Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7. OIO Serviceprincipper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7. OIO Serviceprincipper"

Transkript

1 Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7 OIO Serviceprincipper Version: 1.1 Status: i høring i PF for GD1 og GD2 Oprettet: 4. juni 2014 Dato: 4. juni 2014

2 Dokument historie Version Dato Beskrivelse Initialer Kopi af test fra hjemmeside pr DGN Indholdsfortegnelse Indhold OIO Serviceprincipper... 1 INDLEDNING... 3 BAGGRUND... 3 KONTEKST FOR ANVENDELSE SERVICES UNDERSTØTTER FORRETNINGEN SERVICES KAN GENBRUGES SERVICES KAN KOMBINERES SERVICES KOBLER LØST SERVICES INDKAPSLER DATA/FUNKTIONALITET SERVICES KAN ANVENDES UAFHÆNGIGT AF PLATFORM SERVICES KAN ANVENDES UAFHÆNGIGT AF LOKATION SERVICES ER VELBESKREVNE SERVICES PUBLICERES SERVICES VERSIONERES SERVICES ER BASERET PÅ STANDARDER SERVICES RETURNERER SIGENDE FEJLMEDDELELSER... 12

3 Indledning Dette dokument indeholder principper for hvordan it-løsninger kan organiseres, udvikles, anskaffes og anvendes som forretningsunderstøttende, genbrugelige og fleksible services. Principperne anvendes i relation til design af forretningsservices og it-services. Der er 12 principper: 1. Services understøtter forretningen 2. Services kan genbruges 3. Services kan kombineres 4. Services kobler løst 5. Services indkapsler data/funktionalitet 6. Services kan anvendes uafhængigt af platform 7. Services kan anvendes uafhængigt af lokation 8. Services er velbeskrevne 9. Services publiceres 10. Services versioneres 11. Services er baseret på standarder 12. Services returnerer sigende fejlmeddelelser. De 12 principper er beskrevet nærmere med angivelse af rationale og implikationer nedenfor. Principperne kan også læses på OIO Arkitekturguiden, hvor der er supplerende information, der er relevant i forhold til principperne. Link: Baggrund Serviceprincipperne er udviklet i fællesoffentligt regi. Nærværende udgave af principperne er en revideret udgave af de principper, der blev formuleret i publikationen Serviceorienteret arkitektur - Hvad og hvorfor (ITST, 2006). Principperne er i december 2013 blevet revideret af Digitaliseringsstyrelsen bl.a. med henblik på at sikre deres anvendelighed i gennemførelsen af Grunddataprogrammet. Denne revision omfatter Titler og formuleringer for hvert princip er revideret, så de er nemme at forstå og implikationer for hvert enkelt princip er tydeliggjort, så det er nemmere at vurdere princippet i en konkret projektkontekst Der er tilføjet et princip om fejlmeddelelser Rækkefølgen af principperne er ændret, så de fremstår i en klarere indbyrdes sammenhæng. Serviceprincipperne publiceres på OIO arkitekturguiden på digitaliser.dk.

4 Digitaliseringsstyrelsen vil bestræbe sig på at holde principperne aktuelle og relevante. Har du kommentarer, fx erfaringer med eller forslag til ændringer til principperne, er du meget velkommen til at skrive til redaktionen eller i arkitekturguidens gruppe OIO EA forum på digitaliser.dk. Kontekst for anvendelse Serviceprincipperne er udviklet til at understøtte sammenhængende it-arkitektur, hvor it-løsninger kan organiseres, udvikles, anskaffes og anvendes som forretningsunderstøttende, genbrugelige og fleksible services. Serviceprincipperne bygger grundlæggende på det simple forhold, at der findes en serviceleverandør, som udstiller en formåen eller evne til at udføre en veldefineret og afgrænset aktivitet, en service, og at der på den anden side findes en serviceanvender, som efterspørger denne service. Servicen er beskrevet af en servicekontrakt, som kan konkretiseres teknisk i en servicespecifikation eller forretningsmæssigt i en Service Level Agreement (SLA). En del af de beskrevne principper overlapper hinanden, ligesom der er sammenhæng mellem mange af principperne. Principperne kan ikke umiddelbart anvendes enkeltvis som milepæle eller ved vurdering af it-arkitekturens modenhed.

5 Disse principper fokuserer på indholdet og opbygningen af services, men kommunikationen mellem services - altså hvordan systemerne taler sammen, er beskrevet i servicemønstre. 1. Services understøtter forretningen Services understøtter forretningens processer Efterlevelse af dette princip vil bidrage til, at services bliver redskaber, der sikrer, at forretningen og it går i takt og arbejder efter de samme mål de forretningsmæssige mål. En bedre forståelse af forretningens processer og den direkte afspejling af disse i services kan være medvirkende til, at it-understøttelsen hurtigere kan tilpasses, når der sker ændringer i forretningen. Forståelse og modellering af forretningsprocesser og forretningsbegreber bliver centrale aktiviteter i forbindelse med identificering, afgrænsning, fremstilling og ikke mindst brug af services. Det skal bemærkes, at services også kan være af teknisk karakter. Tekniske services vil typisk understøtte den tekniske infrastruktur, eksempelvis print, arkivering, sikkerhed, netværk, osv. 2. Services kan genbruges Services designes med genbrug for øje også selv om en service ikke umiddelbart skal genbruges. Services kan ses som byggeklodser, der kan bruges i mange forskellige sammenhænge og sammensættes efter behov. Ved efterlevelse af dette princip kan man med en relativt lille indsats forberede eventuel senere genbrug. Andre serviceprincipper - eksempelvis løst koblede services og services registreres og er synlige - er i sig selv elementer, der fremmer muligheden for genbrug. Genbrugelige services giver et potentiale for at øge den overordnede og tværgående produktivitet, f.eks. ved at der kan spares på indtastning og kvalitetssikring af data. Services med et højt genbrugspotentiale er som udgangspunkt mere værdifulde end services, hvor der forventes at være en lav grad af genbrug.

6 Dette betyder ikke, at services skal forberedes til alle tænkelige fremtidige anvendelsesmuligheder hvilket jo selvsagt er umuligt. Det betyder derimod, at services bør udarbejdes med anvendelse af generelt accepterede arkitekturprincipper omkring generalisering og genbrug. En mulig tilgang er en service-first -strategi, hvor man definerer hvilke services (byggeklodser), man har brug for, før man definerer det samlede system. Der er selvfølgelig et økonomisk aspekt, hvis det koster ekstra at gøre servicen genbrugelig, ligesom der kan være høste/så problematikker, som man skal være opmærksom på i governancesammenhæng. Eksempelvis kan der i forhold til kapacitet og oppetid være en udfordring, hvis en myndighed skal øge kapaciteten, mens en anden myndighed får gevinsten af servicen. 3. Services kan kombineres Services kan sammensættes af andre services. Sammensætning af services giver stor fleksibilitet og mulighed for nye måder at it-understøtte forretningen på. Sammensætning af services baserer sig på genbrug af allerede eksisterende services og kan således bidrage til højere produktivitet. Kontekst Dette princip muliggør en opdeling af services, hvor generelle standardiserede services gradvist sammensættes til mere komplekse services. Såkaldte mash-ups er baseret på, at data fra forskellige, uafhængige kilder kan sammensættes til nye og uafhængige services med egen forretningslogik og funktionalitet. Et eksempel er, at stedbestemte data udstilles med en stedangivelse (fx koordinater eller adresse), så de nemt kan kombineres og indgå i nye forretningssammenhænge. 4. Services kobler løst Services kobler systemer løst og med minimal afhængighed.

7 En service skal kunne findes og anvendes under etablering af et minimum af afhængigheder mellem anvender og leverandør af en service. En af de væsentligste fordele ved løst koblede services er, at det giver mulighed for at ændre i serviceimplementeringen, uden at det påvirker serviceanvenderne dog under forudsætning af at servicekontrakten overholdes. Løst koblede services giver også mulighed for at udskifte en service med en anden - igen under forudsætning af at servicekontrakten overholdes. Dette giver mulighed for at ibrugtage en service, der tilbyder andre og måske bedre kvaliteter, uden at det påvirker anvendelsen af servicen. Servicekontrakten er den eneste fælles reference mellem anvender af en service og leverandøren af denne. I praksis vil der dog i de fleste tilfælde være behov for en vis koordinering mellem en leverandør og anvendere af en service, specielt når der rent forretningsmæssigt er tale om et formelt eller tæt samarbejde. Servicekontrakten skal overholdes ligesom der til nye versioner af servicen skal udarbejdes nye versioner af servicekontrakten. Da anvenderen af en service ikke har kendskab til, hvordan servicen er implementeret, vil efterlevelse af dette princip være et væsentligt middel til at sikre en høj grad af løs kobling mellem serviceimplementeringen og serviceanvendelsen. 5. Services indkapsler data/funktionalitet Services indkapsler data og funktionalitet fra det bagvedliggende system. Adskillelse af en service fra det bagvedliggende system gør det muligt at ændre i implementeringen, uden at det påvirker anvendere af servicen - blot servicekontrakten overholdes. Adskillelse af service og systemimplementering giver serviceleverandøren væsentlig større frihed til at vedligeholde systemet uden at skulle inddrage og påvirke mulige anvendere af servicen. Det kan samtidig være medvirkende til at give højere kvalitet, idet risikoen for utilsigtede sideeffekter bliver minimeret, da alle anvendere af en service bruger den samme offentliggjorte indgang til serviceimplementeringen.

8 Services er en abstraktion over forretningsfunktionalitet og information, der stilles til rådighed for serviceanvendere via en offentliggjort servicespecifikation. Servicens funktionalitet er kun kendt og tilgængelig via det interface, den tilbyder. Servicen udgør dermed et abstraktionslag, der skjuler alle de komplicerede underliggende implementeringsdetaljer. Specifikationen er servicens eksterne repræsentation, der realiseres i serviceimplementeringen. Da det bagvedliggende system kan være realiseret med væsentlig flere detaljer og anden struktur end specifikationen, vil det ofte være nødvendigt med en transformation som led i implementeringen af servicen, der oversætter fra det bagvedliggende system til noget, der er konsistent med specifikationen. 6. Services kan anvendes uafhængigt af platform Anvendelse af en service bør kunne foregå uafhængigt af den platform, servicen er implementeret på. Platformsuafhængig anvendelse af services giver mulighed for at integrere forskellige systemer implementeret på forskellige platforme. Det er samtidig medvirkende til at minimere omkostninger hos serviceanvender til implementering af services og vedligehold i forbindelse med versionering af services. En platform er i denne sammenhæng en kombination af programmeringssprog, operativsystem, kommunikationsprotokoller m.m. For at opnå en platformsuafhængig anvendelse af en service, er det nødvendigt at beskrive servicen i et platformsuafhængigt format, eksempelvis WSDL eller WADL, ligesom det er nødvendigt at anvende platformsuafhængige kommunikationsprotokoller, eksempelvis SOAP eller den REST-baserede AJAX tilgang. Det er i denne sammenhæng væsentligt at understrege, at platformsuafhængig anvendelse af services ikke er ensbetydende med platformsuafhængige services. For at opnå platformsuafhængige services, stilles der yderligere krav til, at selve serviceimplementeringen er platformsuafhængig, så den frit kan flyttes fra platform til platform.

9 7. Services kan anvendes uafhængigt af lokation Anvendelse af en service kan foregå uafhængigt af den fysiske lokation, servicen er implementeret på. Anvendelse af lokationsuafhængige services giver en række driftmæssige fordele i form af fleksibilitet og mulighed for at optimere driftsafviklingen. Det giver, sammen med efterlevelsen af en række øvrige serviceprincipper, også mulighed for at vælge den konkrete forekomst af en service på afviklingstidspunktet. Anvenderen behøver ikke at kende den lokation, hvorfra den enkelte service afvikles. Lokationsuafhængig anvendelse af services kræver, at en service kaldes indirekte via sit navn eller anden form for logisk identitet, og at den fysiske lokation først bestemmes på afviklingstidspunktet. Det kræver også, at implementeringen af servicen ikke på anden vis er bundet til en bestemt fysisk lokation. Princippet understøtter bl.a. en cloudbaseret implementering. 8. Services er velbeskrevne Services beskrives af en servicekontrakt, og serviceanvendelse sker på grundlag af denne. Dette princip medvirker til at forbedre kvaliteten i it-løsningerne, da risikoen for fejl og misforståelser bliver reduceret, når alle aktører er bekendt med deres præcise rettigheder og forpligtelser, når en service leveres eller anvendes. Kontrakten kan have form af en servicespecifikation, som er en teknisk snitfladebeskrivelse, der indeholder en beskrivelse af dels den information, servicen har ansvaret for og manipulerer med, dels den adfærd servicen har. Specifikationen kan være beskrevet i et standardformat som fx. WSDL eller WADL.

10 Kontrakten kan også beskrive de servicekvaliteter, som serviceleverandøren skal leve op til, og dermed også hvilke kvaliteter en serviceanvender kan forvente. Her bliver specifikationen i højere grad lig en kontrakt - eller en Service Level Agreement (SLA). Endelig indeholder servicekontrakten også en specificering af, hvordan servicen fysisk skal findes og anvendes, samt eventuelle andre infrastrukturmæssige krav. I praksis stiller dette relativt store krav til beskrivelse, vedligeholdelse og versionering af servicekontrakten. 9. Services publiceres Services skal registreres og publiceres i et servicekatalog. Det gør det nemmere for anvendere at finde og anvende de rette services, når disse er registreret og publiceret på en ensartet måde i et servicekatalog. Serviceleverandøren skal registrere og publicere servicespecifikationer i et servicekatalog. I servicekataloget skal serviceanvendere kunne finde de enkelte services, de skal bruge, og hente den information, der er nødvendig for at kunne anvende disse. For at synliggøre services på en standardiseret måde, er det nødvendigt at stille krav til den information, der skal publiceres og til de mekanismer, der anvendes til publicering.

11 10. Services versioneres Services, der ændres, skal versioneres, så det belaster serviceanvendere minimalt. Da en serviceleverandør ikke nødvendigvis har kendskab til alle serviceanvendere, er det i forbindelse med igangsætning af ændringer nødvendigt at versionere services. Services skal kunne udvikle sig over tid uden at tvinge serviceanvenderen ind i omfattende og kostbare opgraderinger. Flere versioner af den samme service kan eksistere på samme tid. Services, der ændres, skal versioneres på en kontrolleret og gennemsigtig måde. Det betyder fx en klar versionsidentifikation (f.eks. et versionsnummer) og en beskrivelse af hver versions egenskaber og ændringer i forhold til tidligere versioner. Nye services / servicebeskrivelser publiceres i servicekataloget. Serviceanvendere bør kunne abonnere på information om nye versioner eller udfasning af gamle.

12 Nye versioner af en service kan gradvist ibrugtages af forskellige serviceanvendere, efterhånden som der bliver brug for den ændrede funktionalitet. Der kan naturligvis være lovmæssige krav, der medfører at alle serviceanvendere skal skifte serviceversion samtidig, og før eller siden skal alle anvendere givetvis under alle omstændigheder skifte til nyeste version, men versioneringen er medvirkende til, at dette kan ske fleksibelt i forhold til den enkelte anvender. Versionering af services giver væsentlig bedre muligheder for fleksibel og effektiv videreudvikling, men stiller samtidig krav til infrastrukturen, der skal afvikle den serviceorienterede løsning, ligesom der stilles krav til implementeringen af de enkelte services. 11. Services er baseret på standarder Services baseres på anvendelse af fælles begrebsdannelse og standarder. Anvendelse af standarder, både tekniske og forretningsmæssige, er afgørende for interoperabilitet og integration. En standard er en specifikation, som der er enighed om at anvende. Standarder omfatter både tekniske specifikationer, der gør det muligt at fremstille, publicere, finde og anvende services på tværs af programmeringssprog og driftsplatforme, og forretningsmæssige specifikationer som eksempelvis taksonomier, standardiserede domænemodeller og referencemodeller, der beskriver begreber, aktører, opgaver, processer. Fælles standarder kræver governance på rette niveau. Standarder kan være gældende lokalt for den enkelte offentlige myndighed, for en sektor eller på nationalt eller internationalt plan og det er vigtigt, at anvendelse og udarbejdelse af standarder foregår på det relevante niveau. Hvor der skal sikres interoperabilitet på tværs af områder med hver sine standarder, kan det være nødvendigt at lave mapninger og transformationer mellem begrebsmodeller, datamodeller eller tekniske protokoller. 12. Services returnerer sigende fejlmeddelelser Services skal returnere sigende fejlmeddelelser, som kan forstås umiddelbart af en bruger.

13 Lettelse af fejlfinding i forbindelse med udvikling og tilpasning af applikationer, der anvender en service. Serviceudbyderen skal opsætte en fejlhåndterings-mekanisme, som kan returnere en brugbar fejlmeddelelse til brugeren. En fejlmeddelelse kan bestå af en fejlkode og en brugervendt besked.

Serviceorienteret arkitektur - Hvad og hvorfor

Serviceorienteret arkitektur - Hvad og hvorfor > Serviceorienteret arkitektur - Hvad og hvorfor IT- & Telestyrelsen November 2006 Indhold > Forord 6 1. Indledning 7 1.1 Formål og baggrund 7 1.2 Målgruppe 8 1.3 Pjecens struktur 8 Del 1 - SOA i den offentlige

Læs mere

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009 It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk

Læs mere

Service Orienteret Arkitektur

Service Orienteret Arkitektur Service Orienteret Arkitektur Datalogisk Institut 22. november 2004 v/ Vidensleverandør Henrik Hvid Jensen, SOA Network henrikhvid@soanetwork.dk (c) SOA Network, 2004 1 Indførelse af et servicelag (c)

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - Ved anskaffelse af nye systemer Version 0.91 DIGITAL SUNDHED SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK Nationale principper ved anskaffelse af it-systemer At indføre

Læs mere

Bilag 2 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7. Etablering af datadistribution på den Fællesoffentlige Datafordeler

Bilag 2 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7. Etablering af datadistribution på den Fællesoffentlige Datafordeler Bilag 2 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7 Etablering af datadistribution på den Fællesoffentlige Datafordeler Version: 0.8 Status: udkast Oprettet: 10.3.2014 Dato: 16. juni 2014 Dokument historie

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att. Palle Aagaard FESD Grænseflade til CMS-løsninger, høringssvar fra Gentofte Kommune Gentofte Kommune har med

Læs mere

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning.

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning. 1 af 6 30-01-2009 12:42 Vejledning Brugervejledning for OIO-katalog over offentlige it-standarder Version 2.0 - April 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning OIO på nettet Standarder og standardisering Offentlig

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 AGENDA Væsentligste observationer og konklusioner Relevans for kommuner STRATEGI OG ARKITEKTUR Analysen giver et bud

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS

Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS NOTAT Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS (Bilag til dagsordenspunkt 10, Arkitekturrapport for KITOS) Lars Nico Høgfeldt, Odense Kommune Generel indledning

Læs mere

OIO Enterprise Arkitektur

OIO Enterprise Arkitektur OIO Enterprise Arkitektur FAQ Version 1.0 Tekniske og forretningsmæssige trends X1. Forretningsmæssige trends X2. Tekniske trends Strategi Forretning Teknik A1. EArelaterede udfordringer A3. EA metodegrundlag

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Informationsforvaltning i det offentlige

Informationsforvaltning i det offentlige Informationsforvaltning i det offentlige 1 Baggrund Den omfattende digitalisering af den offentlige sektor i Danmark er årsag til, at det offentlige i dag skal håndtere større og større mængder digital

Læs mere

7. Forslag om optagelse af standarden OVF i OIO Kataloget (B)

7. Forslag om optagelse af standarden OVF i OIO Kataloget (B) Et emne, som allerede har affødt en del debat, er den obligatoriske brug af elektronisk kommuni kation, som blandt andet sidestiller en e mailhenvendelse med en henvendelse modtaget med pa pirpost, hvilket

Læs mere

En teknisk introduktion til NemHandel

En teknisk introduktion til NemHandel En teknisk introduktion til NemHandel 02. december 2014 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 STANDARDER... 4 OIOUBL e-handelsstandard... 4 OIORASP - transportprotokol... 5 BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF

Læs mere

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 13.10.2014 Fælles it-arkitekturstyring

Læs mere

UDFORDRINGER OG POTENTIALER VED SOA I SUNDHEDS-IT MED UDGANGSPUNKT I FMK

UDFORDRINGER OG POTENTIALER VED SOA I SUNDHEDS-IT MED UDGANGSPUNKT I FMK UDFORDRINGER OG POTENTIALER VED SOA I SUNDHEDS-IT MED UDGANGSPUNKT I FMK E-sundhedsobservatoriets årskonference Nyborg Strand d. 12.10.2010 C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Ph.D-studerende

Læs mere

Service Orienteret Arkitektur en succes, der i stigende grad kræver IT Governance fokus

Service Orienteret Arkitektur en succes, der i stigende grad kræver IT Governance fokus Service Orienteret Arkitektur en succes, der i stigende grad kræver IT Governance fokus 4. oktober 2006 C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y DEVOTEAM i Danmark og i Europa 2 Devoteam

Læs mere

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt.

Læs mere

Introduktion. Jan Brown Maj, 2010

Introduktion. Jan Brown Maj, 2010 Jan Brown Maj, 2010 Introduktion OIOXML har eksisteret som det centrale datastandardiseringsparadigme siden 2002. Til OIOXML-konceptet er der et regelsæt betegnet OIO Navngivnings- og Deignregler (NDR),

Læs mere

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop

Læs mere

En teknisk introduktion til NemHandel

En teknisk introduktion til NemHandel En teknisk introduktion til NemHandel Indhold > Indledning 3 Standarder 5 OIOUBL 5 OIO RASP 6 OIO SMI 7 Biblioteker 8 Web applikationer 9 Fakturablanket 9 NemHandel Registrering 9 NemHandel.dk 10 Web services

Læs mere

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund

Læs mere

Serviceorienteret Arkitektur

Serviceorienteret Arkitektur Serviceorienteret Arkitektur Seniorkonsulent, forfatter og Ekstern Konsulent Henrik Hvid Jensen Enterprise Architecture, Dansk IT, København 1. juni 2006 C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N

Læs mere

Guide til kravspecifikation

Guide til kravspecifikation Side 1 af 10 10. november 2008 Guide til kravspecifikation Version 1.0. Denne guide indeholder en række råd til brug i kravspecifikationer for IT systemer, der skal anvende NemLog-in løsningen. Hensigten

Læs mere

Er standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen?

Er standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen? HVORFOR STANDARDER? Er standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen? Nej, men standardisering reducerer den kompleksitet, der er ved at integrere systemer væsentligt. Så i praksis vil

Læs mere

Udarbejdelse af strategier for hændelsesorientering

Udarbejdelse af strategier for hændelsesorientering Udarbejdelse af strategier for hændelsesorientering En vejledning til kommunernes og ATP s opgaver Version 1.0 februar 2015 KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk kombit@kombit.dk

Læs mere

Løsningsarkitektur - Bilag A 1 Sammenstillede services

Løsningsarkitektur - Bilag A 1 Sammenstillede services Ejendomsdataprogrammet (GD1) Adresseprogrammet (GD2) Bilag 14 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7 Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Delprogram 1: Effektiv

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Referencedatamodelprojektet. Overblik over DDV Governance-modellen

Referencedatamodelprojektet. Overblik over DDV Governance-modellen Referencedatamodelprojektet Overblik over DDV Governance-modellen Version 1.0 23. oktober 2012 ISBN: --- Titel: Udgiver: Overblik over DDV Governance-modellen DANVA Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg

Læs mere

Governance kræver en beholder til metadata

Governance kræver en beholder til metadata Governance kræver en beholder til metadata Whitepaper af Henrik Hvid Jensen 12. september 2006 CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY 36607-v1-Metadata_Repository_Whitepaper.DOC. Indholdsfortegnelse Governance

Læs mere

IT- og Arkitekturkonferencen 2009

IT- og Arkitekturkonferencen 2009 DIAS 1 IT- og Arkitekturkonferencen 2009 Rolf Sørensen, KMD A/S KORT OM KMD DIAS 2 _ Full it service provider - It til hele værdikæden: _Strategisk sparring, projektbeskrivelse og -ledelse, implementering,

Læs mere

Nasjonal arkitektur Danske erfaringer. difi.no/arkitektur Klaus Vilstrup Pedersen

Nasjonal arkitektur Danske erfaringer. difi.no/arkitektur Klaus Vilstrup Pedersen Nasjonal arkitektur Danske erfaringer difi.no/arkitektur 31.08.16 Klaus Vilstrup Pedersen Arkitektur Guide (DK) http//arkitekturguiden.digitaliser.dk/ Rammeværk OIO-EA / EIF-EIRA Tjeklister til brug i

Læs mere

Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer

Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer UdbudsVejledning Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog,

Læs mere

Arkitektur i projekter

Arkitektur i projekter lederdag i staten, Eigtveds Pakhus, den 3. oktober 2013 Hvad betyder det, at vi kan indarbejde it-arkitektur i vores projekter tidligt, og hvordan kan vi gøre det?, enterprise arkitekt, Dagsorden Præsentation

Læs mere

Strategi for Regional IT

Strategi for Regional IT g Strategi for Regional IT 2014-2016 Region Syddanmark Forord Nærværende strategi udspringer af Regional IT s formål, som er at it-understøtte Region Syddanmarks aktiviteter. Strategien indeholder en

Læs mere

It arkitektur- og sikkerhedskrav Løn og personalesystemsudbud. Region Midtjylland 2010.

It arkitektur- og sikkerhedskrav Løn og personalesystemsudbud. Region Midtjylland 2010. It arkitektur- og sikkerhedskrav Løn og personalesystemsudbud Region Midtjylland 2010. 1 1 Indledning 1.1 Versionshistorie Version Dato Ansvarlig Status Beskrivelse 1.0 2010-05-04 HENSTI Lukket Definition

Læs mere

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger Udfordringer i monopolarbejdet i kommunerne Hvad er koblingen til andre systemer og UDK? Ansvarsfordeling mellem kommune og KOMBIT? Hvad kommer

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Bilag 1 - a. It og Telestyrelsens principper 15 Skarpe 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Få styr på forretningsg angene

Bilag 1 - a. It og Telestyrelsens principper 15 Skarpe 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Få styr på forretningsg angene Bilag 1 - a 1 Ét hospital Der samarbejdes koordineres om it i DNU inden for områder hvor øget forretningsværdi eller reducerede omkostninger kan realiseres 2 It styring er en ledelseopgave DNU ledelsen

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

EG Data Inform. Byggebasen. WCF og webservices. Jens Karsø

EG Data Inform. Byggebasen. WCF og webservices. Jens Karsø EG Data Inform Byggebasen WCF og webservices Jens Karsø 10 Indholdsfortegnelse Byggebasen Services indledning... 2 Målsætning... 2 Valg af teknologier... 3 Kommunikationsmodel for byggebasen... 3 Services.byggebasen.dk...

Læs mere

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen Den nye fælles offentlige kravspecifikation v/ projektleder Anna Schou Johansen Mål og visioner for kravspecifikationen Øget intern og ekstern sammenhæng Effektivisere indkøb og systemopbygning Optimering/effektivisering

Læs mere

CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN

CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN WWW.JCD.DK HVAD ER CLOUD COMPUTING? Cloud er en fælles betegnelse for en række netbaserede løsninger løsninger du tidligere har

Læs mere

One-stop-shop Gorm Simonsen. InspEir 24. september 2013

One-stop-shop Gorm Simonsen. InspEir 24. september 2013 One-stop-shop Gorm Simonsen InspEir 24. september 2013 Region Nordjyllands opgaver Region Nordjylland ca. 13.000 ansatte 4 hospitaler Årligt budget på kr. 10,9 mia ca. kr. 3,4 mia i indkøb ca. 70-100 offentlige

Læs mere

Tættere offentligt, digitalt samarbejde

Tættere offentligt, digitalt samarbejde Agenda Den fælles offentlige digitaliserings strategi Grunddataprogrammet Standardisering af vej- og trafikdata Ny model for vejreference Stigruppens arbejde Resultat i relation til vejman.dk Tættere

Læs mere

Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder

Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder Forening versus 60-selskab Version 1.0 Den 10. april 2016 1 Contents 1 Vejledning og anvendelse 3 1.1 Styrker og udfordringer ved etablering

Læs mere

RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger. Version 5. juni 2013

RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger. Version 5. juni 2013 RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger Version 5. juni 2013 Der er en stigende efterspørgsel efter kvalitet og online kvalitetsdata i det danske sundhedsvæsen. Efterspørgslen kommer fra klinikere

Læs mere

Harmoni. Med SAP PI. Når tingene går op i en højere enhed. Kort & Godt. January 2012

Harmoni. Med SAP PI. Når tingene går op i en højere enhed. Kort & Godt. January 2012 January 2012 3. årgang, nummer 1 Harmoni Med SAP PI Når tingene går op i en højere enhed Godt nytår! Vi er kommet ind i 2012 med fuld fart, og vi glæder os til et fortsat godt samarbejde med kunder og

Læs mere

Ibrugtagning af Fødselsindberetningsservicen på NSP

Ibrugtagning af Fødselsindberetningsservicen på NSP Ibrugtagning af Fødselsindberetningsservicen på NSP Udarbejdet af: NSI Version: 1.0 Dato: 09.07.2013 Indholdsfortegnelse 1 Vejledning til ibrugtagning af Fødselsindberetningsservicen... 3 1.1 Læsevejledning

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Governance - borgervendt selvbetjening

Governance - borgervendt selvbetjening Governance - borgervendt selvbetjening KL netværksmøde, april 2014 /Anna Sofie Almegaard 1 Hvad sker i Københavns Kommune Historien bag Organisering og samarbejde Governance overblik over løsninger, principper,

Læs mere

Produktbeskrivelse for

Produktbeskrivelse for Produktbeskrivelse for Service til opfølgning på behandlingsrelationer NSP Opsamling Tjenesteudbyder Opfølgning Notifikation Side 1 af 7 Version Dato Ansvarlig Kommentarer 1.0 22-12-2011 JRI Final review

Læs mere

Høringssvar vedr. Serviceinterface for Person

Høringssvar vedr. Serviceinterface for Person Høringssvar vedr. Serviceinterface for Person 1. Indledning... 3 1.1 Arkitekturmæssige overvejelser... 3 2. Konkrete ændringsforslag... 5 2.1 Variable attributnavne... 5 2.2 Registeroplysninger fra akkreditiv...

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Strategiplan for Digitaliseringsforeningen i perioden

Strategiplan for Digitaliseringsforeningen i perioden Strategiplan for Digitaliseringsforeningen i perioden 2016-2018 Version af 1. december 2015 Version Dato Status Kommentar 0.2 7/10-15 Udkast Struktur og eksisterende data lagt ind 0.5 5/11-15 Udkast Suppleret

Læs mere

NATIONAL SERVICEPLATFORM

NATIONAL SERVICEPLATFORM NATIONAL SERVICEPLATFORM Sammenhæng og samarbejde i sundhedsvæsenet Afd.chef Birgitte Drewes, National Sundheds-it Lokal it National it (central) SKABELSESBERETNINGEN Ingen it - Papiret hersker overalt

Læs mere

2. Systemarkitektur... 2

2. Systemarkitektur... 2 Indholdsfortegnelse 2. Systemarkitektur... 2 2.1 Præsentationsserverarkitektur... 3 2.2 Applikationsserverarkitektur... 7 Version 7.0 Side 1 af 7 5. Systemarkitektur Arkitekturen for Nyt BBR bygger på

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd

Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Besluttet 18. august 2014 Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Baggrund Der investeres massivt i digitalisering af den kommunale sektor. Der er forventning og krav om, at digitaliseringen

Læs mere

Sikkerhedsanbefaling. Forholdsregler ved ophør af serviceopdateringer til Windows XP Embedded

Sikkerhedsanbefaling. Forholdsregler ved ophør af serviceopdateringer til Windows XP Embedded Sikkerhedsanbefaling Forholdsregler ved ophør af serviceopdateringer til Windows XP Embedded Juli 2014 Indledning Microsoft har annonceret, at selskabet den 31. december 2016 frigiver den sidste serviceopdatering

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Arkitekturrapport:

Arkitekturrapport: <PROJEKTNAVN> Arkitekturrapport: Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens

Læs mere

Løsningsbeskrivelse. Den fælleskommunale Serviceplatform

Løsningsbeskrivelse. Den fælleskommunale Serviceplatform Løsningsbeskrivelse Den fælleskommunale Serviceplatform Januar 2014 1 Indhold 2 Serviceplatformen... 2 3 Hjemmesiden www.serviceplatformen.dk... 3 3.1 Administrationsmodul... 4 3.2 Servicekatalog... 4

Læs mere

Kravspecifikation. for. Indholdskanalen 2.0

Kravspecifikation. for. Indholdskanalen 2.0 Kravspecifikation for Indholdskanalen 2.0 August 2011 2 Indhold 1. Kort projektbeskrivelse... 3 2. Erfaringer fra Indholdskanalen... 3 Konsekvenser... 3 3. Tekniske krav... 4 Redaktionsværktøjet og indholdsproduktion...

Læs mere

Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense

Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense CPR Broker version 2.0 Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense Steen Deth, Chefarkitekt sde@gentofte.dk CPR data hvor svært (og interessant) kan det være? Kommune Borgerservice

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Bilag 1 Vurdering af økonomiske konsekvenser af beslutningsforslag B 103 1. Indhold i beslutningsforslag B 103 Det overordnede

Læs mere

DECEMBER Vejledning til kommunens snitfladestrategi

DECEMBER Vejledning til kommunens snitfladestrategi DECEMBER 2016 Vejledning til kommunens snitfladestrategi Dette notat introducerer arbejdet med kommunens snitfladestrategi. Snitfladestrategien beskriver kommunens strategiske beslutninger vedr. snitflader

Læs mere

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer Sager på tværs MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer 2 Sager på tværs Vil I gerne gøre det nemmere at sende dokumenter på tværs af jeres kommune? Så er MOX noget for jer! En kommune

Læs mere

Faktaark for DAR 1.0

Faktaark for DAR 1.0 1. december 2014 HEGK Faktaark for DAR 1.0 Overordnet beskrivelse og baggrund for DAR 1.0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Baggrund og formål... 3 DAR i dag... 3 Fremtidige DAR 1.0... 4 3. Teknik...

Læs mere

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL?

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Industrigruppe Finans Er du klar til digital indrapportering af finansielle data? Finansielle

Læs mere

Opsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013

Opsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Opsamling på kommunal høring Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Dagsorden Velkommen Høringsprocessen frem til udbuddet på KY Resultater fra høringen Udbudsmaterialet kapitel 1 4, 5 og 6 Temaer: EDSH, opgavelisten,

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø Høringssvar vedr. FESD GIS-integrationsmodel version 2.0 Geodata Danmark har

Læs mere

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng.

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. IT Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer

Læs mere

IT-strategi og ROI baseret på IT

IT-strategi og ROI baseret på IT IT-strategi og ROI baseret på IT Indhold Udarbejdelse af en IT-strategi Udarbejdelse af en ROI-case til ledelsen (business case) Praktisk eksempel på Case forløb 10-05-2012 EG Copyright 2 Faser i udarbejdelse

Læs mere

Firmaprofil. Etableret 2011. OffentligPrivatDialog gik live primo 2012. Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog

Firmaprofil. Etableret 2011. OffentligPrivatDialog gik live primo 2012. Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog DIGITAL DIALOG Firmaprofil Etableret 2011 OffentligPrivatDialog gik live primo 2012 Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog Vinder af IKA s Dialogpris 2014 nomineret og kåret af

Læs mere

Webservices. hvad er det og hvad kan det bruges til? Rikke Lose (rlo@dbc.dk) Databasekonsulent, DBC

Webservices. hvad er det og hvad kan det bruges til? Rikke Lose (rlo@dbc.dk) Databasekonsulent, DBC Webservices hvad er det og hvad kan det bruges til? Rikke Lose (rlo@dbc.dk) Databasekonsulent, DBC Forvirret? Web-baserede services services på hjemmesider XML Webservices Teknologi 2 Web-baseret service

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

ZEBRANET. Serviceorienteret Arkitektur. Enterprise Architecture Trends og Perspektiver. Allan Bo Rasmussen Zebranet ApS abr@zebranet.

ZEBRANET. Serviceorienteret Arkitektur. Enterprise Architecture Trends og Perspektiver. Allan Bo Rasmussen Zebranet ApS abr@zebranet. Enterprise Architecture Trends og Perspektiver E-BUSS konference 14. september 2007 Allan Bo Rasmussen Zebranet ApS abr@zebranet.dk ZEBRANET Serviceorienteret SOA og Enterprise Architechture Definitioner

Læs mere

Programbeskrivelse. 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. 1 Formål og baggrund. Maj 2016

Programbeskrivelse. 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. 1 Formål og baggrund. Maj 2016 Programbeskrivelse 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen 1 Formål og baggrund Programmet Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen udgør en del af den fælleskommunale digitaliseringshandleplan.

Læs mere

Overordnet set vurderer Odense Kommune, at både det foreliggende udkast og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet.

Overordnet set vurderer Odense Kommune, at både det foreliggende udkast og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet. Høringssvar på Specifikation af Serviceinterface for Sag standard for Specifikation af Serviceinterface for Sag og har flg. bemærkninger. og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet. MFD, MIB Der

Læs mere

Adresseregister Løsningsarkitektur

Adresseregister Løsningsarkitektur Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Delprogram 2: Effektiv genbrug af grunddata om adresser, administrative inddelinger og stednavne Adresseregister Løsningsarkitektur

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

UDSNIT 8. februar 2008

UDSNIT 8. februar 2008 UDSNIT 8. februar 2008 Dette udsnit indeholder indeholder en introduktion til hvad begrebet brugerstyring dækker over Kolofon: OIO Referencemodel for tværgående brugerstyring Dette baggrundsdokument kan

Læs mere

0.9 19-09-2012 DAVAR Omdøbt til SagDokumentFormat. Attention er skilt ud i et selvstændigt format, AttentionFormat.

0.9 19-09-2012 DAVAR Omdøbt til SagDokumentFormat. Attention er skilt ud i et selvstændigt format, AttentionFormat. Specifikation 19. september 2012 DAVAR J.nr. 2012-6211-281 Sagdokumentformat Versionshistorik Version Dato Initialer Noter 0.7 15-06-2012 DAVAR Høringsversion. Indsat MeddelelseAttention. 0.9 19-09-2012

Læs mere

Axapoint Reviewkommentar til MOX-specifikation Version 0.76 - udarbejdet af It-arkitekturrådets arbejdsgruppe

Axapoint Reviewkommentar til MOX-specifikation Version 0.76 - udarbejdet af It-arkitekturrådets arbejdsgruppe Axapoint ApS Brunhøjvej 8, st. tv DK-8680 Ry Tel. +45 23 10 83 44 CVR nr. 32 15 37 98 info@axapoint.com www.axapoint.com Bank: Danske Bank. www.axapoint.com MOX-review Axapoint Reviewkommentar til MOX-specifikation

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

BORGERBETJENING 3.0 NY FÆLLESKOMMUNAL HANDLINGSPLAN BORGERBETJENING. Temadag om ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi

BORGERBETJENING 3.0 NY FÆLLESKOMMUNAL HANDLINGSPLAN BORGERBETJENING. Temadag om ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi BORGERBETJENING 3.0 Temadag om ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi DEN KOMMENDE TIMES PROGRAM Hvor er vi i dag hvor skal vi hen Intro til indsatsområderne: Adgang til egne data Digital Post KOMHEN

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 8. januar 2008 Nationale it-strategier (sundhed) Formål At etablere en fælles ramme for digitalisering af

Læs mere

IT- og Telestyrelsens vurdering af ODF og OOXML

IT- og Telestyrelsens vurdering af ODF og OOXML Oktober 2011 IT- og Telestyrelsens vurdering af ODF og OOXML 1. Indledning I folketingssamling 2005/06 besluttede Folketinget, at regeringen med henblik på at fremme konkurrencen, skal sikre, at det offentliges

Læs mere

Introduktion til Klassifikation

Introduktion til Klassifikation Introduktion til Klassifikation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over støttesystemet Klassifikation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse af

Læs mere

Vejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015

Vejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015 Vejledning i informationssikkerhedspolitik Februar 2015 Udgivet februar 2015 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere