Henne strand-tema. Vegetation og natur ved Henne Strand. Tekst og fotos af professor Bent Aaby, tegninger af Jørn Bjerre.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Henne strand-tema. Vegetation og natur ved Henne Strand. Tekst og fotos af professor Bent Aaby, tegninger af Jørn Bjerre."

Transkript

1 Henne strand-tema Vegetation og natur ved Henne Strand Tekst og fotos af professor Bent Aaby, tegninger af Jørn Bjerre. Henne Strand er omgivet af natur på alle sider en natur der også prægede de jyske kystlandskaber i ældre tid med store klitpartier og udstrakte hedearealer. Vi ved godt at naturen er storslået herude, men somme tider kan naturoplevelsen blive større, når man kender lidt til planterne, jordbundsforholdene, kulturhistorien og de andre forhold, som har indflydelse på det kystlandskab, vi har lige uden for døren. I det følgende vil jeg nævne nogle af de spændende egenskaber, der kendetegner vegetationen og naturen fra havet i vest til heden i øst. Vesterhavet Havet er salt og næringsrigt med mange mikroskopiske alger, der giver vandet en grøn farve. Saltholdigheden er 32-33, d.v.s. at 1 kg havvand indeholder 32-33g salte. Almindelig køkkensalt, natriumklorid, udgør omkring 2/3 af saltenes vægt, mens magniumklorid, natriumsulfat, calciumklorid og andre salte udgør resten. Af de salte, der forekommer i meget små koncentrationer, har næringsstofferne kalium, fosfor og kvælstof størst biologisk betydning. Kalium findes mest som klorid og nitrat er den vigtigste kvælstofkilde for de mikroskopiske plaktonalger. Fosfat forekommer i koncentrationer mellem 0 og 30 milliontedele gram fosfor pr. liter havvand og nitrat mellem 0 og 150 milliontedele gram kvælstof pr. liter havvand. Næringsstofferne er afgørende for havets frugtbarhed og Vesterhavet er globalt set meget næringsrigt og har en stor biomasseproduktion. Koncentrationen af mikroskopiske alger er stor og særligt om sommeren fremmes deres vækst i de øverste vandlag af sollyset. Kun en stadig tilførsel af dybdevand sikrer, at næringsstofferne ikke bruges helt op på denne årstid. I de dybere vandlag gendannes næringssaltene ved forrådnelse af dødt plankton og andre organiske stoffer. Vandets s u r h e d s g r a d målt som ph er omkring 8,1-8,3; d.v.s., at havvand har en svag basisk reaktion. 5

2 Strøm og bølgebevægelse giver en betydelig materialetransport i sydlig retning i form af sand og grus. Henne Strand har en såkaldt pålejringskyst, hvor der netto afsættes mere sediment, end der fjernes. Kysten vokser mod vest med 1-2m om året (Nielsen og Nielsen 1990). En stor del af det tilførte sand og grus stammer fra Holmsland og kysten nord herfor, som til stadighed eroderes og derfor bevæger sig mod øst. Forstranden Ved Henne er forstranden eller blot stranden m bred og noget af det mest upåvirkede natur, vi har i Danmark. Her er det naturens kræfter, der bestemmer, og samtidig er det vores bedste legeplads med mulighed for fri udfoldelse på store områder. Kun få lande byder på så gode betingelser for rekreativ aktivitet, og loven sikrer alle fri adgang til stranden. Forstranden er en svagt hældende flade præget af sand, grus og småsten. Den spredte og sparsomme vegetation er knyttet til små klitdannelser, der mest ligger tæt på den store klitrække bagved. De fleste af disse små klitter eksisterer kun i sommerhalvåret og vaskes bort, når efterårsstormene sætter ind. Klitdannelsen starter så at sige i havet, som transporterer og sorterer de mineralske partikler. Sten og grus aflejres mest i bølgeslagszonen, mens vinden transporterer sandet hen over stranden. Ved god vind løftes de letteste sandpartikler (mindre end 1/8 mm i diameter) op i luften, hvor de kan holde sig svævende i længere tid, inden de lander flere hundrede meter inde over land. De tungere sandskorn hopper eller triller hen over stranden. Vi har alle set stranden blive levende i blæsevejr. Sandet stryger i hvide guirlander, som løber i vindens retning, svingende fra side til side. Efterhånden kan der dannes et tæppe af fygende sand om fødderne, men det er kun få sandskorn, der kommer op i hovedhøjde. Sandtransporten er ved moderat vind fast knyttet til de allernederste luftlag. Vi ved også, at sandet aflejres i et fint mønster af parallelle vindribber, som ligger vinkelret på vindretningen som et vaskebrætmønster. Det er små sandrygge med en afstand på 6-12 cm, der er lidt stejlere i læsiden end i vindsiden. Vindens virkning på forstrandens sand ses tydeligt: Vinden er stærkest omkring dunken, hvor det fine sand blæser væk, mens det grove sand bliver liggende tilbage. Bemærk også sandribberne, hvor ribberyggene består af groft sand, mens lavningerne har mere finkornet materiale. 6

