Sclerosebehandlingsregistret

Transkript

1 Sclerosebehandlingsregistret Register for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Årsrapport 2011

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD GENERELT OM DATABASEN Baggrund Afgrænsning af databasen Formål Indberetningskilder... 7 Tabel 1.4.1: Hospitaler med sitenr og SKS januar Sekundær Progressiv Basen Hjemmeside for Sclerosebehandlingsregistret IT-SYSTEM OG INDRAPPORTERING Dataindtastning i KMS Tabel 2.1: Principiel opbygning af skema-hierarkier i KMS: b Alternative indtastnings-systemer Skemaindhold og revision Gamle data og totalt datasæt DATAKVALITET: Datadækningsgrad og datakomplethed Definition: Datadækningsgrad og datakomplethed Vedr. datadækningsgraden Tabel: Specifik sklerosemedicin (sygdomsmodificerende) SKS registreringspraksis på afdelinger Vedr. data-kompletheden Stopskema-projekt FIGUR-FORKLARING DATASÆT oversigt Tabel 1: Antal patienter og kønsfordeling A Tabel 2A: Behandlingsdebut pr. år B Tabel 2B: Kønsratio for behandlingsdebut gennem årene Tabel 3: Behandlingsdebut pr år pr hospital Tabel 4: Førstevalgspræparater gennem årene Tabel 5: Patienter i behandling pr. præparat og afdeling d. 1/ b Tabel 5b: Kombinationspræparater pr afdeling d. 1/ Tabel 6: Alder ved behandlingsdebut b Tabel 5.6b: Alder ved behandlingsdebut alle år Patientpopulationen over tid og sted Samlet billede INDIKATORER

3 6.0 a Oversigt indikatorer b Indikator-tidsperiode Indikator 1, Vedvarende behandling 5 år, resultat 2011: Indikator 2, Antistofmåling, resultat Indikator 3, Antistof, behandlingskonsekvens, resultat Indikator 4, Tysabri: Undersøgelser før beh.start, resultat Resume indikatorer ANDETVALGSPRÆPARATER TYSABRI OG GILENYA RESUME FOR ALLE ORGANISATION PUBLIKATIONER REVISIONSPÅTEGNING

4 FORORD Denne Årsrapport dækker aktiviteter og resultater i Sclerosebehandlingsregistret i 2011 samt et stykke ind i 2012, når det er. Multipel sklerose er en langvarig sygdom, hvor behandling og indikatorer er svære at afgrænse til ét kalenderår. Poul Thirup har udarbejdet rapporten, som har været udsendt til alle skleroseafdelinger i landet mhp. kommentarer. November 2012 Poul Thirup 4

5 1. GENERELT OM DATABASEN 1.1 Baggrund Multipel sklerose (MS), tidligere Dissemineret sklerose, er en progressiv kronisk inflammatorisk sygdom, der med tiden forårsager varige skader på hjerne og rygmarv, hvilket hos de fleste patienter med tiden medfører tab af neurologiske funktioner, arbejdsevne, livskvalitet og efterhånden også af selvhjælp. Sygdommen debuterer hyppigst omkring 30-årsalderen, sjældent før 20 år og efter 55 år. Levetiden forkortes i gennemsnit med op mod 10 år i forhold til baggrunds-befolkningen. Incidens og prævalens-opgørelserne er for nylig revideret via Det Danske Scleroseregister, så de afviger fra tidligere. Incidensen er 7,87/ /år (gennemsnit over 10 år) dvs. ca. 420 nye tilfælde pr. år. Prævalensen er ca Den sygdomsmodificerende behandling, der for tiden gives til ca sygdomsramte, koster ca kr. om året pr. patient alene til præparaterne, og denne udgift andrager derfor på landsbasis ca. 400 mill. kr om året. For de nyere andetvalgspræparater er prisen højere end kr. om året pr. patient. Hertil kommer de af behandlingen betingede ekstraudgifter til neurologiske ambulatorier til patientudvælgelse, ekstra opfølgning og kontrol, oplæring af patienter i injektion m.v. Effekten af sygdomsmodificerende behandling på forekomsten af sygdomsattakker er en reduktion på 1/3 til 2/3 og er dokumenteret gennem flere placebokontrollerede undersøgelser hver af en varighed på 2-3 år. Der er en reduktion på op til 54 % på tilvæksten af permanente symptomer (vedligeholdt gennem 24 uger). Når patienten senere i forløbet kommer i sekundær progressiv fase, er effekten på progression mere tvivlsom, ligesom der ikke er effekt på patienter med primær progressiv multipel sklerose. For nylig har undersøgelser vist, at sygdomsmodificerende behandling udskyder tidspunktet for, at patienten kommer i den progressive fase med adskillige år. Det er i den sekundært progressive fase, at patienterne ophober invaliditet. 1.2 Afgrænsning af databasen Databasen Sclerosebehandlingsregistret registrerer alle tilfælde af sygdomsmodificerende behandling af MS i Danmark. Sygdomsmodificerende behandling startes helt overvejende hos patienter med attakvis MS. De anvendte lægemidler fremgår af præparatlisten på Startskemaet (og datadokumentationen på hjemmesiden). Listen revideres løbende, når der kommer nye præparater på markedet. Åbne kliniske forsøg, hvor alle patienter får aktivt stof, registreres også, hvis der er over 10 patienter pr. afdeling. Anvendte præparater har fx været interferon-beta (IFN)- præparaterne [IFN-ß 1b (Betaferon, Extavia ) samt IFN-ß 1a (Avonex, Rebif )], glatirameracetat (Copaxone ), natalizumab (Tysabri ) og intravenøs 5

6 immunglobulin. Desuden er registreret behandling med fx mitoxantrone (Novantrone ), treosulfan, azathioprin og cyclisk methylprednisolon. De fleste midler er registreret til hospitalsbrug og kan ikke udleveres fra apoteker, hvorfor al sygdomsmodificerende behandling af MS udelukkende foregår i hospitalsregi. Sygdomsmodificerende behandling af MS med IFN eller glatirameracetat er en basisydelse, og samtlige regioner tilbyder disse behandlinger på deres neurologiske afdelinger. De såkaldte Andetvalgs-præparater Tysabri og Gilenya er beskrevet i afsnit 7. Patienter, der startede behandling i sekundær progressiv fasen, blev tidligere oprettet i Sekundær Progressiv-Basen. Patienter herfra som fortsat er i behandling - er delvist indsluset i Sclerosebehandlingsregistret i forbindelse med overgang til KMS. Se også afsnit Formål Formålet med Sclerosebehandlingsregistret er at overvåge kvaliteten af den sygdomsmodificerende behandling af MS på de danske neurologiske afdelinger særligt med hensyn til opfyldelse af kvalitetsmålene indenfor de senere omtalte indikatorer. På længere sigt vil det være muligt at vise, i hvor høj grad forløbet hos langtidsbehandlede patienter adskiller sig væsentligt fra sygdommens spontane forløb, som det kendes fra flere tidligere populationsbaserede follow-up undersøgelser. Er det ikke tilfældet, kan det blive nødvendigt at revurdere synet på behandlingen, ikke mindst med hensyn til, hvornår behandlingen af den enkelte patient ikke længere er nyttig og bør ophøre, således at patienten og behandlingssystemet ikke belastes af en kostbar behandling, der måske viser sig at blive virkningsløs. Sclerosebehandlingsregistret har som en landsdækkende langtidsdatabase mulighed for at bidrage til besvarelsen af dette vigtige spørgsmål. På længere sigt er det dog et problem, at databasen efterhånden selekteres til kun at indeholde de patienter, der responderer godt på behandlingen uden uacceptable bivirkninger. Selvom dette ikke direkte påvirker nuværende indikatorer er det et videnskabeligt problem, når det drejer om at vurdere den basale effekt af sygdomsmodificerende behandling på attakker og funktionsniveau. Det er nu teknisk muligt at registrere patienter, der ikke er i behandling, så sygdomsudviklingen hos disse kan følges; men det er ikke obligatorisk. Denne registrering vil give en bedre sammenligning af sygdomsforløbet hos patienter med og uden behandling. Opgørelser fra tidligere årsrapporter tyder på en uens anvendelse af fx antistofmåling ved behandlingen af sklerosepatienter. Med tiden kan Sclerosebehandlingsregistret forhåbentlig medføre mere ensartede behandlingsprincipper på de områder, der dækkes af databasen. Sclerosebehandlingsregistret bidrager også med data til forskning i sklerose. 6

7 1.4 Indberetningskilder Databasen er baseret på KMS-indberetninger fra alle behandlende neurologiske afdelinger, 15 i alt. I Region Hovedstaden foretages behandlingen på Rigshospitalet, Glostrup Hospital, Hillerød Hospital og Herlev Hospital (sidstnævnte kun IFN-præparater). Patienter fra Bornholm behandles overvejende af Rigshospitalet. I Region Sjælland varetages behandlingen af sygehusene i Roskilde, Holbæk og Næstved; i Region Syddanmark på Odense Universitetshospital samt på sygehusene i Sønderborg, Esbjerg og Vejle (tilsammen Sydjysk Skleroseklinik ); i Region Midt af Århus Sygehus og sygehusene i Viborg og Holstebro, mens Aalborg Sygehus betjener patienterne i Region Nord. Tabel 1.4.1: Hospitaler med sitenr og SKS januar Sitenr og navn Fuldt navn i KMSadministrationsmodulet (som det fremgår fx i Årsrapporter) SKS i KMSadministration Officielt tilhørende SKSnavn 01-Rigshospitalet Rigshospitalet, Sclerose Rigshopsitalet, Neurologisk klinik N, heldøgn 03-Glostrup Glostrup Hospital, Sclerose Glostrup Hospital, neurologisk afdeling 04-Hillerød Nordsjællands Hospital, Nordsjællands Hospital, Sclerose (Hillerød) (ny )* 05-Roskilde Roskilde Sygehus, Sclerose (ny 3800A80)* 06-Vestsj.Amt, Holbæk 08-Næstved 09-Odense 10-Sønderborg Sygehus Vestsjælland Holbæk, Sclerose Storstrømmens Sygehus Næstved, Sclerose Odense Universitetshospital afd. N, Sclerose Sønderborg Sygehus, Sclerose (ny 3800H00)* neurologi, senge. Roskilde Sygehus, neurologisk afdeling senge Sygehus Vestsjælland, Neurologisk afdeling, Holbæk Storstrømmens Sygehus, (ny 3800N70)* Næ Neurologi senge Odense Universitetshospital, Neurologisk Afdeling N Sygehus Sønderjylland, Sønderborg, Neurologisk afdeling N 11-Vejle Vejle Sygehus, Sclerose Vejle Sygehus, Neurologisk afdeling 12-Esbjerg Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Sclerose Sydvestjysk Sygehus, Neurologisk afdeling Es 13-Århus Århus Sygehus, Sclerose Århus Sygehus, Neurologisk afdeling F 14-Viborg Sygehus Viborg, Sclerose Regionshospitalet Viborg, Vi Neurologisk afdeling N 15-Holstebro Holstebro Sygehus, Sclerose Regionshospitalet Holstebro, Neurologisk afdeling 16-Aalborg Aalborg Sygehus, Sclerose Aalborg Sygehus, ALB Neurologisk afd. 7

8 17-Herlev Herlev Hospital, Sclerose Neurologisk ambulatorium NA, Herlev. *Ikke ændret i KMS til ny SKSkode, idet den gamle indgår i programmeringen. Ved dataudtræk fra KMS vil det således være den gamle der indgår. Endvidere indgår laboratorie-resultater (måling af neutraliserende antistoffer mod IFN-beta) fra BioMonitor og Rigshospitalet i visse indikatorberegninger. Disse fremsendes fra laboratorierne og importeres i SPSS. Desværre er Biomonitor stoppet med fremsendelse af resultater fra 1/7-11 og frem på trods af en tidligere indgået aftale om kvartalsvis levering af data. Sclerosebehandlingsregistrets oversigt over NAb-resultater er derfor inkomplet efter denne dato. Der planlægges også brug af udtræk fra Lands-Patient-Registret (LPR) af diagnosekoder og procedurekoder, se også afsnit

9 1.5 Sekundær Progressiv Basen I Årsrapport 2008 var et afsnit om Sekundær Progressiv Basen. CITAT Årsrapport 2008: Sekundær Progressiv Basen var en speciel del-database, der inkluderede patienter, som ved behandlingsstart var i sekundær progressiv fase i sclerose-sygdommen. Indtastning af data herfra blev nedprioriteret for flere år siden. Derimod er patienter i denne gruppe indberettet telefonisk og blevet registreret i telefon-registret med start- og stop-dato samt præparat. En del af behandlingsregimerne var stadig aktive ved fuld overgang til KMS-indtastning og disses Startskemaer måtte inkluderes i KMS. P.t. er der 192 Startskemaer fra Sekundær Progressiv Basen i KMS med behandlingsstart mellem 1999 og medio Praktisk KMS-løsning: Registret lavede udtræk fra Telefon-registret af præparat og dato. Sclerosebehandlingsregistret indtastede og gemte Startskema med basale og nødvendige oplysninger i forbindelse med fuld KMS-overgang: Det er så muligt at indtaste opfølgningsskemaer i skemahierarkiet. Startskemaet er tydeligt markeret med at det er fra Sekundær Progressiv basen. Disse skemaer indgår foreløbigt ikke i statistik og data-dækningsgrad og data-komplethed. Afdelingerne kan frivilligt indtaste resterende oplysninger på basis af journaloplysninger og derefter indlevere skemaet. Hvis Sclerosebehandlingsregistret på et tidspunkt får tid og ressourcer til arbejdet kan det være at der startes ind systematisk indtastning i KMS fra mapperne med Sekundær Progressiv Basens skemaer. I så fald ved ovennævnte Startskemaer, der hænger Unde udfyldelse blive færdigudfyldt og indleveret. CITAT SLUT Årsrapport

10 Der er siden arbejdet videre med SPB (Sekundær Progressiv Basen) og december 2011 blev lavet en datadokumentation, idet der planlægges at Telefonregisterdata fra SPB uploades til en Filserver under Kompetence-centret, selvom data er inkomplette. CITAT fra datadokumentation: August 2011 blev indtastet alle skemaer med Mitoxantron eller Methotrexat, selvom behandlingsregimerne ikke længere er aktive, fordi det er risiko-præparater mht. senfølger. Ikke-aktive IFN-regimer er ikke indtastet. I 8 blå ringmapper er uindtastede skemaer sorteret efter DMSGnr. Fra 1 til 661. Der er laboratoriesedler o.a. ind i mellem; skønsmæssigt er der ca skemaer. Der er også ca cprnr-sorterede skemaer i plastikmapper. Totalt 4800, hvoraf kun ca. 85 % er KMS-e (øvrige er oversigtsskemaer, laboratorieskemaer etc.). Dvs 4000 er KMS-e dvs. kunne i princippet indtastes i KMS. Nogle af de uindtastede skemaer er Startskemaer, som ikke er i KMS. SPSS-filen SekProgBaseTlfReg er Telefonregistret for Sekundær Progressiv Basen. CPRNR Init Præpkode DMSGnr Dato Sitenr i_kms Patientens cprnr Patientens initialer Præparatkode (1) Gældende for den dato angivet i 5. kolonne. Fortløbende tildelt DMSGnr Dato for sidste præparatstart, -skift eller -stop. (1) 1 = er i KMS, men er ikke komplet registreret (2) (1) Se Sclerosebehandlingsregistrets hjemmeside (2) Dataudtræk fra KMS vil give korrekt antal (feltet [SEKUNDAER_PROGBASEN]) Der er 556 cases (=cprnr) i Telefonregister-filen SekProgBaseTlfReg. De seneste DMSGnr i mapperne er altså ikke med i filen. 331 cases har præparat-koden Q = Ophørt behandling, og det er ikke muligt at se, hvad der tidligere er givet af behandling. P.t. er det ikke realistisk, at ovennævnte uindtastede skemaer bliver indtastede, men de er tilgængelig ved fx fremtidige forsknings-projekter. (Studenterindtasteren fratrådte efteråret 2011efter at have indtastet alle skemaer, som ikke tilhørte Sekundær Progressiv basen). PT 19/ CITAT SLUT datadokumentation 10

11 1.6 Hjemmeside for Sclerosebehandlingsregistret Sclerosebehandlingsregistret har en hjemmeside på Rigshospitalets hjemmeside-system. Der er lavet en automatisk henvisning fra sclerosereg.rh.dk (der er let at huske) til hjemmesiden på Hjemmesiden indeholder direkte links til KMS-indtastning vejledning til indtastning, datadokumentation, årsrapporter, referater og behandlingsvejledninger. Man kan bl.a. se hvornår og hvilke ændringer der er lavet i skemaerne gennem årene. Man kan også se de unikke feltnavne, der anvendes ved dataudtræk fra databasen. Der har ind i mellem været problemer med Rigshospitalets Intranet og dermed hjemmesiden. Det har givet problemer for dem, der anvender hjemmesidens link til KMS. Det anbefales derfor, at man har et bogmærke, Foretrukken eller en Genvej direkte til KMS på afdelingernes PC-er. P.t. er KMS-adressen 11

12 2. IT-SYSTEM OG INDRAPPORTERING I 2009 overgik Sclerosebehandlingsregistret til 100% elektronisk indtastning. Processen blev grundigt beskrevet i Årsrapporterne 2008 og Indtastningen foregår uændret i det officielle indtastningssystem KMS (Klinisk MåleSystem). Serverskiftet til NIP-serveren under Kompetence-center Nord (KCN), der blev effektueret d. 16/5-10, er uændret en succes. De fleste tidspunkter er svartiden få sekunder. Undtagelsesvist er svartiden op til sekunder, hvilket stadigvæk er langt hurtigere end de ekstreme svartider på den forrige server. Der har været enkelte total-nedbrud af serveren eller af Sundheds-datanettet. KMS-indtastning er mange steder så integreret med ambulatorie-besøg, at nedbrud næsten svarer til nedbrud af et drifts-system. Ved KMSnedbrud, hvor NIP-serveren stadig fungerer, har det været svært at få placeret handlingsansvaret, idet lokal Hotline på hospitalet henviser til NIP, som ikke kan finde fejl. Der har været tilfælde, hvor det efterfølgende har vist sig at være fejl ved Sundhedsdatanettet (MEDCOM). 2.1 Dataindtastning i KMS KMS (Klinisk MåleSystem) er et generisk indtastnings-system beregnet til at opsamle strukturerede data og efterfølgende lave dataudtræk på disse. Danske Regioner kræver at officielle kliniske kvalitetsdatabaser lægges over på en godkendt IT-platform og KMS er en officielt valgt platform til dette. Kun KMS og Topica er officielt godkendte direkte indtastnings-systemer til officielle kliniske kvalitets-databaser. Langt de fleste databaser, inklusiv Sclerosebehandlingsregistret, anvender KMS i stedet for Topica. Begge systemer anvendes til opsamling af strukturerede data via indtastning. Skemaerne i KMS er følgende: Startskema, der oprettes ved starten af et behandlingsregime Opfølgningsskema, der oprettes ved kontrolbesøg Stop-skema, der oprettes ved præparatstop eller skift. Andetvalgspræparaterne Tysabri og Gilenya har deres eget specialskema, som oprettes direkte under Startskemaet før der oprettes Opfølgningsskemaer. I KMS er skemaerne opdelt i skemahierarkier, som hver repræsenterer et behandlingsregime. Se nedenstående tabel. 12

13 Tabel 2.1: Principiel opbygning af skema-hierarkier i KMS: Et behandlingsregime = et KMS-skemahierarki (Dvs. ét Startskema med underliggende Opfølgnings- og Stopskemaer) KMS-skemahierarki (Ex præparatet mitoxantron): Opret nyt Startskema Vælg BEH.REGIME/STARSKEMA -> Opret i menu-linien. (Ved præparatstart eller skift). Opret Opfølgnings- eller Stop-skema Nederste skema i hierarkiet skal være mørkegrøn (ellers klik på Vælg i venstre kolonne). Vælg herefter grå knap Opret underskema. (Ved kontrolbesøg eller præparatstop). 2.1b Alternative indtastnings-systemer Som ovennævnt er KMS og Topica eneste officielt godkendte direkte inddaterings-systemer til officielt godkendte kliniske kvalitets-databaser. Det er dog muligt at overføre data fra elektroniske journal-systemer, hvis disse indeholder strukturerede data, der præcist svarer til felter og udfald i kvalitetsdatabasen. Aktuelt eksisterende journal-systemer opfylder ikke disse krav, idet de næsten kun registrerer oplysninger i fritekst, selvom det foregår på elektronisk platform. På Styregruppemøde 29/8-11 blev problemstillingen diskuteret under punkt 6 KMS og andre inddateringssystemer. Der var også en repræsentant for Kompetence-center Nord med ved mødet. Efterfølgende blev vedtaget en Test-tabel, der skulle anvendes ved brug af data fra andre systemer, se nedenfor. Overførsel af 13

