Børne- og Familieområdets mål for Udarbejdet på baggrund af dialogmødet og de 4 politiske vedtagne pejlemærker

Transkript

1 Børne- og Familieområdets mål for Udarbejdet på baggrund af dialogmødet og de 4 politiske vedtagne pejlemærker

2 Pejlemærke 1: Styrket myndighedssagsbehandling Familie- og Dagtilbudsafdelingen skal sikre, at børnene og familierne blive vigtigste aktører i eget liv, at de mødes ydmygt og respektfuldt i sagsbehandlingen.

3 Familierådgivningen Mål Hvad vil vi? Hvorfor dette mål? Hvordan vil vi måle effekten af målet? Vi ønsker at sikre inddragelse af børn og familier i sagsbehandlingen, samtidig med, at vi har en ydmyg og respektfuld tilgang Vi vil udnytte og udvikle de ressourcer, som allerede findes i familien og netværket Vi vil kommunikere både mundtligt og skriftligt i et sprog, som forstås af både børn og voksne Fordi vi vil sikre, at familierne i højere grad bliver i stand til selv at løse de udfordringer, de møder i deres liv. Fordi vi vil sikre, at børn og unges synspunkter tillægges passende vægt i overensstemmelse med deres alder og modenhed. Udarbejdelse af en kvantitativ og narrativ undersøgelse, hvor Familierådgivningen ønsker at være nysgerrige på familiernes oplevelse af at være en del af systemet. Familierådgivningen ønsker foruden at uddrage læring af undersøgelsen Fordi vi vil inddrage og støtte børn og unge, således at de oplever sig hørte og sete. Vi vil inddrage familiens og netværkets syn på løsningen af det aktuelle problem, da dette er en central forudsætning for at familien kan se, forstå og dermed profitere af de løsninger, der etableres i fællesskab. Familierådgivningen vil se på om undersøgelsen kan eller skal medføre ændringer i vores tilgange og indsatser.

4 Pejlemærke 2: Styrket myndighedssagsbehandling Familie- og Dagtilbudsafdelingen skal sikre kvalitet i sagsbehandlingen og borgerens retssikkerhed

5 Familierådgivningen Mål Hvad vil vi? Hvorfor dette mål? Hvordan vil vi måle effekten af målet? Familierådgivningens mål er, at sikre at den faglige kvalitet i sagsbehandlingen øges og at sikre lovmedholdelighed i sagerne Vi vil fortsætte med at have fokus på lovmedholdelighed og høj kvalitet i Familierådgivningen ved at foretage sagsgennemgange og stikprøvekontroller Vi ønsker at følge barnets/den unges familie og netværk, herunder skole og dagsinstitutioner, tættere og inddrage dem mere Vi skal have en mere insisterende tilgang til de indsatser, vi iværksætter, ved, at vi følger tæt op og hurtigt sætter andre initiativer i gang, hvis de igangværende ikke har den ønskede effekt på barnet/den unge. Vi ønsker at opprioritere det tidlige forebyggende arbejde som kan medvirke til, at flere børn og unge hjælpes ude i det almene område, frem for at de bliver en sag i Familierådgivningen. Fordi vi skal sikre rettighed og grundighed i vores sagsbehandling, således at udsatte børn og unge tilbydes hurtig og relevant hjælp. Fordi det er en forudsætning i arbejdet med udsatte børn og unge, at de afgørelser og vurderinger, som foretages i Familierådgivningen, er af høj socialfaglig kvalitet. Fordi vi skal følge tæt op på, om de foranstaltninger, vi iværksætter, medvirker til en positiv udvikling hos barnet/den unge. Gennemføre projektet Kvalitetssikring af sagsbehandlingen i Familierådgivningen Fortsat stikprøvekontrol i tilfældig udvalgte sager Implementere tankesættet forbundet med at arbejde med indsatstrappen Nedsættelse af sagstal pr. rådgiver Fortsat sagsgennemgang til hver rådgiver af faglig konsulent Måle kvantitativt på hvor mange underretninger, der tilgår Familierådgivningen Måle kvantitativt på hvor mange sager,der henvises til et 11 stk. 3 forløb Måle kvantitativt på hvor mange sager, der bliver truffet afgørelse om udarbejdelse af BFU Måle kvantitativt på hvor mange underretninger der ikke bliver til mere og sagen lukkes Indføre brugertilfredshedsundersøgelser evt. SDQ i forhold til at måle effekten for familien og barnet/den unge

6 Pejlemærke 3: Tidlig forebyggende indsats Familie- og Dagtilbudsafdelingen skal sikre et tværsektorielt samarbejde med psykiatrien, således at der sikres helhedsorienterede og forebyggende løsninger for børnene og familierne

7 Sundhedsplejen Mål Hvad vil vi? Hvorfor dette mål? Hvordan vil vi måle effekten af målet? At forældre med efterfødselsdepressioner, der har brug for kontakt med psykiatrien, oplever en sammenhængende indsats mellem kommune og psykiatri. Formalisere samarbejdet med Glostrup psykiatri omkring nyblevne familier med depressioner. Sundhedsplejen vil Skærpe opmærksomheden på kriterierne for henvendelse i psykiatrisk skade stue Sikre at forældrene har givet os tilladelse til at udveksle informationer. Familierne oplever ingen sammenhæng i dag og bliver kastet frem og tilbage mellem egen læge, psykiatri og sundhedsplejen. Dette gør en sårbar periode i familiens liv endnu mere sårbar og påvirker relationen til barnet Vi vil registrere hver gang, vi har nyblevne familier med diagnosen depression, der har kontakt til psykiatrien. Ved afslutning af et forløb vil vi ved hjælp af et semistruktureret spørgeskema evaluere familiens oplevelse af sammenhæng i forløbet og betydningen af kontakten mellem psykiatri og sundhedsplejen. Være opsøgende og ihærdige i kontakten til psykiatri. Poppelgården Familiecenter Psykiatrien skal systematisk inviteres til opstarts- og statusmøder i sager, hvor psykiatriske foranstaltninger er iværksat At invitere psykiatrien til opstartsmøder, hvor Poppelgården Familiecenter har ansvar for indkaldelse til mødet At aftale invitation af psykiatrien til statusmøder, hvor familierådgiveren har det koordinerende ansvar Dette vil understøtte dels den igangværende udvikling af netværksinddragelse i Poppelgården Familiecenters praksis og dels en systematisk og øget involvering af og udveksling med psykiatrien Ved kvantitativ optælling af møder med deltagelse af psykiatrien.

8 Poppelgården Familiecenter Mål: Hvad vil vi? Hvorfor dette mål? Hvordan vil vi måle effekten af målet? Psykiatrien skal systematisk inviteres til opstarts- og statusmøder i sager, hvor psykiatriske foranstaltninger er iværksat Hvidovre Ungecenter At invitere psykiatrien til opstartsmøder, hvor Poppelgården Familiecenter har ansvar for indkaldelse til mødet At aftale invitation af psykiatrien til statusmøder, hvor familierådgiveren har det koordinerende ansvar Dette vil understøtte dels den igangværende udvikling af netværksinddragelse i Poppelgården Familiecenters praksis og dels en systematisk og øget involvering af og udveksling med psykiatrien Ved kvantitativ optælling af møder med deltagelse af psykiatrien. Arbejde på at psykiatrien og vi bliver bedre til at forså hinanden til de unges bedste Vi vil invitere psykiatrien til løbende dialog møder. Vi vil gennem Pulsens psykiater skabe større forståelse på tværs Kun gennem forståelser og godt samarbejde sikrer vi den unges behandling og fremtid bedst I forhold til Porten, så vil vi måle effekten gennem indskrivnings tiden på Porten.

9 Pejlemærke 4: Tilbudsviften Familie- og Dagtilbudsafdelingen skal sikre veldokumenterede og effektfulde løsninger for børnene og familierne med fokus på nyeste viden

10 Sundhedsplejen Mål: Hvad vil vi? Hvorfor dette mål? Hvordan vil vi måle effekten af målet? Sundhedsplejen ønsker at øge andelen af børn, der opnår varigt vægt tab. I 2016 arbejder Sundhedsplejen videre med Holbæk modellen som tilbud til overvægtige børn. Modellen danner grundlag for forskning i overvægt i DK i disse år, og vi har udtrykt ønske om at blive en del af denne forskning. De metoder, der hidtil har været benyttet i indsatsen mod overvægt, har ikke været effektive. Andelen af overvægtige børn er stigende og betyder nedsat livskvalitet og øget risiko for livsstilssygdomme i voksenlivet Alle i projektet måles og vejes ved hver kontrol. Derud over bruges VAS skemaer til evaluering af livskvalitet og endelig ses på overvægts procenten blandt børn i skolealderen. Sundhedsplejen vil optimere gruppe tilbuddet til de familier, der har brug for mere end Familieliv Hvidovre Omlægge tilbuddet til ungemødre og særligt sårbare mødre. Bruge FIT i gruppetilbuddene Efter Familieliv Hvidovre er der færre familier, der har brug for et gruppetilbud. Vi har i dag ikke nogen måling på om det tilbud, vi fx giver de unge mødre, har effekt. Ved at brug FIT i alle grupperne kan vi se om forældrene oplever en forandring og om de oplever, at tilbuddet giver mening for dem. Vi ved, at mødrene i familiegruppen Liv har effekt af det tilbud, de hidtil har fået. Dette kan vi se ved brugen af FIT. Vi vil derfor bruge FIT i de tre gruppetilbud, vi har for forældre, der har brug for mere end Familieliv Hvidovre.

11 Poppelgården Familiecenter Mål: Hvad vil vi? Hvorfor dette mål? Hvordan vil vi måle effekten af målet? Poppelgården familiecenter anvender FIT i samtlige behandlingsydelser. Der arbejdes med en systematisk analyse af de enkelte sagsforløbs FIT data med henblik på optimering af effekt. Der analyseres løbende på akkumulerede FIT data på ydelsesniveau (sagstypeniveau). På baggrund af disse analyser foretages nødvendige rammemæssige/tilbudsmæssige justeringer med henblik på optimering af effekt. Bruge af FIT sikrer, at der arbejdes evidensbaseret samt at der er fokus på behandlingens effekt for familierne og børnene. Vi vil måle kvantitativt på, hvor mange behandlingsforløb, som har anvendt FIT. FIT data inkorporeres i statusskrivelser. Dette for at understøtte relevante overordnede foranstaltningsbeslutninger på Familierådgiverniveau baseret på den dokumenterede effekt Familierådgiverne tilbydes FIT undervisning med henblik på at opkvalificere den enkelte rådgivers evne til FIT analyse på enkeltsagsniveau og dermed forudsætningerne for at foretage overordnede foranstaltningsbeslutninger på baggrund af de dokumenterede effekter

12 Hvidovre Ungecenter Mål: Hvad vil vi? Hvorfor dette mål? Hvordan vil vi måle effekten af målet? At den fremtidige gennemsnitlige anbringelses periode, på Porten er under 9 måneder. Vi vil gennem klarere anbringelses mål, koblet med nyeste viden omkring forældre inddragelse, gøre det muligt at nedbringe anbringelses tiden til 9 måneder Den nyeste forskning har påvist, at børn og unge ikke profiterer af anbringelser over 9 måneder. Vi vil måle effekten gennem evaluerings materielle, hvor de unge bliver interviewet, ved starten af anbringelsen og ved afslutningen, samtidig med at der efter et år bliver fulgt op

13 Hvidborg Mål: Hvad vil vi? Hvorfor dette mål? Hvordan vil vi måle effekten af målet? Åbning af børnehuset Det er Hvidborgs mål at oprette 2 aflastnings- /akut-natpladser. Det er børnehusets mål at tilbyde massiv lektiehjælp og støtte til at blive i skolen og klassen i nærmiljøet. Opbygge og udvikle et kompenserende og forbyggende tilbud til 14 børn/familier. Sørge for, at hvis familierne i børnehuset har sammenbrud af den ene eller anden grund, kan børnene sove et trygt og velkendt sted. For at undgå en evt. anbringelse, for at nedskrive antallet af børn der bliver anbragt udenfor hjemmet i kommunen. Målet er at: Børnene er blevet gladere. Børnene oplever, de har fået et sted, hvor: de kan være sig selv, lave sjove ting, føle sig frie og slappe af. det er i orden at være anderledes. de kan have kammerater med. de kan holde fødselsdag. de bliver set og hørt af voksne, der interesserer sig for dem og passer på dem For at undgå at børnene bliver akutanbragt et fremmed og utrygt sted, der ikke er befordrende for deres udvikling. Ansættelse af en skolelærer, Udsatte børns skolegang er en vigtig brik i og ved at være tilstede i skolen deres mulighed for at bryde evt. social arv. og støtte op om børnenes skolegang. Antal af anbringelser på døgninstitution nedbringes. Registrering af alle familier der indskrives i børnehuset ud fra en skabelon: - Beskrivelse af familierne og deres situation. - Hvad var deres vanskeligheder ved indskrivning? - Hvor længe har de været tilknyttet børnehuset? - Hvad bliver de udskrevet til? - Hvilke vanskeligheder har familien efter udskrivning? Og brug af FIT til at måle barnets og familiens trivsel. Registrering af antallet af brug af pladserne, og grunden til pladser kommer i brug. Registrering af hvor mange der bliver i det samme skoletilbud mens de er indskrevet i børnehuset.

14 Hvidborg Mål: Hvad vil vi? Hvorfor dette mål? Hvordan vil vi måle effekten af målet? Det er børnehusets mål at tilbyde kompenserende pædagogisk praktisk støtte og reflekterende samtaler til forældrene. Hver familie har deres egen faste kontaktpædagog. For at forældrene kan føle sig understøttede af engagerede og kompetente medarbejdere, og føle sig velkomne i det hus og af de medarbejdere, der hjælper dem med at tage ansvar for deres børn i perioder, hvor de ikke selv magter forældreansvaret. Beskrive i hvilken grad forældrene er i stand til at tage ansvar for deres børn i alle livets arenaer. Oprette og udvikle korttidsanbringelsespladser på døgnafdeling Kilden. Oprette og udvikle 7 pladser i det hvidehus - hjem til børn. Nedsætte varigheden af afsluttede anbringelser, da der ikke er forskningsmæssigt belæg for at langvarige institutionsanbringelser i sig selv medfører bedre resultater for de anbragte børn og unge end kortere anbringelsesophold. Målet er at opbygge et hjem til de børn der efter anbringelse ikke kan komme hjem og bo eller komme i plejefamilie. Fordi det er en familiecentreret tilgang, der konsekvent og indgående involverer barnets familie i behandlingsarbejdet på institutionen. Det er en realistisk målrettet indsats, der på baggrund af individuelle behandlingsplaner igangsætter en behandling, som kan fortsættes efter anbringelsens afslutning. Registrering af antallet af afsluttede anbringelsesforløb og hvad familiens situation er når de udskrives, og til hvad de udskrives. Brug af FIT til at måle barnets og familiens trivsel. For at børnene og de unge kan blive i Langsigtet effekt og dokumentation deres velkendte nærmiljø, fortsætte i af betydningen af at blive i deres lokale skole og blive i fritidstilbud, og nærmiljøet ved være tæt på venner og familie. langtidsanbringelser. Brug af FIT til at måle barnets og den unges trivsel.

15 Hvidborg Mål: Hvad vil vi? Hvorfor dette mål? Hvordan vil vi måle effekten af målet? Implementering og udvikling af brug af video i behandlingsarbejdet. Vi vil uddanne alle medarbejder i Marte Meo metoden. Vi har primært valgt metoden for at opkvalificere den enkelte terapeuts kontakt i relationen til et barn eller en børnegruppe, og for at blive bedre til at kigge på vores eget arbejde og få øje på barnets reaktionsmønstre gennem video. Yderligere har vi valgt metoden for at kunne dokumentere vores daglige praktiske arbejde. Videreudvikle vores behandling gennem systematisk brug af udviklingsprofilen i dagbogsprogrammet Målet med Udviklingsprofilen er at skabe et redskabet til en analytisk ramme for faglige refleksioner i den pædagogiske personalegruppe og til at systematisere dét, pædagogerne allerede gør. Målet er at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde gennem et højt fagligt refleksionsniveau. Fordi udviklingsprofilen er et systematisk, procesbaseret dokumentations- og effektmålingsredskab, som anvendes til at dokumentere det pædagogiske arbejde og indsatsens betydning for barnets udvikling med fokus på sammenhængen mellem pædagogiske mål, den pædagogiske indsats og ændringer i barnets adfærd, over tid. Herigennem skabes dokumentation og mulighed for videndeling internt i personalegruppen og i samarbejdet med såvel familien, som eksterne samarbejdspartnere.

16 Pejlemærke 5: Magtanvendelser Familie- og Dagtilbudsafdelingen skal sikre trygge og omsorgsfulde rammer for anbragte børn og unge, herunder sikre, at det pædagogiske personale arbejder konstruktivt og evaluerende med magtanvendelser.

17 Hvidborg Mål: Hvad vil vi? Hvorfor dette mål? Hvordan vil vi måle effekten af målet? - Nedsættelse antallet af magtanvendelser på døgnafdelingen. - Overholdelse af magtanvendelsescirkulæret. - Forbygge magtanvendelser gennem uddannelse og viden. - Arbejde procesorienteret med de dilemmaer, vi oplever i hverdagen, hvor der kan være overvejelser om brugen af magtanvendelser. - Opretholde og udvikle et miljø, som er befordrende for børn og unges udvikling og forandring. Hvidovre Ungecenter - Aldrig lave en magtanvendelse hvis et barn eller en ung ikke er til fare for sig selv eller andre, eller udviser en adfærd, som gør fortsat ophold i fællesskabet uforsvarligt. - Forbygge at magtanvendelser aldrig erstatter omsorg og socialpædagogisk støtte. - Sørge for at magtanvendelser begrænses til det absolut nødvendige og aldrig bliver anvendt som pædagogisk metode. Fordi brugen af magt overfor børn og unge i sig selv ikke er udviklende. Det er dog vigtigt, at de voksne, der er ansvarlige for barnets og den unges omsorg og udvikling, påtager det samme voksenansvar som i en almindelig familie. Alle magtanvendelser bliver registreret og efterfølgende arbejdet igennem på personalemøder. Antallet i sig selv siger ikke noget alene, de skal ses i sammenhæng med det enkelte barns eller unges adfærd. At der bliver foretaget maximalt 5 magtanvendelser pr. kalender år. Vi vil arbejde med det pædagogiske personales håndteringer af konflikter med de unge Alle magtanvendelser er krænkende i den unges optik. Vi vil fortsat føre statistik over antallet af magtanvendelser