Kan du tage pigen op af kufferten?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan du tage pigen op af kufferten?"

Transkript

1 Kan du tage pigen op af kufferten? Perspektiver på sproglig evalueringspraksis i daginstitutioner Lars Holm, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Tuborgvej 164, 2400 København, NV

2 Ændringsprocesser i den institutionelle sproglige evaluering: a) Den sproglige evalueringspraksis er blevet stærkt udvidet kvantitativt b) Flere og flere aktører inddrages i arbejdet med sproglig evaluering af småbørn c) Den sproglige evaluering forventes af opfylde flere og flere formål

3 Diskursen om sproglig evaluering i daginstitutioner: a) Sprogstøtte og skolesuccesperspektivet b) Barndomsperspektivet

4 Sprogstøtte- og skolesuccesperspektivet: Forskningen kan således dokumentere sammenhæng mellem barnets tidlige sprogtilegnelse og senere uddannelsesmæssige succes. Dette skyldes især, at barnets tidlige sprogtilegnelse kan kædes samme med læsefærdigheder, som spiller en vigtig rolle i grundskolen (Servicestyrelsen, 2011, s. 3).

5 Sprogstøtte- og skolesuccesperspektivet: Dorthe Bleses: daginstitutionerne kan spille en vigtig læringsrolle i børnenes liv. Det potentiale skal udfoldes, og her kan sprogvurderinger spille en særlig vigtig rolle (Information ). Hvis vi som voksne skal kunne støtte børn i deres udvikling, skal vi kende deres styrker og svagheder. Det giver test eller sprogscreeninger mulighed for (L. Kjærbæk, S. M. Rasmussen & M. C. Clausen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet. Information ).

6 Barndomsperspektivet: Sproglig evaluering er udtryk for en fremvækst af en forestilling om det målbare barn, hvor afvigelser fra den standardiserede udvikling skal dokumenteres og rettes til ud fra en tro på, at det er til barnets og samfundets bedste. (P. Schultz Jørgensen, Barnet i systemets tjeneste. Information ). Sproglig evaluering i daginstitutioner indebærer, at eksakte målinger baseret på testredskaber erstatter en bred iagttagelse af det enkelte barns autonome udvikling (Klitmøller & Sommer, 2014).

7 Det nationale diskursive landskab: En kamp om hvilken viden, der skal/bør produceres om det enkelte barn og om den institutionelle praksis (P. Ø. Andersen, 2009). En kamp om godhedsmagten, der handler om at fastlægge, hvilken institutionel praksis, der er bedst for barnet (Pettersvold & Østrem, 2012). En diskurs præget af generelle antagelser om den sproglige evaluerings positive eller negative effekt og af et fravær af kritisk drøftelse af genstanden, man ønsker at måle (Holm, 2015).

8 Det centrale spørgsmål: Hvordan konstrueres den sproglige evalueringspraksis i mødet mellem evalueringsmateriale, pædagog og børn? a) Hvad er det for vurderende perspektiver, der løftes frem i forhold til børns sproglige udvikling? b) hvad er det for roller og relationer, der skabes mellem børn og pædagoger? c) Hvordan rammesætter de sproglige evalueringer vilkår for børneliv og pædagogisk virksomhed?

9 Data: De institutionelt anvendte evalueringsmaterialer: - Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, - Københavns Kommunes vurderingsmateriale til tosprogede børn Observationer af institutionel evalueringspraksis i to daginstitutioner i Københavns Kommune Lovgivning og andre bestemmelser vedrørende sproglige evaluering af småbørn.

10 Evalueringspraksis med Sprogvurderingsmaterialer til 3-årige Eksempel 1: Hanne: Så har vi tog og bog. Kan du pege på tog?: Caroline: [Barnet peger på billedet af et tog] Hanne: Ja. Det var sørme rigtigt. Så skal du vende igen. Så har vi bil og pil. Kan du pege på bil?

11 Evalueringspraksis med Sprogvurderingsmateriale til 3-årige Eksempel 2: Hanne: Caroline: Hanne: Kan du så sige: lampe-bamse-sut. Lampe-bamse-sut. Hold da op, hvor er du bare god.

12 Evalueringspraksis med Københavns Kommunes vurderingsmateriale til tosprogede børn Eksempel 3: Ida: Hvor er din ryg henne? Amir: Her. Ida: Ja. Og hvor er numsen? Amir: Der. Ida: Den er der. Godt.

13 Evalueringspraksis med Københavns Kommunes vurderingsmateriale til tosprogede børn Eksempel 4: Ida: Hvad er det her for en bil? Amir: En ambulance. Ida: Hvad farve har den? Amir: Grøn. Ida: Ja. Det er rigtigt. Nu skal du høre.

14 Evalueringspraksis med Sprogvurderingsmateriale til 3-årige. Eksempel 5: Hanne : Hvor er pigen henne? [Yasmin peger på en legekuffert, hvor der ligger en pige- og en drengedukke]. Hanne : Kan du tage pigen op af kufferten? [Yasmin tager pigen op af kufferten]. Hanne : Ja, det var godt. Og hvor er drengen henne?

15 Den evalueringsmæssige opmærksomhed rettes mod det enkelte barns kapacitet i forhold til bestemte aspekter af sprog fx: - mod receptivt kendskab til enkeltord - mod gentagelse af bestemte sproglyde - mod besvarelse af spørgsmål om ting og farver - mod at kunne følge handlingsanvisninger

16 Den sproglige evaluering skaber en særlig interaktion mellem barn og pædagog i form at: - et lukket og stærkt styret initiativ-respons-feedback mønster - med fokus på forståelse eller ikke-forståelse af enkeltord og andre prædefinerede sproglige kategorier

17 Evalueringsredskabernes teoretiske forankring: a) et formelt sprogsyn b) et normrelateret perspektiv på børns sproglige udvikling

18 Karakteristiske træk ved et formelt sprogsyn: - Sprog betragtes som et system, der konstitueres af bestemte delelementer som ordforråd, udtale, morfologi og syntaks - Sprog betragtes som en forudsætning for kommunikation - Sprog ses som en individuel attribut som noget man har eller ikke har - Sprog ses som et fænomen, der kan adskilles fra individ og situation

19 Eksempel 4: Ida : Hvad er det her for en bil? Amir: En ambulance. Ida : Hvad farve har den? Amir: Grøn. Ida : Ja, det er rigtigt. Nu skal du høre.. Den evalueringsmæssige opmærksomhed er rettet mod at afsøge om barnet har kendskab til betegnelse for biler og farver Evalueringens interaktionsmønster er præget af et formelt sprogsyn og af minimalrespons i en I-R-F struktur Pædagogen styrer interaktionen Interaktionen sigter mod kan/kan-ikke udsagn Pædagogen styrer interaktionen ud fra evalueringsmaterialets spørgsmål

20 Eksempel 6: Nete: Yasir: Nete: Yasir: Nete: Yasir: Nete: Yasir: Nete: Yasir: Nete: Yasir: Nete: Yasir: Nete: Yasir: Nete: Den allersidste ting. Kunne du ikke tænke dig at tegne? Hvad er der vi har ude på legepladsen? En legeborg Prøv at se om du kan tegne legeborgen Vil du tegne for mig? Jeg vil tegne den der pige. Jeg synes du skal tegne legepladsen og børnehaven, og hvad der ellers er derude [Yasir begynder at tegne] Det er en sh- sh- ismand. En snemand. En snemand. Og det er hans arme. Hold da op. Den bliver flot. Og det er hans øjner, og der er hans mave og hans ben. Og det her er legepladsen. Man kan ikke slå sig. Man kan ikke slå sig? Der ligger sne måske? Ja. Så kan man kælte. Hvad er det, du tegner der? Det er så.. Det er hans mund, der er faldet ned. Hans mund, der er faldet ned. Nå, okay. Ja. Og det er hans cykel, der er gået i stykker. Det var ærgerligt, for så kan han ikke cykle på den, vel?

21 Uddrag fra eksempel 6: Yasir: Det er en sh- sh- ismand. Nete: En snemand. Yasir: En snemand. Og det er hans arme. Nete: Hold da op. Den bliver flot. Yasir: Og det er hans øjner, og der er hans mave og hans ben. Og det her er legepladsen. Man kan ikke slå sig. Nete: Man kan ikke slå sig? Der ligger sne måske? Yasir: Ja. Så kan man kælte. Nete: Hvad er det, du tegner der? Yasir: Det er så.. Det er hans mund, der er faldet ned. Nete: Hans mund, der er faldet ned. Nå, okay. Yasir: Ja. Og det er hans cykel, der er gået i stykker. Nete: Det var ærgerligt, for så kan han ikke cykle på den, vel? Evalueringsmaterialets format fraviges og der indledes en samtale. Pædagogen og barnet styrer interaktionen. Barnet demonstrerer risikostrategier, up-take strategier, fortællestrategier, samtalestrategier, kommunikationsstrategier.. Barnet demonstrerer kendskab til brugen af bestemthed/ubestemthed, personlige pronominer, ledsætninger, omvendt ordstilling Barnet ses som en kompetent samtalepartner.

