Sproglig udredning af tosprogede elever
|
|
- Anton Olesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 folkeskolen.dk september 1 /5 Sproglig udredning af tosprogede elever Er Ali et specialklassebarn, eller er han en dreng med læsevanskeligheder? For at afgøre det spørgsmål er det nødvendigt at undersøge både hans intersprog og resurser på modersmålet. Ellers er der risiko for, at Ali bliver fejldiagnostiseret. Af Vibeke Lundøer, talehørelærer, PPR Høje-Taastrup Kommune Gennem 36 år inden for skoleverdenen og den logopædiske verden har jeg erfaret, at tosprogede børn ofte vurderes med normative test ud fra en dansk etsprogsnorm. Dermed vurderes det tosprogede barn ud fra, hvad et etnisk dansk barn skal kunne på et givent tidspunkt. Men det kan give et helt forkert billede af, hvad det tosprogede barn kan, og konsekvensen er i værste fald fejlplacering, og at barnet dermed får et forkert skoletilbud. I den eksisterende praksis anvendes det tosprogede barns resurser på modersmålet ofte slet ikke, dvs. at viden om andetsprogstilegnelsen ofte udelades. Hermed kan tolkningen af anvendte test ske på et grundlag, som øger risikoen for, dels at et tosproget barn kan blive fejldiagnosticeret, dels at barnets samlede resurser ikke bliver anerkendt og værdsat. Barnet har kompetencer på modersmålet, som vi nødvendigvis må inddrage. Det kender for eksempel ord på modersmålet, som det ikke kender på dansk og omvendt. Ligeledes må vi anvende vores viden om, at der er forskel på at have dansk som sit modersmål og dansk som andetsprog. Det tosprogede barn har eksempelvis haft en kortere eksponering for andetsproget end et etnisk dansk barn, og har i forvejen kendskab til anderledes grammatiske strukturer på sit modersmål, for eksempel er stedordene han og hun ikke selvstændige ord på tyrkisk, men udtrykkes ved endelser. Derfor er det helt naturligt, at nogle tosprogede børn i daginstitutionerne for eksempel har svært ved at anvende ordene han og hun ifølge den danske målsprogsnorm. Et samlet billede af Alis sprog Ali var en ti-årig dreng, hvis lærere havde vurderet, at han var et specialklassebarn. Nærmere sprogundersøgelser viste imidlertid, at Ali var et tosproget barn, som både på modersmålet tyrkisk og andetsproget dansk - havde læsevanskeligheder, der mindede om en dyslektikers. Denne case belyste jeg i mit afslutningsprojekt på den Pædagogiske Diplomuddannelse i dansk som andetsprog: Sproglig udredning af tosprogede elever indstillet til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.
2 folkeskolen.dk september 2 /5 Jeg vil i denne artikel dels vise, hvor problematisk det var at bruge traditionelle test i den konkrete case og dels vise, hvilke alternativer der er, når vi har med tosprogede børn at gøre. Det var vigtigt, at Ali blev sprogundersøgt både på tyrkisk og på dansk for at undersøge hans samlede resurser og for at undersøge, om han havde de samme udtale- og læsevanskeligheder på begge sprog. I min udredning kiggede jeg kritisk på de logopædiske test ud fra en tosprogsvinkel. Jeg kiggede dels på sprogets opbygning i nogle af testene, dels på resultaterne af en intersprogsanalyse af Alis egen kommunikation, og sammenholdt disse oplysninger med hinanden. Testudformning afgør resultatet Grundlaget for den udredning, der allerede var lavet på Ali, var bl.a. Peabody-testen (se reference), der har til formål at teste barnets impressive ordforråd ved at måle den impressive funktion for substantiver, verber og adjektiver på enkeltordsniveau. Ali fik målt sit