2. Fremtidig målrettet og differentieret miljøregulering af landbruget. 9. Treårig forsøgsordning med Medarbejderinvesteringsselskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. Fremtidig målrettet og differentieret miljøregulering af landbruget. 9. Treårig forsøgsordning med Medarbejderinvesteringsselskaber"

Transkript

1 NOTAT 2. april 2014 Fakta: Aftale om en Vækstplan for fødevarer 1. Fødevareerhvervets betydning for dansk økonomi 2. Fremtidig målrettet og differentieret miljøregulering af landbruget 3. Opdatering af omregningsfaktor for dyreenheder 4. Omkostningseffektiv vandløbsindsats 5. Forenkling af randzoner og efterafgrøder 6. Mere effektiv sagsbehandling af husdyrgodkendelser 7. Finansieringsudfordringer og -initiativer 8. Modernisering af landbrugsloven 9. Treårig forsøgsordning med Medarbejderinvesteringsselskaber (M/S) 10. Enklere og hurtigere miljøgodkendelser for fødevare- og andre industrivirksomheder 11. Vækst- og nabotjek 12. Styrket vejledning af virksomheder om fødevarereguleringen Startpakke 13. Fælles fødevarefortælling 14. Attraktive fødevareuddannelser Partnerskab 15. Oversigt over initiativer i aftalen om vækstplan for fødevarer

2 2/16 1. Fakta: Fødevareerhvervets betydning for dansk økonomi Der er ca beskæftigede i fødevareerhvervet, dvs. landbrug, fiskeri og fremstillingsindustri. Det svarer til ca. 9 pct. af den private beskæftigelse i Danmark. En stor andel er beskæftigede i land- og yderkommuner. 86 pct. svarende til 6 ud af 7 af de beskæftigede er enten faglært eller ufaglært, hvilket ligger over landsgennemsnittet på 69 pct. Der er 14 pct. i fødevareerhvervet, som har en videregående uddannelse. Danmarks fødevareeksport udgør ca. 148 mia. kr. i 2012 svarende til 24 pct. af den samlede vareeksport. Eksporten er siden 2004 steget med 18 pct. Landbrugsprodukter udgør i 2012 over halvdelen af fødevareeksporten, mens den resterende del udgøres af agroindustrielle produkter, fiskeriprodukter og maskiner til agroindustrien. Danmark eksporterer fødevarer til 150 forskellige markeder i verden. Det vigtigste marked for dansk fødevareeksport er Europa, som aftager for over 100 mia. kr. svarende til knap 70 pct. af den samlede fødevareeksport. Eksporten består hovedsageligt af svinekød, fisk og skaldyr samt mejeriprodukter. De største europæiske markeder er Tyskland, Storbritannien og Sverige. Det næstvigtigste marked er Asien, som aftager for knap 30 mia. kr. svarende til 23 pct. af den samlede fødevareeksport. Det asiatiske marked er i stor vækst med en årlig stigning på 10 pct. siden 2008 i faste priser. Ud over Asien er de største vækstmarkeder for fødevareeksporten Afrika og Mellemøsten.

3 3/16 2. Fakta: Fremtidig målrettet og differentieret miljøregulering af landbruget Natur- og Landbrugskommissionen foreslår i sine anbefalinger fra april 2013 en ny målrettet miljøregulering, som i højere grad forfølger omkostningseffektivitet og opfyldelse af miljø- og naturmål frem for at regulere på produktionens størrelse. En ny regulering skal skabe mere gennemskuelighed og fleksibilitet for den enkelte landmand. Bedrifternes tilladte anvendelse af kvælstof vil bl.a. være bestemt af, hvilke dokumenterede virkemidler der anvendes, forskellige arealers evne til at tilbageholde kvælstof og sårbarheden for det enkelte vandområde. Det er målet med den nye regulering af arealerne at differentiere kvælstofreguleringen således, at der alt andet lige kan gødes mere på robuste jorde og mindre på sårbare jorde afhængig af de fremtidige krav til kvælstofudledningen. For husdyranlæg indeholder forslaget en overgang til en mere emissionsbaseret regulering af stalde, der i højere grad baserer sig på de væsentligste natur- og miljøpåvirkninger, og ikke på antallet af producerede dyr. Aftaleparterne er enige om at sigte efter at omlægge den danske regulering baseret på disse principper. Hermed bygges der oven på finanslovsaftalen for Der er iværksat et tværministerielt arbejde for at tilvejebringe et fagligt grundlag for en model til den fremtidige miljøregulering både for staldanlæg til husdyrproduktionen og arealreguleringen Arbejdet vil ske i tæt dialog med parterne og interessenterne. Der arbejdes på at etablere et partnerskab om vidensopbygning om virkemidler og arealregulering. Dertil arbejdes der på at gennemføre et pilotprojekt om fremtidig arealregulering, så forskellige reguleringsmekanismer kan afprøves gennem inddragelse af case-bedrifter. Målet er at den nye målrettede husdyr- og arealregulering træder i kraft så hurtigt som muligt. De første elementer indfases fra 2016 og udbygges i takt med, at der tilvejebringes det nødvendige videngrundlag.

