Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet"

Transkript

1 Vandmiljøplan II slutevaluering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2 Vandmiljøplan II slutevaluering Forfattere: Ruth Grant Danmarks Miljøundersøgelser Jesper Waagepetersen Danmarks JordbrugsForskning Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Udgivet: December 2003 Oplag: 500 eksemplarer Tryk: Schultz Grafisk Papir: Cyclus Print ISBN:

3 Vandmiljøplan II slutevaluering Ruth Grant Danmarks Miljøundersøgelser Jesper Waagepetersen Danmarks JordbrugsForskning December 2003

4 [Tom side]

5 Indhold Sammenfatning 4 1 Baggrund 7 VMP II aftalen 7 Reduktionsmål og ny vurdering af kvælstof- udvaskning 7 Dette notat 7 2 Metoder og datakilder 11 Beregningsproceduren 11 Datakilder for gødningsforbrug og arealopgørelse 11 3 Modelberegning af kvælstofudvaskning på landsplan Princip for modelberegning af kvælstofudvaskning 13 Kvælstofudvaskning og kvælstofbalancer 14 Udvikling i kvælstofudvaskning under vandmiljøplanerne 15 Udvikling i andre indikatorer for kvælstofomsætningen i landbruget 16 4 Gennemgang af de enkelte virkemidler samt prognose for Arealrelaterede virkemidler 19 Forbedret foderudnyttelse 21 Gødningsrelaterede tiltag 22 Ændret arealanvendelse og husdyrproduktion, Oversigt over effekt af de enkelte virkemidler i VMP II samt prognose for Samlet vurdering af vandmiljøplanerne 29 6 Effekt på vandmiljøet 30 Effekt af kvælstof på vandmiljøet 30 Udvikling i kvælstofindholdet i vandmiljøet 30 7 Baggrundsnotater og øvrig litteratur 32

6 Sammenfatning Aftalen om Vandmiljøplan II (VMP II) af 17. februar 1998 var en opfølgning på Vandmiljøplan I fra 1987 og Handlingsplanen for Bæredygtigt Landbrug fra Aftalen indebar iværksættelse af en bred vifte af virkemidler, som skulle sikre at reduktionsmålet fra 1987 blev nået inden udgangen af I VMP I blev det antaget at den samlede kvælstofudledning til vandmiljøet udgjorde tons N pr år, fordelt med henholdsvis tons N pr år som markbidraget (udvaskning fra rodzonen) og tons pr år som gårdbidraget (direkte udledninger). VMP I indebar at landbrugets udledning skulle reduceres med i alt tons N pr år, idet reduktionsmålet for markbidraget var tons N pr år, mens den øvrige reduktion skulle komme fra stop for direkte udledninger. Målsætningen var således, at den samlede udledning af kvælstof skulle reduceres med 49 %. I VMP II blev reduktionsmålet for markbidraget på tons N bibeholdt. Beregningerne i Midtvejsevalueringen af VMP II i 2000 blev foretaget i forhold til disse forudsætninger. Danmarks JordbrugsForskning (DJF) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) foretog i 2002 en ny beregning af kvælstofudvaskningen tilbage i tiden. Denne viste at udvaskningen midt i 1980 erne havde været væsentlig større end tidligere antaget. Dette skyldes bl.a. at man tidligere havde undervurderet hvor meget kvælstof der blev udskilt i husdyrgødningen, og tillige undervurderet mængden af nedbør og dermed udvaskningen fra landbrugsarealerne. DMU og DJF skal ifølge VMP II aftalen foretage en slutevaluering af virkemidlerne ved udgangen af Slutevalueringen tager udgangspunkt i den nye vurdering af kvælstofudvaskningen i 1980 erne. Effekten af vandmiljøplanerne er opgjort ved modelberegning af kvælstofudvaskningen på landsplan for perioden fra midt i 1980 erne og frem til Der er til dette formål anvendt tre forskellige modelberegninger og taget udgangspunkt i statistiske data for arealanvendelse og landbrugspraksis, herunder gødskning. Endvidere er der foretaget en vurdering af den opnåede effekt af de enkelte virkemidler i VMP II frem til Da der kun foreligger data til og med 2002 er den samlede effekt af vandmiljøplanerne også baseret på en prognose for Modelberegningerne viser at udvaskningen i midten af 1980 erne var i størrelsesordenen tons N pr år, mens udvaskningen er faldet til ca tons N pr år i 2002, svarende til et fald på ca tons N pr år. Der er imidlertid store usikkerheder forbundet med såvel de bagvedliggende data som med beregningen af kvælstofudvaskning. Usikkerhederne er vurderet i notatet. 4

7 På baggrund af den opstillede prognose for implementering af VMP II tiltagene og udviklingen i arealanvendelse og husdyrproduktion i 2003, vurderer DMU og DJF at udvaskningen vil falde yderligere med ca tons N pr år, når VMP II er fuldt implementeret. Herved forventes, at den samlede effekt af vandmiljøplanerne og udvikling i landbruget i øvrigt vil udgøre en reduktion i kvælstofudvaskningen på ca tons N pr år siden midten af 1980erne. Det svarer til en reduktion på ca. 48 % Beregningerne understøttes af opgørelser over det totale kvælstofoverskud i landbruget som er faldet med ca tons N pr år fra midt 1980 erne og frem til Målinger af kvælstofkoncentrationer i jordvandet der forlader rodzonen viser også et signifikant fald. Undersøgelser fra det Nationale Overvågningsprogram for vandmiljøet viser, at kvælstofkoncentrationerne i vandløb, der afvander landbrugsoplande, er reduceret med ca. 31 % i perioden , og at landbrugets bidrag til kvælstofafstrømning til havet er reduceret med ca. 30 % i samme periode. Gennemgangen af de enkelte tiltag viser at den forbedrede foderudnyttelse er forløbet som forventet, og ligeledes har de gødningsrelaterede tiltag haft den forventede effekt på gødningsforbruget. Derimod er de arealrelaterede tiltag, og herunder specielt retablering af vådområder, ikke blevet implementeret så hurtigt som forventet i Midtvejsevalueringen. Endvidere har effekten af vådområder været mindre end oprindelig forventet. Sammenfattende kan det konkluderes, at den samlede effekt af vandmiljøplanerne viser en reduktion i kvælstofudvaskningen på ca. 48 %. Dette resultat er meget tæt på den oprindelige målsætning. Målsætningen ligger indenfor den usikkerhed, som beregningerne er forbundet med. 5

8 [Tom side]

9 1 Baggrund VMP II aftalen Aftalen om Vandmiljøplan II (VMP II) af 17. februar 1998 er en opfølgning på Vandmiljøplan I fra 1987 og Handlingsplanen for Bæredygtigt Landbrug fra I aftalen om VMP II indgår at Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning skal foretage en slutevaluering af iværksatte foranstaltninger ved udgangen af Reduktionsmål og ny vurdering af kvælstofudvaskning Ved vedtagelsen af VMP I i 1987 blev det antaget at den samlede kvælstofudledning til vandmiljøet udgjorde tons N pr år, fordelt med henholdsvis tons N pr år som markbidraget (udvaskning fra rodzonen) og tons pr år som gårdbidraget (direkte udledninger). VMP I indebar at landbrugets udledning skulle reduceres med i alt tons N pr år, idet reduktionsmålet for markbidraget var tons N pr år, mens den øvrige reduktion skulle komme fra stop for direkte udledninger. Målsætningen var således, at den samlede udledning af kvælstof skulle reduceres med 49 %. I VMP II blev reduktionsmålet for markbidraget på tons N bibeholdt. I forlængelse af Midtvejsevalueringen i 2000 blev der i 2002 foretaget en ny vurdering af kvælstofudvaskningen tilbage i tid. Denne viste at kvælstofudvaskningen midt i 1980 erne snarere var i størrelsesordenen tons N pr år. Årsagen til den større udvaskning er dels at husdyrgødningsmængden har været større end tidligere antaget, dels at der er fremkommet ny viden omkring vandbalancen. Desuden indgår der i det nye estimat nogle overvejelser vedrørende gårdbidraget i 1980 erne, idet en reduktion i gårdbidraget alt andet lige betyder at den tilsvarende gødningsmængde bringes ud på markerne hvor det bidrager til kvælstofudvaskning fra rodzonen. Med baggrund i de ændrede forudsætninger er slutevalueringen af VMP II foretaget med udgangspunkt i den nye vurdering af kvælstofudvaskningens størrelse. Dette notat Dette notat rapporterer slutevalueringen af VMP II. Der tages som nævnt udgangspunkt i den nyeste viden, herunder i revurderingen af kvælstofudvaskning midt i 1980 erne. 7

10 Ved udgangen af 2003 er alle virkemidlerne i VMP II enten fuldt implementeret i landbruget, eller der er indgået bindende aftaler om implementering. På tidspunktet for slutevalueringen foreligger der imidlertid kun data for gødningsanvendelse og landbrugspraksis til og med Slutevalueringen baseres derfor på en evaluering af den opnåede effekt af virkemidlerne indtil udgangen af 2002, kombineret med en prognose for effekten af implementerede og aftalte virkemidler frem til udgangen af En oversigt over virkemidlerne samt deres implementering i landbruget er vist i nedenstående skema. Oversigt over tiltag i Vandmiljøplan II Arealrelaterede tiltag Tiltag implementeret i landbruget til og med 2002 Retablering af vådområder Arealudtagning Skovrejsning Arealudtagning Tiltag der skal tælle med i prognosen for 2003 Udtagning samt bindende aftaler i 2003 om udtagning SFL Arealudtagning Økologisk jordbrug Fuld omlægning af arealer Fuld omlægning plus arealer under omlægning Forbedret foderudnyttelse Løbende udvikling , baseret på aktuel fodringspraksis Yderligere udvikling i 2003 Gødningsrelaterede tiltag Skærpede harmonikrav Skærpelse for kvæg fra dec Skærpelse for kvæg og svin fra dec % efterafgrøder Implementeret fra 1999 Nedsatte gødningsnormer 10 % reduktion fra 1999 Skærpet krav til udnyttelse af husdyrgødning Opfølgning på midtvejsevaluering Gældende fra 2002: Arealordninger 5 % øget udnyttelses krav i hvert af årene 2000 og 2002 Forbedrede muligheder for retablering af vådområder 5 % øget udnyttelseskrav fra 2003 Efterafgrøder Eftervirkning på p.t. 12 kg N pr ha indregnes Revision af gødningsnormer Gælder for vinterbyg og vinterhvede, vedvarende græs, græsefterslet, udlæg og brak. Desuden begrænsning af areal med brødhvedetillæg til ha 8

11 Notatet omfatter en beskrivelse af metoder og datakilder, en beskrivelse af udviklingen i kvælstofudvaskning og andre indikatorer for kvælstofomsætningen i landbruget for perioden fra midt i 1980 erne til 2002, en gennemgang af de enkelte virkemidler i VMP II samt en prognose for 2003, en samlet vurdering af effekten af vandmiljøplanerne og en beskrivelse af effekten af vandmiljøplanerne på vandmiljøet. Som grundlag for nærværende notat har DMU og DJF udarbejdet en række faglige notater på specifikke områder. Endvidere har Fødevareøkonomisk Institut udarbejdet et notat vedrørende den forventede udvikling i arealanvendelse og husdyrproduktion for Samtlige notater er anført i afsnit 7 og er tilgængelige på DMU s og DJF s hjemmesider, henholdsvis og Forud for offentliggørelsen af slutevalueringen og baggrundsnotaterne har disse været i faglig høring hos en række fagfæller, som DMU og DJF inviterede til seminar om slutevalueringen i juni 2003 på Forskningscenter Foulum. 9

12 [Tom side]

13 2 Metoder og datakilder Beregningsproceduren Beregningen af effekten af vandmiljøplanerne er udført i to trin: Først er der foretaget en opgørelse af effekten af VMP I og Handlingsplanen for Bæredygtigt Landbrug, dernæst er der foretaget en opgørelse af effekten af VMP II. VMP I og Handlingsplanen for Bæredygtigt Landbrug var fuldt implementeret ved udgangen af Effekten heraf er opgjort ved en modelberegning af kvælstofudvaskningen på landsplan for perioden fra midt i 1980 erne og frem til Der er stor usikkerhed på modelberegning af kvælstofudvaskning. Derfor er der anvendt tre forskellige modelberegninger. Datagrundlaget er statistiske data for arealanvendelse og landbrugspraksis, herunder gødskningspraksis. Effekten af VMP II tiltagene på kvælstofudvaskningen er herefter opgjort ved to forskellige procedurer. Procedure 1: I den første procedure er udvaskningen af kvælstof på landsplan modelberegnet for hele landbrugsarealet for perioden fra 1998 og frem til udgangen af Hertil er anvendt samme tre modelkoncepter m.v., som nævnt ovenfor. Modelberegningen viser den samlede effekt af VMP II frem til Procedure 2: I den anden procedure er der foretaget en evaluering af de enkelte virkemidler hver for sig. Som udgangspunkt er anvendt arealanvendelsen og gødningsforbruget i 1998 samt den beregnede udvaskning for De arealrelaterede tiltag er herefter vurderet ud fra den opnåede arealudtagning samt typetal for udvaskningen. Effekten af forbedret fodringspraksis er vurderet ud fra opdatering af normtallene for husdyrgødning samt koefficienter for udvaskning fra husdyrgødning. De gødningsrelaterede tiltag er vurderet ud fra ændringer i forbrug af handelsgødning og en funktion, der beskriver kvælstofudvaskningen i relation til ændringer i handelsgødningsforbruget. Der er også stor usikkerhed på denne type opgørelser. Summen af effekten af de enkelte virkemidler er sammenholdt med effekten fremkommet ved modelberegningen nævnt ovenfor. Prognose for 2003: Herefter er der både ved procedure 1 og 2 foretaget en prognose for Resultatet af denne prognose er lagt til resultatet fra de to nævnte procedurer. Datakilder for gødningsforbrug og arealopgørelse Til evalueringen er der anvendt en række datakilder: Danmarks Statistik, det Centrale Husdyrregister (CHR), det Generelle Landbrugsregister (GLR), landmændenes lovpligtige gødningsregnskaber indsendt til Plantedirektoratet, Plantedirektoratets kontrolrapporter for 11

14 gødningsregnskaber (tilfældigt udvalgte) samt data fra landovervågningsprogrammet under det Nationale Overvågningsprogram. En opgørelse foretaget af DMU og DJF har vist at handelsgødningsforbruget i gødningsregnskaberne og kontrolrapporterne i var mindre end i Danmarks Statistik, mens der er god overensstemmelse mellem de to kilder i sidste del af VMP II perioden ( ). Husdyrgødningsforbruget har endvidere været lavere igennem hele perioden i gødningsregnskaber og kontrolrapporter end opgjort på baggrund af husdyrholdet fra Danmarks Statistik. I evalueringen af VMP II er der anvendt data fra Danmarks Statistik. De øvrige datakilder er anvendt som dokumentation for aktuel gødskningspraksis og som nøgle for fordeling af gødning ved opskalering til landsplan. Tabel 1 Oversigt over handelsgødning og husdyrgødning opgjort af DMU og DJF for forskellige datakilder anvendt i evalueringen af VMP II. Handelsgødning (kg N/ha) Husdyrgødning (kg N/ha) Danmarks Statistik Landmændenes gødningsregnskaber Plantedirektoratets kontrolrapporter

15 3 Modelberegning af kvælstofudvaskning på landsplan Dette afsnit præsenterer resultatet af modelberegninger af kvælstofudvaskning på landsplan fra midt 1980 erne til Der er stor usikkerhed på sådanne opgørelser, dels på grund af usikkerhed på datagrundlaget og manglende viden om landbrugspraksis specielt tilbage i tid, dels på grund af usikkerhed på modelberegningen og opskaleringen til landsplan. Der er derfor anvendt tre forskellige principper til modelberegningen. Endvidere er beregningen af kvælstofudvaskning kvalitetssikret ved en sammenligning med kvælstofbalancen på landsplan. Princip for modelberegning af kvælstofudvaskning Den første beregning er en landsberegning med SKEP/DAISY. Der er taget udgangspunkt i en lang række grundlæggende beregninger med den dynamiske model DAISY og en detaljeret opskaleringsmodel SKEP. I SKEP arbejdes der på kommuneniveau med opstilling af sædskifter og gødningsplaner som er tilpasset statistiske data for kommunen, amtet og hele landet. Den anden beregning er ligeledes en landsberegning, men med anvendelse af den empiriske model N-LES3. Beregningen er udført på de opstillede sædskifter i SKEP. Opskaleringen til landsplan er altså sket efter samme principper som ved SKEP/DAISY. Ved den tredje beregningsprocedure er der taget udgangspunkt i aktuel landbrugspraksis i fem landovervågningsoplande under det Nationale Overvågningsprogram. Oplandene består af 2 sandjordsog 3 lerjordsoplande. Udvaskningen er beregnet med den empiriske model N-LES3, hvorefter beregningerne er opskaleret til landsplan. Resultatet af de tre beregninger er vist i figur 1, mens gennemsnittet af de tre beregninger er anvendt i tabel 2 og de efterfølgende vurderinger. 13

16 350 Udvaskning (1000 tons N) SKEP/DAISY N-LES3 landsplan N-LES3 landovervågning Figur 1. Beregning af kvælstofudvaskning på landsplan ved tre forskellige metoder. Kvælstofudvaskning og kvælstofbalancer Som kvalitetssikring af modelberegningen er den beregnede kvælstofudvaskning i det følgende vurderet i forhold til en opgørelse af kvælstofbalancen på landsplan. Kvælstof tilføres landbruget via importeret handelsgødning og foder, ved deposition (nedfald) fra atmosfæren og ved kvælstoffiksering (planter der henter kvælstof fra luften). Fraførslen sker ved salg af vegetabilske og animalske produkter. Forskellen, også kaldet overskuddet, omfatter dels kvælstof der tabes til omgivelserne ved udvaskning, denitrifikation og ammoniakfordampning, dels en eventuel ændring i jordens indhold af organisk bundet kvælstof. Datainput til balanceopgørelsen er fortrinsvis statistiske data for købte og solgte varer, hvorfor det er muligt at bestemme overskuddet relativt nøjagtigt. DJF og DMU vurderer at kvælstofoverskuddet med stor sandsynlighed ligger indenfor et interval på til tons N i forhold til den beregnede værdi. En væsentlig årsag til usikkerheden er usikkerhed på opgørelse af kvælstoffikseringen. Tabel 2 viser kvælstofoverskuddet samt særskilte opgørelser af de enkelte tabsposter. Ud fra denne opgørelse vurderes udvaskningen med stor sandsynlighed at ligge i intervallet tons N pr år midt i 1980 erne, og i intervallet tons N pr år i Når man lægger de beregnede tabsposter for kvælstofudvaskning, ammoniakfordampning og denitrifikation sammen og sammenligner med landbrugets overskud af kvælstof, er der en rest som det ikke umiddelbart er muligt at redegøre for. Det kan betyde at der er en systematisk undervurdering af en eller flere af tabsposterne, eller at der forekommer en ophobning af kvælstof i jorden. I udgangspunktet midt i 1980 erne og ved slutningen af VMP II perioden er restleddene af samme størrelse. I den mellemliggende periode har restmængden derimod været større. Det kan skyldes at visse af tabsposterne har været undervurderet i den pågældende periode, 14

17 og det giver en usikkerhed med hensyn til hvornår i perioden udvaskningsreduktionen især har fundet sted. Over hele perioden fra midt i 1980 erne til 2002 er det beregnede kvælstofoverskud faldet med tons N pr år, og summen af tabsposterne for kvælstofudvaskning, ammoniakfordampning og denitrifikation er faldet med tons N pr år. På trods af de store usikkerheder er det derfor DMU s og DJF s konklusion at den viste beregning af reduktion i udvaskning er en pålidelig og robust vurdering. Tabel 2 Kvælstofoverskud og opgørelse af tabsposter (1.000 tons kvælstof). Udvaskningen er angivet som gennemsnittet af tre modelberegninger. Høstår Udvaskning Beregnet Beregnet Skønnet interval Ammoniak fordamp. 2) Kvælstofoverskud Denitrifikation, mark Rest, inkl. ændr. i jordens kvælstofpulje Beregnet Beregnet Beregnet ) det forudsættes at al husdyrgødning blev bragt ud på marken 2) inklusiv tab ved denitrifikation i stald og lager Udvikling i kvælstofudvaskning under vandmiljøplanerne Tabel 3 viser udviklingen i den modelberegnede kvælstofudvaskning under vandmiljøplanerne. Midt i 1980 erne, inden gennemførelse af nogen reguleringer af landbrugets gødningsforbrug, er udvaskningen opgjort til ca tons N pr år. Virkemidlerne i VMP I og Handlingsplanen for Bæredygtig Landbrug samt udviklingen i landbruget har bevirket at udvaskningen er faldet til ca i Frem til 2002 er udvaskningen faldet yderligere til ca tons N pr år. Dette svarer til en samlet reduktion på godt tons N pr år. En del af ændringen skyldes at arealer er gået ud af produktion. Når kvælstofudvaskningen opgøres pr arealenhed er udvaskningen faldet 15

18 fra ca. 110 kg N pr ha midt i 1980 erne til 78 kg N pr ha i 1998 og yderligere til 63 kg N pr ha i Modelberegningen omhandler det dyrkede areal. Heri indgår ikke vådområder og skov. Derfor er der efterfølgende korrigeret for effekten af at etablere vådområder og for udvaskningen fra skovrejsningsarealet. Tabel 3 Udviklingen i kvælstofudvaskning for hele landet fra midt 1980 erne til År Handlingsplaner Dyrket areal Kvælstofudvaskning 1000 ha tons N kg N/ha 1984 Ingen regulering NPo planen VMPI og Handlingsplan f. Bæredygtig Landbrug VMP II, delvis implementeret 1) ) yderligere implementering i 2003 af arealtiltag, forbedret foderudnyttelse og 5 % øget krav til udnyttelse af husdyrgødning Udvikling i andre indikatorer for kvælstofomsætningen i landbruget Målinger i rodzonevand Den beregnede udvikling i kvælstofudvaskningen stemmer overens med målinger i rodzonevandet i fem landovervågningsoplande under det Nationale Overvågningsprogram. Overvågningen har været gennemført siden 1989, og der foreligger data for perioden til og med Dataene viser at de vandføringsvægtede koncentrationer er faldet med % i denne periode. Spredningen på tallene er dog stor. I samme periode er de modelberegnede udvaskninger af kvælstof på landsplan faldet med 39 % (figur 2). Kvælstofkoncentration (mg N l -1 ) Kvælstofudvaskning (kg N ha -1 ) landbrugsoplande Landsplan Figur 2 Vandføringsvægtede kvælstofkoncentrationer baseret på målinger i rodzonevandet i fem landbrugsoplande under det Nationale Overvågningsprogram og den modelberegnede udvaskning af kvælstof på landsplan. Gødningsforbruget og det totale kvælstofoverskud i landbruget Regulering af kvælstofforbruget har været en nøgleparameter i vandmiljøplanerne, specielt i form af krav til øget udnyttelse af hus- 16

