Praktiknøgle årgang

Transkript

1 Praktiknøgle 2014/ årgang Læreruddannelsen Aalborg og Hjørring

2

3 Indholdsfortegnelse Forord og læsevejledning Praktik på 3. årgang... 1 Målet for 3. årgangs praktikperiode... 1 Praktikkens forløb og indhold... 1 De studerendes arbejde før, under og efter praktikken... 1 Praktikskolens bedømmelse af den studerendes praktik... 2 Professionsprojekt og praktikportfolio... 2 Temaramme og indhold... 3 Læreruddannelsens bedømmelse af den studerendes praktik... 3 Oversigtsskema: Praktikken på 3. årgang... 5 Praktik på 4. årgang... 6 Målet for 4. årgangs praktikperiode... 6 Praktikkens forløb og indhold... 6 De studerendes arbejde før, under og efter praktikken... 6 Praktikskolens bedømmelse af den studerendes praktik... 7 Temaramme og indhold... 7 Praktikforløbet og praktikportfolio... 8 Læreruddannelsens bedømmelse af den studerendes praktik... 8 Oversigtsskema: Praktikken på 4. årgang... 9 Praktik fra A Z Aflønning ift. praktik Bedømmelse af praktik Børneattest i forbindelse med praktik Klagemuligheder Mødepligt Praktikevaluering på praktikskolen Praktiklærerens fravær Praktikkens komponenter Praktikkens parter og deres opgaver Praktikkens placering Praktikportfolio Praktikskolens praktikafregning Progression i praktikken Tavshedspligt Trepartssamtalen Transport Undervisningsplanlægningen i praktikstudiet Undervisningsplan Vejledning og fælles forberedelse i praktik Regler og lovgivning Fra bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Progression Samspil mellem fællesfag og linjefag Samarbejdet mellem fag og praktik Deltagelses- og mødepligt Bedømmelse af praktik i -

4 Bekendtgørelse om forsikring efter arbejdsskadeforsikringsloven af uddannelsessøgende, der opholder sig på en arbejdsplads som led i uddannelsen ii -

5 Forord og læsevejledning Læreruddannelsen er en professionsrettet uddannelse, som har til formål at uddanne lærere til folkeskolen og tillige at give et grundlag for anden undervisning. Praktik er defineret som et undervisningsfag på linje med uddannelsens øvrige fag, men har samtidig en gennemgående og sammenbindende funktion i læreruddannelsen. Faget praktik skal give de studerende øvelse i at tilrettelægge, begrunde, gennemføre og evaluere undervisning og læreprocesser samt i at varetage almene læreropgaver. Den studerende skal have praktik i alle sine linjefag, og uddannelsen er tilrettelagt således, at linjefag, pædagogiske fag og praktik i fællesskab bidrager til at opbygge den faglige, didaktiske og praktiske kompetence, der kræves af en professionel lærer. Praktiknøglen er et redskab for såvel den studerende som for praktiklærere praktikskolen og læreruddannelsen. Derfor kan dele af oplysningerne i nøglen være særligt henvendt til den ene af parterne i praktikken. Praktiknøglen består først og fremmest af nogle hovedafsnit, der knytter sig til de enkelte praktikperioder. Disse hovedafsnit er formuleret, så de kan læses hver for sig og i sammenhæng. Hvis man alene læser ét af afsnittene, vil man få et overblik over den konkrete praktikperiode, der afvikles på den pågældende årgang. Hvis hovedafsnittene for læreruddannelsen læses i forlængelse af hinanden, vil man på den måde få et overblik over, hvordan praktikperioderne hænger sammen, hvordan de bygger oven på hinanden, og hvordan kravene øges igennem uddannelsesforløbet. Dernæst består praktiknøglen ud over et skema, der viser progressionen i CKF erne af et afsnit, der hedder Praktik fra A-Z. Det er et afsnit, som behandler en række generelle forhold i relation til praktikken. Det kan læses særskilt og bruges som et leksikon til opslag og forklaring; men også dette afsnit kan læses i sammenhæng, hvis man vil have overblik og forståelse. Endelig består praktiknøglen af et serviceafsnit: Regler og lovgivning. Dette afsnit består af en række centrale paragraffer fra love og bekendtgørelser, som danner baggrund for praktikkens organisering. Hvad angår øvrige informationer og bestemmelser i forbindelse med praktikken henvises der til: Mål og CKF for praktik i læreruddannelsen Studieordning for Læreruddannelsen Hjemmesiden for Læreruddannelsen: Praktiklederne i Aalborg Carsten Fonsmark (caf@ucn.dk) Flemming Ejdrup (fle@ucn.dk) Per Munch (pem@ucn.dk) Praktiklederne i Hjørring Hanne Beermann (hab@ucn.dk) Helle Højbo Schjoldager (hhs@ucn.dk) Praktiksekretær i Aalborg Camilla Øland (cto@ucn.dk) Praktiksekretær i Hjørring Ellen Jensen (elj@ucn.dk)

6

7 Praktik på 3. årgang Målet for 3. årgangs praktikperiode Med praktikfagets syv centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF-områder) som udgangspunkt er målet for praktikken på 3. årgang, at den studerende viser kendskab til og aktivt indgår i de for lærervirksomhed væsentlige samarbejdsopgaver, viser færdighed i reflekteret at udføre udvalgte opgaver i forbindelse med skole-hjem samarbejdet, demonstrerer teoretiske og praktiske forudsætninger for at lede og udvikle klassens sociale liv og læringsmiljø, aktivt indgår i teamsamarbejdet omkring års- og semesterplaner. på grundlag af portfolioarbejdet under praktikforløbet fastlægger mål for egen lærerfaglige udvikling Praktikkens forløb og indhold Praktikken på 3. årgang afvikles således, at de studerende i grupper eller individuelt placeres på en folkeskole, en fri grundskole, en efterskole eller i andre skoleformer. De studerende tilknyttes skoleklasser og et lærerteam og får undervisningsopgaver i relation til linjefag. Hensigten med praktikforløbet er, at de studerende selvstændigt forestår undervisningen. 3. årgangspraktikken består af én praktikperiode på praktikskolen, som afvikles over 6 uger med vejledning. Læs nærmere om timetal og vejledningsomfang i afsnittet Praktikkens komponenter i Praktiknøglens generelle del (Praktik fra A-Z) På 3. årgang indkaldes de studerende undervejs i praktikken til et midtvejsseminar forestået af stamholdenes pædagogiklærer eller didaktiklærer. Desuden indgår der i praktikforløbet følgende elementer på læreruddannelsen: Forud for praktikken Læreruddannere giver oplæg og introduktion til det forestående praktikarbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen på praktikskolen og med arbejdet omkring professionsprojektet. Praktikbearbejdning på læreruddannelsen Efter praktikperioden udmønter dette sig i et professionsprojekt med efterfølgende fremlæggelse. De studerendes arbejde før, under og efter praktikken I tiden frem mod praktikperioden er det de lærerstuderendes ansvar, at der i samarbejde med praktiklærerne og læreruddannelsens lærere foretages en planlægning af den egentlige praktikperiode. I den forbindelse er det nødvendigt, at den studerende: Sætter sig nogle personlige mål for praktikforløbet på baggrund af erfaringerne fra 2. årgangs praktik og de foreløbige mål og fokuspunkter for egen lærerfaglige udvikling - 1 -

8 Bevidstgør sig om sine stærke og svage sider Overvejer sine forventninger med hensyn til kontakten til eleverne sin formidlingsevne og samarbejdsevne Før møderne med praktiklærerne afklarer de studerende, hvilke spørgsmål der skal drøftes. Forberedelserne før vejledningstimerne resulterer i et skriftligt oplæg, der i et samarbejde med praktiklæreren udarbejdes til en dagsorden. Et vellykket praktikforløb er karakteriseret ved, at de studerende og praktiklæreren løbende diskuterer de gensidige forventninger; f.eks. praktiklærernes rolle, når den studerende står for undervisningen. Det er vigtigt, at der etableres en gensidig respekt og tryghed. Den studerendes planlægning af undervisningen frem mod praktikperioden skal udmønte sig i en skriftlig undervisningsplan med didaktiske begrundelser. Se evt. afsnittet Undervisningsplanlægningen i praktikstudiet. Under praktikken har de studerende et stort ansvar for undervisningen. Her gennemføres undervisningen på baggrund af de studerendes forberedelse og planlægning. De studerende følges af praktiklæreren, som også har vejledningstimer undervejs. For at fastholde og opsamle erfaringer, benytter den studerende praktikportfolioen (se nedenfor) igennem hele perioden Forældresamarbejdet er et vigtigt element på 3. årgang, og de studerende skal have erfaringer med denne dimension under praktikperioden. Dette kan ske på forskellig måde blandt andet ved, at de studerende deltager i forældremøder, skole-hjemsamtaler evt. uden for selve praktikperioden. Efter praktikperioden er det af stor betydning at drøfte og evaluere praktikforløbet med praktiklæreren. Centralt i evalueringen er: Kontakten til eleverne Planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen Formidlingsevnen Evnen til at begrunde sine valg Samarbejdsevnen Evnen til at modtage kritik Praktikskolens bedømmelse af den studerendes praktik De studerende bedømmes på baggrund af praktikkens CKF for årgangen (se bilag) og de formulerede mål for praktikperioden for 3. årgang. Praktikskolens bedømmelse formidles til de studerende inden praktikkens ophør. Læs nærmere om bedømmelsen i afsnittet i praktiknøglens generelle del (Praktik fra A-Z) og i læreruddannelsens studieordning for faget praktik. Professionsprojekt og praktikportfolio Arbejdet med professionsprojekter og praktikportfolioen skal styrke det tværgående samarbejde mellem linjefag, pædagogiske fag og praktik, så de studerende oplever progression, kontinuitet og sammenhæng i uddannelsen. Samarbejdet mellem studerende, læreruddannelsens lærere og praktiklærere skal fremme de studerendes mulighed for at sammentænke faglige og pædagogiske/didaktiske teorier og praktiske færdigheder i forhold til undervisning og således styrke uddannelsens professionsrettethed

9 Arbejdet med professionsprojekterne organiseres så de i indhold og form peger frem mod professionsbachelorprojektet på 4. årgang. Temaramme og indhold I løbet af uddannelsen arbejdes der med forskellige temarammer for praktik og professionsprojekter. På 3. årgang er temarammen: Samarbejde og læringsmiljø Indhold Praktikkens syv CKF-områder indgår i projektet, men på 3. årgang er der i særlig grad fokus på følgende faglige tyngdepunkter inden for praktikfagets centrale kundskabs- og færdighedsområder: Elevforudsætninger Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Organisering Professionsprojektet behandles primært i tilknytning til det pædagogiske fag med deltagelse af et af den studerendes linjefag. Fra studieårets start til praktikperioden Arbejdet med professionsprojektet foregår individuelt eller i grupper. Arbejdet foregår under de implicerede pædagogiske fags og linjefagslæreres vejledning. Samtidig perspektiveres fagenes undervisning i forhold til praktik og professionsprojektet. De studerende arbejder frem mod en indkredsning af et problemfelt. Forud for praktikforløbet udarbejdes en plan for indsamling af empiri i forhold til det valgte problemfelt. Efter nærmere aftale kan der laves fællesforelæsninger, storgruppeseminarer eller andre organisationsformer under arbejdet med professionsprojektet. Praktikforløbet og praktikportfolio I praktikperioden arbejder hver studerende med en praktikportfolio. Forløbet efter praktikken De studerende udarbejder professionsprojektet samt færdiggør praktikportfolioen. Krav til praktikportfolioen: En undervisningsplan begrundet i relation til praktikklassens årsplan Eksempler på materialer brugt i forbindelse med skole-hjem samarbejdet og/eller teamsamarbejdet, interviews med forældre, elever, lærere, skolepsykolog o.a. Materialer der kan udgøre empirisk grundlag for professionsprojektet. Formuleringer af egne mål og fokusområder for næste praktikperiode (maks. 1 side) Professionsprojekt på 5 sider med problemformulering i forhold til praktikkens mål og progressionen i uddannelsen, som formidles til holdet ved brug af relevante it-redskaber. Herunder evt. videooptagelse. Ved alle fremlæggelser og evalueringer af professionsprojektet deltager om muligt flere af de implicerede lærere. Praktiklærere kan deltage. Læreruddannelsens bedømmelse af den studerendes praktik Læreruddannelsens indstilling til bedømmelse af den studerendes praktik bygger på følgende: - 3 -

10 At mødepligten er overholdt At der er udarbejdet en praktikportfolio med et professionsprojekt efter de givne retningslinjer Deltagelse i evaluering af praktikken Læreren i det pædagogiske fag og linjefagslæreren foretager læreruddannelsens indstilling til bedømmelse af den studerendes praktik og indberetter til læreruddannelsens ledelse

11 Oversigtsskema: Praktikken på 3. årgang Aalborg (uge) Emne Hjørring (uge) De studerende kontakter praktikskolen og laver de første aftaler omkring praktiksamarbejdet Praktikbesøg på praktikskolen med aftaler om skema og undervisningsopgaver Opstart af praktikforberedelse Praktikoplæg om temarammen for praktik og professionsprojekt: Samarbejde og læringsmiljø Arbejde med praktikforberedelse i linjefag og pædagogiske fag Praktikbesøg på praktikskolen Praktikforberedelse med vejledning Udarbejdelse af undervisningsplan Afklaring af professionsprojektets problemfelt og empiriinddragelse 2-7/8 Praktikforløbet på praktikskolen (6 uger) Praktikindkald mandag i uge 47 (Hjørring) og uge 5 (Aalborg), hvor de studerende præsenterer deres foreløbige empirimateriale fra praktikskolen. 8-9 Bedømmelsesindstilling fra praktikskolen. Skrivekursus i Hjørring Oplæg og udarbejdelse af professionsprojekt Metode - Empiri - Form og struktur 10 Fremlæggelser af professionsprojekt Bedømmelsesindstilling fra læreruddannelsen Endelig bedømmelse af praktikken 6-5 -

12 Praktik på 4. årgang Målet for 4. årgangs praktikperiode Med praktikfagets syv centrale kundskabs- og færdighedsområder som udgangspunkt er målet for praktikken på 4. årgang, at den studerende selvstændigt og i et forpligtende samarbejde kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i forhold til centrale og lokale bestemmelser kan reflektere over og begrunde egen undervisning fagligt og pædagogisk kan arbejde analytisk og konstruktivt med lærerfaglige problemstillinger Praktikkens forløb og indhold Der arbejdes eksemplarisk med praktikkens 7 kundskabs- og færdighedsområder. Disse er: Lærerens opgave og ansvar Elevforudsætninger Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Evaluering af elevernes læring Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Beskrivelse, analyse og vurdering 4. årgangspraktikken består af én praktikperiode på 7 uger med vejledning. Praktikken finder sted på en folkeskole, en fri grundskole eller en efterskole. Da alle den studerendes linjefag skal være repræsenteret i løbet af de 4 studieår jf. 5, vil 4. årgangs praktikken primært indeholde undervisning i den studerendes 2. og/eller 3. linjefag. Hvis den studerende ikke på anden vis har indsamlet empiri til professionsbachelorprojektet, skal det sikres, at dette fag også er repræsenteret i praktikken. I forbindelse med praktikken kan der gennemføres trepartssamtaler. Praktik og praktikportfolioen behandles i det linjefag, der afsluttes på 4. årgang. De studerendes arbejde før, under og efter praktikken Arbejdet med praktik og praktikportfolioen foregår individuelt eller i grupper under de implicerede læreres vejledning. Arbejdet med praktik og praktikportfolioen skal give mulighed for, at de studerende individuelt eller i grupper kan arbejde undersøgende og udforskende med faglige, pædagogiske og didaktiske teorier samt faglig/pædagogisk forskning eller udviklingsarbejder i skolen med henblik på professionsbachelorprojektet. Så snart de studerendes placering på praktikskolen er afklaret, er det de studerendes ansvar at tage kontakt til skolen og aftale møde. I tiden frem mod praktikperioden er det deres ansvar, at der i samarbejde med praktiklærerne og læreruddannelsens lærere foretages en planlægning af praktikken. I den forbindelse er det nødvendigt, at de studerende sætter sig nogle personlige mål for praktikforløbet på baggrund af erfaringerne fra 3. årgangs praktikken og de foreløbige mål for egen lærerfaglige udvikling bevidstgør sig om sine stærke og svage sider overvejer, hvorledes praktikken kan bidrage til arbejdet med professionsbacheloropgaven - 6 -

