sen af 1920, men palldelighedsl0bene fortsatte dog endnu i mange ar til stor glsede for mange motorsportsfolk, der yndede denne lobsform.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "1919-20. sen af 1920, men palldelighedsl0bene fortsatte dog endnu i mange ar til stor glsede for mange motorsportsfolk, der yndede denne lobsform."

Robert Mørk
7 år siden
Visninger:

1 sen af 1920, men palldelighedsl0bene fortsatte dog endnu i mange ar til stor glsede for mange motorsportsfolk, der yndede denne lobsform Motorsporten havde ogsa I 1920 modstandere blandt befolkningen og i sxrdeleshed ogsa over, at der blev k0rt pa offentlige veje. Denne omstjendighed medferte, at der i motorsportens eget blad»motorcyklen«blev fremsat tanker, om tiden ikke var inde til at oprette en permanent motorbane, hvor der kunne kores med savel motorcykler som automobiler. Tanken fandt straks god grobund og blev bl. a. anbefalet af C. Bohnstedt-Petersen, Walther Schmidt, dir. Lilleso og gross. Carl Holtzer, der pa den tid var fremtrsedende navne inden for motorsporten. Tanken om en permanent motorbane i Danmark onskede motorsportens folk realiseret hurtigst muligt, for ikke at en privatmand eller konsortium skulle udnytte den forst og herved tage den 0konomiske profit, som man regnede med, et sadant baneanlxg kunne give. Motorsportens folk 0nskede ogsa, at det skulle Yxxe Danmarks Motor Union, der skulle sta bag tanken om en sadan bane, ligesom det skulle vsre unionen, der stod som ans0ger af bevillingen hos myndighederne til oprettelse af banen. For at folge disse tanker op blev der pa det kommende D.M.U.-reprassentantskabsmode i Esbjerg nedsat et udvalg bestlende af Hersleb Christensen, murermester Levring, ing. Schmitto, gross. Knud Danielsen og gross. Carl Holtzer. Udvalget konstituerede sig med ing. Schmitto som formand. Reprjesentantskabsm0det palagde udvalget, at det til nasste mode skulle fremsstte udarbejdede planer omhandlende banens beliggenhed, storrelse o. 1., samt et overslag over udgifterne til dens bygning, der ikke var det mindst vigtige, da man var klar over, at der skulle skaf- Dommcrkomilcen vcd Arhus Motor Kluhs viftehb Fra venstre installator Hoist Svenningsen, cyklehandler Carl Th. Pedcrsen, Mundus Petcrsen, Aagc Heidemann og installator Gottlieb, alle Arhus. 33

Denne omstjendighed medferte, at der i motorsportens eget blad»motorcyklen«blev fremsat tanker, om tiden ikke var inde til at oprette en permanent motorbane, hvor der kunne kores med savel

2 1920 Fm starten pa havneterrxnet i Arhus af Arhus Motor Klubs viftelob fes en ikke ringe kapital til veje for at fuldfore planerne. Allerede kort tid efter modet havde udvalget indledt forhandlinger med et konsortium, der var interesseret i planerne om oprettelse af en motorbane. Dette konsortium bestod af kendte navne inden for motorverdenen, og man havde allerede en grund pa handen 2 km fra Lyngby og regnede med anlsegsudgifter pa ca. 6 mill, kroner. Ved l0bene pa den patsenkte bane regnede man med at fa totalisatorbevilling, der skulle give det ekonomiske rygsted for den investerede kapital. Kort tid efter gennemdr0ftelsen af planerne rejste Hersleb Christensen, Ketner og Ove Bendixen til England for at unders0ge forholdene pa. Brooklandsbanen, sa man kunne nu se hen til den tid, hvor den forste motorbane i Danmark skulle abnes, selv om der endnu forestod store opgaver, der skulle loses. Den storste af opgaverne i forbindelse med 34 den planlagte motorbane var den okonomiske, og da det trak i langdrag med at fa dette problem lost, meddelte pludselig en kreds af aktive motorkorere, at de havde startet en klub under navnet»motorsport«med ing. Beir som formand og med d'hrr. Teilmann Ibsen, Bohnstedt-Petersen og Neumann som bestyrelsesmedlemmer. Klubben havde i alt 44 medlemmer, der var utilfredse med den ml.de, livorpa de gamle klubber arrangerede motor- Formanden for motorkluhhen»uotorsport«, ing. Beir, der startede Danmarks f0rste motorbane i BagsViSrd.

Dette konsortium bestod af kendte navne inden for motorverdenen, og man havde allerede en grund pa handen 2 km fra Lyngby og regnede med anlsegsudgifter pa ca. 6 mill, kroner.

3 1920 Den f0rst planlagte motorbane i Bagsvierd, der viste sig 0kononiisk uoverkommelig at an- U-gge. lobene pa landevejene - urmagerl0b - kaldte de dem, samt at det sa ud til at have lange udsigter med en motorbane til hastighedslob, hvorfor den nystartede klub straks havde anskaffet sig et jordareal i nxrheden af Bagsvcerd station, hvor de ved egen arbejdskraft i al hemmelighed havde anlagt en 900 m jordbane, der 14 dage efter, at klubben havde givet sig til kende over for offentligheden, skulle have abningslob. Da man pa. davasrende tidspunkt var i oktober maned, ville der jo ikke kunne blive tale om mange lob samme ar, men klubben havde lovning pa en totalisatorbevilhng til foraret 1921, sa det var kun lyse udsigter for den forste jordbane i Danmark. Abningslobet pa Danmarks forste jordbane ved Bagsvxrd fandt sted sondag den 30. okt og formede sig nasrmest som et klublob. Nogle af deltagerne ved Arhus Motor Klubs viftelob 19''.'. b'. a. Carlo Pedersen, vxrkf0rer Thomsen, snedkermester Henry Nielsen, Aage Mundus, varkjorer Orla 'e c"! og Niels Vistesen. 35

jordareal i nxrheden af Bagsvcerd station, hvor de ved egen arbejdskraft i al hemmelighed havde anlagt en 900 m jordbane, der 14 dage efter, at klubben havde givet sig til kende over for

4 1920 Dayimarks forste permanente motorbane. idet den ny klub»motorsport«mente, det var for sent pa aret at starte sa dyrt et leb, hvorimod man havde store planer for den kommende ssson. L0bene, der altsa ikke havde officiel karakter og Ikke havde vxret opreklameret pa nogen made, samlede alligevel flere tusinde tilskuere pa en blxsende og kold efterarsdag, sa ogsa publikumsbes0get lovede godt for fremtiden. Blandt de ferste aktive jordbanekorere i Danmark skal n;evnes navne som Helle Broe, der korte Indian, og Sv. Friis Hansen, Harley. Det skal heller ikke glemmes, at midt under det f0rste jordbanelob i Bagsvxrd kom der kongeligt besog til de raske motorsportsmxnd, der havde prxsteret at anlajgge en motorbane pa ca. een mined, idet Hans Majestset Kong Christian X kom pa uanmeldt bes0g og underholdt sig i ca. en halv time med de forskellige motorkorere. Vinteren stod nu for d0ren, og motorlobenes antal aftog betydeligt, selv om Hs. MajestiCt Kong Chr. d. X var pa et meget tidligt tidspunkt motoriseret. Den kongelige vognpark bestod af Adlervogne. 36

lovede godt for fremtiden. Blandt de ferste aktive jordbanekorere i Danmark skal n;evnes navne som Helle Broe, der korte Indian, og Sv. Friis Hansen, Harley.

5 der blev kert en rsekke orienterings- og palidelighedsl0b pa vejene. Det skal lige bemsrkes, at det samlede antal indregistrerede motorcykler i Danmark udgjorde 1. Jan i alt , medens antallet af automobiler var Rent organisationsmxsslgt var vinterhalvaret 1920 ikke nogen rolig tid, idet 38 ledende motorsportsmsnd udsendte nedenstaende oprab til samtlige motorsportsmjend I Danmark: Nu er tiden inde, hvor vi ma sige stop; saledes som forholdene har udviklet sig inden for Danmarks Motor Union, har den til fulde bevist sin uduelighed samt sin store evne til at skabe ufred. Hvorfor skal motorsporten i Danmark lide under disse stridigheder? Vi 0nsker ikke snak og lange erkl^ringer fra ledelsens side, men handling til gavn for sporten, vi har ikke brug for folk, som kun hunger pa taburetterne i kraft af muldvarpearbejde og indsamlede fuldmagter fra reprjesentanterne, som ikke ved, hvad de har givet deres fuldmagt til. Vi kan ikke bekrsfte den nu siddende ledelse af Danmarks Motor Union som en fuldgyldig reprsesentation for de aktive motorsportsmsend, og vi anmoder vore kammerater i Kobenhavn og provinsen om at opfordre deres klub til indkaldelse af et nyt reprxsentantskabsmede og til at vaslge reprxsentanter, som selv moder og stemmer overensstemmende med, hvad der er til gavn og fremgang for motorsporten i Danmark. Grunden til ovenstaende oprab, der som sagt havde 38 underskrivere, for hovedpartens vedkommende medlemmer af Dansk Motor Klub, skyldtes en m^ngde konpetencestridigheder mellem D.M.U.'s kasserer, 0rholm, sekret^ren, Ove Bendixen, og davxrende prassident, murermester Senius Olsen. Pa et ekstraordin^rt reprsesentantskabsmode, der afholdtes kort tid efter oprabets udsendelse, fik man imidlertid luften renset, ved at en del navne blev udskiftet i bestyrelsen, sa alle betingelser igen var til stede for en rolig og kraftig udvikling i unionen til gavn for dansk motorcykelsport. Det davxrende forretningsudvalg i unionen udsendte da ogsa kort tid efter paladsrevolutionen meddelelse om, at man havde dannet et sportsrad i samarbejde med K.D.A.K. til at varetage overholdelsen af et nyt udarbejdet sportsreglement, der omfattede savel landevejslob som banel0b Selv om der havde vxret visse betxnkeligheder med hensyn til afholdelse af flere lob pa Fano strand, efter at det forste hastighedslob her i landet havde fundet sted 1919, blev disse lob alligevel fulgt op i de kommende ar med stor succes, og Fano-lobene var da ogsa arets forste store motorsportsbegivenhed i Dette ars Fano-leb havde et internationalt pr eg i et omfang, som ikke tidligere havde vxret kendt, idet antallet af udenlandske deltagere fra hele verden var meget stort, i skrdeleshed hvad angik automobilklasserne. I motorcykelklasserne var det derimod hjemlige navne, der dominerede, sa disse klas- Leth Jensen, Arhus, Harley-Davidson, var i tyvernc en kendt motorsporlsmand over hele landet. 37

Rent organisationsmxsslgt var vinterhalvaret 1920 ikke nogen rolig tid, idet 38 ledende motorsportsmsnd udsendte nedenstaende oprab til samtlige motorsportsmjend I Danmark: Nu er tiden inde, hvor vi

Relaterede dokumenter

1920-21. der blev kert en rsekke orienterings- og palidelighedsl0b

1920-21. der blev kert en rsekke orienterings- og palidelighedsl0b 1920-21 der blev kert en rsekke orienterings- og palidelighedsl0b pa vejene. Det skal lige bemsrkes, at det samlede antal indregistrerede motorcykler i Danmark udgjorde 1. Jan. 1921 i alt 12.182, medens