TALE-HØRE-NYT Spørgeskemaundersøgelse..

Transkript

1 MEDLEMSBLAD FOR FORENINGEN AF TALE-HØRELÆRERE I FOLKESKOLEN Årgang 28 December 2007 Nummer 4 Spørgeskemaundersøgelse..

2 Indhold: Side: Fra redaktøren... 3 Aktuelt i dette blad...3 Fra bestyrelsen... 4 Generalforsamlingsreferat Bestyrelsen efter generalforsamlingen 17. september Velkomst Vingsted Evaluering Vingsted FTHF s kasserer takker af...9 Nye bestyrelsesmedlemmer...10 Nye Suppleanter...11 Lokalt medlemskursus i Nordjylland...12 Informationer og Links...13 Tema Autisme Et inspirationsmateriale...14 Autisme Logopædisk inspirationsmateriale...15 Artikler Sprogvurderingens betydning for logopædisk praksis...21 APD Aditory Processing Disorder...41 APD to cases...46 Anmeldelser Rimboksen...49 Deadline Nye medlemmer Velkommen i FTHF...50 Skaf nye medlemmer til FTHF...51 Foreningen: FTHF s bestyrelse...55 Faste udvalg...55 Tale-Høre-Nyt...56 Medlemsliste m.m Kontingent...56 Side 2 Nr

3 Artikel Sprogvurderingens betydning for logopædisk praksis Af Dorthe Bleses, Karina Forrestal, Hans Månsson og Malene Slott Dorthe Bleses og Malene Slott: Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Karina Forrestal: THI KompetenceCenter Hans Månsson: Kompetenceenheden for Logopædi, CVU Storkøbenhavn - nogle resultater fra en spørgeskemaundersøgelse af den logopædiske praksis overfor treårige børn 1 Denne artikel viser nogle udvalgte resultater fra en spørgeskemaundersøgelse af den logopædiske praksis overfor treårige børn, der blev gennemført i forsommeren 2007 i forbindelse med et samarbejde mellem Center for Børnesprog, Mikro Værkstedet A/S, CVU Storkøbenhavn og Nationalt Videncenter for Læsning omkring udvikling af nye logopædiske redskaber. I denne artikel vil vi med udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen fokusere på et aktuelt spørgsmål, nemlig hvilken betydning indføring af obligatorisk tilbud om sprogvurdering af alle treårige kan få for forskellige aspekter af den logopædiske praksis. I den afrundende diskussion af resultaterne vil vi pege på de nye behov, som den ændrede praksis kan medføre. 1 Tak til Rune N. Jørgensen for hjælp til grafer, og til Kasper Østerholdt Jensen og Mette Kjær Andersen for gennemlæsning af manuskript. I de senere år har den politiske opmærksomhed på børns sprogtilegnelse været støt voksende, hvilket har medført en række initiativer for at styrke og kvalificere aktiviteter relateret til børns sprogtilegnelse. Bag initiativerne ligger et ønske om at systematisere praksis relateret til arbejdet med børns sprog med henblik på at sikre en tidlig indsats over for børn på basis af metoder, hvis effekt er dokumenteret. Dette skyldes bl.a. international forskning, der peger på, at en tidlig indsats overfor børn med sproglige vanskeligheder har en positiv effekt. Der er et stort fagligt engagement inden for de faggrupper, der arbejder professionelt med børns sprog 2. Det er imidlertid et faktum, at der i Danmark kun 2 Se fx Rapport fra Udvalget til forberedelse af en national handlingsplan for læsning, Undervisningsministeriet, november 2005 ( lingsplan.pdf) samt rapporten En god skolestart. Et samlet læringsforløb for dagtilbud, indskoling og fritidsordning. Rapport afgivet af regeringens Skolestartsudvalg, februar, 2006 ( Nr Side 21

4 findes en meget begrænset dokumentation af indsatsen relateret til børns sprogtilegnelse. I udgangspunktet mangler vi grundvidenskabelig viden omkring danske børns sprogtilegnelse og de faktorer, der påvirker den. Tilsvarende mangler vi dokumentation for at de materialer, der anvendes til at observere og evaluere børns sprog, rent faktisk kan måle børns sande sproglige kompetence. Sidst, men ikke mindst, mangler vi dokumentation for effekten af forskellige typer af intervention. Et af de politiske initiativer, som allerede er iværksat, er en systematisk evaluering af børns sprog med henblik på igangsættelse af tidlig indsats. Man taler typisk om to forskellige former for sprogevaluering, sprogscreening og logopædisk vurdering, der er forskellige både med hensyn til formål og målgruppe. Sprogscreening er en procedure, der har som hovedformål ud fra udvalgte sproglige parametre at identificere børn med eksisterende eller potentiel sproglig forsinkelse eller sproglige vanskeligheder. En logopædisk vurdering derimod er en systematisk udredning af den grundlæggende sproglige kompetence hos en allerede identificeret gruppe af børn og har bl.a. som hovedfunktion at bekræfte mistanken om, at barnet har sproglige vanskeligheder og udrede hvad i barnets sproglige system, der ikke er velfungerende og hvorfor. Med vedtagelsen af den nye dagtilbudslov i maj 2007 har regeringen forpligtet kommunerne til at tilbyde forældre til alle treårige børn en sprogscreening. Hvor det indtil nu først og fremmest har været logopæder, der udfører en sproglig evaluering af udvalgte børn, lægger dagtilbudsloven op til, at sprogscreeningen bliver foretaget af dagtilbuddene. Der vil fortsat være en mindre gruppe af børn, der henvises til logopædisk vurdering i PPR-regi. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har fået udviklet et nyt materiale til brug for sprogscreening af treårige. Materialet er blevet udviklet af Center for Børnesprog, Syddansk Universitet; Kompetenceenheden for Logopædi, CVU Storkøbenhavn, og Mikro Værkstedet A/S i samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning. For første gang i Danmark er der således stillet et forskningsbaseret materiale til rådighed for sprogscreening, der er afprøvet, baseret på et normstudie og designet specifikt til screening ved at være sensitiv i den lave ende af fordelingen (læs mere om udvikling af materialet af sprogvurderingsmaterialet på ingsmaterialet.pdf. Se også Jensen et al (under udarbejdelse). For andre artikler om sprogscreening, se Bleses et al., 2006; 2007b). Tilbuddet om sprogscreening der har fået navnet sprogvurdering af treårige (herefter: sprogvurdering) er frivilligt, men ud fra erfaringer fra afprøvningen tyder meget på, at langt størstedelen af forældrene vil takke ja til sprogvurderingen. Det er derfor sandsynligt, at indføring af sprogvurdering når den er fuldt implementeret i alle kommuner vil få en række konsekvenser for såvel den almenpædagogiske som den logopædiske praksis. Mulige konsekvenser af indføringen af sprogvurdering for den logopædiske praksis vil være hovedtemaet for denne artikel. Vi vil bl.a. med udgangspunkt i relevante dele af en spørgeundersøgelse af den logopædiske praksis relateret til børns sprog og en nylig udført kortlægning af PPR s opgaver (Reusch, 2006; Egelund et al., 2007) mere præcist fokusere på følgende to spørgsmål: Side 22 Nr