22 Eksempel 4: Ida : Hvad er det her for en bil? Amir: En ambulance. Ida : Hvad farve har den? Amir: Grøn. Ida : Ja, det er rigtigt. Nu skal du høre.. Uddrag fra eksempel 6: Yasir: Det er en sh- sh- ismand. Nete: En snemand. Yasir: En snemand. Og det er hans arme. Nete: Hold da op. Den bliver flot. Yasir: Og det er hans øjner, og der er hans mave og hans ben. Og det her er legepladsen. Man kan ikke slå sig. Nete: Man kan ikke slå sig? Der ligger sne måske? Yasir: Ja. Så kan man kælte. Nete: Hvad er det, du tegner der? Yasir: Det er så.. Det er hans mund, der er faldet ned. Nete: Hans mund, der er faldet ned. Nå, okay. Yasir: Ja. Og det er hans cykel, der er gået i stykker. Nete: Det var ærgerligt, for så kan han ikke cykle på den, vel?

23 Karakteristiske træk ved et formelt sprogsyn: - Sprog betragtes som et system, der konstitueres af bestemte delelementer som ordforråd, udtale, morfologi og syntaks - Sprog betragtes som en forudsætning for kommunikation - Sprog ses som en individuel attribut som noget man har eller ikke har - Sprog ses som objektiv målbart og adskilt fra individ og situation - Karakteristiske træk ved et interaktionelt sprogsyn Sprog betragtes som et dynamisk, socialt fænomen, hvor betydningsdannelsen er forankret i interaktionen i den enkelte situation Kommunikation betragtes som en forudsætning for sprog Sprog ses som et ressource til interaktionel betydningsdannelse Sprog ses som relationelt og som noget, der ikke kan adskilles fra de personer, der frembringer der, eller fra de situationer, som de frembringer det i.

24 Et normrelateret perspektiv på børns sproglig evaluering indebærer: a) At det enkelte barns sproglige udvikling holdes op imod en generaliseret og aldersrelateret norm for sproglig udvikling b) At børns sproglige kompetence undersøges kontekstuafhængigt og typisk med fokus på enkeltord, fordi den generaliserede norm er baseret på et formelt sprogsyn

25 Udviklingstendenser og individuelle muligheder og erfaringer: Forskere som Piaget & Vygotsky fremanalyserede udviklingstendenser ved at studere, hvad der er karakteristisk for bestemte stadier og aldre. Ingen av dessa forskare sade däremot att varje barn i en viss älder skulle befinna sig på en viss nivå, eftersom deres själva poäng var ett generelt barn som inte finns i verkeligenheten eftersom alla barn har sine speciella erfarenheter och möjlighedet att läre sig (Pramling Samuelsen, 2010:164)

26 Det fremherskende formelle sprogsyn i evalueringsmaterialet rammesætter generelt, hvad det er for en type sproglig interaktion og hvilke sprogbrugsmuligheder, der skabes i mødet mellem evalueringsmateriale, pædagog og barn. Det fremherskende målingssyn i evalueringsmaterialet rammesætter perspektivet på barnets sproglige udvikling i et normativt og aldersrelateret kan/kan-ikke perspektiv

27 Kvalitetsparametre til vurdering af sprogtest: validitet, reliabilitet, interaktivitet, autenticitet: Interaktivitet: Er der mulighed for at testtageren kan interagere med opgaven? Autenticitet: I hvilken grad er der overensstemmelse mellem de karakteristiske træk ved en sproglige evaluering og karakteristiske træk i de sprogbrugssituationer, som testtageren forventes at indgå i?

28 Sproglig evaluering i daginstitutioner Status 2015 Underbelyste empiriske spørgsmål: - Hvilken rolle og funktion delegeres den sproglige evaluering i daginstitutionernes praksis? - Hvad betyder de sproglige evalueringer for den institutionelle sproglige praksis og for sprogmiljøet? - Hvad er konstituerende og centrale træk i daginstitutionernes sproglige praksisser og i deres sprogmiljø?

29 Sproglig evaluering i daginstitutioner Status 2015 Underbelyste empiriske spørgsmål: - Hvis det typiske ordforråd, når et barn er tre år, er 1500 ord, hvornår kan man så for lidt? - Dorthe Bleses: Information )

30 Tag sproget op af kufferten!

31 Læs videre i: Holm, L. (2015) Kan du tage pigen op af kufferten? En analyse af sproglig evaluering i daginstitutioner. Educare. 2: Holm, L. & Smith (2015) Holm, L. (2009). Sproglig evaluering i daginstitutioner hvad er formålet? Dansk Pædagogisk Tidsskrift. 4: Holm, L. & Laursen, H. P. (red.) (2009). En bog om sprog i daginstitutioner. Analyser af sproglig praksis. København: DPUs forlag. Holm, L. (2009). Evaluering af sprogvurderingsmaterialer i daginstitutioner. En undersøgelse af sproglig vurderingspraksis i daginstitutioner i Københavns Kommune. Onlinepublikation på

nordisk barnehageforskning

nordisk barnehageforskning nordisk barnehageforskning 2010 Nordisk Børnehaveforskning Norrænar Leikskólarannsóknir Nordic Early Childhood Education Research Pohjoismainen Varhaiskasvatustutkimus Nordisk Förskoleforskning www.nordiskbarnehageforskning.no

Læs mere

Evaluering og test af tosprogede elever

Evaluering og test af tosprogede elever Evaluering og test af tosprogede elever 36 lektioner plus to mellemliggende hjemmeopgaver Udvikler Seminarielektor Ulla Bryanne, University College Nordjylland Resumé Kurset henvender sig til lærere, der

Læs mere

BACHELOR I DANSK SOM ANDETSPROG - 12.04.2013

BACHELOR I DANSK SOM ANDETSPROG - 12.04.2013 METTE G. CHRISTOPHERSEN BACHELOR I DANSK SOM ANDETSPROG - 12.04.2013 Mette G. Christophersen z090516 2 Indholdsfortegnelse Indledning og problemstilling s. 4 Problemformulering og underspørgsmål s. 4 Læsevejledning

Læs mere

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse Hvornår? Greve Kommune Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart Ulla Flye Andersen Tale-sprogkonsulent ufa@sprogogleg.dk www.sprogogleg.dk Sprogvurderingsmaterialet = ét materiale 3 år

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere

Læs mere

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05. FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK

Læs mere

Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv

Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv Digital og meningsfuld læring 1 Indhold } Sprogsyn } Opdagende skriftsprog emergent literacy } Læringskonsekvenser og udvikling af sprogmiljø } Inklusionsperspektiv

Læs mere

Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt

Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver Syddansk Universitets Børnesprogskonference, 214 Anders Højen & Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet 1 Oversigt

Læs mere

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets

Læs mere

Fokus i præsentation. Politisk fokus på danske børns læsning

Fokus i præsentation. Politisk fokus på danske børns læsning Fokus i præsentation Baggrund Sprogtilegnelse og læsning Sprogvurderinger som kilde til ny viden om et- og tosprogede børns tilegnelse af dansk Kan Sprogvurderingsmateriale til 3-årige tillempes så det

Læs mere

Tosprogethed hos børn og voksne

Tosprogethed hos børn og voksne Tosprogethed hos børn og voksne D. 30. marts 2016 Birgitte Albæk Henriksen Definition af tosprogethed Kompetencekriterie Ideel, fuldstændig eller balanceret tosprogethed Funktionskriterie En person der

Læs mere

Sprogsynet bag de nye opgaver

Sprogsynet bag de nye opgaver Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann

Læs mere

Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen SPROGVURDERING FOREBYGGENDE INDSATS

Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen SPROGVURDERING FOREBYGGENDE INDSATS Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen STEAM Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Dorthe Bleses Jarrad Lum Anders Højen Ivan Iashin

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Evaluering der peger fremad. Evaluering. Tunnelsyn og indikatorfiksering. Husk alle målene! 30. november 2015. www.pindogbjerre.

Evaluering der peger fremad. Evaluering. Tunnelsyn og indikatorfiksering. Husk alle målene! 30. november 2015. www.pindogbjerre. Evaluering Tro aldrig, at én evalueringsmetode kan det hele. DEN ENESTE ENE, DER KAN OPFYLDE ALLE JERES BEHOV FINDES IKKE! Mange forskellige former for evaluering, på flere forskellige tidspunkter hvor

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Oplæg på temadagen: Forbudt for børn? Arbejde med Tidlig skrift i børnehave og skole

Læs mere

I hjertet af skolesundhedsplejen

I hjertet af skolesundhedsplejen I hjertet af skolesundhedsplejen I hjertet af skolesundhedsplejen et sundhedspædagogisk udviklingsprojekt i Randers Kommune a arhus universitet sforl ag I hjertet af skolesundhedsplejen et sundhedspædagogisk

Læs mere

Skemaer. Vis, hvad du kan. 1. Før sprogscreeningen

Skemaer. Vis, hvad du kan. 1. Før sprogscreeningen 1. Før sprogscreeningen Hovedparten af de tosprogede børn, som i dette materiale betegnes som skolestartere, har været i et dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø enten i dagtilbud eller i et særligt

Læs mere

Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Ringsted 17.-18.9 2015 Eva Rønn UCC

Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Ringsted 17.-18.9 2015 Eva Rønn UCC Ræsonnement og tankegang DLF-Kursus Ringsted 17.-18.9 2015 Eva Rønn UCC Vivianis sætning - optakt Vicenzo Viviani (1622-1703) var en italiensk matematiker. Han var elev af Galilei. Denne opgave handler

Læs mere

Børns perspektiver på sprogvurderinger i daginstitutioner

Børns perspektiver på sprogvurderinger i daginstitutioner Børns perspektiver på sprogvurderinger i daginstitutioner Børns perspektiver på sprogvurderinger i daginstitutioner 2010 Børns perspektiver på sprogvurderinger i daginstitutioner 2010 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Børn & Sprog. og erfaringer

Børn & Sprog. og erfaringer Børn & Sprog Udvikling, foreløbige forskningsresultater og erfaringer V/Dorthe Bleses Konference: Børn og Sprog status muligheder og perspektiver Syddansk Universitet 2. oktober 2008 1 Børn og Sprog fra

Læs mere

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP) Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

Velkommen til 2. Fællesmøde i Projekt Sikker Start i Dagtilbud SSiD

Velkommen til 2. Fællesmøde i Projekt Sikker Start i Dagtilbud SSiD Velkommen til 2. Fællesmøde i Projekt Sikker Start i Dagtilbud SSiD - Ernæring, sprogudvikling og samarbejde i den tidlige indsats overfor nydanske småbørn i udsatte familier Hvor er vi på vej hen? Onsdag

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Hvad kan it? Strukturere Organisere Simulere Producere Adgang til viden

Hvad kan it? Strukturere Organisere Simulere Producere Adgang til viden Slides kan hentes fra http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Digitalisering Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Digitalisering Teknologifetichisme Ubegrænsede muligheder Læringspotentiale? It mennesker

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

MARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE. Klik her for kursusoversigt. Kurser v. Mette Isager

MARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE. Klik her for kursusoversigt. Kurser v. Mette Isager MARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE Klik her for kursusoversigt Kurser v. Mette Isager FUNKTIONELT SPROGSYN V. METTE ISAGER Et funktionelt sprogsyn betyder, at et barn har brug for at lære sprog med

Læs mere

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig

Læs mere

Betydningen af forebyggende indsatser i dagtilbud

Betydningen af forebyggende indsatser i dagtilbud Betydningen af forebyggende indsatser i dagtilbud Oplæg til psykologkonferencen om tidlig indsats, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse Aarhus Universitet kepe@edu.au.dk UNI

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012 Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner:

Læs mere

HVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE?

HVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE? HVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE?, PH.D. IUP, AARHUS PERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLENS TESTPRAKSIS KONFERENCE 3. APRIL 204 SPØRGSMÅL Hvilke forestillinger om den ønskeværdige

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn

Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn Udgangspunktet for at beskrive en beskrivelse af et barn: I Det fælles Pædagogiske Grundlag for arbejdet med børn fra 0-6 år, er det blandt andet et

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Formålet med undervisning i faget dansk i grundskolen er bl.a., at eleverne ser en forbindelse

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Sproglige kategoriseringer af småbørn

Sproglige kategoriseringer af småbørn FORSKNING I PÆDAGOGERS PROFESSION OG UDDANNELSE Sproglige kategoriseringer af småbørn Lars Holm phd og lektor, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse larsh@edu.au.dk https://tidsskrift.dk/index.php/fppu

Læs mere

Implicitte svar. betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder

Implicitte svar. betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder Implicitte svar betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder Anna-Vera Meidell Sigsgaard, PhD Faculty of Social Science and Pedagogy Department of Education Tosprogede

Læs mere

Alle forældre og ansatte fra en institution, som er medlem af FOLA, deltager til medlemspris.

Alle forældre og ansatte fra en institution, som er medlem af FOLA, deltager til medlemspris. v/ann Elisabeth Knudsen, cand. mag i dansk og psykologi, hjerneforsker og forfatter. Esbjerg d. 7. marts 2012 kl. 19.00 til 21.00 Syddansk Universitet, Niels Bohrsvej 9-10, 6700 Esbjerg Hjerner udvikler

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Videndeling og videnspredning Danske Professionshøjskolers årsmøde, 12. maj 2016 Lars Kabel, Roger Buch og Kresten Roland Johansen Danmarks Medie- og

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Center for Child Language e-prints Working papers in LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Institute of Language and Communication University of Southern

Læs mere

DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV

DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV AARHUS UNIVERSITET NOVEMBER 2011 DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV OLE HENRIK HANSEN PHD STIPENDIAT VERSITET UNI 1 1 Hvad er sprog? præsocial adfærd Hvad er psykisk

Læs mere

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,

Læs mere

Tilsynserklæring. Certificeret privatskoletilsyn Gråspurvevej 67, 03, 03. L0tL32. Tilsynsførende. Beskrivelse af skolen. Skolen.

Tilsynserklæring. Certificeret privatskoletilsyn Gråspurvevej 67, 03, 03. L0tL32. Tilsynsførende. Beskrivelse af skolen. Skolen. Certificeret privatskoletilsyn Gråspurvevej 67, 03, 03 Nick Stær Anderien Mail: nicksandersen@yahoo.dk Tlf: 50 43 4676 Tilsynserklæring Skolen Skolens navn Skolekode Nørrebro Lilleskole L0tL32 Skolens

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5.

Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. november 2013 Bjørg Kjær hbak@dpu.dk Min intention: At opstille kvalitetskriterier

Læs mere

Vejledning om Prøve i Dansk 2 Ministeriet for Børn og Undervisning, april 2012

Vejledning om Prøve i Dansk 2 Ministeriet for Børn og Undervisning, april 2012 Vejledning om Prøve i Dansk 2 Ministeriet for Børn og Undervisning, april 2012 1 Udgiver: Ministeriet for Børn og Undervisning Copyright: Ministeriet for Børn og Undervisning ISBN: 978-87-92275-12-7 2

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning

Læs mere

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. CHARLOTTE RINGSMOSE, FORSKER, FOREDRAGSHOLDER OG MEDLEM AF RÅDET FOR BØRNS LÆRING: BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. GREVE KOMMUNES

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Lovgrundlag Den 31.marts 2009 blev der med bekendtgørelse nr. 260 om undervisning

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Inkluderende logopædi.

Inkluderende logopædi. Inkluderende logopædi. Artiklen gør rede for, hvorledes den specialpædagogiske logopædiske indsats kan indtænkes i en inklusionsforståelse, og hvilken faglig position det giver logopæden. Artiklens grundlag

Læs mere

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. og MSc i anvendt positiv psykologi fra University of East London Erfaringer

Læs mere

TALE-HØRE-NYT Spørgeskemaundersøgelse..

TALE-HØRE-NYT Spørgeskemaundersøgelse.. MEDLEMSBLAD FOR FORENINGEN AF TALE-HØRELÆRERE I FOLKESKOLEN Årgang 28 December 2007 Nummer 4 Spørgeskemaundersøgelse.. Indhold: Side: Fra redaktøren... 3 Aktuelt i dette blad...3 Fra bestyrelsen... 4 Generalforsamlingsreferat

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige

Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige Introduktion til Sprogvurderingsmateriale til 3-årige Svendborg Kommune 4. juni 2008 v. Kasper Østerholdt Jensen oesterholdt@sdu.dk Center for Børnesprog

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Udregning af score teknisk bilag

Udregning af score teknisk bilag Udregning af score teknisk bilag Endelig - november 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Beregning af norm og samlet score 2 Trin 0: Forberedelse af de enkelte items 3 Trin 1: Resultat af de enkelte test

Læs mere

Fedme i et antropologisk perspektiv

Fedme i et antropologisk perspektiv Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant

Læs mere

SPROGKONFERENCE 2015

SPROGKONFERENCE 2015 SPROGKONFERENCE 2015 MULIGHEDER GENNEM SPROG TIVOLI HOTEL 16. JUNI 2015 PROGRAM 8:30 9:00 Morgenmad 9:00 9:15 Velkommen v/ konferencier Aydin Soei 9:15 9:25 Åbningstale v/ Børne- og Ungdomsborgmester Pia

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Vejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering.

Vejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering. Vejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering. Sprogscreening Sprogscreeningens formål Sprogscreeningen er en begrænset undersøgelse af det enkelte barns sproglige udvikling, som her

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk Sprogvurdering Risikofaktorer, Typer af sprogvurdering, Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Hvorfor sprogvurderer man børn? Pædagoger har altid interesseret sig for børns sprog og børns sproglige

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Græstedgård. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE Græstedgård. A. Beskrivelse af praktikstedet Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

Sproglig udredning af tosprogede elever

Sproglig udredning af tosprogede elever folkeskolen.dk september 1 /5 Sproglig udredning af tosprogede elever Er Ali et specialklassebarn, eller er han en dreng med læsevanskeligheder? For at afgøre det spørgsmål er det nødvendigt at undersøge

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER

FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER OM DAGTILBUD - SPROGVURDERING 13. DECEMBER 2011 DISPOSITION 1. Indhold i sprogvurderingsmaterialet 2. Sprogvurderingsmaterialet teoretiske og empiriske

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Fasangårdens vuggestue. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE Fasangårdens vuggestue. A. Beskrivelse af praktikstedet Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet 1. Nuværende optagelsesprocedure I 2002 startede Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet efter forudgående aftale

Læs mere

Vejledning om Prøve i Dansk 1 Danskuddannelse til voksne udlændinge Oktober 2014

Vejledning om Prøve i Dansk 1 Danskuddannelse til voksne udlændinge Oktober 2014 Vejledning om Prøve i Dansk 1 Danskuddannelse til voksne udlændinge Oktober 2014 1 Udgiver: Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Copyright: Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Læs mere

Vejledning om Studieprøven

Vejledning om Studieprøven Vejledning om Studieprøven Danskuddannelse til voksne udlændinge Marts 2016 1 Udgiver Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Styrelsen for International Rekruttering og Integration Copyright Udlændinge-,

Læs mere

Struktureret tematisk sprogarbejde

Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde I Sprogpakken arbejdes der med tre forskellige pædagogiske indsatsformer i arbejdet med sprog: samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og struktureret tematisk sprogarbejde.

Læs mere

At sætte borgeren i centrum for det sundhedspædagogiske arbejde Hvorfor & hvordan?

At sætte borgeren i centrum for det sundhedspædagogiske arbejde Hvorfor & hvordan? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET At sætte borgeren i centrum for det sundhedspædagogiske arbejde Hvorfor & hvordan? Jeanette Magne Jensen, Ph.D., lektor i sundhedspædagogik Institut

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

517.4.09. Trives vi? Arbejdsmiljø i bo - En leder undrer sig. 36. årgang

517.4.09. Trives vi? Arbejdsmiljø i bo - En leder undrer sig. 36. årgang 517.4.09 36. årgang Trives vi? Arbejdsmiljø i bo - og dagtilbud Børn stresser En leder undrer sig På vej fra den ene institution til den anden snakker vi om bygninger og veje. De to arkitektstuderende

Læs mere

Vi inkluderer for mange sprogbørn!!!

Vi inkluderer for mange sprogbørn!!! Vi inkluderer for mange sprogbørn!!! Gitte Skyum Kjøge Leder af Sprogindsats i Viborg kommune Gitte Skyum Kjøge. gis@viborg.dk Tre hovedpunkter i den næste time Sprogkufferter/ hvad er anderledes i vores

Læs mere