4 4/16 3. Fakta: Omregningsfaktor Der gennemføres en opdatering af omregningsfaktoren for dyreenheder efter gældende praksis. Dette sker på baggrund af, at dansk landbrug gennem de seneste år har forbedret foderoptaget i husdyrproduktionen, hvilket medfører, at der udskilles mindre kvælstof til miljøet pr. produceret dyreenhed. Det gælder særligt producenterne af slagtesvin. Omregningsfaktoren anvendes bl.a. til at fastsætte, hvor meget husdyrgødning der kan udbringes på bedrifternes arealer. En opdatering af omregningsfaktorer for dyreenheder vil i særlig grad medføre fordele for producenterne af slagtesvin. Producenter af slagtesvin kan øge produktionen med ca. 8 pct. med det samme udbringningsareal, hvis der er godkendelse eller tilladelse fra kommunen til produktionsudvidelsen. Opdateringen giver samlet set et potentiale for produktion af op til 1,5 mio. flere slagtesvin årligt med de nuværende udbringningsarealer på bedrifter med slagtesvin. De opdaterede omregningsfaktorer for dyreenheder vil træde i kraft pr. 1. august 2014.

5 5/16 4. Fakta: Omkostningseffektiv vandløbsindsats Vandløbsindsatsen i vandplanerne skal medvirke til at sikre rene og sunde vandløb i Danmark. I de kommende vandområdeplaner skal kommunerne og vandrådene i løbet af 2014 foreslå lokale indsatser, der bidrager til at opfylde direktivfastsatte målsætninger i perioden Kommuner og vandråd får udmeldt rammer for deres arbejde primo april. Til brug for arbejdet med forslag til forbedringer af vandløb får de et katalog af virkemidler at vælge imellem. Virkemidlet ændret vandløbsvedligeholdelse i form af reduceret grødeskæring kan være en billig og omkostningseffektiv måde at sikre en god natur- og miljøtilstand i vandløbene. Det har dog i praksis vist sig vanskeligt at afgrænse de erhvervsøkonomiske konsekvenser, og derfor har det heller ikke været muligt at udvikle en kompensationsmodel til lodsejere, der lider tab ved anvendelse af virkemidlet. Virkemidlet ændret vandløbsvedligeholdelse indgår derfor ikke i virkemiddelkataloget. Derudover skal det tilstræbes, at vandløbsrestaureringer gennemføres omkostningseffektivt, herunder at undgå utilsigtede oversvømmelser og forsumpning af større landbrugsarealer

6 6/16 5. Fakta: Forenkling af randzoner og efterafgrøder Randzoneloven ændres med virkning fra 1. august Afgrænsningen af randzonebærende vandløb og søer baseres på entydige kriterier i form af vandløb og søer, der allerede er udpeget eller beskyttet i henhold til anden lovgivning på grund af deres natur- og miljømæssige værdi. Det drejer sig om vandløb og søer med krav om 2 meter bræmmer, vandløb og søer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, vandløb og søer med miljømål og offentlige vandløb og søer. Lovændringen betyder, at randzonearealet vil udgøre ca hektar. Kompensationsordningen fortsætter efter gældende regler og i overensstemmelse med den nye EU-landbrugsreform, som træder i kraft den 1. januar Der er afsat 76,5 mio. kr. til randzonekompensation under landdistriktsprogrammet i Hvis der kommer et mindreforbrug på grund af ændrede forudsætninger, aftaler parterne den nærmere anvendelse af midlerne til andre formål. De målrettede efterafgrøder på hektar fra 2015 bortfalder. Det generelle efterafgrødekrav forhøjes med hektar fra Miljømålsloven ændres, så det undgås, at den ændrede lovgivning vedr. randzoner og efterafgrøder medfører en fornyet seks måneders høring af udkast til 1. generation vandplaner. Regeringen vil i efteråret 2014 fremlægge forslag til den fremtidige natur- og vandindsats efter 2015 med et fortsat højt ambitionsniveau.

7 7/16 6. Fakta: Mere effektiv sagsbehandling af husdyrgodkendelser Sagsbehandlingstiden for godkendelse af husdyrbrug er i en positiv udvikling, men der er behov for en fortsat fokuseret og yderligere indsats. Der afsættes 1,5 mio. kr. i 2014 til forbedring af digitalt kortmateriale i husdyrgodkendelse.dk. Et bedre kortmateriale sparer tid hos både landbrugskonsulenter og kommunale sagsbehandlere og øger indsatsen for mere effektiv og korrekt sagsbehandling af husdyrgodkendelser. Det er derudover et mål at indføre maksimale sagsbehandlingstider for husdyrgodkendelser på seks måneder fra sagen er fuldt oplyst. De konkrete muligheder skal udredes og drøftes med KL, og forudsætter højere brugerbetaling.

8 8/16 7. Fakta: Finansieringsudfordringer og -initiativer En gennemsnitlig heltidsbedrift har i dag jordbrugsaktiver (jord, bygninger mm.) for ca. 40 mio. kr. Det er mere end 10 gange så meget som i En fortsat udvikling i retning af større og mere effektive bedrifter forudsætter, at landbruget har adgang til finansiering. Til trods for, at landbruget de seneste år har haft en pæn og stigende indtjening, har en del landbrug opbygget en så høj gældsbyrde, at det kan være vanskeligt for selv sunde bedrifter at få finansiering. Knap én ud af 10 landbrug havde i 2012 en belåningsgrad på over 100 pct. og var dermed teknisk insolvent. Omkring tre ud af 10 landbrug havde en belåningsgrad på over 80 pct. Landbrugets vanskeligheder med at låne til investeringer og en lav egenkapital i erhvervet betyder, at der i dele af landbruget ikke bliver gennemført de nødvendige investeringer, der skal sikre vækst og jobskabelse. Der er taget en række initiativer senest med Aftaler om Vækstplan DK, der skal skabe bedre adgang til finansiering for danske virksomheder. De igangsatte finansieringsinitiativer har vist sig ikke at være tilstrækkelige til at løsne op for finansieringssituationen i landbruget. Der er behov for at tage yderligere initiativer, som kan sætte gang i de nødvendige rekonstruktioner, ejerskifter og investeringer i landbruget. Der iværksættes derfor følgende nye initiativer: o Modernisering af landbrugsloven o For at styrke de nødvendige omstruktureringer og ejerskifter i landbruget vil der i et samarbejde mellem Landbrugets Finansierings- Bank og Vækstfonden blive adgang til mere risikofyldte finansieringsløsninger, der bl.a. vil kunne gå til yngre jordbrugere. o Landbrugets FinansieringsBank vil udvikle lånegarantier til pengeinstitutter, der yder lån til landbruget, og vil tilbyde nye lån med mere attraktiv afdragsprofil. o Landbrugets FinansieringsBank vil i en periode suspendere kravet om kapitalindskud i forbindelse med brug af deres produkter.

9 9/16 8. Fakta: Modernisering af landbrugsloven Der er behov for at modernisere landbrugsloven, så investeringer i landbrug kan bygge på en bredere vifte af finansieringskilder. Det skal ses i lyset af, at en gennemsnitlig heltidsbedrift i dag har jordbrugsaktiver (jord, bygninger, m.m.) for ca. 40 mio. kr., hvilket er mere end ti gange så meget som i Landbrugsloven indeholder barrierer, som begrænser muligheden for institutionelle investorer, som fx pensionsinsitutter, til at få bestemmende indflydelse over landbrugsejendomme. Dette hæmmer kapitaltilførslen til erhvervet fra eksterne investorer. Ifølge den nuværende landbrugslov kan et aktie- eller anpartsselskab kun erhverve en landbrugsejendom, hvis selskabet har tilknyttet en landmand, der har bestemmende indflydelse. Yderligere indeholder landbrugsloven regler om fortrinsstilling, der har til formål at give ejere af mindre landbrug mulighed for at erhverve sig yderligere arealer/ejendomme. En afvikling af landbrugslovens ejerskabsrestriktioner vil kunne introducere nye ejerskabsformer og medvirke til at tiltrække nye investorer og dermed imødekomme nogle af de finansielle udfordringer, der hæmmer udviklingen i erhvervet. Det handler om at fjerne begrænsninger, som ikke findes i andre erhverv. Samtidig vil en revision af landbrugsloven kunne tilføre landbruget værdifuld forretningsmæssig knowhow. Der gennemføres derfor en modernisering af landbrugsloven, så barriererne for at tiltrække ny kapital til erhvervet afskaffes. Det betyder, at reglerne i landbrugslovens 20 ændres, så der ikke stilles krav om, at én bestemt person skal have bestemmende indflydelse i selskabet. Samtidig udvides kredsen af andre godkendte selskabsformer end aktie- og anpartsselskaber, der kan erhverve landbrugsejendomme uden restriktioner. Bopælspligt ved selskabers erhvervelse opretholdes. Reglerne om fortrinsstilling i landbrugslovens ophæves. I forpagtningsreglerne i 28 tilføjes en administrativ forenkling, så der uden tilladelse kan lejes mindre arealer under 1000 m2 til haveformål.

10 10/16 9. Fakta: Treårig forsøgsordning med Medarbejderinvesteringsselskaber (M/S) Aftaleparterne er enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med medarbejderinvesteringsselskaber (M/S), hvorigennem medarbejdere kan investere lønmidler i vækst og arbejdspladser. Medarbejderinvesteringer kan give et vigtigt bidrag til at løse landbrugets finansieringsproblemer, der har forårsaget et investeringsefterslæb. Ordningen skal ses i sammenhæng med afskaffelsen af ejerskabsrestriktionerne i landbruget, som vil åbne op for nye ejerformer. Der skal søges om tilladelse til at oprette et M/S i Erhvervsstyrelsen, som fører tilsyn med, at selskaberne lever op til godkendelseskravene, herunder at medarbejdernes interesser sikres med en kompetent ledelse: Alle medarbejdere skal bidrage med en del af deres løn og opnå ejerskab. Investeringen skal have en løbetid på minimum tre år. Det skal være muligt at få midlerne udbetalt efter en årrække, dog således at udbetalingerne afspejler resultatet af investeringerne. Midlerne skal investeres i (eller ydes som lån til) virksomheden, leverandører, aftagere, eller i andre tiltag af betydning for vækst og arbejdspladser. I forbindelse med oprettelsen af M/S et skal der fastlægges vedtægter, der sikrer en varetagelse af medarbejderinvestorernes interesser. Skatteforholdene udfærdiges på en måde, som muliggør indskud af bruttolønmidler: Der betales ikke indkomstskat, men kun arbejdsmarkedsbidrag, ved indskud af lønmidler i selskabet. Derimod beskattes alle udbetalinger som personlig indkomst. Det løbende investeringsafkast beskattes i medarbejderinvesteringsselskabet med selskabsskattesatsen og efter de regler, der gælder for aktieselskaber. Indskud kan udgøre op til 5-10 pct. af lønindkomsten før arbejdsmarkedsbidrag, og maksimalt kr. årligt for den enkelte medarbejder. Forsøgsordningen vil kræve ændringer i selskabslovgivningen og skattelovgivningen. En række forhold skal afklares nærmere i det lovforberedende arbejde, således at det sikres, at ordningen anvendes efter hensigten.

11 11/ Fakta: Enklere og hurtigere miljøgodkendelser for fødevare- og andre industrivirksomheder Det skal være lettere for virksomheder at udbygge og omstille produktionen. Det vil øge produktiviteten og bl.a. medføre, at nye miljøvenlige og ressourceeffektive teknologier og processer hurtigere kan indføres uden at miljøbeskyttelsesniveauet sænkes. Der iværksættes en forundersøgelse med sigte på at skabe en enklere og hurtigere miljøgodkendelsesproces gennem samtænkning af VVM og miljøgodkendelser, så en lang række virksomheder fremadrettet alene vil få én integreret tilladelse. Der iværksættes en forundersøgelse af, hvilke digitale værktøjer der bedst understøtter konkrete ændringer til effektivisering af miljøgodkendelsessystemet. Der gennemføres en indsats for at fremme anvendelsen af rummelige og fremtidssikrede miljøgodkendelser reguleret på emissionsgrænser, så de godkendelsespligtige virksomheder fremover får reduceret antallet af miljøgodkendelser, ligesom det giver virksomhederne mulighed for hurtigere at omstille sig til ændringer i markedet. Opnåelsen af miljøgodkendelser gøres enklere og hurtigere ved anvendelse af generelle standarder frem for individuelle krav, ved at der udarbejdes standardiserede miljøkrav for specifikke brancher. Det kan medvirke til at sænke sagsbehandlingstiderne betragteligt. For at sikre miljøbeskyttelsen vil der samtidig være en øget tilsynsindsats fra myndighedens side Der udarbejdes en branchebekendtgørelse til korn- og foderstofvirksomheder og en branchebekendtgørelse til biogasanlæg. Der afsættes 3 mio. kr. i 2014 og 3 mio. kr. i 2015 til de nødvendige forundersøgelser, vejledning mv.

12 12/ Fakta: Vækst- og nabotjek Der afsættes 2 mio. kr. i 2014 til et nabotjek af miljøregulering og kontrol af primærjordbruget efter følg-eller-forklar princippet. Nabotjekket skal supplere det videngrundlag, der i forvejen tilvejebringes som led i arbejdet med ny målrettet miljøregulering af landbruget, og tage udgangspunkt i sammenlignelige nabolande (fx Slesvig-Holsten, Niedersachsen, Nederlandene og Frankrig). Aftaleparterne vil senere vende tilbage til den nærmere afgrænsning og fokusering af nabotjekket. Nabotjekket er forankret i Fødevareministeriet og Miljøministeriet. Resultatet af nabotjekket vil blive forelagt Virksomhedsforum for enklere regler, som på baggrund heraf inviteres til at komme med forenklingsforslag til regeringen. Fødevareministeriet igangsætter i løbet af 2014 endvidere et afgrænset nabotjek af reglerne for krydsoverensstemmelse med fokus på den danske implementering af EU-direktiver, herunder i hvilket omfang denne implementering belægges med krydsoverensstemmelseskrav. Nabotjekket vil tage udgangspunkt i at vurdere forskelle i administration og kontrol af EU-regler og forventes at omfatte Danmark, Nederlandene, Sverige og Slesvig-Holsten. Der udarbejdes endvidere et landbrugsbarometer, der beskriver og sammenligner landbrugets konkurrenceevne med relevante lande, belyst via centrale parametre som bytteforhold, produktivitet, faktorpriser mv. Landbrugsbarometret offentliggøres årligt første gang i første halvår 2014.

13 13/ Fakta: Styrket vejledning af virksomheder om fødevarereguleringen - Startpakke En kompleks EU-lovgivning på fødevareområdet sikrer et højt niveau af fødevaresikkerhed og forbrugerbeskyttelse, men kan udgøre en barriere for iværksættere, der gerne vil etablere nye fødevarevirksomheder. Vækstteam for Fødevarer pegede også på, at mængden af regler på fødevareområdet, særligt for små og mellemstore virksomheder, kan opleves som en betydelig byrde, der bremser iværksætteri og vækstmuligheder. Vækstteam for Fødevarer pegede også på, at Fødevarestyrelsens kontrolpersonale har unikke kompetencer i forhold til den komplicerede lovgivning på fødevareområdet. Vækstteamet ønskede, at denne viden kommer virksomhederne til gavn. Kontrolpersonalet skal således i højere grad vejlede særligt små om mellemstore virksomheder og iværksættere i stedet for kun at kontrollere. Derfor iværksættes en startpakke med bl.a. udvidet førstegangskontrol og styrket vejledning, som skal gøre det lettere at opstarte ny fødevarevirksomhed. Der afsættes 3 mio. kr. årligt til indsatsen i 2014 og Startpakken skal styrke overførslen af viden fra Fødevarestyrelsen til virksomhederne, hvilket også er et centralt tema for det kommende fødevareforlig 3, som skal forhandles på plads med Folketingets politiske partier i løbet af 1. halvår Startpakken vil bl.a. omfatte kurser, bedre vejledningsmaterialer og mere tid til rådgivning og vejledning, når den nye virksomhed får sit første kontrolbesøg.

14 14/ Fakta: Fælles fødevarefortælling Det danske fødevareerhverv eksporterer fødevarer og teknologi til fødevareproduktion for næsten 150 mia. kr., herunder til vækstmarkeder i Asien, Mellemøsten og Afrika. Fødevareerhvervet vil kunne øge sin gennemslagskraft i udlandet ved at stå sammen om at udvikle en fortælling om danske styrker inden for ressourceeffektivitet og bæredygtighed. Det var en væsentlig anbefaling fra vækstteamet for fødevarer. Vækstteam for fødevarer gav i sine anbefalinger følgende vision for dansk fødevareerhverv: Med rødder i en stolt fødevaretradition sælger Danmark sunde, bæredygtige og velsmagende kvalitetsfødevarer og løsninger på fremtidens globale udfordringer. Udviklingen af fortællingen vil tage udgangspunkt i vækstteamets vision for dansk fødevareerhverv. En fælles fortælling vil kunne styrke samarbejdet og sammenhængskraften i fødevareerhvervet og skabe grundlag for en stærk identitet og genkendelighed på eksportmarkederne. Fortællingen vil således kunne bidrage til at øge fødevareeksporten. En fælles fortælling vil ligeledes skabe større fokus på fødevareerhvervet som et attraktivt erhverv, hvilket bl.a. vil kunne tiltrække og fastholde arbejdskraft med de rette kompetencer. Endvidere vil der i arbejdet med fortællingen blive lagt vægt på, at budskaberne om ressourceeffektivitet og bæredygtighed kan dokumenteres. Regeringen vil nedsætte en gruppe med repræsentanter for erhvervet, organisationer, forskere mv., der skal forestå arbejdet med fødevarefortællingen. Til at betjene gruppen etableres et sekretariat under ledelse af markedsføringskonsortiet FOOD og i samarbejde med Madkulturen og andre relevante parter.

15 15/ Fakta: Attraktive fødevareuddannelser Partnerskab Fødevareerhvervet beskæftiger omkring personer. For at sikre fødevareerhvervet et stærkt rekrutteringsgrundlag er der behov for en målrettet indsats i tæt samarbejde mellem erhverv og uddannelsesinstitutionerne.. For at sikre sammenhæng mellem de fødevarerelaterede uddannelser og fødevareerhvervets kompetencebehov er det afgørende, at der skabes en styrket dialog og samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervet på fødevareområdet. Derfor iværksættes et partnerskab for Fremtidens Fødevareuddannelser, som arbejdsmarkedets parter, interesseorganisationer og uddannelsesinstitutioner går sammen om at etablere. Der afsættes 2 mio. kr. årligt i 2014 og Med initiativet støttes op om, at arbejdsmarkedets parter, interesseorganisationer og uddannelsesinstitutioner går sammen om at etablere et partnerskab for Fremtidens Fødevareuddannelser. Partnerskabet vil blive sekretariatsbetjent af den selvejende institution Madkulturen, og arbejdet vil blive fulgt af de berørte ministerier i en følgegruppe. Partnerskabet kan inspirere med mål og retning for fremtidens fødevaremedarbejdere samt arbejde for en bedre sammenhæng mellem de mange uddannelser på fødevareområdet. Partnerskabet vil også kunne arbejde for at skabe en tydeligere profil og større prestige inden for de fødevarerelaterede erhvervsuddannelser inspireret af tidligere succesfulde indsatser, som fx World Careers på det maritime område.

16 16/ Fakta: Initiativer i aftale om Vækstplan for Fødevarer 1. Styrket råvaregrundlag 1.1 Fremtidig målrettet og differentieret miljøregulering af landbruget. 1.2 Opdatering af omregningsfaktor for dyreenheder i husdyrhold 1.3 Omkostningseffektiv vandløbsindsats. 1.4 Forenkling af randzoneloven 1.5 Kvælstofindsats i vandplanerne 1.6 Mere effektiv sagsbehandling af husdyrgodkendelser 1.7 Forenkling af krydsoverensstemmelseskontrollen 2. Bedre adgang til finansiering og kapital 2.1 Modernisering af landbrugsloven 2.2 Nye finansieringsløsninger i Landbrugets FinansieringsBank 2.3 Treårig forsøgsordning med Medarbejderinvesteringsselskaber (M/S). 2.4 Finansieringsmuligheder for fiskeriet 3. Vækst og arbejdspladser gennem løsningsorienteret regulering 3.1 Enklere og hurtigere miljøgodkendelser for fødevare- og andre industrivirksomheder 3.2 Vækst- og nabotjek 3.3 Styrket vejledning af nye virksomheder om fødevarereguleringen Startpakke 4. International markedsføring og uddannelse 4.1 En fælles fødevarefortælling om ressourceeffektivitet og bæredygtighed 4.2 Attraktive fødevareuddannelser Partnerskab

Aftale om Vækstplan for Fødevarer

Aftale om Vækstplan for Fødevarer 2. april 2014 Aftale om Vækstplan for Fødevarer Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative er med denne aftale enige om at gennemføre

Læs mere

NOTAT. 16. december 2013. Fakta: Vækstplan for fødevarer. Indholdsfortegnelse

NOTAT. 16. december 2013. Fakta: Vækstplan for fødevarer. Indholdsfortegnelse NOTAT Fakta: Vækstplan for fødevarer Indholdsfortegnelse 1. Fødevareerhvervets betydning for dansk økonomi 2. Finansieringsudfordringer og -initiativer 3. Afvikling af landbrugslovens barrierer for at

Læs mere

DAHL skat - et selvstændigt fagområde

DAHL skat - et selvstændigt fagområde 1 DAHL skat - et selvstændigt fagområde DAHL skat er dedikeret inden for skatte-, moms- og selskabsretlig rådgivning, og har en stor og mangeårig erfaring med løsning af en bred palet af erhvervslivets

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Dansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer

Dansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Dansk landbrug 2015 Niels Østergård Scheel Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Disposition Økonomien i erhvervet Ruslandspakke Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Økonomien i erhvervet www.dof.dk

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Danmark i arbejde Vækstplan for fødevarer

Danmark i arbejde Vækstplan for fødevarer Danmark i arbejde Vækstplan for fødevarer December 2013 Danmark i arbejde Vækstplan for fødevarer December 2013 Indhold SAMMENFATNING... 7 Potentialer og udfordringer for vækst inden for fødevareområdet...13

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Vækstteamet har i dag præsenteret sine anbefalinger til, hvordan fødevareerhvervet får skabt vækst og øget beskæftigelse.

Vækstteamet har i dag præsenteret sine anbefalinger til, hvordan fødevareerhvervet får skabt vækst og øget beskæftigelse. Side 1 af 8 Notat Dato 25. april 2013 Vækstteam for Fødevarer Vækstteam for Fødevarer blev nedsat som led i regeringens nytænkning af erhvervspolitikken, og har siden august 2012 foretaget et servicetjek

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital?

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? Nr. 1 Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? v/ejendomskonsulent Svend Sommerlund, Ejendom & Jura Grøn vækst I Formål: at skabe bedre rammer for et selvbærende

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 186 Offentligt Udkast til lovforslag Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

FAIF nyhedsservice. November 2014

FAIF nyhedsservice. November 2014 FAIF nyhedsservice November 2014 Fokus på forskellige lovændringer af betydning for FAIF er og AIF er I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på en række kommende (forventede) lovændringer, der alle har det

Læs mere

I. En bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktion i vækst... 11. II. Løsningsorienteret regulering og kontrol... 17

I. En bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktion i vækst... 11. II. Løsningsorienteret regulering og kontrol... 17 Vækstteam for fødevarer ANBEFALINGER April 2013 Indholdsfortegnelse Forord...3 1. Fødevareklyngen: Styrker og potentialer...4 2. Vækstteamets vision...8 3. Overblik over vækstteamets anbefalinger... 10

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Ny landbrugslov - nye ejerformer - hvad betyder det i praksis?

Ny landbrugslov - nye ejerformer - hvad betyder det i praksis? Ny landbrugslov - nye ejerformer - hvad betyder det i praksis? Af udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen, LandboSyd Tlf. 74365066 / 23282471 mail aan@landbosyd.dk Tidligere udfordringer ved vækst

Læs mere

Ejerskab og finansiering

Ejerskab og finansiering Ejerskab og finansiering Oversigt og eksempler Overblik Ejerskab og finansiering er et spørgsmål om at optimere: Økonomiske parametre: Skat, renter, udgifter Organisatoriske opgaver: Regnskaber, rapportering

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden

Finansiering med Vækstfonden Finansiering med Vækstfonden Lån og kautioner Erhvervskundechef Peter Bo Byggeri og Anlæg Holbæk 2015+ Holbæk 3. februar 2015 Om Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringsfond, der medvirker

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012.

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 54 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over de enkelte initiativer i fælles forståelse mellem Regeringen og Venstre 17. juni 2014

Bilag 1: Oversigt over de enkelte initiativer i fælles forståelse mellem Regeringen og Venstre 17. juni 2014 Bilag 1: Oversigt over de enkelte initiativer i fælles forståelse mellem Regeringen og Venstre 17. juni 2014 Regeringen har i Vækstplan 2014 fremlagt 89 initiativer til styrkelse af vækst og konkurrence

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 123 - O Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Økonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Økonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Økonomikonferencen 2013 v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition 1. Internationale tendenser og finansiel regulering 2. Reguleringen af den finansielle sektor og dets betydning for landbruget

Læs mere

Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation?

Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation? Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation? v/ Heidi Alsing, Landbrug & Fødervarer Børge Sørensen, Landrbugsrådgivning Syd Hvorfor Selveje? Fordi:

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

27-09-2013 1 FRA SLEMT!!

27-09-2013 1 FRA SLEMT!! 27-09-2013 1 FRA SLEMT!! 27-09-2013 2 TIL VÆRRE!! 3 AP PENSION OG GENEREL INVESTERING I LANDBRUG 1. Globalt set er det AP Pensions formodning, at landbrugsjord som investeringsmæssig aktivklasse bliver

Læs mere

Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen

Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen September 2014 Kolofon Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen September 2014 Denne strategi er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Mangfoldig udvikling i Danmark Danmark som videnslaboratorium Made in Denmark 2.0 Vi gør Danmark større

Læs mere

DANSK LANDBRUG INDLEDNING OG KONKLUSIONER

DANSK LANDBRUG INDLEDNING OG KONKLUSIONER DANSK LANDBRUG Erik Haller Pedersen, Økonomisk Afdeling, Birgitte Vølund Buchholst, Kapitalmarkedsafdelingen og Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG KONKLUSIONER Dansk landbrug er kendetegnet

Læs mere

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007.

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. 1 Det talte ord gælder Den acceptable tærskel for landbrugets miljøpåvirkning? Den nye husdyrlov Tak

Læs mere

OM FINANSIERING AF VÆKST / OKTOBER 2014. Fiberline fik medvind på verdensmarkedet / 20. Tema: Landbrug / 06. Investering: Universal Robots / 12

OM FINANSIERING AF VÆKST / OKTOBER 2014. Fiberline fik medvind på verdensmarkedet / 20. Tema: Landbrug / 06. Investering: Universal Robots / 12 /10 MAGASIN OM FINANSIERING AF VÆKST / OKTOBER 2014 Fiberline fik medvind på verdensmarkedet / 20 Tema: Landbrug / 06 Investering: Universal Robots / 12 Hjælp til landbruget Efter finanskrisen fik selv

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Tema. Finansiering af svinestalde

Tema. Finansiering af svinestalde Finansiering af svinestalde Der findes ikke en let måde at finansiere landbrug på i dag. > > Jan Terkelsen, Sønderjysk Landboforening Långiverne stiller øgede krav og det er blevet svært at skaffe finansiering

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden skaber vækstvirksomheder Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der siden 1992 har medfinansieret vækst i mere end 4.200 danske virksomheder

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Politisk aftale om tilrettelæggelsen af fremtidens tilsyn

Politisk aftale om tilrettelæggelsen af fremtidens tilsyn Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) København, d. 7. maj 2015 Venstre Dansk Folkeparti Socialistisk Folkeparti Enhedslisten Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Politisk aftale

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale

Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Bankdirektør Anders Jensen Disposition Dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Hvad kendetegner dansk landbrug? Landbrugets betydning for

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed

Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed vfl.dk På de følgende sider bliver du guidet igennem: 1. Hvilken etableringsform er optimal for dig? 2. Hvad er den potentielle virksomhed værd? 3. Hvilke finansieringsløsninger

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 L 159 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011 Høringsnotat vedr. Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma 1 Sporskifte - fra lønansat til interessentskab med to eller flere ejere af virksomheden 2 - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden. Thy Erhvervsforum 23. maj 2013 v/jørgen Kristensen

Finansiering med Vækstfonden. Thy Erhvervsforum 23. maj 2013 v/jørgen Kristensen Finansiering med Vækstfonden Thy Erhvervsforum 23. maj 2013 v/jørgen Kristensen Agenda Kort om Vækstfonden To store udfordringer Finansieringsløsninger Sådan kommer du i gang Agenda Kort om Vækstfonden

Læs mere