Strategi for læring Daginstitution Søndermark

Transkript

1

2 2

3 Indhold Vision for børns læring... 4 Overordnede mål... 4 Hvad siger loven... 5 Børnemiljø... 5 Indsatsområder i Horsens Kommune... 6 Pædagogisk tilgang... 7 Læringssyn... 8 Læringsgrundlag... 8 Lokalt for Indledning Vision og værdier Menneskesyn Teoretiske grundlag og pædagogik Udarbejdelse og evaluering af de pædagogiske læreplaner Udvidet SMTTE- skabelon Evalueringsskema

4 Fælles for Horsens kommune Vision for børns læring Vi vil have et dagtilbud, hvor børns lyst og motivation til at lære og til at indgå i sociale fællesskaber udfoldes optimalt af professionelle medarbejdere, der kontinuerligt anvender ny og reflekteret viden om læring, samt om differentierede og dynamiske læringsmetoder og læringsmiljøer. Overordnede mål, som skal skabe retning for indsatserne på dagtilbudsområdet 1. At børn i dagtilbud opnår almen dannelse og færdigheder til brug i nuet, gennem deres opvækst, og som senere gør dem i stand til at blive en del af et fremtidigt uddannelses- og arbejdsmarked. Målet er at give børnene en fundamental robusthed i forhold til at blive aktive og ansvarlige medborgere i et demokratisk og bæredygtigt samfund. 2. At børn i dagtilbud dels gennem tilrettelagte aktiviteter, dels gennem børnenes egne initiativer udvikler nysgerrighed og forståelse. At dagtilbuddet i særlig grad eksperimenterer med og udforsker natur og udemiljø som læringsarena for børnene. 3. At børn i dagtilbud mødes med læringsmetoder, der inddrager ny teknologi for at tilgodese et bredt spekter af muligheder for læring. En digital kultur i dagtilbuddet medvirker til at styrke børns teknologiske kompetencer og dannelse samt børns kreative brug af medier. 4. At børn i dagtilbud mødes af stadig dygtigere professionelle, der er bevidste og systematiske i organiseringen af læringsmiljøet samt kan anvende og udvikle flere forskellige læringsmetoder. 5. At ledelsen skaber rammer for pædagogisk udvikling, der sætter dagtilbud i stand til at bruge ny og reflekteret viden til udvikling af børns læring og inkludering i fællesskaber. 6. At effekten af børns læring og trivsel øges gennem professionel og tydelig ledelse, der tør gå nye veje. 7. At forældre og dagtilbud indgår i et målrettet samarbejde om at skabe læring og trivsel for alle børn 4

5 Hvad siger loven Dagtilbudsloven stiller krav om, at alle dagtilbud, offentlige såvel som private, skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. En læreplan, der giver rum for leg, læring og udvikling og som tager højde for børnegruppens sammensætning. For dagplejen udarbejdes en pædagogisk læreplan, der gælder for alle dagplejehjem, og legestuegrupper. (Efterfølgende bruges det samlede begreb, dagtilbud.) Læreplanen skal beskrive dagtilbuddets mål for børns læring inden for følgende seks temaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplanen skal endvidere tage højde for Relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes i forhold til arbejdet med inklusion og børn i udsatte positioner. Herunder hvordan der tages højde for børnegruppens forskellighed. Indsatsområder besluttet i Børne- og Skoleudvalget skal indarbejdes, ligesom de fire værdier, Helhed, Resultat, Respekt og Kvalitet skal være mærkbare. Børnemiljø Det er et krav i dagtilbudsloven, at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, der fremmer deres trivsel, sundhed, læring og udvikling. Børnemiljøarbejdet skal: Ses som en del af og integreres i det pædagogiske arbejde, hvor det er relevant. Vurderes i et børneperspektiv med hensyntagen til børnenes alder og modenhed. 5

6 Indsatsområder i Horsens Kommune Inklusion Inklusion er et fagligt perspektiv i bestræbelserne på at skabe et inkluderende lærings- og udviklingsmiljø, hvor alle mennesker har ret til at være aktive deltagere. Alle er født inde og fokusområdet i inklusion er fællesskabet. Der skal skabes rammer for differentierede fællesskaber i hverdagen, hvor det enkelte barn kan bidrage og deltage aktivt. Det sociale samspil er ikke kun befordrende, men en forudsætning for udvikling og læring. At arbejde inkluderende er et grundlæggende menneskesyn ikke bare en metode. Forskningen (Bent Madsen, Bjørg Kjær mfl.) siger om fællesskabets betydning for børns udvikling og trivsel Fællesskaber har stor betydning for børns trivsel, udvikling og læring. Selvværd og læringslyst kommer af at deltage, bidrage og øve indflydelse i fællesskaber. Børn lærer, når de deltager i sociale sammenhænge, inddrages i fælles aktiviteter, bidrager i fællesskabet og opnår indflydelse på det, der er en del af deres livsbetingelser og udviklingsmuligheder. Derfor er det vigtigt, at have øje for barnets / børnegruppens motivation og engagement som afgørende faktorer for læringen. De voksne skal derfor være opmærksomme på barnets interesser og ressourcer samt det sociale samspil og læringsmiljøet i dagtilbuddet. Udelivspolitik Dagtilbud i Horsens Kommune skal gennem ophold i naturen i nærområderne fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser og leg. Dagtilbuddene skal tilrettelægge pædagogiske aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring i naturen. I Horsens Kommune færdes alle børn i dagtilbud i natur- og udelivs faciliteter i dagtilbuddets nærområde hver dag. Alle børn skal have fortrolighed med og respekt for naturen. I Horsens Kommune udvikler børn deres sanser, relationer og koncentration gennem udeliv, samt får læring om livsforhold gennem udforskning af naturen i nærområderne. Sprogpolitik Horsens Kommunes vision med den sprogpolitiske handleplan er, at alle børn udvikler fleksible sproglige og skriftsproglige færdigheder. At børn i dagtilbud har optimal mulighed for at udvikle et nuanceret ord kendskab som forudsætning for læring. At pædagoger og lærere samarbejder omkring børnenes overgange mellem de forskellige dagtilbud og skoleformer. At alle pædagoger og lærere opnår grundlæggende viden om, hvordan sproglige og skriftsproglige kompetencer udvikles, og dermed tager medansvar for børnenes sproglige og skriftsproglige udvikling i samarbejde med forældrene. 6

7 Dokumentation og evaluering Af loven fremgår det, at lederen er ansvarlig for at: Udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Den pædagogiske læreplan evalueres minimum hvert andet år. Der arbejdes løbende med at udvikle gode og brugbare evalueringsredskaber. Hvert dagtilbud arbejder lokalt med meningsfyldte evalueringsværktøjer, der understøtter fagligheden og læringssynet. Pædagogisk tilgang Inklusion Fra nyere læringsteori ved vi, at deltagelse i leg, samvær og aktiviteter er afgørende for udvikling og læring. Med fokus på barnets ressourcer og handlekompetencer, og ved vejledt deltagelse, vil vi sikre, at der i den pædagogiske praksis skabes muligheder og fjernes barrierer for børns deltagelse i fællesskaber, herunder leg, samvær og aktiviteter. Alle pædagoger og medhjælpere og dagplejere har i løbet af taget uddannelse i inklusion. De professionelle er rollemodeller for børnene. De professionelle har kompetencer, så de kan give børnene udfordringer afstemt til deres alderstrin og handlekompetencer. De organiserer sig, så hver enkelt bruger sin faglighed og sikrer trivsel og udviklings/læringsforløb for børnene. Ressource syn Den seneste dagtilbudsforskning, og den nyeste udviklingspsykologi viser et gennemgående resultat. Det er grundlæggende for børns udvikling af en positiv identitet med selvværd og selvtillid samt udvikling af empati og forståelse for andre, at de mødes med et ressource syn. Det betyder, at de professionelle voksne der er omkring barnet, møder barnet anerkendende og arbejder bevidst på, at møde barnet på dets hensigter. At de professionelle er opmærksomme på konteksten, og kommunikationen med og om de enkelte børn. At vi gennem historiefortællingen er med til at skabe virkeligheden. Børns relationer Fra Bente Jensens forskning ved vi, at en pædagogisk praksis med fokus på barnets ressourcer og potentialer er det, der skal til for at gøre en forskel. Fra Pernille Hvid, Bent Madsen m. f. ved vi, at det vigtigste set fra et børneperspektiv handler om, at føle sig som en del af fællesskabet. Derfor er det vigtigt, at det pædagogiske personale skaber rammer for børnenes relationer i differentierede fællesskaber. 7

8 Legen som læringsrum Vi har stor respekt for, at legen er barnets dominerende virksomhed. Den pædagogiske opgave i forhold til børns leg handler især om at værne om børns muligheder og betingelser for at lege, tilbyde inspiration og støtte når der er brug for det, og være bevidste om at tilbyde et inspirerende og udfordrende fysisk, psykisk og æstetisk legemiljø. Samarbejdet med forældrene Nyere forskning (Edward Melhuish) viser, at forældrene har en signifikant betydning for børns læring. Vi vægter derfor samarbejdet med forældrene højt, og vi inddrager dem som aktive for at vise accept af, at alle børn er noget særligt. Alle har et ansvar for fællesskabets børn. Sammenhæng i barnets liv Alle skal opleve en faglig og kvalitativ kontinuitet og sammenhæng i de kommunale tilbud, fra sundhedsplejen til dagtilbud og skole. I et samarbejde sikrer vi gode overgange for børnene. Det er beskrevet lokalt i hvert distrikt, hvordan der arbejdes med gode overgange. Læringssyn Læring kan defineres som en proces, der resulterer i adfærds-, holdnings- eller værdiændring i et menneske. (Hermansen 1996). Dvs. børn har lært noget, når de kan noget, de ikke kunne tidligere, når de har fået ny viden, eller når de har fået flere handlemuligheder, og kan forstå deres verden på nye måder. I Horsens kommune har vi et dynamisk læringssyn der bærer præg af at læring kan foregå på mange måder. Fx gennem leg, gennem selv at erfare, gennem oplevelser, ved tilfældigheder, gennem samtale med andre, gennem deltagelse i det almindelige hverdagsliv og gennem at blive undervist. Forudsætningen for at der kan foregå læring er, at barnet trives. Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. Hvert dagtilbud skal beskrive deres læringsgrundlag indeholdende: En klar pædagogisk målsætning Beskrivelse af en pædagogisk praksis, der er målsat, reflekteret og veltilrettelagt En aktiv pædagogisk læreplan, som er dynamisk og meningsgivende En evalueringskultur, der bygger på systematik og på at skabe udvikling af den pædagogiske praksis. 3 forhold der har betydning for læring: (iflg. Steen Larsen, den ultimative formel 1998.) Barnet skal være aktivt, fordi man lærer noget, når man arbejder selv. Fra passiv til aktiv læring(bente Jensen). Barnet lærer noget, når det er engageret og følelsesmæssig optaget af noget. Barnet befinder sig i en flow-tilstand (Hans Henrik Knoop) Det, der skal læres, skal være tilpasset til det, som barnet kan i forvejen NUZO (Vygotsky 8

9 I dagtilbuddet, vil der typisk være følgende læringsmiljø: Planlagte pædagogiske aktiviteter; fx samling, ture ud af huset, tema og emneperioder, fælleslege m.m. Hverdagsrutiner; fx spisning, garderobe, modtagelse af børn, sovebørn, badeværelsesrutiner m.m. Børnekulturen i det enkelte dagtilbud, fx børns egne lege, sprogbrug m.m. Det faglige Personalets rolle i en læreproces er: At tilrettelægge positive læreprocesser på et reflekteret, videns- og evidensbaseret grundlag. At være lyttende, afventende og positive i barn/voksenrelationen. At anvende et ressourcesyn med den hensigt at hjælpe børnene til at positionere sig i fællesskaberne. At eksperimentere. At gå i børnenes fodspor ved at fange det, der optager børnene og herigennem gøre dem foretagsomme og nysgerrige. Skal følge børnenes spor. At være bevidste om arbejdet med læringsrummet, at læring foregår igennem leg og i samspillet, at læring foregår, når de voksne læringsmæssigt går foran, går ved siden af, går bagved barnet. At guide og bekræfte børnenes handlinger, at være anerkendende og skubbe på i nærmeste udviklingszone (NUZO) 9

10 Overordnede læringsmål Alsidige personlige udvikling De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid Viden, fantasi og kreativitet, initiativ Kompetence til at forstå og håndtere følelser Sociale kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At møde andre anerkendende og respektfuldt At udvikle kompetencer til at indgå i og bidrage til forpligtende fællesskaber At udvikle kompetencer til at etablere, indgå i og vedligeholde venskaber Sproglig udvikling De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle sprog og skriftsprog gennem nærværende kommunikative voksne At udvikle sprog gennem leg og samvær At have lyst til og mod på at bruge sproget og skriftsproget kreativt og eksperimenterende i dialogen og kontakten med omverdenen Krop og bevægelse De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle glæde ved at eksperimentere med og bruge kroppen At videreudvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter At have fokus på fysisk sundhed, hygiejne og bevægelse Natur og naturfænomener De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikler glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen At være nysgerrige på og få læring om livsforhold i naturen At opnå selvtillid og koncentrationsevne At udvikler respekt for naturen Kulturelle udtryksformer og værdier De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, såsom musik, drama og kreative processer At udvikle respekt og forståelse for forskelligheder, levevis og familieformer 10

11 Lokalt for Indledning består af tre afdelinger, hver med vuggestue- og børnehavegrupper. Vi har 65 vuggestuebørn fordelt på 4 vuggestuegrupper og 95 årsbørn i børnehaven fordelt på tre børnehavegrupper. Vi modtager børn i alderen 0 5 år. Institutionen er placeret i et område med villakvarter og alment og socialt boligbyggeri. Vi modtager hovedsaligt børn fra området, men vi har også børn fra primært Horsens by. Vision og værdier Vision: alle skal blive så dygtige, de kan Med udgangspunkt i Horsens Kommunes 4 værdier: helhed, resultat, respekt og kvalitet, har vi sat ord på, hvad ordene betyder for os i vores arbejde med børn og familier i Søndermark Helhed: Resultat: Respekt: Kvalitet: Fællesskab, rød tråd, struktur, kontinuitet Positiv omtale, ansvarlighed Rummelighed, tillid, anerkendelse, etik Faglighed, kommunikation, udvikling, livsglæde Menneskesyn Vi mener: At ethvert menneske er værdifuldt, er noget unikt, har ret til at være som det er og har krav på respekt At alle har ret til at være en del af et fællesskab, og fællesskabet skal værdsætte børns mangfoldighed og forskellighed At mennesket fra fødslen er et socialt og kompetent individ At den voksne altid har ansvaret for kvaliteten i samspillet med barnet Teoretiske grundlag og pædagogik I vægter vi de pædagogiske værdier omsorg og tryghed for det enkelte barn, så det er i trivsel dvs. vækst, engagement, involvering og aktiv deltagelse i livet. Tryghed og trivsel er fundamentet for, om barnet har lyst til at lære og deltage i fællesskabet, og således grundlaget for dets udvikling, læring og dannelse. Vores mål er at møde børnene som ligeværdige individer, som alle er værdifulde for fællesskabet, og sørge for at læringen og udviklingen er tilpasset den enkeltes muligheder og ret til at være unik, samtidig med at barnet aktivt deltager og inkluderes i fællesskaber, og dermed indgår i sociale relationer. Det er altid den voksne, der har ansvaret for samspillet med barnet. Vores mål er, at barnet udvikler sig og bliver så dygtigt på alle områder, det kan. 11

