ALKOHOL VEJEN TIL MAGT ELLER AFMAGT?

Transkript

1 ALKOHOL VEJEN TIL MAGT ELLER AFMAGT? Projekt Storforbrugere af alkohol Støttet af Trygfonden Margaretha Järvinen, SFI og Sociologisk Institut, Københavns Universitet Lars Fynbo, SFI Christoph Houman Ellersgaard; Sociologisk Institut, KU Anton Grau Larsen, Sociologisk Institut, KU

2 Artikler 1) M. Järvinen: A will to health. Drinking, risk and social class. Health, Risk and Society. 2) M. Järvinen, C.H. Ellersgaard & A.G. Larsen: Drinking to the limit. Drugs: Education, Prevention and Policy (ikke publiceret endnu) 3) M. Järvinen, C.H. Ellersgaard & A.G. Larsen: Drinking Successfully. Alcohol Consumption, Taste and Social Status Journal of Consumer Culture 4) L. Fynbo & M. Järvinen: The best drivers in the world. Drink-driving and risk assessment. British Journal of Criminology 5) M. Järvinen & L. Fynbo: Self-governance, control and loss of control amongst drinkdrivers. International Journal of Drug Policy -

3 At drikke til grænsen og overskride den Grænsen = 14/21 ugentlige genstande for kvinder/mænd, nu defineret som højrisikogrænser Grænserne var sat højt i DK i sammenligning med fx USA og England De nye grænser: 7/14 genstande for kvinder/mænd, defineret som lavrisikogrænser

4 Folkesundhedsperspektivet - Prøver at påvirke befolkningen generelt, ikke kun misbrugere - En dose-response model (risikoen vokser med hver genstand) - Også fokus på binge drikning (5+ genstande pr. drikkegang)

5 Vi lever i en livsstilstid tidligere var man rask, hvis man ikke var syg i dag er sundhed relativt, og noget, man konstant skal arbejde på sundhed = selvkontrol & selvstyring i overensstemmelse med ekspertråd sundhed og moral sundhed som selvstyring er (måske fortsat primært) et middelklasseprojekt?

6 Data En survey til ca ansatte i en dansk virksomhed 60 kvalitative interviews med storkonsumenter og normalkonsumenter Interviewere: Maja Thorsteinsson, Sandra Kristine Pedersen, Louisa Menne

7 Generelle mønstre i vores datamateriale At overskride højrisikogrænserne for alkoholbrug er mest udbredt blandt mænd fra lavere samfundsgrupper At sige at man drikker lige til grænsen (højrisikogrænsen) er mest udbredt i højere samfundsgrupper En relativt stor gruppe blandt de velhavende overskrider de nye lavrisikogrænser 40% binge drikker (5+ genstande på en aften)

8 Generelle mønstre Mest liberale alkohol-holdninger i de højere statusgrupper Kvinder fra arbejderklassen mest restriktive Større bekymring for sundhedsskader i middelklassen Mere fokus på sociale skader i arbejderklassen

9 Kvalitative interviews: 1) Risiko forbindes med hverdagsforbrug Jeg synes ikke, at det er misbrug at gå i byen i weekenden, hvor du drikker til, du ikke kan mere Jeg synes, at det er et misbrug, hvis du gør det hver dag. Det er blevet for poppet at drikke rødvin i hverdagen. Det irriterer mig, at folk følger en eller anden norm, som har spredt sig i samfundet, hvor man hygger med et glas rødvin (Kasper 45 år, ufaglært).

10 2) Festdrikkeri relateres ikke til risici Normalt er det ikke sådan, at vi drikker os stive en lørdag aften, vel. Men en gang i mellem kan det godt være, det ender sådan. Med nogle gamle er plader, og der kommer gang i sutskoene. Det ved man jo Når man først har fået et par genstande, så tager man en mere Men man skal også være opmærksom på, at fordi man er sprit stiv en dag, fordi man har fået 21 genstande på samme dag, det vil jo ikke nødvendigvis gøre, at man har et helbredsproblem (Asbjørn, 60 år, lang videregående uddannelse).

11 Den nødvendige festkonsumption Til fest, der sidder jeg ikke og tæller. Det er jo pointless, for når du er nået 8, kan du alligevel ikke huske, om du har fået 12 eller 8 genstande Og gør det egentlig nogen forskel, om du har drukket 18 eller 22 til en fest? (Thomas 35, mellemlang uddannelse). Hvorfor skal jeg tælle? Jeg kan bedre mærke, hvordan jeg har det. Der er fester, hvor man kommer op på de 20 genstande, uden at man har talt dem. Det kan man se på de tomme flasker, wow, vi fik meget i går, men det har da bare været, fordi det har været sjovt (Henrik, 50 år, faglært).

12 3) Afhængighed ses som den egentlige risiko Det giver ikke nødvendigvis mening for mig at se på, hvor meget folk drikker, om de så drikker 21, 32 eller 24 genstande. Det er mønstret Hvis jeg har det sådan, at jeg må have et glas rødvin, så er jeg mere bange, end hvis jeg har drukket 14 eller 16 genstande på en uge. Det er mere, hvilken følelse, jeg forbinder med det. Det synes jeg, kan være en alarmfaktor Hvis det er den der trang (Kirsten 43 år, mellemlang uddannelse).

13 4) Fed up med livsstilsstyring Vi lever jo i en tid, hvor vi prøver at lægge bånd på os selv med kostvaner, rygevaner og drikkevaner og vi skal være gode forældre, have karriere og det hele skal gå op i en højere enhed Og det kan godt tage overhånd, og gøre at man i virkeligheden ikke lever det liv, man gerne vil. Som menneske vil man også gerne have noget frihed til at skeje ud nogen gange (Peter 40 år, lang videregående uddannelse).

14 5) Skepsis til grænser Sundhedsstyrelsens grænser? Hvert eneste land har sin grænse, det fortæller mig, at det ikke er videnskabeligt funderet Og de har jo lige ændret dem igen, det gør det mindre troværdigt Jeg mener i virkeligheden, at man skal spørge pårørende om, hvornår det er for meget. Det er for meget, hvis man ikke er i stand til at indgå i en social kontekst (Rebecka 45, lang videregående uddannelse)

15 6) Forvirring omkring udmeldinger Jeg ved ikke, om jeg tror på de grænser, fordi nogen siger, at man helst skal have en genstand hver dag, og det er de 7 og så har jeg ikke noget til weekenden. Så kan jeg jo som kvinde slet ikke være med og hygge mig nogen steder Jeg synes, at vi prøver at drikke kvalificeret. Og jeg mener for øvrigt også, at Pinot Noir skulle være så god for blodomløbet (Britta 50 år, mellemlang uddannelse).

16 Konklusioner Livsstilsstyring primært et middelklasseprojekt Middelklassen regulerer på vindrikning eller siger, at de gør det Mæthed over sundhedsbudskaber Skepsis pga. ændrede anbefalinger

17 Konklusioner En dualistisk enten-eller forståelse af alkoholens skader Binge-drikning den største udfordring Mere fokus på harm to others?