19 dyrgødning, forbedret foderudnyttelse samt reduktion i gødningsnormerne. Herved er handelsgødningsforbruget i perioden fra 1984 til 2002 reduceret fra ca til tons kvælstof pr år. Mængden af husdyrgødning udbragt på markerne er i samme periode faldet fra ca til tons kvælstof. Det betyder et samlet fald på tons N pr år (figur 3). Det totale kvælstofoverskud i landbruget er faldet med tons N pr år fra 1984 til I samme periode er den modelberegnede kvælstofudvaskning reduceret med ca tons N pr år (figur 3), mens ammoniakfordampning og denitrifikation er reduceret med ca tons N pr år. Reduktion i det totale overskud følger således reduktionen i de opgjorte tabsposter Kvælstof (1000 tons) Kvælstof (1000 tons) Handelsgødning Husdyrgødning Ammoniakford.+denitri Udvaskning Total N-overskud Figur 3 Forbrug af kvælstofgødning samt overskud og tab af kvælstof på landsplan 17

20 [Tom side]

21 4 Gennemgang af de enkelte virkemidler samt prognose for 2003 Dette afsnit beskriver implementeringen af de enkelte virkemidler i VMP II og giver en vurdering af deres effekt på kvælstofudvaskningen. Afsnittet beskriver den opnåede effekt i perioden og giver en prognose for Der er stor usikkerhed på denne type af opgørelser. I praksis vil de enkelte virkemidler spille sammen, hvilket betyder at en overvurdering af et virkemiddel kan resultere i en undervurdering af andre virkemidler. Ved den gennemgang af virkemidlerne, som er anvendt her, vil usikkerheden i stor udstrækning blive opsamlet i effekten af de gødningsrelaterede virkemidler. Arealrelaterede virkemidler Som udgangspunkt for beregningerne anvendes den modelberegnede udvaskning i 1998 på 78 kg N pr ha og det gennemsnitlige effektive gødningsforbrug i landmændenes gødningsregnskaber for 1998 på 138 kg N pr ha. Det effektive gødningsforbrug er sammensat af handelsgødningsforbruget og den effektive del af husdyrgødningen. For visse af de arealrelaterede virkemidler er der desuden taget hensyn til arealernes anvendelse forud for implementering af tiltagene. Vådområder Vådområder kan fjerne nitrat fra gennemstrømmende grundvand, fra drænvand der overrisler eller gennemstrømmer vådområdet, og fra vand der oversvømmer arealet. Ved Midtvejsevalueringen af VMP II var forventningen at der kunne retableres ha vådområder i perioden Skov- og Naturstyrelsen har oplyst at der ved udgangen af 2002 er genoprettet ca. 515 ha vådområder, og at der ved udgangen af 2003 forventes at være retableret eller indgået bindende aftaler om retablering af i alt ha vådområder. DMU har på baggrund af overvågningsresultater fra vådområder og en gennemgang af amternes beregninger i forundersøgelserne vurderet at de retablerede vådområder årligt kan fjerne ca. 265 kg N pr ha, hvilket er noget mindre end den oprindelige antagelse om en effekt på 350 kg N pr ha. Dette skyldes at de gennemførte projekter har en forholdsvis stor grad af naturgenopretning frem for alene at sigte på kvælstoffjernelse. Desuden er der etableret relativt flere lavvandede søer og overrislings- og oversvømmelsesprojekter end forudsat, og for nogle af disse projekttyper er der et forholdsvist lavt reduktionspotentiale. 19

22 Det vurderes at retablering af vådområder frem til 2002 har medført en reduktion i kvælstofudledningen på ca. 150 tons N pr år, mens prognosen ved udgangen af 2003 viser en samlet reduktion i udvaskningen på ca. 800 tons N pr år. Ved midtvejsevalueringen af VMP II blev det klart, at retablering af vådområder tager lang tid, og at der kan være behov for at anlægge en lidt længere tidshorisont end Derfor har miljøministeren og fødevareministeren i samråd besluttet at der også efter udløbet af 2003 kan godkendes projekter til gennemførelse. Skovrejsning Ved midtvejsevalueringen af VMP II var forventningen at der kunne rejses skov på ha i perioden Skov- og Naturstyrelsen har opgjort skovrejsningsarealet frem til 2002 til ha og vurderer at der ved udgangen af 2003 vil være rejst skov på i alt ha. Forskningscentret for Skov og Landskab har vurderet at udvaskningen af kvælstof fra skov på tidligere landbrugsarealer vil udgøre ca. 12 kg N pr ha pr år på langt sigt, mod tidligere antaget 10 kg N pr ha pr år. Det vurderes herved at skovrejsning frem til 2002 har medført en reduktion i kvælstofudvaskning på ca. 600 tons N pr år, mens prognosen ved udgangen af 2003 viser en samlet reduktion i udvaskningen på ca. 800 tons N pr år. Særligt Følsomme Landbrugsarealer (SFL) Indenfor de Særligt Følsomme Landbrugsarealer kan der indgås aftale om etablering af miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJordninger). Af ordninger som har betydning for kvælstofudvaskningen indgår 5-årige aftaler om nedsat kvælstofgødskning, 5- eller 20- årige aftaler mht. græsordninger og ændret afvanding og 20-årige aftaler om udtagning af agerjord. Under sidstnævnte ordning indgår også plantning af skov, som dog i denne sammenhæng er talt med under skovrejsning. Endvidere indgår der under MVJ-ordningerne aftaler om etablering af rajgræs efterafgrøder. Disse er talt med under VMP II tiltaget 6 % efterafgrøder. Endelig indgår der under MVJordningerne aftaler om sprøjtefri dyrkningszoner og dyrkning uden plantebeskyttelse, men disse ordninger har ikke betydning for kvælstofudvaskningen. Ved Midtvejsevalueringen var forventningen, at der i perioden kunne etableres MVJ-aftaler på ha. I henhold til opgørelser fra Direktoratet for FødevareErhverv blev der i perioden indgået MVJ-aftaler på ha, mens ophør af 5-årige aftaler i samme periode var på ha. Netto blev der således etableret MVJ-ordninger på ha. Direktoratet for Fødevare- Erhverv har på baggrund af amternes rapportering opgjort det samlede ansøgte areal med MVJ-arealer for 2003 til at være en bruttotilgang på i alt ha. Ud fra fordelingen af arealer med MVJ-aftaler i forhold til før VMP II, vurderes udvaskningen i gennemsnit at blive reduceret med hen- 20