14 data er meget arbejdskrævende at udvikle, så det er en forudsætning, at overførsel sker fra officielle driftssikre systemer. TEST-TABEL Sclerose Alternativer til KMS/AP som inddaterings-system: November OMRÅDE Brugervenlighed: Svartider, patientoverblik, feedback til brugere, kurver, fusion med LPR-data. VIGTIGHED Meget vigtigt Beslutningsstøtte mhp opfyldelse af DMSG s behandlingsvejledninger. Datasikkerhed Datatilsyn Formelt godkendt Status som officiel journal specialespecifik Formelt godkendt Felter og udfald er analoge til eksisterende database, så data kan overføres uden informationstab. Dataeksport (mhp dataimport i database) er teknisk muligt. Overførsel af data til eksisterende database er alt i alt praktisk realiserbar. Vigtigt Obligatorisk Obligatorisk Meget vigtigt Meget vigtigt Meget vigtigt PT 7/ Ved DMSG-mødet 23/5-11 var der et oplæg vedrørende det svenske MS-registreringssystem Carmona. Mads Ravnborg (OUH) blev projektleder på et pilot-projekt vedrørende evt. anvendelse af Carmona, hvorfra data så skulle overføres til KMS. I samarbejde med Region Syddanmark er det ved at blive undersøgt, men der er endnu ikke kommet en officiel udmelding vedrørende punkt 4 i ovennævnte tabel. Det bliver også et stort arbejde at matche dataindholdet i KMS og Carmona, da felter og udfald skal være helt ens jvf. punkt 5. KMS er den danske officielle standard, så ved diskrepans er det Carmona, der må tilpasses. 14

15 2.2 Skemaindhold og revision Der er mulighed for at revidere i KMS-skemaerne, så fx nye felter og udfald bliver synlige. Dette gøres i KMS skemadesignmodul og bliver synlige efter publicering af skemaerne. Før publicering laves en testning af skemaerne, så det bedst muligt sikres, at det virker og at der ikke er opstået utilsigtede virkninger ved omprogrammeringen. På Sclerosebehandlingsregistrets hjemmesides datadokumentation er der en ændrings-log, så det kan ses, hvornår ændringerne er lavet. De enkelte revisioner får benævnelsen KMSREVddmmyy, hvor ddmmyy er den planlagte dato for ændringen. I nogle tilfælde er der blevet publiceret før eller efter den planlagte dato den rigtige publiceringsdato er nævnt i datadokumentationen. De enkelte skemaer har også et versionsnummer, som øges ved hver ændring med mindre, det er bagatelagtige og usynlige ændringer (evt. blot fejlrettelser). I praksis sker der ændringer ca. kvartalsvis. Væsentligste ændringer i 2011: Det unikke feltnavn, som det trækkes ud af Grund-databasen, er i firkantet parentes []. Teksten bagved er teksten på skemaerne. Pga. betinget synlighed er ikke alle felter altid synlige på skemaerne. 12/1-11 (KMSREV120111). Startskema: Ændret datovalidering på felter vedrørende diagnose og debut. Opfølgningsskema (v2.0 -> v2.1): Side 2 AMBNOTE lavet. Dvs. ambulatorienotat af skema-oplysninger kan ses. 2/3-11 (KMSREV020311): Opfølgningsskema: Tilføjet felter vedrørende CCSVI-operation: [OPFCC_CCSVI_PRIMOP] Har patienten nogensinde fået foretaget CCSVI-operation (veneudvidelse am Zamboni)? [OPFCC_CCSVIPRIMOPDAT] Operationsdato (primæroperation) [OPFCC_CCSVI_REOP] Har patienten fået foretaget RE-operation (af CCSVI-operationen)? [OPFCC_CCSVIREOPDATO] RE-operationsdato [OPFCC_CCSVI_2REOP] Har patienten fået foretaget ANDEN re-operation (af CCSVI-operationen)? [OPFCC_CCSVI2REOPDAT] ANDEN re-operationsdato 11/5-11 (KMSREV110511). Startskema: Tilføjet felter: [SKLST_MRSYGDAKTIVIT] Påvist sygdomsaktivitet det sidste år vha. MR-scanning? (Relevant når ingen attakker det sidste år) 15/9-11 og 22/09-11 (KMSREV150911) v2.0 -> v2.1 Skema zgilenya1.start (Regionsfkt.) [GIL] er tilføjet, se selvstændig datadokumentation på hjemmesiden. Skemaet er lavet med udgangspunkt i Tysabri-specialskemaet, men tilpasset Gilenya-specifikke forhold. Alle afdelinger med regionsfunktion har fået mulighed for at indtaste Tysabri og Gilenya-skemaer. Afdelinger = Rigshospitalet, Glostrup Hospital, Roskilde Sygehus, Odense Universitetshospital, Sønderborg Sygehus (samarbejdsaftale: Vejle og Esbjerg), AUH Århus Sygehus, AUH Aalborg Sygehus. Startskema (v2.0 -> 2.1): 15

16 [SKLST_TYSHENV_FRA]. Ændret fra "Henvist til Tysabri-behandling" til "Henvist til behandling", idet det nu også udfyldes ved Gilenya. Betinget synlighed inkluderer også Gilenya. [SKLST_TYSABCENTAFD_1] Ændret fra "TIL Tysabribeh. afdeling" til "TIL afdeling med Regionsfkt.", idet det også vises ved Gilenya udover Tysabri. Betinget synlighed inkluderer også Gilenya. [SKLST_HENVDATO] Henvisningsdato (til behandling med præparatet) Også synlig ved Gilenya. [SKLST_PREPARAT] Anvendt præparat. Behandlingsvejledning i hjælpetekst slettet og i stedet er et link til behandlingsvejledning på hjemmesiden. Så er lettere at sikre opdatering. Opfølgningsskema (v2.1 -> v2.2): Tilføjet felt: [SKOPF_TYS_SPEC_ANDIN] TYS/GIL: Specificér evt. Andre infektioner. Følgende felter også gjort synlige ved præparat Gilenya (udover Tysabri): [SKOPF_TYS_PNEUMONI], [SKOPF_TYS_UVI], [SKOPF_TYS_ANDRE] Tilføjet ekstra bivirkningsfelt vedrørende Gilenya: [SKOPF_BIV_GIL]. Revision af Tysabri-specifikke felter, som var på fra begyndelsen, men nu ikke vurderes at have en selvstændig funktion: Inaktiveret: [SKOPF_TYSUGENR], [SKOPFLAB_UGENR], [SKOPF_TYSINFUS] Også synlig ved Tysabri: [SKOPF_DOSISAFVIG]. Så vil oplysninger fra feltet [SKOPF_TYSINFUS] blive erstattet af oplysninger fra det felt. Stopskema: Ingen ændringer på Stop-skema GrundDB, men informationslabels ændret bl.a. mht Gilenya. Tysabri-skema (v2.0 -> 2.1): [TYSBER_TYSAFDELINGER] Beregning: peri hvis henvisende afdeling. tys hvis Tysabri-behandlende afdeling. Koden ændret, så alle alle afdelinger med Regionsfunktion returnerer tys : Udvidet med Glostrup: Roskilde: Sønderborg: /9-11 udvidet med yderligere (pga samarbejdsaftale i Regions Syd): Vejle: Esbjerg: Feltet: [TYS_JCVIRUSAB] JC-Virus antistofmåling</b> inden for det seneste år Ændret tekst til indenfor det seneste år, da det ifølge DMSG behandlingsvejledning er tilstrækkeligt (før var teksten indenfor 3 måneder). 2.3 Gamle data og totalt datasæt Sideløbende med fuld overgang til KMS-indtastning i 2008 og efterfølgende blev der indtastet flere tusinde gamle papirskemaer, som var hobet op uden at være indtastet i det gamle SPSS-system. Først i efteråret 2011 fratrådte studenterindtasteren, idet alle skemaer da var indtastet (undtaget IFN-skemaer fra Sekundær Progressiv Basen, se afsnit 1.5). Som udgangspunkt blev papirskemaer indtastet i KMS, men i nogle tilfælde måtte de indtastes i det gamle SPSS-system. Et totalt datasæt fås således ved en fusion af data i SPSS og data i KMS. Principperne for denne fusion er beskrevet i datadokumentationen: CITAT Datadokumentation August 2012 Fusion af data fra det gamle SPSS og det nye KMS Totalt datasæt For at få et totalt datasæt fra Sclerosebehandlingsregistret kræves en fusion af data fra det gamle system SPSS og det nye system KMS. Nedenfor beskrives principperne for dette datasæt. Alle e Startskemaer er i KMS og er derfor den ramme, som de øvrige data hænges op på. 16

17 Hvert behandlingsregime har eet Startskema, som er identificeret ved 3 variable: Cprnr, præparatkode og behandlingsstartdato. Behandlingsregimer i KMS, som også indeholder data fra det gamle SPSS-system, har et af to Specialskemaer, som repræsenterer de gamle Opfølgningsskemaer (og evt. et Stopskema). Se Faktaboks 1. Faktaboks 1: KMS Specialskemaer, som repræsenterer Opfølgningsskemaer fra det gamle SPSSskemaer: Der er lavet 2 slags specialskemaer, som tillader henholdsvis forhindrer oprettelse af underskemaer (Opfølgningsskemaer) afhængigt at om behandlingsregimet var aktivt på oprettelses-tidspunktet. -> zflere tidligere Opfølgningsskemaer...[ ZFLEREOPFSK] tillader underskemaer aktive behandlingsregimer (Specialskemaet repræsenterer gamle opfølgningsskemaer) -> zkonvertering In Process [KONVINPROC] tillader ikke underskemaer afsluttede behandlingsregimer (Specialskemaet repræsenterer gamle opfølgningsskemaer og et Stopskema) 23/3-12 er oprettelse og sletning af specialskemaet zkonvertering In Process låst, så antallet fremover vil være konstant. Specialskemaet zflere tidligere Opfølgningsskemaer skal sommetider flyttes til andre afdelinger og har derfor måttet bibeholde sletterettighederne (ellers kan behandlingsregimet ikke flyttes). Der kan laves et statisk datasæt, der svarer til Specialskemaerne. Der foreligger to statiske SPSS-datasæt med data fra det gamle SPSS-system: 1. STATISKSPSS_OPFSK_ZFLOPSKogZKONV = Opfølgningsskemaer fra de to Specialskemaer 2. STATISKSPSS_STOPSK_ZKONV = Stopskemaer fra Specialskemaet zkonvertering In Process. Begge datasæt er klar til fusion med dataudtræk fra KMS. Derfor indeholder de også kolonner, som er konsekvent tomme, fordi de kun findes i KMS-udtræk. 17

18 Der laves et totalt datasæt ved at lave et aktuelt udtræk fra KMS af Startskemaer, Opfølgningsskemaer og Stopskemaer. Disse flettes så med de statiske datasæt. CITAT SLUT Datadokumentation August

19 3. DATAKVALITET: Datadækningsgrad og datakomplethed 3.1 Definition: Datadækningsgrad og datakomplethed En ordentlig indberetning er nødvendig for funktionen af en klinisk kvalitetsdatabase. Danske Regioners basiskrav til kliniske kvalitetsdatabaser har fastsat, at data-dækningsgrad bør være over 90 % og datakompletheden over 80 %. Som klinisk kvalitetsdatabase indgår Sclerosebehandlingsregistret også i denne overvågning. Danske Regioner definerer begreberne således (brev 11/3-08): Data-dækningsgraden er et udtryk for den andel af patienterne, der er registreret i den enkelte database set i forhold til samtlige patienter, der opfylder inklusionskriterierne. Data-kompletheden er et udtryk for den andel af obligatoriske data-elementer, der i gennemsnit er indberettet pr. patient. Appliceret på Sclerosebehandlingsregistret defineres disse begreber således: Tabel 1: Definition af Sclerosebehandlingsregistrets data-kvalitet Begreb Definition Standard Data-dækningsgrad * Andel af behandlingsregimer, der > 90 % er indberettet med et Startskema. Data-komplethed skemaniveau * Andel af Opfølgnings- og Stopskemaer > 80 % (tilhørende et Start- skema), der er indberettet. * Manglende skemaer kommer på mangellisterne, se afsnit Mangellister. 3.2 Vedr. datadækningsgraden Det er kun sklerosepatienter, hvor der iværksættes sygdoms-modificerende behandling, der skal indberettes til Sclerosebehandlingsregistret. Diagnosen multipel sklerose medfører indberetning til Landspatientregisteret (LPR) og til det epidemiologiske skleroseregister (Danske Scleroseregister). Men det er kun nogle af disse patienter, der går immunmodulerende behandling. En reference-liste for datadækningsgraden er altså ikke ligetil at definere. 19

20 Nogle steder opretter ikke-lægeligt personale et KMS-Startskema med basale oplysninger, der efterfølgende laves færdig af behandlende læge. Andre steder oprettes og udfyldes Startskema af læger bortset fra dato for 1. dosis, der udfyldes af en ikke-læge, når der er fastlagt en injektionsdato. Startskemaer der er Under udfyldelse (dvs. ikke indleveret) vil således delvist være en liste over manglende indberetninger. Nogle steder er indtastningen så tæt integreret med ambulatoriekontrollen, at det i sig selv sikrer en acceptabel datadækningsgrad. Der har tidligere været gennemført et projekt vedrørende udtræk fra medicinerings-systemer for at få en reference for Startskemaer. Samlet set viste gennemgangen, at udviklingen af EPM-systemer ( Elektronisk Patient-Medicinering ) og FMK ( Fælles Medicin Kort ) ikke har nået et niveau, hvor det kan anvendes ved sklerose-patienter. Fra nogle afdelinger var det muligt at få skemaer med udleveret sklerosemedicin og her viste opgørelsen en fin datadækningsgrad. Men alt i alt det en manuel og ressourcekrævende metode, som kun kunne anvendes på ca. halvdelen af afdelingerne. I stedet er iværksat et projekt, hvor udtræk fra SKS Procedurekoder fra Landspatient-registret (LPR) anvendes, se nedenfor Tabel: Specifik sklerosemedicin (sygdomsmodificerende). Kommercielt navn Indholdsstof ATC-kode Gruppe / type Bruges kun ved MS? Avonex Interferon β-1a L03AB07 Immunmodulerende MS-specifik (Interferon-beta) Rebif Interferon β-1a L03AB07 Immunmodulerende MS-specifik (Interferon-beta) Betaferon Interferon β-1b L03AB08 Immunmodulerende MS-specifik (Interferon-beta) Extavia Interferon β-1b L03AB08 Immunmodulerende MS-specifik (Interferon-beta) Copaxone Glatirameracetat L03AX13 Immunmodulerende MS-specifik Tysabri Natalizumab L04AA23 Immunmodulerende MS-specifik Gilenya Fingolimod L04AA27 Immunmodulerende MS-specifik SKS registreringspraksis på afdelinger Der er indhentet oplysninger om afdelingernes registrerings praksis af sklerosepatienter i Med besvær lykkedes det at få svar fra alle afdelinger. Rigshospitalet har nu overtaget det videre forløb mhp fx ensretning af registrerings-praksis i landet. Der er endnu ikke fået konkrete udtræk fra LPR (SKS), men der er specificeret dataudtræk på baggrund af registreringspraksis, som ses i nedenstående tabel. 20

21 Tabel: SKS registreringspraksis på afdelinger Ved behandling med nævnte præparater. Der er ikke medtaget generelle koder som fx Medicingivning, men kun præparatspecifikke koder i tabellen. De fleste oplysninger indhentet marts/april Sitenr og navn forkort. IFN-beta-1b (Betaferon, Extavia) IFN-beta-1a: (Avonex, Rebif) Glatirameracetat (Copaxone) Natalizumab (Tysabri) Mitoxantron Azathioprin (Imurel) IVIG højdosis 01-RH BWHB1 BWHB1 BWHB1 BWHB8 BWHA104 Registreres BOHJ10 ikke 03-GLOS BWHB11 BWHB11 BWHB11 Ikke Registreres Registreres BOHJ10 ikke ikke 04-HILL BWHB1 BWHB1 Registreres ikke Ikke Ej besvaret Ej besvaret Ej besvaret 05- ROSK BWHB1 BWHB1 BWHB1 Ikke Ikke Ikke Ikke 06-HOLB BWHB11 BWHB11 BWHB11 Ikke Ikke Ikke Ikke 08- NÆST BWHB1 BWHB1 BWHB1 Ikke Ikke Ikke Ikke 09- ODEN BWHB11 BWHB11 BOHJ28 BOHJ19 BWHA104 Ej besvaret Ej besvaret 10- SØND BWHB11 BWHB11 BWHB11 Ikke Ej besvaret Ej besvaret Ej besvaret 11-VEJL BWHB11 + lokal kode: BWHB11 + lokal kode: BWHB11 + lokal kode: Ikke Ikke Ikke Ikke BETA8 eller EXTA8 REB6 eller REB12 eller AVON6 COPAX 12-ESBJ BWHB1 BWHB1 BOHJ28 Ikke Ikke BWHB83 Ikke 13- ÅRHU BWHB11 BWHA104 Ej besvaret Ej besvaret BWHB11 (BWHB1 hvis sek. prog.) BWHB11 (BWHB1 hvis sek. prog.) BOHJ19 + lokal kode tysb 14-VIBO BWHB11 BWHB11 BWHB11 Ikke Ej besvaret Ej besvaret Ej besvaret 15-HOLS BWHB11 BWHB11 BWHB11 Ikke Ikke Ikke Ikke 16-AALB BWHB11 BWHB11 ML03AX13 BWHB8 BWHA104 Ej besvaret BOHJ10 Ikke : Præparatet anvendes ikke på afdelingen. Ej besvaret : Ikke angivet i mailsvar. Registreres ikke : Brug af præparatet registreres ikke med præparatspecifik kode. PT 23/ (version 6) 21

22 3.3 Vedr. data-kompletheden Ifølge retningslinierne kontrolleres patienter i immunmodulerende behandling efter 3 måneder og 6 måneder og herefter hver 6. måned dvs. efter 12, 18, og 24 måneder. Herefter er der ved stabil sygdom mulighed for at nedsætte antallet til årlig kontrol efter 24 måneder dvs. 3, 6, 12, 18, 24, 36 (3 år), 48 (4 år), 5 år etc. Dette blev vedtaget på DMSG-mødet 11/5-09. Ved udregning af datakompletheden er minimumskravet disse kontroller. En korrekt data-komplethed vil sige at disse kontrolbesøg er indberettet med et Opfølgningsskema og at dette indeholder alle e oplysninger. På hver Opfølgningsskema er et felt, der med én decimal angiver antal måneder siden 1. injektion. Med en tolerance på +/- 3 måneder kan det således kontrolleres om der er indberettet et opfølgningsskema svarende til de obligatoriske kontrolbesøg. De første 2 år forventes kontrolbesøg de specifikke kontrolmåneder (+/- 3 måneder), mens det fra første 3årsbesøg og frem udregnes om antal skemaer svarer til minimum ét besøg pr. år Stopskema-projekt Som beskrevet i Årsrapport 2009 og 2010 har der været igangsat et Stopskema-projekt mhp. at få reelt afsluttede behandlingsregimer afsluttet i KMS vha. et Stopskema. Hvis der ikke er et Stopskema kan man ikke fastlægge antal krævede Opfølgningsskemaer jvf. ovenstående krav, fordi behandlingsregimets længde ikke er registreret. Manglende Startskema og Opfølgningsskemaer opdages let, når patienten kommer til kontrol og skemaerne ikke er i KMS. Men et manglende Stopskema på en patient, der er afsluttet, opdages ikke, da behandlingsregimet ligger passivt i KMS. Sclerosebehandlingsregistret har identificeret manglende Stopskemaer vha. 1. Der er indtastet et senere behandlingsregime (Startskema) på patienten. Stopskema mangler helt sikkert. 2. Der er ikke indtastet Opfølgningsskemaer sidste 2 år (Stopskema mangler sandsynligvis). I disse tilfælde oprettedes i KMS et Stopskema, som blev gemt Under udfyldelse. Herefter skulle afdelingen færdiggøre og indlevere skemaet. I de fleste tilfælde har afdelingerne fået færdiggjort skemaerne, hvilket har givet et væsentligt mere præcist datagrundlag at regne på. Rigshospitalet blev dog primo 2012 indberettet til Danske Regioner for manglende indtastning af Stopskemaer (svarende til inkomplet datakomplethed), da der var 182 Stopskemaer Under udfyldelse, som udgjorde knap 20% af alle Stopskemaer på Rigshospitalet. I landet var der totalt 217. En studenterindtaster blev ansat til at udfylde Stopskemaer under supervision af overlæge. September 2012 er status: Der i hele landet 82 Stopskemaer Under udfyldelse, hvor af 59 er fra Rigshospitalet, hvilket er lige under acceptgrænsen for max 10 % Stopskemaer Under udfyldelse ud af total antal Stopskemaer på en afdeling. Selve Stopskema-projektet kan således betragtes som afsluttet, men der vil et par gange årligt blive lavet nye opgørelser og dermed oprettet Stopskema Under udfyldelse, som afdelingerne skal færdigudfylde. Det kan derfor hænde, at en afdeling igen ryger

23 over det acceptable antal og dermed risikerer indberetning til danske Regioner, hvis der trods gentagne henvendelser ikke tages hånd om manglerne. Ved Årsrapportens tilblivelse var der endnu ikke modtaget dataudtræk fra LPR mhp fastlæggelse af datadækningsgraden. Der resterede også enkelte mangler i fusionen af gamle SPSS-data og nye data fra KMS, jvf. afsnit 2.3, mhp nøjagtig opgørelse af datakompletheden. En konkret opgørelse over datadækningsgrad og komplethed må derfor vente til næste Årsrapport. 23

24 4. FIGUR-FORKLARING Følgende figurer går igen i flere opgørelser og der gives her en samlet beskrivelse. Udover de her nævnte er der andre som dog er helt selvforklarende. Som fx XY-grafer og simple søjlediagrammer. Tabel: Anvendte figurer Box-plot viser * median (tykke sorte streg), * 25%- og 75%-percentil (boksen) * Minimum og maximumsværdier (T-streger) * Outliers (rund kugle) * Ekstreme oulliers (asterix). (Hvis værdierne overvejende samler sig om en enkelt værdi kan boksen smelte sammen med median-værdien). Akkumuleret søjlediagram ( Stacked bar chart ). Viser antallet af patienter i en given gruppe (fx antal attakker) fordelt på afdelinger eller år. Hver gruppe har sin farve på en søjle. Patientfordelingen på grupperne kan derfor ses på hver søjle. Overlevelseskurve Survival plot (fra SPSS Life Table). Viser overlevelsen eller tilbageværende patienter på et givent tidspunkt afhængig af om der er indtrådt den definerede event. På opgørelsestidspunktet censoreres patienter uden event og indgår i nævneren. 24

25 5. DATASÆT oversigt Totalt har 6672 patienter været i sygdomsmodificerende behandling i perioden 1996 til 31/ (afgrænset på datoen for 1. dosis i 1. behandlingsregime). 5.1 Tabel 1: Antal patienter og kønsfordeling Søjlediagrammet viser antal patienter fordelt på køn i perioden Total N = 6672 patienter (unikke CPRNR). Er lig med antal Debut-Startskemaer i databasen. F = Kvinder. M = Mænd. Kønsratio (F/M) er 2,22. 25

26 5.2A Tabel 2A: Behandlingsdebut pr. år Søjlediagrammet viser antal patienter der pr år starter sygdomsmodificerende behandling (årstal for 1. dosis i 1. behandlingsregime). Total N = Kommentar: Antallet af patienter der starter behandling er stigende gennem årene med an affladning og fald de sidste par år. Der må tages hensyn til at øget indtastning af skemaer (også gamle) vil medføre højere tal i forhold til tidligere opgørelser pga. øget datadækningsgrad. 26

27 5.2B Tabel 2B: Kønsratio for behandlingsdebut gennem årene KØN F M Count Count Kønsratio (F/M) Årstal for beh.debut , , , , , , , , , , , , , , , ,53 Tabellen viser kønsratio (F/M) for behandlingsdebut gennem årene. 27

28 5.3 Tabel 3: Behandlingsdebut pr år pr hospital HOSPITAL Årstal for beh.start RH GL OS HIL L RO SK HO LB NÆ ST OD EN SØN D VEJ L ESB J ÅRH U VIB O HOL S AAL B HER L Total Total Tabellen viser antal patienter pr. år pr. hospital, der for første gang starter sygdomsmodificerende behandling. Totalantallet er de 6672 patienter, der har været inkluderet i Sclerosebehandlingsregistret 1996 til og med 31/

29 5.4 Tabel 4: Førstevalgspræparater gennem årene PRÆPARAT Årstal for beh.start Cop Meth Mito Az athi Fors k Tys Tre Mabt hera Gil Avon Beta- axo otrex xant Rebif Rebif opr IVI præ abr Ext Pred. osul (rituxi And eny ex feron ne ate ron 22x3 44x3 in G p i avia Puls. fan mab) et a Total Total Tabellen viser antal pr. år pr. førstevalgspræparat (præparatet der vælges første gang patienten sættes i sygdomsmodificerende behandling). Der er kun medtaget primær-præparater og altså ikke kombinations-præparater. Derfor er Pred. Puls (= Methylprednisolon pulsterapi) så lavt. Det hyppigste Andet præparat er Rebif 22x1. 29

30 5.5 Tabel 5: Patienter i behandling pr. præparat og afdeling d. 1/ RH 3- GL OS 4- HI LL 5- RO SK 6- HO LB 8- N Æ ST HOSPITAL OD SØ EN ND Avonex VE JL 12- ES BJ 13- ÅR HU 14- VI BO 15- HO LS 16- AA LB Total Betaferon Copaxone Methotrexat Mitoxantron Rebif 22x Rebif 44x Azathioprin IVIG Tysabri Extavia Methylpred Pulster. Treosulfan Mabthera (rituximab) MabCampat h (alemt.) Andet Total Tabellen viser primær-præparater i brug 1/7-11. Dette svarer til antal patienter i behandling. Der er kun medtaget primær-præparater. Derfor er fx Methylprednisolon Pulsterapi så lavt. For kombinations-præparater henvises til nedenstående tabel. 30

31 5.5b Tabel 5b: Kombinationspræparater pr afdeling d. 1/7-11 SITENR Tot al RH GL HIL RO HO N OD SØ VE ES ÅR VI HO AA OS L SK LB Æ EN ND JL BJ HU BO LS LB ST Ingen komb. præp Copax one Minocyclin Forsk.- præp Methyl pred pulst. Treosulfan Total Tabellen viser kombinations-præparater i brug på de 4567 patienter, der er i behandling d. 1/7-11. Primær-præparaterne ses i en ovenstående tabel. 31

32 5.6 Tabel 6: Alder ved behandlingsdebut 2011 N = 529 med behandlingsdebut i Total mean (gennemsnit): 38,5 år (+/- 11,0 Std.). Total median er 38,2 år. Histogrammet viser alder ved behandlingsdebut 2011 fordelt på afdelinger. Forskellen mellem afdelingerne er ikke signifikant (ANOVA). Boxplot viser median og spredning af alderen ved behandlingsdebut 2011 fordelt på afdelinger. Forskellen mellem afdelingernes median er ikke signifikant (Median-test) Fordelingen af alder er ens på afdelingerne (Kruskal-Wallis-test). 32

33 5.6b Tabel 5.6b: Alder ved behandlingsdebut alle år N = 6672 med behandlingsdebut Total mean (gennemsnit) er 38,6 år (+/- 10,3 Std.). Total median er 38,2 år. Histogrammet viser alder ved behandlingsdebut fordelt på afdelinger. Forskellen mellem afdelingerne er signifikant (ANOVA). Boxplot viser median og spredning af alderen ved behandlingsdebut fordelt på afdelinger. Forskellen mellem afdelingernes median er signifikant (Median-test). Der er også signifikant forskel mellem afdelingernes fordeling af alder (Kruskal-Wallis-test). 33

34 5.7 Patientpopulationen over tid og sted Samlet billede Der har gennem de seneste Årsrapporter været publiceret et varierende antal opgørelser over patientpopulationens karakteristika over tid og sted. Nogle af resultaterne har varieret noget fra år til år. Opgørelserne har også været præget af, at der successivt er blevet indtastet flere af de gamle papirskemaer, så datakomplethed og datadækningsgrad er blevet forbedret i databasen. Det findes ikke at lave yderligere opgørelser før alle data er indtastet og der er lavet et samlet datasæt. September 2011 blev alle data færdigindtastet af studenterindtasteren, hvorefter oplysninger fra gamle og nye (KMS) system skal fusioneres. Se også afsnit 2.3. Når de sidste mangler i denne fusion er på plads, er der et godt datagrundlag for opgørelser over patientpopulationen, både i kommende Årsrapporter samt egentlige videnskabelige publikationer. 34

35 6. INDIKATORER 6.0 a Oversigt indikatorer patienter med lægelig grund til at stoppe). I-2 "Antistof-måling" Andel af patienter, der regelmæssigt har fået målt antistoffer mod IFN-beta. Dvs. andel patienter under behandling med IFN-beta, der har fået målt neutraliserende antistoffer efter 12, 18 og 24 måneder. I-3 "Antistof, behandlingskonsekvens". I-4 "Tysabri: Undersøgelser før behandlingsstart": I-5 * Tysabri: Undersøgelser under og efter behandling. I-6 * Diagnostisk sikkerhed og udredning før behandlingsstart Andelen af patienter, hvor høje koncentrationer af IFN-beta antistoffer har fået behandlingskonsekvens. Dvs. andel patienter, der 12 måneder efter to høj-positive prøver - og manglende in vivo MxA - er ophørt med IFNbeta behandling (behandlingsskift eller behandlingsophør). Andelen af patienter der har fået taget Rutineblodprøver og MR-scanning før behandling med Tysabri. Andel af patienter, der har fået lavet årlige MRscanninger og har givet 24 måneders samtykke til fortsat behandling. Og er blevet monitoreret efter behandling, hvis Tysabri er stoppet. Andel i immunmodulerende behandling, hvor diagnosen hviler på et sikkert grundlag og som opfylder indikation for at igangsætte immunmodulerende behandling. I-7 * Tid til EDSS 4 Gennemsnitlig tid til EDSS 4.0 hos patienter i immunmodulerende behandling, som har under EDSS 4.0 ved behandlingsstart. I-8 * Attakrate under behandling Gennemsnitlig attakrate i behandlingsregime. *Under udarbejdelse/specifikation. # Navn Beskrivelse Type Standard I-1 "Vedvarende behandling 5 år" Andel af patienter i vedvarende behandling dvs. i behandling 5 år efter start. Dvs. Antal patienter aktuel i behandling / antal patienter startet på behandling i seneste 5 år (eksklusiv Procesindikator > 60 % Procesindikator Procesindikator Procesindikator Procesindikator Procesindikator Resultatindikator Resultatindikator > 85 % > 90 % > 90 %. > 90 % > 80 % >?? år. < 1/år Ovennævnte indikatorer er godkendt af Styregruppen for Sclerosebehandlingsregistret. 6.0 b Indikator-tidsperiode Sklerose er en langvarig sygdom med langsom udvikling, hvorfor kvalitetsovervågning også må foretages over lange tidsperioder, som oftest flere år. Dette betyder også en træghed mht. måle afdelingernes reaktion på indikatoropgørelser og Styregruppens evt. opfordringer til at ændre praksis. 35

36 6.1 Indikator 1, Vedvarende behandling 5 år, resultat 2011: Indikator 1: Vedvarende behandling i 5 år. Andel af patienter i vedvarende behandling dvs. i behandling 5 år efter start. Dvs. Antal patienter aktuel i behandling / antal patienter startet på behandling i seneste 5 år (eksklusiv patienter med lægelig grund til at stoppe). N = 3076 patienter med behandlingsstart med første præparat mellem 1/1-06 og 30/9-11. Hvis der ikke er en Stopevent på Stopdatoen censoreres patienten på Stopdatoen. Hvis patienten fortsat var i behandling 31/12-11 censoreres patienten på denne opgørelsesdato. Hvis patienten har været i behandling i 60 måneder (5 år) uden event censoreres patienten ved 60 måneder. 36

37 Hospital Kumuleret sandsynlighed for Standard error behandling (dvs. uden Stopevent) 5 år efter Rigshospitalet 98% 1% Glostrup 97% 1% Hillerød 98% 2% Roskilde 97% 1% Holbæk. 97% 3% Næstved 100% 0% Odense 99% 1% Sønderborg 99% 1% Vejle 99% 1% Esbjerg 99% 1% Århus 96% 1% Viborg 100% 0% Holstebro 96% 2% Aalborg 97% 2% Kommentar: Alle afdelinger ligger markant over standarden på 60%. Der er kun tale om Stopevent, hvis patienten stopper uden lægelig grund OG ikke starter behandling igen de næste 6 måneder. Det er således en meget stram definition på Stopevent, hvorfor kun meget få patienter får denne. I praksis vil de fleste tilfælde være patienter, der mod lægens råd modsætter sig behandling og 37

38 fastholder beslutningen i mere end 6 måneder eller udebliver fra kontrol. Se næste tabel Stopårsager for at se oversigt over de patienter, der er stoppet (eller censoreret på opgørelsesdatoen). Det er nødvendigt at supplere med opgørelsen Tid i behandling / Observationstid, se side 35, for at få et retvisende billede af, hvor godt afdelingerne fastholder patienterne i behandling. Tabel: Stopårsager Stop uden event Stop med event Censoreret 31/12-11 Total SITENR N % N % N % N % 1-RH ,5 8 1, , ,0 3-GLOS 69 16,2 7 1, , ,0 4-HILL 21 17,2 2 1, , ,0 5-ROSK 26 17,7 4 2, , ,0 6-HOLB 13 27,7 1 2, , ,0 8-NÆST 18 26,5 0 0, , ,0 9-ODEN 42 20,2 2 1, , ,0 10-SØND 28 19,0 1 0, , ,0 11-VEJL 54 22,0 2 0, , ,0 12-ESBJ 26 18,6 1 0, , ,0 13-ÅRHU ,0 9 2, , ,0 14-VIBO 24 21,8 0 0, , ,0 15-HOLS 22 16,5 4 3, , ,0 16-AALB 54 20,0 3 1, , ,0 17-HERL 2 9,1 0 0, , , Stop uden event vil sige, at der er en god (lægelig) grund til at stoppe behandling. Stop med event vil sige, at der ikke er en god grund til at stoppe behandling. Censoreret 31/12-11 er de patienter, der ikke er stoppet på opgørelsesdatoen 31/

39 Supplerende til Indikator 1: Ratio Tid i behandling / Observationstid. Der er for hver patient udregnet den samlede tid i behandling dvs. summen af alle behandlingsregimer divideret med observationstiden dvs. tid fra 1. behandlingsstart til 31/ Opgørelsen tager ikke hensyn til årsag til Stop af behandlingsregime. N= 3076 Figuren viser gennemsnittet af ratio Tid i behandling / Observationstid fordelt på hospitaler. Behandlingsstartdato mellem 1/ og 30/09-11, slutdato er 31/ Kommentar: Opgørelsen supplerer indikator 1, der har en snæver definition på Stop-event og som ikke tager hensyn til om patienten går i behandling igen mere end 6 måneder efter Stop-event. Eller om patienten er stoppet pga. velbegrundet lægelig beslutning. Denne ratio siger mere om hvor længe patienten netto har været i behandling i observationsperioden. 39