5 Hvad betyder sprogvurderingen for henvisningsgraden og for hvilke børn, der henvises til logopædisk vurdering? Hvordan bliver samspillet mellem sprogvurderingen og den logopædiske praksis? På grund af udsigten til en meget høj anvendelsesgrad af ministeriets materiale vil vi alene drøfte konsekvenserne på basis af anvendelsen af netop dette materiale. I diskussionen af resultaterne vil vi tematisere, hvilke nye behov inden for den logopædiske praksis spørgeskemaundersøgelsen peger på. Om spørgeskemaet og undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen har mere præcist til formål at beskrive den logopædiske praksis i Danmark i forhold til børn i aldersgruppen 3;0 4;0 år og udbygger dermed den viden, der blev indsamlet i forbindelse med en undersøgelse af testmaterialer i dansk børnelogopædi fra 2005 (Møller, 2005). Undersøgelsen er et led i et større samarbejde mellem Center for Børnesprog og Mikro Værkstedet A/S i samarbejde med CVU Storkøbenhavn og Nationalt Videncenter for Læsning omkring udvikling af nye forsknings- og it-baserede sprogvurderingsmaterialer, herunder værktøjer til brug for logopædisk praksis. I første omgang er udviklingen af logopædiske værktøjer målrettet treårige børn, men såvel udvikling af materialer til logopædisk vurdering af ældre børn samt værktøjer til brug for intervention er en del af konceptet (læs mere om projektet på Spørgeskemaundersøgelsen kan som nævnt betragtes som en udvidelse af Mette Møllers undersøgelse af testmaterialer i dansk børnelogopædi og belyser praksis i forhold til forskellige aspekter af det logopædiske arbejde. Spørgeskemaundersøgelsen var målrettet logopæder fra hele Danmark, ansat på PPR eller på taleinstitutter, som arbejder med børn i alderen 3;0 4,0 år. Undersøgelsen er gennemført i maj/juni 2007, dvs. inden kommunerne er blevet forpligtet til at tilbyde forældre sprogvurdering af treårige. Spørgeskemaet indeholder 51 spørgsmål til procedurer inden for følgende 8 områder: screening; indstilling til logopæd; oprettelse af sag; typisk testprocedure; videre afdækning af vanskeligheder; undervisning / intervention; vejledning samt evaluering. Desuden spørges også ind til den enkelte logopæds baggrund med hensyn til uddannelse, erfaring og arbejdssted. For en gennemgang af alle spørgeundersøgelsens resultater henvises til Forrestal et al. (2007). Til flere af spørgsmålene var der som svarmulighed en liste over forskellige vurderingsmaterialer og test, der kan anvendes til børn i alderen 3;0 4,0 år. Listen blev udarbejdet på baggrund af Møllers undersøgelse af testmaterialer (Møller, 2005) samt Slotts evaluering af testmaterialer (Slott, indsendt). Materialerne og test på listen blev udvalgt på baggrund af aldersgruppen. Som udgangspunkt er test, der helt eller delvist dækker aldersgruppen 3;0 4;0 år inkluderet. Test, som af forskellige årsager ikke er formelt oversat og udgivet i Danmark, er ekskluderet. Det var muligt for deltagerne at anføre andre test eller materialer som svarmulighed. Listen med de forskellige test og vurderingsmaterialer fungerede som en fast liste, uanset hvilke sproglige dimensioner et spørgsmål omhandlede. Dog er det en fejl, at materialet TRAS står opstillet som en test. Spørgeskemaet blev udarbejdet i e-survey-programmet Relationwise, og alle spørgeskemabesvarelser blev udfyldt elektronisk. Spørgeskemaet var tilgængeligt via Center for Børnesprogs Nr Side 23

6 hjemmeside. I maj/juni 2007 fik alle PPRkontorer og taleinstitutter (med børneundervisning) i Danmark en mail eller et brev med informationer om undersøgelsen. 450 personer påbegyndt spørgeskemaet, hvoraf 160 personer har gennemført hele besvarelsen. Ved nogle spørgsmål vil det dog fremgå, at færre end 160 har svaret. Det skyldes, at visse spørgsmål ikke skal besvares, afhængigt af svaret på et tidligere spørgsmål. Bemærk, at det ved mange spørgsmål har været muligt at markere flere svar til hvert spørgsmål, og det samlede procenttal kan derfor overstige 10. I alt har 156 logopæder markeret, at de er ansat i en kommune. Disse 156 besvarelser kommer fra 65 forskellige kommuner i landet, hvilket betyder at 66% af de 98 kommuner i Danmark er repræsenteret med mindst 1 besvarelse. 15 % af kommunerne er kun repræsenteret med 1 besvarelse. Selv om resultaterne må tages med forbehold, pga. den relativt lave svarprocent, peger en stor entydighed blandt logopædernes svar på, at undersøgelsens resultater er repræsentative. Hvad betyder sprogvurderingen for henvisningsgraden og for hvilke børn, der henvises til logopædisk vurdering? Med udgangspunkt i spørgeskemaet belyses indledningsvis den nuværende praksis i kommunerne i forbindelse med henvisning til logopædisk vurdering. Spørgsmålet her er altså, om børn henvises efter systematisk screening af alle børn eller ej. Det er ikke muligt ud fra spørgeskemaundersøgelsen at belyse, hvor mange børn der henvises, men sådanne oplysninger findes imidlertid i en landsækkende kortlægning af PRR s opgaver over for børn i alderen 0-6 år, iværksat af Skolestartsudvalget (Reusch, 2006). Figur 1 viser, hvor mange kommuner der sprogscreener alle treårige børn i deres kommune. Figur 1: Sprogscreening af børn på 3;0 4;0 i kommunerne Alle på 3-4,0 sprogscreenes Kun børn på 4 sprogscreenes Sprogscreener ikke 3-4,0 år Ved ikke Side 24 Nr

7 Af figuren fremgår det, at 87% (N= 136) af kommunerne ikke sprogscreener alle børn i alderen 3;0 4;0 år i deres kommune og kun 4% (N= 7) markerer, at alle børn i denne aldersgruppe sprogscreenes 3. Enkelte kommuner screener systematisk alle børn på 4 år 4. Egelund et al. (2007) bemærker, at stort set alle kommuner har iværksat en formaliseret form for screening, enten som samtaler eller ved en egentlig testning 5. Selvom spørgeskemaundersøgelsen ikke giver et helt præcist billede, peger den imidlertid på, at for langt de fleste kommuner vil en systematisk screening af (næsten) alle børn betyde en ændring af praksis, der muligvis vil påvirke henvisningspraksis i forhold til, hvor mange børn der henvises. Desuden vil det i nogle kommuner betyde en ændring af praksis fra, at logopæder varetager sprogscreening til, at dagtilbuddet overtager opgaven. Vi har ikke i spørgeskemaundersøgelsen haft mulighed for at spørge ind til henvisningsgrad. Dette kan imidlertid læses ud af den omtalte kortlægningsundersøgelse af PPR (Reusch, 2006). Hvis vi alene fokuserer på treårige børn ses det i undersøgelsen, at 75.7% af alle henvisninger af treårige til PPR skyldes tale/sprogproblemer svarende til 3 Det skal bemærkes at der ikke er logopæder fra Bornholm, der systematisk sprogscreener alle treårige, repræsenteret i undersøgelsen. 4 EVA er pt. ved at evaluere det hidtidige arbejde med sprogvurderinger, der vil give et nuanceret billede af kommunernes arbejde med sprogvurderinger i kommunerne før den nye dagtilbudslov blev gennemført. Evalueringsrapporten bliver offentliggjort i december Oplysningen stammer fra en kvalitativ undersøgelse af PPR s opgaver i 6 udvalgte kommuner, der fulgte efter Reuschs kvantitative undersøgelse. 4.3% af populationen af alle treårige i Danmark. Med andre ord henvises der på tværs af kommuner i snit 4.3% af alle treårige i Danmark til PPR, men variationen mellem kommuner er meget høj fra 0.4% børn på Samsø til 19.5% børn i Fladså (Reusch, 2006). Denne variation er muligvis et udtryk for forskellig registreringspraksis i kommunerne, og dette skaber en usikkerhed i fortolkning af data (Egelund et al., 2007). Det er ikke muligt i kortlægningsundersøgelsen at se fordelingen af køn isoleret for de treårige, men på tværs af alder fremgår det, at drenge og piger henvises med talesprogproblemer, dvs. der henvises årligt ca. 1/3 flere drenge end piger til logopædisk vurdering. Kigger man på den relative fordeling mellem henvisningsgrunde, kan man dog se, at talesprogproblemer udgør en lige stor andel for piger og drenge, dvs. 63.7% vs. 61,9% (Reusch, 2006: 12). Vi kan allerede nu danne os et overblik over, hvilke konsekvenser indføring af sprogvurdering baseret på ministeriets nye materiale vil få for henvisningsgraden. I ministeriets sprogvurderingsmateriale opereres med to former for opfølgende indsats, nemlig det der kaldes en særlig indsats, der lægger op til en direkte henvisning til logopædisk udredning samt en fokuseret indsats, der lægger op til en almenpædagogisk indsats. Der er på basis af et normstudie valgt faste grænser for, hvornår et barn falder i en af de to indsatsgrupper. På basis af normstudiet falder de 5% lavest scorende børn inden for særlig indsats, mens de næste 1 af børnene falder i gruppen fokuseret indsats. Det er forventeligt, at nogle af de børn, der i første omgang falder i gruppen fokuseret indsats, efterfølgende vil blive henvist til en egentligt logopædisk udredning. Sammenholdt med resultatet fra Reuschs undersøgelse vil indføring af ministeriets sprogvurdering med hensyn til hen- Nr Side 25

8 visningsgrad i snit betyde en stigning i henvisningsgrad af treårige på ca. 18%. Pga. forskelle mellem kommuner kan der dog forventes store lokale udsving. Spørgeskemaundersøgelsen peger imidlertid på, at sprogvurderingen kan føre til anderledes praksis i forhold til hvilke børn, der henvises til PPR med tale/sprogproblemer. Det skyldes, at ministeriets sprogvurderingsmateriale lægger op til at henvise de henholdsvis 5% (særlig indsats) og 6%-15% (fokuseret indsats) lavest scorende piger og drenge. Da drenge på alle sprogvurderingsmaterialets dele scorer lavere end piger, opererer materialet derfor med kønsspecifikke normer for indplacering i indsatsgrupper for at opnå, at der bliver henvist lige mange piger og drenge. Det vil være anderledes end i dag hvor der med udgangspunkt i PPR-undersøgelsen henvises 1/3 flere drenge. Motivationen bag anvendelsen af dette princip er, at meget forskning, inklusiv en dansk undersøgelse af den tidlige sprogtilegnelse mellem 8 og 36 måneder (Bleses et al., 2007a), viser, at drenge generelt scorer lavere over hele spektret, dvs. både i den lave og den høje ende af fordelingen. Vi taler om en mindre forskel, men den er stabil og gælder inden for tilegnelsen af forskellige sproglige dimensioner. Dette tyder på en langsommere, men ikke nødvendigvis indsatskrævende tilegnelse. Omvendt er der forskning, der peger på en overrepræsentation af drenge blandt børn med sproglige vanskeligheder (se fx Nelson et al., 2006). At henvise samme procentdel af piger og drenge kræver en tæt opfølgning, idet vi på nuværende tidspunkt mangler dokumentation, der kan afgøre, om det er lykkedes at begrænse anvendelsen af ressourcer på en gruppe drenge, der følger et langsommere, men ikke indsatskrævende udviklingsmønster eller om vi i stedet overser nogle drenge, som faktisk kræver indsats. Med hensyn til hvilke børn der henvises, vil sprogvurdering baseret på ministeriets materiale formentlig også medføre, at der identificeres børn med sproglige vanskeligheder som måske overses i dag. Der findes ikke statistik for, hvilke sproglige vanskeligheder (eller mistanke om samme) børn typisk henvises på baggrund af. Uden en systematisk screening, der måler på flere såvel produktive som receptive sprogkompetencer, er det imidlertid sandsynligt, at børn først og fremmest henvises på baggrund af problemer med sprogets produktive dimensioner (som fx fonologiske vanskeligheder). Receptive sprogproblemer eller andre former for sprogvanskeligheder som ikke så let høres, er derimod formentlig sværere at spotte uden systematisk evaluering. De første analyser af den sproglige profil hos de børn, der identificeres som havende potentielle sproglige problemer på baggrund af sprogvurderingsmaterialet, viser, at en væsentlig del tilsyneladende ikke har produktive problemer. Fx har kun fonologiske vanskeligheder (se Jensen et al., under udarbejdelse). Hvordan bliver samspillet mellem sprogvurderingen og den logopædiske praksis? Vi begynder med at belyse nuværende praksis i forhold til de oplysninger, som PPR modtager på henviste børn, og som danner udgangspunktet for den logopædiske udredning. I Figur 2 er listet typer af skriftligt materiale, der typisk vedlægges en indstilling, når et barn sendes til logopæd (bemærk, at der kan sættes flere krydser). Side 26 Nr

9 Figur 2: Typer af skriftligt materiale der vedlægges indstillingen Faste afkrydsningsspørgsmål Screenings/observations /vurderingsmateriale Forældre/pædagog beskriver baggrunden for indstillingen Andet Skriftligt materiale Der vedlægges ikke skriftligt materiale i indstilligen Af figuren fremgår det, at 86% (N=118) af logopæderne har afkrydset, at der med indstillingen typisk følger en skriftlig forældreeller pædagogbeskrivelse af barnet, mens 44% (N=60) har markeret, at der med indstillingen typisk følger en besvarelse af faste afkrydsningsspørgsmål. 42% (N=58) af logopæderne har markeret, at der følger et udfyldt screenings- eller observationsmateriale med indstillingen. Størstedelen af disse har markeret, at de anvender TRAS til dette formål. De fleste indstillinger af et barn på 3;0 4;0 år følges altså af en beskrivelse af barnet, som enten forældrene eller pædagogen har skrevet. Væsentligt sjældnere vedlægges et udfyldt screenings- eller observationsmateriale. Vi har i spørgeskemaundersøgelsen spurgt til, hvorvidt der findes en ensartet testprocedure, som alle henviste børn gennemløber. Nr Side 27

10 Figur 3: Fælles testprocedure Ja, fælles testprocedure Nej, ingen fælles testprocedure Ved ikke Figur 3 viser, hvor mange logopæder der markerer, at der er en fælles testprocedure på deres arbejdsplads, når børn på 3;0 4,0 år skal udredes. Af figuren ses det, at 86% (N=134) har markeret, at der ikke eksisterer en fælles testprocedure, og kun 12% (N=19) markerer, at de har en fælles testprocedure.umiddelbart ser det altså ud til, at få logopæder har en fælles testprocedure på deres arbejdsplads. 122 logopæder har noteret, at de har deres egen typiske testprocedure. Af Figur 4 kan det aflæses, hvilke test den enkelte logopæd anvender i en typisk testprocedure. Figur 4: Test i den enkelte logopæds typiske testprocedure BCB-Sproglydscreen. BKS-testen Bracken Carlebo-mat. CHIPS (småbørn) Den bornholm. 3-års screen. DIM Nelli Peabody Reynell Screen. Sprog/forudsætninger SITO SOP Sproglig test 1 Sproglig test 3 Sproglydstesten (Ny sproglydstest) Syntaks og morfologi TEE screening TRAS Viborg-mat. Andet Materialer til typisk testprocedure Side 28 Nr

11 Sproglig test 1 og Reynell er de mest typiske test, da de anvendes af henholdsvis 9 (N=110), og 83% (N=101) af logopæderne. 61% (75) anvender typisk Sproglydstesten. Under 4% (N=5) anvender enten Bracken, Carlebo materialet, Nelli, SITO og SOP. 31% (N=38) har svaret, at de anvender andet. Figur 5: Tester altid sprogforståelse Ordforråd/brug/kendskab Udtale Områder Syntaks Hukommelsesspændvidde Andet Af figur 5 ses det, at 79 logopæder har markeret, at de har områder, de altid tester hos et barn på 3;0 4;0 år, når det indstilles til logopæd. 63% (N=50) af disse logopæder tester altid det produktive ordforråd, 52% (N=41) tester altid sprogforståelse, og 35% (N=28) tester altid udtalen hos barnet. Få har markeret, at de altid tester syntaksen og hukommelsesspændvidden. I Figur 6 er det opgjort, hvilke test logopæderne typisk anvender til at teste sprogforståelsen hos børn på 3;0 4;0 år. Nr Side 29

12 Figur 6: Typiske test af sprogforståelse Ingen typisk test til sprogforståelsen BCB-Sproglydscreen. BKS-testen Bracken Carlebo-mat. CHIPS (småbørn) Den bornholm. 3-års screen. DIM Nelli Peabody Reynell Screen. Sprog/forudsætninger Materiale SITO SOP Sproglig test 1 Sproglig test 3 Sproglydstesten (Ny sproglydstest) Syntaks og morfologi TEE screening TRAS Viborg-mat. Andet Af Figur 6 fremgår det, at Reynell er den afgjort mest anvendte test. 91% (N=146) af logopæderne har markeret, at de anvender denne test. Der er et stort spring til TRAS materialet, som har fået næstflest markeringer. 21% af logopæderne har markeret at de anvender dette materiale (N=33). 3% (N=4) af logopæderne markerer, at de ikke har en typisk test, der anvendes til at teste sprogforståelsen hos børn på 3;0 4,0 år. 27% (N=43) har markeret i kategorien andet. Det vil sige, at de anvender materialer til at teste sprogforståelsen, som ikke er medtaget på den udarbejdede liste. Af andre materialer nævnes bl.a. Kaufmanns hv- spørgsmål, Eva testen, TROG og materialer som bøger og billeder. Figur 7: Typiske test af produktivt ordforråd Ingen typisk test til ordforråd BCB-Sproglydscreen. BKS-testen Bracken Carlebo-mat. CHIPS (småbørn) Den bornholm. 3-års screen. DIM Nelli Peabody Reynell Screen. Sprog/forudsætninger Materialer Side 30 Nr SITO SOP Sproglig test 1 Sproglig test 3 Sproglydstesten (Ny sproglydstest) Syntaks og morfologi TEE screening TRAS Viborg-mat. Andet

13 I Figur 7 er de test listet, som logopæder typisk anvender til at teste det produktive ordforråd hos børn på 3;0 4;0 år med. Det fremgår, at 83% (N=132) typisk anvender Sproglig test 1, mens 62% (N=99) typisk anvender Viborg materialet. Der er et langt spring ned til Sproglydstesten, som 1 (N=16) af logopæderne nævner som den tredje mest anvendte test af det aktive ordforråd. 6% (N=10) har markeret, at de ikke har typiske test, de anvender til at teste det produktive ordforråd hos denne aldersgruppe. Af figuren kan det aflæses, at logopæder også anvender test, der er udviklet til andre formål. Bl.a. nævnes det i nogle af kommentarerne, at test af udtalen (herunder Sproglydstesten) også viser, om barnet kan benævne de objekter, der præsenteres på billederne i testen, og dermed får logopæden også en fornemmelse af barnets ordforråd. 17% (N=27) af logopæderne har markeret, at de anvender andet materiale end de nævnte på listen, og heraf nævner de fleste, at de anvender materialer som bøger og billeder. Figur 8: Typiske test af sætningsdannelse Ingen typisk test af sætningsdannelse BCB-Sproglydscreen. BKS-testen Bracken Carlebo-mat. CHIPS (småbørn) Den bornholm. 3-års screen. DIM Nelli Peabody Reynell Screen. Sprog/forudsætninger SITO SOP Sproglig test 1 Sproglig test 3 Sproglydstesten (Ny sproglydstest) Syntaks og morfologi TEE screening TRAS Viborg-mat. Andet Materialer Figur 8 viser, hvilke test logopæder typisk anvender til at teste sætningsdannelsen hos børn på 3;0 4;0 år. Af figuren fremgår det, at den mest anvendte test er Syntaks og morfologi, som 31% (N=50) af logopæderne typisk anvender. Derefter kommer Screening af sprog og forudsætninger for sprog og tale, som markeres af 1 (N=16), mens TRAS materialet anvendes af 8% (N=13) af logo pæderne. 36% (N=58) har markeret, at de ingen typiske test har til dette område. 54% (N=86) har markeret, at de anvender andre materialer end de nævnte på listen. Her nævnes bl.a. Ringstedmaterialet og anvendelse af bøger og billeder. I Figur 9 er de test listet, som logopæder typisk anvender til at teste den produktive morfologi hos børn på 3;0-4;0 år. Nr Side 31

14 Figur 9: Typiske test af produktiv morfologi Ingen typisk test af ekspres. Morfolologi BCB-Sproglydscreen. BKS-testen Af figuren ses det, at 32% (N=51) typisk anvender Syntaks og morfologi, mens 12% (N=19) anvender DIM. 42% (N=67) af logopæderne har markeret, at de ingen typiske test Bracken Carlebo-mat. CHIPS (småbørn) Den bornholm. 3-års screen. DIM Nelli Peabody Reynell Screen. Sprog/forudsætninger Materialer SITO SOP Sproglig test 1 Sproglig test 3 Sproglydstesten (Ny sproglydstest) Syntaks og morfologi har til dette område. 36% (N= 57) har markeret, at de anvender andre materialer end de nævnte på listen. Her nævnes bl.a. anvendelse af bøger og billeder. TEE screening TRAS Viborg-mat. Andet Figur 10: Typiske test af udtalen Ingen typisk test af udtalen BCB-Sproglydscreen. BKS-testen Bracken Carlebo-mat. CHIPS (småbørn) Den bornholm. 3-års screen. DIM Nelli Peabody Reynell Screen. Sprog/forudsætninger SITO SOP Sproglig test 1 Sproglig test 3 Sproglydstesten (Ny) Syntaks og morfologi TEE screening TRAS Viborg-mat. Andet Figur 10 viser de tests, logopæder typisk benytter til at undersøge udtalen hos børn på 3;0 4;,0 år. Sproglydstesten (ny sproglydstest) anvendes af 62% (N=99), og er dermed Materialer den mest anvendte test inden for denne dimension. Ingen har markeret, at de ikke har nogle test, de typisk anvender til dette område, men 51% (N=82) har markeret, at de bru- Side 32 Nr

15 ger andre materialer, herunder Methatesten og Kajtesten. Figur 11: Typiske test af pragmatisk sprogbrug Kaufman Af Figur 11 kan læses, hvilke materialer logopæderne anvender i forbindelse med udredning af barnets pragmatiske sprogbrug. 28% (N=13) har markeret, at de anvender TRAS til dette formål. Nogle logopæder præciserer, at TRAS anvendes i samarbejde med pædagoger. Desuden næves Kaufmann, som Screening for sprog og tale TRAS - evt med pædagog Materialer Andre test Billeder/bøger/spontantale 15% (N=7) anvender, og Screening for sprog og forudsætninger for tale og sprog, som 13% (N=6) anvender. 38% (N=18) nævner, at de bruger andet end test, f.eks. billeder og bøger, og 23% (11) skriver, at de anvender observation, samtale med omgivelser osv. Obs/iagtagelser/omgivelser Figur 12: timer til observation 10 logopæder der anvender denne tid til observation Mindre end 1 time Mellem 1-2 timer Mellem 3-4 timer Timer Nr Side 33

16 Alle logopæder har markeret, at de i en eller anden grad anvender observation i udredningen af et barns vanskeligheder. Figur 12 viser, hvor mange timer logopæderne anvender til observation af et barn. Af figuren fremgår det, at de fleste logopæder, i alt 82% (N=77), anvender 1-2 timer. Figur 13: Optages barnet ved observation Altid Næsten altid Indimellem Sjældent Aldrig Ved ikke Af Figur 13 ses det, at logopæderne kun ind imellem, sjældent eller aldrig video- eller båndoptager observationen af et barn. Således markerer 31% (N=50), at de aldrig optager, 36% (N=57), at de sjældent optager, og 24% (N=38) at de indimellem optager. Figur 14: Notater under observation Altid Næsten altid Indimellem Sjældent Aldrig Ved ikke Side 34 Nr

17 Af Figur 14 fremgår det, at de fleste logopæder ind imellem (29%, N=46), næsten altid (26%, N=42) eller altid (25%, N=39) nedfælder notater under en observation. Figur 15: Kigger struktureret efter bestemte ting under observation? Altid Næsten altid Indimellem Sjældent Aldrig Ved ikke Af Figur 15 ses det, at den største gruppering af logopæder på 42 % (N=67) næsten altid observerer struktureret. 23% (N=36) skriver, at de altid observerer struktureret, og 27% (N=43) skriver, at de gør det ind imellem. Hvad kan spørgeskemaundersøgelsen så fortælle os om samspillet mellem sprogvurdering og den logopædiske praksis i Danmark i forhold til treårige børn, og kan vi forudse, at den logopædiske praksis ændres? Hvis vi indledningsvis ser på indstillingen, som følger børn, der henvises til PPR, er der i dag en betydelig praksisvariation og kun for omkring af børnene er indstillingen vedhæftet en sproglig evaluering, oftest TRAS. Med den nye dagtilbudslov vil indstillingen af et barn i treårsalderen blive vedlagt et sprogvurderingsmateriale, der måler det treårige barns kompetencer på følgende 7 dimensioner: produktivt ordforråd, sproglig kompleksitet (inkl. grammatisk kompleksitet), udtale, lyddiskrimination, hukommelse, sprogforståelse og kommunikative strategier. Sprogvurderingen ender i en samlet sproglig profil, og oplysninger omkring barnets score inden for alle 7 områder er tilgængelig (se Vi forventer, at indførelsen af sprogvurdering generelt set vil kvalificere logopædens udredningsarbejde. Anvendelse af ministeriets sprogvurderingsmateriale vil give et relativt nuanceret og ikke mindst sammenligneligt billede af alle henviste børns sproglige kompetencer. Det vil imidlertid være en fordel for logopæden, om der stadig følger en beskrivelse af barnet med, da forældrene og pædagogens beskrivelse ofte kan bidrage med at nuancere forhold vedrørende barnet. Et centralt spørgsmål er i hvilken grad, den nuværende praksis omkring den logopædiske vurdering af børn sikrer den mest hensigtsmæssige og ensartede opfølgning på sprogvurderingerne? På basis af en tidligere spør- Nr Side 35

18 geskemaundersøgelse af testmaterialer i dansk børnelogopædi vidste vi allerede, at der eksisterer et meget stort udvalg af test, hvoraf langt størstedelen er målrettet den logopædiske vurdering, og at den enkelte logopæd både kender og anvender et bredt udvalg af de mange test i det daglige arbejde (Møller, 2005: 30). Møllers undersøgelse pegede desuden på forskellige brugsmønstre men var ikke aldersspecifik eller differentieret i forhold til sproglig dimension og målgrupper. Den nye spørgeskemaundersøgelse søger bl.a. derfor at uddybe Møllers undersøgelse på disse punkter. Indledningsvis spurgte vi til fælles testprocedure, men få logopæder har markeret, at de på deres arbejdsplads har en fælles testprocedure til børn på 3;0 4;0 år. Alligevel er der stor overensstemmelse blandt logopæderne i forhold til, hvilke tests, der indgår i deres egen typiske testprocedure, når et barn på 3;0 4;0 år indstilles. Resultaterne viser således, at en fælles testprocedure ikke er normen, men samtidig fremgår det, at der i praksis er en fælles testprocedure. Det skyldes, at langt de fleste logopæder er enige om anvendelsen af især Reynell og Sproglig test 1 i deres udredning, enten fordi de mener, at disse test er de bedste på markedet, eller fordi der ikke har andre til rådighed. Med hensyn til hvorvidt der er sproglige dimensioner, der altid testes uagtet den specifikke henvisningsgrund, viser spørgeskemaet, at mellem 35% og 63% af logopæderne altid tester henholdsvis det produktive ordforråd, sprogforståelse og udtalen. At mange logopæder ofte tester disse områder, kan dels hænge sammen med deres erfaring med, hvorledes sproglige vanskeligheder bedst identificeres, dels at der netop inden for disse sproglige dimensioner er test, som logopæderne finder anvendelige til aldersgruppen. Det fremgår fx, at mange logopæder mangler materiale til at afdække barnets sætningsdannelse. Denne faktor har derfor formentlig indflydelse på, at så få logopæder vælger at teste sætningsdannelse på alle henviste børn. Hvad angår de test der typisk anvendes til at teste forskellige dimensioner af sproget hos børn på 3;0 4;0 år, kan forskellige mønstre iagttages. For det første er det sådan, at der i forbindelse med testning inden for hver af de sproglige dimensioner anvendes mange forskellige materialer. Dermed bekræfter denne spørgeskemaundersøgelse Møllers undersøgelse, hvilket alt andet lige betyder en uensartet logopædisk praksis på tværs af kommuner. Dette mønster modificeres imidlertid inden for test af sprogforståelse, produktivt ordforråd og udtale, idet nogle få test her anvendes markant mere end andre. Til test af sprogforståelse anvender således stort set alle logopæder Reynell, til test af produktivt ordforråd Sproglig test 1 og (i mindre grad) Viborg materialet og til test af udtalen Sproglydstesten. Dette stemmer overens med Møllers undersøgelse af testmaterialer, der ikke havde fokus på en bestemt aldersgruppe, men derimod mere bredt på brug af test indenfor børnelogopædien. Undersøgelsen viste bl.a., at logopæder anvender et bredt udvalg af forskellige test, men at netop Reynell, Sproglig test 1 og Sproglydstesten ofte anvendes af stort set alle logopæder (i kategorien standardtest ). Der kan være forskellige årsager til, at Møllers undersøgelse (2005) og denne spørgeskemaundersøgelse har så stor overensstemmelse, selv om undersøgelsernes testmålgruppe ikke er ens. En mulig forklaring kan være, at en stor grupper af de børn, som logopæder udreder, er 3;0 4;0 år (Reusch, 2006), og at det i høj grad er på denne baggrund, at logopæder har besvaret Møllers undersøgelse. En anden forklaring Side 36 Nr

