Sproglig udredning af tosprogede elever

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sproglig udredning af tosprogede elever"

Transkript

1 folkeskolen.dk september 1 /5 Sproglig udredning af tosprogede elever Er Ali et specialklassebarn, eller er han en dreng med læsevanskeligheder? For at afgøre det spørgsmål er det nødvendigt at undersøge både hans intersprog og resurser på modersmålet. Ellers er der risiko for, at Ali bliver fejldiagnostiseret. Af Vibeke Lundøer, talehørelærer, PPR Høje-Taastrup Kommune Gennem 36 år inden for skoleverdenen og den logopædiske verden har jeg erfaret, at tosprogede børn ofte vurderes med normative test ud fra en dansk etsprogsnorm. Dermed vurderes det tosprogede barn ud fra, hvad et etnisk dansk barn skal kunne på et givent tidspunkt. Men det kan give et helt forkert billede af, hvad det tosprogede barn kan, og konsekvensen er i værste fald fejlplacering, og at barnet dermed får et forkert skoletilbud. I den eksisterende praksis anvendes det tosprogede barns resurser på modersmålet ofte slet ikke, dvs. at viden om andetsprogstilegnelsen ofte udelades. Hermed kan tolkningen af anvendte test ske på et grundlag, som øger risikoen for, dels at et tosproget barn kan blive fejldiagnosticeret, dels at barnets samlede resurser ikke bliver anerkendt og værdsat. Barnet har kompetencer på modersmålet, som vi nødvendigvis må inddrage. Det kender for eksempel ord på modersmålet, som det ikke kender på dansk og omvendt. Ligeledes må vi anvende vores viden om, at der er forskel på at have dansk som sit modersmål og dansk som andetsprog. Det tosprogede barn har eksempelvis haft en kortere eksponering for andetsproget end et etnisk dansk barn, og har i forvejen kendskab til anderledes grammatiske strukturer på sit modersmål, for eksempel er stedordene han og hun ikke selvstændige ord på tyrkisk, men udtrykkes ved endelser. Derfor er det helt naturligt, at nogle tosprogede børn i daginstitutionerne for eksempel har svært ved at anvende ordene han og hun ifølge den danske målsprogsnorm. Et samlet billede af Alis sprog Ali var en ti-årig dreng, hvis lærere havde vurderet, at han var et specialklassebarn. Nærmere sprogundersøgelser viste imidlertid, at Ali var et tosproget barn, som både på modersmålet tyrkisk og andetsproget dansk - havde læsevanskeligheder, der mindede om en dyslektikers. Denne case belyste jeg i mit afslutningsprojekt på den Pædagogiske Diplomuddannelse i dansk som andetsprog: Sproglig udredning af tosprogede elever indstillet til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

2 folkeskolen.dk september 2 /5 Jeg vil i denne artikel dels vise, hvor problematisk det var at bruge traditionelle test i den konkrete case og dels vise, hvilke alternativer der er, når vi har med tosprogede børn at gøre. Det var vigtigt, at Ali blev sprogundersøgt både på tyrkisk og på dansk for at undersøge hans samlede resurser og for at undersøge, om han havde de samme udtale- og læsevanskeligheder på begge sprog. I min udredning kiggede jeg kritisk på de logopædiske test ud fra en tosprogsvinkel. Jeg kiggede dels på sprogets opbygning i nogle af testene, dels på resultaterne af en intersprogsanalyse af Alis egen kommunikation, og sammenholdt disse oplysninger med hinanden. Testudformning afgør resultatet Grundlaget for den udredning, der allerede var lavet på Ali, var bl.a. Peabody-testen (se reference), der har til formål at teste barnets impressive ordforråd ved at måle den impressive funktion for substantiver, verber og adjektiver på enkeltordsniveau. Ali fik målt sit ordforråd af enkeltord ved at udpege det billede ud af fire, der svarede til det ord, der blev nævnt af den voksne. Det er problematisk at forholde sig til et barns ordforrådskompetence på denne måde. Tosprogedes tilegnelse af ordforråd er ikke kun et spørgsmål om at møde mange ord eller møde det samme ord mange gange. Ordforråd er heller ikke kun et spørgsmål om at lagre enkelte løsrevne ord. Ordforråd menes derimod at være lagret i betydningsnetværk - og ikke som enkeltord i en ordbog og ordene er karakteriseret ved, at de ofte får deres betydning i relation til konteksten. Hvis vi havde vurderet Ali ud fra denne ordforrådstest alene, ville hans pointtal svare til et dansk barn på 6,6 år. Ali, som jo var 10 år, havde flere resurser, end denne test viste, men resultatet af hans ordforråd blev misvisende, fordi det blev scoret ud fra en snæver opfattelse af ordforråd og endda kun på ét af de sprog Ali behersker. Når vi derimod anvendte andre test, hvor situationerne på billederne var mere meningsfulde og havde god sammenhæng med informationerne, scorede Ali som et dansk barn på 8,0 8,11 år. Tætpakket sprog i test Jeg kiggede også kritisk på sproget i test ud fra en intersprogstilgang, eksempelvis i den såkaldte Token-test (se reference), der har til formål at vise barnets sprogforståelse og evne til at kunne fastholde flerleddede beskeder. I Token-testen skulle Ali håndtere 20 forskellige brikker varierende i størrelse, farve og form efter mundtlig instruktion. I testen indgik lange sætninger med flere abstrakte informationer som for eksempel Når du har taget den grønne firkant op, rør så ved den hvide cirkel og Inden du rører ved den gule cirkel, tag så den røde firkant op.