12 Kroppen er udgangspunkt for alle erfaringer og dermed læring på alle niveauer: sansemotoriske, følelsesmæssige, kognitive, sociale og kulturelle forhold, så bevægelse er et vigtigt element i hverdagen og i alle læreplaner. Kroppens aktive virke er vejen til læring. Den levende krop er barnets virkemiddel til at lære om verden og sig selv. Barnet lærer gennem kropslig perception, dvs. at det ved hjælp af kroppen er opmærksom på sin væren i verden. Barnet forstår, hvad det gør, og hvad der sker med det, samtidig med at det gør det. Ligeledes kommunikerer barnet tydeligt og meningsfuldt ved hjælp af et kropsligt udtryk. Læring sker ved, at barnet gør og efterligner tager aftryk af verden gennem mimesis. Derfor er det vigtigt, at kroppen fungerer optimalt, og der er nysgerrighed og engagement tilstede, så barnet lærer at mestre de udfordringer, det møder i tilværelsen. Børn i er ude hver dag i al slags vejr. Vi har råderum over et hus i Bygholm Park, som vi bruger med alle vores børn fra 0 5 år. Ligeledes bruger vi lokalområdet og tager med bussen til andre oplevelser. Naturen er et oplagt sted for fordybelse. I naturen er sanserne på en helt andet måde åbne og mennesker tuner sig ind på de omgivelser, de færdes i. Naturen kan altså noget, som ikke kan opleves i byen og på institutionens legeplads. Naturen har en indvirkning på kroppen og sanserne, som giver en indre ro og balance, og ligeledes tilbyder den en mangfoldighed af muligheder for fysisk udfoldelse og motorisk udvikling. Sproget er nøglen til livets muligheder. Sproget er med til at danne grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig færdigheder, fordi vi opfatter, tænker og meddeler os ved hjælp af sproget. Når barnet skal udvikle et godt sprog med optimal sprogforståelse, sprogkendskab og sprogstrategier, er det vigtigt, at der er bevidsthed om det sprog og de sproglige udfordringer, barnet får. Sprog skal indgå i naturlige sammenhænge i hverdagen, ikke som enkelte ord. Ord skal konkretiseres, visualiseres og dramatiseres: Appelsin skal føles, smages, duftes til og ordet skal indgå i sætninger på flere måder. Børn tager sprog, så det er yderst vigtigt, at de voksnes sprogbrug er nuanceret med brug af mange ord, der er med til at udvikle børns ordforråd. De voksne skal være rollemodeller for børnene. Børn i dag er født ind i medieverdenen, de er Digitale indfødte. Men selvom børns digitale kompetencer er større end nogensinde, eller netop på grund af det, er der behov for en konstruktiv og kritisk tilgang til, hvordan vi kan og bør bruge digitale medier i relation til børn. Via digitale færdigheder og kompetencer udvikles identitet og indsigt med hensyn til at forstå sig selv og sin omverden i et større kulturelt perspektiv. Leg med medier kan styrke barnets koncentration og opmærksomhed. Det gavner børn med særligt behov til nemmere at blive inkluderet. Medierne kan være med til at booste barnets læring gennem f.eks. spil. Barnet lærer af de forskellige apps og spil, som for eksempel bogstaver og tal, som hjælper dem videre i skolen. Barnet opdager sig selv som et selvstændigt individ. Børnene kan være sammen i fællesskaber og lære af hinanden gennem f.eks. brugen af spil på ipad og computer. 12

13 I forbindelse med VIDA (vidensbaseret indsats for udsatte børn i daginstitutioner) er begreberne: aktiv læring, ressourcesyn og organisatorisk læring blevet en central del af vores hverdag. Det betyder, at læreprocesser skal være inddragende og meningsgivende for børn og voksne. En anden vigtig læring fra VIDA er også, at børn skal have handlekompetencer for at begå sig i livet - forstået bredt som, at barnet skal lære dannelse og kende almindelige normer i samfundet, og at barnet skal have robusthed til at klare de udfordringer, livet giver. Ligeledes skal den viden, der findes i daginstitution Søndermark deles i personalegruppen, så alle altid er vidende om den nyeste forskning. Vi har respekt for den enkelte, så barnet føler sig værdsat, respekteret og får opbygget selvværd. Vi vægter glæde, da glæden understøtter følelsen af at vokse og kunne være åben, positiv og anerkendende. Vi arbejder ud fra et ressource syn og fortæller den gode historie om og til barnet. Ressource synet tager udgangspunkt i det, der lykkes. Vi sætter fokus på barnets ressourcer og på, hvordan det får brugt dem mest hensigtsmæssigt. Ligeledes arbejder vi ud fra NUZO, hvor der tages hensyn til, at læreprocessens karakter og niveau ligger i barnets nærmeste udviklingszone. Via denne teori vil vi følge barnets spor og vi opmuntrer, støtter og udfordrer det, så det får modet og troen på egen kunnen, værd og evner. Hver nyerhvervet kompetence bruges til at skabe positive forventninger hos barnet selv og hos andre børn og voksne. Vi bruger personlig og anerkendende kommunikation i kontakten med børnene og hinanden og arbejder ud fra anerkendende pædagogik. Anerkendende pædagogik betyder, at barnet bliver set, hørt, forstået og taget alvorligt. Vi anerkender og sætter ord på barnets følelser, når det giver udtryk for vrede, sorg, glæde og andre følelser. Vi arbejder med vejledt deltagelse, hvor pædagogen indgår i interaktion med barnet på en sådan måde, at barnet får hjælp til at udtrykke sine intentioner, og pædagogen støtter og vejleder barnet aktivt under processen. Personalet er nærværende og tilgængelige og indgår som en del af aktiviteten, både som styrende og på sidelinjen i vejledt deltagelse. Personalet går foran, ved siden af og bag barnet. Vi har fokus på, at barnet indgår i samspil og relationer til andre, da det er i fællesskabet, barnet trives, udvikles og lærer. Vi sørger for et optimalt stimulerende socialt rum og trygge rammer, da den måde betydningsfulde voksne forholder sig til barnets initiativer og handlinger på, har betydning for udviklingen af barnets sociale kompetencer og alsidige personlige udvikling. Personalet reagerer positivt på barnets initiativer, så det føler sig set og betydningsfuldt. Personalet er nærværende og tilgængelige og sætter ord på barnets og egne handlinger, og er vejledende i konfliktløsning, så ingen bliver taber. Der bliver sat ord på fælles oplevelser, så barnets opmærksomhed og koncentration styrkes. 13

14 Vi har fokus på de fysiske rum og rammer - både indendørs og udendørs - så indretningen og opdelingen af børnene i små grupper giver grobund for sociale erfaringer, skaber mulighed for at danne differentierede fællesskaber. Indretningen skal også sørge for at give mulighed for fysisk udfoldelse. For at skabe de bedste muligheder for vores børn har vi besluttet at arbejde med fordybelsestid. Det indebærer, at vi i tidsrummet fra dagligt har fokus på og opmærksomhed på børnene og deres læring. Under samlingen, er der én pædagog, der styrer og en anden, der modtager sene børn med mindst mulig forstyrrelse. Ved planlagte aktiviteter, er det igen den styrende pædagog i gruppen, der har opmærksomheden og fokus på at fastholde børnene i aktiviteterne og styrke deres koncentration og udvikling, imens en anden pædagog sørger for de praktiske ting, så som tørre næser, skifte ble o.s.v. Personalet indbyrdes skal også have mere fokus på, at det er børnene og deres læring, der er i centrum, og ikke indbyrdes beskeder og snak. Udarbejdelse og evaluering af de pædagogiske læreplaner Personale og ledelse har gennemarbejdet lokale definitioner, tiltag og metoder og derefter forelagt læreplanen i forældrebestyrelsen. Hver gruppe udarbejder mål og metoder for en 6 8 ugers periode. Der arbejdes med at målsætte læring i dagligdagen. Metoderne og den pædagogiske handlingspraksis er konkrete og afspejler så vidt muligt hverdagens rutiner, f. eks at definere læringsmål i forbindelse med frokostmåltidet, beskrivelse af tiltag, tegn og dokumentation. Når der arbejdes tematisk, vil der typisk blive arbejdet med flere læringsmål på en gang. Grupperne beslutter, hvordan og hvornår hvert læringsmål passer ind i børnegruppens udviklingsniveau, planlægning, årstidsrytme mm. Der evalueres efter den aftalte periode og der sættes nye læringsmål for børnegruppen eller fortsættes med at arbejde med de læringsmål, man er i gang med afhængig af evalueringen. Hver gruppe er ansvarlig for, at der arbejdes med alle overordnede mål i løbet af en periode på 2 år. Grupperne afleverer SM(I)TTE-skemaer til ledelsen, og ledelsesteamet samler den dokumentationen, der vil danne baggrund for s officielle evaluering til forældrebestyrelsen og i forhold til en kvalitetsrapport. Formålet med evalueringerne er at have fokus på, hvilken praksis og pædagogisk tilgang, der er udviklende for barnet og gruppen og ligeledes hvilken, der ikke er, så vi kan udvikle praksis. Vores pædagogiske læreplan afspejler et udsnit af vores arbejde og kan ikke rumme alt, hvad vi laver. Den er et aktivt værktøj til udvikling af vores pædagogiske arbejdsmetoder. Et værktøj hvor SM(i)TTE modellen bliver brugt som standardmodel i alle temaer. S = sammenhæng M = mål 14

15 i = inklusion T = tiltag T = tegn E = evaluering 15

16 Hvad er Alsidig personlig udvikling og hvordan vil vi arbejde med Definition Barnet er på vej til at udvikle en identitet: hvem er jeg og hvad kan jeg?. Barnet undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det, og viser, at det vil ses som det menneske, det er. Barnets personlighed kommer til udtryk bl.a., når det handler i forskellige sammenhænge. Barnet øver sig i at forstå sig selv, søger anerkendelse og spejler sig i omgivelserne og ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke kan lide. Barnet mærker, hvad det har lyst til og sætter grænser for at passe på sig selv. Mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid Viden, fantasi, kreativitet og initiativ Kompetence til at forstå og håndtere følelser Sammenhæng Det er vigtigt at have et højt selvværd, dette gør, at børnene vil sig selv og andre. Det kræver, at det enkelte barn føler sig set, hørt og forstået. Ved at styrke børnenes selvtillid støtter vi børnene i at turde prøve nye udfordringer, der svarer til deres nærmeste udviklingszone, og derved drager de erfaringer, der gør det muligt at mestre nye udfordringer. For at begå sig er det vigtigt at have en robusthed til at sige til og fra, samt møde og tackle nye udfordringer. Tiltag/metoder Se/finde barnets potentiale Hvem er jeg hvem er de andre Fokus på barnets selvværd/selvtillid Hjælpe barnet med at sige til/fra Identitetsdannelse Respektere barnets behov/ønsker Arbejde med nærmeste udviklingszone Sætte ord på barnets følelser/behov/ønsker Udvikle selvstændighed Opmuntre støtte anerkendende Selvhjulpethed: af- og påklædning, dække bord til sig selv og andre Sende videre under spisning Arbejde med navne og navnekort Arbejde med følelser, Trin-for-trin-metoden, gøre opmærksom på hvordan andre børn ser ud, når de er kede af det, vrede osv. Spørge barnet, hvad det har lyst til i dag/lige nu Være hjælper/have en hjælper 16

17 Hvad er Sociale kompetencer og hvordan vil vi arbejde med det? det? Definition Barnet øver sig i sociale kompetencer som samarbejde/samspil, at indgå i relationer og at løse konflikter, når barnet snakker og leger med andre børn og voksne. I fællesskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og lærer at tage og få et socialt ansvar. Barnet benytter sig både af kropssprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer udvikles, når barnet kan spejle sig i andre, efterligne andre og modtage og give respons i meningsfulde og inkluderende fællesskaber. Mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At møde andre anerkendende og respektfuldt At udvikle kompetencer til at indgå i og bidrage til forpligtende fællesskaber At udvikle kompetencer til at etablere, indgå i og vedligeholde venskaber Sammenhæng De sociale kompetencer har indflydelse på den måde børnene møder omverdenen på, og den måde omverdenen møder børnene. Det er ligeledes afgørende, at børnene har en oplevelse af, at de selv og alle andre børn i institutionen er en del af et fællesskab stort eller lille. Vi tror på, at man udvikler sig i og igennem relation og spejling i andre. Det er vigtigt, at børnene samarbejder og dermed øver sig i at udvise tolerance og respekt overfor hinanden. Tiltag/metoder Udvikle empati Udvikle hjælpsomhed Lære at vente på tur Opleve glæde ved at være deltager i fællesskabet Give udtryk for egne grænser og behov og respektere andres Udvikle venskaber Respektere hinandens forskellighed Sætte ord på barnets følelser og andre børn udtryk (se han ser glad ud) Gøre opmærksom på gode rollemodeller Være bevidst om pædagogens rolle: gå ved siden af, gå foran, gå bagved Barnet inddrages i daglige gøremål Plads til små fællesskaber med mulighed for at udfolde sig Opfordre barnet til at hjælpe andre og selv bede andre om hjælp Pædagogisk bagdør NUZO 17

18 Hvad er sproglig udvikling og hvordan vil vi arbejde med det? Definition Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord, er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Barnet tænker og reflektere ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden. Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Det meningsfulde sprog er til stede, når barnet også kan bruge sproget til at beskrive en situation hvor fx genstanden er uden for synsvidde. Mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle sprog og skriftsprog gennem nærværende kommunikative voksne At udvikle sprog gennem leg og samvær At have lyst til og mod på at bruge sproget og skriftsproget kreativt og eksperimenterende i dialogen og kontakten med omverdenen Sammenhæng Gennem sprogets mangfoldigheder får børnene mulighed for at gøre sig forståelige og blive forstået. Selvværd og selvtillid styrkes i takt med at sproget mestres. Sproget og de mange andre udtryksformer giver barnet mulighed for at begå sig i sociale sammenhænge, indgå i fællesskabet og skabe relationer. Gennem sproget lærer børnene at forstå sig selv og omverdenen. Tiltag/metoder Dialogisk læsning Tegn til tale Rim og remser Øve stemmelyde, ordlyde/bogstavlyde Lege med skriftsprog Historiefortælling, livshistorier Sang, musik, rytme Huske rækkefølge Morgensamling Indrette lokalerne til et sprogudviklende miljø med tal, bogstaver, billeder m.m. Bruge IT, Ipads Aktiviteter tilpasset målgruppen Differentierede fællesskaber Ordkort, Navnekort Italesætte handlinger og følelser Guide forældre 18

19 Hvad er krop og bevægelse og hvordan vil vi arbejde med det? Definition Kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring og udvikling. Dermed skabes grundlaget for at være sund og robust. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser. Mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle glæde ved at eksperimentere med og bruge kroppen At videreudvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter At have fokus på fysiske sundhed, hygiejne og bevægelse Sammenhæng Det der er sanset gennem kroppen lagres og glemmes ikke. Barnet skal og kan selv, hver gang barnet gør noget selv, får det en succesoplevelse. Fysisk aktivitet gør læring lettere. Når barnet indgår i bevægelseslege, oplever det sig som en del af et fællesskab. Det at bevæge sig giver energi og overskud, større mulighed for trivsel og herigennem indlæring. Igennem at være fysisk aktivt får barnet en god kropsforståelse. Gode vaner med motion og høj puls skaber grobund for et godt børneliv. Tiltag/metoder Barnet udvikler sanser og grundmotorik Barnet trænes i krydsmønstre Barnet udfordrer sin krop på mange forskellige måder og i forskellige miljøer Barnet får grundlagt bevægelsesglæde tidligt i livet Bevidst arbejde med de primære sanser: taktil, muskel-led og balance med f. eks. Terapibolde Grundlæggende positiv fokus på bevægelse fra fødslen Kroppen er udgangspunkt for al udvikling og skal inddrages i alle læreplanstemaer Fysisk flytbare redskaber opfordrer til fysik aktivitet og udfoldelse Lovligt at lege med kontorstolene Indretning der opfordrer til fysisk aktivitet Legitimere barnets vovestykker, f. eks. Klatre i træer Alt det barnet selv kan, skal det have lov til ellers tager vi udvikling fra det Gøre barnet selvhjulpen Personalet indgår i barnets lege, så barnet udfordres fysisk Gåture 19

20 Bruge skolens gymnastiksal og hallen Sangelege/motorik på stuen Informere forældrene på hjemmebesøg om vigtigheden af krop og bevægelse Hver dag skal alle have høj puls Bevidsthed om kroppen og kroppens funktioner 20

21 Hvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det? Definition Når barnet færdes ude i naturen får det mange muligheder til at lege, fordybe sig og eksperimentere. Naturen er en oplagt ramme om udforskning af elementerne ild, vand, jord og luft og giver mange muligheder for at stimulere barnets kropslige udfordringer og dets sanser og pirre dets nysgerrighed. Barnet oplever de skiftende årstider og lærer om dyr og planter. Mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen At være nysgerrige på og få læring om livsforhold i naturen At opnå selvtillid og koncentrationsevne At udvikle respekt for naturen Sammenhæng Stort set alle aktiviteter kan foregå i uderummet. Uderummet og naturen byder på unikke muligheder for at kunne fordybe sig og eksperimentere. Sanser og krop stimuleres, og der kan eksperimenteres med både krop og sanser, på rigtig mange måder i uderummet. Vi er medansvarlige for, at børnene tilegner sig respekt for og viden om naturen og miljøet. Tiltag/metoder Se på krible-krable dyr: mariehøns, myrer, snegle m.m Bruge sanserne i naturen, mærke årstiderne: komme ud i al slags vejr, se solen skinner, tage sne med ind Gøre barnet opmærksom på blade der vokser og falder af Respekt for naturen, ikke ødelægge, bruge skraldespande Respekt for dyr, ikke røre fremmede hunde, ikke træde på smådyr Så, plante frø, blomster og se dem gro Se/finde insekter undersøge dem Ture til dyrskue, cirkus, stranden, skoven, dyreforretninger Bruge leksikon både i bogform og på nettet 21

22 Hvad er kulturelle udtryksformer og hvordan vil vi arbejde med det? Definition Barnet skaber ofte sin egen kultur i fællesskabet med andre børn fx med rytmisk lyd, pjat, lege, sange, tegninger, rim og remser, gåder og vittigheder. Barnet leger med lyde og bevægelser på forskellige måder. Børnene hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som fx hvordan er man venner og uvenner? eller hvad er rigtigt og forkert?. Når barnet møder voksenkulturer fx kunst, musik eller teater udvikles og inspireres barnet. Mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, såsom musik, drama og kreative processer At udvikle respekt og forståelse for forskelligheder, levevis og familieformer Sammenhæng For at opleve glæden ved kulturen, skal børnene præsenteres for et bredt udbud. Gennem kendskab til traditioner får barnet en forståelse for det samfund, det er en del af. De normer og spilleregler barnet præsenteres for, er med til at danne det, at inkludere det og giver det mulighed for at kunne begå sig. Tiltag/metoder Kendskab til traditioner: fejre jul, påske osv. fejre fødselsdage, gå i kirke Kendskab til forskellige familiestrukturer og kulturer: livshistorier, familiers dagligdag. Barnet skal have billede med af familien Præsenteres for og bruge IT og Tablets, fotografering, video og stilbilleder Mulighed for at være skabere Kendskab til kulturelle fortællinger, f. eks. H. C. Andersen Opføre skuespil Bearbejdning af forskellige materialer: f. eks modellervoks, perler, maling Udtrykke sig gennem musik, drama, udklædning Tage fotos af børnene og bruge dem i kreative processer Optage videoer og tale sammen om dem Ture til biblioteket Vedligeholde kulturen: synge gamle sange, eventyr osv. 22

23 Udvidet SMTTE- skabelon Overordnet tema: Hvilket overordnet tema peger læringsmålet på? Sæt kryds. Lokal sammenhæng: Hvorfor har vi valgt at arbejde med netop dette læringsmål set i forhold til vores børnegruppe? Alsidige personlige udvikling Krop og bevægelse Sociale kompetencer Natur og naturfænomener Sproglig udvikling Kulturelle udtryksformer og værdier Vores læringsmål er: Her beskrives de lokale læringsmål for perioden (kan være de overordnede læringsmål) Primær Sekundære Tiltag: Hvilke pædagogiske tiltag vil vi anvende? Hvilken teori arbejdes der med i forhold til læringsmålene? Hvordan er inklusion, ressourcesyn og anerkendelse indtænkt i tiltagene? Hvordan indtænkes aktiv læring hos børnene? Hvilket fysisk læringsmiljø skal understøtte målet? Hvordan organiserer og strukturerer personalet sig? Hvad er børnenes rolle og hvor- 23

24 dan indtænkes børnenes egne spor? Hvilke fokusord vil vi have i perioden? Hvordan vil vi inddrage forældrene? Tegn: Hvilke tegn forventer vi at se, når der er sket læring hos børnene? Dokumentation Kvalitativ: Hvilke kvalitative dokumentationsformer vil vi anvende? Fx praksisfortællinger, observationer, foto, video Kvantitativ: Hvilken kvantitativ dokumentationsform vil vi anvende? Fx optælling af om de har lært fokusordene. Dokumentationen bruges til evalueringen. Evaluering: Hvornår skal der evalueres? 24

25 Evalueringsskema Voksenperspektiv Holdt vi de aftaler vi havde lavet med hinanden? Hvordan udfyldte vi vores roller og ansvar? Hvordan lykkedes de fællesskaber/grupperinger vi havde lavet med børnene? Hvordan lykkedes de tiltag vi har afprøvet? Hvilke tegn så vi? Hvilke tegn så vi i fht. inklusion og ressourcesyn - både børn og voksne Hvordan lykkedes de fællesskaber/grupperinger vi havde lavet med børnene? Hvordan vil vi bruge det i andre sammenhænge? Hvordan fik vi inddraget forældrene? Hvad vil vi ændre på? Hvordan vil vi ændre det? Hvordan vil vi fastholde en ændring? Hvordan stimulerede vi via vores tiltag fællesskabsrettede aktiviteter? Hvilken betydning har vores tiltag haft for vores læring og udvikling og hvorfor? Andre ting vi har fået øje på? Hvad var vores styrke? 25

26 Børneperspektiv Hvordan blev børnene bragt i situationer der fremmede deres trivsel? Hvordan vil vi fastholde det? Fulgte vi børnenes spor? Hvordan fik børnene nye muligheder som de ikke havde før? Hvilke tegn så vi? Hvordan vil i arbejde videre med at skabe de muligheder for børnene? Hvordan var børnene forberedt på aktiviteten? Hvordan blev aktiv læring praktiseret? Kendte børnene deres roller og ansvar og hvordan kom det til udtryk? Hvordan blev børnenes adfærd ændret ved jeres tiltag? Hvordan stimulerede vores tiltag børnenes selvværd og sociale kompetencer? Har vi inddraget børnene i evalueringen af vores tiltag? Hvordan? fx gennem børneinterview: Hvad var det sjoveste? Bedste? Hvad har du lært? Hvad kunne du også have gjort? Har du fået nye venner? mm. Tegninger? 26

27 Overordnet Hvilket forhold er kommet til at betyder mere i vores professionelle liv? Hvad har vi først og fremmest fået ud af evalueringen? Peger det mod nye mål? 27