ordforråd af enkeltord ved at udpege det billede ud af fire, der svarede til det ord, der blev nævnt af den voksne. Det er problematisk at forholde sig til et barns ordforrådskompetence på denne måde. Tosprogedes tilegnelse af ordforråd er ikke kun et spørgsmål om at møde mange ord eller møde det samme ord mange gange. Ordforråd er heller ikke kun et spørgsmål om at lagre enkelte løsrevne ord. Ordforråd menes derimod at være lagret i betydningsnetværk - og ikke som enkeltord i en ordbog og ordene er karakteriseret ved, at de ofte får deres betydning i relation til konteksten. Hvis vi havde vurderet Ali ud fra denne ordforrådstest alene, ville hans pointtal svare til et dansk barn på 6,6 år. Ali, som jo var 10 år, havde flere resurser, end denne test viste, men resultatet af hans ordforråd blev misvisende, fordi det blev scoret ud fra en snæver opfattelse af ordforråd og endda kun på ét af de sprog Ali behersker. Når vi derimod anvendte andre test, hvor situationerne på billederne var mere meningsfulde og havde god sammenhæng med informationerne, scorede Ali som et dansk barn på 8,0 8,11 år. Tætpakket sprog i test Jeg kiggede også kritisk på sproget i test ud fra en intersprogstilgang, eksempelvis i den såkaldte Token-test (se reference), der har til formål at vise barnets sprogforståelse og evne til at kunne fastholde flerleddede beskeder. I Token-testen skulle Ali håndtere 20 forskellige brikker varierende i størrelse, farve og form efter mundtlig instruktion. I testen indgik lange sætninger med flere abstrakte informationer som for eksempel Når du har taget den grønne firkant op, rør så ved den hvide cirkel og Inden du rører ved den gule cirkel, tag så den røde firkant op.
3 folkeskolen.dk september 3 /5 I testen indgår varieret brug af ledsætningskonstruktioner, adverbialer, forholdsord og flere adjektiver. Det medfører en pakning af sproget en informationsbundtning, som hører til intersprogsudviklingens tredje og sidste fase: sofistikeringsfasen (se reference). Herudover ved vi, at forholdsord ikke er selvstændige ord på tyrkisk, men dannes ved endelser. Ubalance mellem test og barn En sidestilling af Token-testens sprogvurdering (som omhandlede det impressive sprog) med Alis egne intersprogsregler i intersprogsanalysen (som omhandlede det ekspressive sprog) viste, at Ali havde den hypotese, at forholdsordet i kunne anvendes i alle situationer. Det bekræftede, at han ikke havde kendskab til det varierede brug af forholdsord, som blev anvendt i testen. Ali befandt sig nemlig i anden fase af sin intersprogsudvikling, mens Token-testen sprogligt benyttede sig af tredje fase i intersprogsudviklingen. Selve instruktionerne i Token-testen lå altså sprogligt langt over Alis eget sproglige intersprogsniveau, og det påvirkede naturligvis resultatet. Dette havde højst sandsynligt også indflydelse på hans hukommelsesspændvidde, når han skulle fastholde og gengive informationerne for at kunne udføre handlingerne korrekt. Hans resultat, som lå under gennemsnittet for børn på 6,0 6,6 år, blev så lavt, fordi der blev vurderet flere ting på en gang, og dermed gav testen ikke Ali mulighed for at vise sine resurser. Intersprogsanalyse Hverken logopædiske testresultater eller andre testresultater kan stå alene, men må suppleres med en intersprogsanalyse af barnets egen kommunikation, hvor barnets sprog beskrives og iagttages som et andetsprog under udvikling. Vurderingen skal bygge på et ressourcesyn, og det sproglige udtryk ses som led i en individuel tilegnelsesproces, hvor intersproget forandrer sig i takt med, at barnet får be- og afkræftet sine hypoteser og møder nyt sprogligt input. For at få indsigt i, hvordan eleven tilegner sig specifikke sproglige træk, og hvilken undervisning der er behov for, må barnets sproglige udvikling ses i et tidsperspektiv, for eksempel hvert halve år. Intersprogsanalysen kan omfatte en vurdering af barnets kommunikative kompetence, dvs. om barnet får sit budskab igennem på trods af for eksempel grammatiske fejl. Vi kan undersøge de forskellige områder af sproget, for eksempel hvordan barnet skaber sammenhæng i sin tekst (kohærens og kohæsion), hvordan eleven bygger sine sætninger op, om der er variation i brug af verber og for eksempel kendskab til nutid og datid, og kendskab til andre ledtyper som for eksempel biord, forholdsord og tillægsord. I intersprogsanalysen ses ofte transfer fra modersmålet, for
4 folkeskolen.dk september 4 /5 eksempel ses mange sammensatte ord hos grønlandske børn, og udeladelse af ordet er hos tyrkiske børn, hvor er ikke er et selvstændigt ord på tyrkisk. En lærer med et tosproget barn i for eksempel 7. klasse kan vælge at vurdere barnets skriftlige arbejde ud fra en dansk etsprogsnorm og fokusere på barnets grammatiske fejl. Eller læreren kan vælge at anlægge en intersprogssynsvinkel, hvor fejl hos barnet er udtryk for hypoteser om andetsproget. En systematisk intersprogsanalyse kan vise, hvor langt eleven er kommet i sin andetsprogstilegnelse, og hvilke strategier barnet betjener sig af i processen. Derved bevæger vi os væk fra fejlfindingsmetoden og fokuserer i stedet for på udviklingspotentialer, da der ud fra intersprogsanalysen kan gives pædagogiske anvisninger for elevens nærmeste udviklingszone. Modersmålsundersøgelse For at få et helhedsbillede af Alis sproglige kompetencer var det naturligvis også nødvendigt at afdække, hvordan han beherskede sit modersmål som basis for en beslutning om skoletilbud til ham. Jeg bad derfor en tyrkisk talehørelærer sprogundersøge Ali på tyrkisk. Hun konkluderede, at Alis tyrkiske sprog svarede til niveauet for en 7-8-årig dreng, at han ikke havde udtalevanskeligheder på tyrkisk og at han ikke kunne læse på tyrkisk. At Ali ikke havde udtalevanskeligheder på tyrkisk, men kun på dansk betød, at jeg måtte inddrage sprogtypologiske og fonologiske forskelle mellem de to sprog. Der findes for eksempel ingen k-lyd i det tyrkiske sprog, og derfor kan elever med tyrkisk baggrund have svært ved at skelne vores k-, kr-, gr-, og r-lyde. Desuden har stavelser på tyrkisk normalt højest én konsonant i begyndelsen af et ord og maksimum to i slutningen. Det viste sig, at Alis udtalevanskeligheder forekom i forbindelse med lydforbindelser, som ikke fandtes på hans modersmål; Ali havde derfor ikke specifikke udtalevanskeligheder, men udtalevanskeligheder på sit andetsprog. Ali havde svært ved at læse sin egen tekst. Hans egne fortællinger skulle ellers gøre oplæsningen nemmere, da han selv havde skrevet teksten og kendte indholdet. Han læste følgende: jeg har ikke på været SFO i stedet for jeg har været på SFO, det jeg kan i stedet for da jeg kom hjem og jeg har været til træning i stedet for jeg var til træning. Sidstnævnte eksempel var ikke meningsforstyrrende, men det var de to øvrige. Sprogudredningen på både modersmålet og på dansk som andetsprog viste, at afkodningsaspektet var vanskeligt for Ali på begge sprog. Ali havde derfor både svært ved at læse ordene på dansk - som både er et lydret og ikke-lydret sprog - og på tyrkisk, som er et lydret sprog.
5 folkeskolen.dk september 5 /5 Stor betydning for barnets liv Ved at inddrage Alis modersmål, andetsprogstilegnelsen og intersproget kom jeg frem til, at Ali ikke var et specialklassebarn, som lærerne havde vurderet, men at han var et tosproget barn, som havde læsevanskeligheder, der mindede om en dyslektikers - på både modersmålet og på dansk som andetsprog. Resultatet af denne diagnosticering kan få stor betydning for Alis fremtidige liv. For Ali er der nemlig stor forskel på, om han bliver placeret i en specialklasse, eller om han kan fungere i en normalklasse med en undervisning, der indtænker dansk som andetsprog-dimensionen, evt. med computerstøtte og støttetimer. Hvis man kun ser på et barns dansksproglige kompetencer overses mange af barnets resurser, og barnet kan blive vurderet sprogligt dårligere, end det er. Det har betydning for barnets egen selvopfattelse og for omgivelsernes forventninger. I det daglige pædagogiske arbejde, der udføres af lærere, pædagoger og talehørelærere, er det derfor vigtigt at inddrage viden om modersmålet, andetsprogstilegnelsen og intersproget. Vi i PPR, lærere og pædagoger vil gerne anvende et ressourcesyn og et inklusionssyn. Det er problematisk, at vi kan komme til at segregere gennem de redskaber, som vi har til rådighed. Intersprog - Det tosprogede barns intersprog er kendetegnet ved, at barnet: - Overfører træk fra modersmålet - Overgeneraliserer regler for det danske sprog, for eksempel jeg læsede en bog - Udelader træk ved det danske sprog - Har vanskeligt ved at tilegne sig træk, som adskiller sig fra modersmålet. Referencer Lloyd M Dunn & Leota M Dunn: Peabody Picture Vocabulary Test, Third Edition, American Guidance Service (1997). Distributør Dansk Psykologisk Forlag. Otfried Spreen & Arthur L Benton: Token Test (1969), modification by E. DeRenzie and L. Vignolo, Distributør Dansk Psykologisk Forlag. Om intersprogets udviklingsfaser: Lars Holm & Helle Pia Laursen: Andetsprogsdidaktik, kapitel 4, Dansklærerforeningen (2004). folkeskolen.dk
Evaluering og test af tosprogede elever
Evaluering og test af tosprogede elever 36 lektioner plus to mellemliggende hjemmeopgaver Udvikler Seminarielektor Ulla Bryanne, University College Nordjylland Resumé Kurset henvender sig til lærere, der
Læs mereForudsætninger for at lære sprog
Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget at imitere. Output - en forudsætning for hypotesedannelse /-afprøvning. Interaktion - giver tilpasset
Læs mereHvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse
Hvornår? Greve Kommune Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart Ulla Flye Andersen Tale-sprogkonsulent ufa@sprogogleg.dk www.sprogogleg.dk Sprogvurderingsmaterialet = ét materiale 3 år
Læs mereNotat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014
Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Lovgrundlag Den 31.marts 2009 blev der med bekendtgørelse nr. 260 om undervisning
Læs mereUdvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn
Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god
Læs mereMARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE. Klik her for kursusoversigt. Kurser v. Mette Isager
MARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE Klik her for kursusoversigt Kurser v. Mette Isager FUNKTIONELT SPROGSYN V. METTE ISAGER Et funktionelt sprogsyn betyder, at et barn har brug for at lære sprog med
Læs mereIna Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet
Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................
Læs mereVi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup
Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................
Læs mereHan overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.
Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en
Læs mereKortlægning af indsatser for tosprogede
Kortlægning af indsatser for tosprogede Temadag for Tosprogs-Taskforcens Styrk sproget Anders Højen Center for Børnesprog Syddansk Universitet Februar 2014 1 Oversigt Tosprogethed vs. etnicitet Tosprogedes
Læs mereÅrsplan for dansk i 2. klasse
Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en
Læs mereForældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud
FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereLidt om sprog i Malling Dagtilbud.
Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. I det følgende kan du læse noget om baggrunden for at der i løbet af de senere år er kommet mere og mere fokus på børns sproglige udvikling og om, hvilke tiltag der sat
Læs mereOm opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?
Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver
Læs mereSprogtest til optagelsesprøven
Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.
Læs mereADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE
CamC ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE Skrevet af: Camilla Ørskov Psykolog, Projektleder hos Pearson Assessment og Betina Rasmussen Ergoterapeut med speciale i børn INDLEDNING Adolescent/Adult Sensory Profile
Læs mereAt lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.
