sfsvfw;,,-ifts'i^j Reinhardt i baggrunden til hejre for H. Skov.

Transkript

1 1937 Aret 1937 var det store stridens ar savel inden for selve Danmarks Motor Union som i forholdet til den jydske motorunion. Ved arets begyndelse var en ny overenskomst mellem Danmarks Motor Union og Kongelig Dansk Automobil Klub en kendsgerning. Dette blev afgjort hilst med glasde i alle klubber tilsluttet DMU, og man habede hermed at glide ind i en periode, hvor man gennem et virkeligt samarbejde mellem landets anerkendte motororganisationer kunne opna en betydelig fremgang og tilgang af medlemmer fra den store kreds af motorkorende, der endnu stod udenfor, og som netop herigennem modvirkede bade egne og de organiserede motorfolks interesser, idet man var klar over, at de motorkorendes krav til myndighederne forst ville fa den rette vjegt, nar det store flertal stod bagved. Den megen uro omkring motororganisationerne i det forudgaende ar og i sasrdeleshed ved arsskiftet havde virket i h0j grad lisemmende, og DMU havde market virkningerne heraf, bl. a. havde de nu afsluttede forhandlinger med KDAK vjeret noget forsinket af uroen, der forst skulle djempes, for afklarede forhold igen blev etableret. Forhandlingerne mellem DMU og KDAK havde hele tiden vxret fort pa det venskabelige og mest forstaende grundlag, og nar det endelige resultat havde ladet vente pa sig sa lxnge, var det netop, fordi man fra begge sider ville v«re sikker pa, at det var ^rlig vilje til et fremtidigt fortsat samarbejde og ikke resultatet af en pludselig opstaet stemning, der senere ville vise sig at vjere en ssebeboble, et fasnomen som man desvserre havde vjeret ude for tidligere i andre forhold. Overenskomsten omhandlede forhandlinger med myndighederne og lignende samt fjelleshenvendelser i sadanne sager. KDAK's turistafdeling og juridiske afdeling ydede efter overenskomsten gratis rad og vejledning i stor udstrsekning til DMU's medlemmer, men den st0rste vinden ved overenskomsten var dog bestemmelserne om den fslles motorsportskontrol. Tidligt pa aret 1937 blev der ogsa gjort for- S0g pa igen at sla bro mellem Jydsk Motor Union, de jydske motorkorere og DMU bl. a. ved afholdelse af nogle moder, hvor der blev fremsat flere uantagelige tilbud fra Jydsk Motor Union til Danmarks Motor Union om genoptagelse af samarbejde og medlemsskab, men DMU's ledelse holdt stejlt pa, at en genoptagelse af Jydsk Motor Union kun kunne ske pa n0jagtig samme vilkar, som de ovrige landsdelsunioner var medlemmer pa, det var sasrlig Jydsk Motor Unions direkte medlemmer, der voldte vanskeligheder i forbindelse med forhandlingerne, da Jydsk Motor Union ogsa 0nskede, at disse skulle tages i betragtning, nar unionens stemmetal i forbindelse med DMU's reprsesentantskabsmoder skulle opg0res. En svag spire til genoptagelse af forbindelsen mellem Jylland og DMU i forlret 1937 var motorklubben Randers Motor Sports indmeldelse i unionen. I denne forbindelse ma det ikke glemmes, at Jydsk Motor Union efter bruddet med Danmarks Motor Union selv havde oprettet et sportsudvalg, fremstillet et sportsreglement og indstiftet en licensordning omfattende de jydske motorkorere. Dette jydske sportsudvalg varetog alle opgaver i forbindelsle med de jydske motorsportsarrangementer, herunder godkendelse af baner, udsendelse af delegeret samt udstedelse af l0bstilladelser, noget der altsammen var medvirkende til at gore en tilnasrmelse til Danmarks Motor Union vanskelig, ydermere da Jydsk Motor Unions primsre arbejde var af almen karakter for de motork0rende, hvorimod Danmarks Motor Union havde motorsporten som hovedopgave. Efter alt dette stod imidlertid fast, at ingen jydsk motorkorer med licens udstedt af Jydsk Motor Union kunne deltage i lob godkendt af Danmarks Motor Union i en af de 0vrige landsdelsunioner, ligesom korere med licens udstedt af DMU havde faet forbud mod at deltage i jydske l0b godkendt af Jydsk Motor Unions sportsudvalg. 129