13 evt. sammen med de andre studerende i praktikgruppen afklarer gensidige forventninger og fordeling af opgaver i praktikforløbet sammen med praktiklærerne får afklaret de gensidige krav og forventninger I forbindelse med praktikken arbejder de studerende i grupperne eller individuelt med deres formulerede planlægningsovervejelser, ideer, undersøgelser, arbejdsopgaver eller undervisningsforløb og indsamler herunder praksiserfaringer, der kan udbygge og nuancere de handlingsperspektiver, som den professionelle lærervirksomhed indeholder. Dette arbejde foregår i samarbejde med de linjefag de studerende har på 4. årgang. Før møderne med praktiklærerne afklarer de studerende, hvilke spørgsmål og emner der skal drøftes. De studerendes forberedelse før vejledningstimerne udmønter sig i en dagsorden. Et vellykket praktikforløb er karakteriseret ved, at de studerende og praktiklærerne løbende diskuterer de gensidige forventninger, f.eks. praktiklærerens rolle når de studerende forestår undervisningen. Det er af afgørende betydning, at samarbejdet er baseret på respekt og tryghed. De studerendes planlægning af undervisningen frem mod praktikperioden skal udmønte sig i en skriftlig undervisningsplan med didaktiske begrundelser. Se evt. afsnittet Undervisningsplanlægning i praktikstudiet. Under praktikken har den studerende ansvaret for undervisningen. For at opsamle og fastholde erfaringer bør de studerende benytte praktikportfolio gennem hele perioden. Efter praktikperioden er det af stor betydning at drøfte og evaluere praktikforløbet med praktiklærerne. Centralt heri er f.eks.: Kontakten til eleverne Planlægningen og tilrettelæggelsen af undervisningen Formidlingsevnen Evnen til at begrunde sine valg Samarbejdsevnen Evnen til at modtage vejledning og kritik Praktikskolens bedømmelse af den studerendes praktik De studerende bedømmes på baggrund af praktikkens CKF og de formulerede mål for årgangen. Praktikskolens bedømmelse formidles til de studerende inden praktikkens ophør. Læs nærmere om bedømmelsen i afsnittet i praktiknøglens generelle del (Praktik fra A-Z) og i læreruddannelsens studieordning for faget praktik. Temaramme og indhold På 4. årgang er temarammen: Professionel lærervirksomhed. Indhold Der arbejdes eksemplarisk med praktikkens 7 indholdsområder, idet det forventes, at den studerende i denne praktikperiode formår at identificere og arbejde med væsentlige faglige og pædagogisk-didaktiske temaer og problemstillinger om muligt i tilknytning til den studerendes valgte fokus i professionsbacheloropgaven

14 Praktikforløbet og praktikportfolio I praktikperioden arbejder hver studerende med en praktikportfolio. Forløbet efter praktikken De studerende færdiggør praktikportfolioen. Eksempler på dokumenter i praktikportfolioen, som de studerende udvælger i samarbejde med linjefagslæreren: En undervisningsplan begrundet i relation til praktikklassens årsplan, som formidles på linjeholdet med udgangspunkt i en forventning til professionel lærervirksomhed Refleksioner over lærervirksomhed og undervisningsforløb med eksemplarisk inddragelse af mål og CKF for praktikken Empiri indsamlet i forbindelse med praktikken Formidling/videndeling på linjeholdet Læreruddannelsens bedømmelse af den studerendes praktik Læreruddannelsens indstilling til bedømmelse af den studerendes praktik bygger på følgende: At mødepligten er overholdt At der er udarbejdet en praktikportfolio Deltagelse i evaluering af praktikken Linjefagslæreren foretager læreruddannelsens indstilling til bedømmelse af den studerendes praktik og indberetter til læreruddannelsens ledelse

15 Oversigtsskema: Praktikken på 4. årgang Aalborg (uge) Emne Hjørring (uge) De studerende kontakter praktikskolen og laver de første aftaler omkring praktiksamarbejdet Praktikbesøg på praktikskolen med aftaler om skema og undervisningsopgaver Opstart af praktikforberedelse Oplæg om praktik og temarammen: Professionel lærervirksomhed Arbejde med praktikforberedelse i linjefag Praktikbesøg på praktikskolen Praktikforberedelse med vejledning Udarbejdelse af undervisningsplan 42 Efterårsferie Praktikforløbet på praktikskolen (7 uger) Bedømmelsesindstilling fra praktikskolen Færdiggørelse og aflevering af praktikportfolio til linjefagslærer 51 Arbejde med professionsbachelorprojektet 1 3 Bedømmelsesindstilling fra læreruddannelsen Endelig bedømmelse af praktikken 6-9 -

16 Praktik fra A Z Aflønning ift. praktik Praktiklæreren og skolelederen aflønnes efter de satser, der er aktuelt udmeldt fra ministeriet. Praktiklærerens honorar pr. praktiktime dækker det forhold, at praktiktimerne ofte må planlægges sammen med den studerende på ubekvemme tidspunkter. Praktiklærerens honorar pr. vejledningstime dækker 45 minutters vejledning. De resterende 15 minutter pr. vejledningstime dækker praktiklærerens samarbejde med læreruddannelsen. Skolelederens honorar dækker eventuel introduktion, vejledning og evaluering af den studerende. Bedømmelse af praktik Den studerendes præstation i praktik skal bedømmes løbende for hvert studieår, jf. 52, bedømmes med bestået eller ikke-bestået. Til brug for bedømmelsen af den studerendes praktik skal der foretages en skriftlig indstilling fra praktikskolen og læreruddannelsen. Der er udarbejdet særligt skema til denne bedømmelse (se Praktikskolen formidler bedømmelse til den studerende inden praktikkens ophør - og sender skema til læreruddannelsen umiddelbart efter praktikkens ophør. Praktikskolens indstilling til bedømmelse af praktikken Praktikskolen vurderer, hvorvidt den studerende fagligt og pædagogisk er egnet til at undervise elever ( 53 stk. 2). Om principperne for denne indstilling gælder at den afgives under skolelederens ansvar at den gives på baggrund af en helhedsvurdering af den studerendes forhold til og kontakt med eleverne, formidlingsevne samt forhold i øvrigt, som har betydning for udøvelsen af lærervirksomhed og at den begrundes ud fra målene for den specifikke praktikperiode at den begrundes kort og skriftligt, hvis den er negativ Hvis bedømmelsen af den studerendes praktik er negativ, må det ikke komme som en overraskelse for den studerende. Hvis indstillingen er til ugunst for den studerende, skal denne også sendes i kopi til den studerende. Læreruddannelsens indstilling til bedømmelse af praktikken Den studerendes praktikarbejde skal efter hver af de fire praktikperioder bedømmes af en eller flere af læreruddannelsens undervisere, der i relevant omfang har deltaget i forberedelse og efterbehandling af den studerendes praktik ( 53 stk. 2). Om grundlaget for denne indstilling på årgang gælder, at: mødepligten er overholdt der foreligger en godkendt problemformulering der er udarbejdet en praktikportfolio med et professionsprojekt efter de givne retningslinjer deltagelse i evaluering af praktikken har fundet sted Om grundlaget for denne indstilling på 4. årgang gælder, at: mødepligten er overholdt

17 der er udarbejdet en præsentationsportfolio efter de givne retningslinjer den studerende deltager i evaluering af praktikken deltagelse i evaluering af praktikken har fundet sted Læreruddannelsens indstilling foretages efter afsluttet forløb med praktikportfolio på årgangen. Hvis indstillingen er til ugunst for den studerende skal denne sendes i kopi til den studerende. Den endelig bedømmelse af den studerendes praktikarbejde På baggrund af indstillingen fra såvel praktikskole og læreruddannelsens lærere vurderer læreruddannelsens uddannelseschef, om den studerende har opnået tilstrækkelig kompetence til at anvende praktikfagets centrale kundskabs- og færdighedsområder ( 53 stk. 2). En endelig og negativ bedømmelse har umiddelbart de studiemæssige konsekvenser: at den studerende for at fortsætte i studiet skal gå den pågældende praktikperiode om at den studerende højest kan få tilbudt at gå en given praktikperiode om én gang at den studerende efter 2. forsøg på en given praktikperiode ikke kan fortsætte lærerstudiet Børneattest i forbindelse med praktik Folketinget har vedtaget en lov, der fra juni 2005 omfatter alle, der arbejder med børn i offentlige institutioner/skoler, private skoler og fritidsorganisationer. Lovens krav er, at arbejdsgiveren er forpligtet på at indhente en såkaldt børneattest fra Det Centrale Kriminalregister, dvs. oplysning om nyansatte er straffet for seksuelle krænkelser af børn. Loven omfatter også studerende i praktik. Forhold, der gør den studerende uegnet/ikke værdig til ansættelse, vil medføre, at den studerende nægtes adgang til praktikstedet. Det er alene skolens ansvar og opgave at indhente attesten. Læreruddannelsen er således ikke part i forholdet. Proceduren vil være forskellig fra kommune til kommune, fra skole til skole. Men alle studerende vil blive anmodet om at udlevere cpr-nr. og godkende, at skolen fremskaffer attesten. Klagemuligheder Klage over afgørelser i forhold, der vedrører praktikkens bedømmelse eller praktikkens generelle tilrettelæggelse mv. indgives til læreruddannelsen. Klage over forhold under selve praktikforløbet indgives til skolens leder. Mødepligt Den lærerstuderende har mødepligt til alle praktikkens dele, hvad enten de foregår i praktikskoleeller læreruddannelsesregi. Ved sygdom, hjemmeboende barns første sygedag eller andet lovligt fravær underrettes skolelederen og praktiklæreren efter de retningslinjer, der gælder på praktikskolen. Ligeledes gives de øvrige studerende på praktikholdet besked, uanset hvordan arbejdsopgaverne er fordelt. Studerendes lovlige fravær fra praktiktimer skal på skolens foranledning erstattes på et passende tidspunkt inden for praktikperioden, for så vidt det er muligt. Det påhviler praktikskolens leder straks at meddele evt. ikke erstattet fravær og dettes omfang til læreruddannelsen. Efter lovligt fravær af længere varighed vil læreruddannelsen kunne iværksætte en reparationspraktik. Den studerende vil ikke i forbindelse hermed kunne gøre krav på en speciel tilrettelæggelse. Skulle den lærerstuderende have haft ikke-lovligt fravær, som det ikke har været muligt at erstatte i praktikperioden, vil det få konsekvenser for bedømmelsen af praktikken

18 Praktikevaluering på praktikskolen I forbindelse med afslutningen af praktikperioden er det vigtigt, at de studerende og praktiklæreren afholder et afsluttende vejledningsmøde, hvorunder praktiklæreren giver den studerende en afsluttende fremadrettet vejledning. I forbindelse med den afsluttende vejledningstime er det ydermere naturligt at den studerende også formulerer en evaluering af samarbejdet med praktiklæreren. I forbindelse med afslutningen af praktikperioden på skolen skal den studerende også deltage i evalueringen af praktikskolens håndtering af praktiksamarbejdet. I denne evaluering kan følgende punkter indgå: 1. Kontakten til praktikskolen 2. Modtagelsen på praktikskolen 3. Samarbejdet med praktiklæreren 4. Praktikvejledningen med praktiklærerne 5. Forslag til forbedringer af forhold på praktikskolen Praktiklærerens fravær Er praktiklæreren fraværende, træffer skolens leder aftaler med de studerende, om hvordan praktikken kan afvikles. Der er følgende muligheder ved praktiklærerens fravær: Praktiktimerne aflyses og søges erstattet på et andet tidspunkt Der indsættes en vikar, som er fungerende praktiklærer Praktiktimerne gennemføres af de studerende uden lærertilstedeværelse, men under skolelederens ansvar Praktikkens komponenter Praktiktimer: I praktikforløbet indgår praktiktimer, hvor de studerende deltager i eller forestår tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning på praktikskolen. Praktiktimer ved 4 studerende: 15 om ugen Praktiktimer ved 3 studerende: 13 om ugen Praktiktimer ved 2 studerende: 11 om ugen Praktiktimer ved 1 studerende: 9 om ugen Vejledningstimer: Praktikken foregår med vejledning af praktiklærere. Denne vejledning er en væsentlig del af praktikken og ikke det sammen som introduktion og forberedelse af undervisning. Vejledningstimer skal placeres i den studerendes praktikskema. Vejledningstimer / vejledninger ved 4 studerende: 5 vejledningstimer / 5 vejledninger á 45 minutter Vejledningstimer / vejledninger ved 3 studerende: 5 vejledningstimer / 5 vejledninger á 45 minutter Vejledningstimer / vejledninger ved 2 studerende: 4 vejledningstimer / 5 vejledninger á 36 minutter Vejledningstimer / vejledninger ved 1 studerende: 3 vejledningstimer / 5 vejledninger á 27 minutter Praktikundervisningstimer: I forbindelse med praktikforløbet på årgangen afholdes praktikundervisning knyttet til praktikkens mål og indhold. Undervisningen forestås af praktiklærere eller andre undervisere med særlig indsigt i lærerprofessionen. Øvrige læreropgaver: I forbindelse med praktikperioden kan den studerende involveres i øvrige læreropgaver/studieopgaver på skolen, således at den samlede praktikbelastning svarer til en fuldtidsbeskæftigelse

19 Praktikkens parter og deres opgaver Praktikgruppen er et læringsmiljø og skal fungere som et lærerteam, hvor undervisningsforløb tilrettelægges og perspektiveres, hvor iagttagelser i praktikken diskuteres, og hvor forberedelse til vejledningstimer finder sted. I de første to praktikperioder er praktikgruppen fælles om at løse alle opgaver, mens der i praktikperioderne på 3. og 4. årgang også indgår selvstændige, individuelle timer og undervisningsforløb. Praktiklæreren har den centrale vejledningsopgave i praktikken. I spændingsfeltet mellem teoristudiet og praksis har han følgende opgaver at introducere de studerende til fag, klasser og elever samt at støtte den studerende i at tilrettelægge og forberede praktiktimerne at vejlede de studerende om faglige, teoretiske og pædagogiske udfordringer i forbindelse med praktikforløbet på skolen og i relation til den studerendes praktikportfolio at udfordre de studerendes refleksion i samarbejde med læreruddannelsens lærere bl.a. under trepartssamtalen at bedømme den studerende efter endt praktikperiode Læreruddannelsens lærere vejleder den studerende om faglige, didaktiske og pædagogiske problemstillinger i forbindelse med praktikgruppens forberedelse og evaluering af praktikken. Undervejs i praktikforløbet deltager læreruddannelses lærere i trepartssamtaler og praktikindkald. Desuden har læreruddannelsens lærere til opgave at igangsætte og vejlede de studerende i arbejdet med professionsprojekt og praktikportfolio. Læreruddannelsens lærere indstiller til bedømmelse af den studerendes praktikarbejde efter færdiggørelse af professionsprojekt og praktikportfolio. Praktikskolens praktikkoordinator har til opgave at befordre en udviklingsorienteret skole- /praktikkultur og at skabe et trygt og åbent miljø om de studerendes praktik. Desuden påhviler det praktikkoordinatoren at udvælge kvalificerede praktiklærere, at sikre disse læreres uddannelse og at underrette dem om deres funktion i praktikken. Endelig forestår praktikkoordinatoren skolens evaluering af praktikken. Skolelederen har det overordnede ansvaret for praktikkens afvikling på praktikskolen. Læreruddannelsens praktikledere varetager den overordnede planlægning og den daglige administration i forhold til praktikken. Praktikkens placering Praktikken finder sted på folkeskoler og frie grundskoler samt med mulighed for praktik i andre skoleformer. Efter aftale kan praktikken finde sted på skoler på Færøerne, i Grønland og på danske skoler i Sydslesvig. Derudover kan praktikken finde sted på skoler i udlandet i forbindelse med et studieophold arrangeret i samarbejde med læreruddannelsen. På læreruddannelsen har vi en række faste skoler tilknyttet som praktikskoler, men praktikken kan efter aftale også placeres på andre skoler end de tilknyttede. Praktikportfolio Den enkelte studerende og/eller praktikgruppe udarbejder før, under og efter praktikforløbet portfoliodokumenter ang. praktikken. Den studerendes portfoliodokumentation kan indeholde skriftlige såvel som multimediale tekster. I enkelte tilfælde stilles der direkte krav til tekstens genre og medieform

20 Den studerendes praktikportfolio indgår som grundlag for vurdering af deltagelsen og bedømmelsen af den studerendes praktik. Særligt læreruddannelsens lærere, men også praktiklæreren vil inddrage portfolioen i bedømmelsen af praktikarbejdet. I afsnittet omkring de enkelte årganges praktikforløb er formuleret obligatoriske krav til praktikportfolioen. Praktikskolens praktikafregning Læreruddannelsen udregner udgiften pr. praktikgruppe i henhold til Finansministeriets satser, der gælder på det pågældende tidspunkt. Når praktikperioden er afsluttet og skolens bedømmelse foreligger, overfører læreruddannelsen beløbet til det kontonummer, som skolen har oplyst som lønudbetalende instans. Læreruddannelsen må ikke udbetale løn til de enkelte lærere. Finansministeriets satser findes på læreruddannelsens hjemmeside, og det samme gør udregningen pr. praktikgruppe på de forskellige årgange. Progression i praktikken Målet med praktikken er at skabe en kobling mellem teori og praksis med henblik på, at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. I den sammenhæng tilstræbes en progression, som kommer til udtryk i de studerendes stadig større selvstændighed i undervisningen i praktikforløbene og i arbejdet med praktikportfolio og professionsprojekter i uddannelsen. På 1. årgang skal de studerende gøre sig de første erfaringer med lærerrollen og lærervirksomhed. Praktikperioden er inddelt i en intropraktik på 1 uge og en praktikperiode på 4 uger. I praktiksamarbejdet indgår de studerendes arbejde med deres praktikportfolio, og på baggrund af perioden udformer de studerende et professionsprojekt om lærerrolle og lærerfaglig virksomhed i et samarbejde med det obligatoriske linjefags lærer og den tilknyttede pædagogiske lærer. På 2. årgang sættes der fokus på didaktiske overvejelser i forbindelse med undervisningsvirksomhed med udgangspunkt i det obligatoriske linjefag. Til denne praktikperiode er der knyttet et professionsprojekt om mål, indhold og evaluering i undervisningen, som udformes i et samarbejde med det obligatoriske linjefags lærer og den tilknyttede pædagogiske lærer. På 3. årgang er fokuspunkterne for praktikken samarbejde og læringsmiljø, og der er særlig opmærksomhed på den studerendes andet linjefag. De studerende involveres i samarbejdet i et lærerteam, med forældrene, skolens ledelse og andre personalegrupper. I forbindelse med praktikperioden producerer den studerende et professionsprojekt i samarbejde med pædagogik- /didaktiklæreren og faglæreren i 2. eller 3. linjefag På 4. årgang sættes fokus på de studerendes pædagogiske og faglige kvalifikationer til selvstændigt og i samarbejde med elever og andre parter at forestå og begrunde professionel lærervirksomhed. På årgangen samarbejder den studerende med læreren i det sidste af sine linjefag om undervisningsplanlægningen og dele af praktikportfolioen. På 4. årgang udarbejder den studerende sit professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i erfaringer fra praksis. Tavshedspligt I praktikken er den studerende underlagt de samme regler som praktikskolens lærere. Praktiklæreren kan vurdere, om oplysninger, som er omfattet af tavshedspligt, kan være relevante for den studerende. Oplysningerne gives da som en hjælp til de studerende og som et led i deres uddannelse, men de er givet under forudsætning af, at de er til internt brug og ikke benyttes i skriftlige opgaver eller rapporter, der er tilgængelige for en videre kreds

21 Skal den studerende skrive opgave på baggrund af iagttagelser i praktikken, skal det sikres, at materialet forarbejdes, så det fremstår anonymiseret og generaliseret. Trepartssamtalen Trepartssamtalen finder sted, når studerende, praktiklærer og læreruddannelsens lærer mødes i forbindelse med den/de studerendes praktikperiode. Samtalen skal tage udgangspunkt i de faglige, pædagogiske og didaktiske udfordringer, som de studerende har mødt i praktikken. Forventninger til de studerende i forbindelse med trepartsmødet De studerende tager aktiv part i planlægningen af mødet og sikrer, at relevante dagsordner er udarbejdet. Følgende elementer skal dog indgå: Kort præsentation af de planlagte og gennemførte undervisningsforløb Oplæg til diskussion af erfaringer og problemfelter tilknyttet udvalgte dele af det gennemførte forløb Præsentation og efterfølgende dialog omkring mulig problemformulering for professionsprojektet De studerende udpeger ordstyrer og udarbejder referat af samtalen. Transport Vi gør opmærksom på, at alle udgifter til transport, telefon mv. i forbindelse med praktik påhviler den studerende. Undervisningsplanlægningen i praktikstudiet I løbet af praktikstudiet vil de studerende gentagne gange blive stillet over for større eller mindre undervisningsopgaver. På 1. årgang kan disse opgaver være af et mere begrænset omfang og have udgangspunkt i praktiklærerens undervisningsplan og dispositioner med valg af undervisningsmateriale og undervisningselementer. I de følgende praktikperioder vil de studerende gradvist være i stand til at påtage sig og løse undervisningsopgaver af en længere varighed og omfang, og allerede på 3. årgang er det forventningen, at den studerende får ansvaret for alle lærerens planlægnings- og undervisningsopgaver i et samarbejde med lærerteam, elever og forældre. Undervisningsplanen kan en vigtig del af lærerens kommunikation kollegialt med andre lærere, men også med elever og forældre. Derfor bør man være omhyggelig med udformningen og særligt, hvis man retter henvendelse til forældre, bør man læse korrektur på dokumenter og breve før udsendelse. Undervisningsplan En undervisningsplan kan udformes på mange måder. Nedenstående er tænkt som et eksempel på, hvad der kunne indgå i en undervisningsplan, og hvordan de studerende kunne planlægge og beskrive deres undervisning. Aktuel status Formål Hvordan vil du beskrive klassens forudsætninger og potentialer? Hvad kan de - hvilke særlige ressourcer i klassen og hos den enkelte elev? Hvad har klassen tidligere arbejdet med af relevans for din planlægning? Hvordan har klassen arbejdet? Hvad er den overordnede hensigt med forløbet? Hvorfor har du/i valgt dette formål? Hvilke begrundelser kan I give?

22 Mål Indhold: Stofvalg/emne Arbejdsformer Tilrettelæggelse af undervisningen: Principper og organisering Læreropgaver: Ledelse og organisering Tegn Evaluering Hvordan gøre eleverne medvidende og/eller medbestemmende i forhold til formålene? Hvad er de konkrete mål med forløbet? Hvorfor har du/i valgt disse mål? Hvilken værdi forestiller I jer, at disse mål har eller vil få for eleverne? Hvad er det konkret eleverne skal arbejde med? Hvilke undervisningsmaterialer? Hvilke muligheder for variation i forhold til stof/emne? Hvilke arbejdsformer kan bruges? Hvilke muligheder for variation? Differentieringsmuligheder og elevmedbestemmelse? Hvilke overvejelser over læring ligger bag? Hvilke undervisningsprincipper? Hvilke mulige organisationsformer? Hvordan skal lærerens ledelse og strukturering være? Hvilke rammer? Hvordan organiserer læreren undervisningen? Hvordan kan/skal eleverne inddrages i samarbejdet? Hvad vil undervejs i forløbet være tegn på, at I når jeres mål? Hvordan skal forløbet evalueres? Hvor ofte? Hvilke fokusområder i evalueringen? Er der indtænkt forskellige former for evaluering? Lektionsplanen Ud over en generel beskrivelse af planen for et længerevarende forløb, vil der også være behov for at beskrive den enkelte undervisningslektion. Nedenfor gives et eksempel på et planlægningsskema til hjælp for dette arbejde: Mål/evaluering Emne/stof Arbejdsformer Materialer Hvad skal eleverne lære i dag? Hvorfor skal de lære det? Hvad er din/jeres intentioner med undervisningen? Hvilke tegn på at eleverne er på vej mod målet? Hvilke evalueringselementer indgår i forløbet? Hvad skal eleverne arbejde med? Hvorfor skal de det? Hvilke muligheder for differentiering? Hvordan skal eleverne arbejde? Hvad skal eleverne gøre i undervisningen? Muligheder for differentiering? Hvilke materialer skal bruges? Af læreren? Af eleverne? Ledelse strukturering Hvordan vil du lede timen? Hvordan vil du indlede timen? Overvejelser over organiseringen af undervisningen? Hvordan skal timen afsluttes? Variation og rytme Hvordan skal rytmen i timen være? Hvilken variation? Hvor længe kan eleverne arbejde på en given måde?

23 Vejledning og fælles forberedelse i praktik Forud for og undervejs i praktikken er praktiklæreren forpligtet til at mødes med de lærerstuderende både til fælles forberedelse af praktikforløbet og praktiktimerne og til vejledning. Fælles forberedelse Den fælles forberedelse finder sted, når de studerende og praktiklæreren før praktik afholder møder om faget, klassen og de enkelte elever blandt andet med udgangspunkt i Fælles Mål, skolens/kommunens læseplan og praktiklærerens årsplan. Temaet i samtalerne kan være, hvordan undervisningen kan planlægges, med hvilke materialer og med hvilke særlige elevhensyn. Undervejs i praktikforløbet vil der også være behov for møder om undervisningens tilrettelæggelse, justering og videre planlægning i lyset af de mål, der kan være opstillet. Vejledning Til vejledning af de studerende i praktik er der afsat særlige vejledningstimer, som aftales og skemalægges ved begyndelsen af praktikperioden. Vejledning er derfor ikke identisk med fælles forberedelse af undervisningen. Vejledning er derimod planlagte sessioner af forskellig varighed, hvor studerende og praktiklærer mødes om en dagsorden, som de studerende har udarbejdet i samspil med praktiklæreren. På den baggrund bliver vejledningen strukturerede og tematiske samtaler med praktiklæreren som leder. Vejledningen tager udgangspunkt i de studerendes forudsætninger og erfaringer. Det kan ske på baggrund af deres forventninger og forestillinger samt de individuelle fokuspunkter, som de er formuleret forud for praktikken. Hensigten er at udfordre og støtte de studerendes overvejelser over egen praksis og praksisforståelse. I begyndelsen er det tænkningen hos de studerende, som er afsæt for vejledningen. De skal lære at beskrive og begrunde, hvilke overvejelser de har gjort sig i forbindelse med en konkret undervisningsopgave. På baggrund af praktiklærerens iagttagelser fra praktiktimerne handler vejledningen senere i praktikforløbet om at få de studerende til at reflektere over forholdet mellem deres undervisning og elevernes læreprocesser. Det kan ske med udgangspunkt i episodebeskrivelser, som de forskellige parter har udarbejdet. Det er også på dette tidspunkt i praktikken, praktiklæreren orienterer den enkelte studerende, hvis der er grund til bekymring om, hvorvidt det lykkes at indfri målene for praktikperioden. I den sidste del af praktikken kan vejledningen ses som en opsamling på den studerendes undervisningsforløb og med et fokus på fremtiden. Den studerende formulerer i relation til vejledningen egne mål og fokusområder for næste praktikperiode. Endvidere evalueres samarbejdet mellem praktikskole, studerende og praktiklærere. Ved vejledningen formulerer praktiklæreren mundtligt skolens bedømmelse af den studerendes praktikarbejde. Hvis bedømmelsen af den studeredes praktik er negativ, bør det ikke komme som en overraskelse for den studerende

24 Regler og lovgivning Fra bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen 1. Praktik: Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) 1.1. Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling Mål Målet er, at den studerende opnår kompetence til at a) planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder træffe beslutning om formålstjenlige undervisnings-, arbejds- og organisationsformer med inddragelse af it, b) beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever, c) lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv, d) planlægge i langsigtede og kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger i samarbejde med kolleger og elever, e) evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder, f) samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner, g) observere, beskrive og dokumentere undervisning og andre processer i skolen og h) analysere undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning og skolens virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklings- og forskningsforankret viden. Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til at anvende de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår Centrale kundskabs- og færdighedsområder Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis

25 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår Lærerens opgave og ansvar Indholdet er arbejdet med relationer lærer elev, lærer klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasserumsledelse. Lærerens opgave og ansvar Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. Lærerens opgave og ansvar Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressour- Lærerens opgave og ansvar Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder. Elevforudsætninger Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klasens sociale liv. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. Evaluering af elevernes læring Kendskab til anvendte evalueringsformer på skolen. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikati- Elevforudsætninger Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Evaluering af elevernes læring Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens cepersoner. Elevforudsætninger Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning. Evaluering af elevernes læring Læreres arbejde med individuelle elevplaner. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere Elevforudsætninger Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention og relationsstøtte. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb. Evaluering af elevernes læring Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder samspillet mellem formative og summative evalueringsformer. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skole-hjem samtaler. Den studeren