3 Bølgelængden øges med vindstyrken og forsvinder helt ved storm. Sandribberne dannes ved, at sandet hopper fra ribbe til ribbe, således at den gennemsnitlige hoplængde er lig med afstanden mellem sandribberne (Kuhlman 1969). Det sandskorn, der rammer overfladen, kan enten selv springe videre eller sparke et nyt korn op i luften eller skubbe sig ned i overfladen. Ved god vind vil sandskorn mellem 1/8 og 1/3 mm ret nemt hoppe, mens større korn triller ved luftens hjælp eller skubbes af andre korn. Ved kuling kan korn mindre end 1/3 mm bæres af vinden over længere afstande. Selv store korn på 1 mm kan hoppe under kuling, og når det stormer har grus samme egenskab. Men den almindeligste transportmåde for større sand- og gruspartikler er at trille, når vinden blæser med kulingstyrke eller storm. De almindeligste klitformer på stranden er tungeklit og tueklit. Tungeklit dannes, hvor der ligger større massive genstande på stranden, som fiskekasser, bøjer m.v., som vinden ikke kan blæse igennem. Omkring genstanden dannes der lufthvirvler, som hindrer sandaflejring, men lidt bag genstanden og også foran dannes en aflang og jævnt tilspidsende tungeklit. Tueklitten dannes omkring større plantetuer. Her kan vinden suse mellem planternes blade og stængler, og derfor dannes der ikke lufthvirvler, så sandet ligger helt op til tuerne. Tunge- og tueklitter kan som kompasnåle skifte retning alt efter, hvor der er læ. Endelig ser vi på stranden små skjoldformede klitter, der sjældent bliver mere end cm høje. De er ikke stedfaste som de 2 tidligere nævnte klittyper, men bevæger sig i vindens retning og opfanges typisk i de tueklitter, der er dannet foran de høje kystklitter. Kun på de højeste dele af forstranden vokser der planter. Her er sandet tørt, men fugtighed findes lige under overfladen. Strandbreddens vækstbetingelser er ekstreme, og kun nogle få specialister evner at vokse her. Det gælder bl.a. strandsennep, strandarve og strand-kvik. Hvilke egenskaber skal disse arter have for at klare stærk sollys, varme, erosion og ustabil sandbund, oversvømmelse m.m.? Mindst 3 ting skal der til: 1) frø og frugter må kunne tåle saltvand og kunne spredes med vind og vand, 2) Planterne må kunne vokse på saltholdig mineralbund, og det er også nødvendigt, 3) at planterne hurtigt kan sætte frø eller overleve ved vegetativ formering. Sagen er jo, at planterne let vaskes fri og transporteres væk, når stormen raser. Livet er farligt i første linie! Planter med de nævnte egenskaber kaldes pionerarter. Strandsenneps strategi er hurtig frøsætning. Planten er sommer-énårig, så frøet spirer om foråret, og allerede ud på sommeren sætter den frugt, som er 2-leddet, og som kan flyde i havvand. Strandarven kender de fleste som en lav, saftiggrøn og tykbladet plante, der danner store og tætte bevoksninger. Den har en anden

