Forvaltningsplan. for. Nationalparken. Nordøstgrønland T U R I S M E. Udarbejdet af arbejdsgruppen for udvikling af turisme i Nationalparken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forvaltningsplan. for. Nationalparken. Nordøstgrønland T U R I S M E. Udarbejdet af arbejdsgruppen for udvikling af turisme i Nationalparken"

Transkript

1 U d k a s t Forvaltningsplan for Nationalparken i Nordøstgrønland T U R I S M E Udarbejdet af arbejdsgruppen for udvikling af turisme i Nationalparken 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfatning Den tredelte bæredygtighed Turisme i Nationalparken Krydstogtsturisme Ekspeditionsturisme Infrastruktur i Nationalparken i turismeperspektiv Luftvejen Søvejen Over land Fremtidens infrastruktur i Nationalparken i turismeperspektiv Ittoqqortoormiit Porten til Nationalparken Netværk af STOL-baner Havneanlæg Sæson for turisme i Nationalparken/MAB-området Turismeformer Oprydningskampagne Anbefalinger for udvikling af turisme i Nationalparken Litteratur Bilag 1: Idékatalog over turistprodukter i Nationalparken Bilag 2: Attraktioner i Nationalparken Bilag 3: Særligt sårbare områder Bilag 4: Nationalparkens status, geografi og historie (skal ikke med her, men i den generelle beskrivelse af Nationalparken) Bilag 5: Nuværende aktiviteter i Nationalparken

3 1. Indledning Denne delrapport om mulighederne for udvikling af kvalitetsturisme i Nationalparken er opfyldelse af delmål 3 i oplægget til Strategiplan for Nationalparken / Biosfære området i Nord- og Østgrønland. Arbejdet er udført i en arbejdsgruppe under ledelse af Erhvervsdirektoratet og med deltagelse fra Direktoratet for Miljø og Natur, Ittoqqortoormiit Kommunea og Greenland Tourism (i dag Grønlands Turist- og Erhvervsråd, herefter forkortet GTE). Gruppen gennemførte i august 2004 en besøgsrejse i Nationalparken og til Ittoqqortoormiit og afholdt herunder møder med kommunen og et borgermøde. Både hos kommunen og blandt borgerne var der stor interesse for udvikling af turisme i Nationalparken. I august 2006 blev der gennemført en kortere besøgsrejse for nye medlemmer af arbejdsgruppen og medlemmer af arbejdsgruppen for infrastruktur. Der blev ligeledes afholdt møde med kommunen, men et borgermøde måtte aflyses pga. lille fremmøde. Gruppen takker de mange personer i Ittoqqortoormiit Kommunea, Dansk Polarcenter og dets logistikafdeling i Nerlerit Inaat, Zackenberg, Daneborg og ikke mindst piloterne på den islandske TwinOtter og helikopteren fra [?], der har medvirket til at gøre de to rejser mulige. I afsnit 2 er der en sammenfatning af turismen i Nationalparken og de anbefalinger, arbejdsgruppen fremlægger. I afsnit 3 er de bæredygtighedsprincipper, der bør ligge til grund for udvikling af turisme i nationalparken, beskrevet. Der er endvidere et resume af GTE s strategi- og handlingsplan for udvikling af bæredygtig turisme. I afsnit 4 er der en beskrivelse og talmæssigt dokumentation for den hidtidige turisme u nationalparken frem til i dag. I afsnit 5 følger en beskrivelse af infrastrukturen i Nationalparken set ud fra et turismemæssigt synspunkt og i forlængelse heraf i afsnit 6 en beskrivelse af den fremtidige infrastruktur, arbejdsgruppen anbefaler ud fra et turismeperspektiv. 3

4 I afsnit 7 beskrives arbejdsgruppens forslag til den fremtidige turismeudvikling og endelig er de konkrete anbefalinger samlet i afsnit 8. I bilag 1 og 2 er der forslag til turistprodukter i Nationalparken henholdsvis relevante attraktioner. I bilag 3 er der en oversigt over særligt sårbare områder i forhold til turisme.. 4

5 2. Sammenfatning Der har gennem årene foregået bl.a. ekspeditionsturisme i Nationalparken, men også uofficiel og ureguleret turisme organiseret fra f.eks. Island eller Danmark. Der har endvidere være tale om stigende krydstogtturisme1, 2hvor myndighederne kun i et vist omfang har haft kendskab til, hvor krydstogtskibene satte passagerer i land, og om disse havde kendskab til f.eks. reglerne om kulturlandskaber ved gamle fangsthytter. Samfundsøkonomisk har Grønland og Ittoqqortoormiit tidligere kun i meget begrænset omfang haft gavn af denne form for turisme samtidig med, at det ikke er acceptabelt, at myndigheder i Grønland reelt ikke har haft overblik over de turismemæssige aktiviteter, der er foregået i Nationalparken. Formålet med udvikling af kvalitetsturisme i Nationalparken er naturligvis at udnytte det turismemæssige potentiale i den unikke nationalpark til gavn for Grønland og specielt Ittoqqortoormiit. Arbejdsgruppen har konkluderet, at der er betydeligt potentiale for at udvikle eksklusiv turisme i specielt Nationalparkens sydlige del op til 75 o N Danmarkshavn. Turisme i Nationalparken skal være bæredygtig også i forhold til det samfundsøkonomisk udbytte for Ittoqqortoormiit. Turismen skal udvikles, så den værner om de natur- og kulturværdier, der findes i Nationalparken. Der kan blive tale om mange former for turisme, der imidlertid alle vil have karakter af eksklusiv turisme i og med at mulighederne for antallet af turister er begrænset, når man ser bort fra krydstogtturisme. Der vil blive tale om relativ dyre turismeprodukter, hvilket i sig selv vil begrænse antallet, men til gengæld også skabe mulighed for national og lokal indtjening. Udviklingen af turisme i Nationalparken er naturligvis under lagt forvaltningsplanen. Udviklingsmulighederne hænger nøje sammen med bl.a. resultaterne af hyttearbejdsgruppen og udviklingen af infrastrukturen. Udover krydstogtturisme er der mulighed for mange andre former for turisme: Soft ekspeditionsturisme, bjergbestigning, hundeslæde-, ski og kajakture, besøg med TwinOtter på udvalgte steder, fotosafarier, eller ture med udgangspunkt i 1 Landsstyret forventer at forelægge lovforslag herom i på forårssamlingen i

6 Nationalparkområdets historie eller fauna eller geologi, besøg på Zackenberg, evt. Daneborg, og evt. fremtidige miner. De fleste problemer og udfordringer med turisme i Nationalparken gælder også for Kangertittivaq/Scoresbyfjorden. Den fremtidige turismeudvikling bør være til gavn for Ittoqqortoormiit Kommunea. Det vil være naturligt, at indfaldsporten til Nationalparken, Scorebysund Land og hele fjordområdet bliver en lufthavn ved Ittoqqortoormiit og ikke en isoleret lufthavn som Nerlerit Inaat/Constable Pynt. En flytning af lufthavnen til bynær placering vil give meget bedre muligheder for at inddrage lokalbefolkningen i turismeudviklingen og vil samtidig åbne mulighed for endagsturisme, som det kendes i Ammassalik Kommunea. Der er herunder peget på behov for indførelse af bestemmelse om lokale observatører på krydstogtskibene21. Det bør overvejes at skabe mulighed for at tildele koncessioner/eneret til bestemte aktiviteter i Nationalparken, hvilket kan være en betingelse for rentabel drift. Landsstyret vil foretage en generel vurdering af fordele og ulemper ved koncessionering2. 2 På Landsstingets efterårssamling 2007 vil der være 2. behandling af et medlemsforslag om at indføre mulighed for koncessionering/eneret til f.eks. fiskeelve eller landområder til turismeformål. 6

7 3. Den tredelte bæredygtighed I Greenland Tourisms strategiplan Tre vigtige år Oplæg til strategi og handling for turismen i Grønland står der: Grønlands natur og kultur er enestående og udgør i sig selv landets vigtigste attraktion. Turismen skal udvikles i balance med naturen og kulturarven, så vores børn vil få mindst de samme muligheder, som vi fik af vores forældre. Kommentar [JAMA1]: GTE forelægger i løbet af foråret 2007 en ny flerårigt strategiplan, som bør anvendes til at opdatere dette afsnit. Vejen til en forsvarlig udvikling af turismen forudsætter stabil samfundsmæssig udvikling. Turisme skal forankres på alle niveauer nationalt, regionalt og lokalt for at være bæredygtig. Der er tre elementer i begrebet bæredygtig: Miljømæssig bæredygtighed, Økonomisk bæredygtighed og Social/kulturel bæredygtighed En bæredygtig turismeudvikling i Nationalparken vil derfor blive vurderet i forhold til hvor succesfuldt den formår at forholde sig til: Miljømæssig bæredygtighed vedrører den miljømæssige påvirkning af naturen i form af nedslidning, forurening, dyrelivet m.v. og påvirkningen af det visuelle miljø i form af nybygninger, etablering af anlæg, ændring af eksisterende bygninger og anlæg m.v. Økonomisk bæredygtighed drejer sig om, hvordan turismeudviklingen i området positivt indvirker på både lokaløkonomien og landsøkonomien og at sikre lokalsamfundet en reel alternativ indkomstkilde gennem turisme Social/kulturel bæredygtighed vedrører inddragelse af lokalbefolkningen - i dette tilfælde fra Ittoqqortoormiit Kommunea - i turismeudviklingen og hensyn og tilpasning til øvrige brugergrupper som forskere, fangere, Sirius o.a. 3 GTE forelægger i løbet af foråret 2007 forslag til ny flerårig strategi- og handlingsplan. 7

8 4. Turisme i Nationalparken Turisme i Nordøstgrønland er af nyere dato. Frem til slutningen af 1900-tallet er der kun få eksempler på egentlige turister, og disse har typisk besøgt området i forbindelse med sportsekspeditioner og i sjældnere tilfælde i eget skib eller sejlbåd. 4.1 Krydstogtsturisme Der har siden slutningen af 1990 erne været krydstogtsturisme i Nationalparken. I dag udgør krydstogtsturister den største enkeltgruppe af besøgende i Nationalparken (848 personer svarende til 69% af samtlige besøgende i 2005), fulgt af forskningsekspeditioner (26% i 2005) og sportsekspeditioner (5% i 2005). Krydstogtsskibe, der ønsker at besejle eller anløbe Nationalparken skal søge om tilladelse, og herunder beskrive den planlagte rute, evt. landgangssteder samt oplyse antallet af passagerer. I forbindelse med tilladelser gives der grundige, skriftlige instruktioner i forhold til særligt følsomme områder, og hvor det ikke er tilladt at sejle. Der findes desuden særlige skærpede regler for færdsel i bestemte situationer og på særlige steder, f.eks. nær hvalrossers landgangspladser, fuglefjelde, fældende gæs m.v. Kommentar [JAMA2]: Hele afsnittet skal opdateres med tal Alle skibe skal melde deres position hver 6. time til Grønlands Kommando (GLK). For skibe der ikke er udstyret med en automatisk satellitovervågning, betyder det at de manuelt skal melde position. GLK har noteret, at i tilfælde af dårlig radiodækning er der flere krydstogtsskibe, der vælger at springe en melding over, frem for at blive ved med at forsøge. Da GLK rutinemæssigt opstarter eftersøgningsprocedure allerede en time efter manglende positionsmelding, kan dette medføre et betydeligt og unødvendigt ressourceforbrug. Der sker ofte afvigelser fra de anmeldte ruter. Som oftest pga. is og vejr. Disse afvigelser kan ikke undgås, men de kan skabe problemer i forhold til landgang på steder, hvor der ikke er givet tilladelse. Det er et problem, at sådanne ændringer af sejlruter ikke meldes til skibspositionssystemet Greenpos. Der er normalt heller ingen kontakt til lokale myndigheder. Når skibene har gennemført årets togter skal de afrapportere til DPC/DMN. Denne afrapportering er i dag mangelfuld og kvalitetsmæssigt meget uensartet. Dette skyldes bl.a., at der ikke findes et standardiseret afrapporteringsskema, og at det ikke er fastlagt, hvilke informationer skibene skal afgive. De skibe, der sejler i Nationalparken er stort set alle ekspeditionskrydstogtsskibe eller private specialyachts. Krydstogtskibene er relativ små med typisk passagerer. 8

9 Skibenes ruter starter oftest ved Danmarkshavn i nord og går gennem den sydligste del af parken til Ittoqqortoormiit. I figur 1 ses, at der efter 2002 har været en meget stor vækst i antallet af krydstogter i Nationalparken. Udviklingen hænger i et vist omfang sammen med udviklingen af krydstogtturismen ved Svalbard, idet der gennem de sidste ca. 10 år er sket det, at en del af operatørerne i Svalbard-turismen satser på transarktiske sejladser, hvor Svalbard kombineres med Nordøstgrønland og Island. Figur 1: Antal krydstogtskibe i Nationalparken Kilde: DMN Figur 2 viser, at antallet af krydstogtspassagerer, der kommer i Nationalparken naturligt er forøget betydeligt med det stigende antal skibe. Det har også smittet af på det antal, der besøger Ittoqqortoormiit. Det har både betydet en væsentlig forbedret indtjening for lokale i Ittoqqortoormiit og for Landskassen i form af krydstogtpassagerafgifter 4 Passagerer på ekspeditionskrydstogter er normalt meget berejste. De vælger bevidst de destinationer og regioner, de besøger. De er typisk meget miljøbeviste og for de flestes vedkommende er det naturen, der er hovedattraktionen. Hovedparten er tyskere, englænderne, hollændere og amerikanere. De er oftest midaldrende og med en højere husstandsindkomst end gennemsnittet. Figur 2: Antal krydstogtpassager i Nationalparken Kilde: DMN 4 Krydstogtpassagerafgiften afløste fra 2003 den normale havneafgift og blev fra 2006 hævet fra 300 kr./pax til 450 kr/pax. 9

10 Figur 2: Antal krydstogtpassager i Nationalparken I dag køber stort set alle krydstogtskibene et pakkearrangement, når de kommer til Ittoqqortoormiit. Det betyder, at turistkontoret i praksis er med til at bestemme tidspunktet for anløb af byen og via pakkearrangementet kan styre krydstogtturisternes færdsel rundt i byen. Den direkte kontakt mellem turistkontoret og de forskellige operatører har lokalt vendt stemningen fra negativ til overvejende positiv samtidig med, at flere lokale i dag har direkte indtjening på krydstogtsturismen. Tidligere var der hos en del af borgerne en vis uvilje mod krydstogtturister, der ikke købte noget og dermed ikke bidrog til lokaløkonomien. Denne ændrede holdning må betegnes som en succeshistorie i forhold til muligheden for fortsat udvikling af turismen i byen, fjorden og Nationalparken. Den positive holdning gælder dog ikke alle steder i Nationalparken. Der er et problem med uautoriserede anløb ved de militære installationer som fx Daneborg. Dette er en uholdbar situation, der kræver bedre informationer om meldepligt til skibene, samt om regler for adgang til militære anlæg. Fremover bør restriktioner og regler i tilladelserne også omfatte de militære anlæg. På den anden side vil mulighed for besøg på fx Daneborg være et interessant turismeprodukt. Men det er naturligvis op til militæret at afgøre, hvorvidt dette kan tillades i praksis. Sammen med Zackenberg og hvalrosserne på Sandøen udgør Daneborg de mest interessante steder for turister i Nationalparken. 4.2 Ekspeditionsturisme Ekspeditionsturisme i Nationalparken består hovedsageligt af sportsekspeditioner, der enten kan have en bestemt lokalitet eller udførelse af en bestemt aktivitet som tema. Et eksempel er Nordøstgrønlands Kompagni Nanok s ekspeditioner, som har til formål at registrere og istandsætte gamle fangsthytter. Men ellers er der typisk tale om ekstremsport eller populærvidenskabelige ekspeditioner. Siden år 1990 har antallet af sportsekspeditioner ligget nogenlunde stabilt omkring ca. 10 ekspeditioner om året bortset fra 2000 med ikke mindre end 18 ekspeditioner se figur 3. 10

11 Antallet af personer har naturligt sammenhæng med antallet af ekspeditioner og har i perioden ligget på personer se figur 4, dog med 120 personer på de 18 ekspeditioner i Ekspeditionsturisterne har mange lighedstræk med krydstogtspassagererne. De har typisk rejst meget, er fra Europa eller Nordamerika, er typisk omkring 40 år og lidt flere end halvdelen er mænd. Figur 3: Antal sportsekspeditioner i Nationalparken i udvalgte år. Antallet af ekspeditioner i Nationalparken begrænses formentlig af det forhold, at der senest 3 måneder før ankomst skal ansøges om tilladelse til at besøge Nationalparken. Derfor er der stadig flest turister syd for parken. Problemet med ansøgningsfristen kan løses ved, at der indføres specielle, stående tilladelser til lokale turismeaktører til at medtage turister i Nationalparken. Der skal naturligvis indføres et regelsæt for sådanne tilladelser, herunder om evt. inddragelse af tilladelserne. (DPC er i færd med at undersøge de forsikringsmæssige aspekter ved sådanne tilladelser.) 11

12 5. Infrastruktur i Nationalparken i turismeperspektiv Indfaldsvejene til Nationalparken kan opdeles i tre kategorier: luftvejen, søvejen og over land. 5.1 Luftvejen Det er i første omgang de bemandede stationer med tilhørende landingsbane der er af interesse, og sekundært de ubemandede baner til STOL-fly (Short Take-off and Landing) som TwinOtter en (TWO). De bemandede stationer med tilhørende landingsbane kan opdeles i helårsåbne og sommeråbne. Landingsbanerne er fra syd: Navn Bemanding Længde Operatør Nerlerit Inaat/ Helår 1000 m GLV Constable Pynt Mestersvig Helår 1800 m Forsvaret Ella Ø Sommer STOL Forsvaret Daneborg Helår STOL Forsvaret Zackenberg Sommer STOL DPC Danmarkshavn Helår STOL TeleGreenland Station Nord Helår 1700 m Forsvaret Tabel 1: Bemandede landingsbaner i Nordøstgrønland Øvrige baner Ved Brønlund Hus og Kap Harald Motke findes der ubemandede grusbaner der kan tage større fly. Derudover er der ved en række af SIRIUS depoter STOL-baner og om vinteren er det muligt for TWO at lande på isen med ski de fleste steder i Nationalparken og i Scoresbysund Fjordsystem.. Ligeledes er der fire STOL-baner i Scoresbysund fjordsystemet, på hhv. Milne Land, ved Ankervig, ved Myggbukta og ved Storesten. Muligheden for at anvende STOL-baner og lande på havisen kan vise sig særdeles vigtig i forbindelse med turisme, idet det åbner mulighed for sightseeingprægede rundture for pengestærke - turister, hvor en række lokaliteter besøges i løbet af kort tid. 12

13 5.2 Søvejen Med sin vidt forgrenede kyststrækning og de stadig mindre mængder af is er søvejen en oplagt måde at komme ind i Nationalparken. Der er mange gode naturhavne, ikke mindst i Nationalparkens sydlige del. Men der er ikke i Nationalparken nogen form for havneanlæg, der kan modtage større skibe, så al landgang må ske med mindre både. Lokale turismeaktører kan anvende mindre både til ture til eller i Nationalparken. Men en sådan trafik vil også kræve kontrol med landgangssteder. Kontrol med hvilke skibe og både, der anløber Nationalparken, er vanskelig. SIRIUS patruljerer kun en meget begrænset del af Nationalparken syd for Daneborg med skib og oftest i forbindelse med udlægning af depoter. U dover krydstogtskibene er der i dag ingen organiseret transport af turister via søvejen i nationalparken. Det reducerede islæg har været medvirkende til at gøre denne udvikling mulig. 5.3 Over land Adgang til Nationalparken over land sker i dag primært fra Parkens sydlige grænse. Ekspeditioner over indlandsisen vælger oftest at krydse med udgangspunkt i Isortoq i Ammassalik Kommunes og starter eller slutter derfor ikke i Nationalparken. Nationalparken grænser op mod Qaanaaq Kommunea så langt mod nord, at kun turisme af ekspeditionskarakter færdes i disse områder. Det er langt fra hvert år at sådanne ekspeditioner bliver gennemført. Fra syd er det derimod langt simplere at komme til Nationalparken over land. Ittoqqortoormiit Kommunea grænser op til den sydlige del af Parken, og byen ligger ikke mere end 1-2 dages slæderejse fra Nationalparken. Næsten årligt tager lokale fangere fra Ittoqqortoormiit på jagt i Nationalparken, hvorimod den stadig ekspanderende slædeturisme i kommunen endnu kun i begrænset omfang når op i Nationalparken. Om sommeren er det ligeledes muligt at vandre ind i Nationalparken. Alle turisme grupper har hidtil valgt at starte fra et udgangspunkt inde i Nationalparken, hvortil de er blevet transporteret primært med fly og sekundært med skib. En del vandre grupper vælger hvert år at vandre i området omkring Kangertittivaq/Scoresbyfjorden, hvor de i dag primært transporteres ind med skib eller starter fra Constable Pynt med fly. 13

14 6. Fremtidens infrastruktur i Nationalparken i turismeperspektiv Udviklingen af den fremtidige infrastruktur vil primært dreje sig om adgangsmulighederne via søvejen og luftvejen. 6.1 Ittoqqortoormiit Porten til Nationalparken Det vil være en fordel kun at have én indfaldsport til Ittoqqortoormiit og Nationalparken. Det bør være en bynær lufthavn ved Ittoqqortoormiit i stedet for den nuværende ved Nerlerit Nunaat/Constable Pynt. En bynær lufthavn vil give betydelig bedre muligheder for udvikling af turismen både i Kangertittivaq/Scoresbyfjorden og Nationalparken, og give mulighed for endagsturister fra Island, som det kendes fra Tasiilaq/Kulusuk. Det vil styrke den lokale forankring og beskæftigelsesmuligheder. En bynær lufthavn vil fjerne behovet for helikopterforbindelse mellem by og lufthavn og naturligvis billiggøre både turisters og lokalbefolkningens rejse r til og fra området. I forbindelse med en bynær lufthavn bør der etableres servicefunktioner, som turister, ekspeditioner og videnskabsfolk såvel som for logistisk personel har behov for før og efter deres ophold i Nationalparken og fjordsystemet. Det vil sige hotel og anden indkvartering, restaurant, butik med salg og udlejning af ekspeditionsgrej, souvenirbutik, informationscenter, udbud af kurser etc. Ud over det faste personel tilknyttet lufthavnen, vil der altså blive mulighed for en række funktioner og arbejdspladser med opgaver, der ikke direkte vedrører selve beflyvningen. Det drejer sig om personale ved lufthavnen, hvor der i dag kun er få lokale beskæftiget ved Nerlerit Nunaat/Constable Pynt) observatører på krydstogtskibe og turistguides, logistikpersonel, personale på hotel, restaurant, kiosk mv., formentlig hel- og deltidsarbejdspladser, der kan vokse med stigende krydstogt- og anden turisme. Hvis Hjemmestyret overtager patruljering og overvågningen fra Sirius i den sydlige del af Nationalparken vil der blive tale om mulighed for yderligere lokal beskæftigelse på op mod 10 personer. Al flyvning5 til og fra Nationalparken - bortset fra forsvarets flyvninger til Station Nord - bør altså foregå via Ittoqqortoormiit og derfra videre ind i Nationalparken med STOL-fly eller helikoptere. 6 Her tænkes særligt på forskere på Zackenberg, telemandskab på Danmarkshavn og miltært personel på Daneborg, Ella Ø og Mestersvig. 14

15 6.2 Netværk af STOL-baner For at varetage såvel Nationalparkens status og i forhold til Biosfære zoneringen, vil det optimale være at udvælge et begrænset række landingsbaner i selve Nationalparken, hvortil turister og sportsekspeditioner kan blive transporteret. Videnskabelige ekspeditioner kan naturligvis have behov for transport til særlige lokaliteter. For den egentlige turisme og sportsekspeditioner kan der udpeges lokaliteter, der kan være udgangspunkter for henholdsvis sommer- og vinterturisme. Eksempelvis Krumme Langsø til sommervandringer, og Myggbukta på Hold With Hope som udgangspunkt for vinterturisme. I bilag 1 er der en nærmere opremsning af relevante steder. STOL-banerne på Ella Ø, Daneborg, Danmarkshavn og Zackenberg anbefales opretholdt og kan efter nærmere aftale med henholdsvis Grønlands Kommando, Tele og DPC muligvis i et vist omfang benyttes til specialturisme og forskergrupper. I forbindelse med kommende råstofefterforskning i området vil der sandsynligvis blive anlagt nye midlertidige baner. I forbindelse med disse anlæg, må STOL-netværket revideres, og der skal for hver enkelt bane laves en plan for enten overtagelse og fremtidig brug eller for fuld retablering af naturområdet. 6.3 Havneanlæg Som beskrevet foran er det overvejende krydstogtsskibe, der i dag benytter søvejen i forbindelse med turisme i Nationalparken. Det betyder, at søvejen er et område, hvor infrastrukturen bør udvikles. Udover den bynære lufthavn, bør der etableres et mindre havneanlæg i Ittoqqortoormiit. Ittoqqortoormiit Kommunea arbejder i dag for at få anlagt en lufthavn ved Storesten ganske få kilometer fra Ittoqqortoormiit by. Mellem Ittoqqortoormiit by og Storesten er der to naturhavne, Amdrup Havn og Fox Havn. For at etablere en vejforbindelse fra Ittoqqortoormiit til Storesten må der bygges en dæmning og en mindre bro over mundingen af Amdrup Havn. Bliver dette en realitet, er der samtidig skabt mulighed for en perfekt havn, der kan bruges i forbindelse med søværts adgang til Nationalparken. Søvejen til Nationalparken kan være et alternativ til luftvejen om sommeren. Mindre skibe eksempelvis 45 fods motorbåde - vil på få timer kunne nå op i Nationalparken. De vil kunne yde logistisk støtte til ekspeditioner i form af proviant og materiel transport, og de vil kunne arrangere krydstogter for mindre grupper af turister og transportere vandre- og klatregrupper. Det vil være nødvendigt at etablere brændstofdepoter, skibene 15

16 kan støtte sig til. Eksempelvis er Noret ved Mestersvig en god naturhavn og et oplagt sted at landsætte og hente turister. En lufthavn og et havneanlæg i Ittoqqortoormiit vil åbne mulighed for og er en betingelse for - udvikling af turisme i forøget målestok i Nationalparken og Ittoqqortoormiit samt i fjordsystemet. Mindre krydstogtsskibe vil kunne skifte passagerer i Ittoqqortoormiit. Der vil blive meget bedre muligheder for at involvere lokalbefolkningen i turisme og skabe mulighed for indtjening og beskæftigelse lokalt og dermed også skatteindtægter - ved overnatningsfaciliteter, salg af souvenirs, tur- og andre oplevelsesprodukter. De turismeprodukter og former, der udvikles i Nationalparken må naturligvis tage hensyn til den overordnede forvaltningsplan, derunder fredede områder, kulturlandskaber, dyrelivet, lokalbefolkningens jagt, forskningsaktiviteter, mineralefterforskning og virksomhed samt SIRIUS s aktiviteter. 6.4 Sæson for turisme i Nationalparken/MAB-området Højsæson for turisme vil være juli september om sommeren og marts maj om vinteren. Naturens sårbarhed afhænger i høj grad af årstiden. Fra december til maj er området dækket af sne, der i høj grad beskytter landområderne. I denne periode er der heller ikke fouragerings- og ynglepladser. I sommermånederne er jordoverfladen derimod ubeskyttet i langt højere grad. Jorden er sårbar efter frosten forsvinder, kulturskatte ligger blottet og en lang række dyr har etableret yngle- og fourageringspladser. Som udgangspunkt bør der om sommeren derfor ikke være turisme eller anden aktivitet ved unikke fourageringspladser, hvor attraktive disse end må forekomme for turister. Enkelte lokaliteter som eksempelvis Sandøen i Young Sund hvor der sommeren igennem er landgangsplads for 20 til 60 hvalrosser; Daneborg, hvor Østgrønlands største Edderfuglekoloni holder til; Myggbukta, hvor de kortnæbbede gæs taber svingfjerene bør efter biologernes nærmere anvisninger ikke besøges i dele eller hele året. Derimod er der en række mindre sårbare steder, der kan besøges flittigt, uden at dette i særlig grad vil have skadelig indvirkning på miljøet. På Svalbard har der været identificeret lokaliteter af sammenlignelig miljø- og kulturmæssig værdi, hvor en lokalitet er blevet lukket for offentligheden, mens den anden er blevet åbnet for en begrænset turisme. Sammenligning mellem status på sådanne to lokaliteter kan udover at give turisterne enestående oplevelser give forvalterne vigtige data til en fremtidig forvaltning. 16

17 6.5 Turismeformer På grund af den vanskelige tilgængelighed til Nationalparken og de særlige beskyttelseskrav, der er nødvendige, bør turismestrategien for området koncentreres om få turismeformer, der medfører mindst mulig påvirkning af natur og dyreliv og samtidig giver flest mulige indtægter til lokalsamfundet og landskassen. Der kan peges på følgende turismeformer, der umiddelbart vil kunne leve op til kravene, forudsat der er den nødvendige kontrol: Krydstogtsturisme Fotosafarier Ekspeditionsturisme Flyvninger med TWO eller helikopter Adventure-turisme (kajak, klatring mv.) Besøg på Zackenberg og Daneborg7 Besøg ved eventuelle miner 7 Udviklingen af turismen bør foregå sideløbende med en kompetenceudvikling af guider og lokale turismeoperatører i Ittoqqortoormiit. Bortset fra krydstogtsturismen fordrer de forskellige turismeformer indkvarteringsmulighederne af forskellig standard på udvalgte lokaliteter. Der bør som minimum skabes mulighed for at etablere 2-4 lodges/hytter af høj kvalitet, gerne med udgangspunkt i de eksisterende stationer. Sådanne lodges vil kunne danne basis for eksklusiv turisme med fokus på områdets natur- og kulturhistoriske værdier. Hvis private skal stå for opførelse af sådanne lodges kan det være nødvendigt med indførelse af den omtalte mulige lovgivning om koncessioner/eneret. I bilag 1 er der et idékatalog over turismeprodukter i Nationalparken. I bilag 2 er der en oversigt over turistattraktioner i Nationalparken opdelt på sommer og vinter. 7 I Nordsverige kendes eksempler på, at private firmaer er oprettet specielt til at vise turister rundt på forksningsstationer (Esrange rumforskningsinstitution).i Kiruna har malmminen turister årligt uden at reklamere specielt for besøg af turister. 17

18 6.6 Oprydningskampagne Der er behov for en oprydning/fjernelse af affald fra den sydlige del af Kangertittivaq/Scoresbyfjorden til og med Danmarkshavn, hvor der flere steder findes uheldige spor efter nyere menneskelig aktivitet. Det er især ved de fangsthytter, by og tidligere bygder og bebyggelser, der er behov for oprydning. Oprydning bør varetages af Ittoqqortoormiit Kommunea og involvere lokalbefolkningen og kan tilrettelægges i samarbejde med Greenland Tourism og relevante instanser under hjemmestyret. Der kan gennemføres en oprydningskampagne med henblik på at skabe en mentalitetsændring mht. forurening af natur og by, så det så vidt muligt undgås at skulle gennemføre oprydninger igen om få år. 18

19 7. Anbefalinger for udvikling af turisme i Nationalparken Udviklingen af turisme i Nationalparken og i Kangertittivaq/Scoresbyfjorden skal som forudsætning ske på et bæredygtigt grundlag. Udviklingen bør være økonomisk og social/kulturel bæredygtig for lokalsamfundet. Det betyder, at lokalesamfundet skal have et positivt økonomisk udbytte af turismeudviklingen samtidig med at sociale og kulturelle forhold, herunder kulturlandskaberne i Nationalparken ikke ødelægges, men gerne forbedres/styrkes. Endvidere bør turismen være miljømæssig bæredygtig, det vil bl.a. sige, at turismen i Nationalparken ikke må give større nedslidning end naturen selv kan genoprette og der må ikke blive forureningesproblemer i form af affald eller udledning af f.eks. olie fra skibe. Hjemmestyrets bekendtgørelsen nr. 7 af 17. juni 1992 om Nationalparken i Nord- og Østgrønland bør ændres, så den tager højde for organiseret turisme i Nationalparken. En række overordnede forhold som logistikfunktionen og opsynet med i det mindste - den sydlige del af Nationalparken bør overvejes politisk. Nedenfor er der en oversigt, over de forhold, der bør iagttages og vurderes i forbindelse med de fremtidige bestemmelser om Nationalparken for så vidt angår turismen: Adgangskrav Betingelserne for og administrationen af adgang bør tilpasses til de forskellige brugergrupper, der kommer i Nationalparken. Det bør vurderes, om lokal organiseret turisme kan få hel- eller flerårige tilladelse(r) til at bringe turister ind i Nationalparken. Der bør udarbejdes særlige regler for henh. videnskabelige ekspeditioner, krydstogtsejlads (se nedenfor), privat turisme og lokales adgang til parken. Observatører Der bør indføres krav om observatører på krydstogtskibe. (Landsstyret forventes at fremsætte lovforslag herom på forårssamlingen i 2007.) Logistikfunktionen Logistikfunktionen, der i dag varetages af DPC (dog pt. udliciteret til??) bør overgå til Grønland og så vidt muligt varetages af private virksomheder i Ittoqqortoormiit. Parkbetjente/Rangers Det bør i lighed med nationalparker i andre lande overvejes at indføre en 19

20 grønlandsk rangerordning, der skal have ansvaret for tilsyn og kontorl med færdsel og naturen i nationalparken. En sådan ordning kunne i første omgang omfatte området op til 75 o N. Opgaven skal overgå fra Sirius-patruljen, men kan evt. udføres i et samarbejde med denne. Sirius s fremtidige opgaver i forhold til naturforvaltning Hvis en grønlandsk rangerordning ikke indføres, bør der optages forhandlinger med Staten/Forsvaret om de fremtidige opgaver for Sirius-patrulje, herunder naturforvaltning. Lodges/hytter (indkvarteringsmuligheder) Der bør skabes mulighed for anlæggelse af to til fire privatejede lodges af høj standard til turister. Disse kan evt. anlægges i tilknytning til eksisterende stationer. Koncessionering/eneret Hvis der indføres lovmæssigt grundlag for koncessionering/eneret til private turistoperatører I Grønland til visse områder, bør sådanne regler også gælde for Nationalparken. Områder som turister har adgang til Der skal udpeges områder, som turister har adgang til, herunder hvor krydstogtskibe må sætte passagerer i land. Det bør endvidere fastlægges, hvilke områder, der under ingen omstændigheder er adgang til no go areas af hensyn til natur og dyreliv. Sådanne bestemmelser kan være sæsonafhængige. Koncessionering/bBegrænsning af adgang Der bør indføres regler, der giver mulighed for at begrænse adgangen til Nationalparken ud fra en vurdering af, hvor mange turister, herunder krydstogtturister, Nationalparken naturen i Nationalparken kan klare. FinansieringAfgifter for besøg I Nationalparken Det bør overvejes at indføre særlige afgifter for adgang til Nationalparken. Dette kan gælde både for turister og videnskabelige ekspeditioner. Afgifterne kan være (med)finansieringsgrundlag for rangerordningen og vedligeholdelse. 20

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland 1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse

Læs mere

Inspektionsskibet TRITON til ankers ved Daneborg

Inspektionsskibet TRITON til ankers ved Daneborg TRITONs Nyhedsbrev Nr. 8 uge 36 Afgang Reykjavik Inspektionsskibet TRITON til ankers ved Daneborg Triton afgik fra Reykjavik planmæssigt den 28. august. Med om bord havde vi Chef GLK Kontreadmiral Uffe

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Status for bygderne og deres visioner Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Fiskeri/Fangst Før og nu. FØR: - Kombineret fangst og fiskeri

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014 faldet til 69.362

Læs mere

Østgrønland Oplevelser af en helt anden verden

Østgrønland Oplevelser af en helt anden verden Østgrønland Oplevelser af en helt anden verden Er der ånder i Østgrønland...? Østgrønland og østgrønlandsk kultur Vestgrønlænderne ynder at kalde Østgrønland for Tunu, hvilket betyder bagsiden. Men der

Læs mere

Grønland - mødet ved kanten af indlandsisen

Grønland - mødet ved kanten af indlandsisen CWT MEETINGS & EVENTS Grønland - mødet ved kanten af indlandsisen Verden er fuld af skønne hoteller og restauranter med fine Michelin-stjerner og hippe kokke, der forkæler deltagerne under konferencen

Læs mere

Turisme 29. december 2014

Turisme 29. december 2014 Turisme 29. december 2014 Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Kom ud. Storyteller Kom ud hvor er dine grænser?

Kom ud. Storyteller Kom ud hvor er dine grænser? Storyteller Kom ud hvor er dine grænser? Hør et foredrag med unikke historier, billeder og musik, der inspirerer i sin helhed. Jeg fortæller om udfordringer og opgaver, som få har prøvet. Du bliver ført

Læs mere

Hundeslædeeventyr i Grønland - i samarbejde med National Geographic Channel og YouSee

Hundeslædeeventyr i Grønland - i samarbejde med National Geographic Channel og YouSee Det ultimative slædeeventyr i Grønland for 2 personer. Værdi: 79.900,- Hundeslædeeventyr i Grønland National Geographic Channel og YouSee Hundene fornemmer hurtigt, at de skal på arbejde. De ryster den

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Skandinavien rundt i kajak

Skandinavien rundt i kajak Storyteller Er foredrag med unikke historier, billeder og musik, der inspirere ved sin helhed. Jeg fortæller om emner, som de færreste har prøvet, en mulighed for at, blive oplyst, ført væk, opleve en

Læs mere

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning Turisme 2011:3 Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 Sammenfatning Flere flypassagerer Færre overnattende gæster Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2010 30.

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Indhold i den vilde natur... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Med fly til Narsarsuaq og bådtransfer

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Forord Naalakkersuisut nedsatte i 2009 en Transportkommission, der skulle give forslag til billige, effektive og samfundsmæssigt ansvarlige transportmuligheder

Læs mere

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq Projektet Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq i dag Befolkning og boliger: 1980 var der 99 indbyggere 2013 var der 57 indbyggere Mange huse trænger til istandsættelse og en del står tomme

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog Turisme, transport og kommunikation 1. Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune

Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune V / formanden Hans Jørgen Jensen Sletten 3 9270 Klarup Tlf. : 9813 7075 Mail: hhjj@it.dk Energistyrelsen Mail ens@ens.dk Klarup den 22.

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Inspiration Rejsemål: Kangerlussuaq Baseret på 9 deltagere

Inspiration Rejsemål: Kangerlussuaq Baseret på 9 deltagere Inspiration Rejsemål: Kangerlussuaq Baseret på 9 deltagere Kangerlussuaq (da. Søndre Strømfjord) er en by i Vestgrønland beliggende ved enden af fjorden af samme navn. Kangerlussuaq er Grønlands største

Læs mere

Værktøjskasse for bæredygtig

Værktøjskasse for bæredygtig Værktøjskasse for bæredygtig turisme i Arktis Del B Vejledning for tur- og rejsearrangører Sag 992027A J.nr. værktøjskasse02 Udarb. KKH/ Kari Angermo Birkely Udg. 3 Kontrol INS/ Kari Angermo Birkely Dato

Læs mere

Delegationsrejsen 2014

Delegationsrejsen 2014 Delegationsrejsen 2014 Erhvervsliv mødes i Grønland Delegationsrejse med Arctic Business Network Så er programmet klar for forårets store delegationsrejse til Grønland et stærkt tilbud til alle med interesse

Læs mere

5 dage med vandring på is

5 dage med vandring på is 5 dage med vandring på is Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 2. Udsigt over indlandsisen... 6 Dag 3. Gletsjer-kanterne og vandring på

Læs mere

Oplev sol, sommer og masser af is i Grønlands to mest populære byer

Oplev sol, sommer og masser af is i Grønlands to mest populære byer Oplev sol, sommer og masser af is i Grønlands to mest populære byer Kom tæt på Indlandsisen i Kangerlussuaq og det helt specielle tundralandskab og fortsæt rejsen til Diskobugtens hjerte, byen Ilulissat,

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Foreningen VisitKalundborg blev etableret i 2006 i forbindelse med kommunesammenlægningen. VisitKalundborg er den officielle turistorganisation.

Foreningen VisitKalundborg blev etableret i 2006 i forbindelse med kommunesammenlægningen. VisitKalundborg er den officielle turistorganisation. Sejerø Nekselø Turismeudvikling på Sejerø og Nekselø Oplysninger om ansøger Foreningen VisitKalundborg blev etableret i 2006 i forbindelse med kommunesammenlægningen. VisitKalundborg er den officielle

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

HÅND I HÅND I ARKTIS: TURISME OG NATURBEVARING (LINKING TOURISM AND CONSERVATION IN THE ARCTIC).

HÅND I HÅND I ARKTIS: TURISME OG NATURBEVARING (LINKING TOURISM AND CONSERVATION IN THE ARCTIC). HÅND I HÅND I ARKTIS: TURISME OG NATURBEVARING (LINKING TOURISM AND CONSERVATION IN THE ARCTIC). Oversættelse af Jeppe Mordhorst, Dansk Polar Center, Januar 1998 i forbindelse med projekt Økoturisme i

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Formidling af Grønlands forhistorie og historie. En skitsering af tre formidlingsinitiativer

Formidling af Grønlands forhistorie og historie. En skitsering af tre formidlingsinitiativer R A P P O R T N R 22 Formidling af Grønlands forhistorie og historie En skitsering af tre formidlingsinitiativer af Mikkel Sørensen SILA - Nationalmuseets Center for Grønlandsforskning Oktober 2006 Baggrund

Læs mere

Svalbard 18. - 26. juni 2015

Svalbard 18. - 26. juni 2015 Svalbard 18. - 26. juni 2015 Politiken Plus med John Frikke www.scanbird.com Kære tur-interesserede Det er med stor fornøjelse, at Politiken Plus og Scanbird kan tilbyde denne drømmerejse til isbjørnens

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Præsentation: Upernavik

Præsentation: Upernavik Præsentation: Upernavik Lavet af: 5 klasse Prinsesse Margrethe Skolen April 2012 Klasselæreren: Eunike Kr. Thorleifsen Oversat til dansk: Ane Marie Poulsen Upernavik Upernavik blev grundlagt i 1771. Der

Læs mere

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering Sammenfatning Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, juli 2010 Overordnet konkluderende

Læs mere

Sundhedsberedskabet i Grønland

Sundhedsberedskabet i Grønland Sundhedsberedskabet i Grønland ved afdelingschef, Direktoratet for Sundhed Disposition 1) Lidt fakta om Grønland. 2) Beredskabskommissionen 3) Sundhedsberedskabet. 4) Centrale katastrofeledelse. 5) SAR

Læs mere

Jagten i Nunavut i NWT i Canada er mulig på Isbjørn, Hvalross, Moskusokse og Caribou

Jagten i Nunavut i NWT i Canada er mulig på Isbjørn, Hvalross, Moskusokse og Caribou Jagten i Nunavut i NWT i Canada er mulig på Isbjørn, Hvalross, Moskusokse og Caribou I den nordligste del af Canada i regionen Nunavut er der mulighed for spændende jagt på isbjørn, hvalros, moskus og

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Espen Mills/Tasteofnationaltouristroutes.com/visitnorway.com. Dansk vandreturisme

Espen Mills/Tasteofnationaltouristroutes.com/visitnorway.com. Dansk vandreturisme Espen Mills/Tasteofnationaltouristroutes.com/visitnorway.com Dansk vandreturisme Contents 1. Indledning 3 2. Introduktion 3 3. Kortlægningsfase 1: Research på internet 3 4. Kortlægningsfase 2: Dybdeinterview

Læs mere

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg 5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg Isbjerge, nordlys, bygdebesøg og hundeslæde Det er sammen med meget andet, hvad der kan opleves på turen.

Læs mere

I 100-ÅRET FOR DANMARK-EKSPEDITIONEN 1906-08

I 100-ÅRET FOR DANMARK-EKSPEDITIONEN 1906-08 I 100-ÅRET FOR DANMARK-EKSPEDITIONEN 1906-08 Tre danske museer, Ringkøbing, Odder og Gilleleje, har sammen med Grønlands Landsmuseum, Arktisk Institut og Kaptajn Alf Trolles Legat valgt at markere Danmark-Ekspeditionens

Læs mere

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side BEDRE Overblik Turisme BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side Aalborg har det 3. største turismeforbrug Turismen har

Læs mere

Niels Larsen Bestyrelsesformand Permagreen Grønland A/S

Niels Larsen Bestyrelsesformand Permagreen Grønland A/S Niels Larsen Bestyrelsesformand Permagreen Grønland A/S 1 BYGGEPROCESSEN Problemløsning og udfordringer i udførelsesfasen 2 PRÆSENTATION Niels Larsen * Civilingeniør 1967 og entreprenør lige siden * 36

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

SLUTRAPPORT TIL NORA. PROJEKTSTØTTE Projektet har modtaget projektstøtte fra NORA, samt Dansk-Norsk Fonden.

SLUTRAPPORT TIL NORA. PROJEKTSTØTTE Projektet har modtaget projektstøtte fra NORA, samt Dansk-Norsk Fonden. SLUTRAPPORT TIL NORA PROJEKTSTØTTE Projektet har modtaget projektstøtte fra NORA, samt Dansk-Norsk Fonden. PROJEKTAKTIVITETER OG MÅLSÆTNING Konferencens foredrag, samt oplæg og diskussioner tog udgangspunkt

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Analyse af afgiftsstrukturen for turismeerhvervet

Analyse af afgiftsstrukturen for turismeerhvervet Analyse af afgiftsstrukturen for turismeerhvervet - Barrierer og potentialer for udvikling af turisme i Grønland Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked 2014 1 Indhold Executive summary...

Læs mere

STANDARD LEJEKONTRAKT for leje af (terræn, bane, areal, område) i Oksbøl Skyde-og øvelsesterræn (for kortvarige udlån til ikke-kommercielle formål)

STANDARD LEJEKONTRAKT for leje af (terræn, bane, areal, område) i Oksbøl Skyde-og øvelsesterræn (for kortvarige udlån til ikke-kommercielle formål) Lokalstøtteelement Oksbøl STANDARD LEJEKONTRAKT for leje af (terræn, bane, areal, område) i Oksbøl Skyde-og øvelsesterræn (for kortvarige udlån til ikke-kommercielle formål) 1. Parterne og det lejede:

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

konkret besvarelse af spørgsmål i betænkningen til 2. behandling af EM 2008/31

konkret besvarelse af spørgsmål i betænkningen til 2. behandling af EM 2008/31 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets Frednings- og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

i midnatssolens skær

i midnatssolens skær Grønland sommer i midnatssolens skær Oplev alle højdepunkterne i det smukke Vestgrønland: Indlandsisen, bygdebesøg, isfjelde i midnatssolen og meget mere. Se Diskobugten i midnatssolens skær! Vi tager

Læs mere

NATIONAL TURISMESTRATEGI 2012-2015

NATIONAL TURISMESTRATEGI 2012-2015 NATIONAL TURISMESTRATEGI 2012-2015 1 2 Indholdsfortegnelse 1.0 Forord... 3 2.0 Sammendrag... 4 3.0 Indledning... 6 4.0 Udvikling, vækstpotentialer og indsatsområder... 8 5.0 Indsatser i den enkelte region...12

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Vandreturisme i Grønland fra 1993 og frem

Vandreturisme i Grønland fra 1993 og frem AF MORTEN JØRCK Vandreturisme i Grønland fra 1993 og frem I en artikel i augustnummeret af Tidsskriftet Grønland i år fortalte Kirsten Emilie Kempel om starten på udviklingen af vandreturisme i Grønland,

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013

OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013 OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013 Styregruppemøde for Kystdestination Møns Klint, 18. december 2013 Fasthold god placering men få flere til at komme Turistanalyse: Østmøn ligger på en 9. plads over 28

Læs mere

Feltrapport fra rejsen til Nordøstgrønland sommeren 1995

Feltrapport fra rejsen til Nordøstgrønland sommeren 1995 Feltrapport fra rejsen til Nordøstgrønland sommeren 1995 Rejsens formål: At istandsætte Nanoks ældste hovedstation beliggende på sydkysten af Hochstetter Forland, en halv snes kilometer vest for Kap Rink.

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Qeqertarsuaq Sundhedscenter August 2013 Erling Oma efter 8. semester på KU

Qeqertarsuaq Sundhedscenter August 2013 Erling Oma efter 8. semester på KU Qeqertarsuaq Sundhedscenter August 2013 Erling Oma efter 8. semester på KU Diskobugten Jeg tog afsted d. 20. juli og havde derfor et par uger til at rejse rundt inden klinikopholdet. I Diskobugten ligger

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

Direktør Trond Sandboe, Thommesen, Norge. Advokat Søren Elmann Ingerslev, Abel & Skovgaard Larsen, Danmark.

Direktør Trond Sandboe, Thommesen, Norge. Advokat Søren Elmann Ingerslev, Abel & Skovgaard Larsen, Danmark. NORDIC LAWYERS ACADEMY DRIFT AF ADVOKATVIRKOMHED 2011 Grønland torsdag den 31. marts til tirsdag den 5. april 2011 Torsdag den 31. marts 2011. Kl. 07:15 Kl. 09.10 Kl. 09:40 Kl. 11:30 Kl. 16:30 Kl. 18:00

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN Oplæg til diskussion af mulighederne for at styrke Strandby som et attraktivt sted for befolkning og turisme -med baggrund i områdets righoldige historie og fund

Læs mere

Som backpacker i Australien

Som backpacker i Australien Som backpacker i Backpackere har som regel mere end fire uger til rådighed, når skal opleves. Til gengæld gælder det om at få pengene til at strække så langt som muligt, samtidig med at alle højdepunkterne

Læs mere

Zackenberg i Nordøstgrønland

Zackenberg i Nordøstgrønland Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland ti års undersøgelser af klimaet, plante- og dyrelivet Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, i samarbejde med Dansk Polarcenter, Forskningsog

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Bekendtgørelse om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security)

Bekendtgørelse om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security) Bekendtgørelse nr. 1339 af 3. december 2007 Bekendtgørelse om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security) I medfør af 1 a, 52, 70, 70 a, 70 b, 70c, 149, stk. 10, og 153 i lov om luftfart,

Læs mere

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11.

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11. Vækstudvalget Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund Mødet slut kl. 11.30 MØDEDELTAGERE Ole Søbæk (C) Hans Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten Weiland (A)

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

GUIDE TIL ILULISSAT. Gode tips fra Grønlands Rejsebureau

GUIDE TIL ILULISSAT. Gode tips fra Grønlands Rejsebureau GUIDE TIL ILULISSAT Gode tips fra Grønlands Rejsebureau Download gratis guide til Ilulissat med gode tips. Download på greenland-travel.dk/ilulissat greenland-travel.dk / greenland-travel.gl / greenland-travel.com

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

NNF s Forbunds Seniorer:

NNF s Forbunds Seniorer: NNF s Forbunds Seniorer: Gode venner! Til orientering for deltagerne i den forestående tur til Rügen, bringes hermed lidt praktisk information. For god ordens skyld skal indledningsvis nævnes, at turen

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere