Forvaltningsplan. for. Nationalparken. Nordøstgrønland T U R I S M E. Udarbejdet af arbejdsgruppen for udvikling af turisme i Nationalparken
|
|
- Vibeke Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 U d k a s t Forvaltningsplan for Nationalparken i Nordøstgrønland T U R I S M E Udarbejdet af arbejdsgruppen for udvikling af turisme i Nationalparken 1
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfatning Den tredelte bæredygtighed Turisme i Nationalparken Krydstogtsturisme Ekspeditionsturisme Infrastruktur i Nationalparken i turismeperspektiv Luftvejen Søvejen Over land Fremtidens infrastruktur i Nationalparken i turismeperspektiv Ittoqqortoormiit Porten til Nationalparken Netværk af STOL-baner Havneanlæg Sæson for turisme i Nationalparken/MAB-området Turismeformer Oprydningskampagne Anbefalinger for udvikling af turisme i Nationalparken Litteratur Bilag 1: Idékatalog over turistprodukter i Nationalparken Bilag 2: Attraktioner i Nationalparken Bilag 3: Særligt sårbare områder Bilag 4: Nationalparkens status, geografi og historie (skal ikke med her, men i den generelle beskrivelse af Nationalparken) Bilag 5: Nuværende aktiviteter i Nationalparken
3 1. Indledning Denne delrapport om mulighederne for udvikling af kvalitetsturisme i Nationalparken er opfyldelse af delmål 3 i oplægget til Strategiplan for Nationalparken / Biosfære området i Nord- og Østgrønland. Arbejdet er udført i en arbejdsgruppe under ledelse af Erhvervsdirektoratet og med deltagelse fra Direktoratet for Miljø og Natur, Ittoqqortoormiit Kommunea og Greenland Tourism (i dag Grønlands Turist- og Erhvervsråd, herefter forkortet GTE). Gruppen gennemførte i august 2004 en besøgsrejse i Nationalparken og til Ittoqqortoormiit og afholdt herunder møder med kommunen og et borgermøde. Både hos kommunen og blandt borgerne var der stor interesse for udvikling af turisme i Nationalparken. I august 2006 blev der gennemført en kortere besøgsrejse for nye medlemmer af arbejdsgruppen og medlemmer af arbejdsgruppen for infrastruktur. Der blev ligeledes afholdt møde med kommunen, men et borgermøde måtte aflyses pga. lille fremmøde. Gruppen takker de mange personer i Ittoqqortoormiit Kommunea, Dansk Polarcenter og dets logistikafdeling i Nerlerit Inaat, Zackenberg, Daneborg og ikke mindst piloterne på den islandske TwinOtter og helikopteren fra [?], der har medvirket til at gøre de to rejser mulige. I afsnit 2 er der en sammenfatning af turismen i Nationalparken og de anbefalinger, arbejdsgruppen fremlægger. I afsnit 3 er de bæredygtighedsprincipper, der bør ligge til grund for udvikling af turisme i nationalparken, beskrevet. Der er endvidere et resume af GTE s strategi- og handlingsplan for udvikling af bæredygtig turisme. I afsnit 4 er der en beskrivelse og talmæssigt dokumentation for den hidtidige turisme u nationalparken frem til i dag. I afsnit 5 følger en beskrivelse af infrastrukturen i Nationalparken set ud fra et turismemæssigt synspunkt og i forlængelse heraf i afsnit 6 en beskrivelse af den fremtidige infrastruktur, arbejdsgruppen anbefaler ud fra et turismeperspektiv. 3
4 I afsnit 7 beskrives arbejdsgruppens forslag til den fremtidige turismeudvikling og endelig er de konkrete anbefalinger samlet i afsnit 8. I bilag 1 og 2 er der forslag til turistprodukter i Nationalparken henholdsvis relevante attraktioner. I bilag 3 er der en oversigt over særligt sårbare områder i forhold til turisme.. 4
5 2. Sammenfatning Der har gennem årene foregået bl.a. ekspeditionsturisme i Nationalparken, men også uofficiel og ureguleret turisme organiseret fra f.eks. Island eller Danmark. Der har endvidere være tale om stigende krydstogtturisme1, 2hvor myndighederne kun i et vist omfang har haft kendskab til, hvor krydstogtskibene satte passagerer i land, og om disse havde kendskab til f.eks. reglerne om kulturlandskaber ved gamle fangsthytter. Samfundsøkonomisk har Grønland og Ittoqqortoormiit tidligere kun i meget begrænset omfang haft gavn af denne form for turisme samtidig med, at det ikke er acceptabelt, at myndigheder i Grønland reelt ikke har haft overblik over de turismemæssige aktiviteter, der er foregået i Nationalparken. Formålet med udvikling af kvalitetsturisme i Nationalparken er naturligvis at udnytte det turismemæssige potentiale i den unikke nationalpark til gavn for Grønland og specielt Ittoqqortoormiit. Arbejdsgruppen har konkluderet, at der er betydeligt potentiale for at udvikle eksklusiv turisme i specielt Nationalparkens sydlige del op til 75 o N Danmarkshavn. Turisme i Nationalparken skal være bæredygtig også i forhold til det samfundsøkonomisk udbytte for Ittoqqortoormiit. Turismen skal udvikles, så den værner om de natur- og kulturværdier, der findes i Nationalparken. Der kan blive tale om mange former for turisme, der imidlertid alle vil have karakter af eksklusiv turisme i og med at mulighederne for antallet af turister er begrænset, når man ser bort fra krydstogtturisme. Der vil blive tale om relativ dyre turismeprodukter, hvilket i sig selv vil begrænse antallet, men til gengæld også skabe mulighed for national og lokal indtjening. Udviklingen af turisme i Nationalparken er naturligvis under lagt forvaltningsplanen. Udviklingsmulighederne hænger nøje sammen med bl.a. resultaterne af hyttearbejdsgruppen og udviklingen af infrastrukturen. Udover krydstogtturisme er der mulighed for mange andre former for turisme: Soft ekspeditionsturisme, bjergbestigning, hundeslæde-, ski og kajakture, besøg med TwinOtter på udvalgte steder, fotosafarier, eller ture med udgangspunkt i 1 Landsstyret forventer at forelægge lovforslag herom i på forårssamlingen i
6 Nationalparkområdets historie eller fauna eller geologi, besøg på Zackenberg, evt. Daneborg, og evt. fremtidige miner. De fleste problemer og udfordringer med turisme i Nationalparken gælder også for Kangertittivaq/Scoresbyfjorden. Den fremtidige turismeudvikling bør være til gavn for Ittoqqortoormiit Kommunea. Det vil være naturligt, at indfaldsporten til Nationalparken, Scorebysund Land og hele fjordområdet bliver en lufthavn ved Ittoqqortoormiit og ikke en isoleret lufthavn som Nerlerit Inaat/Constable Pynt. En flytning af lufthavnen til bynær placering vil give meget bedre muligheder for at inddrage lokalbefolkningen i turismeudviklingen og vil samtidig åbne mulighed for endagsturisme, som det kendes i Ammassalik Kommunea. Der er herunder peget på behov for indførelse af bestemmelse om lokale observatører på krydstogtskibene21. Det bør overvejes at skabe mulighed for at tildele koncessioner/eneret til bestemte aktiviteter i Nationalparken, hvilket kan være en betingelse for rentabel drift. Landsstyret vil foretage en generel vurdering af fordele og ulemper ved koncessionering2. 2 På Landsstingets efterårssamling 2007 vil der være 2. behandling af et medlemsforslag om at indføre mulighed for koncessionering/eneret til f.eks. fiskeelve eller landområder til turismeformål. 6
7 3. Den tredelte bæredygtighed I Greenland Tourisms strategiplan Tre vigtige år Oplæg til strategi og handling for turismen i Grønland står der: Grønlands natur og kultur er enestående og udgør i sig selv landets vigtigste attraktion. Turismen skal udvikles i balance med naturen og kulturarven, så vores børn vil få mindst de samme muligheder, som vi fik af vores forældre. Kommentar [JAMA1]: GTE forelægger i løbet af foråret 2007 en ny flerårigt strategiplan, som bør anvendes til at opdatere dette afsnit. Vejen til en forsvarlig udvikling af turismen forudsætter stabil samfundsmæssig udvikling. Turisme skal forankres på alle niveauer nationalt, regionalt og lokalt for at være bæredygtig. Der er tre elementer i begrebet bæredygtig: Miljømæssig bæredygtighed, Økonomisk bæredygtighed og Social/kulturel bæredygtighed En bæredygtig turismeudvikling i Nationalparken vil derfor blive vurderet i forhold til hvor succesfuldt den formår at forholde sig til: Miljømæssig bæredygtighed vedrører den miljømæssige påvirkning af naturen i form af nedslidning, forurening, dyrelivet m.v. og påvirkningen af det visuelle miljø i form af nybygninger, etablering af anlæg, ændring af eksisterende bygninger og anlæg m.v. Økonomisk bæredygtighed drejer sig om, hvordan turismeudviklingen i området positivt indvirker på både lokaløkonomien og landsøkonomien og at sikre lokalsamfundet en reel alternativ indkomstkilde gennem turisme Social/kulturel bæredygtighed vedrører inddragelse af lokalbefolkningen - i dette tilfælde fra Ittoqqortoormiit Kommunea - i turismeudviklingen og hensyn og tilpasning til øvrige brugergrupper som forskere, fangere, Sirius o.a. 3 GTE forelægger i løbet af foråret 2007 forslag til ny flerårig strategi- og handlingsplan. 7
8 4. Turisme i Nationalparken Turisme i Nordøstgrønland er af nyere dato. Frem til slutningen af 1900-tallet er der kun få eksempler på egentlige turister, og disse har typisk besøgt området i forbindelse med sportsekspeditioner og i sjældnere tilfælde i eget skib eller sejlbåd. 4.1 Krydstogtsturisme Der har siden slutningen af 1990 erne været krydstogtsturisme i Nationalparken. I dag udgør krydstogtsturister den største enkeltgruppe af besøgende i Nationalparken (848 personer svarende til 69% af samtlige besøgende i 2005), fulgt af forskningsekspeditioner (26% i 2005) og sportsekspeditioner (5% i 2005). Krydstogtsskibe, der ønsker at besejle eller anløbe Nationalparken skal søge om tilladelse, og herunder beskrive den planlagte rute, evt. landgangssteder samt oplyse antallet af passagerer. I forbindelse med tilladelser gives der grundige, skriftlige instruktioner i forhold til særligt følsomme områder, og hvor det ikke er tilladt at sejle. Der findes desuden særlige skærpede regler for færdsel i bestemte situationer og på særlige steder, f.eks. nær hvalrossers landgangspladser, fuglefjelde, fældende gæs m.v. Kommentar [JAMA2]: Hele afsnittet skal opdateres med tal Alle skibe skal melde deres position hver 6. time til Grønlands Kommando (GLK). For skibe der ikke er udstyret med en automatisk satellitovervågning, betyder det at de manuelt skal melde position. GLK har noteret, at i tilfælde af dårlig radiodækning er der flere krydstogtsskibe, der vælger at springe en melding over, frem for at blive ved med at forsøge. Da GLK rutinemæssigt opstarter eftersøgningsprocedure allerede en time efter manglende positionsmelding, kan dette medføre et betydeligt og unødvendigt ressourceforbrug. Der sker ofte afvigelser fra de anmeldte ruter. Som oftest pga. is og vejr. Disse afvigelser kan ikke undgås, men de kan skabe problemer i forhold til landgang på steder, hvor der ikke er givet tilladelse. Det er et problem, at sådanne ændringer af sejlruter ikke meldes til skibspositionssystemet Greenpos. Der er normalt heller ingen kontakt til lokale myndigheder. Når skibene har gennemført årets togter skal de afrapportere til DPC/DMN. Denne afrapportering er i dag mangelfuld og kvalitetsmæssigt meget uensartet. Dette skyldes bl.a., at der ikke findes et standardiseret afrapporteringsskema, og at det ikke er fastlagt, hvilke informationer skibene skal afgive. De skibe, der sejler i Nationalparken er stort set alle ekspeditionskrydstogtsskibe eller private specialyachts. Krydstogtskibene er relativ små med typisk passagerer. 8
9 Skibenes ruter starter oftest ved Danmarkshavn i nord og går gennem den sydligste del af parken til Ittoqqortoormiit. I figur 1 ses, at der efter 2002 har været en meget stor vækst i antallet af krydstogter i Nationalparken. Udviklingen hænger i et vist omfang sammen med udviklingen af krydstogtturismen ved Svalbard, idet der gennem de sidste ca. 10 år er sket det, at en del af operatørerne i Svalbard-turismen satser på transarktiske sejladser, hvor Svalbard kombineres med Nordøstgrønland og Island. Figur 1: Antal krydstogtskibe i Nationalparken Kilde: DMN Figur 2 viser, at antallet af krydstogtspassagerer, der kommer i Nationalparken naturligt er forøget betydeligt med det stigende antal skibe. Det har også smittet af på det antal, der besøger Ittoqqortoormiit. Det har både betydet en væsentlig forbedret indtjening for lokale i Ittoqqortoormiit og for Landskassen i form af krydstogtpassagerafgifter 4 Passagerer på ekspeditionskrydstogter er normalt meget berejste. De vælger bevidst de destinationer og regioner, de besøger. De er typisk meget miljøbeviste og for de flestes vedkommende er det naturen, der er hovedattraktionen. Hovedparten er tyskere, englænderne, hollændere og amerikanere. De er oftest midaldrende og med en højere husstandsindkomst end gennemsnittet. Figur 2: Antal krydstogtpassager i Nationalparken Kilde: DMN 4 Krydstogtpassagerafgiften afløste fra 2003 den normale havneafgift og blev fra 2006 hævet fra 300 kr./pax til 450 kr/pax. 9
