Sclerosebehandlingsregistret

Transkript

1 Sclerosebehandlingsregistret Register for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Årsrapport Endelig version Februar 2018

2 Hvorfra udgår rapporten Denne årsrapport, som dækker perioden , er udgået fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) på basis af Sclerosebehandlingsregistret beliggende på Rigshospitalet. Registret er oprettet i 1996 af Dansk Multipel Sclerose Gruppe, som er et netværk af læger på alle danske neurologiske afdelinger, der administrerer sygdomsmodificerende behandling mod multipel sklerose (MS). Sclerosebehandlingsregistrets kontaktpersoner: Overlæge, ph.d. Melinda Magyari melinda.magyari.01@regionh.dk (Daglig leder) Rapportens indikatoranalyser og epidemiologiske kommentering er udarbejdet af RKKP, Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N. Klinisk epidemiolog for databasen er ph.d. Elisabeth Svensson. elisabeth.svensson@rkkp.dk. Biostatistiske analyser er foretaget af biostatistiker Anders Ørberg. Kontaktpersonsfunktionen for Sclerosebehandlingsregisteret er kvalitetskonsulent, cand. scient. san. Inge Øster. ingoee@rkkp.dk. 2 af 32

3 INDHOLDSFORTEGNELSE KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER... 4 OVERSIGTSTABEL OVER SAMLEDE INDIKATORRESULTATER... 6 Indikator 1: Kontrol af anti-jcv antistoffer... 8 Indikator 2: Kontrol af anti-tysabri antistoffer Indikator 3: Årlig MR-scanning hos patienter i andet-valgsbehandling Indikator 4: Årlig EDSS scoring/kontrolbesøg Indikator 5: MR-scanning ved start af andetvalgsbehandling Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet OVERSIGT OVER ALLE INDIKATORER DATAGRUNDLAG BEREGNINGSREGLER FOR SCLEROSEBEHANDLINGSREGISTRET STYREGRUPPENS MEDLEMMER REGIONALE KOMMENTARER af 32

4 Konklusioner og anbefalinger I landet som helhed opfyldes med sikkerhed indikator 1 (Årlig kontrol af anti-jc-virus antistoffer hos JCV-antistof negative patienter i behandling med Tysabri). For indikator 2 (Anti -Tysabri antistofmåling) ligger landets samlede indikatorværdi indenfor 95% sikkerhedsgrænseintervallet. Vedrørende indikator 4 (halvårlig eller årlig kontrolbesøg eller EDSS-scoring hos patienter i immunmodulerende behandling) ligger niveauet lavere end året før men tæt på at være opfyldt. Men dette er ikke nødvendigvis tegn på manglende kvalitet men skyldes med stor sandsynlighed, at behandlingsskift hos patienter med sygdomsgennembrud prioriteres og dermed kan der gå længere tid imellem lægebesøgene hos patienter med stabil sygdom. Antallet af behandlingsskift er stærkt stigende dels på grund af stigende antal behandlinger og dels på grund af ændrede retningslinjer, hvilket indikerer behandlingsskift ved både klinisk og radiologisk sygdomsgennembrud. Værdien for indikator 3 (Årlig MR-scanning hos patienter i andetvalgs-behandling) og 5 (MR-scanning inden start af behandling hos patienter i andetvalgs-behandling) ligger under de vedtagne standarder. Forklaringen kan i mange tilfælde være manglende indtastninger, men de stigende antal behandlingsskift forudsætter stigende antal MR scanninger, hvilket kan være årsag til, at de anbefalede tidsintervaller overskrides. Da de samme algoritmer i nærværende rapport har været anvendt for alle afdelinger og for alle perioderne, må tendenserne og forskellene mellem regioner og hospitaler anses for valide. Der er imidlertid visse forskelle regioner og sygehuse imellem. De afdelinger, der som helhed har klaret sig bedst, er afdelingerne i Sønderborg, Glostrup og Esbjerg. Medvirkende årsager til den lave opfyldelsesgrad af flere af indikatorerne er omstændigheder, som de enkelte afdelinger kun har begrænset indflydelse på. Herunder kapacitetsproblemer i eget ambulatorium pga. ophobning af et stærkt stigende antal patienter, og stigende antal sygdomsmodificerende præparater og dermed ændringer i retningslinjer vedrørende behandling, hvilket medfører både mulighed og nødvendighed for behandlingsskift. Skift af behandling er blevet meget hyppigere i de seneste år. Udover svære bivirkninger, indikerer sygdomsgennembrud skift til et mere effektivt præparat. Ventetider på f.eks. MR-scanning kan være medvirkende til, at indikatoren ikke er udfyldt i en tilstrækkelig grad og den afhænger også af den respektive radiologiske afdelings ressourcer. Det stigende antal patienter, der skal følges i 4 af 32

5 behandlingen, og det væsentligt større udbud af præparater med forskellige bivirkningsprofiler og dermed de mange tidskrævende og monitoreringstunge behandlingsskift, nødvendiggør at der også bruges længere tid til information og patientinddragende overvejelser. Også forsinket rapportering eller forglemmelse af at registrere foretagne undersøgelser er i væsentlig grad medvirkende. 5 af 32

6 Oversigtstabel over samlede indikatorresultater Tabellen viser en oversigt over de samlede indikatorresultater på landsplan for den aktuelle årsrapport i Sclerosebehandlingsregistret i perioden til , samt de to foregående års indikatorresultater. Indikatoropfyldelse % (95% CI) Indikator Standard 2016/ / /2015 Indikator 1: Anti-JCV antistofsmåling. Årlig kontrol af anti-jc-virus antistoffer hos JCV-antistof negative patienter i behandling med Tysabri. (Indikator ID: SCBH_01_001) Indikator 2: Anti -Tysabri-antistofsmåling. Kontrol af anti -Tysabri-antistoffer under første år af behandling hos patienter i behandling med Tysabri. (Indikator ID: SCBH_02_001) Indikator 3: MR-skanning. Årlig MR-scanning hos patienter i andetvalgsbehandling. (Indikator ID: SCBH_03_001) Indikator 4: Kontrol ved immunmodulerende b. Årlig kontrolbesøg eller EDSS-scoring hos patienter i immunmodulerende behandling (Indikator ID: SCBH_04_001) Indikator 5,1: Præbehandling MR-skanning. MR-scanning inden start af behandling hos patienter i andetvalgsbehandling (Indikator ID: SCBH_05A_001) 85% 86 ( 83; 88) 86 ( 83; 89) 89 ( 86; 92) 85% 82 ( 76; 87) 91 ( 86; 95) 91 ( 86; 94) 90% 67 ( 65; 69) 79 ( 77; 81) 72 ( 69; 74) 90% 87 ( 86; 88) 90 ( 89; 91) 88 ( 87; 89) 90% 77 ( 73; 81) 83 ( 80; 86) 78 ( 74; 82) 6 af 32

7 Ved læsning og fortolkning af rapporten bør følgende bemærkes: I de efterfølgende indikatortabeller angives, om standarden er opfyldt med 95% konfidensinterval. Antallet af patienter for regioner og sygehuse med mindre end 3 patienter i enten tæller eller nævner er udeladt på grund af risikoen for at vise potentielt personhenførbare resultater. Årsrapporten indeholder for hver indikator en oversigtstabel for resultatet på lands-, regions- og afdelingsniveau, samt tilhørende stackplots, funnelplots og trendgrafer. Funnelplots er en anden måde at vise indikatorresultaterne på, som illustrerer, hvordan de observerede indikatorresultater ligger i forhold til den behandlede afdelings størrelse. Den røde linje viser den fastsatte standard for hver indikator. Den omkringliggende tragt viser et 95% konfidensinterval omkring standarden. Tragten er altså et billede på den variation, der kan ligge omkring et givent niveau i resultatet. Resultater, der ligger uden for tragten, viser afdelinger, som afviger signifikant fra den fastsatte standard. Trendgraferne angiver på afdelingsniveau indikatoropfyldelsen over tid. Ved fortolkning af resultater skal der udvises særlig forsigtighed for indikatorer med få forløb pga. statistisk usikkerhed (bredt 95% konfidensinterval). 7 af 32

8 Indikator 1: Kontrol af anti-jcv antistoffer Årlig kontrol af anti-jc-virus antistoffer hos JCV-antistof negative patienter i behandling med Tysabri. Standard: >= 85 Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Danmark Ja 586/684 0(0) 86 (83;88) 86(83;89) 89(86;92) Region Hovedstaden Ja 304/325 0(0) 94 (90;96) 92(88;95) 90(86;94) Region Sjælland Nej 23/36 0(0) 64 (46;79) 56(35;76) 81(58;95) Region Syddanmark Ja 111/118 0(0) 94 (88;98) 90(83;95) 82(73;89) Region Midtjylland Ja 145/162 0(0) 90 (84;94) 92(86;96) 91(84;96) Region Nordjylland Nej 3/43 0(0) 7 (1;19) 36(21;54) 100(86;100) Region Hovedstaden Ja 304/325 0(0) 94 (90;96) 92(88;95) 90(86;94) Glostrup Hospital Ja 78/80 0(0) 98 (91;100) 96(88;100) 83(67;94) Herlev og Gentofte Hospital Ja #/# 0(0) # (3;100) 100(3;100) 100(3;100) Hospitalerne i Nordsjælland Nej #/# 0(0) # (0;98) 100(3;100) 100(3;100) Rigshospitalet Ja 225/243 0(0) 93 (89;96) 90(86;94) 91(87;95) Region Sjælland Nej 23/36 0(0) 64 (46;79) 56(35;76) 81(58;95) Sjællands Universitetshospital Nej 23/36 0(0) 64 (46;79) 56(35;76) 81(58;95) Region Syddanmark Ja 111/118 0(0) 94 (88;98) 90(83;95) 82(73;89) Fredericia og Kolding Ja 20/22 0(0) 91 (71;99) 100(85;100) 94(73;100) Sygehuse OUH Odense Ja 47/51 0(0) 92 (81;98) 76(61;87) 68(52;81) Universitetshospital Sydvestjysk Sygehus Ja 26/27 0(0) 96 (81;100) 100(85;100) 88(68;97) Sygehus Sønderjylland Ja 18/18 0(0) 100 (81;100) 100(82;100) 100(78;100) Region Midtjylland Ja 145/162 0(0) 90 (84;94) 92(86;96) 91(84;96) Aarhus Universitetshospital Ja 86/95 0(0) 91 (83;96) 94(86;98) 90(81;96) Hospitalsenheden Midt Ja 21/22 0(0) 95 (77;100) 100(80;100) 88(64;99) Hospitalsenheden Vest Nej 38/45 0(0) 84 (71;94) 82(65;93) 96(80;100) Region Nordjylland Nej 3/43 0(0) 7 (1;19) 36(21;54) 100(86;100) Aalborg Universitetshospital Nej 3/43 0(0) 7 (1;19) 36(21;54) 100(86;100) Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentering af indikator 1 Indikatoren beskriver andelen af JCV negative patienter, der har været i behandling med Tysabri i mindst 14 måneder i løbet af opgørelsesperioden, og har fået foretaget mindst én bestemmelse af anti-jcv antistoffer i opgørelsesperioden. 8 af 32

9 På landsplan havde 86% af de patienter, der var i Tysabribehandling og var JCV- antistof negative, fået foretaget en måling. Standarden for indikatoren på mindst 85% er dermed opfyldt på nationalt niveau. Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland opfyldte med indikatorværdier på hhv. 94%, 94%, 90%, standarden. Region Sjælland, og Region Nordjylland opfyldte ikke standarden med indikatorværdier på hhv. 64% og 7%. Der har været en markant nedgang for Region Nordjylland. Fire hospitalsafdelinger opfylder ikke standarden, og af disse viser funnelplottet, at der er to afdelinger, der ligger under standarden, også når der tages højde for den statistiske usikkerhed. Faglig klinisk kommentar Da konversionsraten mellem at være JCV-negativ og positiv er et par procent om året, vil der forventeligt være omkring 15 nye blandt antistof-negative Tysabri-behandlede patienter i Danmark, der i løbet af et år skifter fra at være antistof-negative til at være antistof-positive og dermed udsætter sig for en væsentligt øget risiko for PML. Denne ændring skal hos de pågældende patienter konstateres så tidligt som muligt, så man umiddelbart kan tage stilling til ophør med Tysabri behandling. Standarden for monitoreringen med regelmæssige blodprøver er sat til 85 % for at give en vis tolerance over for forsinkede registreringer af tagne blodprøver og for at blodprøvetagning lige netop kan komme til at falde uden for opgørelsesperioden på 365 dage. I landsgennemsnittet er indikatoren opfyldt. Anbefalinger til indikator 1 De afdelinger, der ikke opfylder standarden for denne indikator, skal være omhyggelige med at tage de påkrævede blodprøver og naturligvis også med at registrere tagne blodprøver. Sidstnævnte er med stor sandsynlighed årsag til en tilsyneladende manglende opfyldelse af indikatoren på nogle afdelinger. 9 af 32

10 Indikator 1. Anti- JCV kontrol på landsplan og på regionsniveau Indikator 1. Anti-JCV kontrol per hospitalsafdeling 10 af 32

11 Indikator 1. Funnelplot for anti-jcv kontrol 11 af 32

12 Indikator 2: Kontrol af anti-tysabri antistoffer Kontrol af anti-tysabri antistoffer under første års Tysabribehandling Standard: 85% Standard Tæller/ antal Uoplyst Aktuelle år Tidligere år opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Danmark Nej 172/209 5(2) 82 (76;87) 91(86;95) 91(86;94) Region Hovedstaden Nej 89/107 0(0) 83 (75;90) 95(88;99) 87(77;94) Region Sjælland Ja 12/12 0(0) 100 (74;100) 91(59;100) 100(74;100) Region Syddanmark Nej 27/34 0(0) 79 (62;91) 79(62;91) 94(81;99) Region Midtjylland Nej 32/43 0(0) 74 (59;86) 96(80;100) 94(85;98) Region Nordjylland Ja 12/13 0(0) 92 (64;100) 88(64;99) 60(15;95) Region Hovedstaden Nej 89/107 0(0) 83 (75;90) 95(88;99) 87(77;94) Glostrup Hospital Ja 57/65 0(0) 88 (77;95) 96(85;99) 97(84;100) Rigshospitalet Nej 32/42 0(0) 76 (61;88) 94(81;99) 80(65;90) Region Sjælland Ja 12/12 0(0) 100 (74;100) 91(59;100) 100(74;100) Sjællands Universitetshospital Ja 12/12 0(0) 100 (74;100) 91(59;100) 100(74;100) Region Syddanmark Nej 27/34 0(0) 79 (62;91) 79(62;91) 94(81;99) Fredericia og Kolding Sygehuse Nej 9/11 0(0) 82 (48;98) 100(40;100) 100(69;100) OUH Odense Universitetshospital Nej 9/11 0(0) 82 (48;98) 86(57;98) 93(66;100) Sydvestjysk Sygehus Nej 7/10 0(0) 70 (35;93) 50(16;84) 89(52;100) Sygehus Sønderjylland Ja #/# 0(0) # (16;100) 88(47;100) 100(29;100) Region Midtjylland Nej 32/43 0(0) 74 (59;86) 96(80;100) 94(85;98) Aarhus Universitetshospital Nej 14/22 0(0) 64 (41;83) 100(74;100) 94(82;99) Hospitalsenheden Midt Nej 5/7 0(0) 71 (29;96) 100(29;100) 86(42;100) Hospitalsenheden Vest Ja 13/14 0(0) 93 (66;100) 90(55;100) 100(69;100) Region Nordjylland Ja 12/13 0(0) 92 (64;100) 88(64;99) 60(15;95) Aalborg Universitetshospital Ja 12/13 0(0) 92 (64;100) 88(64;99) 60(15;95) Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentering af indikator 2 Indikator 2 beskriver andel patienter, der har startet behandling og været i behandling med Tysabri i op til 12 måneder i løbet af opgørelsesperioden, og som har fået 12 af 32

13 kontrolleret anti-tysabri antistoffer mindst 2 gange (eller har en positiv måling) indenfor 14 måneder efter start. I alt var der 209 patientforløb, der var nye Tysabri-behandlede, og heraf fik 172 inden observationsperiodens slutning enten målt anti-tysabri antistoffer 2 gange eller havde en positiv test. Dette svarede på landsplan til en indikator-værdi på 82 % mod en standard på mindst 85 %. Kun Region Sjælland og Region Nordjylland opfyldte med indikatorværdier på hhv 100%, 92%, standarden. Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Syddanmark opfyldte med hhv. 83%, 74% og 79%, ikke standarden, men konfidensintervallet overlapper. Der er 6 sygehuse der ikke opfylder standarden, men viser funnelplottet, at ingen afdeling ligger markant under standarden når der tages højde for den statistiske usikkerhed. Tallene er baseret på lister over modtagne blodprøver til antistofbestemmelsen på Neuroimmunologisk Laboratorium på Rigshospitalet med angivelse af prøvetagningsdato og er således ikke baseret på afdelingens egne indtastninger. Faglig klinisk kommentar Neutraliserende antistoffer mod Tysabri starter typisk få måneder efter behandlingsstart. De ophæver virkningen af Tysabri. Antistoffer kan vise sig som en umiddelbar eller forsinket allergisk reaktion efter Tysabri-infusion, hvilket i sig selv typisk ville medføre behandlingsophør, men det kan også være symptomfrit. Ellers kan ses en påfaldende genopblussen af MS-aktiviteten. Manglerne kan skyldes forsinkelser i blodprøvetagninger da det stigende tidspres i MS klinikkerne kan medføre forsinkelser af de årlige kontroller og dermed de planlagte blodprøvetidspunkter. Derfor er det vigtigt at måle tilstedeværelsen af antistoffer i blodet, da patienten ellers risikerer at fortsætte med en uvirksom behandling. Anbefalinger til indikator 2 Rapportering af resultater direkte fra Neuroimmunologisk Laboratorium Rigshospitalet til Sclerosebehandlingsregistret eliminerer forsinkelser og manglende indberetninger fra klinikkerne. Det anbefales at sikre sig, at blodprøver er taget på de skemalagte tidspunkter. 13 af 32

14 Indikator 2 Kontrol af anti-tysabri antistof under første år af behandling på landsplan og på regionsniveau. Indikator 2- Kontrol af anti-tysabri antistof under første år af behandling på hospitalsniveau. 14 af 32

15 Indikator 2 Funnelplot for anti-tysabri antistof 15 af 32

16 Indikator 3: Årlig MR-scanning hos patienter i andet-valgsbehandling Standard: 90 % Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Danmark Nej 1.241/ (0) 67 (65;69) 79(77;81) 72(69;74) Region Hovedstaden Nej 492/735 0(0) 67 (63;70) 83(80;85) 83(80;86) Region Sjælland Nej 49/111 0(0) 44 (35;54) 61(50;72) 40(28;53) Region Syddanmark Nej 319/421 0(0) 76 (71;80) 85(81;88) 81(76;85) Region Midtjylland Nej 356/448 0(0) 79 (75;83) 79(74;83) 58(53;63) Region Nordjylland Nej 25/135 0(0) 19 (12;26) 40(31;50) 42(32;53) Region Hovedstaden Nej 492/735 0(0) 67 (63;70) 83(80;85) 83(80;86) Glostrup Hospital Ja 217/237 0(0) 92 (87;95) 98(94;99) 96(91;99) Herlev og Gentofte Hospital Ja #/# 0(0) # (3;100) 100(3;100) 100(3;100) Rigshospitalet Nej 274/497 0(0) 55 (51;60) 78(74;82) 79(75;83) Region Sjælland Nej 49/111 0(0) 44 (35;54) 61(50;72) 40(28;53) Sjællands Universitetshospital Nej 49/111 0(0) 44 (35;54) 61(50;72) 40(28;53) Region Syddanmark Nej 319/421 0(0) 76 (71;80) 85(81;88) 81(76;85) Fredericia og Kolding Sygehuse Nej 72/108 0(0) 67 (57;75) 93(86;98) 86(77;93) OUH Odense Universitetshospital Nej 71/132 0(0) 54 (45;62) 60(51;70) 55(45;65) Sydvestjysk Sygehus Ja 88/91 0(0) 97 (91;99) 94(87;98) 92(84;97) Sygehus Sønderjylland Ja 88/90 0(0) 98 (92;100) 99(94;100) 99(93;100) Region Midtjylland Nej 356/448 0(0) 79 (75;83) 79(74;83) 58(53;63) Aarhus Universitetshospital Nej 233/287 0(0) 81 (76;86) 78(72;83) 50(44;57) Hospitalsenheden Midt Nej 52/66 0(0) 79 (67;88) 75(62;86) 52(37;66) Hospitalsenheden Vest Nej 71/95 0(0) 75 (65;83) 83(74;90) 83(74;90) Region Nordjylland Nej 25/135 0(0) 19 (12;26) 40(31;50) 42(32;53) Aalborg Universitetshospital Nej 25/135 0(0) 19 (12;26) 40(31;50) 42(32;53) Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentering af indikator 3 Indikatoren udtrykker den andel af patientforløb, som har været i samme andetvalgsbehandling i mindst 12 måneder før et kontrolbesøg i løbet af opgørelsesperioden, 16 af 32

17 der indenfor 14 måneder før kontrolbesøget fik foretaget MR scanning. Patienter i behandling med andet-valgspræparater for attakvis MS defineres som patienter i behandling med natalizumab (Tysabri), fingolimod (Gilenya) og alemtuzumab (Lemtrada). Indikatoren har et landsgennemsnit på 67 %, der er betydelig under standarden på 90%. Landsgennemsnittet er over 10 procentpoint lavere end sidste år. Regionalt varierer indikatorresultaterne fra 19 % i Region Nordjylland til 79 % i Region Midtjylland, hvormed ingen regioner lever op til standarden. Det er en markant nedgang på 15-20% for alle regioner, bortset fra region Midtjylland der er stabil. Fire hospitalsafdelinger lever op til standarden. Derudover viser funnelplottet, at 7 andre hospitalsafdelinger ligger markant under standarden, når der tages højde for den statistiske usikkerhed omkring standarden. Faglig klinisk kommentering Baggrunden for mindst årlig MR-scanning hos patienter i andet-valgsbehandling er at monitorere behandlingseffekten og følge skjult sygdomsaktivitet under behandlingen, dvs. sygdomsaktivitet, der ikke manifesterer sig som klinisk konstaterbare attakker. Hermed afsløres behandlingssvigt, som skal medføre overvejelser om præparatskift. Udover dette spiller hyppige MR-scanninger - især for patienter i behandling med Tysabri med uoplyst eller positiv aktuel JC-virus status - en rolle for dels at identificere eventuelle begyndende PML forandringer, og dels at tilvejebringe en frisk basis MR scanning, så efterfølgende PML-forandringer bedre kan identificeres. Korrekt registrering af netop denne indikator vanskeliggøres af, at MR-beskrivelser kan være forsinkede, især, hvis MR-scanningen intet nyt viser, således at oplysninger om tidspunktet for en MR-scanning ikke er til rådighed ved patientbesøget. Den lave opfyldelsesgrad af indikator 3 for nogle af afdelingernes vedkomme, kan have delvis forklaring i disse forhold. Anbefalinger til indikator 3 Det anbefales at bestille MR scanningerne i god tid og registrere dem systematisk. Vanskeligheder med at registrere foretagne scanninger i databasen er mindsket med brugen af COMPOS som platform. I modsætning til det tidligere KMS er det muligt at gå tilbage i tiden og indføje manglende data. Da MR scanningerne udføres uafhængigt af de 17 af 32

18 regelmæssige ambulante kontroller anbefales det at udarbejde en procedure på afdelingerne for indtastning af data uafhængigt af patientkonsultationen. Indikator 3 MR-scanning på landsplan og på regionsniveau. 18 af 32

19 Indikator 3 MR-scanning per hospitalsafdeling. Indikator 3 Funnelplot for MR-scanning. 19 af 32

20 Indikator 4: Årlig EDSS scoring/kontrolbesøg Årlig EDSS scoring eller kontrolbesøg for alle i immunmodulerende behandling. Standard: 90% Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Danmark Nej 5.363/ (0) 87 (86;88) 90(89;91) 88(87;89) Region Hovedstaden Nej 2.001/ (0) 88 (86;89) 93(91;94) 89(87;90) Region Sjælland Nej 517/592 0(0) 87 (84;90) 81(77;84) 71(67;75) Region Syddanmark Nej 1.261/ (0) 85 (83;87) 87(86;89) 89(87;90) Region Midtjylland Ja 1.199/ (0) 93 (92;95) 96(94;97) 94(93;96) Region Nordjylland Nej 385/530 0(0) 73 (69;76) 86(83;89) 86(83;89) Region Hovedstaden Nej 2.001/ (0) 88 (86;89) 93(91;94) 89(87;90) Glostrup Hospital Ja 812/827 0(0) 98 (97;99) 99(98;99) 94(92;96) Herlev og Gentofte Hospital Nej 87/115 0(0) 76 (67;83) 89(81;94) 90(81;96) Hospitalerne i Nordsjælland Ja 171/190 0(0) 90 (85;94) 96(92;99) 97(93;99) Rigshospitalet Nej 931/ (0) 81 (79;83) 88(86;90) 84(81;86) Region Sjælland Nej 517/592 0(0) 87 (84;90) 81(77;84) 71(67;75) Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse Ja 119/123 0(0) 97 (92;99) 94(88;98) 82(73;89) Sjællands Universitetshospital Nej 398/469 0(0) 85 (81;88) 77(73;81) 68(63;73) Region Syddanmark Nej 1.261/ (0) 85 (83;87) 87(86;89) 89(87;90) Fredericia og Kolding Sygehuse Nej 331/398 0(0) 83 (79;87) 86(82;89) 92(89;95) OUH Odense Universitetshospital Nej 377/527 0(0) 72 (67;75) 77(73;81) 76(72;80) Sydvestjysk Sygehus Ja 253/254 0(0) 100 (98;100) 99(97;100) 97(93;98) Sygehus Sønderjylland Ja 300/309 0(0) 97 (95;99) 98(95;99) 99(97;100) Region Midtjylland Ja 1.199/ (0) 93 (92;95) 96(94;97) 94(93;96) Aarhus Universitetshospital Ja 659/681 0(0) 97 (95;98) 98(96;99) 94(92;96) Hospitalsenheden Midt Ja 299/302 0(0) 99 (97;100) 99(96;100) 94(90;96) Hospitalsenheden Vest Nej 241/303 0(0) 80 (75;84) 89(85;92) 94(91;97) Region Nordjylland Nej 385/530 0(0) 73 (69;76) 86(83;89) 86(83;89) Aalborg Universitetshospital Nej 385/530 0(0) 73 (69;76) 86(83;89) 86(83;89) 20 af 32

21 Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentering af indikator 4 Indikator 4 beskriver andelen af alle patienter, der har været i immunmodulerende behandling i minimum 14 måneder i løbet af opgørelsesperioden, og har fået foretaget mindst en EDSS-scoring eller haft et kontrolbesøg i opgørelsesperioden. På nationalt plan var i alt 6175 patienter registreret med immunmodulerende behandling i minimum 14 måneder, og 5363 havde mindst et kontrolbesøg eller en EDSS-scoring inden for opgørelsesperioden. Dette svarede til 87 % af alle patientforløb i immunmodulerende behandling, hvilket er under standarden på 90%. Kun Region Midtjylland opfyldte indikatoren med 93 %. Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland opfyldte ikke standarden med hhv 88%, 87%, 85% og 73%. Særligt Region Nordjylland har haft en markant nedgang siden sidste år. Over halvdelen af hospitalsafdelingerne opfylder ikke standarden. Funnelplottet indikerer 7 afdelinger, der ligger markant under standarden, når der tages højde for den statistiske usikkerhed omkring standarden. Denne indikator var ny sidste år og tager højde for skift mellem medicintyper, samt måler årlig EDSS scoring, ikke kun kontrolbesøg. Faglig klinisk kommentering Den manglende opfyldelse af standarden skyldes især, at kontrolperioden for nogle patienter med stabilt sygdomsforløb som har været i behandling i flere år, tillades forlænget. Det gælder, hvis der ikke har været sygdomsaktivitet, og patienten ikke har henvendt sig med attakker i mellemtiden. En anden væsentlig årsag er at tærsklen for accepteret sygdomsaktivitet under behandling er lavere, og efter de europæiske retningslinjer indikerer både klinisk og radiologisk sygdomsaktivitet behandlingsskift. Dermed er antallet af behandlingsskift stigende. Skift til en anden behandling kræver ekstra lægebesøg, MR scanning og ofte et større batteri af blodprøver, hvilket er ressourcekrævende og kan bidrage til at tiden imellem lægebesøg forlænges hos patienter med stabil sygdomsaktivitet. Af kapacitetsårsager er det ikke altid muligt at holde sig inden for 12 måneder. Anbefalinger til indikator 4 EDSS er væsentlig at følge, især da der er fokus på progression, der ikke skyldes attakker. Det giver bedre mulighed for retrospektivt at erkende overgang til sekundær 21 af 32

22 progressiv fasen, hvilket kan have terapeutiske konsekvenser. Der anbefales, at EDSS indtastes hver gang, de neurologiske undersøgelse er udført. Indikator 4: Årlig EDSS-scoring/kontrolbesøg på landsplan og på regionsniveau 22 af 32

23 Indikator 4: Årlig EDSS-scoring/kontrolbesøg per hospitalsafdeling Indikator 4: Funnelplot for årlig EDSS-scoring/kontrolbesøg 23 af 32

24 Indikator 5: MR-scanning ved start af andetvalgsbehandling MR scanning ved start på immunmodulerende andetvalgsbehandling Standard: 90% Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Danmark Nej 358/464 0(0) 77 (73;81) 83(80;86) 78(74;82) Region Hovedstaden Nej 174/208 0(0) 84 (78;88) 91(87;94) 81(76;86) Region Sjælland Nej 14/27 0(0) 52 (32;71) 73(56;86) 83(59;96) Region Syddanmark Nej 79/95 0(0) 83 (74;90) 88(79;94) 79(69;87) Region Midtjylland Nej 75/91 0(0) 82 (73;90) 79(70;87) 77(67;86) Region Nordjylland Nej 16/43 0(0) 37 (23;53) 46(31;63) 63(48;77) Region Hovedstaden Nej 174/208 0(0) 84 (78;88) 91(87;94) 81(76;86) Glostrup Hospital Ja 104/107 0(0) 97 (92;99) 100(97;100) 93(84;98) Herlev og Gentofte Hospital Nej #/# 0(0) # (9;99) 0(0;0) 0(0;0) Rigshospitalet Nej 68/98 0(0) 69 (59;78) 83(75;89) 77(70;83) Region Sjælland Nej 14/27 0(0) 52 (32;71) 73(56;86) 83(59;96) Sjællands Universitetshospital Nej 14/27 0(0) 52 (32;71) 73(56;86) 83(59;96) Region Syddanmark Nej 79/95 0(0) 83 (74;90) 88(79;94) 79(69;87) Fredericia og Kolding Sygehuse Nej 23/29 0(0) 79 (60;92) 91(72;99) 86(65;97) OUH Odense Universitetshospital Nej 17/26 0(0) 65 (44;83) 77(59;90) 68(49;83) Sydvestjysk Sygehus Ja 25/26 0(0) 96 (80;100) 91(72;99) 62(32;86) Sygehus Sønderjylland Ja 14/14 0(0) 100 (77;100) 100(75;100) 100(82;100) Region Midtjylland Nej 75/91 0(0) 82 (73;90) 79(70;87) 77(67;86) Aarhus Universitetshospital Nej 48/60 0(0) 80 (68;89) 87(76;94) 73(58;85) Hospitalsenheden Midt Nej 9/11 0(0) 82 (48;98) 67(35;90) 73(45;92) Hospitalsenheden Vest Ja 18/20 0(0) 90 (68;99) 65(44;83) 88(68;97) Region Nordjylland Nej 16/43 0(0) 37 (23;53) 46(31;63) 63(48;77) Aalborg Universitetshospital Nej 16/43 0(0) 37 (23;53) 46(31;63) 63(48;77) 24 af 32

25 Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentering af indikator 5 Indikatoren beskriver andelen af patienter, der startede andet valgsbehandling i opgørelsesperioden, som har fået en MR-scanning højst 4 måneder inden start til 2 måneder efter. Ud af 464 patientforløb, der i perioden startede andet-valgs immunmodulerende behandling med natalizumab (Tysabri), fingolimod (Gilenya) eller alemtuzamam (Lemtrada), fik 358 foretaget MR-scanning indenfor den definerede periode. Dette svarede til en indikatorværdi på 77 %. Der var ingen regioner der levede op til standarden. Det er en markant nedgang siden sidste år særlig for Region Sjælland og Region Nordjylland. På hospitalsniveau levede 8 hospitaler ikke op til standarden. Funnelplottet viser, at fire afdelinger ligger under standarden, når der tages højde for den statistiske usikkerhed omkring standarden. Faglig klinisk kommentering Indikatoren er vigtig for at have et friskt sammenligningsgrundlag, hvis der under behandlingen skulle fremkomme nye symptomer. Den for visse afdelingers vedkommende mangelfulde opfyldelse af standarden kan skyldes, at det kan være vanskeligt at planlægge tidspunktet for behandlingsstart, når tidspunktet for en bestilt MR scanning ikke er kendt på forhånd. Overskridelser af 3 måneders grænsen vil i mange tilfælde være små og klinisk betydningsløse og for at begrænse perioden uden behandling, kan det i nogle tilfælde være mere hensigtsmæssigt at starte behandling før MR scanningen foreligger. Derfor medregnes perioden 3 måneder før og 2 måneder efter behandlingsstart ved beregningen af indikatoren. Den aktuelle periode vil med stor sandsynlighed blive ændret ved definition af de nye kvalitetsindikatorer da der for en del behandlinger accepteres en MR scanning 3-6 måneder efter behandlingsstart. Manglende registrering af rettidige MR scanninger kan med stor sandsynlighed være årsagen i nogle klinikker, hvis beskrivelsen ikke foreligger ved behandlingsstart. Begrundelsen for at der skal foreligge en højst tre måneder gammel MR scanning er især for patienter i behandling med Tysabri med uoplyst eller positiv aktuel JC-virus status at have en frisk basis scanning. Dermed kan efterfølgende eventuelle PML forandringer bedre identificeres. Da indikationen ikke berører alle behandlinger bør definitionen af indikator 5 drøftes i arbejdsgruppen inden næste årsrapport skal udfærdiges. 25 af 32

26 Anbefalinger til indikator 5 Udover at foretage scanningerne i alle tilfælde er det vigtigt at registrere scanningerne i databasen, også med dato. Indtastning af MR datoer af andre faggrupper end læger uafhængigt af patientkonsultation kan føre til højere komplethed. Indikator 5: MR-scanning ved behandlingsstart på landsplan og regionsniveau. 26 af 32

27 Indikator 5: MR-scanning ved start af behandling per hospitalsafdeling Indikator 5: Funnelplot for MR-scanning ved start af behandling 27 af 32

28 Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet Multipel sklerose(ms) er en immunsygdom, der medfører skader på centralnervesystemet med deraf følgende risiko for neurologiske og kognitive funktionsforstyrrelser. Det er en kronisk sygdom, der ikke kan helbredes. Man rammes typisk i alderen 25 til 45 år, men sygdommen kan begynde i teenageårene, endda i barndommen (meget sjældent). Omvendt ses i stigende grad sygdomsstart helt op til omkring 60-års alderen. Sygdommen forkorter levetiden med i gennemsnit 10 år, og 10 år efter sygdomsstart er sandsynligheden for at være førtidspensioneret 50% imod mindre end 10% i en aldersmæssigt tilsvarende baggrundsbefolkning. Der er knap patienter med MS i Danmark, og der diagnosticeres årligt omkring 600 patienter. Incidensen af sygdommen er over 40 år fordoblet hos kvinder og svagt stigende hos mænd. Sygdomsmodificerende behandling tilbydes patienter med attakvis MS, hvor sygdommen har to hovedfaser: 1) Attakfasen, bestående af gentagne pludselige sygdomsangreb med forskellige neurologiske forstyrrelser af ugers til måneders varighed og med ofte - års mellemrum med stabil tilstand, og 2) den sekundære progressive fase, der typisk starter efter års sygdom, og hvorunder der sker gradvis forværring. Til enhver tid befinder anslået 1/3 af alle patienterne sig i en ren attakvis fase, og ved sygdomsstart er det 85%. Behandlingerne nedsætter beviseligt antal attakker med mellem 1/3 og 2/3 og bremser udviklingen af funktionsnedsættelse udsætter måske også tidspunktet for overgang til den sekundære progressive fase. Det er patienter i attakfasen, der har gavn af de sygdomsmodificerende behandlinger. Virkningerne af behandlingerne er ikke vist i den sekundære progressive fase, hvis der ikke også samtidigt er attakker, eller hos de ca. 15%, hvor sygdommen blot starter gradvist uden attakker (de primære progressive). Det første præparat til sygdomsmodificerende behandling blev i Danmark taget i anvendelse i 1996, og i den forbindelse blev Sclerosebehandlingsregistret oprettet. Siden er adskillige flere præparater kommet til. Per 30. september 2017 var i alt 9890 patienter registreret i Sclerosebehandlingsregistret som havende startet immunmodulerende behandling, og i alt 6564 var fortsat i behandling. Behandlingskvaliteten måles i procesindikatorerne og resultatindikatorerne, men det er vigtigt at erkende, at kvaliteten - herunder patientens oplevelse af denne - i høj grad også beror på adskillige andre faktorer, der ikke kan kvantificeres eller rapporteres. 28 af 32

29 Oversigt over alle indikatorer Der henvises til tabel 1, hvor alle indikatorer er beskrevet i skemaform (sammen med landsresultaterne). Datagrundlag I denne årsrapport er datagrundlaget indrapportering til Sclerosebehandlingsregistret via COMPOS; de neurologiske afdelinger er i oktober 2015 overgået til denne online inddateringsplatform. Det nye system er meget brugervenligt og vil til enhver tid give en hurtig oversigt over den enkelte patients forløb til stor hjælp under konsultationen og til optimering af den faglige kvalitet af behandlingen. Derfor vil indtastning være mere integreret i konsultationen og ikke blot noget, der skal gøres ekstra efter endt konsultation eller ambulatoriedag. Det vil utvivlsomt øge kompletheden af indberetningerne. Denne indrapportering finder sted på de enkelte klinikker af de læger, der ser patienterne til undersøgelse eller kontrol. Det kan dreje sig om læger med stor erfaring i behandling af MS, men også om yngre læger, der uddannelsesmæssigt kun er kortvarigt i MS-klinikkerne. Dette kan naturligvis give en vis variation af den måde, skemaerne udfyldes på. Det gælder for alle indikatorer, at efterindberetning af patienter kan medføre, at resultaterne fra tidligere år kan afvige en smule fra tidligere offentliggjorte rapporter, idet datagrundladet kan have ændret sig lidt. Ved udregning af indikatorerne refereres der til det sygehus, hvor behandlingen pågår. 29 af 32

30 Beregningsregler for Sclerosebehandlingsregistret Indikator* Nævner Tæller Uoplyst Eksklusion Standar d Indikator 1 JCV- antistof bestemmelse 85% Andel af patienter i behandling med Tysabri, der er JCV antistof-negative, der har mindst en årlig kontrol af anti-jcv antistoffer. Indikator 2 Anti-Tysabri antistof bestemmelse Andel af patienter der starter Tysabri, der har kontrol af anti-tysabri antistof i løbet af det første år i behandling. Indikator 3 Årlig MR-scan Andel af patienter i andetvalgsbehandling der har en årlig MR-scan Indikator 4 Årlig EDSS scoring/kontrolbesøg Andel af patienter i immunmodulerende behandling der haver en årlig EDSS scoring eller kontrolbesøg* Indikator 5 MR-scan ved behandlingsstart Andel af patienter der starter andetvalgsbehandling der får MR-scanning ved behandlingsstart Antal patienter, der har været behandlet med Tysabri i mindst 14 måneder i løbet af opgørelsesperioden og som ved indgangen af denne periode var kendt JCV-negative. Antal patienter der har startet og været i behandling med Tysabri i 12- måneder inden for opgørelsesperioden Antal patienter, der har været i samme andet-valgsbehandling i mindst 12 måneder før en kontrol i løbet af opgørelsesperioden. Alle patienter der er i immunmodulerende behandling (skiftende behandling inkluderet) i minimum 14 måneder i løbet af opgørelsesperioden ( ), og hvor behandling ikke er afsluttet inden første skæringsdato* Alle patienter i SCBR der startede andetvalgsbehandling i opgørelsesperioden * Alle indikatorer er beregnet ud fra hospital hvor behandling pågår Patienter i nævneren, der har fået foretaget mindst en bestemmelse af anti-jcv antistoffer i opgørelsesperioden Patienter i nævneren der har have fået foretaget enten to negative eller en positiv antistofmåling indenfor 14 måneder efter behandlingsstart Patienter i nævneren der har fået foretaget mindst en MR-scanning inden for de sidste 14 måneder Patienter i nævneren hvor der er registreret enten kontrol og/eller EDSS-scoring Patienter i nævneren der har fået en MR-scanning højst 4 måneder inden start til 2 måneder efter start af behandlingen Mangler navn på kontrol-hospital eller startdato/ordnationsd ato Mangler navn på kontrol-hospital, start-dato Mangler navn på kontrol-hospital, start-dato eller dato for kontrol Mangler navn på kontrol-hospital, start-dato eller dato for kontrol. Mangler navn på kontrol-hospital, start-dato Personer der er døde i årsrapport-perioden eller har et ugyldigt cpr eller seneste kontrol mere end 3 år Personer der er døde i årsrapport-perioden eller har et ugyldigt cpr eller seneste kontrol mere end 3 år Personer der er døde i årsrapport-perioden eller har et ugyldigt cpr eller seneste kontrol mere end 3 år Personer der er døde i årsrapport-perioden eller har et ugyldigt cpr eller seneste kontrol mere end 3 år Personer der er døde i årsrapport-perioden eller har et ugyldigt cpr eller seneste kontrol mere end 3 år 85% 90%. 90% 90%

31 Styregruppens medlemmer Professor, overlæge, dr.med. Per Soelberg Sørensen, Rigshospitalet (Formand) Professor, overlæge, dr.med. Finn Sellebjerg, Rigshospitalet Overlæge, ph.d. Melinda Magyari, Scleroseregistret og Rigshospitalet (Daglig leder) Professor, overlæge, dr.med. Jette Frederiksen, Glostrup Hospital Overlæge, ph.d. Lars Storr, Roskilde Sygehus Professor, overlæge Egon Stenager, Sønderborg Sygehus og Syddansk Universitet Overlæge, dr.med. Thor Petersen, Aarhus Universitetshospital Afdelingslæge, ph.d. Claudia Pfleger, Aalborg Universitetshospital Klinisk epidemiolog, ph.d. Elisabeth Svensson, RKKP

32 Regionale kommentarer RKKP har ikke modtaget kommentarer til rapporten fra regionerne. 32 af 32