Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System
|
|
- Stine Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens ansvar at sikre, at rapporten udarbejdes. Det anbefales, at den opstartes i projektets indledende fase/i forbindelse med PID, og løbende bearbejdes. Rapporten sendes til sekretariatet for Kommunernes it-arkitekturråd og offentliggøres på it-arkitekturrådets arkitektur-site.
2 Revisionshistorik Version Revisionsdato Oversigt over rettelser Rettelse udført af august 2014 Dokument oprettet Erik Helweg- Larsen
3 Indholdsfortegnelse Indhold Revisionshistorik... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Indhold... 3 Arkitekturrapport... 4 Projektinformation... 4 Baggrund for projekt... 4 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Arkitekturprincipper... 5 Forretningsbegrebsmodel... 9 Produktion af forretningsservices Tidsplan for eventuel opdatering af arkitekturrapport... 12
4 Arkitekturrapport Projektinformation Projektnavn Ledelsesansvarlig Projekttype KITOS Brian Andersen, Roskilde kommune Ny it-løsning Baggrund for projekt Baggrund En række kommuner har ønsket at udvikle et it-system (kaldet KITOS) med henblik på at få organisationen (forretningen) til at tage større ansvar for digitaliseringen i bred forstand. Det har været svært, at få overblik over de mange hundrede it-systemer, som anvendes til understøttelse af opgaverne i kommunen, hvordan de indbyrdes hænger sammen og hvilke kontrakter de er knyttet til. I forlængelse heraf er det en løsning, som skal hjælpe med at understøtte væsentlige elementer af det videnbehov, som vi mener at monopolbruddet kræver herunder kvalificere vores evne til at udnytte rammearkitekturen. Formålet med projektet er at skabe et ensartet grundlag for hvordan vi, som kommuner, kan øge vores modenhed og evne til fremadrettet at 1) skabe overblik over 2) dokumentere 3) gevinsthjemtage og 4) analysere på vores samlede IT portefølje m.v., med henblik på at opnå en mere strategisk, forretningsmæssig og arkitekturmæssig dagsorden for vores it-mæssige valg. KITOS er bygget op omkring flg. moduler: It-understøttelse af organisation It-projekter It-systemer It-kontrakter Systemet er udviklet i en version 1. Systemet er licenseret som open source og lavet som en webbaseret løsning, da projektet har til hensigt at stille løsningen til rådighed for andre kommuner, som måtte ønske at benytte den. Projektet har som målsætning at løsningen bliver brugt af en bredere kreds af kommuner, da en ensartet dokumentation på sigt vil give gode muligheder for at udveksle informationer. Løsningen bliver forvaltet i regi af det digitale fællesskab OS2.
5 Andet (fx arbejdsgangsanalyse) KITOS moduler kan til en vis udstrækning konfigureres efter den enkelte kommunes behov. Fx behøver kommunen ikke at benytte moduler vedrørende ITkontrakter. KITOS består af: - en brugergrænseflade, hvor forskellige brugertyper, kan vedligeholde og få overblik over de forskellige oplysninger, - en database, hvor oplysningerne gemmes og - et rest-interface, som kan udveksle data, og som kan anvendes til at udvikle alternative brugergrænseflader, herunder apps. - En KITOS-agent, der kan udveksle beskeder - indeholdende objekter - med andre systemer, der følger rammearkitekturen. Resultat af gennemført arkitekturanalyse Arkitekturprincipper <Hvilke it-arkitekturprincipper er fulgt? hvordan?> <Hvilke it-arkitekturprinciper er ikke fulgt? og begrundelse> Arkitekturprincipper A1. Der arbejdes mod en fælles rammearkitektur KITOS vil give et væsentlig bidrag til overblik over hvordan de kommunale opgaver understøttes af et eller flere it-systemer. KITOS kan desuden udveksle objekter som er defineret i rammearkitekturen. A2. Arkitekturen skal sikre mod leverandør- lock-in KITOS er ikke bundet til en enkelt leverandør og er Open Source. A3. It-sikkerhed tænkes ind i løsninger fra starten It-sikkerheden herunder rettigheder er baseret på Rolle Baseret Adgang Rettigheds Model (RBAC), og rollerne er bestemt af organisationens roller ikke af systemets roller. B1. Forretningsservices genbruges på tværs af it-løsninger Byggeblokke er genbrugt i egent-interface. B2. Arbejdsgange er dokumenterede på tværs af forretningsdomæner Ikke relevant B3. Brugere inddrages aktivt i behovsafklaring og udviklingsforløb Løsningen er udviklet i en agil proces sammen med brugerne B4. It-løsninger udfordrer og effektiviserer eksisterende arbejdsgange og regler
6 Understøttet af systemets information til forretningen. B5. Der anvendes altid et standardiseret begrebsapparat I agent-interfacet anvendes rammearkitekturens begreber, og delvist i brugergrænsefladen. B6. Der er defineret entydigt ejerskab af data og processer Det er den forretningsansvarlige, der får ansvaret for at give status for digitaliseringsunderstøttelsen. B7. Enhver betydelig forretningshændelse meddeles omverdenen Ændringer i KITOS resulterer i en forretningshændelse, som indgår i en besked, der sendes til en beskedfordeler. B8. Fælles autoritative reference- og grunddata anvendes KL s emnesystematik anvendes både til opmærkning af enhedernes opgaver og deres it-systemer. B9. Adskil det foranderlige fra det uforanderlige Rest-interface giver mulighed for at bygge nye brugergrænseflader herunder med nye teknologier (apps til mobiltelefoner og smartphones). C1. Data udstilles via åbne snitflader og kan genbruges Både som Rest-interface (direkte til KITOS-databasen, som er proprietær) og som rammearkitekturobjekter via besked-interface. Det er således muligt, at opdatere organisationen i et organisationssystem, projekter i et projektstyringssystem, kontrakter i et kontraktsystem og it-systemer i et porteføljestyringssystem og se sammenhængen i KITOS. C2. Alle objekter er uafhængige af systemet, hvor de er skabt C3. Data identificeres entydigt C4. It-løsninger er skalerbare efter formål Løsningen vil driftsafvikles som en cloud-løsning hos en leverandør, der kan skalere. C5. It-løsninger er robuste overfor egne og andre systemers nedbrud KITOS er ikke direkte afhængig af andre løsninger (dvs. løst koblet).
7 Forretningsservices (fra rammearkitekturen) <Hvordan anvender it-projektet rammearkitekturens forretningsservices? Hvilke?> Byggeblokke i rammearkitekturen definerer en række objekttyper, som anvendes i KITOS: Organisation bruges kun om den formelle organisation, som danner ramme og kontekst for mange af de øvrige objekttyper. Bruges til at beskrive kommuner og leverandører. OrganisationEnhed (OrgEnhed) bruges til at beskrive organiseringen i afdelinger og kontorer. Bruges også om det organisatoriske aspekt af projekter projekt, styregruppe, program, også på tværs af organisationer. Organisationsfunktion (OrgFunktion) bruges til at beskrive de funktioner eller roller som deltagerne i organisationen indtager. Det kan være som chef, systemejer, projektleder eller superbruger. KITOS anvender også disse funktioner til at styre rettigheder til objekterne. Har man en funktion i forhold til et objekt har man enten skrive eller læserettighed til objektet. It-system bruges om it-produkter, applikationskomponenter, servicegrænseflader, infrastruktur og andre software- eller hardwarekomponenter, der er vigtige for at skabe overblik over it-system porteføljen. Bruger bruges om en brugerkonto. Hver bruger af KITOS skal have en brugerkonto. Det er brugeren, der har rettighed til objekter. Der er således ingen personer i KITOS. Klasse bruges bl.a. til at beskrive de kommunale opgaver. OrgEnhed, Itsystem og orgfunktion opmærkes med de opgaver som brugerne har ansvar for, udfører eller understøtter. Klasse bruges også til betegnelser og typer, som anvendes af de øvrige objekttyper. Dokument bruges til at beskrive kontrakter, aftaler, vejledninger, instrukser og lignende. Aktivitet bruges til at beskrive digitaliseringsprojekters aktiviteter i forbindelse med implementering eller udfasning. Aktiviteter kan nedbrydes i andre aktiviteter og på den måde beskrive et program, en fase, eller et projekt. Tilstand bruges til at beskrive status, mål, milepæl og anden oplysning om et objekt. Postering vil beskrive kontraktbeløb, budgetter, afregning og lignende. Farvekoderne svarer til farverne i den efterfølgende objektmodel. Forretningsservices (eget domæne) Fysiske services (fra fælles initiativer) <Hvilke forretningsservices findes i eget domæne> Ingen <Hvordan stilles disse til rådighed for andre?> <Hvilke elementer af de fysiske komponenter beskrevet i rammearkitekturen, fra eksempelvis KOMBIT eller staten anvendes i it-projektet? KITOS kan udveksle ovenstående, objekttyper med komponenter eller systemer, der kan udveksle beskeder via en beskedfordeler både i staten, regioner, fælleskommunale (KOMBIT) og lokalt i kommunen.
8 Eksempelvis: Beskedfordeler, sagsoverblik, klassifikation-organisation o.l. > Fysiske services (fra eksterne leverandører) Fysiske services (egenudviklede) Standarder <Hvilke elementer af de fysiske komponenter beskrevet i rammearkitekturen fra eksterne leverandører anvendes i it-projektet? Kan udveksle med lønsystemer, organisationssystemer, porteføljestyringssystemer, regneark og projektstyringssystemer, hvis de kan udveksle beskeder. Eksempelvis med APOS2. <Bygges andre tværgående komponenter og kunne disse være relevante for andre?> Nej. <Hvilke standarder, beskrevet i rammearkitekturen, anvendes i projektet? Hvordan anvender it-projektet disse standarder?> De standarder, der gælder for de nævnte objekter ovenfor. <Hvilke andre standarder og regler er anvendt og kunne disse være relevante for andre?> It-infrastruktur <Hvordan og hvor forventes løsningen driftet?> Som en cloud-baseret løsning hostet hos en ekstern udbyder. <Hvilke integrationsmodeller tages i anvendelse?> Rest-interface direkte til den proprietære database og en beskedbaseret integration via en OpenSource beskedfordeler i tilknytning til implementeringen ( Rabbit-MQ). Sikkerhed <Er it-løsningen i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser? beskriv hvilke?> Løsningen har en brugerstyring, der er baseret på de roller, som brugerne tildeles i forhold til forretningen. Der er ingen personfølsomme oplysninger. Der anvendes fire forskellige adgangniveauer: - Private kun navngivne brugere må få (skrive-)adgang til objektet. - Normal alle brugere fra den samme organisation må se objektet. - Public alle brugere fra kommunerne må se objektet (på tværs). - Leverandør leverandører må få adgang til objektet (forslag).
9 Forretningsbegrebsmodel 1 Her indsættes og beskrives kort den samlede begrebsmodel for projektet Figur 1 KITOS objektmodel Modellen skal læses således: Enhver objekttype har tilknyttet en beskrivende klasse. Afdelinger tilhører en kommune. Afdelinger har tilknyttet opgaver, som de skal løse. Brugere er tilknyttet afdelinger via en brugerrolle. It-systemer tilhører en virksomhed. Et it-system understøtter en opgave. En kommune kan, som kunde, indgå kontrakt med en virksomhed, som leverandør om brug af it-systemer. En afdeling kan bruge et it-system via et systembrug. Systembrug kan medføre omkostninger, som posteres. Systembrug kan have en status. En projektaktivitet kan vedrøre en afdelings systembrug. Projektaktiviteten kan have en status. 1 Detaljeret objektmodel findes her:
10 Anvendelse af forretningsservices Markér ved brug af boksene på figuren hvilke af rammearkitekturens forretningsservices, it-projektet anvender, samt om den fysiske service er fra fælles initiativer (eks. KOMBIT eller staten), eksterne leverandører eller egenudviklet. Den fælles rammearkitektur: Fælles forretningsservices Sag og dokument Styring og sikkerhed Sag Dokument Organisation Medarbejder Ressource Rettighed Koordinering Økonomi Referenceinformation Part Beskedfordeling Betaling Kontering Retskilde Klassifikation Arbejdsgang Autoritative grunddata Person Indkomst Virksomhed Ejendom Adresse Geografi For hver anvendelse af en service beskrives: Forretningsservice / applikationsservice Organisation Dokument Klassifikation Rettighed Beskedfordeler Anvendelse Kan udveksle og opdatere organisationsoplysninger. Kan arbejde med link til dokument. Udveksler klasser og linker til fx KLE-systemet. Har implementeret egenudviklet RBAC rettighedssystem. Agenten anvender en ekstern beskedfordeler (rabbit-mq).
11 Produktion af forretningsservices Beskriv hvilke forretningsservices I selv udvikler og hvordan de stilles til rådighed for andre. For hver forretningsservice angives: Beskrivelse Bemærkning Forretningsservicens navn Kort beskrivelse af servicen Hvilke processer stilles til rådighed for andre? Begrebsmodel Hvilke standarder anvendes? Hvilke klassifikationer anvendes? Organisation Indeholder alle organisationsobjekter (på nær interessefællesskab) Alle organisations-operationer kan igangsættes med beskeder. Opdatering i KITOS afgiver også besked. Svarer til standarden Organisation OIO-Organisation Opgave-klassifikation Det betyder, at organisationsoplysningerne kan holdes vedlige i andre systemer, og omvendt. Og en række mere eller mindre standardiserede klassifikationssystemer. Andet? Stilles til rådighed via beskeder Det antages, at beskeder kan udveksles med KOMBIT s beskedfordeler.
12 Tidsplan for eventuel opdatering af arkitekturrapport 1.0 Kravspecificering 2.0 Løsningsdesign 3.0 Byggefase 4.0 Test 5.0
Arkitekturrapport: <PROJEKTNAVN>
Arkitekturrapport: Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens
Læs mereBilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler
Bilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler (Bilag til dagsordenspunkt 2, Arkitekturrapporter fra Effektiv Digital Selvbetjening) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug
Læs mereDen fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering
Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 13.10.2014 Fælles it-arkitekturstyring
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR
KL S DIALOGFORUM FOR IT-LEVERANDØRER OG KONSULENTHUSE 10.OKT. 2014 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - en arkitektur for den kommunale digitalisering - v/ Peter Thrane,
Læs mereArkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem
Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund
Læs mereArkitekturrapport: Standard for indbetalinger
Arkitekturrapport: Standard for indbetalinger Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter med effekt på den fælleskommunale rammearkitektur. Rapporten ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens
Læs mereBilag 9: Arkitekturrapport for Kommunernes Ydelsessystem. Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem
Bilag 9: Arkitekturrapport for Kommunernes Ydelsessystem (Hører til dagsordenspunkt 11: Arkitekturrapporter) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter
Læs mereArkitekturrapport: FÆLLES SPROG III
Bilag 5: Arkitekturrapport fra projektet Fælles Sprog III (Bilag til dagsordenspunkt 6: Arkitekturrapporten). Arkitekturrapport: FÆLLES SPROG III Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter med
Læs mereDen fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering
Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 10.6.2014 De 5 digitaliseringsmål
Læs mereBilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS
NOTAT Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS (Bilag til dagsordenspunkt 10, Arkitekturrapport for KITOS) Lars Nico Høgfeldt, Odense Kommune Generel indledning
Læs mereArkitekturrapport: MDB Min Digitale Byggesag
Arkitekturrapport: MDB Min Digitale Byggesag Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter med effekt på den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR
DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR FDA2017 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - FRA VISION TIL PRAKSIS FDA 2017 Agenda Digitaliseringsstrategien og kommunernes udfordringer Rammearkitekturen som et fælles
Læs mereBilag 2: Arkitekturrapport, EDS Lokaleudlån
Bilag 2: Arkitekturrapport, EDS Lokaleudlån (Bilag til dagsordenspunkt 2, Arkitekturrapporter fra Effektiv Digital Selvbetjening) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug
Læs mereArkitekturrapport: Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området
Arkitekturrapport: Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af
Læs mereArkitekturrapport: DUBU
Arkitekturrapport: DUBU Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens ansvar
Læs mereArkitekturrapport: Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen. Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af
Arkitekturrapport: Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapporten ejes af projektets
Læs mereArkitekturrapport: Kommunernes Sygedagpengesystem
Bilag 3: Arkitekturraport KSD. (Bilag til dagsordenspunkt 7: Arkitekturrapport for Kommunernes Syge-Dagpenge system (KSD)). Arkitekturrapport: Kommunernes Sygedagpengesystem Denne orienteringsrapport udarbejdes
Læs mereBilag 3: Arkitekturrapport, EDS Økonomisk friplads
Bilag 3: Arkitekturrapport, EDS Økonomisk friplads (Bilag til dagsordenspunkt 2, Arkitekturrapporter fra Effektiv Digital Selvbetjening) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold
Læs mereArkitekturrapport: YDELSESREFUSION
Arkitekturrapport: YDELSESREFUSION Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets arkitekt (Erling Hansen).
Læs merePeter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT. Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration
Peter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration REGIONERNE Selvstyre Egen økonomi Konkurrence = bedre priser Samarbejde Koordinering Udveksling SAMMENHÆNG
Læs mereStøttesystemerne. Det er tid til
1 Det er tid til Støttesystemerne 2 Kombit Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, hvor bedre borgerservice med færre ressourcer er i centrum. Kommunernes mål er at bevare
Læs mereIT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018
IT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018 5 It-arkitekturmål 5 Arkitekturprincipper Følg eller forklar Fælleskommunale arkitekturprincipper og -regler IT-ARKITEKTURMÅL Billigere it Sammenhængende it Mere robust og
Læs mereDEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN
DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende
Læs mereKommunale cases: Frederiksberg & VeRA. Marius Hartmann It og forretningsarkitekt Frederiksberg kommune
Kommunale cases: Frederiksberg & VeRA Marius Hartmann It og forretningsarkitekt Frederiksberg kommune Frederiksberg Det eksisterende systemlandskab af ikkerammearkitektur kompatible systemer vil være et
Læs mereIntroduktion til Støttesystem Organisation
Introduktion til Støttesystem Organisation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over Støttesystemet Organisation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse
Læs mereKITOS objektmodel. 2014-08-20, version 0.9, ehl
KITOS objektmodel 2014-08-20, version 0.9, ehl KITOS rummer en række objekter som forholder sig til hinanden. Dette dokument beskriver disse objekter og deres relationer ved hjælp af rammearkitekturens
Læs mereFællesskabet der vil noget mere
Fællesskabet der vil noget mere Jens Kjellerup Digitaliseringschef Ballerup Kommmune & Bestyrelsen OS 2 - Offentlig Digitaliseringsfællesskab jeh2@balk.dk Tlf. +45 2477 4242 Agenda Digitaliseringslandskabet
Læs mereSPOR 3. Værktøj til overblik over it-projekter, -systemer og kontrakter. V./ Brian Andersen (Roskilde Kommune) og Nils Thor Rosted (KOMBIT)
SPOR 3 Værktøj til overblik over it-projekter, -systemer og kontrakter V./ Brian Andersen (Roskilde Kommune) og Nils Thor Rosted (KOMBIT) I dag Et fremtidigt opfølgningsværktøj til implementeringen af
Læs mereDigitalisering i den kommunale sektor. Ken Rindsig, KL
Digitalisering i den kommunale sektor Ken Rindsig, KL Fire spørgsmål Status for digitaliseringsstrategien i Danmark og i hvilken grad felles arkitektur har bidratt til gjennomføringen Kommunesammenslåing
Læs mereIT-arkitekturstyring i Syddjurs Kommune
IT-arkitekturstyring i Syddjurs Kommune Arkitekturprincipper 1. Skab sammenhængende digitale oplevelser for borgere og virksomheder 2. Forretningens behov skal drive og definere løsningerne 3. Understøt
Læs mereArkitekturrapport: FLIS
Arkitekturrapport: FLIS Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens ansvar
Læs mere6. Status på arbejdet med fælles infrastruktur (fast punkt)
6. Status på arbejdet med fælles infrastruktur (fast punkt) Status på RA STS projektet (Michael Strand) Operationelle erfaringer (Peter Thrane / Michael Strand) Serviceplatformen og datafordeleren (Michael
Læs mereAnsøgning til rammearkitekturpuljen 2017
1 Ansøgning til rammearkitekturpuljen 2017 Initiativets titel Videreudvikling af OS2kitos til understøttelse af registrering af opfyldelse af kravene i Persondataforordningen Kommune(r) og evt. eksterne
Læs mereIntroduktion til Klassifikation
Introduktion til Klassifikation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over støttesystemet Klassifikation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse af
Læs mereUNDGÅ DÅRLIGE IT-LØSNINGER
UNDGÅ DÅRLIGE IT-LØSNINGER ARKITEKTURPRINCIPPER 1. Skab sammenhængende digitale oplevelser for borgere og virksomheder 2. Forretningens behov skal drive og definere løsningerne 3. Understøt digitalt samarbejde
Læs mereDHUV ARKITEKTURRAPPORT
DHUV ARKITEKTURRAPPORT Agenda Baggrund for projektet Projektoverblik (incl. rammearkitektur) Høringssvar Evt. DHUV-projektet har til Arkitekturrådet udarbejdet en arkitekturrapport. Rapporten beskriver
Læs mereArkitekturrapport: SAPA
Arkitekturrapport: SAPA Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens ansvar
Læs mereMøde med leverandører om vejledning til anvendelse af kommende fælleskommunale støttesystemer. KL-huset, tirsdag d. 4. juni 2013
Møde med leverandører om vejledning til anvendelse af kommende fælleskommunale støttesystemer KL-huset, tirsdag d. 4. juni 2013 Agenda 1.Mødets formål 2.Der er forskel på leverandører 3.Fælleskommunale
Læs mereOS2KITOS. Kommunernes IT OverbliksSystem
OS2KITOS Kommunernes IT OverbliksSystem Dagsorden Formål og Status Udbudsproces OS2KITOS version 2 Vision for den enkelte kommune At skabe et grundlag for, at både IT og forretningen kan: Skabe overblik
Læs mereSager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer
Sager på tværs MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer 2 Sager på tværs Vil I gerne gøre det nemmere at sende dokumenter på tværs af jeres kommune? Så er MOX noget for jer! En kommune
Læs mereFælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer
Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer KL/Kombit og Kommunerne hvad er Kombit? KOMBIT er kommunernes it-fællesskab, hvis forretningsområde er kommunal it og digitalisering. KOMBIT bestiller
Læs mereKommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd
Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop
Læs mereRammearkitekturen og services i et lokalt perspektiv
KL s Dialogforum for it-leverandører og konsulenthuse 21. oktober 2015 Rammearkitekturen og services i et lokalt perspektiv Henrik Brix Fmd for KIT@ Fmd for IT-arkitekturrådet Favrskov Kommune 1 Den fælleskommunale
Læs mereArkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem
Bilag 3: Arkitekturrapport for Kontaktydelsesprojektet. Bilag til dagsordenspunkt 8: Aktuelt perspektiv på arkitekturarbejdet i kontantydelsesprojektet. Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Denne
Læs mereVilkår vedrørende anvendelsen af Støttesystemet Organisation
Vilkår vedrørende anvendelsen af Støttesystemet Organisation 1. Indledning og vejledning Nærværende vejledning beskriver, hvordan it-systemer afsender og/eller modtager beskeder fra Støttesystemet Organisation,
Læs mereKOMBITs arbejde med it-arkitektur
KOMBITs arbejde med it-arkitektur Fælleskommunal rammearkitektur Mette Kurland, KOMBIT 29.09.2011 KOMBIT/Fælleskommunal rammerarkitektur 1 Rammearkitektur ift. KOMBITs mission Forhandlingskraft Effektivisering
Læs mereBilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd
Besluttet 18. august 2014 Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Baggrund Der investeres massivt i digitalisering af den kommunale sektor. Der er forventning og krav om, at digitaliseringen
Læs mereFælleskommunale arkitekturprincipper, version 1.0
Fælleskommunale arkitekturprincipper, version 1.0 27. februar 2013 Udarbejdet af en arbejdsgruppe af kommunale it-arkitekter under Kommunernes It-Arkitekturråd. Side 1 af 28 Medlemmer af arbejdsgruppen:
Læs mereVejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale Støttesystemer
Vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale Støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog, der vejleder kommunerne i det
Læs mereLoRA lokal rammearkitektur. Marius Hartmann, Frederiksberg Kommune Leif Lodahl, Magenta
LoRA lokal rammearkitektur Marius Hartmann, Frederiksberg Kommune Leif Lodahl, Magenta Hvad er lokal rammearkitektur Frederiksberg Kommune, KL og Magenta om udvikling af en referenceimplementering af rammearkitekturen.
Læs mereRAMMEARKITEKTUREN I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE
RAMMEARKITEKTUREN I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE IT-arkitekturrådet, Den 1. dec. 2015 Kaare Pedersen, projektchef, KL Bevægelse 2010-15 Monopolbrud og strategi KOMBIT 15% af IT-markedet Arkitekturmål Principper
Læs mereKLASSIFIKATION ET AF DE OTTE STØTTESYSTEMER. Version 2.0
KLASSIFIKATION ET AF DE OTTE STØTTESYSTEMER Version 2.0 Støttesystemer er selvstændige it-løsninger, der sikrer, at kommunens fagløsninger kan fungere sammen og blandt andet få adgang til relevante data.
Læs mereMonopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune
Monopolbrudsprogrammet Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune 1 Programleder, MPP Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Direkte Telefon: 7259 6858 Mobilnummer: 7259 6858 E-mail:
Læs mereOS2MO Kommunernes Organisationskomponent
OS2MO Kommunernes Organisationskomponent Open Source, Projektet og Status 04/05/2016 Henriette Juul Riishøj, Projektleder OS2MO, hjri@silkeborg.dk 1 OPLÆGGET OS2MO Open Source løsning Projektet Aktiviteter
Læs mereOS2Opgavefordeler. Workshop, KL-Huset,
OS2Opgavefordeler Workshop, KL-Huset, 08.02.2017 Agenda Introduktion KLE opmærkning af vores organisation OS2Opgavefordeler som et understøttende værktøj Hvor er vi på vej hen med OS2Opgavefordeler? Og
Læs mereRAMMEARKITEKTUR, STØTTESYSTEMER OG SAPA. IMPULS 13. September 2018 Peter Hauge Jensen og Iver Winther
RAMMEARKITEKTUR, STØTTESYSTEMER OG SAPA IMPULS 13. September 2018 Peter Hauge Jensen og Iver Winther Agenda Intro - hovedbudskaber Kort om rammearkitektur Status for Støttesystemer, Serviceplatform m.v.
Læs mereIntroduktion til Den fælleskommunale Rammearkitektur
Introduktion til Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Version 1.3 1. Introduktion Den fælleskommunale Rammearkitektur er et løbende udviklingsarbejde, hvor
Læs mereKontraktbilag 4 Kundens IT-miljø
Kontraktbilag 4 Kundens IT-miljø [Vejledning til Leverandøren i forbindelse med afgivelse af tilbud Dette bilag indeholder Kundens krav til at systemet skal kunne afvikles i nedenstående IT-miljø. Leverandøren
Læs mereMONOPOLBRUD OG IT-INFRASTRUKTUR
MONOPOLBRUD OG IT-INFRASTRUKTUR - HVEM GØR HVAD? Projektleder Kenneth Møller Johansen Kommunedage januar 2016 Første halvdel Hvad er Rammearkitektur? Hvad indkøber KOMBIT? Hvad er LoRa (Lokal Rammearkitektur)?
Læs mereSocialanalyse Øget datadeling på socialområdet
Socialanalyse Øget datadeling på socialområdet Præsentation af foreløbige resultater til Arkitekturrådet 29. april 2015 v/projektleder Michal Ingvald Sørensen, Arbejdsgange & It-arkitektur, KL Baggrund
Læs mereSAPA. Kommunenetværk. KMJ, d. 24. november 2013
SAPA Kommunenetværk KMJ, d. 24. november 2013 P R O J E K T S T A T U S 1. Integrationer til sagsbærende it-systemer 2. Kravspecifikation for SAPA 3. Interessenterne 4. Tidsplan 2 1. Se data fra sagssystemer
Læs mereØkonomi- og lønsystemer, fx SD Løn og KMD OPUS Løn og Personale
OS2MO 2.0 - den oprindelige ide, men i en ny virkelighed Siden OS2MO 1.0 blev lanceret som ide har en række kommuner arbejdet videre på at virkeliggøre visionen om at udvikle en motor til medarbejder-
Læs mereSTS ORGANISATION. STS Netværksmøde, april 2016
STS ORGANISATION STS Netværksmøde, april 2016 Formål Overblik over STS Organisation. Viden om kommunernes forberedelse, overvejelser og opgaver. Erfaringsudveksling med andre kommuner. Overblik over støttesystemerne
Læs mereSAPA ARKITEKTURRAPPORT. Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 DCH & KMJ
SAPA ARKITEKTURRAPPORT Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 DCH & KMJ Indstilling Det indstilles, at arkitekturrådet drøfter, om: - Rapportens omfang og indhold er dækkende - SAPA-løsningens brug af
Læs mereKLASSIFIKATION OG ORGANISATION SPOR Netværksdage Støttesystemer og
KLASSIFIKATION OG ORGANISATION SPOR Netværksdage Støttesystemer 11-03-15 og 12-03-15 Hvem er jeg? Denny Christensen Chefkonsulent og IT Arkitekt i KOMBIT Har været teamlead og skribent på bla. kravspecifikationerne
Læs mereVersion 1.0. Vejledning til brug af Støttesystemet Organisation
Version 1.0 Vejledning til brug af Støttesystemet Organisation kombit@kombit.dk CVR 19 43 50 75 Side 1/6 1. Indledning I forbindelse med det forestående monopolbrud konkurrenceudsætter KOMBIT indkøb af
Læs mereFælleskommunale it-arkitekturprincipper
Fælleskommunale it-arkitekturprincipper Pr. 5. september 2012 Af arbejdsgruppen for fælleskommunale itarkitekturprincipper under Kommunernes It-Arkitekturråd Side 1 af 24 IndholdIndhold... 2 Baggrund...
Læs mereArkitekturrapport: Byg & Miljø 2.0
Arkitekturrapport: Byg & Miljø 2.0 Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens
Læs mereAfbud: Thomas Martinsen, it-arkitekt i Digitaliseringsforening Sjælland (DIGIT) Lasse, KOMBIT, Rikke Vester Nielsen, KOMBIT
Tidspunkt: 19. februar 2019 kl. 10:00-14:00. Mødested: Mødelokale 1.345 på Rådhuset, Rådhustorvet 4, Horsens Mødelokalet er et internt mødelokale, som ligger på den interne gang til højre for trappen fra
Læs mereArkitekturrapport: Byg og Miljø
Bilag 6: Arkitekturrapport fra projektet Byg og Miljø (Bilag til dagsordenspunkt 6: Arkitekturrapporten). Arkitekturrapport: Byg og Miljø Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold
Læs mereKOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass
KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN V/ Chefkonsulent Morten Hass Tre budskaber Rammearkitekturen er kommunernes fælles krav og infrastruktur Hvert fælles projekt udbygger rammearkitekturen Når ny fælles
Læs mereBilag 7: Arkitekturrapport, SAPA
Bilag 7: Arkitekturrapport, SAPA (Bilag til dagsordenspunkt 11, Arkitekturrapport for SAPA) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur.
Læs mereUse cases... 3. IT Systemer... 3. Generelt Om IT Systemer og snitflader... 3. Generelt Oprette IT System... 5
USE CASES INDHOLDSFORTEGNELSE Use cases... 3 IT Systemer... 3 Generelt Om IT Systemer og snitflader... 3 Generelt Oprette IT System... 5 Generelt Oprette IT System Synlighed, applikationstyper og forretningstype...
Læs mereRoadmap for VERA Q Q Q Q Rettighed. Klassifikation. Organisation. Beskedfordeler. Serviceplatform
Roadmap for VERA Q3 2015 Rettighed Q2 2015 Klassifikation Q1 2015 Organisation Beskedfordeler Q4 2014 platform Indledning Kommunerne i Vendssyssel ønsker at etablere en moderne infrastruktur til at understøtte
Læs mere(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne)
25. april 2013 Klik her for at angive tekst. NOTAT Bilag 14: Anvenderkrav til Støttesystemet Organisation (Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne) kombit@kombit.dk CVR
Læs mereLokal og digital et sammenhængende Danmark
1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi
Læs mereRetningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0. Maj 2017
Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0 Maj 2017 Indhold Indhold... 2 Introduktion til retningslinjerne... 3 Hvilke projekter skal have foretaget arkitektur-reviews?... 3 Tre trin for arkitekturreviews...
Læs mereMØDE OM JOBCENTER- RELATEREDE SNITFLADER
MØDE OM JOBCENTER- RELATEREDE SNITFLADER 20. og 21. maj 2014 Dagsorden 1. Præsentation af deltagerne Jesper Bo Seidler 2. Formaliteter omkring indgåelse af aftaler Iver Winther 3. Præsentation af Jobcenter
Læs mereSAPA Kommunenetværk Øst & Vest. KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart
SAPA Kommunenetværk Øst & Vest KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart P R O J E K T S T A T U S 1. Kravspecifikation A. Kommuner B. Leverandører 2. Faglige afklaringer i workshops 3.
Læs mereStøttesystemet Klassifikation. Klassifikation. Et af de otte Støttesystemer
1 Et af de otte Støttesystemer 2 Kombit Støttesystemet Hvad er Støttesystemet? Håndtering af alle typer klassifikationer i samme system Støttesystemet er et centralt register for de klassifikationer, som
Læs mereTil kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer
UdbudsVejledning Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog,
Læs mereØkonomiudvalget godkendte på mødet den 17. marts 2015 Digitaliseringsstrategi
Notat Vedrørende: Opfølgning pr. 2016 på Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Sagsnavn: Opfølgning på Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Sagsnummer: 85.13.00-G01-1-16 Skrevet af: Bent Højlund E-mail: bh@randers.dk
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereStrategiplan for Digitaliseringsforeningen i perioden
Strategiplan for Digitaliseringsforeningen i perioden 2016-2018 Version af 1. december 2015 Version Dato Status Kommentar 0.2 7/10-15 Udkast Struktur og eksisterende data lagt ind 0.5 5/11-15 Udkast Suppleret
Læs mereGenerelt om støttesystemerne
Generelt om støttesystemerne Dette afsnit giver et overblik over de enkelte støttesystemer der indgår i Rammearkitekturen. For yderligere information henvises til de udarbejdede kravspecifikationer. Støttesystemerne
Læs mereReferencearkitektur for brugerportalen EFTER HØRING
Referencearkitektur for brugerportalen EFTER HØRING Resumé: Dette dokument beskriver referencearkitekturen for den fælleskommunale del af brugerportalinitiativet, der anviser, hvordan samspillet mellem
Læs mereNOTAT. Brugerportalsinitiativet
NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale
Læs mereIt-principper. Bilag 1 til It- og Digitaliseringsstrategi for Sønderborg Kommune
It-principper Bilag 1 til It- og Digitaliseringsstrategi for Sønderborg Kommune Indledning It-principperne er grundstenene for it-arkitekturen i Sønderborg Kommune. Principperne skal bidrage til, at vi
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Denne vejledning er en af flere på KL s webside om Gevinstrealisering. Klik ind på og find flere. Vejledningen er udarbejdet for KL af Devoteam. Version Dato Hvad er der sket 0.5
Læs mereOS2Kravmotor v. Thomas Martinsen / It-arkitekt DIGIT
OS2Kravmotor v. Thomas Martinsen / It-arkitekt DIGIT Agenda Hvad indeholder kravmotoren og hvordan er den bygget op? Overvejelser om at udbrede scope til funktionelle krav. Åbner OS2kravmotor muligheder
Læs mereSPOR 4. Projektlederens rolle, opgaver og estimering. København 11. marts og Horsens 12. marts 2015
SPOR 4 Projektlederens rolle, opgaver og estimering København 11. marts og Horsens 12. marts 2015 Hvem er jeg? Seniorkonsulent/Implementering af Støttesystemerne 2 måneder i KOMBIT 14 år i en kommune Dagsorden
Læs mereKommuner og leverandører, der gerne vil udvikle og have indflydelse på fremtidens offentlige digitalisering
Kommuner og leverandører, der gerne vil udvikle og have indflydelse på fremtidens offentlige digitalisering Jens Kjellerup jeh2@balk.dk @KjellerupJens Agenda OS2s baggrund, formål OS2s organisering OS2Kitos
Læs mereStyregruppen for data og arkitektur. Reviewrapport for: Referencearkitektur for deling af data og dokumenter (RAD)
Styregruppen for data og arkitektur Reviewrapport for: data og dokumenter (RAD) Indhold Arkitekturreview (scopereview) af referencearkitektur for deling af data og dokumenter 2 Reviewgrundlag 2 Projektresume
Læs mereIt-Arkitekturrådets møde 28. februar Effektmåling af rammearkitektur
www.pwc.dk It-Arkitekturrådets møde 28. februar Effektmåling af rammearkitektur Revision. Skat. Rådgivning. Interviews og workshop har været primær input til udarbejdelsen af målepunkter, som har haft
Læs mereSAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT
SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,
Læs mere1. Introduktion til referencearkitektur... 3 2. Målsætninger og målbillede for brugerportalinitiativet... 4
Resumé: Dette dokument beskriver referencearkitekturen for den fælleskommunale del af brugerportalinitiativet, der anviser, hvordan samspillet mellem kommunale, fælleskommunale og fællesoffentlige it-komponenter
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereINFORMATIONSDAGE ARKITEKTUR ARKITEKTUR. Kaare Pedersen, Projektchef, KL,
ARKITEKTUR Kaare Pedersen, Projektchef, KL, kaa@kl.dk Agenda Rammearkitekturprogrammet Det fællesoffentligt arkitekturarbejde HVORFOR ARKITEKTUR? Mindst fire gode grunde 1. Monopolbrud og leverandør lock
Læs mereLokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015
Lokal og digital et sammenhængende Danmark Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 1 Disposition 1. Det nuværende strategilandskab -Fælleskommunale, fællesoffentlige, fagspecifikke
Læs mereFÆLLESKOMMUNALE ARKITEKTURMÅL, -PRINCIPPER OG -REGLER
IT-ARKITEKTURSTYRING FÆLLESKOMMUNALE ARKITEKTURMÅL, -PRINCIPPER OG -REGLER KOMMUNERNES IT-ARKITEKTURRÅD FÆLLESKOMMUNALE ARKITEKTURMÅL, -PRINCIPPER OG -REGLER Version 1.0 24. maj 2018. Godkendt af KL's
Læs mere