At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece
Læs mere1. Formål med udvikling af ordblindetesten
Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets
Læs mereForslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten
Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard
Læs mereFokus i præsentation. Politisk fokus på danske børns læsning
Fokus i præsentation Baggrund Sprogtilegnelse og læsning Sprogvurderinger som kilde til ny viden om et- og tosprogede børns tilegnelse af dansk Kan Sprogvurderingsmateriale til 3-årige tillempes så det
Læs mereLæsning og skrivning i 5. og 6. klasse
Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for at læse og er blevet
Læs mereDet store danske Sprogplanlægningsprojekt
ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereLÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK
TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mereEn inkluderende sprogpædagogisk praksis i dagtilbud og skole - et eksempel. Lone Wulff, lektor i dansk som andetsprog, UCC (lw@ucc.
En inkluderende sprogpædagogisk praksis i dagtilbud og skole - et eksempel Lone Wulff, lektor i dansk som andetsprog, UCC (lw@ucc.dk) Et eksempel Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede
Læs mereDit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.
~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser
Læs mereHar du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole
Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole Forord På Hjallerup skole ønsker vi at give det bedst mulige undervisningstilbud til elever med ordblindeproblematikker.
Læs mereLæsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011
Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med
Læs mere27/2010. Sejt at læse bøger. Af: Vibeke Bye Jensen
artikler leder noter opslagstavlen debat årg 27/2010 Sejt at læse bøger I Århus læser børn i 45 dagtilbud rigtig mange bøger. Et projekt med dialogisk oplæsning skal især give børn med dansk som andetsprog
Læs mereTosprogethed hos børn og voksne
Tosprogethed hos børn og voksne D. 30. marts 2016 Birgitte Albæk Henriksen Definition af tosprogethed Kompetencekriterie Ideel, fuldstændig eller balanceret tosprogethed Funktionskriterie En person der
Læs mereAppendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik
Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,
Læs merePjece. - til forældre til kommende skolebørn i Lærkereden. Skolestart - august 2016
Pjece - til forældre til kommende skolebørn i Lærkereden Skolestart - august 2016 Kære forældre Et ny og spændende kapitel i dit barns liv starter i forbindelse med den kommende skolestart. Der er meget
Læs mereLovgrundlag. Lovgrundlag - fortsat. Det ny sprogvurderingsmateriale 3 år og inden skolestart
Lovgrundlag Greve Kommune - dagtilbud Sprogvurdering Før, under og efter? 2004 Sprogvurdering af alle tosprogede ( 4a i folkeskoleloven 2007 sprogvurdering af alle 3 årige 2010 ophævelse af 4a og kravet
Læs mereTilbud om sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune.
Tilbud om sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune. Kære Forældre. Kommunen skal i henhold til dagtilbudslovens 11 tilbyde alle 3 årige børn i kommunen en sprogvurdering. Formålet med dette
Læs mereArbejdet med skriftlig tysk - med afsæt i Folkeskolens konkurrence
FOKUS PÅ TYSK folkeskolen.dk januar 2011 1 / 8 Arbejdet med skriftlig tysk - med afsæt i Folkeskolens konkurrence Stile, karakterer, begrundelser, rammer og arbejdsvilkår Af Eleonora Duarte og Peter Bruhn
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereEksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse
Eksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse Tysk 9. klasse Tema: Ich bin eine deutsche Türkin Opstart: august 2013 Indhold: kulturforskelle og immigration Mål: Fokus vil ligge på udtale og sætningsopbygning.
Læs mereTalesprog skriftsprog taleprocessering
Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige
Læs mereAt være 3 år og lære nye ord.
At være 3 år og lære nye ord. Sprog Vi har gennem en periode på 2 måneder, arbejdet med en gruppe børn i alderen 3 år; 5 i Paraplyen og 9 i Børnebo. Vores mål har været hvorvidt vi kunne udvikle børnenes
Læs mereStammen hos små børn: tidlig indsats
Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik
Læs mereAppendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala
Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag
Læs mereSKOLESTART 2016 Klar, parat... start! www.albertslund.dk/børn
SKOLESTART 2016 Klar, parat... start! www.albertslund.dk/børn Skolestart 1 Kære børn og forældre At begynde i skolen er en stor begivenhed i et barns og en families liv. De fleste børn ser frem til dagen
Læs mereHer finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog. God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig
Her finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig 1 Kære underviser Håber denne oversigt over materialer til bogen Klar til at knække
Læs mereDansk som andetsprog (DSA)
Side 1 af 6 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Dalumskolen Skoleår: 2007-2008 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser
Læs mereVejledning. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af tosprogede småbørn
Vejledning Vis, hvad du kan Sprogscreening af tosprogede småbørn Indhold 3 3 4 5 5 5 5 6 7 7 8 9 1. Baggrunden for materialet Hvad afdækker sprogscreeningen? 2. Materialets opbygning 3. Introduktion til
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereBrobygning. Handleplan
Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning
Læs mereJeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)
Kære underviser Når børnene har gået i skole i mellem en og to uger, laver jeg denne test, for at se hvor gode hvert barn er er til at omsætte det de får at vide til en tegning. Den er inspireret af den
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereDen mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015
Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5
Læs mereSådan beskriver vi børn, der ikke trives
folkeskolen.dk marts 2010 1/11 Sådan beskriver vi børn, der ikke trives Af psykologerne Christina Rosenfelt Holst og Sarah Senger Madsen Slagelse har Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, udviklet en
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereLæsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
Læs mereVejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015
Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Indhold Indhold... 2 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...
Læs mereHVERDAGSLIVSTEMA BHV.GRUPPER 2014 BØRNEHUSET VOLDLY
HVERDAGSLIVSTEMA BHV.GRUPPER 2014 BØRNEHUSET VOLDLY UDVÆLGELSE AF TEMA BØRNS SPROG Vi har valgt at have fokus på børnenes sprog, fordi vi oplever, at et stigende antal børn udvikler dårligere sproglige
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereSammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:
Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet
Læs mereEn undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning
~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.
Læs mereInklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud
Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet
Læs mereBØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.
CHARLOTTE RINGSMOSE, FORSKER, FOREDRAGSHOLDER OG MEDLEM AF RÅDET FOR BØRNS LÆRING: BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. GREVE KOMMUNES
Læs mereLærereksemplar. Kun til lærerbrug. Arbejdsbogen 1. Ny udgave. Gerner Birk Kristiansen. Tekst og tegninger DATO:
Gerner Birk Kristiansen Tekst og tegninger DATO: Arbejdsbogen 1 Ny udgave Her er en masse materiale, der kan anvendes i børnehaveklasserne. Der er naturligvis en sammenhæng i hæftet, men underviseren låses
Læs mereTestmaterialer i dansk børnelogopædi
Testmaterialer i dansk børnelogopædi Af Mette Kjellerup Møller Center for Børnesprog på Syddansk Universitet har som et af sine primære indsatsområder anvendt forskning. En af de oplagte muligheder i denne
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Vejledende læsehandleplan asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd for teamet
Læs mereAfgangseksamen nærmer sig!
Kildeskolenyt! - f jo ONu nd sne: Afgangseksamen nærmer sig! Mens foråret så småt meldte sig, fik vi hold på terminsprøverne for de 24 afgangselever. Der er nu en god måned til at finpudse fagligheden
Læs mereRingsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.
Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen
Læs mereRessourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen
Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs mereSkemaer. Vis, hvad du kan. 1. Før sprogscreeningen
1. Før sprogscreeningen Hovedparten af de tosprogede børn, som i dette materiale betegnes som skolestartere, har været i et dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø enten i dagtilbud eller i et særligt
Læs mereBegrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)
Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi
Læs mereDANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE
DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus
Læs mereLegen får det røde kort
Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser
Læs mereMARTE MEO I hjemmet. Kære forældre
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) MARTE MEO I hjemmet Kære forældre Med denne folder får I de grundlæggende informationer om, hvad et MARTE MEO forløb vil betyde for jer og jeres barn. I overvejer
Læs mereSkoleparathed hvad skal der til?