4 Hvid klit domineret af hjelme. På forstranden ses skjoldformede klitdannelser. overlevelsesstrategi, idet den nede i sandet har et stort system af vandrette og grenede jordstængler. De er fulde af knopper, der sidder på korte sidegrene. Hvis havet gnaver sig ind i en bevoksning af strandarve og river planten i stykker, så løsgøres knopperne let og kan derefter føres bort med havstrømme og danne nye planter. Foruden den vegetative formering har strandarve også en effektiv kønnet formering, idet de mange frø kan flyde, hvis de føres bort med havvand. Den hvide klit Den hvide klit er særlig flot udviklet ved Henne Strand, hvor de højeste klitter når mere end 25 m over havniveau. Klitvegetationen har fået navn efter det hvide sand, der ses overalt mellem planterne. Klitten rejser sig stejlt fra forstranden og har en meget urolig topografi med store sandbakker, vekslende med dybe lavninger (gryder) og vindbrud. Klitlandskabet er som et sandhav i oprør, der pludseligt er stivnet. Sådan er det tilsyneladende, når man et øjeblik betragter det hvide klitlandskab. Men det opfattes anderledes, når man anlægger et længere tidsperspektiv. Jeg er kommet jævnligt i de hvide klitter nord for Henne siden I dag er de gryder, og de stier, min familie benyttede i de første år, er for længst forsvundet, og nye gryder og nye stier bruges i dag. Gamle bunkers er begravet i sand, og markante sandbakker er dannet, hvor der tidligere var tæt bevoksning af marehalm og hjælme. Den hvide klit er som et oprørt hav, men filmen er ikke gået i stå. I stedet spilles filmen med meget langsom hastighed. Hjælme og marehalm er de to græsarter, der helt dominerer vegetationen i den hvide klit. Mange besøgende lægger slet ikke mærke til, at det er to forskellige arter, og kalder det hele for marehalm. Der er tydelige forskelle mellem arterne både i udseende og voksemåde. Hjælmen har grønne indrullede blade og en tæt duskformet blomsterstand, mens marehalm har blågrå brede blade og et kantet aks i toppen. Er man først opmærksom på bladenes farveforskel, lægger man også mærke til, at hjælmen er den mest almindelige, og at den vokser på de klitflader, der er mest stabile. Marehalm er derimod mest almindelig, hvor der er stor sandpålejring, og hvor der for nylig er afsat store sandflader, der er ved at gro til. Begge græsarter har et enormt vidtforgrenet system af jordstængler, hvorfra der udgår lange, tynde rødder, der binder sandskornene tæt til roden. Jordstænglerne kan 8

5 blive 4-6 m lange, og rødderne kan ligeledes blive flere meter lange. Det er tilpasning til den ustabile klit, hvor der på få øjeblikke kan aflejres tykke sandlag. Kun hjælme plantes, når statsskovdistriktet laver sanddæmpning. Det skyldes, at hjælmens skud danner tætte bladtotter, der ikke som marehalm visner bort om vinteren. Hjælmen kan derfor samle sand om sig i vinterhalvåret, hvor det ofte blæser stærkest, og hvor der derfor er mest behov for sanddæmpning. Dernæst er hjælmen ikke så kræsen med hensyn til voksested, idet den også klarer sig i grønsværklitten, den grå klit og også ses sparsomt i vindbrud ude i klitheden. Marehalmen er derimod bundet til den næringsrige og kalkholdige del af klitten, som mest er til stede i den hvide klit. Den omtalte kalk stammer fra muslinge- og snegleskaller, der er slået i stykker, og som små skalkorn er blæst op i klitten sammen med de lyse sandskorn af kvarts. I de yderste klitrækker finder vi også g r æ s a r t e n strand-kvik, og længere inde i klitten b e g y n d e r rød svingel at gøre sig gældende. Stedmoderblomst Det er dog ikke kun græsarter, der vokser i den hvide klit. Der er også bemærkelsesværdige urter som stedmoderblomst og ager-svinemælk. Det er arter, som vi også kender som markukrudt. Når de gror i klitterne, hænger det sammen med, at den hvide klit er næringsrig som den dyrkede mark, fordi næringsrigt salt og små vandpartikler til stadighed føres med vinden fra havet og ind i klitten. Det er dog ikke markukrudtet, vi finder i klitten, men særlige klitracer af de pågældende arter, som er tilpasset de ekstreme vækstvilkår her. Klittens stedmoderblomst er flerårig i modsætning til ukrudtsracen, der er etårig, og så tåler klitformen sandtildækning. Ager-svinemælken i klitten har knopdannende, vandrette sideskud. Knopperne kan udvikle sig til nye planter, og ofte ser man mængder af bladrosetter spredt i det hvide sand omkring et ældre individ. Det er også en tilpasning til det urolige voksested, som ikke kendes hos ukrudtsformen. Enkelte steder har jeg fundet strand-mandstro i den hvide klit. Dens store og brede blade er stive og stikker. Strand-mandstro viser tydelige tegn på tilpasning til tørke. De spæde kimplanter danner meget 9

6 hurtigt en dybtgående pælerod, der sikrer planten mod udtørring. Bladenes over- og underside har tykke hudceller og et voksovertræk, der nedsætter plantens vandfordampning, og giver planten en blågrå farve. Endelig er spalteåbningerne nedsænkede i bladets overhud. Det er også med til at planten fordamper så lidt vand som muligt. Grønsværklit Denne vegetationstype er lidt vanskelig at få styr på, fordi den ikke danner et sammenhængende bælte bag den hvide klit. Er vi oppe på klitryggen, finder vi ikke grønsværklit, for her går den hvide klit gradvist over i grå klit. I stedet skal vi ned i de fladbundede lavninger, hvor fugtigheden er større og sandet ikke så udvasket, for grønsværklitten findes kun, hvor jorden endnu er lidt næringsrig, og hvor jordens ph ligger omkring 7. Her er vegetationen ret tæt og har en grøn farve, og her er kystzonens højeste diversitet af plantearter (Mikkelsen 1964). Vegetationen er spændende, fordi der vokser en del plantearter, der har deres hovedudbredelse på de asiatiske stepper, ligesom man også finder flere sjældne arter i grønsværklitten. At der vokser steppeplanter her, skyldes tørken, den ret næringsrige bund og lyset, som der er nok af i klitten og på de træløse stepper. Af steppeplanter kan nævnes almindelig pimpinelle, blodrød storkenæb, mark-bynke, klitkambunke og busken havtorn. Klitkambunke og blodrød storkenæb er samtidig sjældne ved Henne, mens sidstnævnte træffes mere almindeligt ved Vejers. Rød svingel er almindelig sammen med bidende stenurt, vellugtende gulaks, almindelig røllike, gul snerre, hunde-viol og liden klokke. Sandstar er vidt udbredt ligesom krybende pil danner store bevoksninger flere steder. Blandt de enårige urter skal nævnes sand-rottehale, tidlig dværgbunke, blød hejre og blød storkenæb. Mange af de nævnte a r t e r finder vi også i den g r å klit. H a v - torns pollen er fundet i de ældste lag, som blev dannet i slutningen af sidste istid. Så havtorn voksede på de åbne tundrasletter, da isen smeltede bort fra det østdanske område 10

7 for mere end år siden. Ved Henne ser vi, at havtorn har en stor vegetativ spredningsevne. Den danner mange meter lange vandrette udløbere med sideknopper, der hurtigt vokser frem til nye skud. Rødderne danner knolde, hvori der findes kvælstofbindende svampe, der binder frit kvælstof fra luften og omdanner det til kvælstofforbindelser, som havtornen kan omsætte. Ofte optages årligt mere end 100 kg kvælstof pr. ha. Havtornen er således i stand til selv at sørge for de nødvendige næringsstoffer. Derfor kan den vokse i næsten steril jord, som var til stede, da isen forsvandt fra Danmark. Klit-rosen ses også i grønsv æ r k l i t t e n, men er ikke bundet til kalken og træffes også i den grå klit. Klit-rosen danner både lange underjordiske udløbere og rodskud. Klit-rosen står derfor ofte som spredte bevoksninger, som i virkeligheden er samme plante. Klit-rosen er en dansk art, mens rynket rose er indført fra Kamtjatka og det nordlige Japan, hvor den vokser på sandbund langs kysterne. Den tåler salt og er ikke kræsen med hensyn til jordens kalkindhold. Planten danner som bekendt tætte bevoksninger og breder sig hurtigt. Rynket rose giver så tæt skygge, at al lyskrævende urtevegetation forsvinder. Den er en såkaldt invasiv art, som er uønsket i den danske klitnatur. Den bekæmpes derfor flere steder i klitten af statsskovvæsenet. Endelig vil jeg nævne den sjældne plante, klit-natlys. Den bliver omkring 1 meter høj og har store gule blomster. Jeg har fundet den flere steder i grønsværklitten på skråninger, hvor der har været vindbrud, der vokser til. Klit-natlys hører til i denne tilgroningsfase, men forsvinder, når vegetationen bliver tæt og høj. I hvert fald er arten nu forsvundet fra de gamle voksesteder i klitten, som jeg kendte. Men så kan man glæde sig over den i sommerhusområdet, hvor der bygges sandvolde for af afgrænse parcellen! Sandet er hentet et sted, hvor frø af arten har ligget gemt, og pludselig kan man finde den prægtige og sjældne klit-natlys i helt nye omgivelser. Se f.eks. volden på hjørnet af Gøgevej og Drosselvej! Den grå klit Med stigende afstand fra havet aftager tilførslen af havsalte, og sand- Grå klit. I forgrunden lyse flader med rensdyrlav. De nordvendte klitsider (til venstre i billedet) domineres af revling, mens de sydvendte og tørre klitsider præges af hjelme. I baggrunden en lys flade med tagrør i tilgroet klitsø. Hvide klitter i baggrunden. 11

8 transporten er også meget begrænset. Derfor er udvaskningen af næringssaltene i de øverste sandlag taget til. Kalken er også forsvundet, som det afspejler sig i jordens surhedsgrad, der nu er faldet. Rensdyrlav, gråmos og græsserne sandskæg og fåre-svingel er nu almindelige, og alle har de en grålig fremtoning. Det har givet navn til vegetationstypen. Ved Henne begynder den grå klit m fra havet og først på de stabile klitrygge, hvor overgangen fra hvid klit sker gradvist. Helt så grå er vegetationen nu ikke, når man ser godt efter. Sand-star giver en grøn farve og gule blomster af smalbladet høgeurt, almindelig kongepen og håret høgeurt lyser op sammen med de blå blomster af hunde-viol, blåmunke og liden klokke. Endelig er der smalbladet timians rødlige blomster at glæde sig over. En varm tør dag knaser det, når man går hen over laverne i den grå klit. De mange rensdyrlaver er stive og knuses under fødderne. Talrige års tilvækst ødelægges ved hvert skridt, for laverne vokser langsomt på den næringsfattige bund. På fugtige dage er lavtæppet blødt, og planterne går ikke i stykker, når man træder på dem. Gå derfor kun en tur uden for stierne i den grå klit, når jorden er fugtig efter regn! Mens grønsværklitten har østlige steppearter, så har den grå klit adskillige arter, der har hovedudbredelse i Nordvest- og Midteuropas lavlandsområder. Sand-star har ligefrem Danmark som centrum for sin udbredelse. Den grå klit er artsfattig, men det gælder kun, hvis vi tænker på blomsterplanterne. Derimod er lavfloraen relativ artsrig med ofte mere end 10 arter. Den grå klit betegnes derfor ofte som en lavhede (lichenhede). Laverne er et dobbeltvæsen af både sæksporesvampe og mikroskopiske grønalger. Algecellerne ligger inde laven og har fotosyntese og opbygger derfor organisk stof, som svampen udnytter. Laverne kan tåle lang tids tørke. Stofskiftet nedsættes til et minimum, men hverken svamp eller alge dør, med mindre tørken er langvarig. I vort klima er der ikke grund til at frygte lange tørkeperioder, for selv i en tør varmeperiode vil der falde dug om natten. 12

9 Klitheden Dværgbuske præger hedevegetationen, og ved Henne er det først og fremmest revling og hedelyng, der gør sig gældende. Revling findes spredt i den grå klit og bliver mere almindelig længere inde i landet. I den såkaldte ydre klithede vokser revling sammen med krybende pil, og her findes også mange af de arter, vi træffer i den grå klit, bl.a. Lyngbos Hede med tør klithedevegetation præget af hedelyng og hjelme. klit-kællingetand, smalbladet timian, bidende stenurt og smalbladet høgeurt. Humusdækket er tyndt, og jorden er knapt så sur og næringsfattig som klitheden længere mod øst. Vigtigst af alt er, at hedelyng ikke vokser i den ydre klithede, som har en bredde på omkring 100 m eller lidt mere. Hedelyng optræder først i en afstand af m fra havet. Jorden er nu så udvasket, at hedelyng kan trives. Den mere sure jord med ph ned til omkring 4,3 bevirker, at den biologiske nedbrydning af dødt plantemateriale er så langsom, at der udvikles et tykkere humuslag. Vi er nu i den såkaldte indre klithede, som bl.a. dækker hele Lyngbos Hede. Revling er også almindelig i den indre klithede og har dermed en større økologisk amplitude end hedelyng. Det kan også vises vegetationshistorisk: Det var revling, der var den dominerende dværgbusk på de åbne sletter i slutningen af sidste istid og i de første århundreder efter, at varmetiden satte ind for år siden, og før skoven bredte sig. Dengang var de store smeltevandssletter, som opbygger Vestjylland, endnu ikke udvaskede for næringsstoffer. Hedelyngen var nok tilstede i slutningen af istiden, men den spillede en underordnet rolle. Først efter år med skovvegetation fik hedelyng en chance i Vestjylland, da skovarealer blev ryddet i bondestenalderen og senere. Nu var jorden blevet udpint og sur. Derfor blev det nu hedelyng og ikke revling, der kom til at spille den store rolle. Går man over Lyngbos Hede ses det hurtigt, at hedelyngen nok danner tætte bevoksninger, men først og fremmest bemærker man den store variation i plantesammensætningen: Vindbrud veksler med vegetation som i den grå klit. Mosebølle danner tætte bevoksninger og hist og her er der 13

10 14

11 store brede lavninger med tætte flader af blåtop og hirse-star og lyserøde bevoksninger af klokkelyng. Heden består tilsyneladende af mange forskellige plantesamfund, som danner et kompliceret mønster. Det ser tilfældigt ud, men lidt system kan man godt finde. En vigtig faktor ved planternes zonering er fugtighedsforholdene. De laveste og fugtigste arealer er dækket af hedemose (fattigkær), hvor vi kan finde blåtop, smalbladet kæruld, almindelig star, næb-star og hirsestar. Den kødædende rundbladet soldug og klokkeensian hører også til her. Højere oppe Soldug vokser klokkelyng, mose-bølle, katteskæg og tuekogleaks. På de tørre hedearealer er der forskel mellem de nordvendte klitskråninger, der får mest skygge, og derfor er fugtigst og koldest, og så de tørre og varme sydvendte skråninger. Mod nord findes ofte revling, og nogle steder vokser der også blåbær og mose-bølle, mens tyttebær, hedelyng, sand-star, smalbladet timian særligt er knyttet til sydsiden. Engelsk visse ses enkelte steder, og af sjældne arter kan man være heldig at finde lyng-silke. Tilgroet klitsø i den grå klitzone med tæt bevoksning af tagrør. Vindbrud og klitsøer Ved Henne har vi nogle af vestkystens flotteste eksempler på store vindbrud og sødannelser i klitlavningerne. Klitternes uregelmæssige former skyldes som omtalt overvejende, at der dannes vindbrud (Aagaard et al. 2007). Vinden borer sig ind i et klitparti, og i mange tilfælde rives vegetationen i stykker, så rødder og jordstængler hænger løst ned fra vindbruddets stejle sider. De store vindbrud har et U-formet tværsnit og en længderetning, som den fremherskende vind altså vest-øst. U-formen forstærker vindstyrken, og der dannes en vindtunnel, som til stadighed bliver bredere og dybere. Sandet blæses op mod øst og aflejres i en stor klitdyne. Sådanne store og gamle afblæsningsdale ses bla. langs Svalevej og Uglevej. Vinden er kun i stand til at flytte tørt sand, men i en årrække, hvor klimaet er relativt tørt, og grundvandet derfor ligger lavt, kan afblæsningen ske til stor dybde. Bliver klimaet derefter igen mere fugtigt, så vil grundvandsspejlet stige, og bunden af afblæsningsfladen bliver til en lavvandet sø. Det er den måde hvorpå klitsøerne 15

12 nord for Henne er dannet. Da søerne er lavvandede vokser de hurtigt til. I 1970erne var der en pæn stor Liden ulvefod søflade i lavningen ud for Svalevej. I dag er søen næsten helt forvandlet til mose med grå-pil og øret pil. Enkelte steder finder man dog stadig mose-vintergrøn, liden ulvefod og strand-tusindgylden. Hvis der ikke var mennesker Overskriften er hypotetisk, for mennesker har til alle tider levet i kystzonen og udnyttet den til jagt, dyrkning og græsning. Særlig græsning har haft stor betydning for landskabets udseende, for intensiv udnyttelse med stort fårehold betød, at al trævækst stort set var fraværende i kystzonen og på heden i ældre tid. Faktisk var selv de botaniske professorer i København overbevist om, at heden var en naturlig og træfri vegetationstype. Det mente de i hvert fald, da man i 1913 fredede Nørholm Hede ved Varde og derfor bestemte, at heden skulle henligge urørt som et karakteristisk stykke Vestjylland, der var ved at forsvinde. Nu ved vi, at heden er et kulturprodukt frembragt ved hedebøndernes virke og udnyttet i årtusinder. Heden er derfor i dag en vigtig del af vor natur, som vi er forpligtiget til at bevare. Det fremgår af en række direktiver og love. Problemet er blot, at heden ikke længere indgår som en integreret del af nutidens landbrugsdrift. Den bruges ikke af landmanden, men får blot lov at ligge. Så sker der det samme, som skete på Nørholm Hede: Træer begynder at indvandre og brede sig. De skygger den lyskrævende hedevegetation væk. Fortsætter denne udvikling, vil heden til sidst blive til skov. Det forhindrer vi i dag ved at fælde træerne og fremme lyngvæksten ved bl.a. afbrænding. Denne hedepleje udfører statsskovvæsenet, og nogle steder arrangerer Grundejerforeningen Henne Strand også trærydning. Hvis der ikke var mennesker, der påvirkede landskabet, ville vi på Lyngbos Hede have skov med eg, birk og el som de vigtigste træarter. Men hvor langt ville skoven række ud mod havet? Vi ved det ikke, men ud fra vækstøkologiske betragtninger og med kendskab til vegetationen på kyststrækninger Klokkeensian (foto Kevin Clausen) 16

13 andre steder på jorden uden større menneskelig påvirkning, vil det nok være rimeligt at antage, at skovbrynet ville ligge lige bag den hvide klit. Grønsværklitten og den grå klit er altså ikke naturligt træfrie vegetationstyper, men kræver pleje ligesom heden. I disse år støtter EU-kommissionen under LIFE ordningen et plejeprojekt, som skal sikre god økologisk status i klitheden og de andre naturtyper, der findes i kystzonen. Som en del af dette projekt genskabes den naturlige afvanding på Lyngbos Hede. LIFE er EU's støtteordning til initiativer på miljø- og naturområdet på europæisk plan. Fremtiden Klimaændringer er blevet et aktuelt emne de senere år. Kan vi allerede måle disse ændringer i Danmark og i Vestjylland? Og vil de påvirke vores kystnatur? Det er blot nogle af de spørgsmål, vi stiller os. Vort klima er dynamisk og varierer over tid. Klimaændringer er således i sig selv ikke alarmerende. Det foruroligende er den hastighed, hvormed den globale opvarmning sker, især fra midten af 1900-tallet. I Danmark har vi navnlig mærket temperaturstigninger de seneste 20 år. Særligt drivhusgasser skaber temperaturstigning (Anderberg et al. 2006). En væsentlig konsekvens af atmosfærens stigende indhold af drivhusgasser vil være, at antallet af ekstreme hændelser i form af storme, skybrud og hedebølge vil stige i fremtiden. Sådanne vejrekstremer menes at påvirke økosystemer samt flora og fauna relativt mere end jævnt forløbende ændringer i klimaet (Fenger et al. 1996). I Danmark kan vi forvente en temperaturstigning på 0,7 4,6 ºC frem til år Vi kan også forvente mere nedbør og havstigninger (DMI 17

14 2007). Der er allerede målt en tydelig temperaturstigning på næsten 1,5 ºC siden 1873 i Danmark og ved Esbjerg er middelvandstanden steget med over 1 mm pr. år. Der kan også registreres en stigning i årsnedbøren - særligt de seneste 50 år. De påviste og forventede klimaændringer vil antagelig medføre en øget kystdynamik. Den højere vandstand vil i sig selv forøge kysterosionen og sedimenttransporten. Der vil ikke være stor fare for oversvømmelser i Henne som følge af de havstigninger, der forventes i dette århundrede, men mønstret i sedimenttransporten kan hurtigt ændre sig, så Henne kan få en erosionskyst som på Holmsland og ikke som nu en pålejringskyst. Øget stormaktivitet vil antagelig medføre flere vindbrud og større sandtransport. Vi kan derfor forvente, at zonen med hvid klit bliver lidt bredere og at de øvrige zoner forskydes længere ind i landet. Sådanne ændringer vil næppe have stor betydning for klittens natur. Derimod kan det forventes, at stigende temperatur og en længere vækstsæson vil medføre indvandring af arter, som har deres udbredelsesområde længere mod syd og øst, mens arter som i dag har deres sydlige udbredelsesgrænse i vort område vil forsvinde og rykke grænsen længere mod nord. Måske vil den sjældne klit-limurt blive mere almindelig i Vestjylland, og måske vil tysk visse kunne vokse på Lyngbos Hede? Omvendt vil blåbær og dværgulvefod nok blive sjældnere eller forsvinde fra vort område. Den stigende nedbør kan medføre, at der aflejres mere kvælstof i vor natur. De næringsfattige naturtyper som grå klit og klithede er meget følsomme over for atmosfærisk tilførsel af kvælstofforbindelser, der virker som plantegødning (Agger et al. 2005). Tilførslen fra havet kan vi ikke påvirke, men den ikke ubetydelige del, der kommer fra landbruget, kan reguleres, og vil blive det, hvis kvælstofnedfaldet bliver så stort, at det påvirker de følsomme naturtyper negativt. Noget tyder på 18

15 at klithedens vegetation allerede er i forandring, for blåtop og bølget bunke er i dag langt mere udbredte i vore klitheder end tidligere. Det bliver spændende at følge kystens udvikling og vegetationens forandringer i de kommende år, og uden tvivl venter der os mange spændende naturoplevelser i fremtiden. Hold blot øjnene åbne! Bent Aaby, som har sommerhus ved Henne Strand, er botaniker med speciale i pollenanalyse og vegetationshistorie. Han har været leder af Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser og knyttet til Københavns Universitet som adj. professor. Tidligere vismand i Statens Naturråd og nyudnævnt medlem af miljøministerens udvalg vedrørende den kommende naturkanon. Jørn Bjerre er kommet i Henne Strand siden 30-erne og er til stadighed optaget af at skildre den vestjyske natur og vestjyske personligheder i maleri, akvarel og tegning, hvilket vi i grundejerforeningens medlemsblad har nydt godt af i 4 år. Trods bopæl i Århus og udstillinger i hele Jylland er han året rundt i fuld gang i sit atelier på Hjelmevej 51. Litteraturliste se Artiklen udkommer i en tysksproget udgave sidst i maj. Bilag Figur 1. Vegetationstypernes forskellige surhedsgrad (Böcher 1969). De nævnte målinger er af ældre dato. Nye målinger giver lavere ph værdier (se Damgaard et al. 2008). ph Hav 8,1 8,3 Hvid klit 7,1 7,5 Grønsværklit 6,3 7,3 Grå klit 5,0 6,4 Ydre klithede 5,3 6,3 Indre klithede 4,3 5,5 19

16 Figur 2. Gennemsnitligt havniveau på årsbasis ved Esbjerg vist som årsværdier (punkter) og som glidende middel og tendens (trend)(skov- og Naturstyrelsen 2007). Figur 3. Udviklingen i Danmarks årsmiddeltemperatur fra 1873 til Den blå linie er 9-års Gaussfiltrerede værdier, som nogenlunde kan sammenlignes med 30-års glidende gennemsnit (DMI 2008a). Figur 4. Danmarks årsnedbør i perioden Den blå kurve er 9-års Gaussfiltrerede værdier (DMI 2008b). 20

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år.

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem 9.000 år 400-00 Ædelgran, Rødgran

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Naturgrunde. Skærby strand Grundejerforening. Anbefalinger til udvikling og pleje af forskellige naturtyper

Naturgrunde. Skærby strand Grundejerforening. Anbefalinger til udvikling og pleje af forskellige naturtyper Naturgrunde Skærby strand Grundejerforening Anbefalinger til udvikling og pleje af forskellige naturtyper 1 Indhold Hvordan hjælper vi hinanden med at bevare den smukke og mangfoldige natur i vores sommerhusområde?

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L) Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene

Læs mere

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Generel info vedrørende stormskader

Generel info vedrørende stormskader Generel info vedrørende stormskader Hvad er definitionen på en storm ifølge DMI Stormende kuling Vindhastigheder på mellem 75-88 km/t og 20,8-24,4 m/s. Store grene brækkes af, og tagsten falder ned. Høje

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Fem grunde mere til at købe Kährs

Fem grunde mere til at købe Kährs Fem grunde mere til at købe Kährs Der er mange gode grunde til at vælge et gulv fra Kährs. Naturlig skønhed og teknisk overlegenhed, for eksempel. Her er et par stykker mere. 1 2 3 4 5 Længste erfaring

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13. AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

Kan jordbunden bruges?

Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bære vejen? En motorvej med fire spor vejer cirka 55 tons for hver meter. Hertil kommer trykket fra biler og lastbiler. Så regel nummer ét er: Jordbunden, som vi bygger

Læs mere

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år.

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Formandens beretning Grundejerforeningen Skovgårdsparken Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Sidste år havde vi generalforsamling den 20. april, hvor Christian

Læs mere

P L A N T E R & V E J S A L T V E J D I R E K T O R A T E T S K O V & L A N D S K A B ( F S L

P L A N T E R & V E J S A L T V E J D I R E K T O R A T E T S K O V & L A N D S K A B ( F S L PLANTER & VEJSALT VEJDIREKTORATET SKOV & LANDSKAB (FSL) Indhold Forord............................................... 3 Klimaet er drilsk........................................ 4 Misvækst og visne bladrande..............................

Læs mere

Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect.

Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect. Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect. Af Jens Madsen 1108. Jeg havde ikke overskud til at se min druehøst forsvinde i kun arbejde med frostskader, der var resultatet af vækstsæsonerne

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

D a n s k e n a t u r t y p e r i det europæiske NATURA 2000 netværk

D a n s k e n a t u r t y p e r i det europæiske NATURA 2000 netværk D a n s k e n a t u r t y p e r i det europæiske NATURA 2000 netværk D a n s k e n a t u r t y p e r i det europæiske NATURA 2000 netværk Miljø- og Energiministeriet / Skov- og Naturstyrelsen, 2000 1 Danske

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

areal og rumfang trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

areal og rumfang trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang, trin 2 ISBN: 978-87-92488-18-3 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter Side 1 Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 Tilbudet skal indeholde.: o Stillads o Udfræsning af fuger (og bortskaffelse)

Læs mere

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem.

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1 Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 2 Allergi - et voksende problem Allergi er en af de

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt

Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt Fredningsforslag i Norddjurs Kommune Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening Juni 2008 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere