Resultat af høring på FOT specifikation version 3 i perioden 4. november 5. december 2005.

Transkript

1 Resultat af høring på FOT specifikation version 3 i perioden 4. november 5. december De indkomne elektroniske høringssvar er indarbejdet i nedenstående skemaer. For kapitel 1-6 er angivet 5 søjler med talværdierne 1 5. De repræsenterer de enkelte organisationers vurdering af hvor godt det enkelte kapitel indholdsmæssigt dækker over denne version 3 af FOT specifikationen. Talværdierne 1 5 skal læses på følgende måde: 1: Meget enig 2: Enig 3: Hverken/ eller 4: Mindre enig 5: Ikke enig For de enkelte objekttyper er angivet 10 søjler med talværdierne Talværdierne 1 5 repræsenterer de enkelte organisationers vurdering af hvor godt den enkelte objekttype indholdsmæssigt dækker over denne version 3 af FOT specifikationen. Talværdierne 1 5 skal læses på følgende måde: 1: Meget enig 2: Enig 3: Hverken/ eller 4: Mindre enig 5: Ikke enig Talværdierne 6 10 repræsenterer de enkelte organisationers vurdering af hvor stor en anvendelsesmæssig betydning den enkelte objekttype har for pågældende organisation/ person i arbejdet med geografiske data. Talværdierne 6 10 skal læses på følgende måde: 6: Stor betydning 7: Nogen betydning 8: Hverken/ eller 9: Mindre betydning 10: Ingen betydning 1

2 Kap1 Organisation Navn Kommentarer Frederiksberg Kommune Anne Knudsen MST John Egolm Jensen Aalborg Universitet Lars Bodum x Energimidt A/S Rene Kobbernagel DONG A/S Jens Erik Jensen x Der præsenteres en meget lidt overskuelig UML, som ikke forklares. Læseren forsynes nødtørftigt med lidt information om hvordan man læser et UML klassediagram, men hvis man på forhånd ingen forudsætninger har for det, så er diagrammet ulæseligt uanset introduktionen. Der rodes rundt i begreberne attribut, attributtype, egenskaber. Der henvises til "OGC specifikationen" (dem er der mange af!) for bl.a. geometri - Jeg går ud fra at man har tænkt på specifikationen for simple features, som i øvrigt er mere omfattende end det der antydes i UML'en på side 17. Hvad med multi-geometrier? De er endda meget almindeligt forekomne. Det andet ankepunkt mod denne generelle eller abstrakte model er at den ikke nævner ISO standarderne eller GML formaterne for den sags skyld. Jeg har for mere end et år siden været med til at skrive en vejledning til hvordan GML kan implementeres i Danmark, og meningen med den publikation var netop at udnytte det i FOT sammenhæng. Den er for øvrigt udarbejdet for Servicefællesskabet af Geoforum... Det her holder ikke i forhold til en sikring af kort- og geodata i specielt med henblik på en åben arkitektur med aktive snitflader mod INSPIRE og brug af f.eks. WFS. I forhold til WFS er det et krav at kort- og geodata kan beskrives i en GMLprofil. Det kan en FOT 3 jo desværre ikke, som den er lige nu. Jeg foreslår at man reviderer hele det afsnit/kapitel der handler om datamodel, geometri og snitflader mod andre systemer i en SOA orienteret omverden, og at man forholder sig aktivt til de internationale standarder. Lige nu nævnes de ikke engang. Det er for uambitiøst. 2

3 Høje-Taastrup Kommune Birte Jacobsen x Naturgas Midt-Nord Vagn Hyldgård Kortsamarbejdet i Sønderjylland Dorte Haar x Greve Kommune Leif Højland Olsen SNS Henrik Larsen x Grundkort Øst Dorte Holm Københavns Kommune Tyge Pontoppidan Jensen Ejerskab alene på attributtype, kan vel i yderste konsekvens betyde at der refereres til et ikke eksisterende objekt. Datamodellen bør som udgangspunkt forenkles. Det er næppe interesant, at enhver ændring af attributter på alle objekter udløser tidsstemplinger for ændringer. Man bør koncentrere sig om fuld historik på vejmidter, vandløbsmidter og (måske) geokodede bygninger Det har ikke været muligt, indenfor den fastlagte tidsfrist, at fremsætte detaljerede vurderinger og bemærkninger til FOT specifikationen indhold, hvorfor nedenstående spørgsmål ikke er besvarede. Kommunen har dog bemærket, at specifikationen indeholder krav til registreringen, der ikke umiddelbart er forenelig med de ønsker man kan have til et fremtidig teknisk kort. Eksempler herpå er specifikationens: Manglende klarhed om, hvorvidt det er muligt at udnytte andre målte data end fotogrammetrisk målte. Brug af prioriteret registrering f.eks. ved registrering af VEJKANT og SKRÆNT. Regel om, at nogle punktobjekter ikke skal registreres, såfremt objektet er beliggende tættere end 1m fra et andet punktobjekt. Manglede registrering af grønne friarealer i byområder. Overordnet er det Københavns Kommunes vurdering, at integrering af TK-rest- og TOP10DK-restobjekttyperne i FOT-3 og de til disse objekttyper knyttede topologiregler indebærer risiko for en væsentlig dyrere kortlægning end den i dag kendte. Det er endvidere vurderingen, at omkostningsforøgelsen især vil ramme tæt bebyggede områder. Accept og implementering af en ny og væsentlig dyrere kortstandard vil derfor forudsætte enighed om fordelingen af udgifter til etablering og drift og de fremtidige indtægter fra datasalg. Hertil kommer, at den samlede økonomi kan blive forrykket yderligere i 3

4 negativ retning, såfremt kortlægning i 2½ D og 3D ikke gennemføres i én arbejdsgang. Københavns Kommune må derfor på nuværende tidspunkt tage forbehold for FOT-3-specifikationen og det statsligt/kommunale fællesskab for etablering og vedligeholdelse af et geografisk administrationsgrundlag iht. FOT-3- specifikationen. Miljøundersøgelser Michael Stjernholm x Kort & Matrikelstyrelsen Georg Jensen x Der savnes en mere klar beskrivelse af hvad dækker stedfæstelsestid - er det tidpunkt hvor en foto optages / måling foretages i felten eller er det tidspunktet for fotogrammetrisk måling? Det bør klargøres hvorvidt det enkelte koordinatsæt i en linie og flade kan tilgås som et punkt eller om koordinaterne til beskrivelse af linie og flade blot ligger som en streng af koordinater, der ikke kan tilgås enkeltvis jf. figur 2/pkt Det bør præciseres at egenskabsattributter er obligatoriske. Disse egenskabsattributter har stor betydning for etablering af GeoDB produkterne i KMS. Håndtering af tid i FOT punk 3 og 4 i listen side 18. Det vurderes, at der vil knytte sig et stort opdateringsarbejde og betydelig kompleksitet til implementeringen af disse krav. Det bør overvejes, om der kan differentieres mellem objekttyperne med hensyn til kravene til håndtering af 4

5 Scankort Laurids Rolighed Larsen x Informi GIS Kurt Andersen x Miljøundersøgelser Michael Stjernholm tid. Vedr. versionering. Det vurderes at være tilstrækkeligt at holde styr på versionering af det objekt attributten indgår i. Det vil altid være muligt at sammenligne med foregående version af objektet og se, hvad der er ændret. Undertegnede har ikke fordybet sig i den Abstrakte model. Modellen burte være åben mod udvidelser f.eks. med en 4 dimention på koordinaten og ikke kun x,y,z. Især på strækningsdata som veje, vandløb, jernbane er det ønskelig blandt mange brugere af data at man har en mulighed for linær referering (x,y,z,m). Spørgeskemaet er udfyldt på vegne af Skjern kommune, Ringkøbing kommune, Holstebro kommune, Trehøje kommune, Åskov kommune, Videbæk kommune, Lemvig kommune, Vinderup kommune, Struer kommune og Herning kommune Inge Flensted x Det er et vanskeligt emne, men det forekommer at modellen kan indeholde almindelige egenskaber, historik og metadata, hvilket alle er nødvendige elementer i en fremtidssikret datamodel. 5

6 kap2 Organisation Navn Kommentarer Frederiksberg Kommune Anne Knudsen x MST John Egolm Jensen x Aalborg Universitet Lars Bodum x Energimidt A/S Rene Kobbernagel DONG A/S Jens Erik Jensen x Hvorfor er statue placeret under teknik?hvorfor er kirkegård kun nævnt i kort10 og ikke under TK99... FOT Det kan da godt være at den er brugbar i en konkret situation (registrering eller konvertering), men som forklaring kan den ikke bruges til ret meget. Der er alt for stor rum for fortolkninger og dermed masser af fejlmuligheder i beskrivelsen. Høje-Taastrup Kommune Birte Jacobsen x Naturgas Midt-Nord Vagn Hyldgård x 2.1 Mangler en forklaring på hvorfor visse standart- TK99 objekter ikke er videreført. KIRKEGÅRD har jeg forstået videreføres, BEPLANTNINGSLINIE kunne delvis indarbejdes i BRUGSGRÆNSER ikke mindst for at tilgodese kortet som selvstændigt kortværk. 2.2 Den periodiske fotogrammetriske ajourgøring -hvert år, hvert 3. år.. beskrives ikke nærmere end at der foretages visuel gennemgang af et område med støtte af udpegninger. Mange kommuner har behov for årlig systematisk ajourføring af f.eks. bygningstemaet, eller hyppig totalajorføring af udviklingsområder udpeget ved polygon. Det bør overvejes at beskrive ajourføringsmetoder og muligheder nærmere. 2.4 BYGNINGSADSKILLELSESLINIE og BYGNINGSSPRING er fjernet fra FOT men optræder som støtte til geokodning. Der mangler forklaring på hvor de kommer fra inden de slettes! I TK-EKKOspecifikationen etableres disse objekter fotogrammetrisk i nye og/eller berørt BYGNING til støtte for den senere geokodningsprocces. Dette anbefales til overvejelse. 6

7 Kortsamarbejdet i Sønderjylland Dorte Haar x Greve Kommune Leif Højland Olsen SNS Henrik Larsen x Bygningsdetaljer kommer den i FOT og hvor? Beplantningslinier har den et FOT navn? Mastfundament og højspændingsfundament som polygoner? Diverse signatur forsvinder den (gravhøje i land)? Der bør tilføjes 3 kolonner for område 1,2 og 3, med krydser i (ligesom i TK-spec), så kan man nemt overskue hvilke objekter der med i hvert område. Desuden en kolonne med sidehenvisning til detaljer for objektypen. Dog mangler der en præcisering af produktionsbeskrivelsen ifm de tilfælde hvor forvaltningsdata indgår i FOT. 3-naturtyper er det gennemgående eksempel. Det bør præciseres at kommunerne registrerer 3 ud fra en fælles datamodel der udarbejdet på et naturfagligt grundlag. Disse objekter kopieres over i FOT - NÅR DET UD FRA EN TOPOGRAFISK VURDERING FINDES RIGTIGT. Sammenligninger af nuværende 3-registreringer og Top10DK har vist at der er stort sammenfald. Men der bør sikres en topografisk vurdering ved fremtidig vedligeholdelse. Af notatet "Mulige relationer mellem FOT og Naturforvaltningen" fremgår at "Der vil kun blive foretaget periodisk fotogrammetrisk ajourføring af objektyper..."(side 8). Det bør sikres at der bliver foretaget en periodevis (hvor tit?) topografisk vurdering af objekter som kopieres fra naturfaglige registreringer. Der bør være garanti for at fremtidens grundkort ikke bliver "politiske" kort hvor lokale politiske interesser ifm registreringer smitter af på grundkortet. Endvidere mangler der en afklaring af hvordan FOT indgår i fremtiden SOA. Hvis fx 3- objekter skal ind i FOT skal der laves aftaler med den ansvarlige myndighed (SNS) om at objekterne stilles til rådighed via en eller anden service. Herefter kan de godt "blive tilknyttet et centralt register" (specifikationen side 28) eller kopieret til et FOT-register. Men der skal ikke være tvivl om at originaldata findes ét sted - hos den dataansvarlige myndighed. Da FOT i fremtiden skal være et administrationsgrundlag er disse problematikker 7

8 generelle og ikke kun relevante for naturområdet. Derfor er de vigtige at få præciseret i specifikationen. Grundkort Øst Dorte Holm x Tyge Pontoppidan Københavns Kommune Jensen Miljøundersøgelser Michael Stjernholm x Grundkort Øst lægger stor vægt på den i punkt 2.1. opstillede prioritering af datagrundlag ud fra en række nøjagtighedskriterier. I efterfølgende afsnit ser specifikationen dog tilsyneladende bort fra disse opstillede udvælgeseskriterier - f.eks. vejmidten (Etablering s. 81). Der mangler generelt en bekrivelse af hvordan alle de nye attributter skal indarbejdes i data. 8

9 Kort & Matrikelstyrelsen Georg Jensen x Scankort Laurids Rolighed Larsen I skemaet på side 21 bør det fremgå, at den kolonne, der nævner objekter som frivillige, er en kolonne fra TK99 specifikationen. Dette er væsentligt for at undgå, at de opfattes som frivillige objekter i FOT specifikationen. Det bør fremgå om en konkret objekttype er landsdækkende eller ej. Dette kan ikke ses udfra område 1, 2 og 3 definitionerne på side 9. Det bemærkes, at en forbedret højdemodel med en nøjagtighed på cm vil være en væsentlig forudsætning for ortofotofremstilling i område type 2 og 3. Med adgang til en fælles højdemodel som en del af FOT vil ortofoto kunne fremstilles umiddelbart efter at nye flyfoto er optaget og være tilgængelige for kommunernes forvaltninger allerede inden ajourføringen af FOT påbegyndes. Hermed mere overordnede bemærkninger til Specifikationen, som vi generelt opfatter som en relevant og spændende faglig udfordring: 1. Vi finder det ærgerligt, at afklaringen omkring økonomi og organisering ikke er kommet længere. 2. Specifikationen er langt fra en produktions-beskrivelse. Det er meget uklart hvordan den praktiske arbejdsfordeling (og tidsfølge) skal være mellem de forskellige dataaktører og den fotogrammetriske producent i forbindelse med at få "fyldt" data i de forskellige objekt-og attributkategorier. 3. I forhold til TK99-specifikationen er der dårlige karakterer til læsevenligheden i FOT-3 specifikationen. TK99 synes at være betydelig lettere at tilgå, både som opslagsværk og i beskrivelsen af de enkelte objekter. 4. TK99-specifikationen udmærker sig bl.a. ved, at der er et afsnit om "Rettigheder og Pligter", ligesom der er en vejledning omhandlende "Kortkontrol". Det har i mange henseender været en fordel, at kunne anvende disse kapitler som standardvilkår ved aftaleindgåelse. Det bør derfor overvejes, hvorledes disse kapitler kan videreføres i FOT-regie. 5. Det er umiddelbart uklart hvordan kravet om historik skal opfyldes. Forudsætter det f.eks. at der skal leveres +/- data eller skal FOTdatabasen selv identificere ændringer fra gang til gang. 9

10 6. Det er noget uklart hvor meget der skal gøres ud af at få koterne opgraderet. Ifølge prioriteringen på side 25 skal der tilføres en kote, evt. interpoleret ud fra en højdemodel eller ved nyregistrering. Dette kan - afhængig af ambitionsniveauet - blive dyrt at efterleve. 7. Det er ligeledes noget uklart om man som producent altid skal bruge den geometri, der er bedst mht. til plan nøjagtighed, idet det i visse tilfælde fremgår at TOP10DK data går forud uanset at der måske ligger registreringer i TK med større nøjagtighed. 8. Mht. klassen TRAFIK er det vist ikke beskrevet, hvorledes man skal forholde sig til DGP-data? Der introduceres endvidere en række datasamlinger fra f.eks. Banedanmark og Amterne, som ikke - os bekendt - tidligere har været sammenstillet med TK-data. Det er derfor vanskeligt at forudse om og i givet fald hvilke komplikationer der kan opstå i FOT-etableringen. Informi GIS Kurt Andersen x Miljøundersøgelser Michael Stjernholm Mulighed for flere objekt definitioner afhængig af brugers behov 10

11 Spørgeskemaet er udfyldt på vegne af Skjern kommune, Ringkøbing kommune, Holstebro kommune, Trehøje kommune, Åskov kommune, Videbæk kommune, Lemvig kommune, Vinderup kommune, Struer kommune og Herning kommune Inge Flensted x FOT-specifikationen forekommer meget omfattende. Det kunne se ud som om, at der ikke har været taget hensyn til, at især ortofoto i mange sammenhænge giver den detaljerede kulisse, når det er nødvendigt at komme tæt på den enkelte ejendom. Modsat vil de efterfølgende kommentarer også vise, at objekter, der er udgået ønskes medtaget igen. Det er med andre ord en vanskelig sag at begrænse sig. Det foreslås, at der i det efterfølgende arbejde foretages en prioritering af objekterne eller en opdeling i standard og optioner/tilvalg. Herunder foreslås, at der i samarbejde med gruppen (eller en del heraf) bag Basisdatarapporten foretages en opdeling af objekterne i reference-, multisektor- og sektorspecifikke data efter den model, der er beskrevet i basisdatarapporten.. En sådan opdeling vil ligeledes give retningslinier for, hvor vigtige de enkelte objektklasser er. Som en helt ny objektklasse foreslås, at der arbejdes med digital højdemodel - DTM. En fælles digital højdemodel vil være anvendelig i mange sammenhænge, og det er en objektklasse, der i dag efterspørges på tværs af sektorer. En DTM er også nødvendig til produktion af ortofoto. Generelt forekommer specifikationen velskrevet og letlæselig, det vanskelige emne taget i betragtning. Det nye design på bygninger gør specifikationen rigtig indbydende og endnu mere læsevenlig. Skemaerne side 21 ff kunne måske samles så man også får en samlet oversigt over resultatet i form af de FOTobjekter, der redegøres for i det videre og ligeledes hvorfra geometrien tages. Skema side 23 viser, at nogle objekter er udgået: Kirkegård mangler her, det er angivet, at det er en fejl. Gartneri og rekreativt område er udgået, de ønskes fortsat registreret. Side 27 FOTnaturtyper: Det er meget positivt, at det i samarbejde med amterne har vist sig, at der kan etableres en god sammenhæng mellem den fotogrammetriske registrering og den administrative 11

12 kap3 Organisation Navn Kommentarer Frederiksberg Kommune Anne Knudsen x MST John Egolm Jensen x Ortofoto bør kunne leveres i anden projektion. Hvor er det muligt i beskrivelsen at beskrive at objektet er hånddigitaliseret evt fra kort i 1:500 eller andet målforhold? Aalborg Universitet Lars Bodum x Energimidt A/S Rene Kobbernagel x DONG A/S Jens Erik Jensen x Høje-Taastrup Kommune Birte Jacobsen x Hvorfor lagres koordinater ikke bare som geografiske/geocentriske koordinater? Det er et neutralt system, der kan anvendes af de fleste systemer (også 3D systemer, der bygger på et globalt reference- og navigationsgrundlag). Hvis der senere bliver brug for at projicere data til f.eks. papirprint eller andre systemer der anvender projicerede data, så kan det gøres. At tildele "udefinerede z-koordinater" værdien -999 er et gammel levn fra fortidens uhensigtsmæssige it-systemer. Det gøres ikke sådan i dag. Koordinatangivelser kan selvfølgelig håndteres med og uden z...det bærer præg af at dette afsnit er skrevet i samme ånd som de gamle specifikationer for TK og det bør det ikke være i år Der er sket meget på det her område - især indenfor den internationale standardisering. Nogle forhold er dog relevante nok. Der kunne ønskes større nøjagtighed i område 3 for flere objekter, bl.a. Brugsgrænser, som godt nok er svære at definere, men den nøjagtighed hvormed det tegnes er ikke for god. 12

13 Naturgas Midt-Nord Vagn Hyldgård x Kortsamarbejdet i Sønderjylland Dorte Haar x Greve Kommune Leif Højland Olsen SNS Henrik Larsen x Grundkort Øst Dorte Holm x Tyge Pontoppidan Københavns Kommune Jensen Miljøundersøgelser Michael Stjernholm Registreringsnøjagtigheden i planen bør ikke være dårligere end 1 m i nogen af områdetyperne. For Brugsgænser og hegn er der foreslået ringere nøjagtighed i specifikationen. Kotenøjagtigheden kan godt være f. eks 5 m, da der ellers bliver temmelig mange registreringer for at holde den rumlige nøjagtighed. Pilhøgden mellem registreret linie og førløb i marken var ikke være større end 2 m for hegn, brugsgrænser m.m. 13

14 Kort & Matrikelstyrelsen Georg Jensen x Overskriften til afsnit 3.1 bør være Koordinat- og højdesystem. KMS finde at afsnittet bør omformuleres således: Som etablerings-, lagrings-, ajourførings- og udvekslingssystem anvendes UTM zone 32/EUREF89 til plan registrering og DVR90 til højderegistrering. Udveksling af FOT data foretages således i UTM/EUREF89. Standarder for tekniske kort/data: I specifikationen forudsættes det at der kan benyttes TK99 data. En række tekniske kortdata findes imidlertid ikke i TK99 standard, men i mindre krævende standarder; eksempelvis gas-standard, T-standarder og lignende. Specifikationen bør beskrive, hvad man skal gøre i de tilfælde, hvor der ikke eksisterer TK99 data. Der tegner sig umiddelbart 3 muligheder: at anvende de ringere data, at opgradere eller at foretage nyregistrering. KMS finder det væsentligt, at kvaliteten i de datasæt der i isdste ende anvendes ikke er væsentligt ringere end de datasæt, der i øvrigt bruges som udgangspunkt for etableringen af FOT. Til punkt_metadata bør der specificeres yderligere information om punktets tilvejebringelse, herunder også fremstillingsmetode, (f.eks. borddigitalisering, GPS, landmåling eller fotogrammetri). Visse af disse informationer kan findes i afsnittet om nøjagtighed, men det bør overvejes at samle disse i afsnittet om metadata. Hvis punktet er fotogrammetrisk fremstillet bør følgende information tilknyttes punktet enten som punkt-metadata eller billede-metadata: Fremstillingssted. Billednummer for højre billede. Billednummer for venstre billede. Instrument type og nummer. Registreringsdato. Beregningsdato for absolutorientering. Middelfejlen ved absolutorienteringen. Orienteringspunkter, nummer, x, y og z. Restfejl ved orientering, nummer, dx, dy og dz (3 værdier, udef. = 0.00). Operatørens / operatørernes initialer. Nøjagtighed i planen. Nøjagtighed i højden. Der bør overvejes en enklere metode til angivelse og beskrivelse af snap og topologi. Det bør overvejes hvilke konsekvenser det vil have, at der ikke er snap mellem objekttyper af forskellige klasser. I TOP10DK har alle objekter, på nær enkelte, snap med hinanden, hvor snap tolerancen foreskriver 14

15 dette. Scankort Laurids Rolighed Larsen x Informi GIS Kurt Andersen x Miljøundersøgelser Michael Stjernholm x Er umiddelbart noget usikker på om reglerne for overskæring af flader er hensigtsmæssig. En P-plads skåret af et vandløb er jo ikke reelt sammenhængende. I skove vil der opstå meget store enheder uden de naturlige afgrænsninger som veje, stier og vandløb bidrager med. 15

16 Spørgeskemaet er udfyldt på vegne af Skjern kommune, Ringkøbing kommune, Holstebro kommune, Trehøje kommune, Åskov kommune, Videbæk kommune, Lemvig kommune, Vinderup kommune, Struer kommune og Herning kommune Inge Flensted x 16

17 kap4 Organisation Navn Kommentarer Frederiksberg Kommune Anne Knudsen x MST John Egolm Jensen x Aalborg Universitet Lars Bodum x Energimidt A/S Rene Kobbernagel DONG A/S Jens Erik Jensen x Høje-Taastrup Kommune Birte Jacobsen Naturgas Midt-Nord Vagn Hyldgård Ikke kontrolleret Kortsamarbejdet i Sønderjylland Dorte Haar x Greve Kommune Leif Højland Olsen SNS Henrik Larsen x Grundkort Øst Dorte Holm x Tyge Pontoppidan Københavns Kommune Jensen Miljøundersøgelser Michael Stjernholm Hvorfor er det bare tekst i denne del? Kunne det ikke gøres nemmere med en illustration eller 2. Jeg forstår ikke hvad de mange beskrivelser skal give af mening - med mindre det bliver illustreret. Kort & Matrikelstyrelsen Georg Jensen x I specifikationen er topologiskemaerne fastlagt på objektklasseniveau. Derved udelades væsentligt topologi information mellem objekttyperne. Det bør overvejes at udarbejde topologiskemaerne på objekttypeniveau Scankort Laurids Rolighed Larsen x Informi GIS Kurt Andersen x Miljøundersøgelser Michael Stjernholm x 17

18 Spørgeskemaet er udfyldt på vegne af Skjern kommune, Ringkøbing kommune, Holstebro kommune, Trehøje kommune, Åskov kommune, Videbæk kommune, Lemvig kommune, Vinderup kommune, Struer kommune og Herning kommune Inge Flensted x 18

19 kap5 Organisation Navn Kommentarer Frederiksberg Kommune Anne Knudsen x MST John Egolm Jensen x Aalborg Universitet Lars Bodum Energimidt A/S Rene Kobbernagel DONG A/S Jens Erik Jensen x Dette område bør uddybes mere evt. med henvisning til diverse projekter som er afrapporteret. Høje-Taastrup Kommune Birte Jacobsen x BGN-systemet fungere udemærket i etableringsfasen, men der bør tænkes i driftsituationen hvor det vil være ønskeligt at sagsbehandler placere BBR-PUNKT samtidig med oprettelse i BBR. Naturgas Midt-Nord Vagn Hyldgård x Ikke kontrolleret. Geokodning er ikke interessant for ledningsejere. Kortsamarbejdet i Sønderjylland Dorte Haar x Greve Kommune Leif Højland Olsen SNS Henrik Larsen Grundkort Øst Dorte Holm x Grundkort Øst mangler dog en process beskrivelse. Tyge Pontoppidan Københavns Kommune Jensen Miljøundersøgelser Michael Stjernholm Kort & Matrikelstyrelsen Georg Jensen x Scankort Laurids Rolighed Larsen x Informi GIS Kurt Andersen x Miljøundersøgelser Michael Stjernholm 19

20 Spørgeskemaet er udfyldt på vegne af Skjern kommune, Ringkøbing kommune, Holstebro kommune, Trehøje kommune, Åskov kommune, Videbæk kommune, Lemvig kommune, Vinderup kommune, Struer kommune og Herning kommune Inge Flensted x 20

21 kap6 Organisation Navn kommentarer Frederiksberg Kommune Anne Knudsen x x Bør kunne leveres i andre projektioner end UTM MST John Egolm Jensen x x Aalborg Universitet Lars Bodum Energimidt A/S Rene Kobbernagel DONG A/S Jens Erik Jensen x x Høje-Taastrup Kommune Birte Jacobsen x x Naturgas Midt-Nord Vagn Hyldgård x x Kortsamarbejdet i Sønderjylland Dorte Haar x x Greve Kommune Leif Højland Olsen SNS Henrik Larsen Grundkort Øst Dorte Holm Tyge Pontoppidan Københavns Kommune Jensen Miljøundersøgelser Michael Stjernholm Man kan tale om afhængighed. For sagsbehandlere og borgere er det meget vigtigt at kunne tolke sit eget behov for informationer. I såvel geokodning af bygninger som almindelig sagsbehandling er ortofoto blevet et must. Ortofotos fra forårsbilleder og målforhold 1: har ikke stor brugsværdi. Større byer harbrug for en lavere flyvning ca. hvert 2 år. bruges bl.a. til at reistrere grønne plejeplaner og afmærkinger til trafik. Generelt vel der være behov for et ny ortofoto hvert 2 år, alt efter ajourføringsfrekvens og fuldt dækkende på tidspunkt lige før løvspring. Undlad dette foto i kortet og lad kommunerne selv bestemme. 21

22 Kort & Matrikelstyrelsen Georg Jensen x x Afsnittet bør bearbejdes yderligere. Selvom der henvises til spec. for ortofoto, 2 udg. vil det være relevant at medtage generelle oplysninger om filformat, opløsning, farverum, geokodning m.m. fordi ortofotoet vil være et yderst vigtigt grundlag for etablering af FOT i denne specifikation. Specifikationen bør endvidere indeholde krav til historik i forhold til ortofoto Scankort Laurids Rolighed Larsen x x Informi GIS Kurt Andersen x x Miljøundersøgelser Michael Stjernholm x x Hvorfor ikke direkte angive de forventede pixelstørrelser, det er mere brugervenligt end den snørklede forholden sig til billedmålestok. Hvad med at angive kvaliteten af kompressionen i f.eks. jpg og ecw. Hvis "vand-flader" udfyldes med kopierede pixels fjernes muligheden for at analysere f.eks bundforholdene! Hvor angives den radiometriske opløsning og kvalitet? Spørgeskemaet er udfyldt på vegne af Skjern kommune, Ringkøbing kommune, Holstebro kommune, Trehøje kommune, Åskov kommune, Videbæk kommune, Lemvig kommune, Vinderup kommune, Struer kommune og Herning kommune Inge Flensted x x Med anvendelse af ortofoto for øje bør det nøje overvejes om nogle objekter, som væsentligtst anvendes som kulisse, når man er tæt på en ejendom, kan udgå 22

23 BYGNING Organisation Navn Kommentarer Frederiksberg Kommune Anne Knudsen x x MST John Egolm Jensen x x Aalborg Universitet Lars Bodum Energimidt A/S Rene Kobbernagel x x DONG A/S Jens Erik Jensen x x Mangler beskrivelse for bygningstema skabt ved hjælp af hånddigitalisering kvalitetssikret med luftfoto. Bygninger der er mindre end 10 kvm skal være muligt. Ikke helt enig med beskrivelsen "tag" "væg" bør være enten eller. Hvis bygninger overgår til BBR-bygning vil bygningsid(nr) være fordelt på fladen, eller hvad? Høje-Taastrup Kommune Birte Jacobsen x x Naturgas Midt-Nord Vagn Hyldgård x x Bygninger under minimum-størrelser kan registreres hvis Kommunen særskilt udpeger. Hvis Kommunen udpeger disse bygninger og de registreres i BBR skal der være mulighed for etablering af BBR-PUNKT og BBR-BYGNING. Kortsamarbejdet i Sønderjylland Dorte Haar x x Greve Kommune Leif Højland Olsen SNS Henrik Larsen Grundkort Øst Dorte Holm x x Tyge Pontoppidan Københavns Kommune Jensen Miljøundersøgelser Michael Stjernholm Bygningstemaet burde opdateres fotogrametrisk hvert år i en høj flyvhøjde, hvor bygningen indtegnes efter LSA punkt, og hvert 3 år bliver bygningen kortlagt efter FOT spec. 23

24 Kort & Matrikelstyrelsen Georg Jensen x x Objektet BYGNING : Den områdedifferentierede mindstestørrelse på bygning bør fremgå af objekttypens skema. Det bør endvidere fremgå om bygning kan snappe til kyst og sø, hvis bygning er målt i terræn samt have fælles geometri med objekter fra klassen ADMINISTRATIV. Scankort Laurids Rolighed Larsen x x Informi GIS Kurt Andersen x x Miljøundersøgelser Michael Stjernholm x x Spørgeskemaet er udfyldt på vegne af Skjern kommune, Ringkøbing kommune, Holstebro kommune, Trehøje kommune, Åskov kommune, Videbæk kommune, Lemvig kommune, Vinderup kommune, Struer kommune og Herning kommune Inge Flensted x x Side 50 og 51 skema med overskrift Emne : De nøjagtige registreringer og de mindre arealer må skulle være gældende inden for område 3, lavtflyvningsområder og ikke kun indenfor BY. 24

25 BBR_PUNKT Organisation Navn Kommentarer Frederiksberg Kommune Anne Knudsen x x MST John Egolm Jensen x x Aalborg Universitet Lars Bodum Energimidt A/S Rene Kobbernagel x x DONG A/S Jens Erik Jensen x x Høje-Taastrup Kommune Birte Jacobsen x x Naturgas Midt-Nord Vagn Hyldgård x x Kortsamarbejdet i Sønderjylland Dorte Haar x x Greve Kommune Leif Højland Olsen SNS Henrik Larsen Grundkort Øst Dorte Holm x x Tyge Pontoppidan Københavns Kommune Jensen Miljøundersøgelser Michael Stjernholm Kort & Matrikelstyrelsen Georg Jensen x x Oplysninger fra BBR punkt bør kunne efterfølgende kunne fladekodes på bygningen centrumpunktet vil altid optræde i obejktet. Etablering af BBR-PUNKT bør på sigt kunne ske i sagsbehandlingen i sammenhæng med oprettelse af byggesag i BBR. Arbejdsflow - mellem de forskellige aktører i processen er ikke beskrevet. Scankort Laurids Rolighed Larsen x x Informi GIS Kurt Andersen x x Miljøundersøgelser Michael Stjernholm x 25

26 Spørgeskemaet er udfyldt på vegne af Skjern kommune, Ringkøbing kommune, Holstebro kommune, Trehøje kommune, Åskov kommune, Videbæk kommune, Lemvig kommune, Vinderup kommune, Struer kommune og Herning kommune Inge Flensted x x 26

27 BBR_BYGNING Organisation Navn Kommentarer Frederiksberg Kommune Anne Knudsen x x MST John Egolm Jensen x x Aalborg Universitet Lars Bodum Energimidt A/S Rene Kobbernagel x x DONG A/S Jens Erik Jensen x x Høje-Taastrup Kommune Birte Jacobsen x x Naturgas Midt-Nord Vagn Hyldgård x x Der mangler en nærmere beskrivelse af hvor genereringen af objektet BBR-BYGNING foretages og af hvem. Kortsamarbejdet i Sønderjylland Dorte Haar x x Greve Kommune Leif Højland Olsen SNS Henrik Larsen Grundkort Øst Dorte Holm x x Tyge Pontoppidan Københavns Kommune Jensen Miljøundersøgelser Michael Stjernholm Kort & Matrikelstyrelsen Georg Jensen x x Bør være frivillig, ved denne tilførsel vil det gøre kortet "tungt" Objektet BBR_BYGNING. Det bør det fremgå om bygning kan snappe til kyst og sø, hvis bygning er målt i terræn samt have fælles geometri med objekter fra klassen ADMINISTRATIV. Scankort Laurids Rolighed Larsen x x Informi GIS Kurt Andersen x x Miljøundersøgelser Michael Stjernholm x 27

28 Spørgeskemaet er udfyldt på vegne af Skjern kommune, Ringkøbing kommune, Holstebro kommune, Trehøje kommune, Åskov kommune, Videbæk kommune, Lemvig kommune, Vinderup kommune, Struer kommune og Herning kommune Inge Flensted x x 28

29 BYKERNE Organisation Navn Kommentarer Frederiksberg Kommune Anne Knudsen MST John Egolm Jensen x x Aalborg Universitet Lars Bodum Energimidt A/S Rene Kobbernagel x x DONG A/S Jens Erik Jensen x x Høje-Taastrup Kommune Birte Jacobsen Naturgas Midt-Nord Vagn Hyldgård x x Kortsamarbejdet i Sønderjylland Dorte Haar x x Greve Kommune Leif Højland Olsen SNS Henrik Larsen Grundkort Øst Dorte Holm Tyge Pontoppidan Københavns Kommune Jensen Miljøundersøgelser Michael Stjernholm Kort & Matrikelstyrelsen Georg Jensen x x Bykerne, Industri, lav bebyggelse og høj bebyggelse i den beskrevne form er dyr at lave og uden væsentlig brugsværdi, at man ikke kan tolke korrekt ud fra billedmateriale. Samtidig er der tale om redundant information i forhold til anvendelseskoder i BBR, som jo findes for den enkelte bygning. Der er ikke klar definition af hvad der kaldes bykerne. Det er ikke en definition at det er det der findes i kort10 idag. Objektet BYKERNE : Det bør fremgå om objektet kan ligge inden i objekter fra klassen TEKNIK med cut out. Scankort Laurids Rolighed Larsen x x Informi GIS Kurt Andersen x x 29

30 Miljøundersøgelser Michael Stjernholm x Spørgeskemaet er udfyldt på vegne af Skjern kommune, Ringkøbing kommune, Holstebro kommune, Trehøje kommune, Åskov kommune, Videbæk kommune, Lemvig kommune, Vinderup kommune, Struer kommune og Herning kommune Inge Flensted x x 30

31 INDUSTRI Organisation Navn Kommentarer Frederiksberg Kommune Anne Knudsen MST John Egolm Jensen x x Aalborg Universitet Lars Bodum Energimidt A/S Rene Kobbernagel x x DONG A/S Jens Erik Jensen x x Høje-Taastrup Kommune Birte Jacobsen Naturgas Midt-Nord Vagn Hyldgård x x Kortsamarbejdet i Sønderjylland Dorte Haar x x Greve Kommune Leif Højland Olsen SNS Henrik Larsen Grundkort Øst Dorte Holm Tyge Pontoppidan Københavns Kommune Jensen Miljøundersøgelser Michael Stjernholm Kort & Matrikelstyrelsen Georg Jensen x x Bykerne, Industri, lav bebyggelse og høj bebyggelse i den beskrevne form er dyr at lave og uden væsentlig brugsværdi, at man ikke kan tolke korrekt ud fra billedmateriale. Samtidig er der tale om redundant information i forhold til anvendelseskoder i BBR, som jo findes for den enkelte bygning. Objektet INDUSTRI : Der bør tilføjes en attribut, der angiver om industri benyttes om indkøbscenter. Det bør fremgå om objektet kan ligge inden i objekter fra klassen TEKNIK med cut out. Scankort Laurids Rolighed Larsen x x Informi GIS Kurt Andersen x x 31

32 Miljøundersøgelser Michael Stjernholm x Spørgeskemaet er udfyldt på vegne af Skjern kommune, Ringkøbing kommune, Holstebro kommune, Trehøje kommune, Åskov kommune, Videbæk kommune, Lemvig kommune, Vinderup kommune, Struer kommune og Herning kommune Inge Flensted x x Det kunne overvejes om objektet kunne vedligeholdes med støtte i kommuneplanrammer, når disse ligger centralt i PlanDK3 32

33 LAV BEBYGGELSE Organisation Navn Kommentarer Frederiksberg Kommune Anne Knudsen MST John Egolm Jensen x x Aalborg Universitet Lars Bodum Energimidt A/S Rene Kobbernagel x x DONG A/S Jens Erik Jensen x x Høje-Taastrup Kommune Birte Jacobsen Naturgas Midt-Nord Vagn Hyldgård x x Kortsamarbejdet i Sønderjylland Dorte Haar x x Greve Kommune Leif Højland Olsen SNS Henrik Larsen Grundkort Øst Dorte Holm Tyge Pontoppidan Københavns Kommune Jensen Miljøundersøgelser Michael Stjernholm Kort & Matrikelstyrelsen Georg Jensen x x Bykerne, Industri, lav bebyggelse og høj bebyggelse i den beskrevne form er dyr at lave og uden væsentlig brugsværdi, at man ikke kan tolke korrekt ud fra billedmateriale. Samtidig er der tale om redundant information i forhold til anvendelseskoder i BBR, som jo findes for den enkelte bygning. Objektet LAV BEBYGGELSE : Det bør fremgå om objektet kan ligge inden i objekter fra klassen TEKNIK med cut out. Scankort Laurids Rolighed Larsen x x Informi GIS Kurt Andersen x x 33

34 Miljøundersøgelser Michael Stjernholm x Spørgeskemaet er udfyldt på vegne af Skjern kommune, Ringkøbing kommune, Holstebro kommune, Trehøje kommune, Åskov kommune, Videbæk kommune, Lemvig kommune, Vinderup kommune, Struer kommune og Herning kommune Inge Flensted x x Lva bebyggelse kunne opdeles i land/by ved tildeling af attribut fra objektet BY. Det vil kunne anvendes i kartografisk sammenhæng 34

35 HØJ BEBYGGELSE Organisation Navn Kommentarer Frederiksberg Kommune Anne Knudsen MST John Egolm Jensen x x Aalborg Universitet Lars Bodum Energimidt A/S Rene Kobbernagel x x DONG A/S Jens Erik Jensen x x Høje-Taastrup Kommune Birte Jacobsen Naturgas Midt-Nord Vagn Hyldgård x x Kortsamarbejdet i Sønderjylland Dorte Haar x x Greve Kommune Leif Højland Olsen SNS Henrik Larsen Grundkort Øst Dorte Holm Tyge Pontoppidan Københavns Kommune Jensen Miljøundersøgelser Michael Stjernholm Kort & Matrikelstyrelsen Georg Jensen x x Bykerne, Industri, lav bebyggelse og høj bebyggelse i den beskrevne form er dyr at lave og uden væsentlig brugsværdi, at man ikke kan tolke korrekt ud fra billedmateriale. Samtidig er der tale om redundant information i forhold til anvendelseskoder i BBR, som jo findes for den enkelte bygning. Objektet HØJ BEBYGGELSE : Det bør fremgå om objektet kan ligge inden i objekter fra klassen teknisk med cut out. Scankort Laurids Rolighed Larsen x x Informi GIS Kurt Andersen x x 35

36 Miljøundersøgelser Michael Stjernholm x Spørgeskemaet er udfyldt på vegne af Skjern kommune, Ringkøbing kommune, Holstebro kommune, Trehøje kommune, Åskov kommune, Videbæk kommune, Lemvig kommune, Vinderup kommune, Struer kommune og Herning kommune Inge Flensted x x 36

37 VEJMIDTE Organisation Navn Kommentarer Frederiksberg Kommune Anne Knudsen MST John Egolm Jensen x x Aalborg Universitet Lars Bodum Energimidt A/S Rene Kobbernagel x x DONG A/S Jens Erik Jensen x x FOT3 specifikationen mangler Vejnavn som objekttype i relation til Vejmidte. Vejnavne roteret parallelt med vejmidten udgør et meget væsentligt kortelement i den daglige anvendelse af det tekniske grundkort. Høje-Taastrup Kommune Birte Jacobsen x x Umiddelbart uoverskueligt og ambitiøst i forhold til den sædvanlige kommunale registrering og anvendelse. Naturgas Midt-Nord Vagn Hyldgård x x Det er unødig kompliceret håndtering af sekundære egenskaber. Det foreslås af man som standark opdeler på mindsteenheder og laver en automatisk samling tei aggrerede objekter, når man har behov for det. Ved aggregering kan man jo vælge kun at sammensætte hvis nogle nærmere angivne attributværdier er ens, og hvis der er tale om endepunkter, som kun støder op til ét frit endepunkt. Kortsamarbejdet i Sønderjylland Dorte Haar x x Vejmidten skal have vejnavn som attribut. Der bør tages hensyn til at fagsystemerne kan genkende vejmidten "vejman og Rosy". Sekundære egenskaber deler tilsyneladende ikke objektet, ikke enig vejklasse, trafikart og niveau bør dele objektet, andet bliver for upraktisk i dagligdagen. 37

38 Greve Kommune Leif Højland Olsen x Jeg har været med i udviklingen af vejmidten version 1 og 2, men måtte melde fra af tidsmæssige årsager i version 3. Så vidt jeg ved, har der heller ikke været andre kommunale repræsentanter med i arbejdsgruppen. Nu kan jeg konstatere at KMS kategorisering af veje, som vi efter megen kamp havde fået ud af version 2, er kommet tilbage som de såkaldte "sekundære egenskaber" af FOT ver. 3. Den pågældende kategorisering har hovedsageligt betydning for kartografisk produktion, og er i en række sammenhænge i modstrid med den administrative opdeling af vejene. I den tidligere version af FOT var disse oplysninger lagt i en "sidetabel" som var rent KMSs ansvar. Det fremgår af side 31 at FOT-objekter skæres hvor de sekundære egenskaber starter og slutter. Det er uacceptabelt og netop grunden til at de blev fjernet i version 2. Det fremgår dog af side 76, at det skal kunne lade sig gøre at udtrække vejmidten uden disse ekstra knudepunkter. I praksis betyder det at FOT-administrationen, hvem det end bliver, skal kunne håndtere langt mere komplicerede datamodeller end det ellers ville være nødvendigt. Det er svært at se hvad der begrunder denne komplicering af FOT, andet end KMS uvilje mod at benytte dynamisk segmentering, dvs. at KMS lægger en udgift til produktion af topografiske kort over på administrationen af FOT. Hvis disse attributter absolut SKAL forblive i FOT er det vigtigt at det bliver skåret ud i pap at de er KMSs ansvar, vedligeholdet af dette må aldrig blive et kommunalt anliggende. Med andre ord: Ejerskabet af attributterne er KMS alene, ikke som nu angivet i FOT3: KMS og vejmyndigheden. Vi vil ikke som vejmyndighed have ansvaret for at kategorisere veje, som Europavej, Primærvej, Sekundærvej, Anden vigtig vej, Større lokalvej, Lokalvej, Indkørselsvej, Vej diverse, Hovedsti, Cykelsti langs vej, Sti, diverse. OSV. Det er ikke en opdeling kommunerne kan bruge til ret meget andet end kulissekort, som vi kan skaffe på anden måde. Jeg mener, at der er tale om et generelt problem i disse sekundære egenskaber: Den grundlæggende ide med FOT er at de skal udgøre en del af den digitale infrastruktur. Men de data der skal 38

39 ligge i vejmidtens sekundære egenskaber er IKKE basisdata, det er rene SEKTORdata. Det er dels rent kartografitekniske, dels vejsektor data. Jeg har ikke gennemtænkt konsekvensen for de øvrige sekundære data, men tror ikke på at vi i FOT-teknikkergrupperne har haft viden nok til at kunne definere hvilke data der skal transporteres. Det er blevet andre særinteresser, der har defineret indholdet af de sekundære egenskaber. For igen at bruge vejene som eksempel: Hvorfor lige EUROPAVEJE, hvorfor ikke vejmans definition af private og offentlige veje? Det er da mindst lige så anvendeligt. Efter min opfattelse bør det være de enkelte sektorer selv, der definerer hvad der skal transporteres via et LSA. Det er den eneste måde at opnå enighed om hvad der er vores data, ellers vil det blive de andres data, der stoppes ned i halsen på diverse myndigheder. I hvert tilfælde mener jeg at denne genkomst af KMS særinteresser gør det sværere for kommunerne at føle ejerskab til FOT. SNS Henrik Larsen Grundkort Øst Dorte Holm x x Tyge Pontoppidan Københavns Kommune Jensen Miljøundersøgelser Michael Stjernholm Der er modstrid i valget af datagrundlag set i forhold til specifikationens generelle opstillede kriterier s. 25. Valget af datagrundlag bør vælges ud fra hvad der passer bedst set i forhold til temaet 'vejkant'. 39

40 Kort & Matrikelstyrelsen Georg Jensen x x Objektet FÆRGERUTE i klassen TRAFIK mangler. Færgerute omtales på side 80 som et objekt i specifikationen, men er ikke beskrevet som et selvstændigt objekt i denne specifikation. Færgerute er en vigtig del af et nationalt transportnet, der informationsmæssigt beskriver, hvordan man kommer fra en landsdel til en anden Objektet VEJMIDTE i klassen TRAFIK: Bro, til og frakørsel og tunnel mangler definitioner. Værdierne på attributten Trafikart bør defineres. 6. På side 81 anføres det at: Blinde sideveje, til- og frakørselsramper til veje samt ind- og udkørsler til motorvejsrastepladser registreres som VEJMIDTE med CPRKOMMUNE og CPRVEJKODE som den vigtigste af de 2 veje. Vigtigheden afgøres af vejklasse. Det bør sprogligt klargøres om de nævnte veje skal have samme CPRVEJKODE og CPRKOMMUNE, som den vej de kommer fra. 7. Digitale GrundPlaner (DGP) bør tages med som element i den geometriske fastlæggelse af VEJMIDTE, VEJKANT etc. specielt af hensyn til nøjagtigheden. Senere kan det så beslutte, om de øvrige registreringer skal indgå i FOT f.eks. ved at der defineres en OMRÅDEPOL = 3 langs vejen. 8. Objektet JERNBANE. Der bør tilføjes en attribut, der angiver om sporet er elektrificeret eller ej. Denne oplysning benyttes af forsvaret. Der bør også tilføjes attribut, der angiver om sporet anvendes som metro, S-bane eller lokalbane. Scankort Laurids Rolighed Larsen x x Mht. vejmidter synes det noget uklart om det er mest fornuftigt at anvende TOP10DK eller TK som udgangspunkt. Informi GIS Kurt Andersen x x Miljøundersøgelser Michael Stjernholm x Visse brugere kan have behov for flere egenskaber og typer 40

41 Spørgeskemaet er udfyldt på vegne af Skjern kommune, Ringkøbing kommune, Holstebro kommune, Trehøje kommune, Åskov kommune, Videbæk kommune, Lemvig kommune, Vinderup kommune, Struer kommune og Herning kommune Inge Flensted x x Der ønskes medtaget en vejmidtetype, der muliggør, at vejmidter forlænges til vejforvaltningsgrænsen (ofte skel), det er specielt et behov for kommunale og private veje, der ofte ender ved privat grund. Typen kunne være fiktiv eller administrativ. Der ønskes mulighed for attributter, der angiver sideveje (tal) og sidevej til sidevej (tal/bogstav), hvilket er ofte forekommende i de kommunale og private veje, og som er gængse i de vejforvaltningssystemer, der findes til disse typer veje. 41

42 JERNBANE Organisation Navn Kommentarer Frederiksberg Kommune Anne Knudsen MST John Egolm Jensen x x Aalborg Universitet Lars Bodum Energimidt A/S Rene Kobbernagel x x DONG A/S Jens Erik Jensen x x Høje-Taastrup Kommune Birte Jacobsen Naturgas Midt-Nord Vagn Hyldgård x x Kortsamarbejdet i Sønderjylland Dorte Haar x x Greve Kommune Leif Højland Olsen SNS Henrik Larsen Grundkort Øst Dorte Holm x Tyge Pontoppidan Københavns Kommune Jensen Miljøundersøgelser Michael Stjernholm I områder hvor Banestyrelsen ikke er ansvarlige for jernbane skinnerne (privatbaner mv.) mener Grundkort Øst at det er være TK99 data der lægges til grund for FOT-objekterne. Dette begrundes med at temaet indeholder alle jernbane spor og ikke kun som Kort10 data hovedspor. Kort & Matrikelstyrelsen Georg Jensen x x Der børe være et objekt: VETERANBANE i klassen TRAFIK eller DIVERSE. 42

43 Scankort Laurids Rolighed Larsen x x Informi GIS Kurt Andersen x x Miljøundersøgelser Michael Stjernholm x Spørgeskemaet er udfyldt på vegne af Skjern kommune, Ringkøbing kommune, Holstebro kommune, Trehøje kommune, Åskov kommune, Videbæk kommune, Lemvig kommune, Vinderup kommune, Struer kommune og Herning kommune Inge Flensted x x Hvilken kvalitet har data fra Banedanmark (er der f.eks. koter på alle registreringer?) Visse brugere kan have behov for flere egenskaber og ty 43

44 VEJKANT Organisation Navn Kommentarer Frederiksberg Kommune Anne Knudsen MST John Egolm Jensen x x Aalborg Universitet Lars Bodum Energimidt A/S Rene Kobbernagel x x DONG A/S Jens Erik Jensen x x Høje-Taastrup Kommune Birte Jacobsen Naturgas Midt-Nord Vagn Hyldgård x x Kortsamarbejdet i Sønderjylland Dorte Haar x x Greve Kommune Leif Højland Olsen SNS Henrik Larsen Grundkort Øst Dorte Holm x x Tyge Pontoppidan Københavns Kommune Jensen Miljøundersøgelser Michael Stjernholm Kort & Matrikelstyrelsen Georg Jensen x x Vi har som ledningsejere brug for vejmidte i hele kortet, ikke kun i område 2 og 3. Det er helt essentielt for om vi kan bruge kortet. Vejkant (Kørevej) bør som standard også registreres i område 1. Det fremgår ikke klart hvordan en vej der løber langs en kommunegrænse modellerers. En sådan vej med adresser i begge kommuner (på hver side af vejen) har 2 forskellige vejkoder, én tildelt af hver kommune. I skemaet side 74 er multipliciteten angivet som [0..1]. Burde vist være [0..n] for CPRKODE og [1..n] for CPRKOMMUNE. Scankort Laurids Rolighed Larsen x x 44

45 Informi GIS Kurt Andersen x x Miljøundersøgelser Michael Stjernholm x Spørgeskemaet er udfyldt på vegne af Skjern kommune, Ringkøbing kommune, Holstebro kommune, Trehøje kommune, Åskov kommune, Videbæk kommune, Lemvig kommune, Vinderup kommune, Struer kommune og Herning kommune Inge Flensted x x Vejkant bør også indgå i område 1. Omfanget af vejkant bør reduceres: typen internvej kan udgå i det omfang den indeholder færdselsarealer inde på ejendomme. Når der er behov for sådanne detaljer er ortofoto en mere anvendelig kulisse. 45

46 HELLE Organisation Navn Kommentarer Frederiksberg Kommune Anne Knudsen MST John Egolm Jensen x x Aalborg Universitet Lars Bodum Energimidt A/S Rene Kobbernagel x x DONG A/S Jens Erik Jensen x x Høje-Taastrup Kommune Birte Jacobsen Naturgas Midt-Nord Vagn Hyldgård x x Kortsamarbejdet i Sønderjylland Dorte Haar x x Greve Kommune Leif Højland Olsen SNS Henrik Larsen Grundkort Øst Dorte Holm x x Tyge Pontoppidan Københavns Kommune Jensen Miljøundersøgelser Michael Stjernholm Kort & Matrikelstyrelsen Georg Jensen x x Scankort Laurids Rolighed Larsen x x Informi GIS Kurt Andersen x x Miljøundersøgelser Michael Stjernholm x 46

47 Spørgeskemaet er udfyldt på vegne af Skjern kommune, Ringkøbing kommune, Holstebro kommune, Trehøje kommune, Åskov kommune, Videbæk kommune, Lemvig kommune, Vinderup kommune, Struer kommune og Herning kommune Inge Flensted x x 47

48 CHIKANE Organisation Navn Kommentarer Frederiksberg Kommune Anne Knudsen MST John Egolm Jensen x x Aalborg Universitet Lars Bodum Energimidt A/S Rene Kobbernagel x x DONG A/S Jens Erik Jensen x x Høje-Taastrup Kommune Birte Jacobsen Naturgas Midt-Nord Vagn Hyldgård x x Kortsamarbejdet i Sønderjylland Dorte Haar x x Greve Kommune Leif Højland Olsen SNS Henrik Larsen Grundkort Øst Dorte Holm x x Tyge Pontoppidan Københavns Kommune Jensen Miljøundersøgelser Michael Stjernholm Kort & Matrikelstyrelsen Georg Jensen x x Scankort Laurids Rolighed Larsen x x Informi GIS Kurt Andersen x x Miljøundersøgelser Michael Stjernholm x 48

49 Spørgeskemaet er udfyldt på vegne af Skjern kommune, Ringkøbing kommune, Holstebro kommune, Trehøje kommune, Åskov kommune, Videbæk kommune, Lemvig kommune, Vinderup kommune, Struer kommune og Herning kommune Inge Flensted x x 49

50 TRAFIKHEGN Organisation Navn Kommentarer Frederiksberg Kommune Anne Knudsen MST John Egolm Jensen x x Aalborg Universitet Lars Bodum Energimidt A/S Rene Kobbernagel x x DONG A/S Jens Erik Jensen x x Høje-Taastrup Kommune Birte Jacobsen Naturgas Midt-Nord Vagn Hyldgård x x Kortsamarbejdet i Sønderjylland Dorte Haar x x Greve Kommune Leif Højland Olsen SNS Henrik Larsen Grundkort Øst Dorte Holm x x Tyge Pontoppidan Københavns Kommune Jensen Miljøundersøgelser Michael Stjernholm Kort & Matrikelstyrelsen Georg Jensen x x Scankort Laurids Rolighed Larsen x x Informi GIS Kurt Andersen x x x Miljøundersøgelser Michael Stjernholm x 50

51 Spørgeskemaet er udfyldt på vegne af Skjern kommune, Ringkøbing kommune, Holstebro kommune, Trehøje kommune, Åskov kommune, Videbæk kommune, Lemvig kommune, Vinderup kommune, Struer kommune og Herning kommune Inge Flensted x x 51

52 STANDSNINGSSTED Organisation Navn Kommentarer Frederiksberg Kommune Anne Knudsen MST John Egolm Jensen x x Aalborg Universitet Lars Bodum Energimidt A/S Rene Kobbernagel x x DONG A/S Jens Erik Jensen x x Høje-Taastrup Kommune Birte Jacobsen Naturgas Midt-Nord Vagn Hyldgård x x Kortsamarbejdet i Sønderjylland Dorte Haar x x Greve Kommune Leif Højland Olsen SNS Henrik Larsen Grundkort Øst Dorte Holm x x Tyge Pontoppidan Københavns Kommune Jensen Miljøundersøgelser Michael Stjernholm Kort & Matrikelstyrelsen Georg Jensen x x Scankort Laurids Rolighed Larsen x x Informi GIS Kurt Andersen x x Miljøundersøgelser Michael Stjernholm x 52