Kriminalitetsforebyggende Plan
|
|
- Gudrun Poulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kriminalitetsforebyggende Plan Baggrund og ramme... 2 Antal sigtede børn og unge i Frederikssund Kommune... 2 Livsstilsundersøgelse i 8. og 9. klasse... 4 Udsatte børn i fritidsklubberne... 4 Børn der ikke går i klub... 4 Medarbejdernes oplevelser... 5 Kriminalitetsforebyggende indsatser... 5 Opbyggende indsatser... 5 Forebyggende indsatser... 6 Kriminalitetsafhjælpende indsatser... 6 Overgange og fastholdelse i uddannelse... 7 Samarbejde med fritidsområdet... 7 Forældresamarbejdet... 7
2 Baggrund og ramme Ifølge lovgivningsinitiativet Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge under Serviceloven 19 er alle kommuner forpligtet til at lave en plan for indsatsen mod ungdomskriminalitet. Der medfølger ikke konkrete anvisninger til planen men regeringens kommission vedr. ungdomskriminalitet har i sin betænkning fra 2009 på baggrund af aktuel viden om indsatser - anbefalet, at indsatsen bør være tidlig, helhedsorienteret, tværsektoriel og sammenhængende. Denne plan giver dels et indblik i omfanget og typen af udsatte og kriminelle børn og unge i Frederikssund Kommune, dels et overblik over de forebyggende indsatser, der er iværksat på børne- og ungeområdet. Desuden beskrives hvilke indsatser, der vil blive arbejdet særligt med de kommende år. Det er ikke muligt at tegne et præcist billede af, hvordan ungdomskriminaliteten og omfanget af udsatte børn og unge ser ud i kommunen. Men i det følgende beskrives en række forskellige indikatorer, som tilsammen giver en pejling på, hvad det er for nogle områder, der er vigtige at sætte fokus på i det kriminalitetsforebyggende arbejde. Antal sigtede børn og unge i Frederikssund Kommune Der udarbejdes hvert år en kriminalitetsstatistik over sigtede børn og unge i Frederikssund Kommune. Statistikken udarbejdes af Familieafdelingen, og tallene bygger dels på de registreringer Familieafdelingen foretager, når de deltager ved politiafhøringer af børn og unge under 18 år, dels på oplysninger fra politiet i de sager, hvor Familieafdelingen ikke har deltaget som socialrepræsentanter. Antal sigtede børn og unge over de seneste 5 år: ÅR Antal sigtede år Fordelt på henholdsvis køn og alder: ÅR % af alle årige 0,5 0,29 0,36 0,33 0,19 0,45 % af alle årige 1,5 2,23 2,74 1,42 2,06 1,52 Den type af kriminalitet, der fylder mest i statistikken overordnet set er vold/trusler, butikstyveri, tyveri og hærværk. Desuden har der været et stigende antal sigtelser vedr. euforiserende stoffer i 2011 og Justitsministeriet udgav i marts 2013 en opgørelse over udviklingen i børne- og ungdomskriminaliteten samlet set og pr. kommune i Opgørelsen er lavet på baggrund af oplysninger fra Rigspolitiet om samtlige tilfælde, hvor et barn under 18 år er sigtet eller mistænkt for at have begået en straffelovsovertrædelse. Nedenfor er tallene for Frederikssund sammenlignet med henholdsvis 2/7
3 kommuner, der ligner Frederikssund Kommune i forhold til det socioøkonomiske indeks 1 og kommuner, der geografisk tæt på Frederikssund Kommune: Socioøkonomisk sammenlignelige kommuner Mistænkte/sigtede børn og unge pr indbyggere år socioøkonomisk indeks årige årige Furesø Kommune ,78 0,2 % 1,4 % Lyngby-Taarbæk Kommune ,79 0,2 % 1,4 % Stevns Kommune ,8 0,2 % 1,4 % Syddjurs Kommune ,75 0,1 % 1,6 % Hillerød Kommune ,71 0,7 % 1,8 % Frederikssund Kommune ,76 0,6 % 2,2 % Gribskov Kommune ,79 0,6 % 2,2 % Silkeborg Kommune ,75 0,5 % 2,4 % Fanø Kommune ,77 0,6 % 3,3 % Nabokommuner Mistænkte/sigtede børn og unge pr indbyggere år socioøkonomisk årige årige indeks Egedal Kommune ,47 0,2 % 1,0 % Allerød Kommune ,47 0,6 % 2,0 % Lejre Kommune ,53 0,1 % 1,6 % Hillerød Kommune ,71 0,7 % 1,8 % Frederikssund Kommune ,76 0,6 % 2,2 % Roskilde Kommune ,81 0,2 % 2,3 % Holbæk Kommune ,4 % 2,9 % Halsnæs Kommune ,9 % 3,2 % Odsherred Kommune ,12 0,8 % 3,8 % Oplysningerne er baseret på den mistænktes/sigtedes bopælskommune. I Frederikssund har vi en institution for særligt udsatte unge, fortrinsvis fra Københavns kommune, som modtager unge der er belastet af både en svær opvækst, misbrug og kriminalitet. Desuden er der et Røde Korscenter, som modtager uledsagede flygtningebørn. Erfaringer fra Familieafdeling og politi viser, at unge fra disse institutioner særligt førstnævnte påvirker statistikken for Frederikssund Kommune. Det er formentlig årsagen til, at tallet for Frederikssund Kommunes egen statistik er lavere end tallet fra Justitsministeriets opgørelse for Det kan samtidig være med til at forklare, at vi ligger lidt højere end nogle af sammenligningskommunerne. De unge, der er anbragt på de institutioner, har folkeregisteradresse i kommunen, men da vi ikke er betalingskommune, har vi kun få muligheder for at forebygge kriminalitet blandt denne gruppe unge. En anden mulig forklaring bag nogle af kommunernes kriminalitetsstatistik (bl.a. Frederikssund, Gribskov, Halsnæs og Helsingør) er, at der i de kommuner foregår organiseret kriminalitet i større eller mindre omfang. En del af den organiserede kriminalitet er at hverve nye unge medlemmer for at styrke organisationen, og derfor kan dette også påvirke andelen af kriminelle unge under 18 år. 1 Fra 'Kommunal udligning og generelle tilskud'. Indekset måler kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner ud fra en række socioøkonomiske kriterier. En værdi over 1 betyder, at kommunen har et større udgiftsbehov relativt til gennemsnittet af kommunerne, imens en værdi lavere end 1 betyder et lavere udgiftsbehov relativt til gennemsnittet. 3/7
4 Livsstilsundersøgelse i 8. og 9. klasse Der blev i efteråret 2012 foretaget en spørgeskemaundersøgelse om livsstil og kriminalitetsadfærd blandt 8. og 9. klasser i Frederikssund Kommunes folkeskoler. Baggrunden for undersøgelsen var et ønske fra SSP Frederikssund om at få yderligere viden om unges risikoadfærd for at kunne tilpasse og målrette den kriminalpræventive indsats. Ifølge undersøgelsen kan 4 % af eleverne i 8. klasse og 12% af eleverne i 9. klasse betegnes som risikosøgende. Det vil sige, at de har en risikobetonet adfærd i forhold til eksempelvis alkohol, tobak, butikstyveri eller hash. Læs mere om undersøgelsen i referat fra møde i Opvækst- og uddannelsesudvalget d. 19. april Det er ikke muligt at sammenligne med tilsvarende nationale tal, da undersøgelsen ikke er identisk med lignende undersøgelser på nationalt plan. Men der er ingen tvivl om, at gruppen af risikosøgende er vigtig at have stor opmærksomhed på for at forebygge, at de bliver kriminelle. Et andet vigtigt opmærksomhedspunkt i spørgeskemaundersøgelsen er, at 15% svarer, at de har været udsat for mobning i en sådan grad, at de ikke ville i skole. Det kan være svært at vide, hvad de unge forstår ved mobning, og hvad tallene dækker over. Men det bekræfter, at mobning er noget, som der fortsat skal arbejdes med at forebygge og afhjælpe i alle kommunens skoler og institutioner. Udsatte børn i fritidsklubberne I forbindelse med Frederikssund Klubbernes arbejde med sårbare og udsatte børn har medarbejderne i skoleåret på baggrund af egen vurdering gennemgået alle børn i klubberne (ca. 1500) og inddelt dem i tre kategorier: Børn der trives, børn der er midt imellem trivsel og mistrivsel og børn der er udsatte. Frederikssund Klubberne har brugt undersøgelsen til at prioritere temaer og pædagogiske pejlemærker i det forebyggende arbejde og til en strategisk kompetenceudvikling af personalegrupperne. Gennemgangen viser, at den største gruppe af børn, omkring 71%, trives og er aktive i fritidslivet, har venner og deltager i diverse fællesskaber. For klubberne er denne gruppe af børn vigtig at fastholde da de er kulturbærere, rollemodeller og legemestre for andre børn. Omkring 18% er i en gråzone mellem trivsel og mistrivsel. Det er børn man i klubberne lægger mærke til, fordi de signalerer mistrivsel uden at man umiddelbart kan henvise til en årsag. Det kan være børn, som signalerer ligegyldighed, uplejethed, indesluttethed eller uforståelig adfærd. 2 Der arbejdes i klubberne med målrettede projektgrupper for børn i gråzonen. Ca. 11% er udsatte børn. Det vil sige børn som mistrives i en eller anden grad, og hvor der er et samarbejde med andre, f.eks. familien, skolen, familieafdelingen eller ungevejledere. Det kan eksempelvis være børn som har været udsat for omsorgssvigt, har forældre med skrøbelig forældrekompetence eller har svært ved at indgå i sociale sammenhænge med andre børn. Denne gruppe af børn har brug for en tæt relation til klubbens medarbejdere for at få styrket deres personlige ressourcer og livsduelighed. Børn der ikke går i klub I alt 1500 børn, svarende til ca. 58% af alle kommunens børn i klasse, går i Frederikssund Kommunes fritidsklubber rundt omkring i kommunen. Ikke overraskende falder antallet af børn der går i klub med alderen. I 7. klasse er det kun 33% der går i klub. Der kan være mange årsager til, at børn ikke går i klub. Måske er de engageret i idrætsforeninger eller i andre fællesskaber. En vigtig beskyttende faktor i forhold til kriminalitetsforebyggelse er at indgå i fællesskaber, hvor man føler sig værdsat og anerkendt. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på de børn, der ikke går i klub. I nogle distrikter foretages fælles klassegennemgange mellem skoleledelse, lærere og klubpersonale. Der arbejdes på at udbrede det til alle skoler/klubber, da det giver en bredere viden om enkelte børn og hele børnegrupper. 2 Begreber fra håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældre, Socialministeriet, /7
5 Medarbejdernes oplevelser Som en del af udarbejdelsen af denne plan blev der gennemført interview med 14 medarbejdere eller frivillige, der på forskellig vis arbejder med børn og unge i Frederikssund Kommune. Interviewene havde fokus på hvordan man oplever forskellige former for mistrivsel blandt børn og unge, og hvilke løsninger man vurderer, der kan imødekomme de udfordringer. De problematikker, som flest medarbejdere nævner som noget, de oplever i deres daglige arbejde er: Hashmisbrug blandt unge Ensomme unge Ulovligt fravær fra skolen i længere perioder Begrænsede uddannelsesmuligheder for tidligere straffede unge Meget få tilbud for udsatte/kriminelle unge over 18 år Det som medarbejderne prioriterer i forhold til løsninger er blandt andet: Tidlig indsats og hurtig reaktion ude i de almene skoler og institutioner Alle medarbejdere omkring børn og unge skal have overblik over relevante aktører og tilbud Overgange for børn og unge og overlevering fra den ene afdeling til den anden Mere kvalitet og flere muligheder i forældresamarbejdet Kriminalitetsforebyggende indsatser Hvis man kigger på årsager til, at børn og unge bliver kriminelle kan man ikke via forskningen pege på de præcise årsager til, hvorfor den enkelte unge eller grupper af unge bliver kriminelle. Men forskning kan fortælle hvilke faktorer der øger risikoen for, at et barn eller en ung begår kriminalitet. Blandt de vigtigste risikofaktorer er f.eks. social udstødelse/marginalisering, ensomhed, manglende uddannelse, succes med krænkelse af andres grænser, manglende respekt for andre, manglende kærlighed, anerkendelse og krav (kommissionen vedr. ungdomskriminalitet, 2009). Derfor er en del af arbejdet med at forebygge kriminalitet i Frederikssund Kommune at sikre, at der hele tiden arbejdes med at reducere ovenstående risikofaktorer. Kort sagt, at alle børn og unge mødes med anerkendelse og respekt, og at der arbejdes på at styrke det sociale fællesskab samtidig med, at der stilles passende krav og udfordringer til det enkelte barn og den unge. Arbejdet med at understøtte og efterleve disse værdier skal foregå alle steder i kommunen uanset om målgruppen er velfungerende børn og unge i trivsel eller om det er børn og unge der mistrives eller har særlige behov. Det er dog nødvendigt at differentiere og målrette indsatserne i forhold til graden af bekymring eller mistrivsel. Inspireret af Det Kriminalpræventive Råd opdeles Frederikssund Kommunes samlede kriminalitetsforebyggende indsatser i tre niveauer: Opbyggende, forebyggende og kriminalitetsafhjælpende. Nogle indsatser er svære at placere på et enkelt af de tre niveauer men opdelingen giver et overblik over de forskellige typer af forebyggende indsatser. Nedenstående liste er på ingen måde udtømmende men viser et udsnit af vigtige indsatser på området. Opbyggende indsatser Arbejdet med de opbyggende indsatser foregår i høj grad ude i kommunens dagtilbud, skoler, SFO er, fritids- og ungdomsklubber, hvor størstedelen af kommunens børn og unge er. Udover det opbyggende arbejde med børn og unge i skoler, institutioner og klubber, er et godt forældresamarbejde også en vigtig del af det opbyggende arbejde. LP-arbejdet på skoler og i daginstitutioner. Undervisningsplan omkring børns trivsel i folkeskolerne tilpasset alle klassetrin heri er også fokus på forældresamarnejdet. Klar-til-barn kurser for kommende forældre Legepatruljer på skolerne. Fritidspas - foreninger og klubber tilbyder børn og unge gratis træning/arrangementer i en periode. Kulturpas til 4.klasser - passet giver 4. klasseelever gratis adgang til kommunens kulturinstitutioner. Projekt samarbejde mellem frivillige foreninger og fritidsklubber der har fokus på børns trivsel i fritidslivet. Aktiviteter på tværs af kommunens børn og unge. Fx ungdomsskolens Kajak & surf, Sommer & sjov. Sommeraktiviteter arrangeret 5/7
6 af Kultur og Fritid. Frederikssundklubbernes årlige koloni for ca. 350 børn og mor/søn -far/datter aftener i klubberne. Opkvalificeringsforløb for medarbejdere i fritidsklubberne med fokus på metoder til samtaler og dialog med børn. Der er i sær fokus på at udvikle de velfungerende børns evne til at indgå i mangfoldige og forpligtende fællesskaber, hvor der er børn der er anderledes eller har særlige behov. Forebyggende indsatser De forebyggende indsatser handler i høj grad om de børn og unge, der viser små såvel som store tegn på en eller anden form for mistrivsel. Disse indsatser skal sikre at børnene og de unge hurtigt bliver inkluderet i positive børne og ungemiljøer, der kan hjælpe dem til at komme i trivsel igen. Projekt BTI. Tidlig opsporing og bedre tværfaglig indsats på 0-6 års området og på fritidsklubområdet. Brobygning mellem SFO og fritidsklubberne og samarbejdsaftaler mellem folkeskolerne og fritidsklubberne. Mødregrupper unge mødre Mødregruppe for kvinder med efterfødselsreaktioner SSP-arbejdet - SSP-lærere, netværksmøder og gadeteams. Grupper i Familieafdelingen. Målrettede gruppeindsatser overfor udsatte børn, unge og deres familier fx skilsmissegruppe, sorggruppe, forældregruppe, idrætsgruppe, pigegruppe, gruppe for børn og unge med misbrugende/psykisk syge forældre mv. Grupper for udsatte børn på klubområdet. Forskning viser, at omfattende skolefravær øger risikoen for ungdomskriminalitet samtidig med, at det skader de unges skolekundskaber på kort sigt og begrænser deres uddannelsesmuligheder på længere sigt. Projekt elevfravær digital registrering af ulovligt skolefravær pr. lektion Åben anonym rådgivning. Et gratis tilbud til familier, børn og unge, der bor i kommunen. Forebyggelseskonsulenter i skolerne. Konsulenter fra Familieafdelingen er placeret på folkeskoler med udskolingsklasser for at styrke muligheden for at sætte tidligt ind overfor børn, unge og familier i mistrivsel. Familieterapeut ansat på to skoler med klasse. Projekt Livsmod. Forebyggelse/behandling af unges selvmordsforsøg eller selvskadende handlinger. Beredskab overfor børn udsat for overgreb. Et tværfagligt team (BUFO) handler akut ved sager, hvor der er mistanke eller viden om børn udsat for overgreb. Handleguide vedr. brug af rusmidler blandt unge og tilbud om mindre indgribende foranstaltninger jf. servicelovens 52, f.eks. samtaler med unge og familier, kontaktperson m.m. Ungekoordineringen. Samarbejde mellem UU-Vest, Familieafdelingen, jobcenteret og voksenafdelingen om konkrete unge. Bekymringsbreve. Politiet sender en advisering til forældre, når unge under 18 år ses i bekymrende selskab, eller på tidspunkter hvor de burde være hjemme pga. deres alder. Kriminalitetsafhjælpende indsatser Målrettede indsatser overfor de børn og unge, der har begået kriminalitet for at undgå, at de begår kriminalitet igen. Familieafdelingen deltager ved afhøringer af børn og unge under 18 år. Akutteam: Udveksling af kendskab til episoder og personer der kræver øget opmærksomhed. Orientering om foranstaltninger der er iværksat og hvilke der bør iværksættes. Hjemmebesøg hos unge, der har begået lovbrud, hvor repræsentanter fra politi, Familieafdeling og ungdomsskole/klub deltager. Besøget kan følges af forskellige tiltag, fx familiesamtaler med socialrådgiver ved begået kriminalitet. Aktiviteter for særlige grupper af unge, der har begået lovbrud / været i farezonen - tilbud om foranstaltninger efter serviceloven. Mentorordningen - socialpædagogisk støtte. Den unge får tilknyttet en støttekontaktperson, som kan hjælpe med at støtte den unge i alt, hvad der er svært i hverdagen, finde andre strategier i forhold uhensigtsmæssige indlærte adfærds- og tankemønstre. Der gives også evt. støtte til at stoppe misbrugs- og kriminalitetsadfærd. 6/7
7 Oversigten over indsatser vidner om, at der er mange forebyggende indsatser i gang, og der igangsættes løbende nye initiativer, der har til formål at reducere de risikofaktorer, som børn og unge udsættes for. Der er dog fortsat områder, som har brug for videreudvikling. I de kommende år vil der med udgangspunkt i en tværkommunal arbejdsgruppe blive arbejdet særligt på at styrke og forbedre indsatser indenfor tre områder: Overgange og fastholdelse i uddannelse, samarbejde mellem kommune og frivillige foreninger samt forældresamarbejdet. Overgange og fastholdelse i uddannelse Overgange er et vigtigt opmærksomhedspunkt, da der er risiko for at de kan forstærke sårbarhed, risikovillighed og mistrivsel blandt børn og unge, og at overlevering af viden og samarbejdet mellem forskellige enheder/afdelinger i kommunen glipper. Det gælder alle de naturlige overgange fra børnehave til skole/sfo, fra SFO til klub, fra 6. klasse på fødeskoler til 7. klasse på overbygningsskoler, fra fritidsklub til ungdomsskoleklub og fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Desuden er der overgangen mellem de unge, der får social støtte fra Familieafdelingen, og som overgår til Voksenafdelingen/Jobcenteret. Overgange indebærer et brat skift i voksenrelationer, og igangværende indsatser ophører ofte. Det forstærker sårbarheden og risikoen for drop-outs for særlige udsatte børn. Der skal derfor hele tiden være fokus på, at de unge oplever overgangene som glidende, og at den støttende indsats ikke slippes, selvom den skifter hænder. For at fastholde den unge i ungdomsuddannelsen arbejdes der på at sætte tidligt ind med personlig støtte i form af mentor, kontaktperson el.lign. Der er behov for fokus på at sætte konkrete målsætninger for at skabe helhed og sammenhæng for de udsatte unge, så de unge, der får social støtte, kun skal en vej ind i kommunen. De personlige relationer som den unge har gennem tiden er vigtige at fastholde. Samarbejde med fritidsområdet Samarbejdet mellem kommunen og de frivillige foreninger i forhold til de udsatte børn og unge foregår lige nu i et begrænset omfang. Foreningerne er tæt på børnene og har en anden viden om og tilgang til børnene. Derfor vil der fremadrettet blive sat fokus på et tættere samarbejde med henblik på at styrke indsatsen for at hjælpe udsatte og risikovillige børn og unge. Det gælder både i det konkrete samarbejde om enkelte udsatte børn og unge men også i forhold til at samarbejde om indsatser, der retter sig mod en bredere gruppe af udsatte børn og unge. Som en del af dette samarbejde er det væsentligt at have fokus på forebyggende tiltag samt de frivillige foreningers handlemuligheder, når de har bekymringer om børn og unge i mistrivsel. Samtidig kunne et tættere samarbejde give et bedre overblik over, hvor mange børn der bruger fritidstilbud (kommunale såvel som frivillige), og hvilke børn der ikke er engageret i fritidstilbud. Forældresamarbejdet Grundlaget for alt forældresamarbejde er, at det foregår ud fra gensidig respekt for hinandens forskellighed. Et godt forældresamarbejde er helt afgørende i arbejdet med kriminalitetsforebyggelse. Derfor vil der blive sat fokus på, om vi i de kommunale tilbud kan blive endnu bedre til at udvikle indsatser, der styrker samarbejdet med forældre til børn og unge i mistrivsel. Der er i mange kommuner fokus på at inddrage forældrene i højere grad end tidligere og iværksætte tiltag, der styrker et tæt forældresamarbejde med fokus på barnets udvikling og trivsel. Det kan være aktiviteter som åbner op for tættere dialog mellem medarbejdere og forældre med udgangspunkt i barnet f.eks. ud fra temaer som digitale udfordringer, lektier, konflikter mm. Det kan også være opkvalificering af medarbejdere, så de bliver endnu bedre kvalificeret til at samarbejde med forældrene. 7/7
Kriminalitetsforebyggende Plan 2013-2016
Kriminalitetsforebyggende Plan 2013-2016 Baggrund og ramme... 2 Antal sigtede børn og unge i Frederikssund Kommune... 2 Livsstilsundersøgelse i 8. og 9. klasse... 4 Udsatte børn i fritidsklubberne... 5
Læs mereSvendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011
Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereLivsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold
Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8
Læs mereTillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet
Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt
Læs mereSammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune
Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.
Læs mereLivsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT
NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...
Læs merePlan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge
Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)
Læs merePlanen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik
Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik Indledning Kommunerne skal i henhold til lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE. SSP Skole Socialforvaltning - Politi. Indsatsen mod ungdomskriminalitet
GLOSTRUP KOMMUNE SSP Skole Socialforvaltning - Politi Indsatsen mod ungdomskriminalitet et tillæg til Børnepolitikken herunder den sammenhængende børnepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 12. september
Læs mereFraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune
Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.
Læs merePlanen for indsatsen imod ungdomskriminalitet
Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet Mariagerfjord Kommune skal i henhold til lov 166 om ændring af Lov om Social Service og Lov om Rettens Pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs merePlan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Godkendt af Børne- og skoleudvalg og Lokalråd 2011 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Som en del af den sammenhængende
Læs mereFolkeoplysningsudvalget
Folkeoplysningsudvalget Referat fra møde Tirsdag den 14. januar 2014 kl. 16.00 i F 2 Mødet slut kl. 18.55 MØDEDELTAGERE Kenneth Jensen (A) Alice Linning Jens Jørgen Andersen Kristian Moberg (V) Søren Højlyng
Læs mereMålgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereEN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND
EN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND ALKOHOL? SKILSMISSE? Seksualitetsforvirring? Vold? Præstationsangst? HASH? ENSOMHED? FREMTIDEN? Mobning? STUDIEPRES? DØDSFALD? Spiseforstyrrelser?
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereSammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune
Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune Vedtaget af Fanø Byråd den xx Vision På Fanø prioriterer vi det gode børneliv, og alle børn og unge skal opleve, at de kan leve et trygt og sundt liv baseret
Læs mereOrganisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag
23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereSSP samarbejde og handleplan
SSP samarbejde og handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kommune maj 2015 Indholdsfortegnelse Formål med SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars-
Læs mereDet kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune
Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 4.7.2016 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår
Læs mereStatistik på underretningsområdet pr. 30. juni 2017
Statistik på underretningsområdet pr. 3. juni 17 Side 1 af 9 Følgende statistikker er udarbejdet på underretningsområdet: 1. Antal underretninger i perioden 7 3. juni 17. Oversigt over underretningstyper
Læs mereStatistik på underretningsområdet 2017
Statistik på underretningsområdet Side 1 af 9 Følgende statistikker er udarbejdet på underretningsområdet: 1. Antal underretninger i perioden 27 2. Oversigt over underretningstyper i. Tidsforbrug i perioden
Læs mereFOREBYGGELSE AF FRAVÆR I FOLKESKOLEN i Lolland Kommune - mindsker sandsynligheden for frafald på ungdomsuddannelserne
FOREBYGGELSE AF FRAVÆR I FOLKESKOLEN i Lolland Kommune - mindsker sandsynligheden for frafald på ungdomsuddannelserne Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereEsbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
Læs mereKRIM-plan: Plan over indsatsen til forebyggelse af ungdomskriminalitet i Frederiksberg Kommune
KRIM-plan: Plan over indsatsen til forebyggelse af ungdomskriminalitet i Frederiksberg Kommune December 2016 Indledning Kommunerne skal i henhold til lov 166 om ændring af Lov om Social Service (Serviceloven)
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereKoncept for håndtering på de 4 kriminalitetsniveauer:
UNDERVÆRKET Stemannsgade 9C, DK 8900 Randers C Tlf. +45 4086 7408 EAN. 5798004314555 ch@randers.dk www.ssp-randers.dk Koncept for håndtering på de 4 kriminalitetsniveauer: Forord Lokalrådet for Samarbejdet
Læs mereMålsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune
Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune Den 21. juni 17 godkendte Byrådet i Frederikssund Kommune en revideret Børne- og ungepolitik. Børneog ungepolitikken er gældende fra 17-21
Læs mereDen samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.
I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub
Læs mereArbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet
Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,
Læs mereNOTAT. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik
NOTAT Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik Den 14. marts 2012 Sagsbeh: Sagsnr.: 2012/0008264 Dok.nr.: 2012/0008264-8 Børne- og ungeområdet Skoleafdelingen
Læs mereKvalitetspejlemærker på klubområdet 2019
Kvalitetspejlemærker på klubområdet 2019 I Ballerups klubber er der særligt fokus på større børn og unges trivsel og udvikling. Det betyder: at klubberne skal bidrage til at børn og unge oplever sig som
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger
Bevillingsområde 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereStyrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge
Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereUnderretninger om børn og unge Antal og udvikling
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale
Læs mereVarde Kommunes Rusmiddelstrategi
Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder
Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder Indsatsens navn Mentorordningen Indsats Formål Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke udfordringer adresserer den? Mentorordningen skal medvirke til
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereKriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.
1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb
Læs mereKOMMISSORIUM. 3. Tirsdagsmødets formand (SSPK lederen) har ansvaret for at følge op på respektive analyser, navnelister mv.
KOMMISSORIUM Tirsdagsmøder i det kriminalitetsforebyggende samarbejde U18 Formål: 1. Tirsdagsmøderne har til formål at opkvalificere kommunens indsats over for unge, som har begået kriminalitet eller er
Læs mereHvad er SSP. Skoler - Socialforvaltning - Politi. Samarbejde mellem:
Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler - Socialforvaltning - Politi Formål: At sikre de bedst mulige livsvilkår for børn og unge uden kriminalitet, misbrug og mistrivsel. Afdække årsagerne til at børn og
Læs mereUnge vores fælles fremtid BUPL s ungeudspil 2018
Unge vores fælles fremtid BUPL s ungeudspil 2018 »Da vi begyndte som rollemodeller for fire år siden, diskuterede vi, om vi skulle forsøge at hjælpe de drenge, der allerede var havnet i kriminalitet. Men
Læs mereSammenhængende Børne- og ungepolitik
Sammenhængende Børne- og ungepolitik 2013 Vejen Kommunes overordnede vision At være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Vejen kommunes
Læs mereArbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet
Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,
Læs mereSeksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012
Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen
Læs mereDet kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune
Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 22.12.2015 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår
Læs mereBørn og unge i Frederikssund Kommune. Målsætninger
Børn og unge i Frederikssund Kommune Målsætninger 2014-2017 BAGGRUND I august 2013 vedtog Frederikssund Kommune en ny Børne- og ungepolitik: http://www.frederikssund.dk/generelle-kommuneoplysninger/om-kommunen/politikker/boerne-
Læs mereNotat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017
Notat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017 Baggrund Kommunalbestyrelsen besluttede med vedtagelsen af budget 2017: Forligsparterne ønsker at følge udviklingen omkring
Læs mereUngeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017
Ungeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017 En SSP rapport om Frederikssunds unges trivsel, sociale kapital, brug af rusmidler samt kriminalitet og risikoadfærd. Indholdsfortegnelse Forord & metode... 3 Tema
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereForslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016
Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4
Læs mereMÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE - mellem skoler, institutioner og klubber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Indhold Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber 3 Børn
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 17.00 17.45 Gruppearbejde klassevis. 17.45 18.25 Opsamling i plenum. 18.25 19.00 5. kl. forældremøde.
Læs mereForældrefiduser Ny survey fra 2014
Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereStyrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017
Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner BUPL s fritidsudspil 2017 STYRK BØRN OG UNGES LIV SKAB BEDRE FRITIDSINSTITUTIONER Fritidsinstitutioner i Danmark et broget billede. Skolefritidsordninger
Læs mereSTRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk
STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats
Læs mereBeskrivelse af opgaver
Bevillingsramme 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring både de forebyggende
Læs mereIDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE
IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 1 2 3 4 FORSLAG TIL HANDLINGER DER UNDERSTØTTER PRINCIPPERNE Udarbejd folder til forældre, der beskriver de gensidige
Læs mereSSP Aabenraa Kommune
Kriminalpræventiv handleplan for Aabenraa kommune 2019-2020 Den Kriminalpræventiv handleplan for Aabenraa kommune 2019-2020 skal konkret vejlede og bibringe alle samarbejdspartnere en forståelse for den
Læs mereOversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast)
Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Denne oversigt er tænkt som en form for katalog, hvor man som fagperson kan få inspiration til, hvordan man i forskellige
Læs mereMålsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år
Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år NOTAT Hvad er sundhed? I Frederikssund Kommune arbejdes der ud fra det positive og brede sundhedsbegreb, hvor sundhed dels handler om forebyggelse af sygdom
Læs mereBliv frivillig mentor
Bliv frivillig mentor Støttet af Me ntor wanted Social og Sundhed 1 Introdu At gøre en forskel i et ungt menneskes liv, vil også gøre en forskel i mit liv. Introduktionshilsen Introduktionshilsen Tak fordi
Læs mereBilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber I København ser vi børn og unges trivsel,
Læs mereHandleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune
Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune Lovgivning: Forpligtigelsen til at etablerer kriminalpræventivt samarbejde mellem Skole, Sociale myndigheder og Politi,
Læs mereSSP HELSINGØR KOMMUNE SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI
HELSINGØR KOMMUNE SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI HVAD ER? #FOKUS I Varetagelse af Helsingør Kommunes generelle forebyggelsesstrategi. Særlig indsats til unge som udviser risikoadfærd eller bekymringstegn
Læs mereForebyggelse af radikalisering og ekstremisme.
Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan
Læs mereVold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden
Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke
Læs mereVærdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision
Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal
Læs mereSSP/Opsøgende Team. Side 1
SSP/Opsøgende Team Side 1 Indholdsfortegnelse SSP/Opsøgende Team Baggrund for SSP/Opsøgende Teams arbejde Hvad gør vi og hvad kan du bruge os til? Trivselshåndbogen Social pejling Forældremøder...10 Rådgivning
Læs mereI forordet til Nyborg kommunes Børne og ungepolitik skriver borgmester Kenneth Muhs at
Indledning Nyborg Kommune har i henhold til lov om Social Service 19 stk. 3 udarbejdet en sammenhængende politik for kriminalitetsforebyggelse. Planen skal betragtes som et tillæg til Nyborg Kommunes Sammen
Læs mereVi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter.
Antimobbestrategi Gældende fra: 1. august 2017. Revideres senest 1. august 2020. FORMÅL Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter. Den skal sikre, at vi
Læs mereIndledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5
1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereKvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard
Læs mereUdmøntning af den sammenhængende børnepolitiks mål, værdier og strategier i Gladsaxe Kommune
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Den 5. december 2008 Udmøntning af den sammenhængende børnepolitiks mål, værdier og strategier i Gladsaxe Kommune Målet med den sammenhængende børnepolitik
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Politisk målsætning vedr. tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig
Læs mereSammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet
Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.
Læs mereSSP I MIDDELFART KOMMUNE
SSP I MIDDELFART KOMMUNE ORIENTERING TIL MEDARBEJDERE 2011 Forord Denne folder giver medarbejdere i Middelfart Kommune en generel orientering om SSP-arbejdet i kommunen. Denne folder skal suppleres med
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereIndholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2
Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke eller konkret viden.. s. 3 Baggrundsteamet... s. 4 Handleguide... s. 5 bekymring mistanke - viden Pjecen er udgivet af Skive Kommune Torvegade
Læs mereSTRATEGI FOR FOREBYGGELSE
STRATEGI FOR FOREBYGGELSE BØRNE- OG UNGDOMS KRIMINALITET HØRING 2014-2018 2 Indledning Vejle Kommune ønsker med denne kriminalitetsforebyggende strategi at styrke indsatsen for at forebygge kriminalitet
Læs mereBørne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles Ansvar - Fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Læs mereIndledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5
1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side
Læs mereHandlingsplan for forebyggelse af ungdomskriminalitet
Handlingsplan for forebyggelse af ungdomskriminalitet Indhold Baggrund for handlingsplanen... 3 Lovgrundlag... 5 Mål og visioner... 5 Beskyttelsesfaktorer og risikofaktorer... 6 Beskyttende faktorer...
Læs mereBallerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge
Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge 02 Mange undersøgelser viser sammenhæng i brug af forskellige rusmidler.
Læs mereForslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,
Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop
Læs mere