19 kan være, at de tre test dækker en relativt bred aldersgruppe. Muligvis er disse 3 test typiske, uanset om barnet er 3, 4, 5 eller 6 år. I forbindelse med test af produktiv morfologi, sætningsdannelse og kommunikative strategier anvendes mange forskellige materialer. For det andet er der tre mønstre, der kan tages som udtryk for en mangel på adækvate testmaterialer: 1) at der i forbindelse med test af produktiv morfologi, sætningsdannelse og pragmatisk sprogbrug er mange, der angiver, at de ikke har en typisk testprocedure; 2) at der er eksempler på, at testmaterialer anvendes til andet end det, de oprindeligt var udviklet til, såsom Sproglig test 1 til test af udtale, og 3) at der er mange logopæder, der angiver, at de anvender eget materiale som f.eks. bøger og billeder til at teste og udrede barnets produktive morfologi eller syntaks. For det tredje vurderes et barns samlede sproglige kompetence på basis af mange materialer, der alle er forskellige på en række metodiske parametre. Fx er langt fra alle normbaserede og / eller standardiserede og selvom de er det, eksisterer der ikke altid faste cut points, der sikrer ensartethed i scoring på tværs af børn og logopæder. Det er med andre ord uklart, hvordan og hvor metodisk sikkert det er at forholde resultatet af forskellige test til hinanden og integrere det til en samlet vurdering. Spørgeskemaundersøgelsen viser desuden, at alle logopæder observerer det henviste barn som led i den logopædiske vurdering, men at der er stor forskel på, hvordan logopæderne observerer. Det er interessant, at resultaterne kunne tyde på, at kun få arbejder dokumenteret, når de observerer et barn, dvs. at det kun er i få tilfælde, at observationen optages (lyd og billede). Der er også forskellig praksis i forhold til at kigge efter bestemte aspekter i barnets adfærd eller sprog og i forhold til notering under observationen. Den udprægede anvendelse af on-line metoder betyder, at få logopæder har en dokumentation af spontan adfærd, som de efterfølgende kan bearbejde med henblik på mere systematiske analyser. Afhængig af hvilke sproglige dimensioner, der observeres, kan usikkerheden omkring sådanne metoder være stor. Det er desværre ikke muligt at læse ud af undersøgelsen, i hvilken grad de forskellige materialer og observationer belyser hinanden i forhold til den endelige sproglige vurdering af barnet, men det vil være interessant at få belyst. Men hvad betyder dette billede af den typiske logopædiske udredning for samspillet mellem treårsvurderingen og den logopædiske praksis? Anvendelse af ministeriets sprogvurderingsmateriale vil sandsynligvis medføre, at alle de 7 sproglige dimensioner, som materialet indeholder, i fremtidens logopædiske praksis - i hvert fald på sigt - vil blive testet hos alle henviste børn, i modsætning til i dag, hvor det især er sprogforståelse, produktivt ordforråd og i mindre grad udtale, der testes. Der kan imidlertid forudses et problem med at opnå en ensartet systematik med hensyn til at få indblik i, hvilke vanskeligheder et barn har, og hvilke områder, der eventuelt skal testes mere dybtgående. Dette skyldes bl.a., at der anvendes mange forskellige materialer til testning især af syntaks, morfologi, hukommelse, pragmatik og mange forskellige procedurer for observation. Et andet problem i forhold til et effektivt samspil er, at der er en udbredt mangel på velegnede materialer til testning af forskellige sproglige dimensioner. Sidst, men ikke mindst, er det usikkert, hvilken kvalitet de danske testmaterialer har. Slott har lavet en kvalitativ evaluering af danske testmaterialer på basis af nogle internationale guidelines (Slott, indsendt). Et udpræget problem med de mange danske test- Nr Side 37

20 materialer er, at der til hvert af materialerne kun findes meget begrænset eller slet ingen dokumentation, der tillader at drage konklusioner omkring materialets validitet og evne til at vurdere børns sprog pålideligt. Derfor er der behov for iværksættelse af studier, der undersøger validiteten af eksisterende materialer. Nye behov I Danmark har vi ikke haft nogen stærk tradition for dokumentations- og interventionsforskning inden for det pædagogiske og logopædiske felt. Ifølge ugebladet Mandag Morgen, der i en rapport bl.a. har undersøgt den faglige kvalitet af indsatsen for tale-hørehandikappede i Danmark, skyldes dette til dels den tradition for metodefrihed, som kendetegner ikke bare pædagogisk praksis men også specialundervisningen i Danmark 6. Denne tradition har medført en betydelig modstand mod netop dokumentations- og interventionsforskning. Som rapporten peger på, er denne skepsis ikke velbegrundet, idet metodefriheden ikke sættes ud af kraft, fordi man forpligtes til at vælge mellem metoder, hvor effekten er velbegrundet. Mandag Morgen fastslår derfor, at der er brug for en yderligere forskningsbaseret metodeudvikling inden for det logopædiske felt, der bl.a. inkluderer definitioner af indsatser og udvikling og anvendelse af fælles og systematiske evalueringsmetoder. Mandag Morgen påpeger endvidere, at løbende efteruddannelse og flere forsknings- og udviklingsstillinger også vil bidrage til en professionalisering af feltet. Spørgeskemaundersøgelsen omkring den logopædiske praksis i Danmark i forbindelse med treårige børn bekræfter samlet set det 6 Overset. En analyse af strukturreformen og den faglige kvalitet af indsatsen for talehørehandicappede. Mandag Morgen, Oktober 2004, p. 47. behov for en videre udvikling af det logopædiske felt, som Mandag Morgen efterviser. Det er dog vigtigt at huske på, at spørgeskemaundersøgelsen giver et ufuldstændigt billede af logopædisk praksis, fordi der trods alt kun er 160 logopæder, der har besvaret undersøgelsen, og fordi der er en række vigtige spørgsmål, som undersøgelsen ikke har berørt. Indførelsen af sprogvurdering af treårige vil formentlig (og forhåbentligt) få en positiv indflydelse på indsatsen for børns sprogtilegnelse i Danmark. Sprogvurderingen vil øjensynligt få stor betydning for systematikken i, hvordan børn med sproglige forsinkelser og vanskeligheder på 3 år identificeres. På nuværende tidspunkt er der ikke nogen bestemmelse om, at et bestemt materiale skal anvendes til sprogscreeningen. Men set fra et fagligt og forskningsmæssigt perspektiv vil det være en fordel for det børnelogopædiske område, at kun et slags materiale anvendes til sprogvurderingen af børn på 3 år i hele Danmark. Dette vil sikre et ensartet grundlag for en systematisk registrering, og derved bidrage til et reelt sammenligningsgrundlag inden for det børnelogopædiske område. På trods af, at ministeriets materiale også kræver yderligere dokumentation, er det pt. det eneste forskningsbaseret og normbaserede materiale, der er designet specifikt til sprogscreening af treårige og derfor er det glædeligt, at materialet er blevet modtaget så godt. Hvis indførelsen af sprogvurdering og den efterfølgende pædagogiske og logopædiske indsats skal få den ønskede effekt, er det imidlertid vigtigt at kvalificere den indsats, der skal støtte op omkring sprogvurderingen. Samarbejdsparterne bag spørgeskemaundersøgelsen har derfor forsøgt at tage den bold op, som bl.a. Mandag Morgen kastede. Side 38 Nr

21 Gennem sprogvurderingerne vil data om treårige børns sproglige udvikling blive indsamlet. Det er imidlertid vigtigt, at disse data opsamles, så de kan anvendes forskningsmæssigt. Mandag Morgen fandt bl.a. også, at det er et problem for det logopædiske fag, at der generelt er et ringe statistisk overblik. Fx er der ingen information omkring, hvilke typer af sproglige problemer treårige børn har. Det er derfor nødvendigt, at der med den nye lov om tilbud om sprogvurdering kommer en mere systematisk registrering af antallet af 3- årige børn, der identificeres til at modtage støtte til deres sproglige udvikling. Mikro Værkstedet A/S har i samarbejde med Center for Børnesprog udviklet et digitalt netbaseret managementsystem til at administrere arbejdet med ministeriets sprogvurderingsmateriale, som kan købes af kommunerne. Udover de kommunale administrative fordele som sikring af data og mulighed for løbende monitorering giver den digitale version enestående muligheder for opfølgende forskning. Alle sprogvurderingsresultater (i anonymiseret form) samt en række eksterne faktorer omkring anvendelsen af sprogvurderingen, gemmes automatisk løbende og resulterer i dannelsen af en national database. Databasen vil blive unik i dansk sammenhæng, idet den, afhængigt af dækningsgrad, gør det muligt at tegne et landkort over forskellige aspekter af danske børns tidlige sprogtilegnelse. Materialet kommer således til at give et billede af både den typiske udvikling såvel som et overblik over omfang og typer af sproglige forsinkelser / vanskeligheder. I systemet er det også muligt, at logopæder kan melde direkte tilbage til forskernes omkring overensstemmelsen mellem den vurdering af det enkelte barn, som sprogvurderingen er resulteret i og deres egen logopædiske vurdering. I forhold til udvikling af såvel sprogvurderingsmaterialet som den efterfølgende logopædisk vurdering er dette en vigtig funktion (læs mere på Spørgeskemaundersøgelsen viser imidlertid også, at der er behov for udvikling af nye valide testmaterialer. Der mangler logopædiske testmaterialer til at følge op på væsentlige dele af sprogvurderingen bl.a. inden for sætningsdannelse, morfologi og pragmatisk sprogbrug. Derudover er der grund til at antage, at nogle af de hyppigt anvendte testmaterialer har væsentlige mangler (se også Slott, indsendt). Desuden vil det formentlig styrke den logopædiske vurdering, hvis metoder til systematisk observation af barnet blev udviklet. Som nævnt indledningsvis udspringer spørgeskemaundersøgelsen af logopædisk praksis af et projekt, hvor udvikling af nye forsknings- og it-baserede sprogvurderingsredskaber er under udvikling. Målet er på sigt at udvikle et logopædisk værktøj, der dels er integreret med sprogvurderingsmaterialet, dels vil indeholde testdele, der gør det muligt at lave en samlet vurdering af barnet baseret på metodisk sammenlignelige testdele. Desuden er det et mål, at vurderingsredskabet skal kunne bruges mere aktivt til at udrede årsagen til specifikke sproglige vanskeligheder. Rent praktisk vil det logopædiske værktøj blive et modul i tilknytning til det administrative managementprogram sprogvurdering.dk. I trin 1 udvikles værktøjet til testning af det produktive ordforråd og sætningskompleksitet (inklusiv grammatik). Som nævnt er det et afgørende princip bag udviklingen af de nye værktøjer, at de skal være forskningsbaserede. Fra en videnskabelig synsvinkel arbejder vi derfor med udvikling af nye målemetoder, tilvejebringelse af dokumentation for tilegnelsen af forskellige sproglige dimensioner pt. i alderen 3;0-4;0 år og populationsbaserede studier til normering og validering, som kan bruges som grundlag for udarbejdelsen af valide logopædiske værktøjer. Nr Side 39

22 Afslutningsvis vil vi gerne påpege, at behovet for professionalisering og styrkelse af indsatsen overfor børns sprog ikke alene vedrører det logopædiske felt, men hele det professionelle felt, der arbejder med børns sprog. Inden for det almenpædagogiske område er der ligeledes behov for metodeudvikling og dokumentation, behovet for efteruddannelse er stort (Krogh et al., 2007a,b) og som nævnt indledningsvis halter forskningen i danske børns sprogtilegnelse efter. Opgaven løftes bedst i et samarbejde mellem de forskellige faggrupper. Taget den store politiske bevågenhed på børns sprogtilegnelse i betragtning, er det et gunstigt tidspunkt at tage bolden op. Referencer: Bleses, D., Vach, W., Wehberg, S., Faber, K. & Madsen. T. O. (2007a). Tidlig kommunikativ udvikling. Et værktøj til beskrivelse af sprogtilegnelse baseret på CDI-forældrerapportundersøgelser af danske normalthørende og hørehæmmede børn. Syddansk Universitetsforlag. Bleses, D., Vach, W., Worm, T. & Møller, M. K. (2007b). "Kan forældre vurdere deres børns sprog?". Læsepædagogen, 3, Juni 2007, Bleses, D., Vach, W., Worm, T. & Møller, M.K. (2006c). "Sprogscreening af 3-årige børn". Tale-Høre-Nyt, Nr. 4. Egelund, N., Hansen, O., Reusch, S. & Sloth, B. (2007). PPR's opgave over for børn i 0-6 års alderen. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 44 (nr. 2). Forrestal, K., Bleses, D., Månsson, H. & Slott, M. (2007). Undersøgelse af logopædisk praksis overfor treårige børn i Danmark. Working paper, Center for Child Language e-prints, No 6 Jensen, K. Ø., Bleses, D., Jensen, R. N. & Vach, W. (under udarbejdelse). Dokumentation af sprogvurderingsmaterialet udviklet for Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Udkommer i Working paper. Center for Child Language e-prints, No 4, 2007 (følg med op Krog, T., Månsson, H. & Bleses, D. (2007 a). Sprogtilegnelse på pædagog- og læreruddannelserne: undersøgelse af danskundervisernes kompetencer inden for børns sprogtilegnelse, Tidsskrift for Læsning, 2, Krogh, T., Månsson, H. & Bleses, D. (2007 b) Kortlægningsundersøgelse af sprogtilegnelsesperspektivet på pædagog- og læreuddannelsen. Working paper, Center for Child Language e- prints, No 5 Møller, M. K. (2005). "Testmaterialer i dansk børnelogopædi". Dansk Audiologopædi, December Nelson, H., Nygren, P., Walker, M. & Panoscha, R. (2006) Screening for Speech and Language Delay in Preschool Children: Systematic Evidence Review for the US Preventive Services Task Force, Pediatrics, Vol. 117 No. 2 February 2006, Slott, M. (indsendt). Classification and evaluation of assessment tools used for Danish children: A systematic review. Manuskript indsendt til Logopedics Phoniatrics Vocology. Side 40 Nr