2 sfsvfw;,,-ifts'i^j '. I'ra vcnstrc: H. Skov, Aagc Vi'agncr, heggc nicesidevognsmaskincr, og Morian pa solomaskine. AJSimport0ren Reinhardt i baggrunden til hejre for H. Skov. Det sp^ndte forhold mellem Jydsk Motor Union og Danmarks Motor Union i 1937 gav sig udslag pa forskellig made bl. a. ved meget skriveri i de to organisationers medlemsblade, sa.ledes skrev Motorbladets leder under overskriften Sd snakker de risve... i September i anledning af afholdelse af det jydske grandprix, der blev kort som dag- og nat-trial: Hvori enhver, der star som medlem af klubber under... eller DMU kan deltage. Saledes indledes propositionerne til det nu meget omtalte hedelob i Jylland. Naturligvis ved indbyderne meget godt, at det er DMU-licensindehavere forbudt at starte i lob, der ikke er godkendt af DMU. Formanden for den jydske union har selv engang vjeret pr^esident for DMU og er vistnok ikke sa svagt begavet, at han ikke har forstaet ideen med verdensorganisationen FIM og de til denne knyttede landsorganisationer. Hvad ville FIM sige, dersom det lille Danmark pludselig proklamerede: Vore medlemmer ma inderlig gerne starte i udlandet, men vi behover virkelig ikke at vxre medlem af federationen. Sikkert ville man anse os modne til da.rekisten. Heldigvis har DMU's aktive korere den rette forstaelse af deres organisation og betakker sig for at lytte til de lokkende toner fra Jylland, og at deres aktive jydske brodre stadig har svxrt ved at opdage, hvor deres virkelige interesser ligger, er bade beklageligt og uforstaeligt. Herefter fulgte en salydende kommentar til de allerede omtalte moder, der var afholdt i Jylland, bl. a. Arhus, med henblik pa genoptagelse af Jydsk Motor Union i Danmarks Motor Union. Ved det i sin tid i Arhus afholdte mode tonede den ledende mand i Jylland rent flag og erkl^rede, at sportsmotorklubberne kunne ryge og rejse, men dette blev hurtigt glemt, da man hejste flaget mod kobenhavneriet. Denne gamle fortserskede floskel, som desveerre er fedt flxsk i Jylland, men som er lige sa forloren som usand. Flertallet bestemmer, hvad enten det sidder i Jylland eller pa Fyn. 130

3 Jydsk Motors sidste nummer indeholder meget at fa forstand af. I lederen siges:»jmu blev startet som en kamporganisation mod - kan man godt sige - kebenhavneriet inden for motorsporten.«tiden har vist - fortssetter Motorbladets leder - at man til dato opfatter opgaven saledes, men sandheden er, at landsdelsunionerne blev oprettet netop for at give de enkelte landsdele st0rre samlet indflydelse og mere lokalt arbejdsfelt. Maske var det en fejl, man begik, men viljen var dengang som nu serlig fra kammeraterne 0st for Lillebselt. DMU star til enhver tid aben for de jydske motorsportsfolk, men nar JMU som sadan ikke vil yxre med, ma, vejen til DMU ga udenom, og forhabentlig vil de jydske sportsfolk v ere for kloge til l;enge at lade sig lokke af falske toner. Formanden for JMU skriver, at man ingen pligt har til at indhente DMU's tilladelse til at tilkendegive, at man intet har imod, at DMU's licensindehavere deltager i et bb under Jydsk Motor Union. Hvorledes vil juristerne fortolke sagen, om man tilkendegav, at man intet havde imod, at folk uden korekort deltog i en klubtur. Lov er lov, og lov skal holdes af dem, der selv har vseret med til at vedtage den. Hvorledes ser juristerne pa den, der forleder til det modsatte - slutter Motorbladets leder. Man ma ikke glemme, at Jydsk Motor Unions formand, Lassen-Landorph, var overretssagforer, hvilket jo giver i ssrdeleshed lederens slutning en bidende virkning. Det jydske grand-prix i 1937 var imidlertid ikke den storste anstodssten i forholdet mellem Jydsk Motor Union og Danmarks Motor Union dette ar, men derimod et senere motorsportsarrangement i Jylland, det sakaldte Katholmlob, der var det hidtil storste motorsportsstxvne, der havde vasret afholdt i Jylland. Ikke alene i forholdet mellem de to unioner var dette lob en kilde til ufred, men ogsa inden for Danmarks Motor Unions egne rsekker. Det forste, der skete i Danmarks Motor Union efter Katholmlobet i Jylland, var, at bestyrelsen udsendte en meddelelse om, at bestyrelsesmedlem i den kobenhavnske motorklub. Sports Motor Klubben, vognmand Axel Nielsen, var blevet ekskluderet af Danmarks Motor Union, for det forste, fordi han havde medvirket ved anmeldelsen af DMU-korere til Katholmlebet, og for det andet for sin stadig tiltagende illoyale opforsel i al almindelighed over for Danmarks Motor Union og dens ledelse. Denne meddelelse fra Danmarks Motor Unions bestyrelse fik skred i lavinen, man var nemlig i DMU klar over, at flere personer havde gjort sig skyldig i samme illoyale optr^den overfor DMU og i groft brud pa FIM's reglement, men savnede endnu afgorende beviser. Imidlertid n^egtede Sports Motor Klubbens bestyrelse at efterkomme DMU's ordre om at ekskludere Axel Nielsen, hvad der naturligvis matte fore til, at savel Sports Motor Klubben som dens bestyrerlsesmedlemmer foruden Axel Nielsen, Willy Svane, Oluf Hansen, Bech- Helgesen og Poul Christensen suspenderedes indtil forstkommende reprxsentantskabsmode i Danmarks Motor Union. Sports Motor Klubbens formand meddelte umiddelbart efter det afholdte bestyrelsesmode, der omfattede den for klubben prek^ere stilling, at han som protest mod den ovrige bestyrelses beslutning og afgorelse nedlagde sit mandat og udmeldte sig af klubben. Donningerne havde dermed ikke lagt sig, DMU udsendte ogsa meddelelse om, at folgende korere var suspenderet for deres deltagelse i ikke anerkendt motorl0b (Katholmlobet): Aage Wagner i 2 ar. C. G. Rasmussen, Leif Jaeger, Ferd. Hansen og Henning Ballisager i hver eet ar regnet fra 12. September, eller lasngere safremt de ikke omgaende indsendte deres licens til Danmarks Motor Union. Suspensionen af savel Sports Motor Klubben, dens bestyrelse, som de nxvnte kerere, var sket i hh. til FIM's international reglement, meddelte unionen, og ville medfore: For motorklubbens vedkommende, at den 131

4 Aage Wagner, Kobenhavn, klar til at deltage i et af de mange jordbanelob, hvor ban opnaedi; fine resultater, sd at sige bver gang ban startede. ikke, sa l^nge suspensionen varede, kunne arrangere eller deltage i arrangementer af nogen art, derimod ville de af klubbens medlemmer, der havde licens, ikke blive berort, saljenge disse lob, da bestyrelsen ikke havde S0gt nogen generalforsamlings godkendelse for sin ulovlige optrxden. Endvidere, at klubben, safremt den ikke forinden havde skilt sig af med den nuvasrende bestyrelse, som sadan ville blive foreslaet ekskluderet af Danmarks Motor Union og for bestyrelsens vedkommende, at man ved det kommende reprsesentantskabsm0de fra DMU's side i hh. til FIM's reglement ville foresla dem ekskluderet for stedse, og at de med 0Jeblikkelig varsel var udelukket fra at deltage i eller medvirke ved noget motorsportsarrangement under sa.vel DMU som KDAK, det vsere sig som korer, officials eller pa hvad anden made tsnkes kunne. De suspenderede korere kunne ligeledes heller ikke deltage under nogen form ved motorsportsarrangementer under DMU og KDAK, indtil suspensionen udlob. Som man ser, meget alvorlige felger af, at nogle fa personer havde fundet det foreneligt med deres stilling som medlemmer af Danmarks Motor Union ikke alene at modarbejde unionen, men ogsa at forlede andre til at overtrsede savel nationale som internationale sportsreglementer, som det netop var deres forste pligt at kreeve overholdt. Forholdene for sporten som sadan i 1937 under Danmarks Motor Union var heller ikke de bedste, idet der stadig var store vanskeligheder at kjempe med. Langes0banen pa Fyn, der havde faet det rigtige tag i publikum, var den bane, der klarede sig bedst, og her bley afviklet 4 lob i aret 1937, alle pa samme smukke made, som var kendt fra forudgaende ar, ydermere havde arrang0rerne den glsede, at der havde v^ret en ikke ringe okonomisk gevinst ved arets slutning, sa man med sindsro kunne se den kommende ssson i mode. Adskillige sjjellandske k0rere deltog i 1937 pa Langesobanen, men uden at kunne overvinde»de indf0dte«. Et beklageligt uheld overgik den sj^llandske k0rer Jorgen Pedersen under et af disse besog i Langeso, hvor han var sa uheldig at brxkke et ben under et styrt. Den fuldstjendige opl0sning af Sports Motor Klubben, der hidtil havde vseret den st0rste arrang0r af banel0b pa Sj^lland, satte ogsa sit prxg pa sporten i nedadgaende retning. Amager travbanes eneste l0b i 1937 blev pa en vis made optakten til de senere alvorlige begivenheder inden for Sports Motor Klubben, idet dens ledelse ved forhandlinger med de hjemlige ekspertk0rere inden Elektrollobet viste for ringe forstaelse, saledes at dette vigtige lob blev kort uden deltagelse af Sv. Aage Engstrom og Balzer Hansen, hvilket indvirkede pa publikumstallet i betydelig grad, isasr da der umiddelbart inden lobet blev startet en modsigende avispolemik mellem parterne. Da lobet var k0rt, og et stort underskud var konstateret, foregav arrangorerne Sports Motor Klubben, at den havde tilsagn om okonomisk tilskud fra»elektrol«, de danske korere havde nemlig ingen penge faet for deres deltagelse i lobet, hvorimod de udenlandske var betalt. Da de danske korere stadig blev holdt for 132

5 !* > Udsigt over Ganlese-banen med et fremstormende ker felt. nar af Sports Motor Klubben, kom der fra korerne trusler om sagsanlseg, men der skete intet, og Sports Motor Klubbens bestyrelses hele optrxden afskar»elektrol«-firmaet fra at vise den imodekommenhed, som man ellers nok kunne have regnet med. Senere pa aret gjorde Sports Motor Klubbens bestyrelse sig igen umulig, idet den afskar mulighederne for afvikling af de danske jordbanemesterskaber pa, Amager travbane, som klubben havde lejet, og som den ikke ville frigive, skont den matte vxre klar over ikke at kunne gennemfore flere leb efter skandalen i forbindelse med Elektroll0bet. Elektrolpokalen blev igen i 1937 vundet af Torsten SJ0berg, Sverige. De danske jordbanemesterskaber 1937 blev nu i stedet afviklet pa jordbanen i Frederikssund, og mestre blev 500 cc special Balzer Hansen, 350 cc special Svend Aage S0rensen, sidevognsklassen David Axelsen og standardklassen indtil 500 cc Ch. Christiansen. Frederikssund-banen var iovrigt forfulgt af uheld straks fra banelobsssesonens start i 1937, idet man matte aflyse pa grund af regnvejr, hvorefter et par gode aftenlob senere pa foraret rettede noget op, idet de begge var godt bes0gt. Et hurtigt arrangeret l0b midt pa sommeren med deltagelse af den europxiske mester Schneeweiss blev ogsa succes. Som det vil ses, var 1937 ikke nogen stor sxson, hvad angik banelob i Danmark. Forarets planlagte trials blev alle afviklet under stor deltagelse, og om efteraret afvikledes Sports Motor Klubben EoUands, Motor Campings, Nordre Birks Motor Klubs, S0- borg og Omegns Motor Klubs, Glostrup og Omegns Motor Klubs og Frederiksborg Amts Motorklubs trials. Det vil her va:re uretfa:rdigt at fremhseve et af disse lob frem for de andre, da alle var udmxrket arrangeret, men det sidste var afgorende for de forskellige udsatte pokalers tilhersforhold samt det danske mesterskab. Prasmieuddelingen efter arets sidste trial fandt sted i hotel»strandborg«, Hundested, i overvaerelse af en talrig forsamling. Trialmester for 1937 blev Herman Larsen, Odense, i soloklassen, og hans klubkammerat Knud E. Mogensen, Odense, i sidevognsklassen. De til arets trials udsatte pokaler tilfaldt folgende k0rere: Nimbus-pokalerne til bedste sidevognskerer og hans sidevognsmand, Knud E. Mogensen og Glaf Klixbol, Politikens maerke-pokal Herman Larsen, der k0rte BSA, og BT's klubpokal erobredes af Fyns Motor Sport, der takket v^re Herman Larsens og Knud Mogensens indsats havde et godt forspring i points 133

6 Danmarks dirt-trackhelt Balzer Hansen bar igen vundct forstepladsen og fact blomster. frem for de ovrige klubber, der deltog i kampen om pokalen. Skent betingelserne for at opna nogen virkelig training i vore hjemlige motorbb var meget darlige, havde flere danske k0rere lejlighed til at deltage i lob i udlandet. Ferst og fremmest Svend Aage S0rensen, der atter i 1937 deltog i de store Internationale TT-leb pa Isle of Man, hvor han i juniorklassen blev nr. 5, medens han i letva;gtsklassen, hvor han deltog forste gang, matte udga med maskinskade. Det var tredie gang, Sv. Aage Sorensen deltog i disse store lob, hvoraf han de to gange hjemfarte de smukke TT-replica trof^er. Herman Larsen og Knud E. Mogensen, begge Odense, tog en tur til Tyskland midt pa sommeren, hvor de deltog i terrisnkb i Teterow ved Mecklenborg uden dog at hjemfore nogen placering. Nordiske mesterskaber blev i 1937 afholdt sa langt Yxk som i Trondhjem, men desvjerre havde begge de danske repr^sentanter, Svend Aage Engstrom og David Axelsen, uheld, og resultatet blev, at B0rje Haag, Sverige, blev nordisk mester, og Sverige vandt nationsmatchen ved et hold bestaende af Berje Haag, Sten Edlund og Berggren. Ved Sveriges grand prix i Saxtorp var uheldet igen ude efter de danske farver. Freemann Steensen og N. V. Jensen havarerede begge under trseningen, og Hans Lauritsen matte opgive efter at have kert fa omgange af lobet. hvorimod Svend Aage Sorensen gennemforte. Agner Hansen fuglte godt med til at begynde med, indtil ca. halvdelen af lobet var kort, men sa fik han maskinskade og ma,tte udga.. For alle de danske deltagende koreres vedkommende var det i sxrdeleshed manglen pa nyt og moderne materiel, der gjorde udslaget til det darlige resultat. Ogsa inden for andre grene af motorsporten var Danmark reprjesenteret I udlandet i I det svenske orienterings- og palidelighedslob»novemberkasan«deltog Josef Koch og Poul Cadovius. Koch gennemf0rte i ekspertklassen som nr. 3, medens Cadovius udgik. Ved et mindre bakkelob i Ystad deltog fire unge danske k0rere, Orla Rasmussen, Eigil W. Hansen, Gunnar Hansen og Aage Andersen, der klarede sig udm^rket og tog flere prsemier med hjem over sundet. De n^vnte eksempler af dansk deltagelse i udlandet ved motorl0b i 1937 er kun nogle af de vigtigste, da savel Balzer Hansen, Svend Aage Engstr0m og Svend Aage S0rensen m. fl. deltog i jordbanel0b og dirt-track bade i Sverige og andre europxiske lande, ligesom der havde vceret indbydelser til at deltage i store tyske, international lob, som der beklageligvis matte sendes afbud til grundet manglende materiel. Endelig deltog de to unge trialk0rere Lion Hansen og Borge Bagger i et internationalt stjerne-ralley, der gik til Paris. 134