3 folkeskolen.dk september 3 /5 I testen indgår varieret brug af ledsætningskonstruktioner, adverbialer, forholdsord og flere adjektiver. Det medfører en pakning af sproget en informationsbundtning, som hører til intersprogsudviklingens tredje og sidste fase: sofistikeringsfasen (se reference). Herudover ved vi, at forholdsord ikke er selvstændige ord på tyrkisk, men dannes ved endelser. Ubalance mellem test og barn En sidestilling af Token-testens sprogvurdering (som omhandlede det impressive sprog) med Alis egne intersprogsregler i intersprogsanalysen (som omhandlede det ekspressive sprog) viste, at Ali havde den hypotese, at forholdsordet i kunne anvendes i alle situationer. Det bekræftede, at han ikke havde kendskab til det varierede brug af forholdsord, som blev anvendt i testen. Ali befandt sig nemlig i anden fase af sin intersprogsudvikling, mens Token-testen sprogligt benyttede sig af tredje fase i intersprogsudviklingen. Selve instruktionerne i Token-testen lå altså sprogligt langt over Alis eget sproglige intersprogsniveau, og det påvirkede naturligvis resultatet. Dette havde højst sandsynligt også indflydelse på hans hukommelsesspændvidde, når han skulle fastholde og gengive informationerne for at kunne udføre handlingerne korrekt. Hans resultat, som lå under gennemsnittet for børn på 6,0 6,6 år, blev så lavt, fordi der blev vurderet flere ting på en gang, og dermed gav testen ikke Ali mulighed for at vise sine resurser. Intersprogsanalyse Hverken logopædiske testresultater eller andre testresultater kan stå alene, men må suppleres med en intersprogsanalyse af barnets egen kommunikation, hvor barnets sprog beskrives og iagttages som et andetsprog under udvikling. Vurderingen skal bygge på et ressourcesyn, og det sproglige udtryk ses som led i en individuel tilegnelsesproces, hvor intersproget forandrer sig i takt med, at barnet får be- og afkræftet sine hypoteser og møder nyt sprogligt input. For at få indsigt i, hvordan eleven tilegner sig specifikke sproglige træk, og hvilken undervisning der er behov for, må barnets sproglige udvikling ses i et tidsperspektiv, for eksempel hvert halve år. Intersprogsanalysen kan omfatte en vurdering af barnets kommunikative kompetence, dvs. om barnet får sit budskab igennem på trods af for eksempel grammatiske fejl. Vi kan undersøge de forskellige områder af sproget, for eksempel hvordan barnet skaber sammenhæng i sin tekst (kohærens og kohæsion), hvordan eleven bygger sine sætninger op, om der er variation i brug af verber og for eksempel kendskab til nutid og datid, og kendskab til andre ledtyper som for eksempel biord, forholdsord og tillægsord. I intersprogsanalysen ses ofte transfer fra modersmålet, for

4 folkeskolen.dk september 4 /5 eksempel ses mange sammensatte ord hos grønlandske børn, og udeladelse af ordet er hos tyrkiske børn, hvor er ikke er et selvstændigt ord på tyrkisk. En lærer med et tosproget barn i for eksempel 7. klasse kan vælge at vurdere barnets skriftlige arbejde ud fra en dansk etsprogsnorm og fokusere på barnets grammatiske fejl. Eller læreren kan vælge at anlægge en intersprogssynsvinkel, hvor fejl hos barnet er udtryk for hypoteser om andetsproget. En systematisk intersprogsanalyse kan vise, hvor langt eleven er kommet i sin andetsprogstilegnelse, og hvilke strategier barnet betjener sig af i processen. Derved bevæger vi os væk fra fejlfindingsmetoden og fokuserer i stedet for på udviklingspotentialer, da der ud fra intersprogsanalysen kan gives pædagogiske anvisninger for elevens nærmeste udviklingszone. Modersmålsundersøgelse For at få et helhedsbillede af Alis sproglige kompetencer var det naturligvis også nødvendigt at afdække, hvordan han beherskede sit modersmål som basis for en beslutning om skoletilbud til ham. Jeg bad derfor en tyrkisk talehørelærer sprogundersøge Ali på tyrkisk. Hun konkluderede, at Alis tyrkiske sprog svarede til niveauet for en 7-8-årig dreng, at han ikke havde udtalevanskeligheder på tyrkisk og at han ikke kunne læse på tyrkisk. At Ali ikke havde udtalevanskeligheder på tyrkisk, men kun på dansk betød, at jeg måtte inddrage sprogtypologiske og fonologiske forskelle mellem de to sprog. Der findes for eksempel ingen k-lyd i det tyrkiske sprog, og derfor kan elever med tyrkisk baggrund have svært ved at skelne vores k-, kr-, gr-, og r-lyde. Desuden har stavelser på tyrkisk normalt højest én konsonant i begyndelsen af et ord og maksimum to i slutningen. Det viste sig, at Alis udtalevanskeligheder forekom i forbindelse med lydforbindelser, som ikke fandtes på hans modersmål; Ali havde derfor ikke specifikke udtalevanskeligheder, men udtalevanskeligheder på sit andetsprog. Ali havde svært ved at læse sin egen tekst. Hans egne fortællinger skulle ellers gøre oplæsningen nemmere, da han selv havde skrevet teksten og kendte indholdet. Han læste følgende: jeg har ikke på været SFO i stedet for jeg har været på SFO, det jeg kan i stedet for da jeg kom hjem og jeg har været til træning i stedet for jeg var til træning. Sidstnævnte eksempel var ikke meningsforstyrrende, men det var de to øvrige. Sprogudredningen på både modersmålet og på dansk som andetsprog viste, at afkodningsaspektet var vanskeligt for Ali på begge sprog. Ali havde derfor både svært ved at læse ordene på dansk - som både er et lydret og ikke-lydret sprog - og på tyrkisk, som er et lydret sprog.

5 folkeskolen.dk september 5 /5 Stor betydning for barnets liv Ved at inddrage Alis modersmål, andetsprogstilegnelsen og intersproget kom jeg frem til, at Ali ikke var et specialklassebarn, som lærerne havde vurderet, men at han var et tosproget barn, som havde læsevanskeligheder, der mindede om en dyslektikers - på både modersmålet og på dansk som andetsprog. Resultatet af denne diagnosticering kan få stor betydning for Alis fremtidige liv. For Ali er der nemlig stor forskel på, om han bliver placeret i en specialklasse, eller om han kan fungere i en normalklasse med en undervisning, der indtænker dansk som andetsprog-dimensionen, evt. med computerstøtte og støttetimer. Hvis man kun ser på et barns dansksproglige kompetencer overses mange af barnets resurser, og barnet kan blive vurderet sprogligt dårligere, end det er. Det har betydning for barnets egen selvopfattelse og for omgivelsernes forventninger. I det daglige pædagogiske arbejde, der udføres af lærere, pædagoger og talehørelærere, er det derfor vigtigt at inddrage viden om modersmålet, andetsprogstilegnelsen og intersproget. Vi i PPR, lærere og pædagoger vil gerne anvende et ressourcesyn og et inklusionssyn. Det er problematisk, at vi kan komme til at segregere gennem de redskaber, som vi har til rådighed. Intersprog - Det tosprogede barns intersprog er kendetegnet ved, at barnet: - Overfører træk fra modersmålet - Overgeneraliserer regler for det danske sprog, for eksempel jeg læsede en bog - Udelader træk ved det danske sprog - Har vanskeligt ved at tilegne sig træk, som adskiller sig fra modersmålet. Referencer Lloyd M Dunn & Leota M Dunn: Peabody Picture Vocabulary Test, Third Edition, American Guidance Service (1997). Distributør Dansk Psykologisk Forlag. Otfried Spreen & Arthur L Benton: Token Test (1969), modification by E. DeRenzie and L. Vignolo, Distributør Dansk Psykologisk Forlag. Om intersprogets udviklingsfaser: Lars Holm & Helle Pia Laursen: Andetsprogsdidaktik, kapitel 4, Dansklærerforeningen (2004). folkeskolen.dk

Evaluering og test af tosprogede elever

Evaluering og test af tosprogede elever Evaluering og test af tosprogede elever 36 lektioner plus to mellemliggende hjemmeopgaver Udvikler Seminarielektor Ulla Bryanne, University College Nordjylland Resumé Kurset henvender sig til lærere, der

Læs mere

Forudsætninger for at lære sprog

Forudsætninger for at lære sprog Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget at imitere. Output - en forudsætning for hypotesedannelse /-afprøvning. Interaktion - giver tilpasset

Læs mere

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Lovgrundlag Den 31.marts 2009 blev der med bekendtgørelse nr. 260 om undervisning

Læs mere

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse Hvornår? Greve Kommune Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart Ulla Flye Andersen Tale-sprogkonsulent ufa@sprogogleg.dk www.sprogogleg.dk Sprogvurderingsmaterialet = ét materiale 3 år

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god

Læs mere

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt. Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en

Læs mere

MARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE. Klik her for kursusoversigt. Kurser v. Mette Isager

MARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE. Klik her for kursusoversigt. Kurser v. Mette Isager MARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE Klik her for kursusoversigt Kurser v. Mette Isager FUNKTIONELT SPROGSYN V. METTE ISAGER Et funktionelt sprogsyn betyder, at et barn har brug for at lære sprog med

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

Kortlægning af indsatser for tosprogede

Kortlægning af indsatser for tosprogede Kortlægning af indsatser for tosprogede Temadag for Tosprogs-Taskforcens Styrk sproget Anders Højen Center for Børnesprog Syddansk Universitet Februar 2014 1 Oversigt Tosprogethed vs. etnicitet Tosprogedes

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse

Årsplan for dansk i 2. klasse Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

Lidt om sprog i Malling Dagtilbud.

Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. I det følgende kan du læse noget om baggrunden for at der i løbet af de senere år er kommet mere og mere fokus på børns sproglige udvikling og om, hvilke tiltag der sat

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

1. Formål med udvikling af ordblindetesten

1. Formål med udvikling af ordblindetesten Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets

Læs mere

Fokus i præsentation. Politisk fokus på danske børns læsning

Fokus i præsentation. Politisk fokus på danske børns læsning Fokus i præsentation Baggrund Sprogtilegnelse og læsning Sprogvurderinger som kilde til ny viden om et- og tosprogede børns tilegnelse af dansk Kan Sprogvurderingsmateriale til 3-årige tillempes så det

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Pjece. - til forældre til kommende skolebørn i Lærkereden. Skolestart - august 2016

Pjece. - til forældre til kommende skolebørn i Lærkereden. Skolestart - august 2016 Pjece - til forældre til kommende skolebørn i Lærkereden Skolestart - august 2016 Kære forældre Et ny og spændende kapitel i dit barns liv starter i forbindelse med den kommende skolestart. Der er meget

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Her finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog. God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig

Her finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog. God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig Her finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig 1 Kære underviser Håber denne oversigt over materialer til bogen Klar til at knække

Læs mere

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for at læse og er blevet

Læs mere

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP) Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi

Læs mere

Vejledning. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af tosprogede småbørn

Vejledning. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af tosprogede småbørn Vejledning Vis, hvad du kan Sprogscreening af tosprogede småbørn Indhold 3 3 4 5 5 5 5 6 7 7 8 9 1. Baggrunden for materialet Hvad afdækker sprogscreeningen? 2. Materialets opbygning 3. Introduktion til

Læs mere

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA) Side 1 af 6 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Dalumskolen Skoleår: 2007-2008 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Tosprogethed hos børn og voksne

Tosprogethed hos børn og voksne Tosprogethed hos børn og voksne D. 30. marts 2016 Birgitte Albæk Henriksen Definition af tosprogethed Kompetencekriterie Ideel, fuldstændig eller balanceret tosprogethed Funktionskriterie En person der

Læs mere

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås

Læs mere

Arbejdet med skriftlig tysk - med afsæt i Folkeskolens konkurrence

Arbejdet med skriftlig tysk - med afsæt i Folkeskolens konkurrence FOKUS PÅ TYSK folkeskolen.dk januar 2011 1 / 8 Arbejdet med skriftlig tysk - med afsæt i Folkeskolens konkurrence Stile, karakterer, begrundelser, rammer og arbejdsvilkår Af Eleonora Duarte og Peter Bruhn

Læs mere

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5

Læs mere

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag

Læs mere

Talesprog skriftsprog taleprocessering

Talesprog skriftsprog taleprocessering Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Vejledende læsehandleplan asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd for teamet

Læs mere

27/2010. Sejt at læse bøger. Af: Vibeke Bye Jensen

27/2010. Sejt at læse bøger. Af: Vibeke Bye Jensen artikler leder noter opslagstavlen debat årg 27/2010 Sejt at læse bøger I Århus læser børn i 45 dagtilbud rigtig mange bøger. Et projekt med dialogisk oplæsning skal især give børn med dansk som andetsprog

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

Eksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse

Eksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse Eksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse Tysk 9. klasse Tema: Ich bin eine deutsche Türkin Opstart: august 2013 Indhold: kulturforskelle og immigration Mål: Fokus vil ligge på udtale og sætningsopbygning.

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen

Læs mere

Lovgrundlag. Lovgrundlag - fortsat. Det ny sprogvurderingsmateriale 3 år og inden skolestart

Lovgrundlag. Lovgrundlag - fortsat. Det ny sprogvurderingsmateriale 3 år og inden skolestart Lovgrundlag Greve Kommune - dagtilbud Sprogvurdering Før, under og efter? 2004 Sprogvurdering af alle tosprogede ( 4a i folkeskoleloven 2007 sprogvurdering af alle 3 årige 2010 ophævelse af 4a og kravet

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig) BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,

Læs mere

ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE

ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE CamC ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE Skrevet af: Camilla Ørskov Psykolog, Projektleder hos Pearson Assessment og Betina Rasmussen Ergoterapeut med speciale i børn INDLEDNING Adolescent/Adult Sensory Profile

Læs mere

Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015

Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Indhold Indhold... 2 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...

Læs mere

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece

Læs mere

Skemaer. Vis, hvad du kan. 1. Før sprogscreeningen

Skemaer. Vis, hvad du kan. 1. Før sprogscreeningen 1. Før sprogscreeningen Hovedparten af de tosprogede børn, som i dette materiale betegnes som skolestartere, har været i et dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø enten i dagtilbud eller i et særligt

Læs mere

Tilbud om sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune.

Tilbud om sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune. Tilbud om sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune. Kære Forældre. Kommunen skal i henhold til dagtilbudslovens 11 tilbyde alle 3 årige børn i kommunen en sprogvurdering. Formålet med dette

Læs mere

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,

Læs mere

LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning

LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning 2 Indholdsfortegnelse Elevgrundlag... 4 Formål... 5 Målet er... 5 Undervisningen vil være rettet mod... 6 Opfølgning

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 1. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Arbejdsbogen 1. Ny udgave. Gerner Birk Kristiansen. Tekst og tegninger DATO:

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Arbejdsbogen 1. Ny udgave. Gerner Birk Kristiansen. Tekst og tegninger DATO: Gerner Birk Kristiansen Tekst og tegninger DATO: Arbejdsbogen 1 Ny udgave Her er en masse materiale, der kan anvendes i børnehaveklasserne. Der er naturligvis en sammenhæng i hæftet, men underviseren låses

Læs mere

!!! Årsplan Engelsk Team Asteroider & Vega 2014 / 2015 !!!! Mål for faget ENGELSK for Team Asteroider & Vega på Slotsparkens Friskole

!!! Årsplan Engelsk Team Asteroider & Vega 2014 / 2015 !!!! Mål for faget ENGELSK for Team Asteroider & Vega på Slotsparkens Friskole Årsplan Engelsk Team Asteroider & Vega 2014 / 2015 Mål for faget ENGELSK for Team Asteroider & Vega på Slotsparkens Friskole Undervisningen i engelsk skal lede frem til, at eleverne udvider deres nyfundne

Læs mere

Eleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser

Eleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser Min egen ordbog med Den Talende Bog, 1.-2. klasse Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Afkodning Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

En inkluderende sprogpædagogisk praksis i dagtilbud og skole - et eksempel. Lone Wulff, lektor i dansk som andetsprog, UCC (lw@ucc.

En inkluderende sprogpædagogisk praksis i dagtilbud og skole - et eksempel. Lone Wulff, lektor i dansk som andetsprog, UCC (lw@ucc. En inkluderende sprogpædagogisk praksis i dagtilbud og skole - et eksempel Lone Wulff, lektor i dansk som andetsprog, UCC (lw@ucc.dk) Et eksempel Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede

Læs mere

Udtaleundervisning. (Fokus nr. 37, september 2006) af Lisbet Thorborg

Udtaleundervisning. (Fokus nr. 37, september 2006) af Lisbet Thorborg Udtaleundervisning (Fokus nr. 37, september 2006) af Lisbet Thorborg 1 Hvad skal der til, for at rette op på udtaleproblemer? Skal man som voksen lære et nyt sprog, er udtalen ikke noget, der bare kommer

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

Fælles mål for Billedkunst. for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN

Fælles mål for Billedkunst. for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN Fælles mål for Billedkunst for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af billedkunstlæreren, skoleåret 2006-2007 23. april 2007 Side 1 af 47 Forord Undervisning i billedkunst på Al-Salahiyah

Læs mere

Sprogindsats for Småbørnsområdet

Sprogindsats for Småbørnsområdet Sprogindsats for Småbørnsområdet Indledning Det er fundamentalt for et barns personlige og sociale udvikling, at barnet er i stand til at bruge sproget til at kommunikere med og dermed give udtryk for

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle

Læs mere

Testmaterialer i dansk børnelogopædi

Testmaterialer i dansk børnelogopædi Testmaterialer i dansk børnelogopædi Af Mette Kjellerup Møller Center for Børnesprog på Syddansk Universitet har som et af sine primære indsatsområder anvendt forskning. En af de oplagte muligheder i denne

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

HVERDAGSLIVSTEMA BHV.GRUPPER 2014 BØRNEHUSET VOLDLY

HVERDAGSLIVSTEMA BHV.GRUPPER 2014 BØRNEHUSET VOLDLY HVERDAGSLIVSTEMA BHV.GRUPPER 2014 BØRNEHUSET VOLDLY UDVÆLGELSE AF TEMA BØRNS SPROG Vi har valgt at have fokus på børnenes sprog, fordi vi oplever, at et stigende antal børn udvikler dårligere sproglige

Læs mere

Brobygning. Handleplan

Brobygning. Handleplan Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning

Læs mere

Sådan beskriver vi børn, der ikke trives

Sådan beskriver vi børn, der ikke trives folkeskolen.dk marts 2010 1/11 Sådan beskriver vi børn, der ikke trives Af psykologerne Christina Rosenfelt Holst og Sarah Senger Madsen Slagelse har Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, udviklet en

Læs mere

Basisundervisning DANSK SOM ANDETSPROG

Basisundervisning DANSK SOM ANDETSPROG Basisundervisning DANSK SOM ANDETSPROG Dagens program Min baggrund Sprogsyn Andetsprogstilegnelse Inspiration til basisundervisningen Huskeregler Præsentation af links, apps og materialer Tak for i dag

Læs mere

SKOLESTART 2016 Klar, parat... start! www.albertslund.dk/børn

SKOLESTART 2016 Klar, parat... start! www.albertslund.dk/børn SKOLESTART 2016 Klar, parat... start! www.albertslund.dk/børn Skolestart 1 Kære børn og forældre At begynde i skolen er en stor begivenhed i et barns og en families liv. De fleste børn ser frem til dagen

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Akademisk Forlag Indhold Forord 11 Om forfatterne 17 Kommunikation 21 af Mogens Pahuus Nyorientering

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

CHIPS for skolebørn CHIPS for småbørn Den Bornholmske Det nye Lund-materiale

CHIPS for skolebørn CHIPS for småbørn Den Bornholmske Det nye Lund-materiale Beskrivelserne fra: Special-pædagogisk forlags Katalog 2004-2006 og hjemmeside www.spfherning.dk, Ulla Lathi og Dorthe Hansens undervisningsmateriale, Dansk Psykologisk forlags hjemmeside BKS-testen Testnavn:

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Matematik og skolereformen. Busses Skole 27. Januar 2016

Matematik og skolereformen. Busses Skole 27. Januar 2016 Matematik og skolereformen Busses Skole 27. Januar 2016 De mange spørgsmål Matematiske kompetencer, hvordan kommer de til at være styrende for vores undervisning? Algoritmeudvikling, hvad ved vi? Hvad

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Gæt og kast 1 MATERIALER. Dette værksted handler om at gætte på resultatet af kast med terninger. Læs hele værkstedet før I begynder.

Gæt og kast 1 MATERIALER. Dette værksted handler om at gætte på resultatet af kast med terninger. Læs hele værkstedet før I begynder. Gæt og kast 1 Dette værksted handler om at gætte på resultatet af kast med terninger. Læs hele Kast 10 terninger, og læg øjnene sammen. 10 terninger Hvad er det mindste resultat, I kan få? Hvad er det

Læs mere

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. CHARLOTTE RINGSMOSE, FORSKER, FOREDRAGSHOLDER OG MEDLEM AF RÅDET FOR BØRNS LÆRING: BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. GREVE KOMMUNES

Læs mere

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet

Læs mere

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE am ou are e, she, it is INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I ENGELSK Den nationale test i engelsk er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 7. klasse

Læs mere

Begynderlæseindlæring på Årby Skole, LBL

Begynderlæseindlæring på Årby Skole, LBL Begynderlæseindlæring på Skole, LBL Giv mit barn læsehunger det beder jeg om med brændende hjerte. For jeg vil så gerne at mit barn skal få i sin hånd nøglen til eventyrlandet hvor de dejligste af alle

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

3. Sprog. 3.1 Vores sammenhæng og vores forudsætninger

3. Sprog. 3.1 Vores sammenhæng og vores forudsætninger 3. Sprog Ved du hvorfor det er vigtigt at læse højt, synge og fortælle historier i børnehaven? Fordi: Det styrker børns sproglige udvikling. Børn lærer at bruge sproget til at udtrykke følelser, tanker

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp Praktikstedsbeskrivelse Praktiksted Institutionstype Herningvej Skole Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp DUS (SFO) Børnegruppe Fysiske

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Sprogtest via Skype - Rapport Kgs. Lyngby, September 2013

Sprogtest via Skype - Rapport Kgs. Lyngby, September 2013 Intro Projekt Sprogtest via Skype er støttet af Kulturministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk Folkeoplysnings Samråd. Studieskolen v/ Christoph

Læs mere

Lyt og Læs. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Lyt og Læs. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Lyt og Læs Understøttende undervisning Birkerød Skole Lyt & Læs Indledning Vi ønsker med Lyt og Læs, at introducere eleverne til den gode læsning. Denne understøttende undervisning er et supplement til

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Tejbjergs testbatteri. Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder.

Tejbjergs testbatteri. Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder. Tejbjergs testbatteri Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder. 12-04-2010 Indholdsfortegnelse Tejbjergskolen -praksis i forhold til undervisning, planlægning og tilrettelæggelse

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere