Læreruddannelsesafdelingen i Aalborg

Transkript

1 Læreruddannelsesafdelingen i Aalborg Studiestart Læreruddannelsen ved University College Nordjylland lægger vægt på at skabe gode rammer for et reflekteret og tydeligt professionssigte i uddannelsen. Det betyder, at den studerende løbende skal anspores til at forholde sig systematisk undersøgende, analyserende, argumenterende og reflekterende i forhold til lærerpraksis og med inddragelse af og perspektiv til relevante faglige og pædagogiske teorier. Med henblik på fra studiestarten at fremme den studerendes studiekompetencer samt tydeliggøre professionstilknytningen i uddannelsen indledes lærerstudiet i afdelingen i Aalborg med et særligt tilrettelagt introduktionsforløb, som sætter fokus på studiefremmende processer og lærerprofession. Det samlede forløb strækker sig over første semester og danner her den overordnede organisatoriske ramme omkring fagenes arbejde med faglige, pædagogiske og undervisningsmæssige problemstillinger. I tilknytning hertil fungerer læreren i det obligatoriske linjefag som holdkoordinator med henblik på: At planlægge og gennemføre undervisning og vejledning af studieintroducerende karakter i introdagene i samarbejde med introudvalget Sammen med én af holdets øvrige lærere på første årgang at afholde en udviklingssamtale med hver studerende Desuden tildeles hvert hold to holdmentorer (ældre studerende), som dels deltager i de tre indledende introdage bl.a. som vejledere, dels fungerer som faglige, sociale og studiemæssige ressourcepersoner i det opfølgende arbejde på holdene. Samarbejde mellem undervisere og studerende For hvert hold oprettes endvidere et holdråd. Holdrådet består af holdets lærere og to studerende, som vælges af holdet. Holdrådets vigtigste opgave er: At sikre dialogen om undervisningen og studiernes indhold, form, planlægning og gennemførelse. Holdrådet har ansvaret for, at denne dialog foregår, og skal fastlægge de formelle rammer for dialogen om undervisning og studier på holdet Den enkelte lærer udarbejder på baggrund af studieordningen en årsplan og en semesterplan for undervisningen med angivelse af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Semesterplanen forelægges holdet og koordineres endeligt i begyndelsen af hvert semester. Semesterplanen skal være tilgængelig på den fælles elektroniske konference. Eventuelle justeringer af planen finder sted løbende og/eller i forbindelse med evalueringerne. Det enkelte hold fastelægger intervaller for evaluering. Der skal som minimum evalueres på holdene én gang pr. semester. Det enkelte hold vælger selv evalueringsform (se endvidere afsnit om evaluering og dokumentation). Holdorganisering, studieuger og fagdage Studiet på første årgang er organiseret i hold med ca. 30. studerende. Minimum 10 % af undervisningen foregår så vidt muligt på storhold, som er en organiseringsform med mindst to hold. Lærerne på det enkelte hold udgør et team, som har til opgave at udveksle og koordinere undervisningsplaner og øvrige tiltag. Hvert linjefag i læreruddannelsen (undtagen praktik) kan disponere over en studieuge, og hvert fag i læreruddannelsen (undtagen praktik) kan disponere over et antal fagdage. På første årgang aftaler læreren i det obligatoriske linjefag og i KLM indbyrdes placeringen af fagdagene. 139

2 På anden årgang aftaler læreren i det obligatoriske linjefag fagdagenes placering med psykologi og de relevante linjefag. På tredje og fjerde årgang aftaler læreren i engelsk, historie, idræt, dansk, matematik og naturfag fagdagenes placering med hhv. pædagogik og didaktik. Under hensyntagen til de studerendes linjefagsvalg, vil placeringen af disponible fagdage for de øvrige linjefag om nødvendigt fremgå af rammeplanen. Arbejds- og studieformer Læreruddannelsen i Aalborg lægger vægt på den studerendes aktive, selvstændige og problembevidste studieindsats. Ligeledes er det af stor betydning, at den studerende udvikler kompetencer til at samarbejde med medstuderende. Derfor inddeles de studerende ved studiestart i studiegrupper. Studiegruppearbejdsformen anvendes således i forbindelse med seminariets introforløb og derudover løbende i tilknytning til undervisningen og studierne i fagene på holdene alle fire studieår. Foruden hold- og studiegruppeorganiseringen vil der være perioder, hvor projektarbejdsformen er i centrum. Et projektarbejde er baseret på de studerendes selvstændige organisering og behandling af et konkret problemfelt inden for et valgt eller udpeget tema. Hovedprincipperne i projektarbejdsformen er: Problemorientering Eksemplarisk indholdsvalg Deltagerstyring Produktkrav I forbindelse med praktikken på alle fire årgange vil projektarbejdsformen i betydningen et professionsprojekt være den bærende studieform. Et professionsprojekt er defineret ved en problemorienteret opgave, der er professionsundersøgende og -reflekterende i forhold til et konkret praktikforløb. Som dokumentation for deltagelsespligten (jf. Bek. 42) skal den studerende udarbejde et antal obligatoriske studieprodukter i hvert fag. Et studieprodukt kan fx være: Et skriftligt oplæg/opgave på max 5 sider, der som minimum indeholder en problemformulering, redegørelse for problemstilling, centrale konklusioner samt litteraturliste En problemorienteret skriftlig opgave (10-15 sider) Et it-baseret produkt, der i omfang svarer til en skriftlig opgave eller et skriftligt oplæg En anden type produkt, fx et mundtligt oplæg, en undervisningsplan eller en studieredegørelse, der i omfang svarer til en skriftlig opgave eller et skriftligt oplæg En side defineres ved en normalside á 2600 anslag. Den studerende skal udvikle kompetencer til at arbejde snævert og i dybden inden for et enkelt fag, men skal også kunne arbejde i bredden gennem koordinering og sammentænkning af erfaringer fra flere linjefag. Ifølge Bek. 27 skal der i perioder arbejdes tværfagligt med emner og temaer, hvori mere end et af den studerendes linjefag indgår. Et tværfagligt samarbejde forstås her som et integreret samarbejde mellem to eller flere fag ud fra et fælles valgt tema og definerede synsvinkler. Digital portfolio I løbet af studiet udarbejder den studerende en digital portfolio. Portfolioen anvendes som: Dokumentation for den studerendes deltagelsespligt i fagene og i praktikken (se følgende afsnit om deltagelsespligt samt fagbeskrivelsen for praktikfaget) 140

3 Dokumentation for og refleksion over egne lærings- og udviklingsprocesser samt læringsresultater Grundlag for refleksion over andres lærings- og udviklingsprocesser Grundlag for intern og ekstern evaluering Dokumentation for pædagogisk IT-kørekort. Portfolioen består af en arbejdsportfolio og en præsentationsportfolio. På første årgang består arbejdsportfolioen af følgende mapper: Portfoliomappe for praktik inkl. ikt Portfoliomappe for det obligatoriske linjefag inkl. ikt Portfoliomappe for kristendom/livsoplysning/medborgerskab inkl. ikt. Præsentationsportfolioen anvendes som dokumentation for deltagelsespligten. Deltagelses- og mødepligt Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af seminariet. Deltagelsespligten opfyldes gennem aktiv deltagelse i planlægning, gennemførelse og evaluering af de enkelte undervisningsforløb. Derudover skal den studerende i løbet af et studieår udarbejde en række obligatoriske studieprodukter i de enkelte fag og i praktikken, således som det fremgår af fagbeskrivelserne. Studieprodukterne skal tilsammen dække det enkelte fags mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder og dokumentere såvel faglige og fagdidaktiske kompetencer. Mindst fire af produkterne anbringes i præsentationsportfolioen og indgår som grundlag for lodtrækning til mundtlig eksamen. Opgaver, der danner baggrund for eksamen, må højst have et omfang på 5 normalsider á 2600 anslag (jf. eksamensbestemmelserne). Læreren godkender produkterne, og et centralt kriterium herfor er, at produkterne tilsammen dækker fagenes mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder. Derudover lægges der vægt på, at den studerende udviser genre- og formidlingskompetence. Læreren formulerer kriterier for godkendelse skriftligt, inden arbejdet påbegyndes. Læreren sikrer, at godkendelse af de obligatoriske studieprodukter registreres. Produkter for det pågældende semester afleveres til godkendelse efter nærmere aftale på holdet, dog skal årets studieprodukter være godkendt senest 1. maj, hvilket er en forudsætning for, at den studerende kan indstilles til eksamen. Såfremt den studerende ikke overholder aftalerne for aflevering, kan den studerende indkaldes til en samtale med den sociale studievejleder (se endvidere følgende afsnit om manglende opfyldelse af deltagelses- og mødepligten). Som led i deltagelsespligten har den studerende mødepligt til uddannelsens første år og til praktik. Derudover kan der være mødepligt til særlige forløb i uddannelsen, som kræver den studerendes tilstedeværelse. Disse forløb fremgår af de enkelte fagbeskrivelser. Ved dokumentation for opfyldelse af mødepligten foretager læreren en registrering af fremmøde og fravær i det pågældende fag. Læreren afleverer en opgørelse over fravær på studiekontoret 3 gange om året (1. oktober, 1. februar og 1. april), hvorefter studiekontoret registrerer manglende opfyldelse af mødepligten i det administrative system. Den studerende orienteres ved studiestart om deltagelsespligten. Manglende opfyldelse af deltagelses- og mødepligten Hvis den studerende ikke opfylder deltagelses- og mødepligten skal det forsømte indhentes. Mødepligten gælder 100 % både på første årgang og i udvalgte undervisningsforløb på øvrige årgange. I tilfælde af, at en studerende ikke lever op til mødepligten, kan den studerende indkaldes til 141

4 en samtale med den sociale studievejleder. Ved den endelige opgørelse i april kan rektor på baggrund af årsagen til fravær pålægge den studerende at gå dele af uddannelsen om. I tilfælde af at læreren vurderer, at den studerendes obligatoriske studieprodukt ikke kan godkendes, anviser læreren, hvordan det forsømte kan indhentes. Anvisningen sker på baggrund af kriterierne for studieproduktets godkendelse. Senest en måned efter det oprindelige afleveringstidspunkt afleverer den studerende en revideret udgave af studieproduktet til godkendelse. Kan den studerendes reviderede studieprodukt efter lærerens skriftligt begrundede vurdering ikke godkendes, afgør studiechefen, om den studerende kan indstilles til eksamen. Der tages endvidere højde for eventuelle mangler på grund af sygdom mv. Undlader den studerende at opfylde deltagelses- og mødepligten, kan det resultere i en advarsel: Første advarsel er skriftlig og arkiveres i den studerendes sagsmappe Anden advarsel kan udløse bortvisning af den studerende fra seminariet. Evaluering og dokumentation Evaluering, dokumentation og brug af evalueringsresultater i planlægning og gennemførelse af undervisning både i læreruddannelsen og i folkeskolen indgår løbende i studiet og er ved Læreruddannelsen i Aalborg primært knyttet til arbejdet med portfolioen. I alle fag sættes der fokus på evaluering og dokumentation på tre niveauer: Den studerendes udbytte af studiet, herunder den studerendes refleksioner over egne lærings- og udviklingsprocesser samt studieindsats Den studerendes overvejelser over studiets indhold og organisering Forskellige evaluerings- og dokumentationsformer til brug i folkeskolen Med henblik på den studerendes udbytte af studiet foretages løbende evaluering i arbejdet med de obligatoriske studieprodukter. Evalueringen foretages af læreren på baggrund af konkrete undervisnings- og læringsmål og ud fra fastlagte vurderingskriterier. Derudover afholder læreren i det obligatoriske linjefag og en af holdets øvrige lærere en udviklingssamtale á 45 minutters varighed med hver studerende på første årgang. Heri foretages en samlet evaluering af den studerendes faglige og didaktiske udbytte af studiet samt studieindsats. Den studerendes overvejelser over egne lærings- og udviklingsprocesser samt studieindsats indgår i samtalen. Efterfølgende udarbejder den studerende et referat af samtalen med fokus på konkrete aftaler samt tiltag for videreudvikling. Referatet godkendes af læreren og opbevares i den studerendes portfolio. På studiets øvrige årgange kan der afholdes en udviklingssamtale hvert år. Samtalerne afholdes af en eller flere af holdets lærere. Med henblik på evaluering af studiets indhold og organisering i de enkelte fag - set i forhold til den enkelte studerendes mulighed for faglig og didaktisk udvikling - foretages en systematisk evaluering på de enkelte hold mindst én gang pr. semester. Holdet vælger selv evalueringsform. Evalueringsresultaterne sammenskrives og lægges ind på fagets elektroniske konference med henblik på fastholdelse og videreudvikling. Herudover evalueres studiets indhold og organisering i råd og udvalg. Evaluering og dokumentation af den studerendes udbytte af studiet til brug for undervisere og studerende indgår som en del af seminariets løbende kvalitetssikring. 142

5 Informations- og kommunikationsteknologi I læreruddannelsesafdelingen i Aalborg vægtes informations- og kommunikationsteknologi som en integreret del af undervisningen i fagene. I løbet af studietiden fremstiller den studerende: en række it-baserede produkter, der har relation til skole og undervisning en eller flere beskrivelser af gennemførte undervisningsforløb, der integrerer IT. Disse forløb skal være knyttet til praktikken en eller flere eksempler på relevant brug af IT i forhold til lærerarbejdet Såvel produkter som beskrevne undervisningsforløb skal ledsages af begrundede pædagogiske og (fag)didaktiske refleksioner. Den studerende præsenterer ovenstående i en digital portfolio. Den digitale portfolio skal indeholde: mindst to IT-baserede produkter ledsaget af pædagogiske/didaktiske refleksioner mindst én beskrivelse af faglig IT-integration fra praktikken ledsaget af pædagogiske/didaktiske refleksioner mindst ét eksempel på relevant brug af IT i forhold til lærerarbejdet ledsaget af pædagogiske/didaktiske refleksioner godkendte fagspecifikke IT-kompetencer ledsaget af pædagogiske/didaktiske refleksioner (godkendes af faglærerne) En fyldestgørende digital portfolio kan i slutningen af studietiden godkendes som svarende til pædagogisk IT-kørekort i Aalborg Kommune. Bedømmelsen foretages af IT-vejledere i Aalborg Skolevæsen (DAKS). Forskning og innovation Resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder af relevans for lærerprofessionen vil i videst muligt omfang blive inddraget i alle fag. Der vil gennem uddannelsen være fokus på, at den studerende opnår kompetence til at indsamle og vurdere data om, analysere og reflektere over praksis og derved lærer at arbejde systematiskmetodisk ud fra en undersøgende tilgang. Den studerende skal i sit studie med stigende kompleksitet i alle fag arbejde med professionsrettet videnskabsteori og metode. Afdelingens bibliotek indgår i tæt samarbejde med det øvrige seminarium om udvikling af de studerendes studiefremmende kompetencer og -værktøjer. Dette sker bl.a. ved en række kurser i aktiv på tværs, der afspejler læreruddannelsens progression og afsluttende målrettes mod professionsbachelorprojektet. De innovative kompetencer Den studerende skal i uddannelsen anvende metoder og samarbejdsformer, der kan udvikle skoleelevers innovative kompetencer, herunder vilje og evne til i et tværfagligt samspil at tænke kreativt og udvikle virkelyst. Yderligere indgår i alle linjefag overvejelser om stimulering af skolelevers systematiske arbejde med idéudvikling og iværksætteri i et tværfagligt samspil blandt skolefagene. Internationalisering Med henblik på at skærpe den studerendes forståelse for interkulturelle og internationale perspektiver i læreruddannelsen gives der mulighed studieophold i udlandet af mindst tre måneders varighed. Der kan gives merit for studieophold af denne karakter i de tilfælde, hvor Læreruddannelsen Aalborg har en udvekslingsaftale med den udenlandske læreruddannelsesinstitution. 143

6 Herudover arrangeres på studiets tredje år en international projektuge af tværfaglig karakter, hvor mere end et den studerendes linjefag indgår til belysning af internationale og interkulturelle perspektiver. 144

7 Praktik Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling. Mål for faget praktik Målet er, at den studerende opnår kompetence til at a) planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder træffe beslutning om formålstjenlige undervisnings-, arbejds- og organisationsformer med inddragelse af it, b) beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever, c) lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv, d) planlægge i langsigtede og kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger i samarbejde med kolleger og elever, e) evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder, f) samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner, g) observere, beskrive og dokumentere undervisning og andre processer i skolen, og at h) analysere undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning og skolens virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklings- og forskningsforankret viden. Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til at anvende de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis. Første studieår Lærerens opgave og ansvar Indholdet er arbejdet med relationen lærer elev, lærer klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasserumsledelse. Elevforudsætninger Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger. Udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. 145

8 Evaluering af elevernes læring Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. Andet studieår Lærerens opgave og ansvar Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. Elevforudsætninger Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Evaluering af elevernes læring Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring. Tredje studieår Lærerens opgave og ansvar Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner. Elevforudsætninger Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning. 146

9 Evaluering af elevernes læring Lærerens arbejde med individuelle elevplaner. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. Beskrivelse, analyse, vurdering Observering, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode. Fjerde studieår Lærerens opgave og ansvar Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder. Elevforudsætninger Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention og relationsstøtte. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb. Evaluering af elevernes læring Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder samspillet mellem formative og summative evalueringsformer. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skole-hjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter om skoleudvikling. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling. Samspil mellem praktik og læreruddannelsens øvrige fag Den studerendes arbejde med mål, dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling i praktikken er et fællesområde for praktikken og læreruddannelsens øvrige fag. Forudsætninger for observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelse af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen udvikles i samarbejde mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår. Med udgangspunkt i praktik arbejder den studerende med elevers skrive- og læsekompetence i forhold til faglige tekster. Praktikken på 4. årgang kan i særlig grad bidrage til den studerendes arbejde med professionsbachelorprojektet. Temaer i faget Som det fremgår af fagets CKF går praktikfagets indholdsområder igen på hvert studieår. For hvert år udvides indholdet indenfor områderne med en progression, der peger frem mod en kompetence til at varetage en lærers rolle og funktion i folkeskolen. 147

10 Organisering Praktikken omfatter i alt 24 uger, og den er fordelt over alle 4 studieår. Praktikken foregår på folkeskoler og i andre skoleformer. Den studerende skal have praktik i alle de valgte linjefag. Praktikken foregår i de første 2 studieår på tildelte praktikskoler blandt seminariets faste 1. og 2. årgangsskoler, mens den studerende har en vis indflydelse på praktikskolevalget for 3. og 4. årgang. På 4. årgang kan praktikperioden tillige placeres på en praktikskole på Grønland, Færøerne eller i Sydslesvig eller på en udenlandsk praktikskole som led i et længere studieophold. De studerende er på 1. og 2. årgang organiseret i praktikgrupper på 3 studerende, mens de studerende i praktikperioderne på 3. og 4. årgang arbejder mere individuelt og selvstændigt i grupper på to studerende eller helt alene. Første studieårs praktik Praktikken på 1. år er opdelt i to praktikperioder. Den første praktikperiode er på en uge og er en introduktionspraktik. Perioden forventes primært anvendt til at lære elever, lærere og skole at kende og til at få et begyndende indtryk af undervisningen i faget på klassetrinnet. Den anden praktikperiode er på 4 uger og finder sted på samme skole og i samme skema som intropraktikken. I denne periode forventes det at de studerende indgår i et mere forpligtende samarbejde med praktiklæreren omkring planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen. De studerende vil i praktikperioden indgå i et samarbejde omkring timer i deres valgte linjefag, men vil der ud over også arbejde med undervisning i andre fag i de tilknyttede klasser. På første årgang bliver de studerende tilknyttet undervisningen på mellemtrinnet. Andet studieårs praktik Praktikken på 2. år består af en sammenhængende praktikperiode på 6 uger. Tredje studieårs praktik Praktikken på 3. år består af en sammenhængende praktikperiode på 7 ugers praktik. De 7 ugers praktik er opdelt i en fælles del og en alene del, hvor den studerende har et mere selvstændigt ansvar for undervisningen. Fjerde studieårs praktik Praktikken består af en sammenhængende praktikperiode på 6 uger. Praktikforberedelse og praktikstudieforløb I seminariets rammeplan er der stillet særlige uger og lektioner til rådighed for igangsætningen af de studerendes praktikforberedende arbejde. Disse forløb planlægges af seminariet lærere. I disse forløb kan udvalgte lærere fra praktikskolen deltage med oplæg og undervisning. I opstartsperioden vil der indgå såvel konkrete oplæg til studerendes håndtering af undervisningsplanlægningen /lektionsplanlægningen i faget, oplæg til støtte for den almene og fagdidaktiske begrundelse af undervisning, samt oplæg/undervisning i dele af praktikkens centrale kundskabs og færdighedsområder. I forløbet vil tillige indgå en introduktion til det efterfølgende praktikprojekt på årgangen og en præsentation af krav til den studerendes praktikportfolio. I perioden fra den praktikforberedende uge og frem mod den forestående praktik samarbejder de studerende med seminariets lærere og praktiklærerne på praktikskolen om planlægningen og tilrettelæggelsen af den forestående praktikperiode. Trepartsmødet på praktikskolen Under selve praktikperioden er det fortrinsvis praktiklæreren der deltager i undervisningen og praktikvejledningen på praktikskolen. Oplæg og inspiration til dette samarbejde er nærmere beskrevet i seminariets praktiknøgle. 148

11 Undervejs i praktikperioden gennemføres et såkaldt trepartsmøde med deltagelse af såvel praktiklærer, seminarielærer og studerende. På dette møde præsenterer de studerende deres praktikarbejde og praktikerfaringer for praktiklærer og seminarielærer, og mødet fungerer som en foreløbig midtvejsevaluering af praktikforløbet på praktikskolen. Professionsprojektet for årgangen kan tilsvarende indgå som en del af samtalens fokus, og de studerende kan her præsentere et oplæg til de problemfelter fra praktikken, som de studerende ønsker at arbejde videre med efter praktikforløbet. Dokumenter fra de studerendes praktikportfolio kan evt. indgå som baggrund for samtalen. Trepartsmødet indgår som baggrund for den endelige bedømmelse af de studerendes praktik. Evalueringen af praktik på seminariet Alle praktikperioder afsluttes med en evaluering af praktikken på såvel praktikskolen som seminariet. På praktikskolen bør praktikforløbet afsluttes med en afsluttende vejledningssamtale mellem den studerende og den centrale praktikvejleder, hvorunder den studerendes praktikarbejde evalueres under et og en fremadrettet vejledning formidles til den studerende. På seminariet tilrettelægges tilsvarende et praktikevaluerende forløb. I dette forløb bør de studerende få anledning til at formidle centrale erfaringer og refleksioner tilknyttet lærerprofessionen til såvel stamholdet som de centrale seminarielærere. Herunder kan der bl.a. opsamles erfaringer gennem oplæg, skriveprocesser i forskellige genrer, dialogprocesser i grupper eller opsamlinger gennem udvalgte fokusopgaver løst i praktikperioden eller lignende. Professionsprojekter Efterfølgende praktikforløbene på 1., 2. og 3. årgang tilrettelægges et professionsprojekt, hvorunder de studerende får mulighed for at bearbejde og studere et selvstændigt udvalgt problemfelt fra den gennemførte praktikperiode. Rammen for professionsprojektforløbet opstilles af de ansvarlige seminarielærere under hensyn til det overordnede fokus for praktikperioden. Professionsprojektforløbet udmunder i en skriftlig rapportering og en efterfølgende formidling. I tilknytning til professionsprojekterne over de 3 første studieår gives oplæg og undervisning som støtter en progression i den studerendes arbejde med at bearbejde, analysere og formidle viden i en akademisk opgavegenre. Samarbejdet omkring professionsprojekterne på de forskellige årgange forestås: På 1. årgang af læreren i det obligatoriske linjefag og det pædagogiske element På 2. årgang af læreren i det specialiserede obligatoriske linjefag og det pædagogiske element På 3. årgang af en lærer fra det pædagogiske fagområde samt en tilknyttet linjefagslærer afhængigt af den studerendes linjefag Særlige fokusområder IKT-kompetencer Der arbejdes i forbindelse med praktikken med skolens anvendelse af IKT i undervisning og samarbejde internt såvel som eksternt. Desuden anvendes IKT/den elektroniske praktikportfolio i forbindelse med praktikvejledning og samarbejde. Skriftlighed og studieprodukter Der arbejdes i praktikken med nedennævnte former for skriftlighed: a) skriftlighed i forbindelse med forberedelse, gennemførsel og evaluering af undervisning b) skriftlighed i forbindelse med den studerendes arbejde med egne mål for samt dokumentation og evaluering af egen læring i forbindelse med praktik, c) episodebeskrivelser og observationer som oplæg til refleksion over og analyse af praksis. d) den studerende oplæg til samt opsamling på vejledningssamtaler e) den studerendes professionsprojekter fra 1., 2. og 3. årgangs praktik 149

12 Metode Der arbejdes i forbindelse med praktikken med udforskende handlen og refleksioner over egen og andres praksis med henblik på vurdering og udvikling af det professionsrettede studiearbejde. Der er i arbejdet særligt fokus på forskellige metoder til observation af praksis samt registrerings- og dokumentationsmetoder. Seminariefagenes inddragelse Der arbejdes løbende med seminariefagenes inddragelse i praktikken; herunder med den del af den studerendes portfoliodokumentation i fagene på seminariet, der inddrager praktikken. Ansvar og tavshedspligt I praktikperioderne arbejder de studerende - i lighed med lærerne - med et tjenstligt og pædagogisk ansvar over for skolens ledelse. Den studerende har tavshedspligt over for private forhold ligesom personer anonymiseres i alle produkter, herunder skriftlige og elektroniske arbejder. Deltagelsespligt Mødepligt Som led i deltagelsespligten har den studerende mødepligt til alle aktiviteter i forbindelse med praktik såvel aktiviteter på seminariet som på praktikskolen. Herunder indgår også møder og planlægning i praktikgruppen. Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for at en positiv bedømmelse af praktikken på den enkelte studieårgang. Portfolio Den enkelte studerende og/eller praktikgruppe udarbejder portfoliodokumenter ang. praktikken, som 1. dokumenterer studiefaglig refleksion over egen faglige og pædagogiske udvikling 2. dokumenterer forberedelse, gennemførslen og evalueringen af praktikken, herunder arbejdet med praktikfagets indholdsområder på den enkelte årgang. Den studerendes portfoliodokumentation kan indeholde skriftlige såvel som multimediale tekster. I enkelte tilfælde stilles der direkte krav til tekstens genre og medieform. Kravene til indholdet i portfolioendokumentationen for de enkelte studieår i læreruddannelsen er nærmere beskrevet i praktiknøglen Praktikportfolioen indgår i bedømmelse af den studerendes praktikarbejde på årgangen. Bedømmelse Den enkelte studerende bedømmes (bestået/ikke-bestået) efter hver praktik. Rektor foretager bedømmelsen efter indstilling fra praktikskole og de til praktikforløbet tilknyttede seminarielærere. Indstillingen laves på baggrund af de for den pågældende praktikperiode beskrevne kompetence mål og inddrager en vurdering af praktikkens gennemførelse, praktikkens forberedelse og efterbehandling, trepartsmødet, professionsprojektet samt dokumentationsmaterialet i praktikportfolien. Ved en negativ indstilling fra enten praktikskolen eller seminariet vil den studerende få tilsendt den begrunde negative indstilling og have mulighed for at fremkomme med en skriftlig udtalelse til rektor. Den endelige bedømmelse af den studerendes praktik skal foreligge senest 14 dage efter seminariets indstilling til praktikbedømmelsen. Den studerende skal senest inden udgangen af 4. semester have opnået bedømmelsen godkendt for praktikken på første studieår. 150

13 Manglende beståelse af en praktikperiode medfører, at den studerende skal gå praktikken om på samme eller, hvis den studerende ønsker det, på en anden praktikskole. Bedømmes en praktikperiode, som den studerende har gået om, fortsat ikke-bestået, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen, medmindre der er ganske særlige grunde herfor. I særlige tilfælde, som f.eks. i forbindelse med sygdom eller sprogvanskeligheder, kan seminariet give mulighed for at gå praktikken om mere end en gang. Den studerende bedømmes ud fra en helhedsvurdering af nedennævnte kompetencemål for de enkelte årgange: 1. årgang: Målet er, at den studerende - demonstrerer begyndende færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere korte undervisningsforløb - kan observere, beskrive, analysere og vurdere udvalgte delområder i tilknytning til praktikken - indgår i et forpligtende samarbejde om praktikken - på grundlag af arbejdet med praktikportfolio gør erfaringer med at formulere mål for og evaluere egen lærerfaglige udvikling 2. årgang: Målet er, at den studerende med udgangspunkt i det obligatoriske linjefag kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i pågældende fag viser kendskab til og kan anvende forskellige evalueringsformer demonstrerer færdigheder i at lede en elevgruppe/skoleklasse på grundlag af portfolioarbejdet under praktikforløbet kan reflektere over egen lærerfaglige udvikling 3. årgang: Målet er, at den studerende viser kendskab til og aktivt indgår i de for lærervirksomhed væsentlige samarbejdsopgaver, viser færdighed i reflekteret at udføre udvalgte opgaver i forbindelse med skole-hjem samarbejdet, demonstrerer teoretiske og praktiske forudsætninger for at lede og udvikle klassens sociale liv og læringsmiljø, aktivt indgår i teamsamarbejdet omkring års- og semesterplaner. på grundlag af portfolioarbejdet under praktikforløbet fastlægger mål for egen lærerfaglige udvikling 4. årgang: Målet er, at den studerende selvstændigt og i et forpligtende samarbejde kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i forhold til centrale og lokale bestemmelser kan reflektere over og begrunde egen undervisning fagligt og pædagogisk kan arbejde analytisk og konstruktivt med lærerfaglige problemstillinger 151

14 Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab Fagets identitet Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab er et alment lærerkvalificerende fag, der anskuer dannelses- og værdispørgsmål ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idéhistorisk og en medborgerskabsrettet synsvinkel. På tværs af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder arbejdes der med forskellige menneske- og samfundssyn og deres betydning for den pædagogiske praksis i skolen. Mål Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer i a) at forholde sig til kristendommens og andre livsanskuelsers betydning for værdigrundlaget i en europæisk og en dansk kultursammenhæng, b) at forholde sig til skolens dannelsesopgave over for eleven som individ, borger i Danmark og i verden, c) at forberede skolens elever til at tage del i et samfund med ligeværd, åndsfrihed og folkestyre og d) at udvikle elevernes kritiske sans og mulighed for at tage stilling og handle i mødet med nye udfordringer samt at lære dem at leve sammen med respekt for hinandens værdier og normer. Centrale kundskabs- og færdighedsområder De tre indholdsområder belyser gensidigt hinanden Religion og kultur Indholdet er: a) Kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie med vægt på danske forhold. b) Jødedommen og islam som europæiske minoritetsreligioner. c) Religion og menneskerettigheder i et kulturmøde- og skoleperspektiv. d) Forholdet mellem religion, kultur og politik i aktuel belysning. e) Evangelisk-luthersk kristendoms betydning for demokrati, velfærdsstat og skole i Danmark. Idéhistorie og etik Indholdet er: a) Den europæiske humanistiske tradition fra antikken over renæssancen til oplysningstiden og frem til nutiden, herunder ideen om menneskerettigheder. b) Moderniserings- og sekulariseringsprocesser som baggrund for skolens virke. c) Etiske grundbegreber og deres betydning for skolens dannelsesidealer, herunder en vurdering af religiøse, kulturelle, etiske og eksistentielle spørgsmål i brydningen mellem tradition og modernitet samt i mødet med andre kulturer. d) Religions- og kulturmødet i skolen i et dannelsesteoretisk perspektiv. e) Centrale værdier af betydning for demokratisk medborgerskab, for eksempel tolerance, myndighed, lighed, frihed og broderskab. Demokrati og medborgerskab Indholdet er: a) Demokrati og medborgerskab i idéhistorisk perspektiv. b) Forskellige former for retsligt, politisk, socialt og kulturelt borgerskab. 152

15 c) Identitetsmæssige aspekter af medborgerskab, herunder kulturelle, religiøse og eksistentielle. d) Den samfundsmæssige og politisk historiske baggrund for folkeskolens demokratiske dannelsestænkning. e) Etiske problemstillinger og dilemmaer i tilknytning til undervisning i demokratisk medborgerskab. f) Medborgerskab i skolen: Som et fag, som dimension i forskellige fag og som grundlag for skolens kultur. It og den virtuelle verden Indholdet er: a) It som mødested for kulturel udveksling og udvikling af medborgerskab. Undervisningsministeriets ovenstående bestemmelser udmøntes på Læreruddannelsen Aalborg på følgende måde: Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab opfattes på Læreruddannelsen Aalborg som et tilværelsesoplysende fag, hvis mål er at perspektivere lærergerningen religionshistorisk, idéhistorisk, kulturelt og samfundsmæssigt. Faget søger således at styrke de almene lærerkvalifikationer ved tilegnelse, bearbejdning og drøftelse af centrale livsforståelsesmæssige positioner og temaer i den vestlige civilisations udvikling og i dennes samspil med andre religioner og kulturer. Centralt i faget står overvejelser omkring dannelsesteoretiske aspekter og pædagogiske konsekvenser af mødet og brydningen mellem tradition og fornyelse, individualitet og fællesskab, norm og frihed, rettigheder og pligter, fortroligt og fremmed. I det faglige arbejde lægges der vægt på udvikling af kendskab til fagets særlige terminologi og på styrkelse af den almindelige sprogbevidsthed som forudsætning for en nuanceret og differentieret tilgang til fagets temaer og problemstillinger. Fagets indhold og organisering Religion og kultur - Kristendommens baggrund og grundbegreber: Skabelse, synd, lov, historiesyn, frelse belyses i sammenhæng med de bibelske fortællinger. - Der arbejdes med jødedommens og islams baggrund og grundbegreber. - Arbejdet med religionshistorien betragtes som forudsætning for belysningen af mødet mellem forskellige kulturer. Der perspektiveres til aktuelle problemstillinger i samfund og skole. Idehistorie og etik - Der arbejdes dels med brede historiske linjer og perspektiver og dels med centrale tænkere fra de forskellige idehistoriske perioder: Græsk antik, middelalder, renæssance og reformation, oplysningstid, sekularisering og modernitet. I relation hertil arbejdes der med politisk filosofi, samfundsteori og menneskerettigheder. - Forskellige opfattelser af etikkens begrundelse og indhold behandles, herunder etiske spørgsmåls relation til skolens dannelsesopgave. - Eksistentielle spørgsmål belyses i relation til centrale temaer i religions- og idehistorien fx mening, skyld, tilgivelse, tillid, lykke, livsmod, pligt, ansvar, valg. Demokrati og medborgerskab - Der arbejdes med demokratibegrebets ide- og virkningshistorie som baggrund for forståelsen af vesteuropæisk kultur og den danske folkeskole. - Medborgerskabstanken behandles i relation til begreber som rettigheder, pligter, frihed, ansvar, autoritet og myndighed. - Forholdet mellem kulturmøde og medborgerskab belyses i relation til folkeskolens demokratiske dannelsestænkning. Undervisningen baseres primært på læreroplæg, samtale, studiegruppearbejde, evt. suppleret med oplæg fra studerende og med forelæsninger. 153

16 Fagets samspil med praktik og andre fag Som et alment professionsintroducerende fag giver KLM grundlag for arbejdet med praktik og læreruddannelsens øvrige fag på flere måder. Faget bidrager til at give - Grundlag for at forholde sig til almene etisk-pædagogiske problemer knyttet til klasserumsledelse, lærer-elev-relationer og elevers forskellige forudsætninger, herunder elever med forskellig religiøs og kulturel baggrund. - Grundlag for arbejdet i og med en skolekultur baseret på demokrati og medborgerskab. I form af - Fænomenologiske analyser af den pædagogiske praksis. - Idehistoriske og begrebslige forudsætninger for arbejdet med pædagogiske grundtanker og etik, herunder indsættelse af dannelsesbegrebet i en bred kulturhistorisk sammenhæng, som inddrager kristendommen og den påvirkning, der historisk set er udgået fra kristendommen. - Historisk-samfundsmæssige og politiske perspektiver på den kultur, som skolen er en del af. IKT indgår i faget - som integreret kulturredskab i undervisnings- og arbejdsformer. - som genstand for overvejelser over etiske, æstetiske og erkendelsesteoretiske. problemstillinger knyttet til kommunikation i det elektroniske og virtuelle rum. - som afsæt for udvikling af fagligt relateret søge- og vurderingskompetence. Eksamen Den studerende skal, for at kunne indstille sig til eksamen, aflevere mindst fire studieprodukter, der tilsammen dækker fagets mål og CKF, og som er godkendt af læreren i faget som grundlag for lodtrækning til prøven. Mundtlig prøve Den studerende udarbejder en skriftligt opgave på max. 5 sider på baggrund af lodtrækning mellem de godkendte studieprodukter. Opgaven afleveres en uge efter, at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen. Eksaminationstid: 30 minutter. Den skriftlige opgave indgår i bedømmelsen. 154

17 De pædagogiske fag De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed. Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber, teorier om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i skolen. Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil. Pædagogiks særlige fokus er viden, begreber og teorier om undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation i en samfundsmæssig sammenhæng. Almen didaktik, psykologi og pædagogik bidrager med fagenes særlige perspektiver og kompetenceområder i samarbejde om følgende fire temaer: Skole-hjemsamarbejde Målet er at udvikle og øve kompetencerne til et samarbejde, der har elevens skolegang og læring i fokus. Indholdet er teorier, forskning og erfaringer vedrørende forældremøder, kommunikation i ordinære og særlige skole-hjemsamtaler, det løbende samarbejde, samarbejdets juridiske grundlag og udfordringer i et samarbejde med forældre, der har forskellige sociale, økonomiske og kulturelle udgangspunkter. Elever med anden etnisk baggrund end dansk Målet er at udvikle den studerendes kompetencer til at undervise i den kulturelt mangfoldige folkeskole. Indholdet er kulturteorier, teorier og forskning om identitetsudvikling og læring hos børn og unge med forskellig social og kulturel baggrund. Den studerende skal arbejde med teorier om flerkulturel baggrund, om social integration og kulturmøder samt med interkulturel pædagogik. Klasserumsledelse Målet er at udvikle kompetence til ledelse af grupper af børn. Indholdet er teorier om magt, etik og asymmetriske relationer, ligesom teorier om individ og fællesskab, kommunikation og rammesætning indgår. Specialpædagogiske problemstillinger Målet er at udvikle kompetence til at skabe, vedligeholde og lede et inkluderende fællesskab også for de særligt udsatte elever i folkeskolen. Indholdet er viden, begreber og teorier om specialpædagogikkens formål og betydning for læring, dannelse og social integration, om undervisningsdifferentiering og om vejledning samt metoder til identificering af forhold, der opretholder uhensigtsmæssige reaktioner og handlinger samt iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil og udviklingsmuligheder. 155

18 Almen didaktik Præambel Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber, teorier om mål og indhold, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i skolen. Teorier, modeller og internationale og nationale forskningsresultater danner afsæt for kritiske og konstruktive analyser af praksisbeskrivelser og undervisning. Fagets identitet Faget giver grundlag for lærerens praksis med at udarbejde planer for, gennemføre og vurdere undervisning. Lærerens tværprofessionelle kompetencer står centralt i faget, særligt i forhold til lærernes samarbejde om at planlægge og gennemføre undervisningen med fokus på kontinuitet, progression og variation for den enkelte elev og gruppen af elever. Den almene didaktik behandler spørgsmål og problemstillinger vedrørende undervisning i et generelt perspektiv og på tværs af forskellige skolefags fagdidaktikker. Faget giver således et grundlag for en samlende og syntesedannende forståelse af lærerens virke i skolen. Faget arbejder derfor med at fremme den studerendes almene didaktiske kompetencer til sammenligning, samarbejde, differentiering, udvikling og ledelse af undervisning. Mål Det overordnede mål er, at den studerende tilegner sig teoretisk indsigt og praktiske kompetencer til at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis, samt selvstændigt og i et samarbejde med elever og kolleger at træffe og begrunde valg i forbindelse med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, under hensyntagen til kompleksiteten i praksis og med skolens samlede opgave for øje. Målet er således, at den studerende opnår kompetencer til a) at analysere skolens formål, mål og indholdsbestemmelser for såvel egne linjefag som for andre fag som grundlag for at udarbejde en sammenhængende undervisning, der sikrer en bred flerfaglig progression i relation til en gruppe af elever og for at indgå i undervisning, hvor tværgående emner og problemer er i centrum, b) at anvende didaktisk forskning i forbindelse med planlægning, udførelse og evaluering af undervisning, c) at iagttage, analysere og vurdere elevens kompetencer på tværs af fag og i lyset af elevens alsidige udvikling, d) at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis og elevens læring, med henblik på at opstille problemstillinger for skolens udvikling, e) at anvende it som didaktisk redskab i forbindelse med forberedelse og udførelse af undervisning, f) at sammentænke skolens almene bestemmelser om differentiering, elevmedbestemmelse, projektarbejde og evaluering med bestemmelserne for de enkelte fag med henblik på at udarbejde planer, gennemføre og evaluere undervisning for en elevgruppe, g) at kunne forholde sig kritisk undersøgende og udviklende til didaktiske kategorier som mål, indhold, metoder, arbejdsmønstre og evaluering, og dermed forholde sig til forskellige opfattelser af, hvordan læseplaner og undervisningsplaner kan konstrueres, h) at samarbejde med kolleger om at udarbejde fælles faglige og pædagogiske mål, fælles indhold og fælles former for undervisningen af elever, i) at samarbejde med eleven og gruppen af elever med blik for elevens perspektiv og meningsskabelse i undervisningen og j) at rammesætte og lede undervisning og læreprocesser på et demokratisk grundlag. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: a) Didaktiske udfordringer på samfundsniveau, på organisationsniveau, på relationsniveau og på individniveau med henblik på at beskrive, analysere og udvikle undervisning. 156

19 b) Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning på grundlag af kriterier for god undervisning og på grundlag af forsknings- og erfaringsbaseret viden i et udviklingsorienteret perspektiv. c) Skolens lovgrundlag, fag- og tværfaglighedsforståelser, undervisnings- og læringssyn. d) Internationale konventioner og lovgivning, herunder om tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger e) Viden om lærerens didaktiske ledelse og rammesætning af undervisningens praksis, herunder forholdet mellem lærer- og elevstyring. f) Forskellige undervisnings- og arbejdsformer: Klasseundervisning, gruppearbejde, temaog emnebaseret undervisning, værkstedsundervisning og projektarbejde. g) Forskellige måder at organisere undervisning af elever og læreres arbejde, herunder brugen af it som arbejds- og kommunikationsredskab. h) Samarbejde med elever om mål, indhold og arbejdsformer på grundlag af viden om deres forudsætninger og potentialer. i) Didaktiske teorier om mål, indhold og læseplaner, undervisnings- og arbejdsformer, evaluering, undervisningsdifferentiering og medbestemmelse. j) Planlægning og evaluering af undervisning i et kollegialt samarbejde, herunder udarbejdelse af elev-, undervisnings- og årsplaner. Undervisningsministeriets ovenstående bestemmelser udmøntes på Læreruddannelsen Aalborg på følgende måde: Fagets omfang Faget Almen didaktik har et omfang på 12,0 ECTS-point (0,200 årsværk) svarende til ca 330 studiearbejdstimer. Heraf udgør undervisningstiden på Læreruddannelsen Aalborg 82 lektioner med en holdstørrelse på studerende. Den resterende del benyttes til selvstændigt studiearbejde, herunder forberedelse til undervisningen. Undervisningstiden er placeret på anden og trejde årgang. Fagets samspil med praktik og andre fag Studiet i almendidaktik inddrager kundskabsområder fra de øvrige pædagogiske fag i læreruddannelsen og den studerendes linjefag. I særdeleshed vægtes inddragelsen af praktikfaget i et tværfagligt samarbejde. Fagets indhold og organisering Målbeskrivelsen og CKF er udgangspunktet for arbejdet med faget. I relation hertil kan arbejde og studier karakteriseres ved, at de til stadighed søger at indkredse og uddybe følgende perspektiver: - Det teoretiske perspektiv: hvor fokus lægges på forholdet mellem dannelse, uddannelse og kvalificering, på forholdet mellem planlægning og tilrettelæggelse, på læring og erkendelse, fagdidaktik og almen didaktik samt disses indbyrdes sammenhænge specielt i forholdet til de obligatoriske linjefag. - Det praktiske handleperspektiv: hvor fokus lægges på anvendelse og vurdering af didaktiske modeller og forståelsesrammer samt på didaktiske kategorier og metoder. - Differentieringsperspektiv: hvor fokus lægges på elevers forskellighed, herunder elever med anden etnisk oprindelse end dansk og på didaktiske konsekvenser i forholdet mellem normal- og specialundervisning. - Curriculumperspektivet: hvor fokus lægges på lærerens undervisningsmæssige forpligtigelser i forhold til lov, bekendtgørelser, cirkulærer, skolens værdigrundlag, skolens målsætninger og handleplaner samt aktuelle skolepolitiske/administrative dokumenter. - Det etiske og normative perspektiv: hvor fokus lægges på lærerens forpligtigelser og rettigheder i forhold til professionsetik- og idealer. - Samarbejdsperspektiver: hvor fokus lægges på læreren som samtale- og samarbejdspartner i forbindelse med teamsamarbejde, skole-hjemsamarbejde, lærerelevsamarbejde og samarbejde med folkeskolens øvrige samarbejdspartnere. - IT-perspektivet: hvor fokus lægges på anvendelsen af it som didaktisk redskab i forbindelse med forberedelse og udførelse af undervisning. 157