Skoleparathed hvad skal der til? Et barns alder er i sig selv ikke udtryk for, hvad barnet kan, og alle børn med samme alder kan ikke være nøjagtig lige langt i deres udvikling. Dato 11.06.09 For at give
Læs mereÅrsplan dansk 1. klasse 2015 2016
Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen
Læs mereUddannelsesplan som uddannelsessted
Uddannelsesplan som uddannelsessted Kornmod Realskole, Skolegade 4-12, 8600 Silkeborg T: 86822677 M: kontor@kornmodrealskole.dk Side 1 Generelt om skolen Kornmod Realskole er en af Silkeborgs ældste uddannelsesinstitutioner
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Læs mereBegynderlæseindlæring på Årby Skole, LBL
Begynderlæseindlæring på Skole, LBL Giv mit barn læsehunger det beder jeg om med brændende hjerte. For jeg vil så gerne at mit barn skal få i sin hånd nøglen til eventyrlandet hvor de dejligste af alle
Læs mereSkelgårdsskolens læseplan
Skelgårdsskolens læseplan Målet med skolens læsepolitik er: At fremme læselyst og læseglæde hos alle børn At læsning bliver tilgængeligt for alle At eleverne udvikler gode og brugbare læsekompetencer At
Læs mere3. Sprog. 3.1 Vores sammenhæng og vores forudsætninger
3. Sprog Ved du hvorfor det er vigtigt at læse højt, synge og fortælle historier i børnehaven? Fordi: Det styrker børns sproglige udvikling. Børn lærer at bruge sproget til at udtrykke følelser, tanker
Læs mereSKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo
SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereLÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning
LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning 2 Indholdsfortegnelse Elevgrundlag... 4 Formål... 5 Målet er... 5 Undervisningen vil være rettet mod... 6 Opfølgning
Læs mereSKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN
Inklusion Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARK 2 Inklusion på Parkskolen Hvad betyder inklusion og hvilken betydning har det for Parkskolen? Definitionen på inklusion Inklusion betyder at medtage noget
Læs mere!!! Årsplan Engelsk Team Asteroider & Vega 2014 / 2015 !!!! Mål for faget ENGELSK for Team Asteroider & Vega på Slotsparkens Friskole
Årsplan Engelsk Team Asteroider & Vega 2014 / 2015 Mål for faget ENGELSK for Team Asteroider & Vega på Slotsparkens Friskole Undervisningen i engelsk skal lede frem til, at eleverne udvider deres nyfundne
Læs mereTejbjergs testbatteri. Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder.
Tejbjergs testbatteri Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder. 12-04-2010 Indholdsfortegnelse Tejbjergskolen -praksis i forhold til undervisning, planlægning og tilrettelæggelse
Læs mereEleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser
Min egen ordbog med Den Talende Bog, 1.-2. klasse Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Afkodning Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet
Læs mereVi inkluderer for mange sprogbørn!!!
Vi inkluderer for mange sprogbørn!!! Gitte Skyum Kjøge Leder af Sprogindsats i Viborg kommune Gitte Skyum Kjøge. gis@viborg.dk Tre hovedpunkter i den næste time Sprogkufferter/ hvad er anderledes i vores
Læs mereSpørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning
Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet
Læs mereFælles mål for Billedkunst. for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN
Fælles mål for Billedkunst for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af billedkunstlæreren, skoleåret 2006-2007 23. april 2007 Side 1 af 47 Forord Undervisning i billedkunst på Al-Salahiyah
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs mereBørn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet.
Evaluering læreplaner Spirerne 2009 2011. Udarbejdet marts 2012. Temaerne: Barnets alsidige personlige udvikling, sprog og natur og naturfænomener. Læringstema: Fri for mobberi. Status: Tiltag. Intern
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereStruktureret tematisk sprogarbejde
Struktureret tematisk sprogarbejde I Sprogpakken arbejdes der med tre forskellige pædagogiske indsatsformer i arbejdet med sprog: samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og struktureret tematisk sprogarbejde.
Læs mereEvaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
Læs mere