Skydeteknik - Pistol Af Knud Erik Poulsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skydeteknik - Pistol Af Knud Erik Poulsen"

Transkript

1 Skydeteknik - Pistol Af Knud Erik Poulsen 1 SIKKERHED 1.1 Generel sikkerhed Som skytte er det din pligt at kende og følge de generelle sikkerhedskrav for den skydning du udøver. Det er også din pligt at kende og følge instruksen for skydebanens anvendelse, baneinstruksen. 1.2 Sikkerhed ved ladning og afladning 1. Når du lader din pistol, skal fingeren være ude af aftrækkerbøjlen og våbnet skal pege i sikker retning. Aftrækkerfingeren på skydehånden skal holdes strakt og hvile på siden af slæden/rammen af pistolen. På den måde er fingeren helt sikkert fri af aftrækkeren og, alle kan se det det skaber tryghed. 2. Hvis du, efter at du har ladt (f.eks. ved en terrænskydning), foretager sigteøvelser, ja, så er det stadig med fingeren ude af aftrækkerbøjen og som forklaret under punkt Under sigteøvelser og som forberedelse til skydning må våbnet ikke pege over vandret, da der herved er risiko for at pege ud af banen (eller op i loftet).. 4. Først umiddelbart før du skal skyde, skal fingeren placeres på aftrækkeren. 5. Når det sidste skud er gået, er det første du gør, at placere fingeren uden for aftrækkerbøjen, som forklaret under punkt Du skal nu aflade. Dette gøres ved at du FØRST FJERNER MAGASINET. Husk at din aftræksfinger stadig skal være placeret som beskrevet under punkt Næste trin i afladningen er at trække slæden tilbage og låse denne. Også her: Husk at din aftræksfinger stadig skal være placeret som beskrevet under punkt Under både ladning, skydning og afladning skal din pistol hele tiden pege i sikker retning (mod skiverne). Et par kommentarer: Når man som beskrevet i punkt 6 først skal fjerne magasinet er årsagen følgende: Lad os antage, at der af en eller anden årsag ikke er blevet skudt tomt. Hvis man her først trækker slæden tilbage, vil der falde en patron ud. Lad os nu antage, at skytten ved et uheld mister grebet om slæden og den falder tilbage, ja så går den igen en patron med ind i kammeret. Og hvis så skytten forsynder sig mod reglen om at holde fingeren uden for aftrækkerbøjlen osv., osv. ja så går der måske et utilsigtet skud. Tager man først magasinet ud, ja så kan der maks. være en patron i kammeret, og den flader ud, når man trækker slæden tilbage. Skulle slæden her falde tilbage igen er våbnet tomt ufarligt. Nogle skytter forsynder sig ofte mod punkt 8 under afladning og peger ofte med våbnet til siden (til venstre for højrehåndsskytter og til højre for venstrehåndsskytter). Er der kun tale om en lille vinkel, er dette selvfølgelig ikke noget problem, men ved større vinkler kan det skabe utryghed eller i værste tilfælde være farligt. Det er en dum fejl, for den er nem at undgå. Hvis du under betjeningen har tendens til at pege lidt til siden, ja så drejer du blot forinden kroppen til den anden side, før du betjener dit våben. Dette trick kan være ganske godt at bruge, hvis du har en slæde med en kraftig fjeder, og hvor der skal lægges kræfter i. Tendensen med at pege til venstre forekommer ofte, når højrehåndsskytter bruger venstre hånd med over greb på slæden. Prøv næste gang du er på banen at kontrollere, om dit våben - under allle former for betjening - hele tiden peger 100% ned mod skiverne! Side 1 af 25

2 Reglerne 1-8 skulle være nemme at forstå. Et er imidlertid at forstå noget andet er at kunne. Min egen erfaring er desværre at kun meget få har en 100% korrekt våbenbetjening. Det skyldes helt klart mangel på korrekt undervisning og instruktion. Med håb om, at alle, der læser dette vil læse hele teksten forstå den - og bruge den! Ladning og afladning af 0.22" Pardini Den følgende billedeserie er med en cal. 0.22" Pardini. Ikke alle pistoler har de samme placeringer af greb. Brug illustrationerne som en principiel vejledning og "oversæt" den til din egen pistol. Trin 1: Pistol på bordet, tomt, åben, magasin udtaget. Trin 2: Tag fat på pistolen. Din aftræksfinger placeres på siden af pistolen - ikke i aftrækkerbøjlen. Trin 3: Trin 4: Vend våbnet (drej håndledet) så du kan se magasinbrønden og isæt magasinet. Vend våbnet (drej håndledet) så du kan se hvad du laver og tag ladegreb. Trin 5: Gør nu klar til at skyde, placer ikke fingeren på aftrækkeren umiddelbart før du vil skyde. Trin 6: Du skyder nu dine skud. Hvis du tager en pause (sætter af) placerer du igen aftræksfingeren på siden af pistolen. Trin 7: Når du er færdig med at skyde er det første du gør, at placere din aftræksfinger på siden af pistolen.. Trin 9: Trin 8: Vend våbnet (drej håndledet) så du kan se magasinbrønden og udtag magasinet. Vend våbnet (drej håndledet) så du kan se hvad du laver og træk bundstykket tilbage. Trin 10: Placer pistolen på bordet, tomt, åben, magasin udtaget. Læg mærke til, hvordan pistolpiben under hele processen peger direkte i retning mod skiven - aldrig til siden. Side 2 af 25

3 Speed-genladning - her af en Glock 34 (f.eks. Tjenestepistol og Falling Targets) Trin 1: Du er i gang med at skyde. Trin 2: Trin 3: Når du er færdig fjern Trin 2 er her vist lidt fra straks fingeren fra siden. Bemærk aftrækkeren og placer fingerens placering. den på siden af pistolen. Trin 4: I en bevægelses dropper du magasinet og griber efter det nye. Trin 6: Drej pistolen til siden ved at dreje i håndledet, så du kan se magasinbrønden og "peg" magasinet ind. Fingeren er stadig placeret på siden af pistolen! Trin 7: Tryk nu magasinet i bund indtil det siger "klik" (vær sikker på at det sidder fast). Trin 8: Løft nu pistolen og gør klar til at skyde. Læg mærke til. at fingeren stadig er uden for aftrækken på vej op. Trin 9: Nu er du klar til at fortsætte med at skyde. Læg mærke til, hvordan pistolpiben under hele processen peger direkte i retning mod skiven - aldrig til siden! Uddybende tekst Traditionel skydeuddannelse omfatter desværre normalt ikke instruktion i korrekt ladning og afladning af pistol. I det følgende gives en beskrivelse af processen samt en billedserie for henhodsvis cal. 0.22" pistol og en 9 mm pistol. 1. Når du lader din pistol, skal fingeren være ude af aftrækkerbøjlen og våbnet skal pege i sikker retning. Aftrækkerfingeren på skydehånden skal holdes strakt og hvile på siden af slæden/rammen af pistolen. På den måde er fingeren helt sikkert fri af aftrækkeren og, alle kan se det det skaber tryghed. Side 3 af 25

4 2. Hvis du, efter at du har ladt (f.eks. ved en terrænskydning), foretager sigteøvelser, ja, så er det stadig med fingeren ude af aftrækkerbøjen og som forklaret under punkt Under sigteøvelser og som forberedelse til skydning må våbnet ikke pege over vandret, da der herved er risiko for at pege ud af banen (eller op i loftet). 4. Først umiddelbart før du skal skyde, skal fingeren placeres på aftrækkeren. 5. Når det sidste skud er gået, er det første du gør, at placere fingeren uden for aftrækkerbøjlen, som forklaret under punkt Du skal nu aflade. Dette gøres ved at du FØRST FJERNER MAGASINET. Husk at din aftræksfinger stadig skal være placeret som beskrevet under punkt Næste trin i afladningen er at trække slæden tilbage og låse denne. Også her: Husk at din aftræksfinger stadig skal være placeret som beskrevet under punkt Under både ladning, skydning og afladning skal din pistol hele tiden pege i sikker retning (mod skiverne). Et par kommentarer: Når man som beskrevet i punkt 6 først skal fjerne magasinet er årsagen følgende: Lad os antage, at der af en eller anden årsag ikke er blevet skudt tomt. Hvis man her først trækker slæden tilbage, vil der falde en patron ud. Lad os nu antage, at skytten ved et uheld mister grebet om slæden og den falder tilbage, ja så går den igen en patron med ind i kammeret. Og hvis skytten desuden forsynder sig mod reglen om at holde fingeren uden for aftrækkerbøjlen osv., osv. ja så går der måske et utilsigtet skud. Tager man først magasinet ud, ja så kan der maks. være en patron i kammeret, og den falder ud, når man trækker slæden tilbage. Skulle slæden her falde tilbage igen er våbnet tomt ufarligt. Nogle skytter forsynder sig ofte mod punkt 8 under afladning og peger med våbnet til siden (til venstre for højrehåndsskytter - og til højre for venstrehåndsskytter). Er der kun tale om en lille vinkel, er dette selvfølgelig ikke noget problem, men ved større vinkler kan det skabe utryghed eller i værste tilfælde være farligt. Det er en dum fejl, for den er nem at undgå. Hvis du under betjeningen har tendens til at pege lidt til siden, ja så drejer du blot forinden kroppen til den anden side, før du betjener dit våben. Dette trick kan være ganske godt at bruge, hvis du har en slæde med en kraftig fjeder, og hvor der skal lægges kræfter i. Tendensen med at pege til venstre forekommer ofte, når højrehåndsskytter bruger venstre hånd med over greb på slæden. Prøv næste gang du er på banen at kontrollere, om dit våben - under alle former for betjening - hele tiden peger 100% ned mod skiverne! 1.3 Personlig sikkerhed, briller, høreværn, tøj, mv. Brug altid briller/sikkerhedsbriller. Underligt nok er briller/sikkerhedsbriller endnu ikke et generelt krav ved skydning i Danmark. Der er ellers mange gode grunde til at bruge briller: Et udkastet (og varmt) hylster kan ramme øjnene Et bundstykke kan revne Tilbageslag fra sten i volde mv. Krud- og blyslam fra tromlen på revolvere Forkert ladet ammunition osv. Det er heldigvis sjældent, at der sker noget - men gør der det, er der risiko for at din skydkariere er slut - uden et godt syn er du færdig som skytte! Et par sikkerhedsbriller koster fra ca. 100 kr. og opefter - en særdeles klog investering. Når vi snakker briller/sikkerhedsbriller skal du være opmærksom på, at det ikke er nok, at brillen dækker øjnene. Brillen skal dække hele øjenhulen. Prøv selv at mærke efter - brillen skal dække helt ud til knoglerne - både op/ned og til siden! Side 4 af 25

5 Brug altid høreværn. Propper er ikke gode nok - det er kun en nødløsning du kan bruge, hvis du har glemt dine normale høreværn. Vær klar over, at blot et enkelt skud uden brug af høreværn kan betyde en permanent høreskade. Cal. 0.22" våben og luftvåben lyder ikke så højt som lyden virkelig er. Det skyldes, at der er tale om meget hurtige impulser, som det menneskelige øre har svært ved at opfatte - men hørelsen tager skade. Det er ukendt for mange, at selv luftvåben har et så højt impuls-lydniveau, at hørelsen tager skade hvis du ikke bruger høreværn. Derfor - brug altid høreværn på skydebanen - og behold dem på - blot et skud kan betyde en hørenedsættelse. Invester evt. i et par elektroniske høreværn - så kan du høre og tale frit - de kan fås fra ca kr. og opefter - småting i forhold til hvad du sikkert har brugt på våben og ammunition. Dit tøj har indflydelse på sikkerheden. Det gælder i øvrigt også andres tøj. På mange skydebaner i udlandet bliver du diskvalificeret for deltagelse, hvis du møder op i en almindelig knappet skjorte - hvorfor? Jo, der er her nemlig risiko for, at et varmt hylster kan komme ind på maven - og det gør ondt - især hvis der er tale om et varmt udkastet 9 mm hylster. Trænede skytter vil i en sådan situation tage det "koldt" og roligt, - men det vil en uerfaren skytte ikke. Uanset om det er skytten selv eller naboen, der får hylstret ind på maven, vil der være risiko for, at nogen kommer til at pege i en farlig retnining. Dette kan undgås ved fornuftig beklædning, dvs stramtsiddende tøj. Ingen siger at det betyder, at man går rundt i varmt og ubehageligt tøj - du skal blot finde noget i kældeskabet, som ikke giver anledning til store åbne huller, som indbyder til indgange for varme hylstre. Med hensyn til hylstre er det også vigtigt, at dine sikkerhedsbriller beskytter mod siderne. Vær opmærksom på, at evt. åbninger er så små, at hylste ikke kan komme ind. Ved nogle terrænskydninger står man så tæt, at man nogle gange ikke kan udgå at blive ramt af sidemandens hylstre. Her er det en god foranstaltning at anvende en kasket med sideklapper. Så kan man fuldt ud koncentrere sig om skydningen - og vil få bedre resultater. 2 SKYDETEKNIK SOM FUNKTION AF DISCIPLIN Tilpas din teknik og få bedre resultater Helt afgørende for et godt resultat er, at skydeteknikken tilpasses den opgave man står over for. Meget få skytter er opmærksomme på dette forhold, og det er desværre ofte noget, som der ikke undervises i i foreningerne. Ligesom en golfspiller vil vælge forskellige køller og slagteknik alt afhængig af hvilken opgave han/hun står over for, så bør en skytte gøre det samme alt afhængig af hvilken skydedisciplin, der skal skydes. Lister man alle skydedisciplinerne op, som skydes i Danmark, kommer man meget hurtigt op over 20 forskellige discipliner og medtager man underdisciplinerne i de forskellige våbengrupper (pistol, revolver og friklasserne) kommer man let op over 30 forskellige discipliner. (Se oversigt over discipliner her). Heldigvis er der ikke brug for at mestre 30 forskellige skydeteknikker. Mange af de skydetekniske elementer i de forskellige discipliner er ens, og det er til en vis grad muligt at opdele skydedisciplinerne i grupper. Man kan således skelne mellem statiske skydediscipliner, hvor der er meget god tid til at afgive det enkelte skud, og de dynamiske skydediscipliner, hvor der er en tidsbegrænsning, eller hvor det drejer sig om at ramme målene hurtigst muligt og hvor det er tiden i sek. der tæller - eller en kombination heraf. En anden opdeling kan foretages ud fra, om der anvendes 1-håndsfatning eller 2-håndsfatning. Yderligere kan der foretages en opdeling ud fra om der skydes udelukkende mod en skive, eller om der er flere mål, der skal træffes. Side 5 af 25

6 Det er klart, at det under så forskellige former for skydning er nødvendigt at tilpasse teknikken for at opnå gode resultater. I tabel 2.1 er der opstillet en oversigt over nogle af de elementer/egenskaber der er indeholdt i de forskellige skydediscipliner. Tabellen er absolut ikke udtømmende. Således omfatter nogle discipliner også træk fra hylster samt bevægelse mellem flere mål (f.eks.ipsc og til dels Steel Challenge). I tabel 2.2 er der givet eksempler på skydediscipliner opdelt efter statiske skydninger og dynamiske skydninger og underinddelt i 1- hånds- og 2-hånds-fatning. Det ses, at pistolskydning er en sport med meget stor bredde, - og dermed krav til skytten, - men netop det gør skydesporten til en utrolig spændende sport med mange personlige udviklingsmuligheder. Tabel 2.1 Oversigt over skydediscipliner Skyde disciplin Organisation DDS DSkyU DSF Statisk præcision Tidsbegrænsning 1- håndsfatning Egenskaber 2- håndsfatning 1 mål Flere mål Tiden tæller Varierende afstand 15 m Standard x x X X X 15 m Fripistol x X X X 15 m Grov x x X X X 25 m Standard x x X X X X 25 m Finpistol x X X X X 25 m Sportpistol x X X X X Terrænpistol x X X X X 25 m Grovpistol x X X X 50 m Fripistol x X X X Silhuetpistol x X X X St. Silhuet x X X X Mil. hurtigskydning x X X X Falling Targets x X X X Kombipistol x X X X X Tjenestepistol x X X X Bowling Pins x X X X Steel Challenge x X X X X Metal Silhuet x X X X X X X IPSC x X X X X X X Biancha Cup x PPC x X X X X Side 6 af 25

7 Tabel 2.2 Inddeling af skydediscipliner efter skydeteknik Gruppe Statisk præcisionsskydning med 1- håndsfatning Hurtigskydning med 1- håndsfatning Dynamisk hurtigskydning med 2-håndsfatning Hastighedsskydning (speedshooting) med 2-håndsfatning Eksempler på skydediscipliner 15 m cal pistol 15 m Grovpistol 25 m standardpistol sek. serier Sportspistol, Grovpistol, 300 sek. serier 25 m Standard-pistol, 20 sek. og 10 sek. serier. Militær hurtigskydning Silhuetpistol Standard Silhuet Terrænskydning Kombipistol Tjenestepistol Falling Targets Bowling Pins Steel Challenge Sekundskydning Karakteristisk for disse discipliner Der skydes kun på en skive. Der er meget god tid til at afgive det enkelte skud, dvs. intet tidspres. Der skydes kun mod 1 skive. Der er begrænset tid til at afgive skuddene (serier af 5 skud). Der skydes 1 skud i hver af 5 skiver på begrænset tid. Der skydes et eller flere skud i indtil 5 skiver (i alt maks. 5 skud). Skydetider typisk 8-12 sek. Omfatter bla. 1 skud i hver af 5 skiver efterfulgt af 1 skud i yderligere hver af 5 skiver på begrænset tid. Dette er rene hastighedsskydninger. Målene kan variere i størrelser. Den skytte, der rammer alle målene hurtigst vinder. I de følgende afsnit gennemgår vi skydeteknikkens elementer: 1 Kropsstilling 2 Arme 3 Håndfatning 4 Placering af aftræksfinger 5 Sigte 6 Aftræk 7 Psyke Under hvert afsnit beskriver vi, hvorledes du tilpasser teknikken til de forskellige former for skydning. Nogle vil måske lægge mærke til, at vi i ovenstående liste ikke har inkluderet åndedrætsteknik. Årsagen er, at erfaringen har vist, at der ikke er nogen grund til at fortælle om dette eller træne det, idet kroppen (skytten) selv automatisk lærer det. Derfor - glem alt om åndedræt - det kommer af sig selv. 2.1 Kropsstilling Præcisionsskydning med 1-håndsfatning Kropsstillingen skal være naturlig, stabil og afslappet. Den følgende stilling passer til de fleste: Stå med let spredte og strakte ben. Fødderne skal være parallele. Afstanden mellem fødderne skal svare til ca. skulderbredde. Er du højrehåndsskytte, skal højre fod være forrest. En linie gennem hælene skal danne en vinkel på ca. 45 grader til skudretningen. Du kan checke om vinklen passer til dig på følgende måde: Luk øjnene, drej et par gange rundt om dig selv, løft nu armen i den vinkel der falder dig mest naturlig, åben nu øjnene og se, hvordan du står - det er den rigtige vinkel du skal stå i. Hvis man på banen ikke står korrekt i forhold til skiven flyttter man hele kroppen, ikke armen. Check, at når armen løftes naturligt, så skal skiven være der, hvor sigtemidlet er. Side 7 af 25

8 2.1.2 Skydning med 2-håndsfatning Kropsstillingen skal være naturlig, stabil og afslappet. Skyder du med gropvpistol eller grovrevolver skal din krop samtidig være i stand til at optage rekylen uden at du kommer i ubalance. Jo hurtigere skuddene skal falde, jo vigtigere er dette. Den følgende stilling passer til de fleste: Stå med let spredte og strakte ben. Fødderne skal være parallele. Afstanden mellem fødderne skal svare til ca. skulderbredde. Er du højrehåndsskytte, skal venstre fod være forrest. En linie gennem hælene skal danne en vinkel på ca. 45 grader til skudretningen. Ved forholds vis langsom skydning, f.eks. Terrænskydning, Kombipistol og Tjenestepistol vil kroppen være næsten lodret. Ved skydning, hvor hastigheden spiller ind, f.eks. Falling Targets, Sekundskydning, Bowling Pins mv. vil man med fordel kunne indtage en lidt mere foroverbøjet stilling. 2.2 Arme Præcisionsskydning med 1-håndsfatning Din skydearm skal være strakt, og der skal være en lige linie gennem pistolpiben - armen - skulder - og øje. Hånden på den arm du ikke skyder med skal anbringes, så den er i ro. De fleste skytter plejer at putte hånden i lommen Dynamisk skydning med 2-håndsfatning Din skydearm skal være strakt (eller næsten strakt), og der skal være en lige linie gennem pistolpiben - armen - skulder - og øje. Den anden arm må godt være lidt bøjet. Jo mere strakt du er i armene, jo mere stabil vil din skydestilling være - til gengæld vil det vare længere tid, før du igen opnår det korrekte skudbillede efter rekylen (der er stor inerti i strakte arme). Find selv et passende kompromis mellem stabilitet og skudhastighed - dvs. en skydestil, der passer til dig. Generelt vil de fleste bruge ret strakte arme i Terrænskydning, hvor hastighedskravet ikke er så stort (ca. 2 sek. pr. skud) og lidt mere bøjede arme i Tjenestepistol, hvor det går noget hurtigere (ca. 1 skud pr. sek.). Kombipistol ligger skydeteknisk et sted mellem Terrænskydning og Tjenestepistol Hastighedsskydning (speed-shooting) med 2-håndsfatning Armene vil her med fordel kunne være lidt mere bøjede. Vær dog opmærksom på, at sigtelinien bliver kortere, hvilket (alt andet lige) giver mindre præcision. 2.3 Håndfatning håndsfatning Du skal holde fast på pistolen, men absolut ikke med brug af flere kræfter end nødvendig. Klemmer du for hårdt, bruger du unødige kræfter, og du vil have vanskeligere ved at lave et kontrolleret aftræk. (Se under punkt 6 - Aftræk). Sørg for at holde så højt som muligt på skæftet, det betyder mindre rekylopslag og bedre kontrol - især af betydning ved hurtigskydningsserier. Jo bedre dit skæfte passer, jo nemmere vil du have ved at holde godt på pistolen. Mange forsøger sig med at til-støbe skæftet vha. plastik-træ og andre produkter. Dog skal man passe på med ikke at tillægge skæftepasningen for stor betydning. Det bedste er at købe en pistol, hvor du kan få forskellige skæfter - og så finde det der passer bedst - og gå så videre med de andre elementer i skydningen håndsfatning Hånden på din skydearm skal fatte så højt på skæftet som muligt, herved reduceres rekylopslaget og du får hurtigere et korrekt sigte til det næste skud. Støttehånden placeres på ydersiden af din skydehånd, og således, at den støtter på siden af våbnet. Det er skydeteknisk en dårlig metode at støtte under skæftet eller bag ved skydehånden. Den sidste metode er samtidig farlig, da slæden på f.eks. 9 mm pistoler kan komme i faretruende nærhed af tommelfingeren på støttehånden. Side 8 af 25

9 Mange skytter foretrækker at placere støttehåndens pegefinger rundt om aftrækkerbøjlen for derved yderligere at reducere rekylopslaget. Kan du ikke nå med fingeren - så glem det. Kraftfordelingen mellem mellem din skydehånd og den støttehånd er meget vigtig. Ved forholdsvis langsom skydning, som f.eks. Terrænskydning er denne fordeling ikke så kritisk og en 60%/40% (skydehånd/støttehånd) fordeling vil ikke være helt af vejen. Jo hurtigere det skal gå, jo vigtigere er det, at du har fuld kontrol over dit aftræk og at våbnet hurtigt kommer tilbage i anslag igen til næste skud. I en sådan situation skal du lægge mere og mere kraft i din støttehånd og slække på kraften i din skydehånd. (Prøv selv at eksperimentere med, hvor meget nemmere det er at lave et hurtigt og samtidigt korrekt aftræk, hvis du ikke holder for hårdt med din skydehånd - men i stedet overlader dette arbejde til din støttehånd - du vil blive overrasket). Ved Kombipistol og Tjenestepistol vil en kraftforedling på 50%/50% (skydehånd/støttehånd) være et passende sted at starte sine personlige eksperimenter med sin egen skydestil. OBS: Ligegyldigt, hvordan du holder på pistolen, skal du holde så godt på den, at der ikke opstår fejlfunktioner. Nogle autopistoler kræver en vis modstand, for at de fungerer uden problemer - alt afhængig af tilpasningen af ammunition og rekylfjeder. Forkert Korrekt Forkert Korrekt Side 9 af 25

10 2.4 Placering af aftræksfinger Ved påvirkning af aftrækkeren er det nu vigtigt, at afstanden til aftrækkeren er sådan, at påvirkningen sker i en lige-bagud bevægelse. Hvis ikke, bør du justere afstanden til aftrækkeren. Det kan gøres ved at ændre på aftrækkerens placering (desværre ikke muligt på alle pistoler), eller ved at ændre på skæftet. Det sidste er ikke den bedste løsning - find hellere end anden pistol/revolver. Cal pistol/revolver Aftrækkeren placeres på midten af det yderste led af din aftræksfinger (pegefingeren). Grovpistol/grovrevolver For grovpistol og grovrevolver, hvor aftrækket er noget tungere (især, når der skydes dobbeltaction med revolver) finder mange, at det er en fordel, at placere aftrækkeren i overgangsleddet mellem de to yderste led på aftræksfingeren - det giver ofte en langt bedre styring og kontrol. Ved revolvere er det ofte muligt at foretage tilpasninen ved at købe en revolver i passende rammemstørrelse, evt. kombineret med et passende skæfte. Se om køb af revolvere her. 2.5 Sigte Din sigteteknik afhænger af det type sigte du bruger. Der er her to muligheder: 1 Åbne traditionelle sigtemidler af metal 2 Elektroniske sigtemidler f.eks. rødpunktssigte De teknikker, der skal anvendes, er vidt forskellige og behandles derfor her hver for sig Åbne traditionelle sigtemidler af metal Dette sigtemiddel består af to dele, det forreste sigtemiddel (også kaldet "kornet") og det bagerste sigtemiddel (også kaldet "kærven"). Helt afgørende for anvendelsen af dette sigtemiddel er, at det forreste sigtemiddel visuelt placeres midt i det bagerste sigtemiddel og at overkanten af det forreste sigtemiddel er plant med overkanten af det bagerste sigtemiddel. En ubetydelig afvigelse på blot nogle få tiendedele af en millimeter vil betyde en meget stor afvigelse i skudplaceringen ude ved skiven. For at kunne placere sigtemidlerne korrekt, er det nødvendigt at fokusere på det forreste sigtemiddel, ikke på det bagerste sigtemiddel - og slet ikke på skiven. Skiven skal stå som en uklar mørk flade. Kun på den måde kan du sikre at sigtemidlerne står korrekt og hermed opnå resultater. Det menneskelige øje kan kun fokusere på en afstand af gangen og du er nødt til at acceptere at kun det forrreste sigtemiddel vil stå skarpt. Som ny skytte kan dette være en psykologisk barriere, der skal overvindes. Det bedste er, om du kan holde begge øjne åbne, når du sigter. Det betyder, at du slapper mere af i begge øjne, samt at skarpheden er større. For at kunne gøre dette, er det imidlertid afgørende, at højrehåndsskytter er højreøje-dominerede og at venstrhåndsskytter er venstreøje-dominerede. Hvad du er, kan du checke på følgende måde: 1. Find en plet på væggen. 2. Med begge øjne åbne - løft din tommelfinger, således at du holder den lige under pletten. 3. Luk nu dit venstre øje. Hvis tommelfingeren "flytter" sig i forhold til pletten på vægen er du venstre-øje domineret. Hvis tommelfingeren bliver "stående" er du højre-øje domineret. Side 10 af 25

11 Kun hvis du er "krydset", (f.eks.: højrehåndet og venstre-øje domineret) vil der være en grund til ikke at skyde med begge øjne åbne. Det vil altid i starten kræve noget tilvænning at skyde med begge øjne åbne. Træn derhjemme vha. en plet på vægen - det kræver blot en tommelfinger - du behøver ikke engang at bruge en pistol. Træn 5 min hver dag - efter 14 dage kan kan du så også skyde med begge øjne åbne. Hvis ud er så uheldig at være "krydset" kan du sætte en hvid mælkeagtig plastskive foran det øje, du ikke sigter med (venstre øje for højrehåndsskytter). Det der er foran øjet, skal tillade at der trænger en vis mængde lys igennem - så opfatter hjernen det som om, du bruger begge øjne - og du får de fysiologiske fordel heraf - mindre træthed mv. Præcisionsskydning på (f.eks. 15 m indendørs og 25 m Standardpistol) Sigtebilledet skal se ud som på fig Bemærk, at det forreste sigtemiddel (kornet) står helt sort (det er det, dine øjne skal fokusere på), det bagerste sigtemiddel står lidt mindre mørkt - og skiven står helt uklar - du må ikke kigge på skiven! Fig Sigtebilled ved præcisionsksydning Vær meget opmærksom på, at der er lige meget "luft" til begge sider mellem det forreste sigtemiddel og det bagerste sigtemiddel og at overkanten af det forreste sigtemiddel er plant med overkanten af det bagerste sigtemiddel. Kun ved at fokusere på det forreste sigtemiddel kan du sikre dette! Fokuserer du ikke på det forreste sigtemiddel (men i stedet for ser på skiven) kan du næsten ikke undgå at komme til at centrere lidt forkert - blot en lille afvigelse vil få meget stor betydning nede ved skiven og vil betyde, at dine skud vil blive skubbet til venstre eller til højre - samt at de altid vil sidde for højt (alt andet lige). Da der er tale om præcisionsskydning, sigter du som vist på illustrationen i underkanten af det sorte på skiven. Årsagen er, at det et meget nemmere at placere sigtemidlet præcist ved overgangen mellem det sorte og det hvide end midt i det sorte. Det er blot et spørgsmål om at stille på sigtemidlerne, således at det viste sigtebilled betyder at skuddene placeres i centrum. Skydning på ISSF duelskive (Sportspistol, Kombipistol, Tjenestepistol) Denne skive er så stor, at det ikke vil være praktisk muligt at holde i underkanten af den (Det er ganske enkelt ikke muligt at skrue så meget på sigtemidlerne). Der er her to muligheder: 1. Holde midt på skiven (Fig ) 2. Holde lige under midten (f.eks. i underkanten af 10-er ringen) (Fig ) Begge de to metoder har hver deres fordele og ulemper. Side 11 af 25

12 Fig Her holdes midt på skiven Fordelen ved holde midt på skiven er, at der ikke er nogen usikkerhed med hensyn til hvor meget man holder under. Ulempen er, at det kan være vanskeligt at se, hvor midten er, når man ikke har frit udsyn til denne. Dette problem er dog blevet reduceret med indførelsen af den nye ISSF skive, der i hver side har en hvid lede-streg, der angiver midten. (Forfatteren til denne teks bruger den her angivne metode, men bruger dog ikke de hvide lede-streger). Fig Her holdes lidt under centrum Fordelen ved holde lidt under centrum er, at man har frit udsyn til centrum. En anden fordel er, at man ikke behøver stille på sine sigtemidler, når man går fra traditionel præcisionsksyning og til skydning på den store ISSF duelskive eller omvendt. Ulempen er, at det kan være vanskeligt at holde lige meget under centrum hver gang. Falling Targets Du kan vælge at holde i undekanten af skiven, som vist i fig , eller du kan vælge at stille dine sigtemidler, så det passer til at skyde lige på. Da falling Targets skydes på varierende afstande fra 8-25 m foretrækker de fleste den sidste metode. Kan man styre den første metode, er der dog ikke noget i vejen for at anvende denne. Fig Sigtebilled ved Falling Taqgets skydning, hvor der sigtes lige på Terrænskydning Ved Terrænskydning skydes der mod skiver i forskellige form og størrelse og på forskellige afstande. Der er to "skoler" med hensyn til, hvordan man skal bruge sigtemidlerne: 1. Holde i underkanten som på fig Holde midt på som fig og fig Hvad man gør er ikke så afgørende. Det afgørende er, at pistolen er indskud korrekt, og at man kender kuglebanen for den ammunition, man skyder med (det kan i praksis kun gøres ved forsøg, hvor man skyder mod en fast skive på forskellige afstande, f.eks. 25m, 50m, 75m og 100m og måler faldet - husk banen og opstillingen skal være godkendt til skydning på disse afsande). Side 12 af 25

13 I figurgalleri og er vist nogle sigtebilleder, når du sigter lige på. I figurgalleri og er vist nogle sigtebilleder når du holder i underkanten. Når du sigter lige på: C35 skive på 35 m's afstand Triangel skive på 40 m's afstand. Pas på ikke at holde for højt. Figurgalleri Når du sigter lige på. Pistol/revolver indskudt på 25m's afstand Skråtstillet S15 skive på 20m's afstand. Den stiplede cirkel findes ikke i virkeligheden, men du skal forestille dig, at det er her skiven befinder sig. B100 skive på 90 m's afstand Når du holder i underkanten: C35 skive på 35 m's afstand Triangel skive på 40 m's afstand. Skråtstillet S15 skive på 20m's afstand. Den stiplede cirkel findes ikke i virkeligheden, men du skal forestille dig, at det er her skiven befinder sig. Figurgalleri Når du holder i underkanten. Pistol/revolver indskudt på 25m's afstand B100 skive på 90 m's afstand Elektroniske sigtemidler, f.eks. rødpunktssigte Når man bruger et elektronisk rødpunktssigte ser man den røde plet og målet i samme billedplan. Der er derfor ikke behov for at fokusere på det forreste sigtemiddel. Det er en stor fordel, især for ældre skytter, hvor øjnene ikke har den samme evne til hurtigt at skifte fokus. Ved anvendelse af et elektronisk rødpunktssigte stilles sigtemidlet således, at der sigtes lige på. Man skal dog være opmærksom på, at rødpunkssigtet sidder placeret noget højere end almindelige åbne sigtemidler. På korte afstande vil der derfor kunne være tale om parallellaksefejl, som betyder, at man skal holde lidt højere end man ellers ville forvente (2-5 cm).ved større afstande end anvendt ved indskydningen, skal der naturligvis holdes lidt højere, ligesom når man anvender åbne sigtemidler, der er indskudt til at holde lige på. Se f.eks. Figurgalleri Side 13 af 25

14 Figurgalleri viser rødpunktssigte monteret på henholdsvis pistol og revolver og et typisk sigtebilled. Rødpunktssigte (Tasco PD30) monteret på en Colt Target 0.22" pistol Tjenestepistolskydning med rødpunktssigte - her sigtes lige på Rødpunktssigte (Tasco PD4Pro) monteret på en S&W model 27 Figurgalleri Rødpunktssigter og sigtebilled Elektroniske rødpunktssigtemidler kan bl.a.bruges i følgende discipliner: Kombipistol Tjenestepistol Falling Targets Bowsling Pins IPSC Steel challenge 2.6 Aftræk Aftrækket er langt det vanskeligste i pistolskydning. Det er derfor af helt afgørende betydning, at du forstår, hvorledes man foretager et korrekt aftræk. Først når du har forstået det korrekt, kan du begynde at træne det korrekt. Og kun ved at træne, træne og atter træne vil du til sidst kunne udføre det korrekt. Alt for få gør sig dette klart - det gælder også blandt instruktører - hvor mange instruktører sikrer sig, at eleven har forstået det korrekt? - nej vel! Mange har ofte lært, at man langsomt skal øge trykket på aftrækkeren indtil skuddet kommer som en overraskelse! - det er forkert - det er en snydemetode, som kun er relevant, hvis man har nogle gæster, som skal prøve at skyde - og som gerne skal have nogle point med hjem! For dig, som satser på at blive rigtig god med tiden er det en metode, som helt sikkert vil ødelægge dine fremtidige muligheder. Ønsker du kun at blive en middelmådig skytte, - ja, så er metoden ok - men det er vel ikke det du satser på? Det er ret logisk, at denne metode er forkert - det er dig som skytte, der skal bestemme, hvornår skuddet skal gå. Det er også klart, at metoden er helt uanvendelig ved duelskydning og ved alle former for hurtigskydning. Ved præcisionsskydning, hvor du har god tid, starter du med at tage fortrækket. Når sigtebilledet er korrekt, foretager du det endelige aftræk, som er et bevidst jævnt stigende pres/tryk på aftrækkeren indtil skuddet går. Det benævnes også et klip-aftræk. Det kræver mod og sikkerhed at foretage et sådant afrtræk - og det er helt afgørende, at det ikke bliver et ryk - det sidste vil betyde at en højrehåndsskytte vil placere skuddene lavt og til venstre (lavt til højre for en venstrehåndsskytte) - den mest klassiske fejl i pistolskydning overhovedet. Lær at forstå forskellen mellem et jævnt stigende pres og et ryk. Ved hurtigskydning og ved hastighedsskydning (speed-shooting) foretages aftrækket som en jævn konstant bevægelse lige bagud - ikke et ryk! Side 14 af 25

15 De forskellige aftræksmetoder er illustreret i fig fig Forkert metode! - vist til skræk og advarsel! Fig Forkert aftræksmetode - "snydemetoden" - hold straks op med at bruge denne metode Fig Korrekt aftræksteknik - klip-metoden. Kan f.eks. anvendes ved 15m og 25 m præcisionsskydning. Fig Aftræksteknik, som f.eks. kan anvendes ved terrænskydning Side 15 af 25

16 Fig Korrekt aftræksteknik, når det skal gå meget hurttigt f.eks. ved FallingTargets, Bowling Pins, Steel Challenge og Sekundskydning. Læs også om aftræk her. 2.7 Psyke Det er ingen kunst at stå og skyde hyggeskydning, når der hverken er konkurrencepres eller tidspres tilstede. Kommer der både konkurrencepres og tidspres ind i billedet ændres situationen dramatisk - og langt de fleste skytter vil opnå ringere resultater. Forklaringen er, at pulsen stiger og at adrenalinkoncentrationen i blodet øges. Det betyder, at blodet koncentreres omkring de indre organer, og at de perifere organer (arme, hænder og fingre) ikke kan kontrolleres med den samme akkuratesse som før. Det er klart, at det påvirker resultatet negativt - især for pistolskytter, hvor finmotorikken er af helt afgørende betydning. Du kan gøre følgende for at forbedre dine resultater i en konkurrencesituation: Udfør i den daglige hjemmetræning afrtæksøvelser (tørtræning), hvor du udfører et bevidst kontrolleret aftræk. Suppler med mentale øvelser, hvor du visualiserer hvorledes du ser det korrekte sigtebilled og udfører det korrekte aftræk. Undersøgelser har vist, at dersom en øvelse udføres tilstrækkelig mange gange vil den blive lagret som en automatisk funktion i underbevidstheden - og blive uafhængig af ydre stress. Erfaringen har også vist, at dette kræver mellem 3000 og 5000 timers træning. Altså: se at komme igang med træningen! Gå til så mange konkurrencer som muligt - det er en god og uundværlig træning. Før du skal skyde: Tag 3 dybe åndedrag - det virker beroligende. Og endelig: Hvis du om morgenen før en skydekonkurrence evt. har hovedpine - indtag da aldrig acetylsalicylsyrepræparater (Idotyl, Magnyl, mv.) - det sænker kropstemperaturen, og du vil have endnu vanskelige ved at styre din finmotorik. Tag hovedpinetabletterne - efter at du er færdig med at skyde, eller find nogle andre præpareter (check, at de ikke er omfattet af doping-reglerne). Side 16 af 25

17 3 GENLADNING 3.1 Genladning af pistol Generelt Vid helt præcist hvor dit ekstra magasin befinder sig. Sørg for, at det vender korrekt i forhold til den måde, du vil gribe magasinet på. Sørg for kort bevægelsesvej til magasinet. 1. Udløs magasin og grib efter nyt magasin i en bevægelse. Bibehold fortsat fast greb om våbnet. 2. Medens du fører nyt magasin mod den tomme magasinbrønd drejes våbnet let mod vandret det giver bedre og mere sikker magsinindsætning. 3. Brug pegefingeren til at pege magasinet op i brønden. 4. Sørg for at det siger ordentligt klik så magasinet sidder først. 5. Våbnet føres mod skydepositionen. Hvis våbnet var skudt tomt udløses slæden med den fri hånds tommelfinger medens våbent føres mod 6. skydepositionen (i en samlet bevægelse). Under hele proceduren peges i sikker retning og fingeren er ude af aftræksbøjlen. 3.2 Genladning af revolver Generelt Vid helt præcist, hvor din jetloader befinder sig. Sørg for at det vender korrekt i forhold til den måde, du vil gribe det på. Sørg for kort bevægelsesvej til jetloader. Her beskrives 4 forskellige metoder alle beskrevet for højre-håndsskytter. Metode 1 (klassisk og sikker lidt langsom) 1. Med højre hånds tommelfingeren udløses tromlen 2. Med venstre hånd skubbes tromlen ud 3. Med venstre hånds tommelfinger presses de tomme hylstre ud 4. Med højre hånd gribes jetloader 5. Patroner føres ind i tromlen 6. Jetloader slippes 7. Højre hånd griber igen om skæftet. 8. Tromlen lukkes. Operationerne 1+2 samt 7+8 udføres samtidigt. Metode 2 1. Med højre hånds tommelfingeren udløses tromlen 2. Med venstre hånd skubbes tromlen ud 3. Med venstre hånds handflade slås de tomme hylstre ud 4. Med venstre hånd gribes jetloader 5. Patroner føres in i tromlen 6. Jetloader slippes 7. Tromlen lukkes. 8. Højre hånd lukkes igen fast om skæftet Operationerne 1+2 samt 7+8 udføres samtidigt. Side 17 af 25

18 Metode 3 1. Med venstre hånds tommelfingeren udløses tromlen 2. Med højre hånds fingre skubbes tromlen ud 3. Med venstre hånds handflade slås de tomme hylstre ud 4. Med venstre hånd gribes jetloader 5. Patroner føres in i tromlen 6. Jetloader slippes 7. Tromlen lukkes. Operationerne 1+2 udføres samtidigt. Metode 4 (Den hurtigste - kræver meget træning) 1. Med højre hånds tommelfingeren udløses tromlen 2. Med højre hånds pegefinger presses tromlen ud 3. Med venstre hånds handflade slås de tomme hylstre ud 4. Med venstre hånd gribes jetloader 5. Patroner føres in i tromlen 6. Jetloader slippes 7. Tromlen lukkes. Operationerne 1+2 udføres samtidigt. Metode 5 - for Colt skytter (Venligst tilsendt af Peter Boysen) 1. Med venstre hånds pegefinger udløses tromlen (pegefingeren bukkes, og føres ind mod skytten) 2. Med højre hånds fingre skubbes tromlen ud 3. Med venstre hånds handflade slås de tomme hylstre ud 4. Med venstre hånd gribes jetloader 5. Patroner føres in i tromlen 6. Jetloader slippes 7. Tromlen lukkes. Operationerne 1+2 udføres samtidigt Vedr. jetloader ved metode 2, 3, 4 og 5: Skal presses hårdt ind og straks slippes, så den selv springer væk igen. Under alle operationer peges i sikker retning og fingeren er ude af aftræksbøjlen. Endnu hurtigere og mere sikker genladning af revolver opnås ved at anvende moonclips. For mere info se 4 TIPS SOM GØR DIG BEDRE 4.1 Falling Targets - Når tiden tæller tips Falling Targets er et program, som kræver, at du både kan skyde præcist og hurtigt. De fleste skytter har via deres medlemsskab i en forening lært grundprincipperne for præcisionsskydning, men stort set ingen har fået en systematisk undervisning i hurtigskydning. Endnu værre er det, at meget af den instruktion der stadigvæk gives er forkert, både når det gælder præcisionsskydning og i særdeleshed, når det drejer sig om hurtigskydning. Det betyder at skytterne laver fejl og at præcisionen og hurtigheden bliver ringere end hvad man ellers kunne forvente. Det gælder uanset om der skydes med cal pistol eller med 9 mm pistol, blot med den forskel, at en 9 mm pistol og en cal revolver straffer betydeligt mere ved aftræksfejl end en cal pistol og aftræksfejl er den største fejlkilde overhovedet. Side 18 af 25

19 Hvor ofte har man ikke hørt at skuddet skal komme som en overraskelse. Denne metode er udemærket hvis man, første gang man instruerer en skytte vil sikre sig, at han/hun rammer skiven og får nogle point med hjem ellers dur den ikke. Det kan man hurtigt sige sig selv. Det bør selvfølgelig være dig som skytte, som afgør hvornår skuddet skal gå. Et aftræk skal være et jævnt stigende tryk indtil skuddet udløses men ikke et ryk. Der er en verden til forskel på disse to ting. At lade skuddet komme som en overraskelse er en snydemetode, som kan bruges til at opnå hæderlige resultater (hvis man har god tid) men aldrig en metode, der kan bruges, hvis der skal opnås et topresultat, og i særdeleshed ikke, hvis tiden tæller. Nogle skytter lærer heldigvis ved åremål personlig indsats og træning at gøre tingene rigtigt (det er dem som bliver gode) men hvorfor skal det være så besværligt hvorfor ikke få den rette instruktion med det samme? Som en sjov sidebemærkning kan det nævnes, at man ofte ser skytter, som gør tingene rigtigt, men som desværre underviser efter de samme forkerte metoder, som de selv blev undervist efter og det er jo ikke særligt godt! Årsagen er, at deres krop ubevidst ad erfaringens vej har lært at gøre tingene rigtigt, men at de ikke selv er bevidst om dette. Dette er ikke specielt for skydning, men gælder også andre idrætsgrene. Som sagt handler denne artikel om Falling Targets. Det betyder, at du både skal skyde præcist og hurtigt. Mange undervurderer kravet til præcisionen i denne disciplin. Skiven ser stor ud, men det er den ikke. Diameteren er kun lidt større end 9 er ringen på en ISSF duelskive. Der skal fokuseres korrekt og der skal ikke mindst laves et korrekt aftræk hurtigt. Det er vanskeligere end man umiddelbart tror. Det faktum at uret bagved står og spæner derudad med den ene 1/100 sek. efter den anden lægger et enormt psykisk pres på skytten. Resultatet er, at aftræksfejlene hober sig op og at resultatet bliver derefter. I det følgende får du en række tips til, hvordan du undgår dette, ligesom der gives råd om andre forhold, som kan fremme dit resultat. Her vil det være på sin plads at sige, at den korrekte teknik absolut ikke altid vil være den samme for to forskellige personer. Vi er alle forskellige, og vil derfor have behov for at anvende mere eller mindre modificerede teknikker, for at opnå det bedst mulige resultat. Læs derfor det efterfølgende som en vejledning og kun som en vejledning Kropsstilling Du skal først og fremmest stå stabilt. Når der kommer mange skud efter hinanden, er det vigtigt, at rekylen ikke ænder på din stabile skydestilling. Stå med ca. 45 grader til skudretningen, ca. skuldersbredde eller lidt mere, let fremoverbøjet, og let bøjede arme Håndfatning Hold højt på pistolen, revolveren. Jo højere du holder, jo mindre løft pga. rekylen ved skudafgang og jo hurtigere kan du afgive næste skud. Støttehånden skal holdes på siden af våbnet (ikke bag ved slæden, ikke under skæftet, osv., osv. og hvad man ellers kan se nogle gøre). Har man en pistol med ekstern sikring, f.eks. en 1911 model, kan støttehåndens tommelfinger lægges oven på sikringen, det giver en høj håndstilling. Sørg især for ved revolveren at få hånden højt op dog uden at hånden kommer i vejen for hammernes tilbagegående bevægelse under dobbeltaction aftrækket. Se specialrubrikken om revolver. Hold ikke får hårdt og hold ikke for løst. En stor fejl ved at holde for hårdt er, at man let kommer til at prøve at modvirke rekylen det kan ingen dertil er kræfterne for store. Spænder man for hårdt vil pistolen/revolveren og armen komme til at virke som en stor masse, der igen skal falde på plads efter rekylen det tager tid pga. den store inerti i den samlede masse. Det er meget bedre at lade pistolen/revolveren arbejde frit. Pas på med ikke at holde for hårdt med aftrækshånden. Gør du det, kan du ikke udføre et hurtigt kontrolleret aftræk med din pegefinger. Prøv at lægge flere kræfter i din støttehånd og mindre kræfter i din aftrækshånd du vil nu opdage hvor meget nemmere det er at lave et godt aftræk uden at lave aftræksfejl se senere under pkt. 7, aftræk. Side 19 af 25

20 4.1.3 Start straks Så snart du hører den første strofe af bib et påbegynder du bevægelsen fra 45 graders udgangsstillingen til målet. Vent ikke til bib et er overstået. Start straks. Det lyder enkelt og ligetil, men ca. halvdelen af utrænede skytter venter til bib er klinget ud og der er der jo altså ingen grund til at forære 2/10 sek. væk Kortest mulig vej Den kortest mulige vej og den hurtigste fra 45 grader udgangsstillingen til du har rettet sigtemidlet ind på skiven er en ret linie og ikke en bue. Sørg for at pistolen, revolverens bane følger en ret linie. De fleste gør den fejl, at de svinger op i en bue Fokuser Der skal fokuseres på forreste sigtemiddel glem det ikke i din iver for at skyde hurtigt. Målene er så små, at der stadig skal fokuseres korrekt hver gang, ellers rammer du ikke spild af ammunition og endnu værre: spild af kostbar tid Start aftrækket før målet nås Aftrækket skal påbegyndes før målet nås. Jo længere fortræk, jo tidligere. Det er især vigtigt ved dobbeltaction skydning med revolvere. Det er en stor fejl og spild af tid - først at begynde aftrækket når dit sigte er korrekt. Det betyder dog ikke, at man blot kan køre derudad. Først sigte/fokusere korrekt dernæst aftræk men spar så meget tid som muligt Udfør et korrekt aftræk Ja, det er nemt at sige, men meget vanskeligt i praksis især når det skal gå stærkt. Snydeaftrækket : skuddet skal komme som en overraskelse kan ikke bruges det tager 5 sek. evt. mere og er helt uanvendeligt når tiden tæller. Her kræves et korrekt og hurtigt jævnt stigende tryk på aftrækkeren. En sådan aftræksteknik kræver FULD kontrol og is i maven dvs. du må ikke være bange for din egen pistol/revolver. Det er imidlertid en kendsgerning, at alle er bange nogle mere end andre. Topskytter har lært at undertrykke den underbevidste frygtreaktion (nu skal det overstås), som giver aftræksfejl nemlig et rykket aftræk. Dette er ikke blot et problem for pistolskytter. Adskillige jægere kan berette om, hvordan de skyder mere præcist med deres 6,5 x 55 riffel end de f.eks. gør med deres Win. Magnum. Fakta er, at dette ikke skyldes forskel i riflernes præcision, men alene jærerens frygt for at trykke på aftrækkeren af den kraftige riffel. Snydeaftrækket : skuddet skal komme som en overraskelse er en brugbar metode til at undgå denne fejlkilde når man har masser af tid men det har vi ikke. Vi skal derfor bruge en anden metode. Det hedder et bevidst kontrolleret jævnt aftræk. Forudsætningen for dette hedder træning og atter træning. Det er den eneste farbare metode til at undgå aftræksfejl under stress (tidspres, konkurrencepres, bukkefeber etc.). Ja, jeg er meget ked af det men der ER ingen vej uden om. Træningen omfatter to elementer, nemlig at tørtræne så meget, at man kender sit aftræk 100% og dernæst at man træner sin frygt bort ved at skyde tilstrækkelig mange skud. Læs specialrubrik om, hvordan du træner dit aftræk Specielt om revolver Det er absolut nødvendigt at skyde dobbeltaction, dvs. at hanen spændes og aftrækket falder ved alene at påvirke aftrækkeren. Denne teknik kræver træning, men efter et par timers træning et par uger i træk vil de fleste være i stand til at skyde ligeså godt med denne teknik som med traditionel single action teknik ofte bedre. Vær opmærksom på, at piben står helt stille, når hammeren falder træn træn træn. Det er vigtigt at det første skud også afgives som dobbeltaction ellers mister du rytmen (og tid). En revolver kan med fordel tunes til kun at kunne skyde dobbeltaction. Lad være med at gøre dette selv. Brug en god bøssemager en som du har tillid til eller har fået anbefalet og helst en, som selv skyder dobbeltaction revolver. Side 20 af 25

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Det Fælles Uddannelseshus. Vil du hjælpe andre med at nå deres mål? Ta en træner- eller hjælpetræneruddannelse. dgi.dk/skydning og skytteunion.

Det Fælles Uddannelseshus. Vil du hjælpe andre med at nå deres mål? Ta en træner- eller hjælpetræneruddannelse. dgi.dk/skydning og skytteunion. Vil du hjælpe andre med at nå deres mål? Ta en træner- eller hjælpetræneruddannelse dgi.dk/skydning og skytteunion.dk DGI Skydning & Dansk Skytte Union uddannelse, september 2014 Udgivet af: DGI Skydning

Læs mere

Instruktionsmanual Luftvåben

Instruktionsmanual Luftvåben Instruktionsmanual Luftvåben VIGTIGT: LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTIONSMANUAL, FØR DU TAGER PRODUK- TET I BRUG 1999 Industrias El Gamo, S.A. 1 2 1. Sigtekorn 2. Munding 3. Løb 4. Visier 5. Manuel sikring

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

15 and 50 M Kombiriffel Reglement

15 and 50 M Kombiriffel Reglement 15 and 50 M Kombiriffel Reglement 1. Om skydningen 15 og 50 M KOMBIRIFFEL REGLEMENT 1.01 Koncept - Under afholdes 15/50 M Kombiriffel-skydninger efter nedenstående regler. 1.02 Formål - Skytten skal i

Læs mere

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Hvordan kan man øve badminton hjemme.

Hvordan kan man øve badminton hjemme. Hvordan kan man øve badminton hjemme. Har I lyst til at øve badminton hjemme, er her lidt inspiration til hvad, der kan foregå i et almindeligt hjem. Det kræver ikke så meget plads, før det er muligt,at

Læs mere

Pistol 25 m. 1. Tilmelding 1.1. Dansk Firmaidrætsforbunds Idræt & Motion kan under særlige forhold begrænse tilmeldingen til DMstævner.

Pistol 25 m. 1. Tilmelding 1.1. Dansk Firmaidrætsforbunds Idræt & Motion kan under særlige forhold begrænse tilmeldingen til DMstævner. 1 Pistol 25 m Opdateret april 2009 Generelle bestemmelser 1. Tilmelding 1.1. Dansk Firmaidrætsforbunds Idræt & Motion kan under særlige forhold begrænse tilmeldingen til DMstævner. 1.2. Deltagerberettigede

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Faglærer-kursus i Udvidet Skydeteknik

Faglærer-kursus i Udvidet Skydeteknik Hærens Operative Kommando KURSUSBESKRIVELSE Hærens Kampskole Kursuskode: Faglærer-kursus i Udvidet Skydeteknik Indledning Formål De danske bidrag til INTOPS og udviklingen af kampeksercitser til disse,

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam Kajak VÅDBOG Version 5. marts 2011 Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak Dette hæfte kan både benyttes af instruktører og roere i begynderundervisningen.

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV 1. UDGAVE, 1. OPLAG NOVEMBER 2014 AUTORISATION Nærværende publikation FSU 902-63 TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv:

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv: At slå hinanden så man får varmen 077 To og to skiftes i til at slå hinanden over det hele. Begynd med din partners fødder, slå grundigt op ad hendes ben og derefter over hele hendes krop. Slå virkelig

Læs mere

Kursusfolder. De Danske Skytteforeninger

Kursusfolder. De Danske Skytteforeninger Kursusfolder De Danske Skytteforeninger 1 KURSUSOVERSIGT 2012 DDS landsplan Side 3 Lederuddannelse (i samarbejde med DGI) Side 5 Undervisning/formidling Side 6 Mentaltræning Side 7 Coaching Side 8 Våbenkonsulenter

Læs mere

SKALLEBØLLESTÆVNE. 13.-15. august 2010. Der er tilmelding via www.skydetid.dk. Nyhed: nu også sommerbiatlon. 25 m, 50m, 200m, 300m og NM-Program.

SKALLEBØLLESTÆVNE. 13.-15. august 2010. Der er tilmelding via www.skydetid.dk. Nyhed: nu også sommerbiatlon. 25 m, 50m, 200m, 300m og NM-Program. SKALLEBØLLESTÆVNE 25 m, 50m, 200m, 300m og NM-Program. Nyhed: nu også sommerbiatlon. Husk tilmelding FØR du går på sommerferie! 13.-15. august 2010 Der er tilmelding via www.skydetid.dk 1 Skallebøllestævnet

Læs mere

Skoleskydning medio august 2013 Dauglykke Skytteforening. Skoleskydning 2013. - Et tilbud til alle 5. Klasserne.

Skoleskydning medio august 2013 Dauglykke Skytteforening. Skoleskydning 2013. - Et tilbud til alle 5. Klasserne. Skoleskydning 2013 - Vind 8.000,00 kr. Til din klasse. - Et tilbud til alle 5. Klasserne. - Den eneste betingelse er, at eleverne danner hold på 4 skytter fra samme klasse. Skytteforeningen sørger for

Læs mere

Pistol 15 m. 1. Tilmeldelse 1.1. Dansk Firmaidrætsforbunds Idræt & Motion kan under særlige forhold begrænse tilmeldingen til DMstævner.

Pistol 15 m. 1. Tilmeldelse 1.1. Dansk Firmaidrætsforbunds Idræt & Motion kan under særlige forhold begrænse tilmeldingen til DMstævner. Pistol 15 m Opdateret august 2009 Generelle bestemmelser 1. Tilmeldelse 1.1. Dansk Firmaidrætsforbunds Idræt & Motion kan under særlige forhold begrænse tilmeldingen til DMstævner. 1.2. Deltagerberettigede

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange).

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange). Vandrende pind & Ugle Her får du grundtræning af hele kroppen. Du får trænet dit kredsløb og din balance og styrket arme, ben, mave og ryg. Dertil trænes en bedre bevægelighed i corpus (mave/ryg regionen).

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV

Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV Powerpauser er ideer til den gode, lille pause. Den gode pause hjælper med at genoprette den mentale energi, som har betydning for, at eleverne kan holde koncentrationen.

Læs mere

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 Pasnings- og positionsøvelse Holdet i overtal er altid i boldbesiddelse. Spillerne skal hele tiden sørge for at holdebolden på egne fødder, Den spiller, der evt.

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji. Indholdsfortegnelse Brugsanvisning Side 2 Brugervejledning Side 3 Din første tur Side 4 Tilpasning af cyklen Side 4 Justering af sadel Side 5 Justering af ryglæn Side 5 Justering af ryglænets stabilitet

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

MANUAL TJEP GN 100 COMPACT Sømpistol

MANUAL TJEP GN 100 COMPACT Sømpistol MANUAL TJEP GN 100 COMPACT Sømpistol,! Advarsel: Inden dette værktøj tages i brug er det vigtigt, at alle der skal betjene værktøjet læser manualen omhyggeligt. Manualen bør opbevares sammen med værktøjet.

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Blindt hækkeløb. 4x100 meter stafet uden arme. Balance bowling

Blindt hækkeløb. 4x100 meter stafet uden arme. Balance bowling Paralympiske Lege Paralympiske Lege (PL) kan bruges som en sjov og alternativ aktivitet for deltagere i alle aldre, dog vil disciplinerne passe bedst fra U-10 spillere og opad. Deltagerne deles op i hold

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

en del ændringer. I modified div. tillades lidt flere ændringer nemlig rekyl dæmper og optisk sigte. I open div. tillades stort set alle ændringer.

en del ændringer. I modified div. tillades lidt flere ændringer nemlig rekyl dæmper og optisk sigte. I open div. tillades stort set alle ændringer. IPSC Da undertegnet først stiftede bekendtskab med dette begreb, krævede det umiddelbart en forklaring. IPSC er en forkortelse af International Practical Shooting Confederation. HVAD ER DET?? Jeg er blevet

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med Kan du slippe fri? Håndjern i reb Sammenhold og samarbejde går hånd i hånd i denne øvelse, hvor deltagerne to og to bliver bundet sammen med håndjern af knobreb - og så skal de forsøge at slippe fri af

Læs mere

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji. - 1 - Indholdsfortegnelse Brugsanvisning 3 Brugervejledning 4 Før du kører ud på din første tur 4 Din første tur 5 Tilpasning af din cykel 6 Justering af sadel 6 Lås 6 Justering af styr 7 Håndbremse og

Læs mere

2. kreds omfattede Gundsølille, St. Valby, Li. Valby, Vederlev, Ågerup, Herringløse, Hvedstrup, Østrup, Tågerup og Gerdrup.

2. kreds omfattede Gundsølille, St. Valby, Li. Valby, Vederlev, Ågerup, Herringløse, Hvedstrup, Østrup, Tågerup og Gerdrup. Foreningen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Starten... 3 Skydning er vel ikke så svær?... 4 Lidt om Gundsølille Skytteforening's mål og aktiviteter... 5 Lidt om vores faciliteter... 5 Øvrige

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

Compound grundteknik

Compound grundteknik 1 Af: Ole Gammelgaard og Henrik Toft Compound grundteknik Bemærk inden gennemgangen: BEGYNDEREN SKAL ALTID FØLGE INSTRUKTIONERNE I TRÆNERHÅNDBOGEN FØRST. Nedenfor findes der enten forslag (forsl.) til

Læs mere

www.nikkostirling.com

www.nikkostirling.com www.nikkostirling.com DK Låsering Objektiv Parallaksejustering Sigterør Hætte til stilleskrue Højdejustering Sidejustering Forstørrelsesjustering Belysning Okular Ring til hurtig fokusering 40 Tillykke

Læs mere

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store

Læs mere

Forflytningskompendium

Forflytningskompendium Forflytningskompendium Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer at holde sig oprejst

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Pistol. Indbydelse DM udendørs 2015. alle klassegrupper. 25 meter Standard, Fin- og grov

Pistol. Indbydelse DM udendørs 2015. alle klassegrupper. 25 meter Standard, Fin- og grov Indbydelse DM udendørs 2015 Pistol alle klassegrupper 25 meter Standard, Fin- og grov DGI Vingsted Skovvej 1 7182 Bredsten Tlf. 7940 4040 CVR: 4001 1218 info@dgi.dk www.dgi.dk Konkurrencer Pistol: D. 12.-13.

Læs mere

Trampolin (396 cm) Maksimal belastning : 150 kg. Anbefalet alder: fra 6 år

Trampolin (396 cm) Maksimal belastning : 150 kg. Anbefalet alder: fra 6 år Brugsanvisning for TRAMPOLIN Trampolin (396 cm) Maksimal belastning : 150 kg Anbefalet alder: fra 6 år INDLEDNING Før trampolinen tages i brug, skal De læse denne brugsanvisning grundigt igennem. Som ved

Læs mere

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Links Brydeskole brydning for børn Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Databaser med lege: FDF legedatabasen www.fdf.dk Legepatrulje www.legepatruljen.dk/lege Instruktionshæfte udarbejdet af: Palle Nielsen,

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

DE DANSKE SKYTTEFORENINGER

DE DANSKE SKYTTEFORENINGER DE DANSKE SKYTTEFORENINGER Sikkerhedsbestemmelser for skydning under De Danske Skytteforeninger 1/16 OKTOBER 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 Almindelige bestemmelser 3 KAPITEL 2 Sikkerhedsbestemmelser

Læs mere

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen.

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Sekundære muskelgrupper : Indad-/udadførere, armstrækkere og bøjere, nakke og skuldermuskler, brystmuskler.

Læs mere

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse. Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i

Læs mere

- Forestå landsdækkende skydninger, indendørs såvel som udendørs. - være afdelingerne/lokalafdelingerne behjælpelig i sager vedrørende skydninger.

- Forestå landsdækkende skydninger, indendørs såvel som udendørs. - være afdelingerne/lokalafdelingerne behjælpelig i sager vedrørende skydninger. Skydeudvalget Håndbog Afsnit : 14.0. Skydeudvalget Dato: 9. juni 2008 Side: Skydeudvalgets formand vælges af repræsentantskabet og indtræder som medlem af dette samt i forretningsudvalget. Valget gælder

Læs mere

Kursus 1 topreb og bouldering. Kursusstandard for Kursus 1 topreb og bouldering. Kursusstandarden består af tre dele:

Kursus 1 topreb og bouldering. Kursusstandard for Kursus 1 topreb og bouldering. Kursusstandarden består af tre dele: Kursusstandard for Kursus 1 topreb og bouldering Kursusstandarden består af tre dele: Formalia regler for administration af Dansk Klatreforbunds kursus 1. Kursets indhold beskriver de elementer, der som

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Træningsprogram Programtitel: Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Udarbejdet af: Behandler: Regionshospitalet Horsens Sundvej 30 8700 Horsens Tlf. 79274700 Fysioterapien Bemærkninger: Programmet

Læs mere

Er dit arbejde farligt? KROP FYSIK. Skærmarbejde

Er dit arbejde farligt? KROP FYSIK. Skærmarbejde Er dit arbejde farligt? KROP & FYSIK Skærmarbejde 1 Vi sidder der bag skærmen Hvem sidder der bag skærmen? spurgte Jeppe Aakjær i 1905 i sangen om Jens Vejmand. Jeppe Aakjær tænkte selvfølgelig ikke på

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Word-5: Tabeller og hængende indrykning

Word-5: Tabeller og hængende indrykning Word-5: Tabeller og hængende indrykning Tabel-funktionen i Word laver en slags skemaer. Word er jo et amerikansk program og på deres sprog hedder skema: table. Det er nok sådan udtrykket er opstået, da

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er

Læs mere

spil gigten af banen undgå skader

spil gigten af banen undgå skader spil gigten af banen undgå skader hjælp de unge spillere med at undgå skader 2 Alvorlige skader i knæ- og ankelled hænger ofte sammen med et aktivt fodboldliv. Det gælder for såvel bredde- og elitefodbold

Læs mere

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent CRAWL Fra Plask&Leg til Talent Lidt om mig Træner siden 1993 - Kolding, S68 Hjørring, Roskilde Svømning, Hovedstadens Svømmeklub - Fra svømmeskole, via årgangssvømning til at blive cheftræner Uddannelsesmæssige

Læs mere

BORDTENNIS INTERNATIONALE SPILLEREGLER MED TILLÆG UDARBEJDET AF BTE-BORDTENNISEXPERTERNE

BORDTENNIS INTERNATIONALE SPILLEREGLER MED TILLÆG UDARBEJDET AF BTE-BORDTENNISEXPERTERNE BORDTENNIS INTERNATIONALE SPILLEREGLER MED TILLÆG UDARBEJDET AF BTE-BORDTENNISEXPERTERNE 30. MAJ 2002 2 TILLÆG TIL DE INTERNATIONALE SPILLEREGLER OMFATTER: 2.11.1. a) og b) ET SÆT 2.13.3. a) og b) VALG

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Læs her hvordan du tager gåturen nogle skridt videre og gør den til motion, der sagtens kan konkurrere med løb. Af Line Felholt, december 2012 03 Gå dig i form

Læs mere

Eksamensangst, farvel og tak!

Eksamensangst, farvel og tak! Eksamensangst, farvel og tak! Eksamensangst eller præstationsangst har eksisteret siden mennesket første gang skulle stå på et forhøjning foran andre. De fleste studerende accepterer bare at eksamensangst

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

MS I DAGLIGDAGEN. www.almirall.com. Solutions with you in mind

MS I DAGLIGDAGEN. www.almirall.com. Solutions with you in mind MS I DAGLIGDAGEN www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION 1. Anbefalinger omkring at tage tøj på Vi foreslår, at du husker de følgende anbefalinger, hvis du lider af fremskredne

Læs mere