10 Figur 2: Antal krydstogtpassager i Nationalparken I dag køber stort set alle krydstogtskibene et pakkearrangement, når de kommer til Ittoqqortoormiit. Det betyder, at turistkontoret i praksis er med til at bestemme tidspunktet for anløb af byen og via pakkearrangementet kan styre krydstogtturisternes færdsel rundt i byen. Den direkte kontakt mellem turistkontoret og de forskellige operatører har lokalt vendt stemningen fra negativ til overvejende positiv samtidig med, at flere lokale i dag har direkte indtjening på krydstogtsturismen. Tidligere var der hos en del af borgerne en vis uvilje mod krydstogtturister, der ikke købte noget og dermed ikke bidrog til lokaløkonomien. Denne ændrede holdning må betegnes som en succeshistorie i forhold til muligheden for fortsat udvikling af turismen i byen, fjorden og Nationalparken. Den positive holdning gælder dog ikke alle steder i Nationalparken. Der er et problem med uautoriserede anløb ved de militære installationer som fx Daneborg. Dette er en uholdbar situation, der kræver bedre informationer om meldepligt til skibene, samt om regler for adgang til militære anlæg. Fremover bør restriktioner og regler i tilladelserne også omfatte de militære anlæg. På den anden side vil mulighed for besøg på fx Daneborg være et interessant turismeprodukt. Men det er naturligvis op til militæret at afgøre, hvorvidt dette kan tillades i praksis. Sammen med Zackenberg og hvalrosserne på Sandøen udgør Daneborg de mest interessante steder for turister i Nationalparken. 4.2 Ekspeditionsturisme Ekspeditionsturisme i Nationalparken består hovedsageligt af sportsekspeditioner, der enten kan have en bestemt lokalitet eller udførelse af en bestemt aktivitet som tema. Et eksempel er Nordøstgrønlands Kompagni Nanok s ekspeditioner, som har til formål at registrere og istandsætte gamle fangsthytter. Men ellers er der typisk tale om ekstremsport eller populærvidenskabelige ekspeditioner. Siden år 1990 har antallet af sportsekspeditioner ligget nogenlunde stabilt omkring ca. 10 ekspeditioner om året bortset fra 2000 med ikke mindre end 18 ekspeditioner se figur 3. 10
11 Antallet af personer har naturligt sammenhæng med antallet af ekspeditioner og har i perioden ligget på personer se figur 4, dog med 120 personer på de 18 ekspeditioner i Ekspeditionsturisterne har mange lighedstræk med krydstogtspassagererne. De har typisk rejst meget, er fra Europa eller Nordamerika, er typisk omkring 40 år og lidt flere end halvdelen er mænd. Figur 3: Antal sportsekspeditioner i Nationalparken i udvalgte år. Antallet af ekspeditioner i Nationalparken begrænses formentlig af det forhold, at der senest 3 måneder før ankomst skal ansøges om tilladelse til at besøge Nationalparken. Derfor er der stadig flest turister syd for parken. Problemet med ansøgningsfristen kan løses ved, at der indføres specielle, stående tilladelser til lokale turismeaktører til at medtage turister i Nationalparken. Der skal naturligvis indføres et regelsæt for sådanne tilladelser, herunder om evt. inddragelse af tilladelserne. (DPC er i færd med at undersøge de forsikringsmæssige aspekter ved sådanne tilladelser.) 11
12 5. Infrastruktur i Nationalparken i turismeperspektiv Indfaldsvejene til Nationalparken kan opdeles i tre kategorier: luftvejen, søvejen og over land. 5.1 Luftvejen Det er i første omgang de bemandede stationer med tilhørende landingsbane der er af interesse, og sekundært de ubemandede baner til STOL-fly (Short Take-off and Landing) som TwinOtter en (TWO). De bemandede stationer med tilhørende landingsbane kan opdeles i helårsåbne og sommeråbne. Landingsbanerne er fra syd: Navn Bemanding Længde Operatør Nerlerit Inaat/ Helår 1000 m GLV Constable Pynt Mestersvig Helår 1800 m Forsvaret Ella Ø Sommer STOL Forsvaret Daneborg Helår STOL Forsvaret Zackenberg Sommer STOL DPC Danmarkshavn Helår STOL TeleGreenland Station Nord Helår 1700 m Forsvaret Tabel 1: Bemandede landingsbaner i Nordøstgrønland Øvrige baner Ved Brønlund Hus og Kap Harald Motke findes der ubemandede grusbaner der kan tage større fly. Derudover er der ved en række af SIRIUS depoter STOL-baner og om vinteren er det muligt for TWO at lande på isen med ski de fleste steder i Nationalparken og i Scoresbysund Fjordsystem.. Ligeledes er der fire STOL-baner i Scoresbysund fjordsystemet, på hhv. Milne Land, ved Ankervig, ved Myggbukta og ved Storesten. Muligheden for at anvende STOL-baner og lande på havisen kan vise sig særdeles vigtig i forbindelse med turisme, idet det åbner mulighed for sightseeingprægede rundture for pengestærke - turister, hvor en række lokaliteter besøges i løbet af kort tid. 12
13 5.2 Søvejen Med sin vidt forgrenede kyststrækning og de stadig mindre mængder af is er søvejen en oplagt måde at komme ind i Nationalparken. Der er mange gode naturhavne, ikke mindst i Nationalparkens sydlige del. Men der er ikke i Nationalparken nogen form for havneanlæg, der kan modtage større skibe, så al landgang må ske med mindre både. Lokale turismeaktører kan anvende mindre både til ture til eller i Nationalparken. Men en sådan trafik vil også kræve kontrol med landgangssteder. Kontrol med hvilke skibe og både, der anløber Nationalparken, er vanskelig. SIRIUS patruljerer kun en meget begrænset del af Nationalparken syd for Daneborg med skib og oftest i forbindelse med udlægning af depoter. U dover krydstogtskibene er der i dag ingen organiseret transport af turister via søvejen i nationalparken. Det reducerede islæg har været medvirkende til at gøre denne udvikling mulig. 5.3 Over land Adgang til Nationalparken over land sker i dag primært fra Parkens sydlige grænse. Ekspeditioner over indlandsisen vælger oftest at krydse med udgangspunkt i Isortoq i Ammassalik Kommunes og starter eller slutter derfor ikke i Nationalparken. Nationalparken grænser op mod Qaanaaq Kommunea så langt mod nord, at kun turisme af ekspeditionskarakter færdes i disse områder. Det er langt fra hvert år at sådanne ekspeditioner bliver gennemført. Fra syd er det derimod langt simplere at komme til Nationalparken over land. Ittoqqortoormiit Kommunea grænser op til den sydlige del af Parken, og byen ligger ikke mere end 1-2 dages slæderejse fra Nationalparken. Næsten årligt tager lokale fangere fra Ittoqqortoormiit på jagt i Nationalparken, hvorimod den stadig ekspanderende slædeturisme i kommunen endnu kun i begrænset omfang når op i Nationalparken. Om sommeren er det ligeledes muligt at vandre ind i Nationalparken. Alle turisme grupper har hidtil valgt at starte fra et udgangspunkt inde i Nationalparken, hvortil de er blevet transporteret primært med fly og sekundært med skib. En del vandre grupper vælger hvert år at vandre i området omkring Kangertittivaq/Scoresbyfjorden, hvor de i dag primært transporteres ind med skib eller starter fra Constable Pynt med fly. 13
14 6. Fremtidens infrastruktur i Nationalparken i turismeperspektiv Udviklingen af den fremtidige infrastruktur vil primært dreje sig om adgangsmulighederne via søvejen og luftvejen. 6.1 Ittoqqortoormiit Porten til Nationalparken Det vil være en fordel kun at have én indfaldsport til Ittoqqortoormiit og Nationalparken. Det bør være en bynær lufthavn ved Ittoqqortoormiit i stedet for den nuværende ved Nerlerit Nunaat/Constable Pynt. En bynær lufthavn vil give betydelig bedre muligheder for udvikling af turismen både i Kangertittivaq/Scoresbyfjorden og Nationalparken, og give mulighed for endagsturister fra Island, som det kendes fra Tasiilaq/Kulusuk. Det vil styrke den lokale forankring og beskæftigelsesmuligheder. En bynær lufthavn vil fjerne behovet for helikopterforbindelse mellem by og lufthavn og naturligvis billiggøre både turisters og lokalbefolkningens rejse r til og fra området. I forbindelse med en bynær lufthavn bør der etableres servicefunktioner, som turister, ekspeditioner og videnskabsfolk såvel som for logistisk personel har behov for før og efter deres ophold i Nationalparken og fjordsystemet. Det vil sige hotel og anden indkvartering, restaurant, butik med salg og udlejning af ekspeditionsgrej, souvenirbutik, informationscenter, udbud af kurser etc. Ud over det faste personel tilknyttet lufthavnen, vil der altså blive mulighed for en række funktioner og arbejdspladser med opgaver, der ikke direkte vedrører selve beflyvningen. Det drejer sig om personale ved lufthavnen, hvor der i dag kun er få lokale beskæftiget ved Nerlerit Nunaat/Constable Pynt) observatører på krydstogtskibe og turistguides, logistikpersonel, personale på hotel, restaurant, kiosk mv., formentlig hel- og deltidsarbejdspladser, der kan vokse med stigende krydstogt- og anden turisme. Hvis Hjemmestyret overtager patruljering og overvågningen fra Sirius i den sydlige del af Nationalparken vil der blive tale om mulighed for yderligere lokal beskæftigelse på op mod 10 personer. Al flyvning5 til og fra Nationalparken - bortset fra forsvarets flyvninger til Station Nord - bør altså foregå via Ittoqqortoormiit og derfra videre ind i Nationalparken med STOL-fly eller helikoptere. 6 Her tænkes særligt på forskere på Zackenberg, telemandskab på Danmarkshavn og miltært personel på Daneborg, Ella Ø og Mestersvig. 14
15 6.2 Netværk af STOL-baner For at varetage såvel Nationalparkens status og i forhold til Biosfære zoneringen, vil det optimale være at udvælge et begrænset række landingsbaner i selve Nationalparken, hvortil turister og sportsekspeditioner kan blive transporteret. Videnskabelige ekspeditioner kan naturligvis have behov for transport til særlige lokaliteter. For den egentlige turisme og sportsekspeditioner kan der udpeges lokaliteter, der kan være udgangspunkter for henholdsvis sommer- og vinterturisme. Eksempelvis Krumme Langsø til sommervandringer, og Myggbukta på Hold With Hope som udgangspunkt for vinterturisme. I bilag 1 er der en nærmere opremsning af relevante steder. STOL-banerne på Ella Ø, Daneborg, Danmarkshavn og Zackenberg anbefales opretholdt og kan efter nærmere aftale med henholdsvis Grønlands Kommando, Tele og DPC muligvis i et vist omfang benyttes til specialturisme og forskergrupper. I forbindelse med kommende råstofefterforskning i området vil der sandsynligvis blive anlagt nye midlertidige baner. I forbindelse med disse anlæg, må STOL-netværket revideres, og der skal for hver enkelt bane laves en plan for enten overtagelse og fremtidig brug eller for fuld retablering af naturområdet. 6.3 Havneanlæg Som beskrevet foran er det overvejende krydstogtsskibe, der i dag benytter søvejen i forbindelse med turisme i Nationalparken. Det betyder, at søvejen er et område, hvor infrastrukturen bør udvikles. Udover den bynære lufthavn, bør der etableres et mindre havneanlæg i Ittoqqortoormiit. Ittoqqortoormiit Kommunea arbejder i dag for at få anlagt en lufthavn ved Storesten ganske få kilometer fra Ittoqqortoormiit by. Mellem Ittoqqortoormiit by og Storesten er der to naturhavne, Amdrup Havn og Fox Havn. For at etablere en vejforbindelse fra Ittoqqortoormiit til Storesten må der bygges en dæmning og en mindre bro over mundingen af Amdrup Havn. Bliver dette en realitet, er der samtidig skabt mulighed for en perfekt havn, der kan bruges i forbindelse med søværts adgang til Nationalparken. Søvejen til Nationalparken kan være et alternativ til luftvejen om sommeren. Mindre skibe eksempelvis 45 fods motorbåde - vil på få timer kunne nå op i Nationalparken. De vil kunne yde logistisk støtte til ekspeditioner i form af proviant og materiel transport, og de vil kunne arrangere krydstogter for mindre grupper af turister og transportere vandre- og klatregrupper. Det vil være nødvendigt at etablere brændstofdepoter, skibene 15
16 kan støtte sig til. Eksempelvis er Noret ved Mestersvig en god naturhavn og et oplagt sted at landsætte og hente turister. En lufthavn og et havneanlæg i Ittoqqortoormiit vil åbne mulighed for og er en betingelse for - udvikling af turisme i forøget målestok i Nationalparken og Ittoqqortoormiit samt i fjordsystemet. Mindre krydstogtsskibe vil kunne skifte passagerer i Ittoqqortoormiit. Der vil blive meget bedre muligheder for at involvere lokalbefolkningen i turisme og skabe mulighed for indtjening og beskæftigelse lokalt og dermed også skatteindtægter - ved overnatningsfaciliteter, salg af souvenirs, tur- og andre oplevelsesprodukter. De turismeprodukter og former, der udvikles i Nationalparken må naturligvis tage hensyn til den overordnede forvaltningsplan, derunder fredede områder, kulturlandskaber, dyrelivet, lokalbefolkningens jagt, forskningsaktiviteter, mineralefterforskning og virksomhed samt SIRIUS s aktiviteter. 6.4 Sæson for turisme i Nationalparken/MAB-området Højsæson for turisme vil være juli september om sommeren og marts maj om vinteren. Naturens sårbarhed afhænger i høj grad af årstiden. Fra december til maj er området dækket af sne, der i høj grad beskytter landområderne. I denne periode er der heller ikke fouragerings- og ynglepladser. I sommermånederne er jordoverfladen derimod ubeskyttet i langt højere grad. Jorden er sårbar efter frosten forsvinder, kulturskatte ligger blottet og en lang række dyr har etableret yngle- og fourageringspladser. Som udgangspunkt bør der om sommeren derfor ikke være turisme eller anden aktivitet ved unikke fourageringspladser, hvor attraktive disse end må forekomme for turister. Enkelte lokaliteter som eksempelvis Sandøen i Young Sund hvor der sommeren igennem er landgangsplads for 20 til 60 hvalrosser; Daneborg, hvor Østgrønlands største Edderfuglekoloni holder til; Myggbukta, hvor de kortnæbbede gæs taber svingfjerene bør efter biologernes nærmere anvisninger ikke besøges i dele eller hele året. Derimod er der en række mindre sårbare steder, der kan besøges flittigt, uden at dette i særlig grad vil have skadelig indvirkning på miljøet. På Svalbard har der været identificeret lokaliteter af sammenlignelig miljø- og kulturmæssig værdi, hvor en lokalitet er blevet lukket for offentligheden, mens den anden er blevet åbnet for en begrænset turisme. Sammenligning mellem status på sådanne to lokaliteter kan udover at give turisterne enestående oplevelser give forvalterne vigtige data til en fremtidig forvaltning. 16
17 6.5 Turismeformer På grund af den vanskelige tilgængelighed til Nationalparken og de særlige beskyttelseskrav, der er nødvendige, bør turismestrategien for området koncentreres om få turismeformer, der medfører mindst mulig påvirkning af natur og dyreliv og samtidig giver flest mulige indtægter til lokalsamfundet og landskassen. Der kan peges på følgende turismeformer, der umiddelbart vil kunne leve op til kravene, forudsat der er den nødvendige kontrol: Krydstogtsturisme Fotosafarier Ekspeditionsturisme Flyvninger med TWO eller helikopter Adventure-turisme (kajak, klatring mv.) Besøg på Zackenberg og Daneborg7 Besøg ved eventuelle miner 7 Udviklingen af turismen bør foregå sideløbende med en kompetenceudvikling af guider og lokale turismeoperatører i Ittoqqortoormiit. Bortset fra krydstogtsturismen fordrer de forskellige turismeformer indkvarteringsmulighederne af forskellig standard på udvalgte lokaliteter. Der bør som minimum skabes mulighed for at etablere 2-4 lodges/hytter af høj kvalitet, gerne med udgangspunkt i de eksisterende stationer. Sådanne lodges vil kunne danne basis for eksklusiv turisme med fokus på områdets natur- og kulturhistoriske værdier. Hvis private skal stå for opførelse af sådanne lodges kan det være nødvendigt med indførelse af den omtalte mulige lovgivning om koncessioner/eneret. I bilag 1 er der et idékatalog over turismeprodukter i Nationalparken. I bilag 2 er der en oversigt over turistattraktioner i Nationalparken opdelt på sommer og vinter. 7 I Nordsverige kendes eksempler på, at private firmaer er oprettet specielt til at vise turister rundt på forksningsstationer (Esrange rumforskningsinstitution).i Kiruna har malmminen turister årligt uden at reklamere specielt for besøg af turister. 17
18 6.6 Oprydningskampagne Der er behov for en oprydning/fjernelse af affald fra den sydlige del af Kangertittivaq/Scoresbyfjorden til og med Danmarkshavn, hvor der flere steder findes uheldige spor efter nyere menneskelig aktivitet. Det er især ved de fangsthytter, by og tidligere bygder og bebyggelser, der er behov for oprydning. Oprydning bør varetages af Ittoqqortoormiit Kommunea og involvere lokalbefolkningen og kan tilrettelægges i samarbejde med Greenland Tourism og relevante instanser under hjemmestyret. Der kan gennemføres en oprydningskampagne med henblik på at skabe en mentalitetsændring mht. forurening af natur og by, så det så vidt muligt undgås at skulle gennemføre oprydninger igen om få år. 18
19 7. Anbefalinger for udvikling af turisme i Nationalparken Udviklingen af turisme i Nationalparken og i Kangertittivaq/Scoresbyfjorden skal som forudsætning ske på et bæredygtigt grundlag. Udviklingen bør være økonomisk og social/kulturel bæredygtig for lokalsamfundet. Det betyder, at lokalesamfundet skal have et positivt økonomisk udbytte af turismeudviklingen samtidig med at sociale og kulturelle forhold, herunder kulturlandskaberne i Nationalparken ikke ødelægges, men gerne forbedres/styrkes. Endvidere bør turismen være miljømæssig bæredygtig, det vil bl.a. sige, at turismen i Nationalparken ikke må give større nedslidning end naturen selv kan genoprette og der må ikke blive forureningesproblemer i form af affald eller udledning af f.eks. olie fra skibe. Hjemmestyrets bekendtgørelsen nr. 7 af 17. juni 1992 om Nationalparken i Nord- og Østgrønland bør ændres, så den tager højde for organiseret turisme i Nationalparken. En række overordnede forhold som logistikfunktionen og opsynet med i det mindste - den sydlige del af Nationalparken bør overvejes politisk. Nedenfor er der en oversigt, over de forhold, der bør iagttages og vurderes i forbindelse med de fremtidige bestemmelser om Nationalparken for så vidt angår turismen: Adgangskrav Betingelserne for og administrationen af adgang bør tilpasses til de forskellige brugergrupper, der kommer i Nationalparken. Det bør vurderes, om lokal organiseret turisme kan få hel- eller flerårige tilladelse(r) til at bringe turister ind i Nationalparken. Der bør udarbejdes særlige regler for henh. videnskabelige ekspeditioner, krydstogtsejlads (se nedenfor), privat turisme og lokales adgang til parken. Observatører Der bør indføres krav om observatører på krydstogtskibe. (Landsstyret forventes at fremsætte lovforslag herom på forårssamlingen i 2007.) Logistikfunktionen Logistikfunktionen, der i dag varetages af DPC (dog pt. udliciteret til??) bør overgå til Grønland og så vidt muligt varetages af private virksomheder i Ittoqqortoormiit. Parkbetjente/Rangers Det bør i lighed med nationalparker i andre lande overvejes at indføre en 19
20 grønlandsk rangerordning, der skal have ansvaret for tilsyn og kontorl med færdsel og naturen i nationalparken. En sådan ordning kunne i første omgang omfatte området op til 75 o N. Opgaven skal overgå fra Sirius-patruljen, men kan evt. udføres i et samarbejde med denne. Sirius s fremtidige opgaver i forhold til naturforvaltning Hvis en grønlandsk rangerordning ikke indføres, bør der optages forhandlinger med Staten/Forsvaret om de fremtidige opgaver for Sirius-patrulje, herunder naturforvaltning. Lodges/hytter (indkvarteringsmuligheder) Der bør skabes mulighed for anlæggelse af to til fire privatejede lodges af høj standard til turister. Disse kan evt. anlægges i tilknytning til eksisterende stationer. Koncessionering/eneret Hvis der indføres lovmæssigt grundlag for koncessionering/eneret til private turistoperatører I Grønland til visse områder, bør sådanne regler også gælde for Nationalparken. Områder som turister har adgang til Der skal udpeges områder, som turister har adgang til, herunder hvor krydstogtskibe må sætte passagerer i land. Det bør endvidere fastlægges, hvilke områder, der under ingen omstændigheder er adgang til no go areas af hensyn til natur og dyreliv. Sådanne bestemmelser kan være sæsonafhængige. Koncessionering/bBegrænsning af adgang Der bør indføres regler, der giver mulighed for at begrænse adgangen til Nationalparken ud fra en vurdering af, hvor mange turister, herunder krydstogtturister, Nationalparken naturen i Nationalparken kan klare. FinansieringAfgifter for besøg I Nationalparken Det bør overvejes at indføre særlige afgifter for adgang til Nationalparken. Dette kan gælde både for turister og videnskabelige ekspeditioner. Afgifterne kan være (med)finansieringsgrundlag for rangerordningen og vedligeholdelse. 20
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet
Læs mere21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:
21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets
Læs mere26. januar 2015 FM 2015/80. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
26. januar 2015 FM 2015/80 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut vedtog på forårssamlingen 2002 en omlægning af havneafgiften for krydstogtskibe
Læs mereTurisme. Turismen 2006-2009 2010:2. Sammenfatning
Turisme 21:2 Turismen 26-29 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 29 Figur 1. Hermed offentliggøres tallene for fly- og krydstogtpassagerstatistik. Publikationen indeholder et estimat over
Læs mereEn gave til de kommende generationer
En gave til de kommende generationer - Den grønlandske nationalparks fortid, nutid og fremtid Af Mette-Astrid Jessen Næsten 45 % af Grønland har været udlagt som nationalpark i over 30 år. Netop i disse
Læs mereSommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland
Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.
Læs mereTurismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020
Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020 Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 1 FLERE TURISTER TIL
Læs mere2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland
2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag
Læs mereNotat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland
1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse
Læs mereTurisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning
Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10 af 15. juni 2007 om fredning af Ilulissat Isfjord
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10 af 15. juni 2007 om fredning af Ilulissat Isfjord I medfør af 16, stk. 1, 39, stk. 5 og stk. 6, 46, 60, stk. 2 og stk. 4 i landstingslov nr. 29 af 18. december 2003
Læs mereFREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND
FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Pressemøde 24. marts 2015 KOALITIONSAFTALEN Der
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 17. juni 1992 om Nationalparken i Nord og Østgrønland. Kapitel I Almindelige bestemmelser
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 17. juni 1992 om Nationalparken i Nord og Østgrønland I henhold til 16, stk. 2, i landstingslov nr. 11 af 12. november 1980 om naturfredning i Grønland fastsættes:
Læs mereEn arktis fjord- og nationalparks-ekspedition
UNIK EKSPEDITION FRA ISLAND TIL VERDENS STØRSTE FJORDSYSTEM TRE ARKTISKE ØER JAN MAYEN, ØSTGRØNLAND OG ISLAND En unik ekspedition til Island og verdens største fjordsystem i Østgrønland. En rejse på tværs
Læs mereStrategiarbejdet om Nationalparken og Biosfæreområdet i Nord- og Østgrønland
Status for Strategiarbejdet om Nationalparken og Biosfæreområdet i Nord- og Østgrønland Redegørelse til Inatsisartut FM2010 Landsstyret ønsker at: sikre en gradueret beskyttelse af området, som dels bevarer
Læs mereSkiekspedition på indlandsisen
Skiekspedition på indlandsisen Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og bygden Qassiarsuk... 5 Dag 2. Qaleralik-fjorden...
Læs mereMøde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende
Læs mereStatus for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut
Status for bygderne og deres visioner Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Fiskeri/Fangst Før og nu. FØR: - Kombineret fangst og fiskeri
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Læs mereFangst i tons 2008 indenskærs
Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap
Læs mereInspektionsskibet TRITON til ankers ved Daneborg
TRITONs Nyhedsbrev Nr. 8 uge 36 Afgang Reykjavik Inspektionsskibet TRITON til ankers ved Daneborg Triton afgik fra Reykjavik planmæssigt den 28. august. Med om bord havde vi Chef GLK Kontreadmiral Uffe
Læs mere8-dags rundrejse i Sydgrønland
8-dags rundrejse i Sydgrønland Indhold... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad:... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq - Qassiarsuk.... 5 Dag 2. Byen Narsaq og Qaleralik-lejren...
Læs mereFamilieeventyr i Grønland
Familieeventyr i Grønland Tag 4 dage ud af kalenderen og saml din familie til en unik og uforglemmelig oplevelse i Grønland ved kanten af Indlandsisen. Kun 4,5 timers flyvning fra København kan I begynde
Læs mereKrabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereMountain biking, hiking og kajak i den vilde natur
Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Indhold i den vilde natur... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Med fly til Narsarsuaq og bådtransfer
Læs mereForslag til bevarelse af Grønnedal som turistcenter og en af Grønlands største arbejdspladser
Grønlandsudvalget 2015-16 GRU Alm.del Bilag 14 Offentligt Kunait bjerget set fra Grønnedal. Foto Jan Bøgsted Forslag til bevarelse af Grønnedal som turistcenter og en af Grønlands største arbejdspladser
Læs mereFamilieeventyr i Grønland
Tag 4 dage ud af kalenderen og saml din familie til en unik og uforglemmelig oplevelse i Grønland ved kanten af Indlandsisen. Kun 4,5 timers flyvning fra København kan I begynde oplevelserne med det samme,
Læs mereIndhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk.
Fiskeri og fangst 2001:1 Indhandlinger af sælskind for perioden 1988-1998 Figur 1 Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden 1988-1998 i stk. Stk 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000
Læs mereTurist Guide projekt
Turist Guide projekt Turist Guide uddannelsen er taget udgangspunkt i Ittoqqortoormiit En idé I måske kan tage op hjemme hos Jer selv, og tilpasse til Jeres by. 1 Den følgende præsentation af vores projekt,
Læs mereOrientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt.
Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Ulloq/Dato: J.nr.: 29. juni 2005 01.31.06/05-0119 Orientering til Landsstyret
Læs mereDS SVANEN APS TORVET 1 B 9550 MARIAGER SVANEN SOM LÆRINGSDESTINATION OG ATTRAKTION
DS SVANEN APS TORVET 1 B 9550 MARIAGER SVANEN SOM LÆRINGSDESTINATION OG ATTRAKTION PROJEKTTITEL Svanen som læringsdestination og attraktion ANSØGER OG KONTAKTOPLYSNINGER Driftsselskabet Svanen Aps c/o
Læs mere13 DAGE SPECIALTUR TIL GRØNLAND MED NATURFOTOGRAF LARS GEJL
13 DAGE SPECIALTUR TIL GRØNLAND MED NATURFOTOGRAF LARS GEJL På denne særafgang til Grønland er der mulighed for at opleve nogle af de mest spændende og spektakulære områder på den grønlandske vestkyst.
Læs mereVISITGREENLAND Mads-D. Skifte. kompetenceønsker
VISITGREENLAND Mads-D. Skifte kompetenceønsker Grønland. Kæmpe land, dog lille vi vil meget gerne Drømmeland for adventurefolk på forsk. niveau TOTAL ANTAL TURISTER 2016 IFT. 2015 I 2016 var der overordnet
Læs mereIntroduktion. Grønland. Ilulissat Isbjergenes holdeplads
Introduktion På opfordring og i samarbejde med Albatros Travel arrangerer IPA Vordingborg igen i 2012 oplevelses/kultur/- naturrejse til Grønland. Turen er for IPA medlemmer med familie og evt. bekendte.
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereIlimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale
Ilimanaq Projektet Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq i dag Befolkning og boliger: 1980 var der 99 indbyggere 2013 var der 57 indbyggere Mange huse trænger til istandsættelse og en del står tomme
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 17-1 samt status for krabbebestanden. Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder:
Læs mereVVM af IsuaIronOre Project
VVM af IsuaIronOre Project Borgermøde i Nuuk September 2012 VVM udarbejdet for Præsentation af Orbicon - Steen Øgaard Dahl - Flemming Pagh Jensen - Inooraq Brandt Disposition Hvaderformåletmed VVM? HvaderomfangetafVVM?
Læs mereVedtægt om anvendelse af motoriserede befordringsmidler i det åbne land i Qaasuitsup Kommunia.
Vedtægt om anvendelse af motoriserede befordringsmidler i det åbne land i Qaasuitsup Kommunia. I medfør af Selvstyrets bekendtgørelse nr. 10 af 10. oktober 2013 fastsættes følgende bestemmelser: Anvendelsesområder
Læs mere5 dage med vandring på is
5 dage med vandring på is Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 2. Udsigt over indlandsisen... 6 Dag 3. Gletsjer-kanterne og vandring på
Læs mereFeltrapport fra rejsen til Nordøstgrønland sommeren 1993
Feltrapport fra rejsen til Nordøstgrønland sommeren 1993 Baggrund for arbejdet Ved hjemmestyrets bekendtgørelse juni 1987 er samtlige bygninger i nationalparken fra dette århundrede fredede. Herunder Nanoks
Læs mereTurisme 29. december 2014
Turisme 29. december 2014 Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014
Læs mereBefolkningsbevægelser indenfor Grønland
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende
Læs mereTanzanias hemmeligheder
Tanzanias hemmeligheder De Sydlige Parker Selous, Ruaha & Mikumi Mange har det fejlagtige indtryk, at man kun i lande som Botswana og Zambia kan finde områder, der kun i meget begrænset omfang er mærket
Læs mereTurisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning
Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014 faldet til 69.362
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2017 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra
Læs mereTurisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning
Turisme 21:3 Flypassagerstatistik 1. halvår 26-21 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 1.halvår 21 Hermed offentliggøres tallene for flypassagertrafik. Publikationen indeholder et estimat
Læs mereIndsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav.
Indsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Kort/billede Beskrivelse af forslaget hvad går det ud på? Det særlige ved at vandre i undersøgelsesområdet Nationalpark
Læs mereMITTARFEQARFIIT GRØNLANDS LUFTHAVNSVÆSEN
Harer 0 0 REGISTRERING AF FUGLE OG DYR PÅ DE GRØNLANDSKE FLYVEPLADSER Med henvisning til BL 3-16 som omhandler om forholdsregler til nedsættelse af kollisionsrisikoen mellem luftfartøjer og fugle/pattedyr
Læs mereTanzanias sydlige højdepunkter
Tanzanias sydlige højdepunkter Kom med på safari i Tanzania og besøg nogle af Afrikas mest fantastiske safariområder Mange har det fejlagtige indtryk, at man kun i lande som Botswana og Zambia kan finde
Læs mereDelegationsrejsen 2014
Delegationsrejsen 2014 Erhvervsliv mødes i Grønland Delegationsrejse med Arctic Business Network Så er programmet klar for forårets store delegationsrejse til Grønland et stærkt tilbud til alle med interesse
Læs mere1 uge med hiking på is og kajak i Sydgrønland
1 uge med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag
Læs mereForår og midnatssol i Grønland
Forår og midnatssol i Grønland Behovet for søvn er mindre, energien højere og synet af solen, som aldring går ned, varmer langt ind i sjælen. Og når rejsen er slut, kan du blære dig med at have stået på
Læs mereTRITONs Nyhedsbrev Nr. 9 uge 37
EN VERDENSSENSATION! Her ses - for første gang nogensinde den smukke hjerteformede Tobias Ø, beliggende 80 kilometer øst for Nioghalvfjerdsfjorden i Nordøstgrønland. Øen er godt 2 km lang og ca. 1,5 km
Læs mereGrønland - mødet ved kanten af indlandsisen
CWT MEETINGS & EVENTS Grønland - mødet ved kanten af indlandsisen Verden er fuld af skønne hoteller og restauranter med fine Michelin-stjerner og hippe kokke, der forkæler deltagerne under konferencen
Læs mereAnders U. la Cour Vahl, Greenland Tourism & Busines Council
NOTAT Forbedring af havnefaciliteter i forbindelse med krydstogtturisme og passagersejlads i Grønland Udarbejdet af: Gorm Diernisse, Royal Arctic Liner Agency Anders U. la Cour Vahl, Greenland Tourism
Læs mereBENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf
Tanzanias hemmeligheder 13 dage Kontakt os for pris De Sydlige Parker Selous, Ruaha & Mikumi Mange har det fejlagtige indtryk, at man kun i lande som Botswana og Zambia kan finde områder, der kun i meget
Læs merePressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse
Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,
Læs mereOvernatningsstatistikken 2003
Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af
Læs mereSammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune
Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune V / formanden Hans Jørgen Jensen Sletten 3 9270 Klarup Tlf. : 9813 7075 Mail: hhjj@it.dk Energistyrelsen Mail ens@ens.dk Klarup den 22.
Læs mereNationalpark og Biosfære konceptet Evaluering af koncepter og beskyttelsesscenarier for det beskyttede område i Nord- og Østgrønland
Nationalpark og Biosfære konceptet Evaluering af koncepter og beskyttelsesscenarier for det beskyttede område i Nord- og Østgrønland Indledning og formål Beskyttede områder anvendes i nationale og internationale
Læs mereRapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området
Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i området GRØNLANDS MILJØUNDERSØGELSER December 1987 Indhold: side Baggrund... 1 Gennemgang af
Læs mereEM2008/76: Svar på ordførerindlæg
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets medlemmer /Her
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 26. februar 1998 om fredning af og fangst af hvalros.
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 26. februar 1998 om fredning af og fangst af hvalros. I medfør 5, stk. 1-3, 7, 8 stk. 2 og 12, stk. 2 i landstingslov nr. 15 af 6. november 1997 om fangst og jagt
Læs mereTurisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002
Turisme 23:2 Flypassagerstatistikken 4. kvartal 22 Færre turister til Grønland i 22 9,9 pct. færre turister end i 21 Der kom 9,9 pct. færre turister til Grønland i 22 i forhold til 21. Ifølge Grønlands
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter
Læs mereLandsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande
TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mereSkansen Den
Grundejerforeningen Bestyrelsen Side 1 af 5 Skansen Den 2003-06-18 Byrådet Rådhuset Adelgade 61 4880 Nysted Vedr. Kommuneplanlægning i Nysted 2004-2016 I fortsættelse af præsentationen i Nysted Avis og
Læs mereDen socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.
Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre
Læs merePinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources
Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 06.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på hvalros I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for
Læs mereØstgrønland Oplevelser af en helt anden verden
Østgrønland Oplevelser af en helt anden verden Er der ånder i Østgrønland...? Østgrønland og østgrønlandsk kultur Vestgrønlænderne ynder at kalde Østgrønland for Tunu, hvilket betyder bagsiden. Men der
Læs mereElev, mandag den 13. august 2007. Høringssvar til BL 7-16, udgave 3 Bestemmelser om særligt følsomme naturområder.
Statens Luftfartsvæsen Ellebjergvej 50 2450 København SV Elev, mandag den 13. august 2007 Høringssvar til BL 7-16, udgave 3 Bestemmelser om særligt følsomme naturområder. Dansk Motorflyver (DMU) har følgende
Læs mereFoto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre.
Isbjørne i Baffin Bugt er ramt af klimaforandringer (Artikel ud fra sammenfatningen af rapporten En revurdering af Isbjørnene i Baffin Bugt og Kane Bassin (2011-2014). Forskerne har nu påvist, at isbjørnebestanden
Læs mereFeltrapport fra rejsen til Nordøstgrønland sommeren 1994
Feltrapport fra rejsen til Nordøstgrønland sommeren 1994 Rejsens formål At skaffe underretning om tilstanden af kompagniets forsyninger, der sidste år i skibstid ankom til Daneborg, medens NANOK-personel
Læs mereNaturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland
Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereOvernatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring
Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mereElias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?
Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,
Læs mere1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereTURISMESTATISTIK RAPPORT 2016 QAASUITSOQ VISIT GREENLAND
TURISMESTATISTIK RAPPORT 2016 QAASUITSOQ VISIT GREENLAND INDLEDNING I Q1 2015 udfærdigede Visit Greenland den første regionale turismerapport, på baggrund af data for flypassagerer, overnatninger på overnatningssteder
Læs mereRettet juli 2013 Turisme
Rettet juli 2013 Turisme 2013:1 Turismestatistik i perioden 1. okt. 2007-30. sep. 2012 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Færre overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mere31. maj 2012 Sagsnr. 2012-067048 Dok. Nr. 923135. Postboks 1601 3900 Nuuk Tlf. (+299) 34 50 00 Fax (+299) 32 56 00 E-mail: isiin@nanoq.gl www.nanoq.
31. maj 2012 Sagsnr. 2012-067048 Dok. Nr. 923135 Postboks 1601 3900 Nuuk Tlf. (+299) 34 50 00 Fax (+299) 32 56 00 E-mail: isiin@nanoq.gl www.nanoq.gl 1/5 Høringssvar ang. forslag til ændring af Rejsebekendtgørelsen
Læs mereLandsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001
Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde
Læs mereARKTISK KOMMANDO. Logistisk støtte til eksterne aktører
ARKTISK KOMMANDO Logistisk støtte til eksterne aktører ARKTISK KOMMANDO Anmodning om støtte forekommer normalt i følgende tre kategorier: Forskning Privat, sport, erhverv Krydstogt AKO støtter i videst
Læs mereBevaringsværdige bygninger
13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor
Læs mereTURISMESTATISTIK RAPPORT 2016 QEQQATA VISIT GREENLAND
TURISMESTATISTIK RAPPORT 2016 QEQQATA VISIT GREENLAND INDLEDNING I Q1 2015 udfærdigede Visit Greenland den første regionale turismerapport, på baggrund af data for flypassagerer, overnatninger på overnatningssteder
Læs mereDanmark rundt i kajak vinter. eventyr kan ligge lige uden for døren.
Storyteller Er foredrag med unikke historier, billeder og musik, der inspirere ved sin helhed. Jeg fortæller om emner, som de færreste har prøvet, en mulighed for at, blive oplyst, ført væk, opleve en
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mereTurisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning
Turisme 2011:3 Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 Sammenfatning Flere flypassagerer Færre overnattende gæster Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2010 30.
Læs mereRibe Sejlklub. Kammerslusen; et stykke maritimt kulturhistorie. - det maritime Ribe. ved
ved Ribe Sejlklub - det maritime Ribe Kammerslusen; et stykke maritimt kulturhistorie Indledning Området indenfor Ribe Kammersluse har sit eget helt unikke miljø med små hytter på den nordlige kanalvold
Læs mereBæredygtig Turismeudvikling
Bæredygtig Turismeudvikling Hans Peter Lennert Direktør i Forvaltningen for Erhverv 19. januar 2019 Turismestrategi 2019 Avannaata Kommunia er ved at udarbejde ny turismestrategi I 2018 er forudsætningerne
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 19. august 2002 om betalingsjagt og -fiskeri
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 19. august 2002 om betalingsjagt og -fiskeri I medfør af 7 og 8, 10, 12 og 13, 15, stk. 4, 17 og 18 i landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt som
Læs mereFjordagers tur til Rheinland-Pfalz 30. maj - 2. juni 2014.
Fjordagers tur til Rheinland-Pfalz 30. maj - 2. juni 2014. Af Georg Zilmer For 4. gang havde Fjordagers cykelafdeling arrangeret en tur til Tyskland, hvor vi skulle deltage i "Saar-Pfalz Ekstrem Marathon".
Læs mereEspen Mills/Tasteofnationaltouristroutes.com/visitnorway.com. Dansk vandreturisme
Espen Mills/Tasteofnationaltouristroutes.com/visitnorway.com Dansk vandreturisme Contents 1. Indledning 3 2. Introduktion 3 3. Kortlægningsfase 1: Research på internet 3 4. Kortlægningsfase 2: Dybdeinterview
Læs mereVinterroning. Og jo det kan være ganske koldt om vinteren. Men det gælder uanset om du er på land eller på vand.
Brrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrr. Er det ikke koldt at ro om vinteren? Vinterroning Søby Rev 26.3.2013 Det er nok den mest anvendte reaktion, når jeg fortæller, at vinterroning i havkajak er noget, jeg godt
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereBLÅVAND NATURCENTER. Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk
BLÅVAND NATURCENTER Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk Blåvandshuk, Danmarks vestligste punkt, er kendt for sit karakteristiske fyrtårn, det fantastiske fugletræk, de spændende klit- og hedelandskaber og
Læs mere