Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Solbo, Silkeborg kommune
|
|
- Laura Vestergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Solbo, Silkeborg kommune
2 Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Kort præsentation af tilbuddet Metode Konklusion... 5 Standard 1.1 Kommunikation... 5 Standard 1.2 Brugerinddragelse... 6 Standard 1.3 Individuelle planer... 8 Standard 2.2 Arbejdsmiljø
3 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Det eksterne evalueringsbesøg på Solbo blev foretaget den 25. oktober 2012 af surveyor, Hanna Bonde, Randers kommune og surveyor, Rikke Buhl Jensen, Aarhus kommune. Desuden deltog Gitte Dahl, sekretariatet for DKM-Social, som observatør. Surveyors (og observatør) er underlagt regler for tavshedspligt. 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Formålet med den eksterne evaluering i perioden er at foretage en vurdering af tilbuddets arbejde med de seks standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område med henblik på at sikre kontinuerlig læring og udvikling. Vurderingen vedrører tilbuddets arbejde på standardernes fire trin, som har fokus på om tilbuddet har beskrevet og implementeret fremgangsmåder for praksis på standardernes temaområder, og om tilbuddet løbende kvalitetsovervåger arbejdet, og fra dette afsæt justerer sin praksis for yderligere at udvikle kvaliteten. Det eksterne evalueringsbesøg er et øjebliksbillede af dialog, observationer og diverse skriftligt baggrundsmateriale, som tilvejebringes gennem en stringent dataindsamlingsproces. Dette øjebliksbillede sammenholdes med fastlagte kriterier til vurdering af de enkelte standarders opfyldelsesgrad. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at Silkeborg Kommune ikke arbejder med standarderne for kompetenceudvikling og ledelse. Tilbuddene inden for området har i perioden for de eksterne evalueringer været arbejdsmiljøcertificerede. Tilbuddene har således arbejdet systematisk med arbejdsmiljø inden for et certificeringssystem. I de tilfælde, hvor standardarbejdet på de enkelte tilbud ikke er opfyldt på trin-niveau eller standardniveau, betyder dette, at tilbuddet ikke i tilstrækkelig grad har formået at arbejde med den systematik, der er en del af standardarbejdet, fx et læringsperspektiv udmøntet i krav om kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i en handleplan for tilbuddets arbejde. Med andre ord betyder en manglende opfyldelsesgrad i standardarbejdet ikke nødvendigvis, at tilbuddet ikke har formået at arbejde med arbejdsmiljø, men at der er trin, der i standardsystemet er væsentlige at komme omkring, som ikke opfyldes. Silkeborg Kommune har organiseret tilbuddene på det sociale område i områder. Det er en kommunal beslutning, at tilbuddene inden for hvert enkelt område skulle vurderes samlet. Dette har betydet, at der er foretaget nedslag, således at ikke alle, men nogle af de tilbud, som er del af et givent område, er blevet udvalgt til eksternt evalueringsbesøg, hvis tidsramme er en arbejdsdag. I dette tilfælde Arendalsvej og Solbakkevej. De enkelte tilbud har arbejdet med standarderne på den måde, der har givet mening i den lokale kontekst. Der kan derfor være stor forskel på, hvordan standardarbejdet kommer til udtryk på de enkelte tilbud, da disse er forskellige og arbejder forskelligt. Arbejdet på de enkelte tilbud, der relaterer sig til standarderne, som surveyorne er blevet præsenteret for på det eksterne evalueringsbesøg, er beskrevet i rapporten. I rapporten her vil vurderingerne af de enkelte tilbud være opdelt, således at vurderingerne knytter sig til det enkelte tilbud og ikke til hele området. Beslutningen om denne opdeling er foretaget af evalueringsnævnet, der har behandlet den færdige rapport efter den har været i høring. Den færdige rapport med surveyornes indstillinger forelægges et evalueringsnævn, der har til opgave at samstemme afgørelserne på tværs og dermed sikre en ensartet vurdering på tværs af tilbud. Det er dermed også nævnets rolle at lægge den linje, der ligger til grund for de vurderinger, der foretages på de eksterne evalueringsbesøg. Der tages forbehold for, at såvel surveyors som nævnsmedlemmer kan være inhabile i kon- 2
4 krete sager. Surveyorne evaluerer således ikke i egen kommune, ligesom nævnsmedlemmerne undlader at deltage i afgørelser vedrørende tilbud i egen kommune. 3. Kort præsentation af tilbuddet Lovgrundlag Solbo består af de to døgnafdelinger Regnbuen og Kvisten, som hører under paragrafferne 66 og 67 samt specialbørnehaven Solsikken, som hører under 32. Målgruppe Målgruppen er børn og unge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne i alderen 0-18 år. Antal pladser På døgnafdelingerne Regnbuen og Kvisten er der i alt 15 pladser. Der er 13 fastboende børn og unge og to aflastningspladser. Specialbørnehaven Solsikken har 10 hjemmeboende børn og tilbyder derudover aflastning til 5 børn 11 weekender om året. På alle afdelinger er der overbelagt med en plads. Medarbejdersammensætning Medarbejdersammensætningen på Solbo og Solsikken består af pædagoger, fysioterapeuter, pædagogmedhjælpere, køkkenpersonale, rengøringspersonale, administrativt personale samt pedeller. Boliger På døgnafdelingerne Kvisten og Regnbuen har hvert fastboende barn sit eget værelse, som forældrene kan være med til at præge indretningen af. Børnene på aflastning overnatter i aflastningsværelserne. Fællesarealer Fællesarealerne på Solbo og Solsikken består af en hovedbygning i 2 etager med kælder, samt tilbygninger, snoezelhus og børnehave. Derudover er der en afskærmet sansehave med legeplads, boldbane, bålplads og direkte adgang til skovområde. Afdelingerne Kvisten og Regnbuen har hver især en fællesstue. Begge afdelinger har to badeværelser, som børnene deles om. Særlige forhold Af hensyn til børnenes hverdag og arbejdstilrettelæggelse var det udvalgte medarbejdere, surveyorne interviewede. Der kunne ikke foretages interview med børnene, da det kun var børnehavebørnene, der var hjemme, og de ikke var i stand til at blive interviewet. 4. Metode Det eksterne evalueringsbesøg blev foretaget med afsæt i det vejledende dagsprogram og ved gennemførelse af de forskellige sessioner, metoder og kilder, som dér er angivet. Der blev foretaget ledelsesinterview med Lone Bitsch, afdelingsleder på Solsikken samt Ann-Britt Dalby Kragh, afdelingsleder på Regnbuen. Der blev desuden foretaget medarbejderinterview med to pædagoger fra henholdsvis Solsikken og Kvisten. 3
5 Surveyorteamet foretog rundgang på Solsikken, Regnbuen og Kvisten samt Snoezelhuset. Surveyorteamet havde derudover følgende materiale til rådighed: Retningsgivende dokumenter for standarderne: kommunikation, brugerinddragelse, individuelle planer og arbejdsmiljø fra juni 2011 Auditreferater fra 7. juni individuelle handleplaner Status på trivselsundersøgelser Handleplan for APV MED-referat Program og opsamling fra temamøde den 27. juli omkring intern audit Kommunikationsmateriale (piktogrammer, kalenderbog, dagsskemaer, dagbøger, idebog, tegn til tale mappe for hvert barn) registreringsskema i forhold til indberetning af voldsomt adfærd (psykisk og fysisk) Stamkort for 5 børn Hjemmesiden Solbo 4
6 5. Konklusion På baggrund af evalueringsbesøget på Solbo, vureres tilbuddets arbejde med standardernes fire trin at føre til følgende opfyldelsesgrad: Standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt Standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt Standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt Standard 2.2 Arbejdsmiljø: Ikke opfyldt Vurderingen uddybes i det nedenstående: Standard 1.1 Kommunikation Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer retningslinjer for, hvordan viden om de enkeltes kommunikative ressourcer omsættes i daglig praksis på boformen retningslinjer for løbende evaluering og revidering af de enkeltes kommunikative afdækninger. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I Interview med ledelsen fremgår det, at kommunikation er indlagt som et fast punkt i de individuelle planer. Ledelsen oplyser, at der løbende arbejdes med kompetenceudvikling i forhold til kommunikation. Der er oprettet en implementeringsgruppe på tværs af tilbuddets afdelinger og faggrupper, hvor det drøftes, hvad der skal være fokus på. Personalet graduerer og tilpasser løbende kommunikationen i forhold til det enkelte barns funktionsniveau. Interview med medarbejdere bekræfter ovenstående. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der arbejdes med kommunikation i de individuelle planer, og at det ligeledes er et fast punkt i de individuelle planer. Under stamkort er kommunikation også med. Der forefindes et faneblad for hver beboer i et ringbind, hvor den enkelte beboers kommunikationsform er beskrevet. Ved rundgang observeres, at personalet understøtter det verbale sprog med tegn. Der findes ligeledes materiale rundt i huset, som understøtter beboernes kommunikative niveau. I afdelingen Solsikken findes der kontaktbøger for hvert barn, heri skrives der om barnets dag i børnehaven. Kontaktbogen fungerer som kommunikationsredskab mellem dagtilbud og hjem. På denne baggrund vurderes trin 2 helt opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: - om der foretages afdækning af kommunikative ressourcer i overensstemmelse med de foreliggende retningslinjer (indikator 3) 5
7 - om viden om den enkeltes kommunikative afdækning omsættes i den daglige praksis, så den gensidige kommunikation mellem den enkelte og medarbejderne fremmes (indikator 4) - om afdækningerne af de kommunikative ressourcer evalueres og revideres (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Surveyorne konstaterer ved dokumentgennemgang, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanual. Det fremgår af auditreferatet, at tilbuddet ved auditeringen har vurderet de forhold, der indeholdes i indikator 3, 4 og 5. Standarden for kommunikation vurderes ikke opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold samt angivelse af hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at der ikke foreligger en handleplan. Ledelsen oplyser, at punkterne fra audit videreføres på personalemøderne på grund af afventning af, at et eksisterende computerprogram skal udbygges. Der samles op på dette samt skabelonen for handleplanerne i januar Samlet vurdering for standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med kommunikation, hvad angår såvel afdækning og omsætning som evaluering. Der er ikke udarbejdet en handleplan. Denne mangel vurderes væsentlig, men da det fremgår, at kvalitetsovervågningens konklusioner i praksis videreføres og følges op på vurderes der at være aktiviteter i gang hvorfor standarden samlet set vurderes opfyldt. Standard 1.2 Brugerinddragelse Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for, hvordan den enkeltes forudsætninger for indflydelse afdækkes retningslinjer for, hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes forudsætninger for indflydelse. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at brugerinddragelse handler om både børnene og deres forældre. Forældrene er inddraget i forhold til en vurdering af, hvor meget brugerinddragelse børnene kan håndtere. Ledelsen oplyser, at der løbende foregår et 6
8 sammenspil mellem forældrene og tilbuddet. Ledelsen giver udtryk for, at der arbejdes med brugerinddragelse ud fra børnenes niveau, og at personalet indtænker brugerinddragelse i de daglige rutiner. Ledelsen giver udtryk for, at det har været svært at tænke brugerinddragelse i forhold til målgruppen på stedet, f.eks. vænne sig til at brugerinddragelse også er når barnet eksempelvis kigger på den ene mad frem for den anden mad. I interview med medarbejderne fremgår det, at de har samme opfattelse af tilbuddets arbejde med brugerinddragelse som ledelsen. Medarbejderne oplyser endvidere, at forældrerådet har arrangeret fællesspisning som noget nyt. Forældrerådet går meget op i traditioner, og der afholdes julearrangementer samt fastelavn m.m. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der i alle fire sete individuelle planer er et særligt punkt/indsatsområde kaldet brugerinddragelse. Ved rundgang observeres, at tilbuddet gør meget ud af den visuelle kommunikation i forbindelse med brugerinddragelse. Surveyorne så et barns ønskebog, hvorfra barnet kan vælge aktiviteter ud fra en masse billeder. De udvalgte billeder kan herefter tages ud af bogen og hænges op et synligt sted, så barnet kan følge med i sin dag ud fra billederne. Surveyorne observerede ligeledes mange piktogrammer og billeder af aktiviteter i dagligdagen. På denne baggrund vurderes trin 2 helt opfyldt. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: - om der foretages afdækning af den enkeltes forudsætninger for indflydelse i overensstemmelse med de foreliggende retningsgivende dokumenter (indikator 3) - om den enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse så beboeren sikres størst mulig indflydelse på sit eget liv afklares og håndteres (indikator 4) - om afdækningerne af beboernes forudsætninger for indflydelse evalueres og revideres i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Surveyorne konstaterer ved dokumentgennemgang, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanual. Det fremgår af auditreferatet, at tilbuddet ved auditeringen har vurderet de forhold, der indeholdes i indikator 3, 4 og 5. Standarden for brugerinddragelse vurderes ikke opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at der ikke foreligger en handleplan. Ledelsen oplyser, at punkterne fra audit videreføres på personalemøderne på grund af afventning af, at et eksisterende computerprogram skal udbygges. Der samles op på dette samt skabe- 7
9 lonen for handleplanerne i januar 2013, så det kan ligge klart, når de individuelle planer revideres i marts Samlet vurdering for standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med brugerinddragelse, hvad angår såvel afdækning af forudsætninger for indflydelse som løbende afklaring og håndtering af ønsker samt evaluering. Der er ikke udarbejdet en handleplan på trin 4. Denne mangel vurderes væsentlig, men da det fremgår, at kvalitetsovervågningens konklusioner i praksis videreføres og følges op på vurderes der at være aktiviteter i gang hvorfor standarden samlet set vurderes opfyldt. Standard 1.3 Individuelle planer Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med individuelle planer. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan det sikres at de enkeltes ønsker, mål og behov indgår i de individuelle planer retningslinjer, der sikrer, at arbejdet med at formulere mål og delmål og omsætte disse i konkrete aftaler om indsatser foregår i et samarbejde mellem relevante parter retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de individuelle planer. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at der bliver arbejdet med de individuelle planer i teams. Til hvert barn er der til knyttet en koordinerende pædagog, som har ansvaret for udarbejdelsen af den pædagogiske handleplan, men ikke nødvendigvis for udførelsen af planen. Ledelsen oplyser ligeledes, at de en gang årligt afholder konference om de individuelle planer, hvor også forældre og sagsbehandler deltager. Ledelsen oplyser, at børnene bliver inddraget i det omfang, det er muligt i forhold til deres ressourcer. I interview med medarbejderne fremgår det, at de giver udtryk for det samme som ledelsen. Medarbejderne supplerer med, at der løbende bliver evalueret på udviklingsmålene. For eksempel kan et barns mål være at skulle tage 10 skridt inden sommerferien, og efter sommerferien løber barnet rundt. Her giver medarbejderne udtryk for, at der hurtigt skal kunne sættes nye mål. I andre tilfælde sker barnets udvikling ikke nær så hurtigt, og derfor laves der ikke nye mål så ofte. Medarbejderne giver udtryk for, at de anvender de individuelle planer som et aktivt redskab i det pædagogiske arbejde. Planerne er ved at blive digitaliseret og forefindes desuden i papirform. Planerne i papirform bruges, når der ikke er adgang til PC de håndskrevne notater bliver løbende skrevet ind i den elektroniske plan. 8
10 Af dokumentgennemgang fremgår det, at foreligger individuelle planer for samtlige 5 af de 5 tilsete børn. Ved rundgang observeres, at de individuelle planer forefindes i print på Solsikken. På denne baggrund vurderes trin 2 helt opfyldt. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: - om den enkeltes ønsker, mål og behov indgår i den individuelle plan i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) - om den individuelle plan er udarbejdet i samarbejde med relevante parter (indikator 4) - om mål og delmål omsættes i daglig praksis (indikator 5) - om den individuelle plan er evalueret og eventuelt revideret i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 6). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Surveyorne konstaterer ved dokumentgennemgang, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanual. Det fremgår af auditreferatet, at tilbuddet ved auditeringen har vurderet de forhold, der indeholdes i indikator 3, 4, 5 og 6. Standarden for individuelle planer vurderes ikke opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 7. Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at der ikke foreligger en handleplan. Ledelsen oplyser, at punkterne fra audit videreføres på personalemøderne på grund af afventning af, at et eksisterende computerprogram skal udbygges. Der samles op på dette samt skabelonen for handleplanerne i januar 2013, så det kan ligge klart, når de individuelle planer revideres i marts Samlet vurdering for standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med individuelle planer, hvad angår såvel udarbejdelse af mål og delmål, der tilgodeser den enkeltes behov, omsætning af disse i samarbejde med relevante parter samt evaluering. Der er ikke udarbejdet en handleplan på trin 4. Denne mangel vurderes væsentlig, men da det fremgår, at kvalitetsovervågningens konklusioner i praksis videreføres og følges op på vurderes der at være aktiviteter i gang hvorfor standarden samlet set vurderes opfyldt Standard 2.2 Arbejdsmiljø Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: 9
11 Der foreligger kommunalt udarbejdet retningsgivende dokument med lokale tilføjelser for arbejdet med arbejdsmiljø. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan der arbejdes med de lovpligtige faser i en APV (Arbejds- PladsVurdering) retningslinjer for, hvordan der arbejdes med trivselsmålinger. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at de lige har afsluttet trivselsundersøgelsen, og at resultaterne herfra har været oppe på MED. Fire gange om året afholdes der middagsmøder af 1 ½ times varighed. På middagsmøderne diskuteres der forskellige temaer i forhold til trivselsundersøgelsen. Ledelsen oplyser, at tilbuddet er arbejdsmiljøcertificeret. I interview med medarbejderne fremgår det, at der årligt afholdes MUS, og at der ydes supervision efter behov. Ud fra MUS bliver der lavet skriftlige aftaler, som kan medføre kompetenceudvikling. Medarbejderne udtrykker, at deres voldsregistrering fungerer godt. Medarbejderne fortæller, at der er lavet skemaer, så de kan registrere udadreagerende adfærd. Der er ligeledes udarbejdet en køreplan samt en mentorordning for nye medarbejdere. Medarbejderne giver udtryk for, at det er en rigtig god arbejdsplads med lav udskiftning af personalet. Medarbejderne fortæller, at de føler sig hørt, og at de alle bidrager til et godt arbejdsmiljø. Af dokumentgennemgang fremgår det, at foreligger status fra trivselsundersøgelsen fra august Der foreligger ligeledes handleplan for APV fra marts 2010, og der skal laves ny APV i Ved rundgang observeres, at der forefindes forflytningsbeskrivelser i børnehaven samt diverse hjælpemidler i forhold til forflytninger og træning. På denne baggrund vurderes trin 2 helt opfyldt. Standarden for arbejdsmiljø vurderes ikke opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: - om der er arbejdet med de lovpligtige faser i en APV i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter, så medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø udvikles (indikator 3). - Om der er arbejdet med trivselsmålinger i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter, så det fremmer medarbejdernes trivsel (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at der ikke er afholdt audit, idet kommunen har bestemt, at der ikke afholdes audit for standarden arbejdsmiljø, idet kommunen er arbejdsmijløcertificeret. Standarden for arbejdsmiljø vurderes ikke opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, 10
12 ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres (indikator 5). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er ikke udarbejdet en handleplan, idet der ikke er afholdt audit. Ledelsen begrunder dette med, at Silkeborg Kommune har meldt ud, at der ikke skal afholdes audit på standarden arbejdsmiljø, idet kommunen er arbejdsmiljøcertificeret. Det er surveyornes indtryk, at der ellers ville have været afholdt audit. Surveyorne begrunder dette med, at der forefindes trivselsmålinger, og apv-handleplansmøder. Desuden fremgår det af dokumenter, at der er taget hånd om problem fra trivselsmålingen. Surveyorne vurderer, at tilbuddet arbejder fremadrettet. F.eks. er der planlagt møde omkring mobning og følelsesmæssige belastninger, som begge er punkter fra trivselsmålingerne. Samlet vurdering for standard 2.2 Arbejdsmiljø: Ikke opfyldt Begrundet vurdering: Ud fra surveyornes observationer samt ledelses- og medarbejderinterview og dokumentgennemgang arbejdes der på Solbo professionelt og meget systematisk omkring arbejdsmiljø. Der arbejdes struktureret, og der er en rød tråd i arbejdet. Da der ikke er afholdt audit og udarbejdet en efterfølgende handleplan, vurderes den samlede standard ikke opfyldt. Begrundelsen er, at manglerne vurderes væsentlige for opfyldelse af standardens formål og at der ikke er aktiviteter i gang, der vil føre til opfyldelse. 11
Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne
Læs mereEkstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereEkstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk Boform Brovst, Region Nordjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk Boform Brovst, Region Nordjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold 1. Fakta om det eksterne
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Region Nordjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Region Nordjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Område C, Silkeborg Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Område C, Silkeborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det
Læs mereEkstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Botilbuddet Høvejen, Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Botilbuddet Høvejen, Randers Kommune 1 Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Stevnsfortet, Region Sjælland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Stevnsfortet, Region Sjælland 1 Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune
Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Paderuphus, Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Paderuphus, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Søstjernen Bocenter Sydvest Aarhus Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Søstjernen Bocenter Sydvest Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Matrikelløse gruppe 3, Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Matrikelløse gruppe 3, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Gaia, Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Gaia, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 3Kløveren, Region Hovedstaden
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 3Kløveren, Region Hovedstaden Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 3
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Nyholm, Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Nyholm, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 CSV, Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 CSV, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Aktivitetscenter Skovlund, Aarhus Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Aktivitetscenter Skovlund, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.
Læs mereEkstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bocenter Harridslev, Randers kommune.
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bocenter Harridslev, Randers kommune. Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet
Læs mereEkstern evaluering 2012 Guldblommevej, Lavendelvej og Stokrosevej 2,9 og 11, Viborg Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Guldblommevej, Lavendelvej og Stokrosevej 2,9 og 11, Viborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...2
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Ulriksdal, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Ulriksdal, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Holberghus, Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Holberghus, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Stefanshjemmet, Aarhus Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Stefanshjemmet, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2012 Himmelbjerggården, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Himmelbjerggården, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Møllebakken, Region Syddanmark
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Møllebakken, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Støttecentrene i Randers
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Støttecentrene i Randers Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det
Læs mereIntroduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud
1 Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud I dette hæfte forefindes standarder til brug for arbejdet på de sociale tilbud. Standardprogrammet er en del af, som også tæller De Sociale Indikatorprogrammer
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereÅrsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg
Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg Side 1 af 8 1. Sammendrag har været inde i en god udvikling. Der er sat fokus på pædagogisk udvikling, den enkelte medarbejders kompetencer og hvordan disse bliver
Læs mereUanmeldt tilsyn på Bihuset, Roeskovvej 127, 5299 Odense V.
Område: Det sociale område Udarbejdet af: Lone Christensen Afdeling: Handicap- og socialpsykiatriafdelingen E-mail: Lone.Christensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631067 Dato: 4. juni 2008
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2013 Himmelev Behandlingshjem, Region Sjælland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Himmelev Behandlingshjem, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereTønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel
Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Blommevej og Åbo Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Blommevej og Åbo Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Gårdhaven, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Gårdhaven, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2012 Holmstrupgård, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Holmstrupgård, Region Midtjylland 1 Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bihuset, Region Syddanmark
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bihuset, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Else Hus, Region Sjælland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Else Hus, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereSygefraværsspolitik. C:\polweb\bilag2-1.doc 1/ 5
Sygefraværsspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær. Kalundborg
Læs mereInformation om afløsning i eget hjem
Information om afløsning i eget hjem MYNDIGHED Information SUNDHED OG OMSORG Struer Kommunes ældrepolitik Det overordnede mål for Struer Kommunes ældrepolitik er at støtte kommunens ældre i at leve et
Læs mereTalentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Læs mereEvaluering af indsatsen
Evaluering af indsatsen 2,7 års besøg - Tilbud fra sundhedsplejersken til familier med børn i 2½-3 års alderen Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulent Julie Dalgaard Guldager juli 2015. 1 Indsatsens
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.1 Kommunikation
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.1 Kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle regionale
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2013 Koglen, Region Midtjylland
Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Koglen, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg... 2 3. Kort præsentation af tilbuddet...
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereTønder Kommune- Pleje og omsorg Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Leos Leos Alle 4 6270 Tønder
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tønder Kommune- Pleje og omsorg Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Leos Leos Alle 4 6270 Tønder T December 2012 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 Formål... 2 2 Metode...
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bakkegården, Region Sjælland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bakkegården, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2014 Lilleskov, Handicapcenter Sydøstfyn, Region Syddanmark
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Lilleskov, Handicapcenter Sydøstfyn, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne
Læs mereUddannelsesplan for de 3 praktikperioder Nørholm Kollegiet, Allingevej 6, 7400 Herning Afdeling A2
Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Nørholm Kollegiet, Allingevej 6, 7400 Herning Afdeling A2 Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder
Læs mereVejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn
Vurderingsprincipper i DDKM for praktiserende speciallæger Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1. Indledning... 3 1.1 Målet med vurderingen...
Læs mereKvalitetsvurdering: Himmelev Behandlingshjem, juni august 2015.
,. Kvalitetsvurdering: Himmelev Behandlingshjem, juni august 2015. Kvalitetsvurderingen er et driftsherretilsyn, der skal sikre, at tilbuddenes indsats og drift er i overensstemmelse med gældende lovgivning
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering Kærvang, Region Nordjylland
Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering Kærvang, Region Nordjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs mereTilsynsnotat Dagplejen
Tilsynsnotat Dagplejen Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige i tilbuddene og den måde,
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs merePraktisk hjælp til indkøb
Praktisk hjælp til indkøb Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Læs mereHvidovregade tilsyn 16.november 2015 Afgørelse: Godkendt Samlet vurdering
Oversigt over vurdering og opmærksomhedspunkter fra tilsyn 2015 på bofællesskabsområdet i Hvidovre (Punkterne er de samme som fremgår i Samlet vurdering samt opmærksomhedspunkter i Socialtilsynets rapporter).
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk boform Visborggaard, Region Nordjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk boform Visborggaard, Region Nordjylland Dansk kvalitetsmodel på det
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Rammeaftale for tilsyn i dagtilbud
TÅRNBY KOMMUNE Rammeaftale for tilsyn i dagtilbud Rammeaftale for tilsyn i dagtilbud til børn i Tårnby Kommune. Tårnby Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med dagtilbud beliggende i kommunen og oprettet
Læs mereDen landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske botilbud
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Beboerne har ordet Regionsrapport for Region Nordjylland Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereIndstilling. Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 27. september 2007 Århus Kommune Region Syd Sundhed og Omsorg Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 1. Resume
Læs mereSkolebestyrelsens årsberetning 2011
Skolebestyrelsens årsberetning 2011 Skolebestyrelse Skolebestyrelsen består pt. af Folkevalgte: Per Thomsen Erik Kobberøe Morten Korsbo Dorthe Pedersen Preben Jensen (næst formand) Marie Jakobsen (suppleant
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2012 Mellerup Skolehjem, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Mellerup Skolehjem, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold
Læs mereFormålet: at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.
Tilsyn Uanmeldt tilsyn 26. januar 2015 Socialpsykiatrisk Center, Herning Leder Susanne Østergård Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014 Tilsynets berigtigelse:
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereFølgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt
Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere
Læs mereStøtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport
Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Møllebækken, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Møllebækken, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereHjertelig velkommen. til Børneuniversets børnehaver: Vestervold, Sønderallé og Hedevang. Vestervold. Hedevang. Sønderallé
Hjertelig velkommen til Børneuniversets børnehaver: Vestervold, Sønderallé og Hedevang Vestervold Hedevang Sønderallé Kære forældre Denne pjece fortæller lidt om alt det, der er fælles for børnehaverne
Læs mereKvalitetsstandard for aflastning
Kvalitetsstandard for aflastning 1 Kvalitetsstandard for aflastning Område Randers Kommune tilbyder aflastningsophold til nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Perron 4, Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Perron 4, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det
Læs merePPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR ydelser Familierådgivningen Bestilling af ydelse Bestilling af ydelse sker ved at udfylde henvisningsskemaet som kan hentes på Handleguide.dk under Professionelle/skemaer
Læs mereBØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Læs mereBørn og Unge sekretariatet 2013. Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud
Børn og Unge sekretariatet 2013 Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud Formål med tilsyn: Baggrund for tilsyn med dagtilbud Holbæk Kommune har pligt til at sikre, at dagtilbuddene lever op til lovgivningen
Læs mere