23 holdsvis 42 kg N pr ha i 2002 og 23 kg N pr ha i Det vurderes herved at implementering af MVJ-arealer frem til 2002 har medført en reduktion i kvælstofudvaskning på ca. 400 tons N pr år, mens prognosen ved udgangen af 2003 viser en samlet reduktion i udvaskningen på ca. 700 tons N pr år. Den lavere reduktionseffekt pr arealenhed i 2003 skyldes en stor tilgang af arealer med forholdsvis lille effekt på kvælstofudvaskningen. Det samlede resultat af MVJ ordningerne er dog på grund af det store areal stadig større i 2003 end i Økologisk jordbrug I økologisk jordbrug anvendes der ikke handelsgødning. Kvælstofforsyningen baseres på organisk gødning, kvælstoffikserende afgrøder samt et sædskifte der tager sigte på at bevare næringsstofferne i jorden. Ved midtvejsevalueringen af VMP II var forventningen, at der i perioden kunne omlægges ha til økologisk jordbrug. I henhold til Plantedirektoratets opgørelse udgjorde det økologisk dyrkede areal i ha, mens det var steget til ha i Fødevareøkonomisk Institut og Forskningscenter for Økologisk Jordbrug vurderer at der i 2003 vil være en meget beskeden netto afgang af økologiske arealer, således at det økologiske areal ved udgangen af 2003 vil være ha. Ved fuld implementering af VMP II forventes det økologiske areal således at være øget med ha. DJF vurderer på baggrund af nye analyser at omlægning til økologisk jordbrug i gennemsnit reducerer udvaskningen med 33 kg N pr ha i forhold til udvaskningen fra et gennemsnitsareal i I Midtvejsevalueringen af VMP II blev det antaget at omlægning til økologisk jordbrug reducerede udvaskningen med 10 kg N pr ha. Årsagen til revurderingen er at omlægning til økologiske kvægbrug har en større effekt end tidligere antaget. Det vurderes at omlægning til økologisk jordbrug frem til 2002 har medført en reduktion i kvælstofudvaskning på ca tons N pr år, idet der kun medregnes det fuldt omlagte areal. Prognosen ved udgangen af 2003 viser en samlet reduktion i udvaskningen på ca tons N pr år, når der medregnes det samlede økologiske areal, dvs. både det fuldt omlagte areal og arealet under omlægning. Forbedret foderudnyttelse Ved implementering af nye forskningsresultater i landbruget sker der en stadig forbedring af udnyttelsen af foderet. Herved bliver udskillelsen af næringsstoffer fra det enkelte dyr mindre. I forbindelse med midtvejsevalueringen af VMP II blev der foretaget en opdatering af normtallene for husdyrgødning, og herved blev effekten af forbedret foderudnyttelse fra 1998 og frem til 2003 revurderet til tons N pr år. Ved en opdatering af normtallene for husdyrgødning for 2002 er det beregnet at der ved uændret produktion af mælk og svinekød er sket 21

24 en reduktion i udskillelsen af kvælstof for kvæg på tons N og for svin på tons N, i alt en reduktion på tons N pr år. Dette har endvidere medført at ammoniakfordampningen fra stald og lager er faldet med tons N år. Det forudsættes at reduktion af kvælstof i urinen erstattes af handelsgødning. Derfor er det især reduktion i det organisk bundne kvælstof der giver anledning til en mindsket udvaskning af kvælstof. Derudover vil den reducerede ammoniakfordampning betyde et mindre nedfald af kvælstof hvilket også vil give anledning til en mindre udvaskning. Den samlede reduktion i udvaskning frem til 2002 er opgjort til tons N pr år. I 2003 forventes en yderligere reduktion i kvælstofudskillelsen i husdyrgødningen. Prognosen for perioden fra 1998 til 2003 bliver herved en reduktion i kvælstofudskillelsen på tons N pr år, mens ammoniakfordampningen fra stald og lager forventes reduceret med tons N pr år. Den samlede reduktion i kvælstofudvaskning forventes at udgøre tons N pr år. Gødningsrelaterede tiltag Tiltag i form af skærpede harmonikrav, 6 % efterafgrøder, nedsatte gødningsnormer og øget krav til udnyttelse af husdyrgødningen har alle indflydelse på gødningshåndteringen, og det er ikke muligt at kvantificere effekterne af hvert enkelt tiltag. I det følgende gives derfor en beskrivelse af implementeringen af de enkelte tiltag og en samlet vurdering af effekten af tiltagene på forbrug af handelsgødning. Reduktionen i kvælstofudvaskning er herefter opgjort ud fra ændringer i handelsgødningsforbruget. Dette gælder dog ikke for 6 % efterafgrøderne. Skærpede harmonikrav Harmonikravet beskriver den øvre grænse for den årlige mængde af husdyrgødning der samlet må udbringes på en bedrift. De skærpede harmonikrav har til formål at reducere kvælstofudvaskningen og leve op til kravet i Nitratdirektivet om en maksimal udbringning af 170 kg N pr ha i husdyrgødning. Skærpede harmonikrav vil i sig selv kun have lille effekt på udvaskningen, idet de øvrige tiltag i VMP II også sætter loft over den maksimale tilførsel af gødning til markerne. Kun i det omfang skærpelsen medfører en nedgang i produktionen, vil der være en væsentlig effekt på kvælstofudvaskningen. Efterafgrøder Kravet om 6 % efterafgrøder blev gennemført med virkning fra I henhold til VMP II aftalen var det forudsat at dette krav medførte et yderligere areal med efterafgrøder på ha. Efter midtvejsevalueringen af VMP II blev det besluttet at efterafgrøderne ikke måtte tilskrives en gødningsnorm, og at der i landbrugets gødningsregnskaber skulle indregnes en eftervirkning på p.t. 12 kg N pr ha for det opførte 6 % efterafgrødeareal. 22

25 Det implementerede areal med 6 % efterafgrøder er opgjort ud fra landbrugets indberetning af gødningsregnskaber for årene 2000, 2001 og 2002 til henholdsvis 9,3 %, 11,5 % og 6,5 % af efterafgrødegrundlaget. Dette svarer til et areal på henholdsvis ha, ha og ha for de tre år. I Plantedirektoratets kontrolrapporter for gødningsregnskab er der for de tilsvarende år registreret efterafgrøder uden gødningsnorm på henholdsvis 6,7 %, 5,1 % og 5, 4 % af efterafgrødegrundlaget. Det vurderes at efterafgrøder af 6 % typen reducerer udvaskningen med 25 kg N pr ha. I 2002 var det indberettede areal tæt på forventningen på ha hvorfor det forventes også at ligge på dette niveau fremover. Den samlede effekt af 6 % efterafgrøder vurderes herved at reducere udvaskningen med tons N pr år. Nedsatte gødningsnormer Afgrødernes kvælstofnormer blev nedsat med 10 % af de økonomisk optimale normer gældende Ifølge VMP II aftalen forventedes normreduktionen at medføre en samlet nedgang i kvælstofkvote og forbrug af handelsgødning på tons N pr år. Ved Midtvejsevalueringen af VMP II var det klart at de gødningsrelaterede tiltag ikke havde den forventede effekt. Dette skyldes at regelsættet ikke var tilstrækkelig præcist formuleret. Det betød at ikke alle landbrug behøvede at reducere handelsgødningsforbruget i fuldt omfang i takt med at gødningsnormerne blev reduceret, og i takt med at kravet til udnyttelse af husdyrgødning blev strammet. I den politiske opfølgning på midtvejsevalueringen blev der derfor gennemført en række stramninger gældende fra Stramningerne omfattede en reduktion af brødhvede-arealet til maksimalt ha samt revision af gødningsnormerne til vinterbyg og vinterhvede, vedvarende græs samt græsefterslet, udlæg og brak. En opgørelse foretaget på baggrund af landbrugets indberetning af gødningsregnskaber til Plantedirektoratet i 2002 viser at disse tilpasninger har haft den tilsigtede virkning, idet der nu er overensstemmelse mellem landbrugets kvotefastsættelse og effektive gødningsforbrug. Øget krav til udnyttelse af husdyrgødning Øget krav til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning blev implementeret med en 5 % stigning i udnyttelseskravet i 2000 og yderligere 5 % stigning i I VMP II aftalen var der endvidere åbnet mulighed for at øge kravet med endnu 5 % i 2003, såfremt det samlede reduktionsmål ikke blev nået. I den politiske opfølgning på midtvejsevalueringen blev det vedtaget at gennemføre den sidste 5 % skærpelse af udnyttelseskravet gældende fra 2002/03. Effekten af de første 10 % skærpelse er indregnet i status for 2002, mens effekten af den sidste 5 % stigning for 2003 er indeholdt i prognose for Opnået effekt af gødningsrelaterede tiltag i 2002 Effekten af de gødningsrelaterede tiltag på udvaskningen er beregnet på baggrund af den reduktion der er i handelsgødningsforbruget fra 1998 til 2002, når reduktionen fra de arealrelaterede tiltag og ændringer i landbruget i øvrigt er fraregnet (tabel 4). Herved vurderes de gødningsrelaterede tiltag frem til 2002 at have reduceret handelsgødningsforbruget med ca tons N pr år. 23

26 Tabel 4 Reduktion i handelsgødningsforbrug på landsplan og fordelt på de enkelte tiltag, Effekten af de gødningsrelaterede tiltag opgjort som en residual. Reduktion i handelsgødning tons N pr år Nedgang i handelsgødningsforbrug (Danmarks Statistik) Effekt af VMP II arealer og ændringer i landbruget, : Udtagning af VMP II arealer Nedgang i dyrket areal og brak fraregnet VMP skovrejsning og 20 års udtagning Ændring i husdyrgødningsproduktion ( tons N i 1998 og 2002) 0 Ændring i afgrødefordeling med kvælstof behov Ændring i kvælstof prognosen I alt Effekt af gødnings relaterede tiltag (opgjort som residual) Effekt af gødningsrelaterede tiltag uden 6 % efterafgrøder Reduktion i udvaskning af kvælstof er beregnet ud fra det generelle forhold at udvaskningen reduceres med ca. 1/3 af reduktionen i handelsgødningsforbruget. I det reducerede handelsgødningsforbrug skal eftervirkning af efterafgrøder dog ikke regnes med, idet effekten af efterafgrøder er opgjort særskilt. Herved beregnes en reduktion i kvælstofudvaskningen på tons N i Når effekt af efterafgrøderne lægges til bliver den samlede reduktion i kvælstofudvaskning i tons N pr år. Prognose for effekt af de gødningsrelaterede tiltag i 2003 I 2003 er der implementeret en yderligere stramning i kravet til udnyttelse af husdyrgødning på 5 %. Husdyrgødningsproduktionen forventes i 2003 at udgøre tons N. Skærpelsen i udnyttelsen vil næppe få nogen mærkbar indflydelse på de økologiske bedrifter hvorfor husdyrgødningsmængden anvendt på disse bedrifter fraregnes i prognosen for effekten af det skærpede udnyttelseskrav. En 5 % stigning i udnyttelseskravet af husdyrgødningen kan herefter opgøres til at reducere handelsgødningsforbruget med tons N og udvaskningen af kvælstof med tons N pr år. Fra 2003 blev det forbudt at bredsprede den flydende husdyrgødning. Herved vurderes det at ammoniakfordampningen reduceres med ca tons N pr år, og at tilførslen til jorden øges med en tilsvarende mængde. Den mindre ammoniakfordampning vil dog også medføre et mindre nedfald fra atmosfæren til landbrugsarealerne på ca. 400 tons N pr år. Samlet set betyder det en øget udvaskning på ca. 300 tons N pr år. I 2003 er der sket stramninger i harmonikravet for både kvæg og svin, men dette antages at have minimal betydning for udvaskningen af kvælstof. 24

27 Den samlede effekt ved fuld implementering af de gødningsrelaterede tiltag i 2003 er herefter vurderet til en reduktion i handelsgødningsforbruget på ca tons N pr år. Denne reduktion fremkommer ved at lægge prognosen for 2003 til resultatet fra tabel 6 på tons N. Summen af de tilsvarende udvaskningsreduktioner er på ca tons N pr år. Ifølge midtvejsevalueringen og den politiske opfølgning var forventningen at handelsgødningsforbruget skulle reduceres med ca tons N som følge af normreduktionen og justering af gødningsnormerne, med tons N som følge af det skærpede krav til udnyttelse af husdyrgødning og med tons N som følge af kravet om at indregne en eftervirkning af 6 % efterafgrøderne. Der forventedes således en samlet reduktion på tons N pr år. Det må konkluderes at implementeringen af de gødningsrelaterede har levet op til forventningen. Ændret arealanvendelse og husdyrproduktion, Siden vedtagelsen af VMP II i 1998 er der sket følgende udvikling i landbruget: det dyrkede areal er blevet mindre arealet med brak er steget husdyrholdet er steget der er indgået aftaler uden for VMP II (restaurering af nogle søer og vandløbsstrækninger og indgåelse af kvælstofkontrakter) Endvidere har det været vurderet, om der er en effekt af ændret afgrødefordeling. Denne vurdering er imidlertid usikker og viser ikke noget entydigt resultat. Af tabel 5 ses at de nævnte ændringer i landbruget samlet set forventes at øge udvaskningen med ca. 300 tons N pr år frem til 2002, mens prognosen ved udgangen af 2003 viser en reduktion på ca. 600 tons N pr år. Netto er der således tale om en udvaskningsreduktion på 900 tons N i

28 Tabel 5 Reduktion i kvælstofudvaskning på landsplan som følge af udviklingen i landbruget, opnået effekt for perioden og prognose for perioden Reduceret kvælstofudvaskning tons N pr år opnået prognose Nedgang i dyrket areal og brak fraregnet VMP skovrejsning og 20 års udtagning Stigning i husdyrproduktionen* Aftaler uden for VMP II I alt *øget svineproduktionen bidrager med en stigning i husdyrgødningsmængden på tons N pr år og øvrige husdyrkategorier (især fjerkræ) med tons N pr år. Oversigt over effekt af de enkelte virkemidler i VMP II samt prognose for 2003 Prognose for effekten af VMP II i 2003 Den samlede vurdering af de enkelte virkemidler i VMP II samt udviklingen i arealanvendelse og husdyrproduktionen er vist i tabel 6. Den opnåede reduktion i kvælstofudvaskningen fra 1998 til 2002 er opgjort til ca tons N pr år, mens prognosen for 1998 til 2003 viser en samlet reduktion i udvaskningen på ca tons N pr år. Netto vurderes det således, at der i 2003 vil være en udvaskningsreduktion på ca tons N. Verificering af resultaterne I kapitel 3 er den samlede effekt af VMP II vist ved en modelberegning for perioden Denne er opgjort til en reduktion på tons N pr år. En del af årsagen til den noget større reduktion end beregnet ved gennemgang af de enkelte virkemidler i samme periode (ca tons N), er formentlig at der er sket yderligere tilpasninger i landbruget. Dette kan være dyrkning af forbedrede afgrødesorter, bedre plantebeskyttelse, ændret jordbehandling, og herunder optimering af pløjetidspunkter. Disse ændringer betyder af afgrøderne har optaget større mængder kvælstof, hvorved udvaskningen er blevet reduceret yderligere. Effekten af disse ændringer er ikke kvantificeret i gennemgangen af de enkelte virkemidler. Effekterne indgår derimod indirekte i modelberegningerne, idet der i den dynamiske model SKEP/DAISY er kalibreret til de faktiske udbytter, og idet der i den empiriske model N-LES indgår en samlet parameter for den teknologiske udvikling i landbruget. 26

29 Tabel 6 Opnået reduktion i kvælstofudvaskning i perioden fra 1998 til 2002 samt prognose forperioden 1998 til 2003 som følge af VMP II, og udviklingen i arealanvendelse og husdyrproduktion. Status 2002 tons N Prognose 2003 tons N VMP II Arealrelaterede tiltag Retablering af vådområder Skovrejsning SFL, nettotilgang Økologisk jordbrug, nettotilgang Forbedret foderudnyttelse Gødningsrelaterede tiltag Harmonikrav, efterafgrøder, nedsatte normer, øget krav til udnyttelse af husdyrgødning, revision af normer I alt Udvikling i arealanvendelse og husdyrproduktion siden VMP II + udvikling i arealanvendelse + husdyrproduktion

30 [Tom side]

31 5 Samlet vurdering af vandmiljøplanerne Der er rimelig overensstemmelse mellem resultaterne fra modelberegningen og gennemgangen af de enkelte virkemidler. I det følgende tages udgangspunkt i resultaterne fra modelberegningen. Dette skyldes at modelberegningen medtager ændringer i driftspraksis ud over det som er omfattet af de enkelte virkemidler. Endvidere understøttes de modelberegnede udvaskninger af opgørelsen over landbrugets kvælstofbalance og -overskud for den samme periode. Den samlede effekt af vandmiljøplanerne er vist i tabel 7. Fra midt i 1980erne og frem til 2002 vurderes der at være opnået en reduktion i kvælstofudvaskning på ca tons N pr år. I gennemgangen af de enkelte virkemidler i VMP II viser prognose for fuld implementering i 2003 en yderligere reduktion i kvælstofudvaskningen på ca tons N pr år. Prognosen for den samlede effekt af i 2003 er da en reduktion på tons N pr år, svarende til ca. 48 %. Tabel 7 Beregnet kvælstofudvaskning i perioden fra midt 1980 erne til 2002 samt prognose for effekten ved fuld implementering af VMP II i Vandmiljøhandlingsplaner gennemført Kvælstofudvaskning tons N pr år 1984 Ingen regulering VMP I og Handlingsplan f. Bæredygtig Landbrug VMP II, delvist implementeret VMP II, prognose for fuld implementering Reduktion i kvælstofudvaskning Beregningen af den samlede effekt af vandmiljøplanerne viser som nævnt ovenfor en reduktion i kvælstofudvaskningen på ca. 48 %. Dette resultat er meget tæt på den oprindelige målsætning. Målsætningen ligger indenfor den usikkerhed, som beregningerne er forbundet med. 29

32 6 Effekt på vandmiljøet Effekt af kvælstof på vandmiljøet Nitrat fra marker siver fra planternes rodzone videre enten til grundvandet eller via dræn og overfladenære jordlag til vandløb. For høje koncentrationer af kvælstof gør grundvandet uegnet som drikkevand. Kvælstof som afstrømmer til vandløb har ikke den store indflydelse på vandløbenes økologiske tilstand, men vandløbene transporterer kvælstof videre til søer, fjorde og kystområder. I de fleste søer er det fosfor som regulerer planteproduktionen, selvom også kvælstof kan have betydning i nogle søtyper. I fjorde og i havet er kvælstof vigtig, idet planteproduktionen reguleres af tilførslen af både kvælstof og fosfor. I de åbne marine områder er det kvælstof, der har størst betydning for regulering af planteproduktionen. Store tilførsler af kvælstof giver anledning til høj produktion af planteplankton og alger. Når algerne synker ned på bunden og rådner øges iltforbruget, og lave iltkoncentrationer i vandet påvirker plante- og dyrelivet. Igennem en årrække har de fastsatte miljømålsætninger for langt de fleste fjorde og kystvande ikke været opfyldt. Udvikling i kvælstofindholdet i vandmiljøet Næringsstoftransporten i vandets kredsløb og vandmiljøets tilstand vurderes løbende i det Nationale Overvågningsprogram. Kvælstofkoncentrationerne i vandløb, der afvander landbrugsoplande, er i gennemsnit faldet med 31 % (27-35 %) i perioden I samme periode er der en tendens til et fald i kvælstofkoncentrationerne i det øvre, nydannede grundvand. Det dybere grundvand er oftest dannet før 1990 og er derfor endnu ikke påvirket af vandmiljøplanerne. Gennemsnitlig er der i fjorde og kystområder målt et signifikant fald i vandets indhold af såvel kvælstof som fosfor i perioden Der er imidlertid betydelige forskelle mellem de enkelte fjorde, bl.a. som følge af forskelle i landbrugsdrift i oplandene og størrelsen af oplandene. I de åbne marine områder er der ligeledes tendens til et fald i vandets kvælstofkoncentrationer og der er målt et signifikant fald i fosforkoncentrationen i perioden For perioden fra 1989 til 2002 er det beregnet at den samlede klimakorrigerede kvælstofafstrømning til havet er reduceret med i alt ca tons N pr år, fordelt med tons N som reduktion i udledninger med spildevand og tons N som reduktion i afstrømning fra det åbne land. Landbrugsbidraget er således reduceret med ca. 30 % (tabel 8). Dette er i overensstemmelse med den reduktion der er fundet i kvælstofafstrømningen til vandløb. 30

33 Tabel 8. Reduktion i landbrugets kvælstofudvaskning på landsplan og transport til havet for perioden Reduceret kvælstof transport tons N Modelberegnet kvælstofudvaskning fra landbrug Trendestimeret kvælstoftransport til havet Total Spildevand, incl. spredt bebyggelse Landbrug og øvrige arealer

34 7 Baggrundsnotater og øvrig litteratur Baggrundsnotater som kan ses på publikationer - øvrige publikationer og vandmiljo Blicher-Mathiesen, G. og Nielsen, K. (2003). Udledning af næringsstoffer og påvirkning af vandmiljøet, Internt notat, Danmarks Miljøundersøgelser. Blicher-Mathiesen, R., Grant, R. Jørgensen, U. og Poulsen H. D. (2003). Vandmiljøplan II slutevaluering af de enkelte virkemidler. Status 2002 og prognose Intern notat, Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning. Børgesen, C.D og Grant, R. (2003). Modelberegnet kvælstofudvaskning på landsplan. Intern notat, Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser. Jacobsen, B. (2003). Notat om arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug for slutevaluering af Vandmiljøplan II. Internt notat, Fødevareøkonomosk Institut. Kristensen, K., Jørgensen, U. og Grant, R. (2003). Notat om genberegning af modellen N-LES3. Intern notat, Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning. Kyllingsbæk, A. (2003). Total kvælstofbalancer på landsplan. Internt notat, Danmarks JordbrugsForskning. Øvrige notater og publikationer: DJF og DMU (2002). Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne. Intern notat, Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser. Grant, R., Paulsen, I., Jørgensen, V. & Kyllingsbæk, A. (2002): Vandmiljøplan II baggrund og udvikling. Jordbrug & Miljø nr. 2. Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning. 32

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Læs mere

FOTO: IRENE PAULSEN DMU

FOTO: IRENE PAULSEN DMU FOTO: IRENE PAULSEN DMU 25 Styring og kontrol af reglerne i landbruget Som konsekvens af Vandmiljøplanerne er der indført en række krav til driftsform, gødskning m.m. som den enkelte landmand skal leve

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Vandmiljøplan II Slutevaluering af de enkelte virkemidler. Status 2002, prognose for 2003

Vandmiljøplan II Slutevaluering af de enkelte virkemidler. Status 2002, prognose for 2003 Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Vandmiljøplan II Slutevaluering

Læs mere

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal. Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Genopretning af vådområder

Genopretning af vådområder Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Vandmiljøplan II. Midtvejsevaluering. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Vandmiljøplan II. Midtvejsevaluering. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Vandmiljøplan II Midtvejsevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Vandmiljøplan II - Midtvejsevaluering Udgiver: Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Økonomisk slutevaluering af Vandmiljøplan II

Økonomisk slutevaluering af Vandmiljøplan II Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 169 Økonomisk slutevaluering af Vandmiljøplan II Final Economic Evaluation of the Action Plan for the Aquatic Environment II Brian H. Jacobsen København 2004 2 Økonomisk

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret

Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug DCE Nationalt Center for Miljø og Energi 11. november 2015 Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder

Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008 November 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Denne

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj

Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj Inger Marie K. Scavenius og Mogens Lund Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Version: 30. december 2010 Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

Foreløbig konklusion:

Foreløbig konklusion: Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i

Læs mere

NB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG NSTmarts 2011 ark VMPIIvådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø

NB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG NSTmarts 2011 ark VMPIIvådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø Projekt: Hjeds Sø OPGØRELSE AF TILFØRSEL/UDVASKNING FRA VANDLØBSOPLAND, DIREKTE OPLAND OG PROJEKTOMRÅDE Tilførsler: Vandløboplandet Beregnes på baggrund af oplandsarealet eller målt Nudvaskning f.eks.

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Hvad gør man for at reducere kvælstofudvaskningen i Danmark

Hvad gør man for at reducere kvælstofudvaskningen i Danmark K. Skogs-o. Lantbr.akad. Tidskr. 141:4, 22 Hvad gør man for at reducere kvælstofudvaskningen i Danmark LEIF KNUDSEN Landskonsulent Landbrugets Rådgivningscenter Danmark Baggrund Kvælstofudvaskningen fra

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

4.6 Partikelbaneberegninger

4.6 Partikelbaneberegninger 4.6 Partikelbaneberegninger 4.6.1 Formål Partikelbanesimuleringer har til formål at analysere strømningsveje i grundvand og derved bestemme, hvilken transportvej og hvilke potentielle redoxzoner infiltrerende

Læs mere

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og

Læs mere

National reserve 2006

National reserve 2006 National reserve 2006 Vejledning til ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv National reserve

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Status for VMP i Limfjordens opland

Status for VMP i Limfjordens opland Status for VMP i Limfjordens opland MVJ ordninger Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 MILJØVENLIGE JORDBRUGSFORANSTALTNINGER

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

BILAG 1 Til F4 s notat om frivillige virkemidler

BILAG 1 Til F4 s notat om frivillige virkemidler BILAG 1 Til F4 s notat om frivillige virkemidler MED BESKRIVELSER OG ANALYSER AF 25 FRIVILLIGE VIRKEMIDLER Nr. Virkemiddel Side 1 MVJ-kvælstofkontrakter 2 2 MVJ-grønne regnskaber 5 3 MVJ-nedsættelse af

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Professor Jørgen E. Olesen Kvæstofkredsløbet i landovervågningen 1990 ktons

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Naturstyrelsen december 2013

Naturstyrelsen december 2013 Forord Dette regneark er primært udarbejdet af Karsten Wandall, Vejle Amt, og kan anvendes som et hjælpemiddel til beregning af kvælstoffjernelse for VMPII og VMPIII vådområdeprojekter. Naturstyrelsen

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

N-balancer på bedrifts- & oplandsniveau

N-balancer på bedrifts- & oplandsniveau N-balancer på bedrifts- & oplandsniveau Af Seniorforsker Tommy Dalgaard (tommy.dalgaard@agrsci.dk) Fagmøde i landovervågningen, Scandic Hotel Silkeborg den 26/2 2003 Program Eksempler fra oplandet omkring

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Ådale og lavbundsjorde

Ådale og lavbundsjorde Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen.

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Notat vedr. fremskrivning af N-deposition.

Notat vedr. fremskrivning af N-deposition. Notat vedr. fremskrivning af N-deposition. Fødevareministeriet har d. 9. februar 2010 lavet en bestilling til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet vedr. nogle beregninger, som Videncenter

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2. rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder

Læs mere

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights: Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen

Læs mere

Status for miljøeffekten af husdyrregulering og anden arealregulering

Status for miljøeffekten af husdyrregulering og anden arealregulering Status for miljøeffekten af husdyrregulering og anden arealregulering 11. november 2010 1 Indhold Sammenfatning 1 Indledning 5 2 Ammoniak emission 6 2.1 Status for ammoniakemission 6 2.2 Målsætninger og

Læs mere

Sammenfatning Baggrund...5

Sammenfatning Baggrund...5 Denne midtvejsevaluering er udarbejdet af: Jesper Waagepetersen 1, Ruth Grant 2, Christen Duus Børgesen 1 og Torben Moth Iversen 2. 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet 2 Danmarks

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

REVURDERING AF BASELINE

REVURDERING AF BASELINE REVURDERING AF BASELINE Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 67 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AU AARHUS UNIVERSITET DCA NATIONALT CENTER

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, Tlf. 8740 5000, fax. 8740 5090, www.lr.dk

Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, Tlf. 8740 5000, fax. 8740 5090, www.lr.dk Udvikling i kvælstofudvaskningen fra landbruget belyst ved målinger Forfattere: Sv. E. Simmelsgaard, Danmarks JordbrugsForskning Ruth Grant, Danmarks Miljøundersøgelser Preben Olsen, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2. Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte

Læs mere

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering . Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet

Læs mere

Vandområde plan GENEREL DEL. August 2003. Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001-2013 VEJLE AMT

Vandområde plan GENEREL DEL. August 2003. Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001-2013 VEJLE AMT Vandområde plan GENEREL DEL August 2003 Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001-2013 VEJLE AMT Indholdsfortegnelse side 1 Forord side 2 Indledning side 5 Læsevejledning side 6 Sammenfatning side 8 1. Vandmiljøplan

Læs mere

Nedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne.

Nedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne. Odense Kommune Att.: Tine Skyttegård Andreasen Sendt pr. mail Side1/5 Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 14 66 Fax: 65 15 14 99 Email: tbj@kerteminde.dk www.kerteminde.dk

Læs mere

UDKAST TIL. Tillæg til. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Forlængelse 2016

UDKAST TIL. Tillæg til. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Forlængelse 2016 UDKAST TIL Tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Forlængelse 2016 1 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed, Sprøjtemiddelstrategi

Læs mere

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG Forstkandidat Mikkel Kloppenborg Nielsen Projektchef, geolog, MTM i Geoinformatik Torsten Bliksted NIRAS A/S Agronom Marianne Popp Akademiingeniør

Læs mere

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-

Læs mere

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015)

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (artiklen senest ændret november

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt København den 22. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast

Læs mere

Sprøjtefrie randzoner

Sprøjtefrie randzoner Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-

Læs mere

Opmåling af landbrugsarealer

Opmåling af landbrugsarealer Vejledning om Opmåling af landbrugsarealer April 2002 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv INDHOLD INDLEDNING... 2 KORREKTE MARKSTØRRELSER... 3 HVEM HAR ANSVARET?...

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere