Relationelle kompetencer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Relationelle kompetencer"

Transkript

1 Relationelle kompetencer - Metoder til at fremme relationelle kompetencer hos personale, der arbejder med kræftpatienter Projekt støttet af Kræftens Bekæmpelses program: Dialog og kommunikation - Mødet med kræftpatienten

2 Relationelle kompetencer - Metoder til at fremme relationelle kompetencer hos personale der arbejder med kræftpatienter Resumé Resultater fra undersøgelsen Kræftpatientens verden i 2006 viste, at mange patienter havde et ønske om i højere grad at blive set som individer, få deres ønsker og holdninger taget alvorligt og få en bedre psykisk støtte. Disse ønsker er i dette projekt blevet samlet i begrebet Relationelle kompetencer, og med afsæt i dette har vi undersøgt, udviklet og afprøvet forskellige metoder til at styrke sundhedspersonalets relationelle kompetencer til gavn for patienterne. Projektet består af fem selvstændige projekter, som har det til fælles, at de tager udgangspunkt i at forsøge at forbedre de sundhedsprofessionelles relationelle kompetencer. Således at kræftpatienter i højere grad kan opleve: At blive set som individer At deres ønsker og holdninger tages alvorligt At de får en bedre psykisk støtte. Delprojekterne i projektet Relationelle kompetencer 1. Træning af personale i formidling af en diagnose, primært til kræftpatienter med hjernetumorer. Forankret i Krisepsykologisk Enhed og Neurokirurgisk klinik, Rigshospitalet syge børn. Forankret i Børnekræftområdet i Pædiatrisk klinik og Den kirkelige funktion, Rigshospitalet 5. Undervisningsprogram for personale i arbejdet 2. Supervision af yngre læger, der arbejder med kræftpatienter i intensiv behandling. Forankret i Finsencentret, Rigshospitalet med mandlige kræftpatienter. Forankret i Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning og Urologisk Klinik, Rigshospitalet 3. Supervision af erfarne gynækologer med henblik på at styrke de relationelle kompetencer Forankret i Gynækologisk Klinik, Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning og kommunikationsrådgiveren i Juliane Marie Centret, Rigshospitalet 4. Supervision af personale i arbejdet med eksistentielle/religiøse spørgsmål hos forældre til kræft- Projekterne har arbejdet tæt sammen, og ud fra de forskellige indfaldsvinkler er projektet resulteret i fem afprøvede og evaluerede værktøjer til brug for undervisning og supervision på alle kræftafdelinger i landet og i forhold til andre patientgrupper også. De fem manualer fremlægges sidst i rapporten. Projektrapport Relationelle kompetencer - Metoder til at fremme af relationelle kompetencer i personalets arbejde med kræftpatienter Svend Aage Madsen (red.) Linda Svenstrup Munk (red.) Anders Korsgaard Christensen Christian Busch Irene Christiansen Hanne Ryborg Dreier Majbritt Normann Nielsen Louise Berg Puggaard Forfatterne maj 2011 Udgivet af Rigshospitalet med støtte fra Kræftens Bekæmpelse ISBN: Design: Martin Scheuer/Ad-man.dk Kan rekvireres hos: Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning Afs. 9512, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Tlf.:

3 Indhold: 1. Formål med projektet 2. Deltagere 3. Baggrund relationelle kompetencer, kommunikation og mentalisering 4. Gennemførelsen af projektet 5. Rapporter fra de 5 delprojekter 6. De fælles resultater 7. Anbefalinger og perspektivering APPENDIKS 1: Kursusmanual: Overbringelse af den alvorlige diagnose, breaking band news. Af Anders Korsgaard Christensen & Irene Christiansen APPENDIKS 2: Manual for Drop-in gruppesupervision af yngre læger på en hospitalsafdeling. Af Hanne Ryborg Dreier APPENDIKS 3: Manual for systemisk-narrativ inspireret supervision af læger og sygeplejersker, der arbejder med kræftpatienter. Af Marianne Kruse APPENDIKS 4: Manual for supervision af personale i arbejdet med eksistentielle/religiøse spørgsmål hos forældre til kræftsyge børn. Af Christian Busch, Henning Nabe-Nielsen og Majbritt Normann Nielsen APPENDIKS 5: Den mandlige kræftpatient i teori og i praksis. Forstå og kommunikér med den mandlige kræftpatient. Et undervisningsprogram. Af Svend Aage Madsen. 3

4 1. Formål Formålet med dette projekt er at udvikle, afprøve og evaluere metoder til at styrke sundhedspersonalets relationelle kompetencer, således at kræftpatienter i højere grad oplever: At blive set som individer, At deres ønsker og holdninger tages alvorligt At de får en bedre psykisk støtte. Disse tre punkter var netop de punkter, hvor patienternes utilfredshed var størst i undersøgelsen Kræftpatientens verden fra Undersøgelsen har taget udgangspunkt i begrebet relationelle kompetencer, som i dette projekt defineres som en flersidet kompetence, der kort består i, at den professionelle kan forholde sig reflekterende til patientens måde at anskue sin tilstand og sygdom på og acceptere patientens følelser og holdninger. Begrebet rummer endvidere den professionelles evne til herud fra at kunne vejlede og guide patienten ud fra dennes individuelle forudsætninger, tage vedkommendes ønsker og holdninger alvorligt, samt reflektere over og udvide sin egen funktion i relationen til patienten. Med gode relationelle kompetencer gives den bedste støtte til kræftpatienternes psykologiske og eksistentielle håndtering af deres sygdom. I dette projekt er fem forskellige metoder til at styrke sundhedspersonalets relationelle kompetencer blevet afprøvet, justeret og evalueret. Målgruppen har været kræftpatienter og de sundhedsfaglige, der arbejder med kræftpatienter. Projekterne omfatter flere dele af kræftpatienternes møde med hospitalsvæsnet, både i det tidlige diagnosticerende møde, selve behandlingsforløbet og operationen til rehabiliteringen. Et delformål for projektet har sideløbende med hovedformålet også været, at der i projektet er genereret klinisk, empirisk baseret ny viden om emnet. Projektet har derfor afprøvet forskellige evalueringsmetoder og bidraget med udvikling inden for dette felt. 4

5 2. Deltagere Svend Aage Madsen (Projektansvarlig og bevillingshaver), chefpsykolog, ph.d., klinikchef for Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning, Rigshospitalet Anders Korsgaard Christensen, chefpsykolog, Krisepsykologisk Enhed, Rigshospitalet Christian Busch, hospitalspræst, Den kirkelige funktion, Rigshospitalet Henning Nabe-Nielsen, hospitalspræst, Den kirkelige funktion, Rigshospitalet Hanne Ryborg Dreier, psykolog, Finsencentret, Rigshospitalet Irene Christiansen, psykolog, Krisepsykologisk Enhed, Rigshospitalet Jesper Rendsmark, psykolog, Finsencentret, Rigshospitalet Jette Seidelin, læge, Gynækologisk klinik, Rigshospitalet Linda Svenstrup Munk, sprogpsykolog, cand.mag., kommunikationsrådgiver, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet Louise Berg Puggaard, psykolog, Finsencentret, Rigshospitalet Majbritt Normann Nielsen, religionssociolog, Den kirkelige funktion, Rigshospitalet Marianne Kruse, psykolog, Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning, Rigshospitalet Nadja Ausker, ph.d.-stipendiat og religionssociolog, Den kirkelige funktion, Rigshospitalet Camilla Strandsbjerg, ph.d., antropolog, projektkoordinator fra maj 2009 til juni

6 3. Baggrund relationelle kompetencer, kommunikation, mentalisering I 2006 offentliggjorde Kræftens Bekæmpelse en empirisk undersøgelse af, hvordan danske kræftpatienter oplevede deres møde med behandlingssystemet og personalet, samt hvilke behov og ønsker de havde til at forbedre mødet 1. En af konklusionerne var, at Nogle af de mest tydelige resultater af undersøgelsen er, at patienterne føler behov for mere inddragelse, for at kommunikationen opleves mere patientvenlig, og for at de pårørendes behov i højere grad tilgodeses 2. Mere specifikt viste undersøgelsen, at under halvdelen af patienterne følte, at de blev mødt optimalt på områderne: at blive set som et individ, at få ønsker og holdninger taget alvorligt og at blive støttet psykisk. Over 40 pct. af de adspurgte i undersøgelsen giver udtryk for, at personalets indsats på disse områder er et problem eller ikke optimal. Projektets grundtanke blev på den baggrund, at patienternes svar afspejler mangler i personalets relationelle kompetencer. Det blev ligeledes tanken, at selvom visse af disse mangler kan skyldes ressourceforhold, kan der alligevel opnås forbedringer inden for de eksisterende rammer og ressourcer. Dette kan gøres ved at arbejde målrettet og systematisk med uddannelse, træning og supervision af personalet med henblik på at øge deres kompetencer til at give støtte ud fra forskellige patientgruppers behov og forhold. Projektet fokuserede derfor specifikt på at opfylde nogle af de behov hos kræftpatienter, der udtrykkes i Kræftpatientens verden. RELATIONELLE KOMPETENCER Vi kalder forudsætningen hos personalet for at opfylde disse behov for relationelle kompetencer. Med dette menes at kunne indleve sig i den enkelte patients mentale processer, dvs.: At kunne reflektere over og anerkende patientens måde at anskue sin tilstand og sygdom på At kunne forholde sig reflekterende til og acceptere patientens følelser og holdninger At kunne vejlede og guide patienten ud fra dennes egne forudsætninger 1 Grønvold, M., Pedersen, C., Jensen, C, Faber, M. & Johnsen A. (2006) Kræftpatientens verden. Kræftpatientens verden - en undersøgelse af, hvad danske kræftpatienter har brug for. København: Kræftens Bekæmpelse. 2 Kræftens Bekæmpelse: 2/

7 At kunne se patienten som et individ og tage vedkommendes ønsker og holdninger alvorligt At kunne reflektere over og udvide sin egen funktion i relationen med patienten. Med andre ord: Forudsætningen for at kunne give psykologisk støtte til en patient er således at se denne som et individ og tage vedkommendes ønsker og holdninger alvorligt. Det er dette, vi samler i begrebet relationel kompetence. Denne forståelse af behovet hos patienterne svarer i høj grad til at ville efterleve de anbefalinger, som stort set hele det samlede danske sundhedsvæsen inklusive brugere og ejere fremsætter i Patientens møde med sundhedsvæsenet. De mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet 3. Blandt de omfattende anbefalinger er særligt disse centrale i dette projekts mål: Inddragelse af patientens værdier, holdninger og tankegang Uddannelse og supervision af sundhedspersonalet Omsorg i relationen med patienten Sundhedspersonalets indbyrdes dialog Forberedelse til den personlige samtale Overbringelse af alvorlige budskaber Løbende dialog Kontinuerlig og tydelig kontakt 4. I den forstand har projektet baggrund i en efterhånden udbredt tænkning inden for sundhedsvæsnet, hvor der er øget fokus på at fremme de såkaldte bløde værdier i sundhedsvæsnet. Projektet har forsøgt at skabe praktisk anvendelige resultater ud fra denne tænkning på områderne uddannelse af personale og supervision af personale. Det er resultater, der er udviklet i forhold til og fokuserer på kræftpatienten. Men de kan givetvis benyttes i forhold til mange andre patientgrupper i sundhedsvæsnet. KOMMUNIKATION OG RELATIONELLE KOMPETENCER Et centralt element, i at se patienten som individ og støtte denne på egne præmisser, er evnen til at kommunikere. Kommunikation er en væsentlig del af de relationelle kompetencer, da det ikke mindst er i kommunikationen, at de relationelle kompetencer kommer til udtryk og opleves og tolkes på. God kommunikation mellem sundhedsfagligt personale styrker patienternes tilfredshed 3 Amtsrådsforeningen m.fl. (2003). Patientens møde med sundhedsvæsenet. De mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. Århus: Århus Amt Amtsrådsforeningen 4 Amtsrådsforeningen m.fl. (2003), side

8 og reducerer deres usikkerhed og angst 5. Oplevelsen af kommunikationen har også betydning for den efterfølgende håndtering af de psykosociale forhold i relation til sygdommen 6. Kommunikation handler i den forbindelse om at være til stede i kommunikationen på en for patienten givende måde og om evnen til at tage udgangspunkt i patientens egen opfattelse af situationen og behov. Dette skaber de bedste rammer for, at patienten kan tage stilling til og forstå sin behandling og pleje og samtidig føler sig tryg, set, hørt og lyttet til. At indtænke de relationelle kompetencer i undervisning og træning i kommunikation bør således stå centralt i arbejdet med sundhedsfaglige, særligt de, der arbejder med kræftpatienter. Det vil sige at træne både opmærksomheden på egne og andres følelser og tanker, men også hvordan man deltager aktivt i skabelsen af det relationelle med både verbal og nonverbal kommunikation. Et vigtigt element i dette er evnen til at lytte aktivt og ikke-vurderende med ord og via kropssproget. Det samme gælder evnen til at signalere lydhørhed, nærvær og interesse verbalt og nonverbalt. Et andet vigtigt element er evnen til at stille åbne og faciliterende spørgsmål, der støtter patienten og får denne til at turde lufte bekymringer og følelser. Mange sundhedsfaglige er angste for at spørge ind til psykologiske aspekter og følelser. Denne adfærd ledsages ofte af blokerende adfærd, dvs. at afstå fra at tale om de svære emner med patienterne pga. frygten for at åbne op for store psykologiske spørgsmål og problemer, som man måske ikke ser sig i stand til at tackle 7. Af den grund undgår mange at spørge ind til disse emner og kommer derved til ikke at tage patientens holdninger og ønsker alvorligt 8. Det hear været et centralt emne i flere af projekterne i denne rapport, hvordan man kan sammenkoble øvelser i kommunikation og forbedring i de relationelle kompetencer. Dette kan med fordel undersøges nærmere i et opfølgende projekt. Inddrages det relationelle og faciliterende i kommunikationstræningen, ser det ud til at have en længerevarende effekt end andre former for kommunikationstræning 9. 5 Fallowfield L. (1992). The Ideal Consultation. London: British Journal of Hospital Medicine 1992 Mar 4;47(5): Zachariae B, & A.Fischer Petersen (2003). Læge-patientkommunikation i onkologisk ambulatorium - en undersøgelse af sammenhænge mellem lægens kommunikationsstil, patienttilfredshed og ændringer i patientens stemningsleje og oplevede evene til at mestre sygdom og behandling. Rapport Nr Magurie, Booth, Elliott og Jones. (1996). Helping Health Professionals Involved in Cancer Care Acquire Key Interviewing Skils The empact of Workshops. European Journal of Cancer. Vol. 32A, No9, pp Schofield, N.G. Green, C. and F. Creed. (2008). Communication skills of healthcare professionals working in oncology - Can they be improved? European Journal of Oncology Nursing 12 (1):4-13, Chant, S., Jenkinson, T., Randle, J., Russel, G., and C. Webb. (2002).Communication skills training in healthcare: a review of the literature Nurse Education Today 8

9 MENTALISERING OG RELATIONELLE KOMPETENCER Mentalisering som psykologisk fænomen har været et baggrundsbegreb på tværs af delprojekterne og en væsentlig del af begrebet relationelle kompetencer i dette projekt. Med mentalisering menes evnen til at danne sig forestillinger om mentale tilstande hos sig selv og andre. Dertil at forstå handlinger, udtryk mv. som udslag af bestemte mentale tilstande. Begrebet er opstået i psykoterapeutisk sammenhæng, men det er et almenpsykologisk fænomen, der belyser generel social kompetence. Det er i familie med begreber som empati, indlevelse og lignende og kan ses som en af de vigtigste byggesten i vores måde at interagere med hinanden på, fordi denne evne er med til at forklare, hvordan mennesker helt ned på detaljeniveau kan påvirke hinanden i komplekse mellemmenneskelige samspil 10. I arbejdet med patienter betyder det, at personalet skal være opmærksomme på karakteren af patienternes mentale tilstande og på at forstå de mentale tilstande bag patienternes handlinger og udsagn. Her er det endvidere vigtigt at anerkende, at mentale tilstande udvikler sig og ikke er endegyldigt fastlagte, og at man skifter oplevelser af ting og holdninger ligeså. I en mentaliserende praksis skal personalet forholde sig til og tale om tankeprocesserne og følelserne hos patienten og sig selv, mens de foregår. Herunder er det vigtigt at kunne skelne mellem ting, som de er, og som de ser ud. Det gælder blandt andet vrede, indelukkethed, afvisende holdninger over for angst, sorg, kaos etc. Endelig er det også vigtigt at anerkende, at forskellige mennesker oplever samme ting forskelligt. Det gælder ikke mindst i trekanten af patient, behandler/plejer og pårørende. Mentalisering som psykologisk fænomen og som en væsentlig del af relationelle kompetencer har været centralt i flere af de fem delprojekter og diskuteres nærmere i manualerne for disse. 10 Allen, J. Fonagy, P, & Bateman, A. (2010) Mentalisering i klinisk praksis. København. Hans Reitzels. 9

10 3. Gennemførelsen af projektet I fem delprojekter med relationelle kompetencer som omdrejningspunkt er der udformet personalerettede programmer - tre med supervision af personale og to med undervisning af personale som emner. Supervisionsprojekterne: Supervision af yngre kræftlæger Supervision af erfarne gynækologer i kræftbehandlingen Supervision af personale i arbejdet med eksistentielle/religiøse spørgsmål. Undervisningsprojekterne Træning af personale i at formidle en kræftdiagnose Undervisningsprogram for personale i arbejdet med mænd med kræft. Udvikling og afprøvning af metoder til at styrke sundhedspersonalets relationelle kompetencer Træning i formidling af alvorlige kræftdiagnoser Supervision af yngre kræftlæger Supervision af erfarne gynækologiske kræftlæger Supervision af arbejde med eksistentielle/ religiøse emner Undervisning i arbejde med mandlige kræftpatienter Manualer til uddannelses- og supervisionsprogrammer for personalegrupper, der arbejder med kræftpatienter Projektet blev gennemført under ledelse af en projektgruppe bestående af alle delprojekters medarbejdere med en ansat projektmedarbejder som koordinator, forskningsinspirator og akademisk sekretær. Projektmedarbejderen og den projektansvarlige forvaltede den overordnede planlægning af det samlede projekt herunder budgetter. De enkelte delprojekter udførtes i eksisterende klinikker og funktionsenheder på Rigshospitalet. I sidste del af projektperioden blev sekretariatsfunktionen varetaget af en ny akademisk sekretær, mens projektets færdiggørelse i form af rapportering og udarbejdelse af manualer skete via projektgruppen. I det følgende fremlægges de enkelte delprojekters rapporter. Disse er alle drøftet i den samlede projektgruppe, men det er projektgrupperne i de enkelte delprojekter, der er forfattere og ansvarlige for hver delrapport. Til slut i rapporten fremlægges de fælles resultater og anbefalinger. Manualer for hvert projekt findes som appendiks til denne rapport. 10

11 4. Rapporter fra de 5 delprojekter A. OVERBRINGELSE AF DEN ALVORLIGE DIAGNOSE BREAKING BAD NEWS Af chefpsykolog Anders Korsgaard Christensen og psykolog Irene Christiansen Resumé I dette delprojekt gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse af, hvorvidt et kursus til sundhedspersonale i overbringelse af den alvorlige diagnose ( breaking bad news ) kan øge patienters tilfredshed med behandlingen. Undersøgelsen fandt sted i Rigshospitalets neurokirurgiske afsnit i perioden fra januar til december 2010 og omfattede både patienter og ansatte herfra. Såvel patient- som personalevinklen blev belyst ved hjælp af spørgeskemaer. Patienterne havde på undersøgelsestidspunktet modtaget meddelelse om alvorlig hjernesvulst (glioblastom, grad III eller IV). Resultaterne viser, at patienterne i overvejende grad synes tilfredse med den professionelle kontakt, de oplevede ved overbringelsen af diagnosen, med lægen og sygeplejersken. Formål I dette delprojekt gennemføres en spørgeskemaundersøgelse af, hvorvidt et kursus til sundhedspersonale i overbringelse af den alvorlige diagnose kan øge patienters tilfredshed. For at øge patienttilfredsheden antages det, at patienten helst skal føle sig set som individ, at patientens ønsker og holdninger bliver taget alvorligt, samt at patienten oplever at få psykosocial støtte. Såvel patient- som personalevinklen belyses ved hjælp af spørgeskemaer, hovedsagelig bestående af lukkede spørgsmål (afkrydsning). Desuden er det hensigten at udvikle en manual, der beskriver, hvorledes professionelle kursusplanlæggere/ undervisere kan tilrettelægge og gennemføre et kursusforløb med henblik på at forbedre ansattes (læger og sygeplejerskers) relationelle kompetencer/ kommunikative færdigheder ved overbringelse af alvorlige diagnoser. Baggrund Læger i stort set alle medicinske specialer vil komme ud for at skulle overbringe alvorlige helbredsrelaterede budskaber til patienter og pårørende. Sygeplejersker i hospitalsregi vil ligeledes være involveret i denne opgave. Der er i de seneste år sket en væsentlig forøgelse af undervisningen inden for det kommunikative felt både under og efter studiet. Alligevel tyder flere undersøgelser i den psyko-onkologiske faglitteratur på, at en gruppe patienter oplever, at overbringelsen af en given kræftdiagnose foregår på en ikke optimal måde 11. Den 11 Kræftpatientens verden,

12 måde, en alvorlig nyhed overbringes på, kan have indflydelse på en patients emotionelle reaktioner og holdning til behandlingen og til de sundhedsprofessionelle. Utilstrækkelig træning i kommunikation og Breaking Bad News kan tillige tænkes at have betydning for bl.a. udbrændthed blandt sundhedspersonalet 12. Det er antagelsen, at kurser til sundhedspersonale i kommunikative færdigheder kan medføre forbedret patientkontakt, og at personalets kommunikative færdigheder kan bevares over tid samt kan registreres hos patienterne. Metode Med almindelig post blev der sendt spørgeskemaer til patienter 13, som havde fået diagnosen glioblastom grad III eller IV. Alle patienterne var i undersøgelsesperioden tilknyttet neurokirurgisk ambulatorium/afsnit, Rigshospitalet. Spørgeskemaet til såvel før kursus-patientgruppen (19 patienter, registreret i afsnittet fra og med 1. januar 2010 til maj 2010) som efter kursus-patientgruppen (11 nye patienter, registreret i afsnittet fra og med 1. september 2010 til og med 10. december 2010) var identisk. Etiske hensyn blev taget ved udsendelsen af patientspørgeskemaer, således at forstå, at der ikke blev sendt spørgeskemaer til patienter, der enten stod over for at skulle overføres til hospice, eller hvis kognitive funktioner var stærkt nedsatte som følge af sygdommen. Til et udvalg af læger og sygeplejersker ved neurokirurgisk afsnit blev der uddelt/internt sendt/ et spørgeskemaer såvel før som efter kursusaktiviteten. Der var tale om to forskellige spørgeskemaer til personalet. Før kurset blev der hovedsagelig spurgt til, hvad personalet (32 informanter) finder særligt udfordrende ved overbringelse af alvorlige diagnoser. I spørgeskemaet efter kurset blev hovedvægten lagt på at belyse personalets indtryk af kursusaktiviteten (evaluering). Forud for kursusaktiviteten blev der afviklet to mindre fokusgruppeinterview med sygeplejersker (hhv. 4 og 3 informanter) fra selv samme afsnit for at få et indtryk af den praktiske virkelighed ved overbringelse af alvorlige diagnoser. Visse oplysninger fra denne indledende del af undersøgelsens personalevinkel bruges til at nuancere undersøgelsen, samlet set, i diskussionsafsnittet (jf. dette). Gennemført intervention kursus/undervisning til sundhedspersonale Kurset blev afviklet hen over to kursusdage med tre til fire ugers interval imellem de to undervisningsdage. I alt blev der arrangeret to kurser med de Ramirez AJ et al. Mental health of hospital consultants: the effects of stress and satisfaction at work. Lancet 1996; 347: Samtlige spørgeskemaer i projektet samt spørgeguide ved fokusgruppeinterview kan rekvireres via Krisepsykologisk Enhed, Rigshospitalet. 12

13 kursister fordelt i to separate hold. For en deltajeret gennemgang af kursusindholdet henvises der til kursusmanualen for dette delprojekt (se afsnittet herom i denne rapport). Kursusindholdet bestod af korte teoretiske oplæg ved psykologen, som ledte kurset. Teoretiske oplæg satte eksempelvis fokus på retningslinjer for den hensigtsmæssige måde at overbringe en alvorlig diagnose på, akutte reaktioner, dissociation, psykisk førstehjælp, defusing og psykologisk debriefing. Endvidere blev der inviteret til gruppedrøftelser, hvor kursisterne fik mulighed for at reflektere over egen praksis og egne følelser, fx Hvornår er disse samtaler særligt vanskelige? og Hvordan ville du gerne selv have hjælp, hvis det var dig, der var syg?. Som det vigtigste kursuselement fik kursisterne lejlighed til at afprøve egne færdigheder via en professionel skuespiller, som agerede patient. Det kunne fx være simulering af den vrede patient, patienten, der tilsyneladende slet ikke forstår budskabet, den afatiske patient o.l. Kursuselementet med skuespilleren suppleredes med psykologisk og kollegial supervision efter hver enkelt afprøvning (2-3 afprøvninger pr. kursusdag). Resultater Fra og med 1 januar 2010 indtil kursusaktiviteten i slutningen af maj 2010 blev der udsendt spørgeskemaer til patienter med glioblastom, grad III eller IV. I alt har 19 ud af 34 patienter besvaret spørgeskemaet før kursusafviklingen (svarprocent: 55%). Pr. 1. september 2010 frem til og med d. 10. december 2010 blev der igangsat en ny runde med udsendelse af spørgeskemaer til nyregistrerede patienter. I alt har 11 ud af 24 patienter besvaret spørgeskemaet efter kursusafviklingen (svarprocent: 46%). Bemærk at der i nedenstående skelnes imellem før kursus og efter kursus, og at der er tale om to samples med forskellige patienter. Figur 1: Patienters oplevelse af at blive set som individ 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% før kursus efter kursus i høj/i nogen grad i ringe grad/slet ikke ej besvaret Figur 2: Patienters følelse af at blive hørt % altid/for det meste

14 100% 90% i høj/i nogen grad 80% i ringe grad/slet ikke 70% ej besvaret Patientens 60% oplevelse af at blive set som individ fremgår af figur 1.Før kursus: 14 patienter 50% (74%) oplevede enten i høj grad eller i nogen grad at blive set som et 40% individ og ikke bare som en i rækken under samtalen. 3 patienter (16%) svarede 30% i ringe grad eller slet ikke til at blive set som individ. 2 patienter, dvs. 11% 20% af de adspurgte, har undladt at besvare spørgsmålet. Efter kursus: 10 patienter 10% (91%) 0% oplevede enten i høj grad eller i nogen grad at blive set som et individ og ikke bare som en i rækken før kursusunder samtalen. efter En kursus enkelt patient (9%) svarede ved ikke/ikke relevant til spørgsmålet om at blive set som individ. Figur 2: Patienters følelse af at blive hørt 100% 80% 60% 40% 20% 0% før kursus efter kursus sygeplejersker før kursus efter kursus læger altid/for det meste nogle gange/sjældent/aldrig ej besvaret I Figur 2 ses patientens oplevelse af at få taget sine ønsker og holdninger alvorligt.før kursus: 15 patienter (79%) oplevede, at sygeplejersken tog deres ønsker Figur 3: Oplevelse af psykosocial støtte 80% og holdninger alvorligt enten altid eller for det meste. 4 patienter før kursus (21%) svarede efter kursus 70% 60% kun nogle gange eller sjældent/aldrig hertil. Hvad angår lægernes parathed 50% til at tage patientens ønsker og holdninger alvorligt, svarede 17 patienter (89%) 40% positivt ( altid eller for det meste ), mens 2 patienter (11%) svarede mindre 30% positivt ( kun nogle gange eller sjældent/aldrig ). 20% 10% Efter kursus: 9 patienter (82%) oplevede, at sygeplejersken tog deres ønsker og 0% holdninger høj/nogen alvorligt enten altid ringe grad/ eller for det ej besvaret meste. En patient (9%) svarede kun nogle gange, grad og en patient slet (9%) ikke undlod at besvare spørgsmålet om sygeplejerskens indstilling til patientens ønsker og holdninger. Hvad angår lægernes Figur parathed 4: At føle til sig at klædt tage på patientens til diagnosesamtalen ønsker og holdninger alvorligt, svarede 11 patienter 100% (100%) positivt ( altid eller for det meste ). Resultatet kunne med 90% før kursus et kraftigt forbehold give anledning til at overveje, om kursusaktiviteten 80% efter kursus eventuelt har påvirket lægerne mere end sygeplejerskerne. 70% 60% Patientens 50% oplevelse af at få psykosocial støtte ses af figur 3. Før kursus: 13 patienter 40% (68%) angav, at personalet var i stand til at støtte dem psykisk ( i høj grad 30% eller i nogen grad ), mens 5 patienter (26%) var negative i deres oplevelse 20% af personalets psykiske støtte ( i ringe grad eller slet ikke ). En enkelt patient 10% (5%) undlod at besvare spørgsmålet. Der blev endvidere tilkendegivet positive 0% patienterfaringer høj med nogenpersonalets ringe forståelse slet for patientens ja samlede nej situation grad grad grad ikke bedre ikke bedre 14 Figur 5: Magtesløshed ved overbringelse af diagnoser 60%

15 Figur 1: Patienters oplevelse af at blive set som individ 100% 90% i høj/i nogen grad (arbejde, 80% i ringe grad/slet ikke familie, venner m.m.). Følgende data angives blot i tekst: Læger og sygeplejersker 70% ej besvaret blev i den henseende vurderet omtrent på lige fod med hhv % og 14 patienter (74% og 68%), der svarede positivt til, at lægen såvel som sygeplejersken 50% 40% udviste forståelse for patientens samlede situation, mens 5 patienter 30% (26%) i forhold til hver faggruppe var mere negative i deres opfattelse af såvel 20% lægens som sygeplejerskens forståelse af patientens samlede situation. 10% Efter 0% kursus: 5 patienter (46%) angav, at personalet var i stand til at støtte dem før kursus efter kursus psykisk ( i høj grad eller i nogen grad ), mens 2 patienter (18%) var negative i deres oplevelse af personalets psykiske støtte ( i ringe grad ). 4 patienter (36%) besvarede Figur ved 2: ikke/ikke Patienters relevant. følelse af Der at blive blev hørt endvidere tilkendegivet positive patienterfaringer med personalets forståelse for patientens samlede situation (arbejde, familie, 100% altid/for det meste venner m.m.). Følgende data angives blot i tekst: Læger og sygeplejersker blev 80% nogle gange/sjældent/aldrig i den henseende vurderet således: Hhv. 8 og 9 patienter (73% og 82%) svarede positivt til, at lægen såvel som sygeplejersken udviste forståelse for patien- 60% ej besvaret 40% tens 20% samlede situation, mens en enkelt patient (9%) i forhold til hver faggruppe var 0% mere negativ i sin opfattelse af såvel lægens som sygeplejerskens forståelse af patientens før kursus samlede efter kursus situation før ( i ringe kursus grad ). efter kursus 2 patienter om lægen (18%) og en sygeplejersker læger enkelt patient om sygeplejersken (9%) svarede ved ikke/ikke relevant. Figur 3: Oplevelse af psykosocial støtte 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% høj/nogen grad ringe grad/ slet ikke ej besvaret før kursus efter kursus Personalets Figur 4: At føle besvarelser sig klædt på før til diagnosesamtalen og efter kursusafviklingen 32100% ansatte/kursister ud af i alt 32 har besvaret et spørgeskema før kursusaktiviteten 90% (svarprocent: 100%). Spørgeskemaet blev besvaret i første før time kursus på kursets 80% første dag. 22 sygeplejersker og 10 læger deltog i kursusaktiviteten. efter kursus Udsendelse 70% af efter kursus -personalespørgeskemaer blev gennemført i efteråret 2010, ca. 3-4 måneder efter kursusaktiviteten for at få belyst en eventuelt 60% 50% længerevarende effekt af kurset. Der blev rettet henvendelse til personalet via 40% såvel 30% intern post som , og til slut i undersøgelsesperioden (ultimo november 20% 2010) blev der rykket for besvarelse. 16 ansatte/kursister ud af i alt 32 har 10% besvaret et spørgeskema efter kursusaktiviteten (svarprocent: 50%). 0% høj nogen ringe slet ja nej 15 grad grad grad ikke bedre ikke bedre

16 50% 40% Figur 30% 3: Oplevelse af psykosocial støtte 20% 80% Bemærk, 10% at der er tale om to samples ( før og efter ), men at der i før modsætning kursus 70% til patientbesvarelserne 0% er tale om de samme informanter blot efter færre kursus heraf i 60% høj/nogen ringe grad/ ej besvaret samplet 50% med grad efter kursus. slet ikke 40% Figur 30% 4: At føle sig klædt på til diagnosesamtalen 20% 100% 10% 90% før kursus 0% 80% efter kursus høj/nogen ringe grad/ ej besvaret 70% grad slet ikke 60% 50% Figur 4: At føle sig klædt på til diagnosesamtalen 40% 100% 30% 90% før kursus 20% 80% efter kursus 10% 70% 0% 60% 50% 40% 10% 80% 60% 40% 20% 0% høj grad nogen grad ringe grad slet ikke ja bedre nej ikke bedre I figur 30% 4 ses den professionelles oplevelse af at føle sig klædt på til overbringelse af 20% Figur en alvorlig 5: Magtesløshed diagnose. ved Før overbringelse kurset: 6 kursister af diagnoser (19%) føler sig i høj grad klædt 10% på 60% til svære patientsamtaler, 17 kursister (53%) i nogen grad, 8 kursister (25%) 0% 50% før kursus i ringe grad, høj og en nogen enkelt kursist ringe (3%) slet sletikke. Efter ja kurset: 14 nejkursister (88%) 40% efter kursus svarer ja grad til efter kursusdagene grad gradat føle ikke sig bedre bedre klædt på ikke til bedre at tackle svære 30% patientsamtaler om diagnoser. 2 kursister (13%) svarer nej hertil. 20% Figur 10% 5: Magtesløshed ved overbringelse af diagnoser 0% 60% høj nogen ringe slet 50% grad grad grad ikke før kursus 40% efter kursus 30% 20% Figur 6: Relevansen af kursets brug af skuespillere høj grad nogen grad ringe grad slet ikke I Figur 5 ses i hvilken grad den professionelle føler sig magtesløs i samtalen om diagnosen med patienten. Før kurset: 6 kursister (19%) svarer i høj grad til, at følelsen Figur af 6: magtesløshed Relevansen af kursets er forekommet brug af skuespillere i deres samtaler om diagnoser med pa- høj grad nogen grad ved ikke/ikke relevant tienter, 80% 16 kursister (50%) i nogen grad, og 9 kursister (28%) svarer i ringe grad. 60% En enkelt kursist (3%) svarer slet ikke til følelsen af magtesløshed ved overbringelse 40% 20% af diagnoser. Spørgsmålet lyder herefter, om den professionelle har oplevet 0% sig selv i stand til at tackle magtesløsheden under samtalen? Følgende data angives blot i tekst: høj grad Her svarer 22 kursister nogen grad (69%) i høj ved grad ikke/ikke eller relevant i nogen grad 16

17 Figur 3: Oplevelse af psykosocial støtte 80% før kursus til 70% dette spørgsmål, mens 8 kursister (25%) svarer i ringe grad eller slet ikke. En efter kursus enkelt 60% kursist (3%) svarer ved ikke/ikke relevant, og der er desuden en kursist 50% (3%), der har undladt at besvare spørgsmålet. 40% 30% Efter 20% kurset: 4 kursister (25%) svarer i høj grad til, at følelsen af magtesløshed er 10% forekommet i deres samtaler om diagnoser med patienter, 7 kursister (44%) i nogen 0% grad, og 4 kursister (25%) svarer i ringe grad. En enkelt kursist (6%) høj/nogen ringe grad/ ej besvaret svarer ved ikke/ikke grad relevant slet til følelsen ikke af magtesløshed ved overbringelse af diagnoser. Resultaterne fra netop dette spørgsmål vil med forfinede statistiske redskaber Figur 4: At være føle sig direkte klædt sammenlignelige på til diagnosesamtalen med personalets besvarelser fra før kurset 100% (jf. resultatgennemgang ovenfor). Overfladisk betragtet vidner besvarelserne 90% om konsistens i de ansattes oplevelser af magtesløshed før både kursusfør og efter 80% efter kursus kurset: De ved, at de har følt magtesløshed på et givet tidspunkt i deres professionelle 70% virke. 60% 50% Spørgsmålet lyder herefter, om den professionelle efter kursusdagene har oplevet 30% sig selv bedre i stand til at tackle magtesløsheden under samtalen. Følgende 40% data 20% angives blot i tekst: 12 kursister (75%) svarer ja hertil, mens 3 kursister (19%) 10% svarer nej. En enkelt kursist (6%) undlader at besvare spørgsmålet. Ud af de 0% 12 kursister, som svarer ja til at føle sig bedre i stand til at tackle magtesløshed efter gradkurset, grad svarer 3 kursister grad (25%) ikke i høj grad bedrehertil, ikke 8 bedre kursister (67%) i høj nogen ringe slet ja nej nogen grad, mens en enkelt kursist (8%) svarer ved ikke/ikke relevant. Alt i alt: Muligvis er der en lille effekt af kurset til de sundhedsprofessionelle, som dog ikke Figur lader 5: Magtesløshed sig bekræfte ved af undersøgelsens overbringelse af diagnoser spinkle datagrundlag. 60% Personalets 50% før kursus syn på kursets relevans er vist i figur kursister (69%) svarer i høj grad 40% efter kursus til, at undervisningsformen med brug af skuespiller har været udbytterig 30% for dem, 4 kursister (25%) svarer i nogen grad, og en enkelt kursist (6%) svarer 20% ved ikke/ikke relevant. Omtrent samme billede giver spørgsmålet om, hvorvidt 10% undervisningsformen 0% med gensidige refleksioner imellem underviseren og kollagerne har høj været udbytterig nogenfor kursisten. ringefølgende data slet angives blot i tekst: 11 grad grad grad ikke kursister (69%) svarer i høj grad hertil, 3 kursister (19%) svarer i nogen grad, en kursist (6%) i ringe grad, og en kursist (6%) svarer ved ikke/ikke relevant. Figur 6: Relevansen af kursets brug af skuespillere 80% 60% 40% 20% 0% høj grad nogen grad ved ikke/ikke relevant 17

18 Afslutningsvis spørges der til, om kursisten finder det vigtigt, at man som læge/sygeplejerske får mulighed for at deltage i et kommunikationstræningskursus som dette? Følgende data angives blot i tekst: Hertil svarer 12 kursister (75%) ja, og 4 kursister (25%) nej. Diskussion Ikke alt personale var på kursus. Visse patienter i efter kursus -gruppen af patienter har dermed været udsat for påvirkning fra personale, der ikke har modtaget undervisning. Hvilke patienter det drejer sig om, lader sig ikke rekonstruere. Det har desuden været et problem, at der i undersøgelsesperioden ikke var særlig mange patienter af denne type i neurokirurgisk ambulatorium. Før kursusaktiviteten forsøgte projektmedarbejderen at udbedre denne mangel på patient-informanter ved at rette skriftlig henvendelse til patienter helt tilbage fra årsskiftet 2009/10. Resultaterne bygger summa summarum desværre kun på få patienters svar, og man kan i det hele taget overveje, om det er hensigtsmæssigt at henvende sig med et spørgeskema til alvorligt syge mennesker, som tillige ofte er pænt oppe i årene. Endelig gør det almene forhold sig gældende, 1. at det analysemæssigt er en yderst vanskelig, og sjældent helt gennemførlig, opgave at måle effekt af en given pædagogisk intervention, her kurset i breaking bad news, og 2. at det hovedsagelig (og med stor sandsynlighed) er det motiverede personale, der besvarer spørgeskemaet efter kursusaktiviteten. Det står åbent, hvad anden halvdel af kursisterne (de, der ikke besvarede skemaet) fik ud af undervisningen. Samme forbehold kan anføres ved de manglende patientbesvarelser både før og efter: Det står åbent, hvor positiv eller negativ oplevelsen af kontakten til de sundhedsprofessionelle har været hos de patienter, der undlader at svare. Breaking bad news sker langtfra altid i selve diagnosesamtalen (ved histologisvaret). Mange gange ved patienten meget om sin eventuelle diagnose i forvejen, hvormed der for patientens vedkommende snarere er tale om en sygdomserkendelse over tid. En snæver tænkning i betydningen af selve diagnosesamtalen overvurderer med andre ord eventuelt denne kortvarige del af et til tider langvarigt forløb. Breaking bad news er en af den slags opgaver, hvortil der ikke findes en facitliste. Det handler snarere om en evne til at tune sig ind på patienten (mentalisering). I en fejlfinder-kultur som den vestlige kan opgaven imidlertid let gå hen og blive en selvtillidsproblematik for den sundhedsprofessionelle efter devisen, kunne jeg mon have gjort det bedre over for patienten? I overbringelse af diagnosen har lægen typisk en meget aktiv rolle. Sygeple- 18

19 jersken har bl.a. til opgave at forklare det, der ikke umiddelbart forstås af patienten. Lægerne kan opleve, at de varetager deres del af opgaven, og sygeplejerskerne lige så om deres ansvar i processen. Det kan imidlertid være patienterne, der har urealistiske forventninger til, hvem der gør hvad og hvornår. I den forbindelse kan det være nyttigt at skæve til de få kvalitative svar, der belyser grundene til patienternes knap så positive tilkendegivelser. I flere svar efterlyses lægen som andet og mere end en fagperson (efterlysningen af mere undervisning i empati til læger). Men der er også de svar, hvor patienten selv er opmærksom på egne vanskelige reaktioner såsom jeg gik i chok, eller hvor reaktionen snarere handler om organisatoriske/strukturelle vilkår såsom urimelige ventetider og det oversete ønske om at blive overflyttet til andet og bedre hospital. Overbringelse af diagnoser sker altid i et felt, i en atmosfære og i en given stemning og i et enten godt eller mindre godt psykisk arbejdsmiljø på selve afdelingen, hvor samtalen finder sted. Dertil kommer de variabler, som undersøgelsen tildels inddrager: Køn, fag, antal års erhvervserfaring, viden om patientsamtaler og holdning til kommunikation i det hele taget. En mere detaljeret analyse af betydningen af disse faktorer ville have krævet flere data og ressourcer. Optimalt kunne et kursus, som beskrevet i dette delprojekt, være katalysator for udviklingen af en intern arbejdspladskultur, hvor der dels er en vedvarende opmærksomhed og bestræbelse i afsnittet/ambulatoriet på den positive kontakt imellem den professionelle og patienten, dels er plads til, at medarbejderne kan bearbejde arbejdsopgavernes iboende belastninger, som de uvægerligt påvirkes af i et hospital med en overrepræsentation af mange alvorligt syge mennesker. Somatiske behandlingsmuligheder er i mange henseender mere effektive end tidligere, men eksistentielt kræver disse af patienterne, at de indstiller sig på at leve længere med bevidstheden om alvorlig sygdom 14. Dette lægger op til andre kommunikative tiltag med mere langsigtet indhold, og at kravene til Breaking bad news således også er under forandring. Konklusion Patienterne synes i overvejende grad tilfredse med kontakten med lægen og sygeplejersken, herunder at blive set som individ, få følelser og holdninger taget alvorligt samt opnå psykosocial støtte. Muligvis er der en lille effekt af kurset til de sundhedsprofessionelle, som dog ikke lader sig bekræfte af undersøgelsens spinkle datagrundlag. De sundhedsprofessionelle, som deltog i kursusaktiviteten, synes tilfredse med et undervisningstiltag af denne art. 14 se fx Bury, Michael: Sundhed og sygdom. Akademisk Forlag,

20 B. SUPERVISION AF YNGRE LÆGER, DER ARBEJDER MED KRÆFTPATIENTER I INTENSIV BEHANDLING. Af psykolog Hanne Ryborg Dreier og psykolog Louise Berg Puggaard, Finsencentret, Rigshospitalet. Resumé I dette projekt har vi udviklet, afprøvet og evalueret metoden Mentaliseringsbaseret supervision og undervisning med yngre læger ansat på en onkologisk afdeling. Den mentaliseringsbaserede supervision og undervisning er blevet afprøvet i tre forskellige uddannelsestilbud for at sammenligne udbyttet. Undersøgelsen peger på, at metoden styrker lægernes evne til at mentalisere i form af øget bevidsthed, refleksion og evne til at analysere og forstå vanskelige læge/patient samarbejdsrelationer samt øger deres handlekompetence i den svære samtale. Et gruppesupervisionsforløb anbefales og for at optimere udbyttet gerne suppleret med et individuelt tilrettet uddannelsestilbud. Formål Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og evaluere metoden: Mentaliseringsbaseret supervision og undervisning (herefter forkortet MBSU) og herunder undersøge, hvordan tre uddannelsestilbud: Drop-in gruppesupervision, Individuel ambulatoriesupervision og Kommunikationstræningskursus styrker lægernes evne til mentalisering. Baggrund Der er en voksende interesse for, hvordan sundhedspersonalets kommunikation med patienter kan forbedres - især i forbindelse med lægens overbringelse af negative livsindgribende informationer 15. Flere har udviklet manualer f.eks. sekstrinsmodellen The SPIKES protocol 16, og der har i en del år været fokus på, hvordan lægen bedre kan forstå patienten og dennes situation samt opbygge relationen til patienten; f.eks. The Calgary-Cambridge guide to the medical interview Forfatterens erfaring fra undervisning og supervision med introlæger i Finsencentret, Rigshospitalet, er de teknikker, lægerne har med fra de nuværende post graduate kommunikationskurser, ikke altid tilstrækkelige til at 15 Bruera, E., Palmer, J. L., Pace, E., Zhang, K., Willey, J., Strasser, F. et al. (2007). A randomized, controlled trial of physician postures when breaking bad news to cancer patients. Palliat.Med., 21, Dias, L., Chabner, B. A., Lynch, T. J., Jr., & Penson, R. T. (2003). Breaking bad news: a patient s perspective. Oncolo-gist., 8, Lienard, A., Merckaert, I., Libert, Y., Delvaux, N., Marchal, S., Boniver, J. et al. (2008). Fac-tors that influence cancer patients and relatives anxiety following a three-person medical consultation: impact of a communication skills training program for physicians. Psychooncology., 17, Baile, W. F., Kudelka, A. P., Beale, E. A., Glober, G. A., Myers, E. G., Greisinger, A. J. et al. (1999). Communication skills training in oncology. Cancer, 86, Kurtz, S. M., Silverman, J., & Draper, J. (2005). Teaching and learning communication skills in medicine. (2. ed. ed.) Abingdon: Radcliffe Medical. 18 Silverman, J., Kurtz, S. M., & Draper, J. (1998). Skills for communicating with patients. Abingdon, Oxon, UK: Radcliffe Medical Press. 20

Overbringelse af den alvorlige diagnose, breaking bad news. af chefpsykolog Anders Korsgaard Christensen og psykolog Irene Christiansen

Overbringelse af den alvorlige diagnose, breaking bad news. af chefpsykolog Anders Korsgaard Christensen og psykolog Irene Christiansen Overbringelse af den alvorlige diagnose, breaking bad news af chefpsykolog Anders Korsgaard Christensen og psykolog Irene Christiansen Denne kursusmanual er henvendt til den leder, kursusplanlægger eller

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 11.2 Pårørende Chefkonsulent, cand.psych. Anne Vinkel Afdelingschef, cand.scient.soc. Anne Nissen Kræftens Bekæmpelse, Patientstøtteafdelingen Kræft rammer både patient og pårørende.

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

SOMATIKKEN PSYKOLOGER I

SOMATIKKEN PSYKOLOGER I Interview Af Astrid Nordbo fotos: bam/scanpix PSYKOLOGER I SOMATIKKEN På Rigshospitalet findes en stor psykologarbejdsplads: Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning. Vi har talt med klinikkens

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

Mænd som syge, mænd som patienter

Mænd som syge, mænd som patienter Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

MENTALISÉR DIN KOLLEGA

MENTALISÉR DIN KOLLEGA MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET

PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET Resumé af PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET De mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Sygeplejeråd,

Læs mere

Workshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent

Workshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Workshop: Antropologiske undersøgelser Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Kort introduktion Program for workshop Ditte Campbell fortæller om hendes arbejde med antropologiske

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND

ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND ANSØGNINGSSKEMA ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND GENERELLE OPLYSNINGER ANSØGER Projektansvarlig KONTAKTOPLYSNINGER E-mail og tlf. Rikke Steener Olsen, Afdelingssygeplejerske Klinisk Onkologisk

Læs mere

Basisuddannelse på Fyn

Basisuddannelse på Fyn STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område 44312 Udviklet af: Jonna Rosenkilde

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2012

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2012 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING UDDANNELSESORDNING Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsenet og øgede krav fra patienter til informationer omkring deres sygdomsforløb stiller et større og større krav til sundhedspersonalets kommunikative

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Mindful Self- Compassion

Mindful Self- Compassion Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske

Læs mere

Undersøgelse af patienternes oplevelser under ambulante besøg i Juliane Marie Centret 2013

Undersøgelse af patienternes oplevelser under ambulante besøg i Juliane Marie Centret 2013 Undersøgelse af patienternes oplevelser under ambulante besøg i Juliane Marie Centret 2013 En undersøgelse af patienternes oplevelser af ambulante besøg i Juliane Marie Centret 2013. Patienternes oplevelser

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Drop-in gruppesupervision af yngre læger på en hospitalsafdeling. Af psykolog Hanne Ryborg Dreier

Drop-in gruppesupervision af yngre læger på en hospitalsafdeling. Af psykolog Hanne Ryborg Dreier Drop-in gruppesupervision af yngre læger på en hospitalsafdeling Af psykolog Hanne Ryborg Dreier Denne beskrivelse er rettet mod den uddannelsesansvarlige læge på hospitalsafdelingen og indeholder en beskrivelse

Læs mere

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud.

Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud. Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud. Struktur Indhold Tidshorisont Århus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling Kirsten Sørensen Århus

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Hovedstaden LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit 27-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE

BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE ET INTERVENTIONSPROJEKT ET UDVIKLINGSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE ET INTERVENTIONSPROJEKT Tværfagligt

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Mave- Tarm- og Leversygdomme Ambulatorium Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Endokrinologisk Klinik - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Lungemedicinsk Ambulatorium Medicinsk afdeling Hospitalsenhed Midt 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014 Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enheden for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere