SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version af 92. Specifikation for Fælles Objekt Typer (FOT) version 1.0

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version 1.0 1 af 92. Specifikation for Fælles Objekt Typer (FOT) version 1.0"

Transkript

1 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version af 92 Specifikation for Fælles Objekt Typer (FOT) version 1.0

2 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version af 92 Forord... 3 Indledning... 4 Ortofoto... 5 Objektkatalog BYGNINGS-GRUPPEN Bygningskrop Drivhus Tank/silo BBR-punkt BBR-bygningsadskillelse BBR-flade Top-bygning Top-drivhus Top-tank/silo TRAFIK-GRUPPEN Vejmidte Stimidte Jernbane HYDRO-GRUPPEN Sø Fiskedam Vandløbsmidte Kyst HAVN ADMINISTRATIV-GRUPPEN By Stednavn Kommune BILAG A: Beskrivelse af registreringen af tunnel, bro over og underførelser i TRAFIK-gruppen... 86

3 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version af 92 FORORD FOT betyder Fælles Objekttyper, og denne betegnelse dækker over kortobjekter, som staten og kommunerne i fremtiden vil producere og vedligeholde sammen. Begrebet dækker også over en proces som blev startet da KL og det daværende Boligministeriums departement i 1997 nedsatte Grundkortudvalget Grundkortudvalget har senere. Servicefællesskabet for Geodata har nedsat en arbejdsgruppe, sm har valgt at kalde sig selv FOT-spec-arbejdsgruppe, med det formål at tilvejebringe en egentlig FOT-specifikation. Formålet søges opfyldt ved at nedsætte en ny arbejdsgruppe til fastlæggelse af FOT og ved at lade denne arbejdsgruppes første oplæg blive genstand for en offentlig høring. Arbejdsgruppen har ladet sig supplere af 3 underarbejdsgrupper, som hver især har hjulpet med at fastlægge BYGNINGS-gruppen, TRAFIK-gruppen og HYDRO-gruppen. Det foreliggende resultat er udtryk for en intens proces som er forløbet over 1.5 måned, hvor oplægget har været at der ikke skulle laves meget om. Det er der heller ikke blevet, men mange forhold er blevet skrevet ned, hvilket betyder, at de nu kan være danne grundlag for nye meningsudvekslinger, som det er arbejdsgruppens håb vil komme til udtryk i høringen. Arbejdsgruppen under Servicefællesskabet har haft Philip Hartman, Brøndby Kommune som formand. I arbejdsgruppen har de øvrige medlemmer været Anne Kjølhede Revald fra Amtsrådsforening, Inge Flensted fra kommunerne, Laurids Rolighed Larsen fra Geoforum, Olaf Andersson fra KMS og som sekretær Dorthe Holme fra KMS. I forbindelse med udarbejdelsen af dette dokument er der søgt faglig bistand hos en række personer, der alle har ydet en yderst kvalificeret indsats. En tak skal lyde til Birte Jacobsen, Høje-Tåstrup Kommune; Bo Møller-Nielsen, Vejdirektoratet; Göran Jönson, Københavns Kommune; Helge Nielsen, Fyns Amt; Kurt Toft, Scankort; Leif Højland Olsen, Greve Kommune; Svend-Erik Hesselsøe, Vejdirektoratet. 4. juni 2004

4 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version af 92 INDLEDNING Denne første version af en FOT-specifikation er en viderebearbejdning af Afslutningsrapport FOT-teknikgruppe, Objektbeskrivelse for fællesobjekttyper version 1.1 anvendt til den fotogrammetriske registrering i forbindelse med førstegangsproduktionen i EKKO og endelig er en række af de erfaringer som blevet draget i førstegangsproduktionen indarbejdet. Målet for FOT-spec-arbejdsgruppen har været at sikre: 1. at udgangspunktet for en videre etablering af FOT sker med baggrund i de objekttyper som indgår i "Afslutningsrapport FOT-teknikgruppe" 1 og "Registreringsspecifikationer for FOT benyttet ved førstegangsproduktion" 2. Det betyder at der på nuværende tidspunkt ikke tages nye objekttyper med. 2. at valget for hver af de objekttyper som foreslås videreført i specifikationen er underbygget af argumenter om objekttypens vigtighed som national infrastruktur (basisdata). 3. at specifikationerne for de valgte objekttyper finpudses af fagspecialister 4. at det er teknisk muligt at gennemføre kravene i specifikationen. 5. at etableringen af FOT i overensstemmelse med forventningerne formidles som en opgradering og afløsning af eksisterende datasæt. OG at der foretages en høring bredt i geodatabruger kredse. På nuværende tidspunkt er der ikke fastlagt en datamodel for FOT. Det kan der heller ikke uden en specifikation, omvendt vil specifikationen have stor gavn af at bygge sine beskrivelser på en konkret datamodel. Det betyder, at den foreliggende specifikation kan opfattes som et allerførste udkast til indholdet af en datamodel, men også at det lider af den svaghed at det ikke har en datamodel at støtte sig til. Det skal dog fremhæves at der ved mange lejligheder er blevet brugt eksempler fra Top10dk s datamodel i diskussionerne, der er pågået i processen. Denne specifikation rummer mange forhold, meningen har været beskrivelserne skal give læseren en detaljeret indsigt i hvordan data i sidste ende kan forventes at se ud for brugerne af FOT, den skal vise hvordan objekttyperne søges henholdsvis etableret og ajourført, hvordan objekter henholdsvis registreres fotogrammetrisk eller administrativt og til sidst hvordan FOT tilpasse de eksisterende data fra henholdsvis TK og Top10dk. En erkendt svaghed ved dokumentet her er manglen på illustrationer, et forhold som der i fremtidige version bør gøres meget ud af, da nogle af beskrivelserne ville kunne støtte sig meget op af illustrationer. 1 ftp://ftp2.kms.dk/download/soekortret/programmer/pdf/fot_slutrapport.pdf 2 ftp://ftp.kms.dk/grundkortudvalget/registreringsspecifikationfot.pdf

5 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version af 92 Arbejdsgruppen opfordrer læseren af specifikationen til både at betragte objekttyperne som selvstændige, men også som en del af forskellige helheder, det være sig gruppen de indgår i, de andre FOT-grupper og ikke mindst resten af objekterne fra henholdsvis TK og Top10dk. Overveje anvendelser, der eventuelt gør, at der mangler informationer. Når så mange forhold søges beskrevet på forholdsvis få sider, i en ny struktur samt når tiden er knap kan der opstå store og små logiske og redaktionelle fejl, disse vil vi også gerne høre om. ORTOFOTO Det foreslås at tilknytte ortofoto, som er en yderligere FOT til de valgte FOT-grupper. Ortofoto skal således med en minimumsfrekvens produceres ved brug af de samme billeder, som bliver grundlaget for etablering/ajourføring af FOT. Minimumsfrekvensen foreslås at være 5 år for landområder og 3 år for byområder. Arbejdsgruppen ser følgende begrundelser og argumenter for at inddrage ortofoto i FOT ortofoto giver mulighed for at relatere den registrerede FOT til det grundlag, hvorpå den blev registreret for at forstå af registreringen ortofoto har udviklet sig til at være et tema af stor betydning for tværgående samarbejde mellem myndigheder og formidling af planlægningsgrundlag mv. overfor borgeren ortofoto er et godt grundlag for kvalitetssikring ortofoto er et godt supplerende grundlag for administrative tilpasninger og tilføjelser, som skal foretages for nogle FOT-objekter (HYDRO-GRUPPEN) ortofoto er et supplement til øvrige registreringer og forståelse af disse ortofoto vil være en del af en fælles europæisk geografisk infrastruktur, som foreslås i et EU-direktivforslag. Forslaget forventes fremsat her i juni (INSPIRE). Er du enig i at ortofoto skal være en integreret del af FOT? (sæt et kryds) Meget enig Enig Hverken/eller Mindre enig Ikke enig Uddybende kommentar: (boksen udvider sig når du skriver i den) Generelle produktionsbeskrivelse Etablering og vedligeholdelse af FOT er to forhold som kan ses adskilt, men nødvendigvis også må ses i sammenhæng ud fra en grundlæggende forståelse af at geografiske data ikke er bedre end den ajourføring som er tænkt ind i vedligeholdelsen af dem allerede i forbindelse med

6 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version af 92 etableringen. Det stadig øgede behov for aktualitet kræver, at der er taget stilling til ajourføring i beskrivelsen af objekterne, således at der kan implementeres en ajourføring af data, der er tilpasset behovet. Etablering af FOT I etableringen af FOT tages størstedelen af objekttyper enten fra TK eller TOP10DK. Det vil i TK-data og TOP10DK-data som udgangspunkt udløse et behov for konsekvensrettelser i de objekttyper, der ikke er FOT. I visse tilfælde vil der som kvalitetsforbedrende foranstaltning blive foretaget en sammenligning med begge kortværker og der, hvor forskelle viser en større difference end en given tolerance, skal der ske en sammenligning og tilpasning efter seneste fotomateriale. I beskrivelsen af etablering vil der være fokus på to grundlæggende metoder, der afhænger af objekttyperne. De fleste data i FOT tager udgangspunkt i allerede eksisterende data fra enten TK eller TOP10DK, der altovervejende er og fortsat kan være fotogrammetrisk registrerede. Men der er en restgruppe af data som må tage udgangspunkt i en administrativ registrering. Eksempelvis bygningsadskillelseslinier, der opdeler bygninger og ved hjælp af BBR-PUNKTER skaber en entydig reference til BBR. Andre data, som BBR-FLADE er data genereret ud af andre data, i dette tilfælde BYGNINGSKROP, BBR-PUNKT og BBR-BYGNINGSADSKILLELSE. Ajourføring af FOT I fastholdelse af aktualitet i datasamlinger er der principielt 2 tilgange til ajourføring, nemlig En periodisk ajourføring, hvor data gennemgås med planlagt frekvens hvert år, hvert 3. år etc. En løbende ajourføring, hvor data i forbindelse med brug af data eller sagsbehandling oprettes og editeres af autoriserede brugere. Den Den periodiske ajourføring sker som oftest i en fotogrammetrisk gennemgang af et område ud fra flybilleder med registrering af de visuelt konstaterede ændringer. Den rene visuelle kontrol tænkes støttet af udpegede ajourføringer og eventuelle administrative registreringer. Den løbende ajourføring kendes i dag under navnet Administrativ Ajourføring, men et bedre udtryk for dette er en Løbende Sagsorienteret Ajourføring (LSA). Opsamlingen af geografiske ændringer sker her i forbindelse med sagsbehandlingen f. eks. i forbindelse med en byggesag eller planlægning og navngivning af en ny vej. Data vil også kunne opstå ved almindelig anvendelse, hvor det f.eks. konstateres at der mangler data. En ændring tilføjet grunddatabasen gennem LSA vil i forbindelse med den periodiske fotogrammetriske ajourføring blive registreret i henhold til gældende specifikationer. Fejlindberetninger eller rettelser i data er typisk tilknyttet systematikken i LSA. Ajourføringen af FOT bliver på sigt en sådan kombination af Løbende Sagsorienteret Ajourføring hos relevante myndigheder og den periodiske gennemgang med fotogrammetrisk verifikation og registrering. I den periodiske ajourføring vil de LSA danne grundlag for identificering af ændringer, der kræver fotogrammetrisk registrering (udpeget ajourføring).

7 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version af 92 Bygnings-gruppen Bygnings-gruppen er noget specielt i FOT. Det mest specielle i forhold til de andre objekttyper er, at det kan komme til at tage mange år at etablere alle gruppens objekttyper og objekter. For at etablere en foreløbig løsning er der udviklet en metode således at eksisterende TK-BYGNING og Top10dk-BYGNINGER kan refereres til hinanden og en gruppe af BBR-PUNKTER. Det følgende er en oversigt over de objekttyper som kommer til at indgå i beskrivelse af BYGNINGSKROP, tilsvarende objekttyper vil der være for DRIVHUS og TANK/SILO. BYGNINGKROP (flade): Den detaljerede bygningsflade, som er registreret ved specifikation, der har nøje sammenfald med det som i dag kendes fra TKspecifikationerne. Eksisterende TK-BYGNING kan, hvis det vælges, falde ind under objekttypen. BBR-PUNKT (punkt): Georelaterede punkter, med reference til BBR via BBRbygningnummeret. BBR-PUNKT er flyttet ind på ejendommen. BBR-BYGNINGSADSKILLELSE (linie): Hvor flere BBR-PUNKT'er skal placeres i én BYGNINGSKROP skal BBR-BYGNINGSADSKILLELSE's linie forefindes. BBR-FLADE (flade): Flader der er genereret ved opklipning af BYGNINGSKROP med BBR-BYGNINGSADSKILLELSE, således der er en-til-en forhold mellem BBR- PUNKT og BBR-FLADE. TOP-BYGNING (flade): Generaliseret BBR-FLADE. Generaliseringen foretages dels pba. BYGNINGS-ID fra BBR og dels pba. geometriske udjævninger ("knastehøvl"). TOP-BYGNING vil ligne TOP10DK's bygning i omfang og generalisering. Eksisterende Top10dk-BYGNING kan, hvis det vælges, falde ind under objekttypen. BBR-FLADE etableres i takt med at BYGNINGSKROP etableres/opdateres. Eller hvis kommunen ønsker det i en hurtigere takt. Gruppering af egenskabsdata I FOT er der lagt vægt på at have entydige referencer til de enkelte objekter og samtidig give objekterne relevante egenskabsdata, så de dels kan refererer videre til andre informationer og dels kan afledes til differentierede objektklasser. Disse to grupper af egenskabsdata er i objektdefinitioner samlet under Egenskabsdata. Som reference: Som reference er egenskabsdata her brugt som en Nøgle, det vil sige en værdi, der (som regel) ikke i sig selv bærer en information, men er nøgle til andre datasamlinger hvorfra, der kan hentes supplerende information. Eksempler herpå er: Den hydrologiske reference, som tilknyttes VANDLØBSMIDTE Vejkode, som tilknyttes VEJMIDTE BBR-bygningsnummer, som tilknyttes BBR-PUNKT og derigennem BBR-FLADE Informationsbærende værdier og afledning: Sammenholdt med TOP10DK- og TK-specifikationerne er der mere udbredt anvendt egentlige egenskabsdata i FOT. Dette tillader en mere generel datadefinition, som ganske vist er forskellig fra de oprindelige definitioner af objekterne, men som giver mulighed for afledning til forskellige anvendelser. Eksempler på dette er:

8 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version af 92 Bredde på VANDLØBSMIDTE, som kan danne Grøft og Vandløbsmidte. Vejkoden på VEJMIDTE, som samler veje, der ellers er topologisk splittede Generelt for alle objekttyperne gælder at de alle vil have følgende egenskabsdata: FOT-ID er et unikt nummer til hvert enkelt objekt OBJEKTKODE, et heltal eller en kode som er alment accepteret, f.eks. en DSFL-kode OBJEKTTYPE angiver objekttypen for ethvert objekt, f.eks. VEJMIDTE, BYGNINGNINGSKOP Ud over disse generelle egenskabsdata, skal en kommende FOT-database have historik, således at objekter, som ikke længere opfylder kravene til specifikationen, stadig er at finde som historiske data i databasen. Dette gøres i praksis ved at anvende fra- og tildatoer på de enkelte objekter. Dataharmonisering En effekt af FOT vil være en dataharmonisering på tværs af kommunegrænserne. Forskellige standarder f.eks. T2, TK1, TK2, TK3 og TOP10DK er anvendt efter de lokale behov og efter hvilken kortlægning der historisk er blevet benyttet. Indenfor TK foreligger der både data registreret efter TK93 og TK99-specifikationen, desuden er der lokalt blevet lavet/bestilt forskellige fortolkninger af de enkelte objekttyper. Derudover er der benyttet muligheden for at tilføje optionelle objekttyper, altså objekttyper, der er tilvalg til i den pågældende kortstandard. Dette kan f.eks. være drejede nedløbsriste, trafikchikaner (TK93) og hegnsignaturer. Registreringsnøjagtighed versus objektnøjagtighed Der er i objektdefinitionernes etableringsgrundlag og ajourføringskrav lagt vægt på de enkelte objekttypers reelle registreringsmulighed. Dette betyder, at i og med der findes objekttyper, hvis definition i naturen (objektnøjagtighed) er usikker i en grad, der overstiger den fotogrammetriske registreringsnøjagtighed, bliver det objektnøjagtigheden og ikke den fotogrammetriske registreringsnøjagtighed, der er kritisk. Dette er kendetegnende for f.eks SØ, der mange steder reelt kun kan defineres indenfor nogle meters. Er beskrivelsen af Generelle produktionsbeskrivelse indholdsmæssigt dækkende for denne version 1 af FOT-specifikationen? (sæt et kryds) Meget enig Enig Hverken/eller Mindre enig Ikke enig Uddybende kommentar: (boksen udvider sig når du skriver i den)

9 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version af 92 Geometriske krav Geometriske krav er basale krav, der er uafhængige af objekternes objekttype. Koordinatsystem og datum Som lagringssystem anvendes UTM/EUREF89 til plan registrering og DVR90 til højde registrering. Etablering og ajourføring kan foregå i andre koordinatsystemer. 3D-koordinatsæt Alle punkter i FOT-objekter indeholder 3D-koordinatsæt (x, y, z) i enheden meter med to decimaler. Udefinerede z-koordinater tildeles værdien 999,00 meter. Alle udefinerede punkter udpeges til fremtidige ajourføringer. I TK-rest angives en udefineret kote med værdien 99,00 meter. Denne eller en vilkårlig anden værdi kan ved leverance af data angives brugerspecifikt. Plankoordinater (x,y) kan ikke være uspecificerede. Punkttæthed Det gælder, at punktafstanden i de enkelte objekter ikke må være mindre end registreringsnøjagtigheden for den respektive objekttype i relation til den givne flyvehøjde. Hvis et linie- eller arealobjekt har et forløb, der i registreringen ligger udenfor en pilhøjde svarende til registreringsnøjagtigheden, skal der registreres supplerende punktere. Oprindelse på punktniveau Punkterne i hvert enkelt objekt i FOT skal indeholde information om hvorledes og hvornår objektet er tilvejebragt, nøjagtigheden i punktet, ajourføringsdato osv. Der arbejdes videre med at udvikle et koncept for oprindelser på objektniveau. Dette gøres for at øge tilgængeligheden af oprindelsesinformationer. Geometrityper og deres regler De enkelte FOT er kan alene bestå af én af følgende tre geometrityper. Punkt Et objekt med geometritypen punkt skal bestå af ét koordinatsæt. Linie Et objekt med geometritypen linie skal bestå af én eller flere sammenhængende vektorer. Første vektors første koordinatsæt (startpunkt) kan være identisk (2D/3D) med sidste vektors sidste koordinatsæt (slutpunkt). En linie må ikke krydse eller skære sig selv. Ender et linieobjekt tættere end afstanden, svarende til dets registreringsnøjagtigheden fra et krydsende linie, skal det forlænges eller forkortes, så endepunktet falder på den anden linie. Flade Et objekt med geometritypen areal skal bestå af tre eller flere vektorer. Startpunktet skal være identisk (3D) med slutpunktet. Et arealobjekt må ikke krydse eller skære sig selv. Arealobjekter er disjunkte og kan således ikke helt eller delvis overlappe andre arealobjekter, med mindre det fremgår af den enkelte objektdefinition. Hvis et arealobjekt har fællesgeometri med andre objekter eller andre objekter ender på arealobjektet, skal arealobjektets start- og endepunkt være et af disse fællespunkter.

10 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version af 92 Et cut out er betegnelsen for en flade en lysning - inde i en flade, cut-out et er en integreret del af fladen. Cut-out et er den registrerede indre afgrænsning af objekt mod huller i selve objektet. Splines og cirkler Splines, cirkler og cirkelbuer må ikke forekomme. Alle objekter leveres som punkter eller opbygget af vektorer. Cirkelformede objekter kan dog registreres som cirkel og inden levering vektoriseres med en pilhøjde, svarende til registreringsnøjagtigheden, dog med minimum 13 koordinatsæt. Typer af punkter i linier og arealer De enkelte objekter i FOT registreres med tre forskellige punkttyper: Endepunkt, fællespunkt og mellempunkt. Ved punkt forstås her: Et punkt er et koordinatsæt i tre dimensioner. Et endepunkt er et objekts start- eller slutkoordinatsæt. Et objekt skal altid registreres fra endepunkt til endepunkt. De enkelte typer af endepunkter er beskrevet under de enkelte objekttypedefinitioner. Et fællespunkt er et sammenfaldende koordinatsæt i to eller flere objekter, både i plan og i kote, hvis objekterne i naturen ligger i samme kote (3D fællespunkt). Hvis objekterne ligger i forskellige koter, skal der kun være sammenfald i plan (2D fællespunkt). Et punkt kan både være fællespunkt mellem to eller flere objekter, og samtidig være endepunkt for et eller flere andre objekter. Et mellempunkt i et objekt er et punkt, der hverken er endepunkt eller fællespunkt. Nulvektorer Der må ikke forekomme nulvektorer i FOT-objekter. En nulvektor er en vektor med samme plankoordinater og samme højdekoordinater. Identiske objekter Der må ikke forekomme geometrisk identiske objekter med samme eller forskellig objekttype med undtagelse af BBR-FLADE. Snap Der skal være snap mellem alle FOT-objekter, med mindre de enkelte objektdefinitioner siger andet. Der skal være snap mellem FOT-objekter og TK-objekter, hvor det fremgår af TK99- specifikationen og hvor FOT-objekttypen har erstattet TK-objekttypen. Der skal være snap mellem FOT-objekter og TOP10DK-objekter, hvor det fremgår af TOP10DK -specifikationen og hvor FOT-objekttypen har erstattet TOP10DK objekttypen, med mindre de enkelte TOP10DK-objektdefinitioner siger andet. Snap skaber to identiske koordinatsæt (2D eller 3D) i de involverede objekter. Snap skal etableres, hvor planafstanden

11 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version af 92 mellem to koordinatsæt i to forskellige objekter eller mellem et koordinatsæt i et objekt og et linieforløb i et andet objekt eller mellem to linieforløb i to forskellige objekter er mindre end registreringsnøjagtigheden for det dårligst definerede objekt. Det er koordinaten i objektet med den laveste præference ifølge præferenceskemaerne FOT/FOT der flyttes. Der skabes 2D-snap, hvor højdeforskellen er større end registreringsnøjagtigheden for det dårligst definerede objekt. Der skabes 3D-snap, hvor højdeforskellen er lig med eller mindre end registreringsnøjagtigheden for det dårligst definerede objekt. Fællesgeometri Fællesgeometri er betegnelsen for linie- eller arealobjekter, der registreres med identiske koordinatsæt over et forløb. Dette kan forekommer i 2D eller 3D afhængigt af objektdefinitioner og fysiske forhold. Reglerne for snap skal være overholdt. Hvor arealobjekter ligger i grænsen af et andet areal, skal der som hovedregel registreres fællesgeometri på den korteste strækning, hvis der er valgfrihed jf. objektdefinitionerne. Objektstørrelser Objekter skal registreres størst mulige i. h. t. kravene under de enkelte objekttyper. Hvis forløbet af to (ikke flere) linieobjekter af samme objekttype ender i samme 3D punkt, skal punktet være et mellempunkt og objekterne skal registreres som ét objekt. Tilsvarende vil ofte være tilfældet ved 2D se de enkelte objektdefinitioner. To arealobjekter af samme objekttype kan ikke have fællesgeometri med mindre det fremgår af objektdefinitionerne. De skal i stedet aggregeres til ét objekt. Hvis forløbet af tre eller flere linieobjekter af samme objekttype ender i samme 3D punkt, skal fællespunkterne registreres som endepunkter. De angivne mindstestørrelser gælder som hovedregel. Eventuelle afvigelser er nærmere beskrevet i den enkelte objekttypes afsnit. Forekomster, der er under mindstestørrelse, skal registreres, hvis de skønnes at have en væsentlig værdi og/eller dominans. Flader, der omgives/deles af VEJMIDTE, kan komme under objekttypens mindstestørrelse. I sådanne tilfælde regnes fladens størrelse, som det samlede areal af de delte flader. Linieobjekter, der danner forbindelser i netværk, har en mindstestørrelse svarende til registreringsnøjagtigheden. Høj / Lavflyvning FOT baserer sig hovedsagligt på flyfotos optaget ved højflyvning (svarer typisk til billedmålestok på 1: :25.000) og ved lavflyvning (svarer typisk til billedmålestok på 1: :8.000). Generelt skal objekter, der er indeholdt på lavflyvningsbilleder samt ligger indenfor BY registreres med en nøjagtighed, svarende til den registreringsnøjagtighed, som kan uddrages af lavflyvningsbillederne. Objekter, hvis krav til nøjagtighed jf. deres objektdefinition kan tilfredsstilles ud fra højflyvningsbilleder, kan også indenfor BY registreres ud fra højflyvningsbilleder. Nøjagtighed og oprindelser Hver registrering tildeles en information om hvilket billedmålforhold, det stammer fra.:

12 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version af 92 Plan nøjagtighed Højde nøjagtighed Pilhøjde i plan og Billedmålforhold højde 1: cm 15 cm 20 cm 1: cm 30 cm 40 cm 1: cm 75 cm 100 cm 1: cm 85 cm 100 cm Hver registrering tildeles en information om hvilken klasse dets nøjagtighed er registreret med: Klasse Plan nøjagtighed Højde nøjagtighed 1 0,20 meter 0,30 meter 2 1,00 meter 1,00 meter 3 1,00 meter 3,00 meter 4 3,00 meter 3,00 meter Hvis et helt eller en del af et objekt, der skal registreres i terrænniveau, ikke er synligt på grund af, at det ligger i skygge, reliefforskydning på luftfotografierne, træers, bygningers eller andets afskærmning, skal objektets plane registrering ske i toppen af objektet. Koten registreres i terrænniveau så tæt som muligt på det punkt, der skal have koten, og overføres til den plane registrering. I en senere version af specifikationen skal der indarbejdes informationer om nøjagtigheder og oprindelser for terrestrisk indmålte data og data indlagt efter f.eks. projekt tegninger. Topologiskema For hver objekttype, med undtagelse af BBR-PUNKT, BBR-FLADE, BBR- FLADESADSKILLELSE og ADMINISTRATIV-gruppen, er der udarbejdet et topologiskemaer. Disse angiver de indbyrdes topologiske forhold i FOT og skal fungere som præference og snapregler for objekterne. For topologiskemaer for sammenhæng til TOP10DK henvises det denne databases specifikation. Er beskrivelsen af Geometriske krav indholdsmæssigt dækkende for denne version 1 af FOT-specifikationen? (sæt et kryds) Meget enig Enig Hverken/eller Mindre enig Ikke enig Uddybende kommentar: (boksen udvider sig når du skriver i den)

13 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version af 92 OBJEKTKATALOG Resten af specifikationen er opdelt i fire hovedafsnit som hver især er en gruppe, BYGNINGSgruppen, TRAFIK-gruppen, HYDRO-gruppen og ADMINISTIV-gruppen. I hver gruppe er der en række objekttyper, disse er hver især beskrevet. Hver beskrivelse har en hovedinddeling. Til hver objekttype hører således en Objektdefinition, Egenskabsdata og Topologi, som tilsammen beskriver hvordan objektdata er når de engang kan hentes fra en FOT-database. Det fortælle også lidt om en mulig struktur i en database, men langt fra alt, da det naturligvis ikke er fornuftigt at gemme de samme oplysninger mange gange, som det på nogle af objekterne kan se ud til, engang vil der også være en række koder i stedet for de mange Text typer som i denne beskrivelse er valgt for at anskueliggøre indhold og substans frem for mere databasetekniske forhold. Næste hovedinddeling har at gøre med hvordan data kan skabes, således at de i sidste ende kan lagres. Skabe og lagrede data er ikke mere værd end den ajourføringstakt og procedure som er indtænkt. Derfor er der for hver objekttype medtaget et afsnit om hvordan data søges ajourført. Efterfølgende er det beskrevet hvordan to metoder til tilvejebringelse af data skal anvendes. Det er udmøntet i henholdsvis en fotogrammetrisk og administrativ registreringsinstruks. I den sammenhæng skal det nævnes at den fotogrammetriske er den mest konkrete, mens den administrative kan siges at være resten, alt det som skal gøres på en anden måde en v.h.a. fotogrammetri. Da FOT skal lade sig supplere af to andre og eksisterende kortværker er det vigtig at beskrive hvordan forholdet er mellem FOT og henholdsvis TK-data og Top10dk-data. Dette er konsekvent beskrevet i afsnittene om tilpasning. Under hver objekttype er der to afsnit om henholdsvis livscyklus og kvalitetssikring. Det er afsnit som ikke er skrevne. Overskrifterne er medtaget, da en fremtidig vedligeholdelse af FOT vil komme til at inddrage mange parter, af den grund er det vigtigt at det i fremtidige versioner af dette dokument bliver beskrevet hvordan enkelt objekter i en objekttype kan opstå, under hvilke forhold det lever, altså hvilke regler gælder for det, hvornår skal det f.eks. have ny FOT-id, hvilke attributter kan ændres hvordan. Til sidst er det vigtig at vide hvordan og hvornår et objekt skal gøres historisk. Kvalitetssikring bliver også utrolig vigtig, specielt bliver det vigtig at få nedskrevet hvilke regler der gælder får de enkelte objekttyper og deres objekter for at være gode nok til at blive lagret i FOT-databasen. Ved nogle af objekttyperne er der under den generelle lille beskrivelse indsat forslag til kontroller, som er kommet de involverede i tankerne under arbejdet med formuleringen af beskrivelserne. Sidste under hver objekttype er indsat topologiskemaer. Disse vedrører kun FOT.

14 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version af 92 BYGNINGS-GRUPPEN

15 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version af 92 BYGNINGSKROP Objektklasse Objekttype Geometritype Mindste størrelse Objektkode BYGNING Bygningskrop flade 10 m 2?? Objektdefinition Omrids af sammenhængende bygningsdele. Sammenhængende bygningsdele defineres som et BYGNINGSKROP uafhængig af tagmateriale, tagkonstruktion og lign. Under BYGNINGSKROP hører også garager, carporte, udestuer, glasudbygninger, skure, halvtage, perrontage og lignende. Trapper, læmure, markiser, samt overdækninger ved butikker medregnes ikke til definitionen af BYGNINGSKROP. Egenskabsdata Attributnavn Multiplicitet Attributtype Domæneværdi Ophav FOT-ID [1..1] Integer Tildeles og vedligeholdes v.h.a. FOT-db OBJEKTKODE [1..1] Integer? OBJEKTTYPE [1..1] text Bygningskrop Forudbestemt gennem specifikationen OBJEKTSUBTYPE [1..1] text Bygning Tag Bygning Mur Bygning Foreløbig Bestemmes ud fra den opmålingsmetode som er anvendt i registreringen af BBR-KODET [1..1] Boolean 1 0 Attributten OBJEKTSUBTYPE med værdien geometrien Angiver hvorvidt BYGNINGSKROP har BBRkodede relaterede objekter Bygning Tag, BYGNINGSKROP registreret ved tagkant Bygning Mur, BYGNINGSKROP registreret ved murhjørner. Bygning Foreløbig, hvis BYGNINGSKROP findes i marken, men ikke opmålt med hverken fotogrammetri, GPS eller terrestrisk. BBR-KODET henviser til om BYGNINGSKROP har relaterede BBR-FLADE. Topologi Ingen Etablering BYGNINGSKROP etableres ud TK-data. Ajourføring I ajourføringssammenhæng registreres med BYGNINGSKROP med baggrund i udpegede BBR- PUNKTER eller ved gennemgang af flyfoto.

16 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version af 92 BYGNINGSKROP kan registreres som Bygning foreløbig, hvis den har tag og er erkendt i marken. I forbindelse med fotogrammetrisk ajourføring registreres den som Bygning Tag. Ved fotogrammetrisk ajourføring skal BYGNINGSKROP overholde de generelle krav til geometrisk nøjagtighed. Fotogrammetrisk registreringsinstruks BYGNINGSKROP registreres som flade. Registreringerne foretages ved yderste tagkant. Kote i tagkant. Ved kotespring under 5 m er der ingen regler for, hvor koten registreres, dog skal koten mindst være så høj som den laveste bygningsdel. Hvor BYGNINGSKROP har et bygningsspring på over 5 m registreres en lodret vektor. Huller i bygninger (f.eks. atriumgårde) registreres som cut-out og har en minimumsstørrelse 10 m 2. Der skal foretages opretning af bygninger, der skønnes at være retvinklede, dog må eksisterende punkter højst flyttes det halve af registreringsnøjagtigheden. I marken I registreringen Bygninger under opførelse registreres først som fotogrammetrisk BYGNINGSKROP, når der er tag. Hvis kun fundament eller mure er synlige, registreres som TK-BYGVÆRK. I byområder registreres bygninger mindre end 10 m 2 ikke I landområder registreres bygninger mindre end 25 m 2 ikke. Plane spring i tagkonstruktioner mindre end 1 m medtages ikke i landområder (altså udenfor BY)

17 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version af 92 I byområder registreres plane spring under 30 cm ikke. Administrativ registreringsinstruks Særligt for bygninger gælder at de i visse tilfælde er registreret ved terrestrisk opmåling. I sådanne tilfælde sker registreringen af bygningshjørne. Koten registreres ved sokkel. BYGNINGSKROP, som har tag og er erkendt i marken kan registreres med værdien Foreløbig geometri i attributten OBJEKTSUBTYPE. Disse kan registreres med skønnet geometri. Datatilpasning TK tilpasning BYGNINGSKROP kontrolleres for konflikter med eksisterende TK-objekter, øvrige objekter i TK tilpasses BYGNINGSKROP. Der foretages konsekvensrettelser i TK-data. TOP10DK tilpasning BYGNINGSKROP kontrolleres for konflikter med eksisterende TOP10DK-objekter, og øvrige objekter i TOP10DK tilpasses BYGNINGSKROP. TOP10DK-BYGNING slettes, hvor den afløses af BYGNINGSKROP. Alle andre objekter med fællespunkt eller fællesforløb med BYGNINGSKROP skal overholde reglerne i topologiskemaet for TOP10DK-BYGNING i TOP10DK Geometrisk registrering, specifikation udgave 3.2.0, maj 2001 med tillæg. Livscyklus Til hver objekttype foreslås det at der udformes en beskrivelse af det enkelte objekts livscyklus. Kvalitetssikring Det er foreslået, at der skrives om kvalitetssikring for hvert enkelt objekttype og dets enkelte objekter. Det kan f.eks. være hvordan fuldstændighedskontroller foretages eller automatiserede strukturelle kontroller.

18 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version af 92 TOPOLOGISKEMA BYGNINGSKROP BYGNINGSKROP forholder sig til: I niveau Ude af niveau Fælles- Kan ligge Objektkode og Objekttype Snap Bryder Snap Bryder geometri indeni XXXX VEJMIDTE - - 2D Nej Nej - XXXX STIMIDTE - - 2D Nej Nej - XXXX JERNBANE - - 2D Nej Nej - XXXX HAVN 3D Nej 2D Nej Ja - XXXX TANK/SILO 3D Nej 2D Nej Ja Nej XXXX BYGNING 3D Nej 2D Nej 2D Cut-out XXXX DRIVHUS 3D Nej 2D Nej Ja Cut-out XXXX KYST - - 2D Nej 2D - XXXX SØ - - 2D Nej 2D Ja XXXX VANDLØBSMIDTE - - 2D Nej Nej - XXXX FISKEDAM 3D Nej 2D Nej 2D - Er beskrivelsen af Bygningskrop indholdsmæssigt dækkende for denne version 1 af FOT-specifikationen? (sæt et kryds) Meget enig Enig Hverken/eller Mindre enig Ikke enig Uddybende kommentar: (boksen udvider sig når du skriver i den)

19 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version af 92 DRIVHUS Objektklasse Objekttype Geometritype Mindste størrelse Objektkode BYGNING Drivhus Flade 25 m 2?? Objektdefinition DRIVHUS er et plantevæksthuse, hovedsageligt opført i glas. Glasbygninger ved planteskoler, zoo, botanisk have og lign. Sammenhængende drivhuse defineres som ét DRIVHUS uafhængig af tagmateriale, tagkonstruktion, højdeforskelle og lign. Egenskabsdata Attributnavn Multiplicitet Attributtype Domæneværdi Ophav FOT-ID [1..1] Integer F.eks. Tildeles og vedligeholdes v.h.a. FOT-db OBJEKTKODE [1..1] Integer? OBJEKTTYPE [1..1] text Drivhus Forudbestemt gennem specifikationen OBJEKTSUBTYPE [1..1] text DrivhusTag Drivhus Væg Drivhus Foreløbig Bestemmes ud fra den opmålingsmetode som er anvendt i registreringen af BBR-KODET [0..1] Boolean 1 0 Attributten OBJEKTSUBTYPE kan have værdierne: geometrien Angiver hvorvidt DRIVHUS har BBR-kodede relaterede objekter Drivhus Tag tildeles DRIVHUS er registreret ved tag Drivhus Væg, DRIVHUS registreret ved hjørner. Drivhus Foreløbig, hvis DRIVHUS findes i marken, men ikke opmålt med hverken fotogrammetri, GPS eller terrestrisk. BBR-KODET henviser til om DRIVHUS har relateret BBR-FLADE. Topologi Ingen Etablering DRIVHUS etableres ud fra TK-DRIVHUS.

20 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version af 92 Ajourføring I ajourføringssammenhæng registreres med DRIVHUS med baggrund i udpegede BBR- PUNKTER eller ved gennemgang af flyfoto. DRIVHUS kan registreres som Drivhus foreløbig, hvis det har tag og er erkendt i marken. I forbindelse med fotogrammetrisk ajourføring registreres den som Drivhus Tag. Ved fotogrammetrisk ajourføring skal DRIVHUS overholde de generelle krav til geometrisk nøjagtighed. Fotogrammetrisk registreringsinstruks DRIVHUS registreres som flade. Registreringen foretages ved yderste tagkant med koten ved tagkant. Ved kotespring er der ingen regler for, hvor koten registreres, dog skal koten mindst være så høj som den laveste bygningsdel. Drivhuse i parcelhushaver registreres ikke. Glasbygninger ved parcelhuse, stationer, stadions, svømmehaller, butikscentre og lign. registreres ikke som DRIVHUS, men som BYGNING. Forbindelsesgange mellem DRIVHUS registreres altid som DRIVHUS. Huller i drivhuse over 25 m 2 registreres som cut-out. Der skal foretages opretning af drivhuse, der skønnes at være retvinklede, dog må eksisterende punkter højst flyttes det halve af registreringsnøjagtigheden. Plane spring i tagkonstruktioner mindre end 1 m.(ved TK2-TK3 -områder 30 cm.) medtages ikke. Administrativ registreringsinstruks Særligt for drivhuse gælder at de i visse tilfælde er registreret ved terrestrisk opmåling. I sådanne tilfælde sker registreringen af bygningshjørne. Koten registreres ved sokkel. DRIVHUS, som har tag og er erkendt i marken kan registreres med værdien Foreløbig geometri i attributten OBJEKTSUBTYPE. Disse kan registreres med skønnet geometri. Datatilpasning TK tilpasning DRIVHUS kontrolleres for konflikter med eksisterende TK-objekter, øvrige objekter i TK tilpasses DRIVHUS. Der foretages konsekvensrettelser i TK-data. TOP10DK tilpasning DRIVHUS kontrolleres for konflikter med eksisterende TOP10DK-objekter, og øvrige objekter i TOP10DK tilpasses DRIVHUS. TOP10DK-DRIVHUS slettes, hvor den afløses af DRIVHUS. Alle andre objekter med fællespunkt eller fællesforløb med DRIVHUS skal overholde reglerne i topologiskemaet for TOP10DK-DRIVHUS i TOP10DK Geometrisk registrering, specifikation udgave 3.2.0, maj 2001 med tillæg.

21 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version af 92 Livscyklus Til hver objekttype foreslås det at der udformes en beskrivelse af det enkelte objekts livscyklus. Kvalitetssikring Det er foreslået, at der skrives om kvalitetssikring for hvert enkelt objekttype og dets enkelte objekter. Det kan f.eks. være hvordan fuldstændighedskontroller foretages eller automatiserede strukturelle kontroller. TOPOLOGISKEMA DRIVHUS DRIVHUS forholder sig til: I niveau Ude af niveau Fælles- Kan ligge Objektkode og Objekttype Snap Bryder Snap Bryder geometri indeni XXXX VEJMIDTE - - 2D Nej Nej - XXXX STIMIDTE - - 2D Nej 2D - XXXX JERNBANE - - 2D Nej Nej - XXXX HAVN 3D Nej 2D Nej Ja - XXXX TANK/SILO 3D Nej 2D Nej Ja Nej XXXX BYGNING 3D Nej 2D Nej Ja Nej XXXX DRIVHUS 3D Nej 2D Nej Nej Cut-out XXXX KYST - - 2D Nej 2D - XXXX SØ - - 2D Nej 2D Ja XXXX VANDLØBSMIDTE - - 2D Nej Nej - XXXX FISKEDAM 3D Nej 2D Nej 2D - Er beskrivelsen af Drivhus indholdsmæssigt dækkende for denne version 1 af FOT-specifikationen? (sæt et kryds) Meget enig Enig Hverken/eller Mindre enig Ikke enig Uddybende kommentar: (boksen udvider sig når du skriver i den)

22 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version af 92 TANK/SILO Objektklasse Objekttype Geometritype Mindste størrelse Objektkode BYGNING Tank/silo Flade 25/10 m 2? Objektdefinition Rund eller kantet beholder af bygningsmæssig karakter. Under TANK/SILO registreres olie-, kemikalie-, gastanke, kornsiloer, gylletanke, og lign. Egenskabsdata Attributnavn Multiplicitet Attributtype Domæneværdi Ophav FOT-ID [1..1] Integer Tildeles og vedligeholdes v.h.a. FOT-db OBJEKTKODE [1..1] Integer? OBJEKTTYPE [1..1] text Tank/silo Forudbestemt gennem specifikationen OBJEKTSUBTYPE [1..1] text Tank/silo Top Tank/silo Væg Tank/silo Foreløbig Bestemmes ud fra den opmålingsmetode som er anvendt i registreringen af BBR-KODET [0..1] Boolean 1 0 GYLLE_MM [1..1] text Gylletank, åben Gylletank, lukket Gylletank, uspecificeret Andre tanke og siloer ikke gylletanke Attributten OBJEKTSUBTYPE kan have værdierne: geometrien Angiver hvorvidt TANK/SILO har BBR-kodede relaterede objekter Miljømyndighederne må kontrollere at attributtilknytningen er korrekt. Tank/silo Top tildeles TANK/SILO er registreret på toppen Tank/silo Væg, TANK/SILO registreret ved væggen. Tank/silo Foreløbig, hvis TANK/SILO findes i marken, men ikke opmålt med hverken fotogrammetri, GPS eller terrestrisk. BBR-KODET henviser til om TANK/SILO har en relateret BBR- TANK/SILO. Attributten GYLLE_MM tildeles til alle TANK/SILO, egenskabsdata kan have følgende værdier: Gylletank, åben hvis TANK/SILO er en åben gylletank. Gylletank, lukket hvis TANK/SILO er en lukket gylletank. Gylletank, uspecificeret, hvis TANK/SILO er en gylletank men at det ikke kan afgøres om den er åben eller lukket.

23 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version af 92 Andre tanke og siloer ikke gylletanke alle andre TANK/SILO som ikke falder under kategorien gylletank. Topologi Ingen Etablering TANK/SILO etableres ud fra TK-TANK/SILO. Ajourføring I ajourføringssammenhæng registreres med TANK/SILO med baggrund i udpegede BBR- PUNKTER eller ved gennemgang af flyfoto. TANK/SILO kan registreres som Tank/silo foreløbig, hvis det har tag og er erkendt i marken. I forbindelse med fotogrammetrisk ajourføring registreres den som Tank/silo Top. Ved fotogrammetrisk ajourføring skal TANK/SILO overholde de generelle krav til geometrisk nøjagtighed. Fotogrammetrisk registreringsinstruks TANK/SILO registreres som flade. TANK/SILO < 25 m 2 registreres ikke, som option kan kravet skærpes til 10 m 2. Registreringen foretages ved yderste kant med koten ved overkant af denne kant. TANK/SILO registreres ved største omfangspolygon. Hvis en TANK/SILO delvist står inden i en BYGNINGSKROP, skal bygningen først registreres, hvorefter der registreres TANK/SILO med 2D-fælles geometri. Der registreres kun TANK/SILO, der står på jorden. Administrativ registreringsinstruks Særligt for tank/silo gælder, at de i visse tilfælde er registreret ved terrestrisk opmåling. TANK/SILO af typen Foreløbig geometri af attributten OBJEKTSUBTYPE er en registrering af tanke eller siloer, som er erkendt i marken. Disse registreres med skønnet geometri. Datatilpasning TK tilpasning TANK/SILO kontrolleres for konflikter med eksisterende TK-objekter, øvrige objekter i TK tilpasses TANK/SILO. Der foretages konsekvensrettelser i TK-data. TOP10DK tilpasning TANK/SILO kontrolleres for konflikter med eksisterende TOP10DK-objekter, og øvrige objekter i TOP10DK tilpasses TANK/SILO. TOP10DK- TANK/SILO slettes, hvor den afløses af TANK/SILO. Alle andre objekter med fællespunkt eller fællesforløb med TANK/SILO skal

24 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version af 92 overholde reglerne i topologiskemaet for TOP10DK- TANK/SILO i TOP10DK Geometrisk registrering, specifikation udgave 3.2.0, maj 2001 med tillæg. Livscyklus Til hver objekttype foreslås det at der udformes en beskrivelse af det enkelte objekts livscyklus. Kvalitetssikring Det er foreslået, at der skrives om kvalitetssikring for hvert enkelt objekttype og dets enkelte objekter. Det kan f.eks. være hvordan fuldstændighedskontroller foretages eller automatiserede strukturelle kontroller. TOPOLOGISKEMA TANK/SILO TANK/SILO forholder sig til: I niveau Ude af niveau Fælles- Kan ligge Objektkode og Objekttype Snap Bryder Snap Bryder geometri indeni XXXX VEJMIDTE - - 2D Nej Nej - XXXX STIMIDTE - - 2D Nej Nej - XXXX JERNBANE - - 2D Nej Nej - XXXX HAVN 3D Nej 2D Nej Ja - XXXX TANK/SILO 3D Nej 2D Nej Nej Nej XXXX BYGNING 3D Nej 2D Nej Ja Nej XXXX DRIVHUS 3D Nej 2D Nej Ja Nej XXXX KYST - - 2D Nej 2D - XXXX SØ - - 2D Nej 2D Ja XXXX VANDLØBSMIDTE - - 2D Nej Nej - XXXX FISKEDAM 3D Nej 2D Nej Ja Nej Er beskrivelsen af Tank/silo indholdsmæssigt dækkende for denne version 1 af FOT-specifikationen? (sæt et kryds) Meget enig Enig Hverken/eller Mindre enig Ikke enig Uddybende kommentar: (boksen udvider sig når du skriver i den)

25 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version af 92 BBR-PUNKT Objektklasse Objekttype Geometritype Mindste størrelse Objektkode BYGNING BBR-punkt punkt -? Objektdefinition BBR-PUNKT er et objekt af typen punkt, der repræsenterer en bygning, et drivhus eller en tank/silo jf. bygningsdefinitionen i BBR. Egenskabsdata Attributnavn Multiplicitet Attributtype Domæneværdi Ophav FOT-ID [1..1] Integer Tildeles og vedligeholdes v.h.a. FOT-db OBJEKTKODE [1..1] Integer? OBJEKTTYPE [1..1] text BBR-PUNKT Forudbestemt gennem specifikationen NØJAGTIGHEDSMRK [1..1] text Klasse A Klasse B Klasse C Indsæt nøjagtighedsmærkerne fra KMS s geokodningsprojekt. Klasse D Klasse U BYGNING-ID [1..1] Integer 15 cifre BBR s tekniske ID for bygningsobjekt. Attributten BYGNING-ID 3 tildeles til alle BBR-PUNKTer. Nummeret er et unikt nummer som kommer fra BBR og det henviser til en bestemt post i dette register. Attributten NØJAGTIGHEDSMRK tildeles med værdien fra nøjagtighedsmærkningerne i forbindelse med flytning af BBR-PUNKT: Klasse A : Punktets placering og tilhørs-forhold til BBR-FLADE er manuelt godkendt Klasse B : Kun en BBR ref. til et matr.nr og kun en BBR-FLADE i kortet der er helt indeholdt i matr.nr.polygonen. Klasse C : Kun en BBR ref. til et matr.nr, men først efter opklipning findes en og kun en BBR-FLADE i kortet der er helt indeholdt i matr.nr.polygonen. Klasse D : 2 eller flere BBR ref. til et matr.nr. uanset antal bygninger i kortet. Eller ingen bygninger i kortet på det pågældende matr.nr. Klasse U : Punktet kan ikke tildeles koordinater. Topologi Ingen 3 I specifiktionssammenhæng er der adskillige repræsentationer af den samme BYGNINGS-ID, det er der fordi det vil være logisk når man som bruger af FOT-data sidder med sine bygninger. I database og lagringsmæssig sammenhæng tænkes BYGNINGS-ID kun gemt én gang for at undgå replikationsfejl og gøre vedligeholdelsen lettere.

26 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version af 92 Etablering BBR-PUNKT findes i en foreløbig automatisk etablering, hvor BBR-PUNKT er placeret v.h.a. matrikelflade, adresse, Top10dk-bygning og/eller TK-bygning. I meget enkle situationer med én bygning på én matrikel kan BBR-PUNKT flyttes på plads. I andre tilfælde skal BBR-PUNKT kontrolleres og placeres i forbindelse med etableringen af BBR-BYGNINGSADSKILLELSE. De automatisk etablerede punkter bærer egenskabsdata fra BBR til støtte for etableringen. Kontrol og korrekt placering af BBR-PUNKT sker i takt med, at BYGNINGSKROP, DRIVHUS og TANK/SILO etableres/opdateres eller hvis kommunen vælger en hurtigere etablering. Ajourføring BBR-PUNKT ajourføres løbende i takt med BBR. Det vil sige, at når bygninger og tilbygninger etc opstår, ændres (omfangsmæssigt) eller udgår i BBR. Fotogrammetrisk registreringsinstruks Ingen Administrativ registreringsinstruks BBR-PUNKT referere til ejendommen og er som minimum koordinatmæssigt placeres indenfor denne. Ved kontrol og evt. etablering af BBR-BYGNINGSADSKILLELSE flyttes BBR- PUNKT til den del af BYGNINGSKROP, DRIVHUS og TANK/SILO, det repræsenterer. Datatilpasning TK tilpasning Ingen TOP10DK tilpasning Ingen Livscyklus Til hver objekttype foreslås det at der udformes en beskrivelse af det enkelte objekts livscyklus, altså hvordan og hvornår fødes et objekt, hvad kan der ske med det i det livstid og hvordan og hvorfor dør det (gøres historisk). Kvalitetssikring Det er foreslået, at der skrives om kvalitetssikring for hvert enkelt objekttype og dets enkelte objekter. Det kan f.eks. være hvordan fuldstændighedskontroller foretages eller automatiserede strukturelle kontroller. Er beskrivelsen af BBR-punkt indholdsmæssigt dækkende for denne version 1 af FOT-specifikationen? (sæt et kryds) Meget enig Enig Hverken/eller Mindre enig Ikke enig

27 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version af 92 Uddybende kommentar: (boksen udvider sig når du skriver i den)

28 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version af 92 BBR-BYGNINGSADSKILLELSE Objektklasse Objekttype Geometritype Mindste størrelse Objektkode BYGNING BBR-bygningsadskillelse Linie -? Objektdefinition BBR-BYGNINGSADSKILLELSE er adskillelsen mellem 2 eller flere dele af BYGNINGSKROP eller DRIVHUS, således at der forekommer netop ét BBR-PUNKT til hver del som opstår. Egenskabsdata Attributnavn Multiplicitet Attributtype Domæneværdi Ophav FOT-ID [1..1] Integer F.eks. Tildeles og vedligeholdes v.h.a. FOT-db OBJEKTKODE [1..1] Integer? OBJEKTTYPE [1..1] text BBR-bygningsadskillelse Forudbestemt gennem specifikationen Topologi BBR-BYGNINGSADSKILLELSE snapper 3D til sig selv og til BYGNINGSKROP eller DRIVHUS. Etablering BBR-BYGNINGSADSKILLELSE produceres under verifikationen af BBR-PUNKT af kommunen eller konsulenter på basis af BYGNINGSKROP eller DRIVHUS med attributten BBR-KODET 0, byggesager og andet relevant materiale. BBR-BYGNINGSADSKILLELSE etablere i takt med, at BYGNINGSKROP og DRIVHUS etableres/opdateres eller hvis kommunen vælger en hurtigere etablering. Ajourføring BYGNINGSADSKILLELSER ajourføres løbende i takt med BBR og i forbindelse med ændringer i BYGNINGSKROP eller DRIVHUS. Fotogrammetrisk registreringsinstruks Ingen Administrativ registreringsinstruks BBR-BYGNINGSADSKILLELSE registreres på basis af følgende kilder: TKbygningsadskillelse, TK-bygningsspring, ortofoto, byggesager, div. kommunal sagsbehandling og besigtigelse. Datatilpasning TK tilpasning Ingen

29 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version af 92 TOP10DK tilpasning Ingen Livscyklus Til hver objekttype foreslås det at der udformes en beskrivelse af det enkelte objekts livscyklus. Kvalitetssikring Det er foreslået, at der skrives om kvalitetssikring for hvert enkelt objekttype og dets enkelte objekter. Det kan f.eks. være hvordan fuldstændighedskontroller foretages eller automatiserede strukturelle kontroller. Er beskrivelsen af BBR-bygningsadskillelse indholdsmæssigt dækkende for denne version 1 af FOT-specifikationen? (sæt et kryds) Meget enig Enig Hverken/eller Mindre enig Ikke enig Uddybende kommentar: (boksen udvider sig når du skriver i den)

30 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version af 92 BBR-FLADE Objektklasse Objekttype Geometritype Mindste størrelse Objektkode BYGNING BBR-flade Flade -? Objektdefinition BYGNINGSKROP, DRIVHUS og TANK/SILO eller en del heraf, der vedrører én bygning i BBR jf definitionen i BBR. BBR-FLADE er altid en fuldstændig delmængde af en BYGNINGSKROP, DRIVHUS og TANK/SILO. Egenskabsdata Attributnavn Multiplicitet Attributtype Domæneværdi Ophav FOT-ID [1..1] Integer Tildeles og vedligeholdes v.h.a. FOT-db OBJEKTKODE [1..1] Integer? OBJEKTTYPE [1..1] text BBR-flade Forudbestemt gennem specifikationen BYGNING-ID [1..1] Integer 15 cifre BBR s tekniske ID for bygningsobjekt. Attributten BYGNING-ID tildeles til alle BBR-FLADE er. Topologi Ingen Etablering BBR-FLADE må have sider fælles med andre BBR-FLADE. BBR-FLADE må replikeres og være fuldstændigt ens geometrisk set, hvis der i udgangspunktet er to BBR-PUNKT inden for den samme flade. BBR-FLADE kan være én BYGNINGSKROP, DRIVHUS eller TANK/SILO, som overføres til BBR-FLADE, hvis BYGNINGSKROP, DRIVHUS eller TANK/SILO ikke kræver nogen opdeling for at kunne tildeles én BYGNING-ID. I tilfælde hvor der er flere BBR-PUNKT til én BYGNINGSKROP eller DRIVHUS, opdeles BYGNINGSKROP eller DRIVHUS v.h.a. BBR-BYGNINGSADSKILLELSE. BYGNINGSKROP eller DRIVHUS opdeles i nye flader og det sikres, at BBR-PUNKT med samme BYGNING-ID er placeret indenfor BBR-FLADE BBR-FLADE skal kunne genereres automatisk på basis af BYGNINGSKROP, DRIVHUS eller TANK/SILO, BBR-PUNKT og BBR-BYGNINGSADSKILLELSE.

FOT3 - ny grundkortstandard. Set fra en Data-producent synsvinkel

FOT3 - ny grundkortstandard. Set fra en Data-producent synsvinkel FOT3 - ny grundkortstandard Set fra en Data-producent synsvinkel Indlæg på Bentleyuser.DK årsmøde 2007 d. 13.11.2007 1 FOT - Fælles Objekt Typer FOT standard Proces startet i 1997 af KL og Boligministeriet:

Læs mere

Specifikation for Fælles Objekt Typer (FOT) version 3.0

Specifikation for Fælles Objekt Typer (FOT) version 3.0 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER (FOT) version 3.0 1 af 353 Projekt FOTdanmark fælles geografisk infrastruktur Specifikation for Fælles Objekt Typer (FOT) version 3.0 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER

Læs mere

Midtvejsrapport FOT-arbejdsgruppen

Midtvejsrapport FOT-arbejdsgruppen Midtvejsrapport FOT-arbejdsgruppen rbejdsgruppen til udpegning af Fælles Objekttyper i den tekniske og topografiske kortlægning Juni 1999 t t H H H H H H H C C C C C C C C C C C C C C C C p Indledning

Læs mere

FOT-3. Specifikationen for de fælles tekniske og topografiske objekttyper. Nøglen til opbygning af en fælles geografisk infrastruktur

FOT-3. Specifikationen for de fælles tekniske og topografiske objekttyper. Nøglen til opbygning af en fælles geografisk infrastruktur FOT-3 Specifikationen for de fælles tekniske og topografiske objekttyper Nøglen til opbygning af en fælles geografisk infrastruktur Formål og mål med gruppens arbejde At fastlægge en samlet specifikation

Læs mere

Geokodning af bygninger i FOT2007

Geokodning af bygninger i FOT2007 Kontakt: amc@kl.dk Ref: sabje@kms.dk Oktober 2010 Geokodning af bygninger i FOT2007 Baggrund Notatet indeholder retningslinjer, som FOT2007 anbefaler, at FOTdanmarks medlemmer forholder sig til i forbindelse

Læs mere

Dette notat beskriver de processer, som FOT-data skal igennem inden de lægges i FOT2007.

Dette notat beskriver de processer, som FOT-data skal igennem inden de lægges i FOT2007. Ref: sabje@kms.dk September 2010 FOT2007 datailægning Dette notat beskriver de processer, som FOT-data skal igennem inden de lægges i FOT2007. Når FOT-data er godkendt af det lokale FOT-samarbejde, skal

Læs mere

TOP10DK. Geometrisk registrering. Specifikation udgave 3.1.0. juni 1999

TOP10DK. Geometrisk registrering. Specifikation udgave 3.1.0. juni 1999 TOP10DK Geometrisk registrering Specifikation udgave 3.1.0 juni 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Forord... 3 Ændringer i forhold til forrige

Læs mere

19. møde i FOT Specifikationsforum den 16. juni 2011, kl. 10:00-15:00

19. møde i FOT Specifikationsforum den 16. juni 2011, kl. 10:00-15:00 REFERAT 19. møde i FOT Specifikationsforum den 16. juni 2011, kl. 10:00-15:00 Specifikationssekretariatet KMS/LAN Rentemestervej 8 2450 København NV Tlf.: 72 54 51 65 www.fot.dk e mail: krpol@kms.dk ref.:

Læs mere

Specifikation FOT 4.0

Specifikation FOT 4.0 Specifikation FOT 4.0 Version: 20090328 Indholdsfortegnelse 1.0 Forord...1 2.1. Geometriske krav og regler...2.1.1 2.1.1 Koordinat- og højdesystem...2.1.1 2.1.2 3D-koordinatsæt...2.1.1 2.1.3 Udefineret

Læs mere

Specifikation FOT 4.0.1. Version: FOT 4.0.1 20091022

Specifikation FOT 4.0.1. Version: FOT 4.0.1 20091022 Specifikation FOT 4.0.1 Version: FOT 4.0.1 20091022 Indholdsfortegnelse. 1.0 Forord... 1 2.1. Geometriske krav og regler...2.1.1 2.1.1 Koordinat- og højdesystem...2.1.1 2.1.2 3D-koordinatsæt...2.1.1 2.1.3

Læs mere

Ad 3. Opsamling fra referat fra 29. møde (beslutningspunkt) Ingen kommentarer

Ad 3. Opsamling fra referat fra 29. møde (beslutningspunkt) Ingen kommentarer Referat Specifikationssekretariatet GST/DAB Rentemestervej 8 2450 København NV Tlf.: 72 54 50 89 www.fotdanmark.dk e-mail: kft@gst.dk 30. møde i FOT Specifikationsforum den 21. november 2013, kl. 10:00-15:00

Læs mere

Danmark og INSPIREs Transportnetværk. Indsæt billede her

Danmark og INSPIREs Transportnetværk. Indsæt billede her Danmark og INSPIREs Transportnetværk Indsæt billede her Lars Storgaard, 24. oktober 2011 Danske geodata i bilag 1.7 Transportnetværk Fra monitoreringen af INSPIRE i DK 2010: Geodata for luftfart: Flykorridorer

Læs mere

Afrapportering af FOT-bygningsforsøg. Forsøg med generalisering af TK bygninger til TOP10DK bygninger en intern evaluering i Kort & Matrikelstyrelsen

Afrapportering af FOT-bygningsforsøg. Forsøg med generalisering af TK bygninger til TOP10DK bygninger en intern evaluering i Kort & Matrikelstyrelsen Afrapportering af FOT-bygningsforsøg Forsøg med generalisering af TK bygninger til TOP10DK bygninger en intern evaluering i Kort & Matrikelstyrelsen Produktudviklingskontoret, Kort & Matrikelstyrelsen,

Læs mere

Databeskrivelse: DAGI Kommuneinddeling

Databeskrivelse: DAGI Kommuneinddeling Kontor Forvaltningsdata Dato 16. februar 2016 Databeskrivelse: DAGI Kommuneinddeling 1. Indledning Dette datasæt repræsenterer Danmarks inddeling i 98 kommuner, således som de blev fastlagt i forbindelse

Læs mere

FOT, geonøgler og digital forvaltning. Morten Lind (mol@kms.dk) Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen/NGB

FOT, geonøgler og digital forvaltning. Morten Lind (mol@kms.dk) Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen/NGB FOT, geonøgler og digital forvaltning Morten Lind (mol@kms.dk) Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen/NGB To metoder Koordinater NGB N: 6178892.00 E: 722125.00 EPSG:25832 Geonøgler NGB Rentemestervej

Læs mere

Kort10. - en del af den geografiske infrastruktur. Produktblad. juni 2006. Kort10 som fælles geografisk reference

Kort10. - en del af den geografiske infrastruktur. Produktblad. juni 2006. Kort10 som fælles geografisk reference Kort10 - en del af den geografiske infrastruktur Produktblad juni 2006 Kort10 som fælles geografisk reference 2 Kort10, produktblad juni 2006 Kort10 en del af den geografiske infrastruktur Kort10 er en

Læs mere

Status på sammenligningen mellem FOT-Vandløb og vandløbsdata fra Herning og Holstebro kommuner

Status på sammenligningen mellem FOT-Vandløb og vandløbsdata fra Herning og Holstebro kommuner Status på sammenligningen mellem FOT-Vandløb og vandløbsdata fra Herning og Holstebro kommuner Indledning Der var den 2. februar indkaldt til møde i Herning kommune med deltagelse af KL, KMS, Holstebro

Læs mere

Revideret udgave af vejledning til kommunerne om ændringsudpegning til brug ved ajourføringen af GeoDanmark-data i 2015

Revideret udgave af vejledning til kommunerne om ændringsudpegning til brug ved ajourføringen af GeoDanmark-data i 2015 GeoDanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 37 43 www.geodanmark.dk 19. juni 2015 Revideret udgave af vejledning til kommunerne om ændringsudpegning til brug ved ajourføringen af GeoDanmark-data

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

Erhvervs- og Boligstyrelsen

Erhvervs- og Boligstyrelsen Erhvervs- og Boligstyrelsen Analyse af vejnavnesammenfald Undersøgelse af problemer mht. flere forekomster af samme vejnavn i kommunen - efter en kommunesammenlægning Februar 2004 www.carlbro.com INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

TOP10DK. Geometrisk registrering. Specifikation udgave maj 2001

TOP10DK. Geometrisk registrering. Specifikation udgave maj 2001 TOP10DK Geometrisk registrering Specifikation udgave 3.2.0 maj 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...1 Indledning...3 Forord...3 Ændringer i forhold til forrige udgaver...5

Læs mere

Rettelser herunder ændringer til FOT specifikationen version 3

Rettelser herunder ændringer til FOT specifikationen version 3 Rettelser herunder ændringer til FOT specifikationen version 3 Rettelserne i dette rettelsestillæg, udgave 1.0 er typisk af typen fejl og mangler, tolknings- og præciseringsmæssige forhold. Der har været

Læs mere

Referat. Sted: Afbud Tyge Pontoppidan Jensen (Københavns kommune) Dagsorden. 12. maj 2014

Referat. Sted: Afbud Tyge Pontoppidan Jensen (Københavns kommune) Dagsorden. 12. maj 2014 FOTdanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 33 70 www.fot.dk Referat Direkte: 20370597 e-mail: inf@kl.dk ref: inf Møde i FOT-Specifikationsforum den 15. maj 2014, kl. 10:00-15:00 12. maj 2014

Læs mere

FOT-Fælles Objekttyper mellem TOP10DK og kommunernes tekniske kort

FOT-Fælles Objekttyper mellem TOP10DK og kommunernes tekniske kort Perspektiv nr., 00 FOT-Fælles Objekttyper mellem TOPDK og kommunernes tekniske kort Inge Flensted Kommunernes Landsforening og Kort & Matrikelstyrelsen indgik i slutningen af en aftale, som indeholder

Læs mere

Referat for 11. møde i GeoDanmark Produktionsforum 14. oktober 2015. Tid og Sted. Deltagere

Referat for 11. møde i GeoDanmark Produktionsforum 14. oktober 2015. Tid og Sted. Deltagere GeoDanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 37 43 www.geodanmark.dk mobil: xxxx xxxx e-mail: xx@gst.dk ref: : Referat for 11. møde i GeoDanmark Produktionsforum 14. oktober 2015 Tid og Sted

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr. Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...

Læs mere

Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort

Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort 1. december 2006 Sag D-4236-6 /mli Version 1.0a 1. Indledning I forbindelse med forberedelsen af kommunalreformen vedtog folketinget i juni 2005

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Kommentar fra KMS til Specifikation af Serviceinterface for Person

Kommentar fra KMS til Specifikation af Serviceinterface for Person Kommentar fra KMS til Specifikation af Serviceinterface for Person Organisation Side Kapitel Afsnit/figur/tabel /note Type af kommentar (generel (G), redaktionel (R), teknisk (T)) Kommentar KMS-1 G Godt

Læs mere

B R A N D S O F T. Vejledning til opmåling af kirkegårdskort for landinspektører.

B R A N D S O F T. Vejledning til opmåling af kirkegårdskort for landinspektører. Vejledning til opmåling af kirkegårdskort for landinspektører. Indhold Generelt.... 1 Automatisk/manuel tilknytning af kortdata og gravstedsdata.... 1 To niveauer af geokodning.... 2 Geometrityper....

Læs mere

Referat for 6. møde i GeoDanmark Produktionsforum

Referat for 6. møde i GeoDanmark Produktionsforum GeoDanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf.: 33 70 37 43 www.geodanmark.dk mobil: xxxx xxxx e-mail: Catje@gst.dk ref.: Catrine Jensen Referat for 6. møde i GeoDanmark Produktionsforum 17. februar

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

FOT version 4.0: Ændringer i forhold til forrige udgave

FOT version 4.0: Ændringer i forhold til forrige udgave FOT version 4.0: Ændringer i forhold til forrige udgave De ændringer, der er foretaget med FOT version 4.0, handler hovedsagligt om forenkling og operationalisering i forhold til produktion og kvalitetssikring

Læs mere

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen til Aalborg Universitet i Ballerup Praktiske oplysninger. Kaffepause i forhallen, frokost med sandwich og lejlighed til at netværke,

Læs mere

STEDBEVIDST UDVIKLING. Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen

STEDBEVIDST UDVIKLING. Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen STEDBEVIDST UDVIKLING Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen - bevidst om at bruge stedet som indgang til digital forvaltning - bevidst om hvordan vi sikrer, at det giver mening at bruge stedet - bevidst

Læs mere

Tillæg til. Udvidet råderet uden for boligen

Tillæg til. Udvidet råderet uden for boligen Tillæg til Udvidet råderet uden for boligen Retningslinjer vedr. udvidelser af haver for ekstra skure drivhuse pergolaer overdækkede terrasser udestuer (er under udarbejdelse) Dette er som nævnt en del

Læs mere

Vejledning til kommunerne om ændringsudpegning til brug ved ajourføringen af GeoDanmark-data i 2015

Vejledning til kommunerne om ændringsudpegning til brug ved ajourføringen af GeoDanmark-data i 2015 GeoDanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 37 43 www.geodanmark.dk 8. december 2014 Vejledning til kommunerne om ændringsudpegning til brug ved ajourføringen af GeoDanmark-data i 2015 Baggrund

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

PlanDK2 Model for kommunale plandata April 2004

PlanDK2 Model for kommunale plandata April 2004 PlanDK2 Model for kommunale plandata April 2004 Landsplanafdelingen Skov- og Naturstyrelsen Miljøministeriet Indholdsfortegnelse 1 Indledning...4 1.1 Forord...4 1.2 Behovet for og nytteværdien af PlanDK2...4

Læs mere

Ændringer i opsætning af GeoCAD-tabeller ved indførelsen af MIA3 og minimaks

Ændringer i opsætning af GeoCAD-tabeller ved indførelsen af MIA3 og minimaks NOTE 2-2008 WWW.GeoCAD.dk Ændringer i opsætning af GeoCAD-tabeller ved indførelsen af MIA3 og minimaks Indførelsen af minimaks ved Kort- & Matrikelstyrelsen den 10. september 2008 vil medføre en række

Læs mere

VEJREFERENCE MODELLEN

VEJREFERENCE MODELLEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. januar 2013 13/00898-2 Lise Gerd Pedersen lgp@vd.dk 7244 7439 VEJREFERENCE MODELLEN EN NATIONAL STANDARD FOR STEDFÆSTELSE AF VEJDATA Niels Juels Gade 13 1022

Læs mere

T A L K U N N E N. Datasæt i samspil. Krydstabeller Grafer Mærketal. INFA Matematik - 1999. Allan C

T A L K U N N E N. Datasæt i samspil. Krydstabeller Grafer Mærketal. INFA Matematik - 1999. Allan C T A L K U N N E N 3 Allan C Allan C.. Malmberg Datasæt i samspil Krydstabeller Grafer Mærketal INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Ver. 1-0 DMU, Kalø d. 22/10. 2009 Oprettelse og redigering af geografiske objekter i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Ver. 1-0 DMU, Kalø d. 22/10. 2009 Oprettelse og redigering af geografiske objekter i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Ver. 1-0 DMU, Kalø d. 22/10. 2009 Oprettelse og redigering af geografiske objekter i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Rettigheder til redigering af geografi Du skal være oprettet som bruger med adgang

Læs mere

Introduktion til matrikulære data

Introduktion til matrikulære data Introduktion til matrikulære data Matrikulære data kan deles op i tre grupper: - elementer i basismatriklen - temaer - øvrige elementer Elementer i basismatriklen omfatter elementer, der indgår i den matrikulære

Læs mere

3D GeoInformation. GIS & Geodata - 2. Datakvalitet. GIS & Geodata Plan&Miljø og Landinspektør 3. semester 2007 Lars Bodum

3D GeoInformation. GIS & Geodata - 2. Datakvalitet. GIS & Geodata Plan&Miljø og Landinspektør 3. semester 2007 Lars Bodum GIS & Geodata - 2 Datakvalitet Agenda for eftermiddagen Kvalitetsdeklaration Formål Oprindelsen Anvendelsen Kvalitetsparametre Metadata Kortspecifikationer (som eksempel) Opgave - Lav en kvalitetsdeklaration

Læs mere

Vejledning til ændringsudpegning

Vejledning til ændringsudpegning Vejledning til ændringsudpegning I forbindelse med ændringsudpegninger er der for at gøre udpegningerne ens fra kommunerne lavet en kort vejledning, som skal give en afklaring af, hvornår man bruger de

Læs mere

Off-line redigering i Arealdata

Off-line redigering i Arealdata Brugervejledning Danmarks Arealinformation Den 6. januar 2009 Off-line redigering i Arealdata Trin-for-trin vejledning 6. januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. Redigering i Arealdata 3 2. Proces ved

Læs mere

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1214522924 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA

Læs mere

Ændringsudpegning til brug for ajourføring af GeoDanmark-data i 2016.

Ændringsudpegning til brug for ajourføring af GeoDanmark-data i 2016. 12. maj 2016 Vejledning til kommunerne om: Ændringsudpegning til brug for ajourføring af GeoDanmark-data i 2016. Baggrund: Forretningsmodellen indeholder en forpligtelse for kommunerne til at udpege de

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Beskrivelse af matrikelflader med matrikelregister.

Beskrivelse af matrikelflader med matrikelregister. Beskrivelse af matrikelflader med matrikelregister. Følgende tabel beskriver matrikelflader og de tilknyttede attributter fra matrikelregistret, samt de værdier de enkelte attributter kan antage. Redigering

Læs mere

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,

Læs mere

Vagtplan Version 4.0. Kom-godt-i-gang-vejledning. Aktiviteter og Kvalifikationer

Vagtplan Version 4.0. Kom-godt-i-gang-vejledning. Aktiviteter og Kvalifikationer Vagtplan Version 4.0 Kom-godt-i-gang-vejledning Aktiviteter og Kvalifikationer Kom-godt-i-gang-vejledning: Aktiviteter og kvalifikationer Indholdsfortegnelse Aktiviteter - generelt Aktiviteter aktivitets

Læs mere

OGF Datamodeller. Workshop 2 Teknisk gennemgang

OGF Datamodeller. Workshop 2 Teknisk gennemgang OGF Datamodeller Workshop 2 Teknisk gennemgang Datamodel - Datakatalog Pragmatisk tilgang: Navn / beskrivelse af dataindhold Geometri Attributter Behov for at sætte begreber på plads, så det er det samme

Læs mere

INDLEDNING... 2 1. VEJEN FINDES I REFERENCESYSTEMET MEN IKKE I KORTET... 3 2. ÆNDRING AF VEJDELSNUMMER I VEJIDENTIFIKATIONEN (VEJID)...

INDLEDNING... 2 1. VEJEN FINDES I REFERENCESYSTEMET MEN IKKE I KORTET... 3 2. ÆNDRING AF VEJDELSNUMMER I VEJIDENTIFIKATIONEN (VEJID)... DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. oktober 2012 Svend Schrøder ssc@vd.dk 7244 7420 Revideret 24-05-2013 REFERENCESYSTEM EKSEMPELSAMLING Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450

Læs mere

NBS Organisatoriske begreber

NBS Organisatoriske begreber NBS Organisatoriske begreber Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner Version 1.0/18. december 2012 Kolofon: Titel NBS - Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner

Læs mere

BN1 Banenorm 15.06.2004 BN1-18-1. Opmåling af genstande inden for profilgrænserne samt aflevering af data BN1-18-1 INTERN GODKENDELSE I BANEDANMARK

BN1 Banenorm 15.06.2004 BN1-18-1. Opmåling af genstande inden for profilgrænserne samt aflevering af data BN1-18-1 INTERN GODKENDELSE I BANEDANMARK Opmåling af genstande inden for profilgrænserne samt aflevering af data BN1-18-1 INTERN GODKENDELSE I BANEDANMARK Dato Underskrift Samlet 11.06.2004 Palle Reenberg Indhold 11.06.2004 Jette Hansen Fremstilling

Læs mere

Geometri i plan og rum

Geometri i plan og rum INTRO I kapitlet arbejder eleverne med plane og rumlige figurers egenskaber og med deres anvendelse som geometriske modeller. I den forbindelse kommer de bl.a. til at beskæftige sig med beregninger af

Læs mere

GPS-Link version 1.6.4 Brugervejledning Dansk Sejlunion

GPS-Link version 1.6.4 Brugervejledning Dansk Sejlunion GPS-Link version 1.6.4 Brugervejledning Dansk Sejlunion Alle henvendelser om GPS-Link bedes foretaget pr. email til supportdlsk@sejlsport.dk Hvad er GPS-Link? GPS-Link anvendes til overførsel af navigationsdata

Læs mere

Indhold. Pejlemærker for FOTdanmark. Bilag til FOTdanmarks Strategiske Grundlag 2013-2015. Til godkendelse. 4. april 2013

Indhold. Pejlemærker for FOTdanmark. Bilag til FOTdanmarks Strategiske Grundlag 2013-2015. Til godkendelse. 4. april 2013 Til godkendelse FOTdanmark Weidekampsgade 10 2300 København S 4. april 2013 Pejlemærker for FOTdanmark Bilag til FOTdanmarks Strategiske Grundlag 2013-2015 Indhold Introduktion til FOT-strategiens pejlemærker...2

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Systemlinje i DGP (og Vejman.dk) Revideret maj 2012 / LUC Revideret september 2012 /NIA Senest revideret november 2012 /NIA

Systemlinje i DGP (og Vejman.dk) Revideret maj 2012 / LUC Revideret september 2012 /NIA Senest revideret november 2012 /NIA INF/DRI Systemlinje DGP og VIS side 1 af 13 I:\GIS\DGP\dokumentation\Systemlinie i DGP og Vejman.dk ALU-LUC-NIA_nov2012.doc Systemlinje i DGP (og Vejman.dk) Revideret maj 2012 / LUC Revideret september

Læs mere

Bilag 3 - Ændringer i det reviderede lokalplanforslag.

Bilag 3 - Ændringer i det reviderede lokalplanforslag. Bilag 3 - Ændringer i det reviderede lokalplanforslag. Redegørelse, Bebyggelse, side 12: Af forslaget fremgår det at: Størrelsen på de arealer, som kan bebygges og bebyggelsernes omfang, er fastlagt for

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

Notat. Introdansk beskrivelse af fastlagte krav til indberetning af statistikoplysninger fra udbydere 27.06.2012 JL

Notat. Introdansk beskrivelse af fastlagte krav til indberetning af statistikoplysninger fra udbydere 27.06.2012 JL Notat Vedrørende: Skrevet af: Introdansk beskrivelse af fastlagte krav til indberetning af statistikoplysninger fra udbydere Jesper Lund Version: 1.4: rev. af Ankestyrelsen, januar 2014 27.06.2012 JL I

Læs mere

Matematikken bag Parallel- og centralprojektion

Matematikken bag Parallel- og centralprojektion Matematikken bag parallel- og centralojektion 1 Matematikken bag Parallel- og centralojektion Dette er et redigeret uddrag af lærebogen: Programmering med Delphi fra 2003 (570 sider). Delphi ophørte med

Læs mere

Linket viser jer frem til billedet nedenfor, her skal du blot skrive jeres brugernavn og adgangskode. Indtast din adgangskode her:

Linket viser jer frem til billedet nedenfor, her skal du blot skrive jeres brugernavn og adgangskode. Indtast din adgangskode her: Brugervejledning til håndtering af respondenter til MUS i SurveyXact Indledning Denne manual beskriver, hvordan SurveyXact kan anvendes til forberedelse af MUS. Der tages udgangspunkt i handlinger, den

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Specifikation for Fælles Objekt Typer (FOT) version 3.2.1

Specifikation for Fælles Objekt Typer (FOT) version 3.2.1 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER (FOT) version 3.2.1 1 af 363 FOTdanmark Fællesoffentligt geografisk administrationsgrundlag Specifikation for Fælles Objekt Typer (FOT) version 3.2.1 SPECIFIKATION AF

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Informationsstruktur. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og DANSKE ARK ime@frinet.dk pd@danskeark.

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Informationsstruktur. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og DANSKE ARK ime@frinet.dk pd@danskeark. KOMMENTARSKABELON Dato Dokument Høring af CCS Informationsstruktur Udfyldt af: E- mail: Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og DANSKE ARK ime@frinet.dk pd@danskeark.dk Navn på er Inge Ebbensgaard

Læs mere

Anamorphic Widescreen

Anamorphic Widescreen Anamorphic Widescreen Fuldskærm og widescreen For at kunne forklare hvad anamorphic widescreen egentlig er, vælger jeg at starte helt fra begyndelsen af filmhistorien. Som alle nok ved så er billedformatet

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling

Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Indhold Forord...3 Indledning...3 Resultater og diskussion...3 Overordnet tilfredshed...3 Private ansøgere...6 Rådigvende ingeniør/arkitekt...13 Entreprenør/håndværksmester...13

Læs mere

RUTruteplanlægningsvejledning. Folkekirkens Nødhjælp Sogneindsamling 2015

RUTruteplanlægningsvejledning. Folkekirkens Nødhjælp Sogneindsamling 2015 RUTruteplanlægningsvejledning Folkekirkens Nødhjælp Sogneindsamling 2015 Indhold 1. Introduktion til RUT... 2 1.1 Om vejledningen... 2 2. Log på RUT... 4 3. Sådan planlægger du ruter... 6 4. Sådan finder

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune. Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole

Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune. Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole 1. Indledning Nørre Vedby Skolebestyrelse vil i det følgende afgive høringssvar vedrørende Forslag

Læs mere

B R A N D S O F T. Vejledning til opmåling af kirkegårdskort for landinspektører.

B R A N D S O F T. Vejledning til opmåling af kirkegårdskort for landinspektører. Vejledning til opmåling af kirkegårdskort for landinspektører. Indhold Generelt.... 2 Hvor kan der fås mere hjælp?... 2 Automatisk/manuel tilknytning af kortdata og gravstedsdata.... 2 To niveauer af geokodning....

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

Side 1 af 16. Vedligehold decentrale stamdata i SKS

Side 1 af 16. Vedligehold decentrale stamdata i SKS Side 1 af 16 Vedligehold decentrale stamdata i SKS Indholdsfortegnelse Side 2 af 16 1. Indledning... 3 2. Generelt om stamdata i SKS og vedligeholdelse af disse... 3 2.1. CENTRALE STAMDATA... 4 2.2. DECENTRALE

Læs mere

vejman.dk Brugerdokumentation Serviceområder, arealer og udstyr 28. maj 2013 Udgave 1.1

vejman.dk Brugerdokumentation Serviceområder, arealer og udstyr 28. maj 2013 Udgave 1.1 vejman.dk Brugerdokumentation Serviceområder, arealer og udstyr 28. maj 2013 Udgave 1.1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Oversigt... 3 2.1 Geometri versus administrative stedfæstelser... 3 2.2 Serviceområder...

Læs mere

SKI's ordbog. Forklaring. Ord

SKI's ordbog. Forklaring. Ord SKI's ordbog En forklaring på begreber, der ofte bruges af SKI ver. 2.5 Ord Forklaring Aftalenummer Et tal, der henviser til en specifik rammeaftale. Hver aftale har et egentligt navn, som beskriver hvad

Læs mere

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Esbjerg Kommune 2014

BBR-tilsynsrapport for Esbjerg Kommune 2014 Lovsekretariatet Dato: Januar 2015 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: 2014-2135 BBR-tilsynsrapport for Esbjerg Kommune 2014 BBR-tilsynsrapport for Esbjerg kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for

Læs mere

NEMT OG EFFEKTIVT - Ejendomsadministration

NEMT OG EFFEKTIVT - Ejendomsadministration Præsentation af Unik Bolig 4 version 4.2.0 Den 3. og 5. november præsenterede vi den nye version af Unik Bolig 4 for 275 deltagere fra 140 kunder. Præsentationen foregik på Centerbakken i Vejle og i DR

Læs mere

Vejledning til online-redigering i Danmarks Arealinformation

Vejledning til online-redigering i Danmarks Arealinformation Vejledning til online-redigering i Danmarks Arealinformation Redigeringsfunktioner i Danmarks Arealinformation Med denne vejledning vil Danmarks Miljøportal give en kort introduktion til de mest brugte

Læs mere

Velkommen til ABC Analyzer! Grundkursusmanual 2 vil introducere dig til ABC Analyzers mere avancerede funktioner, bl.a.:

Velkommen til ABC Analyzer! Grundkursusmanual 2 vil introducere dig til ABC Analyzers mere avancerede funktioner, bl.a.: Velkommen til ABC Analyzer! Grundkursusmanual 2 vil introducere dig til ABC Analyzers mere avancerede funktioner, bl.a.: Kategoriseringer uden ABC-kategorier Krydstabel (trebenede) Beregnede og avancerede

Læs mere

Administrativ nummerering af offentlige veje og stier. Vejcenter Workshops Foråret 2007

Administrativ nummerering af offentlige veje og stier. Vejcenter Workshops Foråret 2007 Administrativ nummerering af offentlige veje og stier Vejcenter Workshops Foråret 2007 Vejcenter workshop Stig Hemdorff, Vejdirektoratet Flemming Pedersen, Vejdirektoratet Dagens program Hvad er CVF og

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere

1. Generelt om WFS... 2 2. Opsætning... 2 3. Eksempler... 6

1. Generelt om WFS... 2 2. Opsætning... 2 3. Eksempler... 6 Vejledning ver. 19.02.2009 WWW.GeoCAD.dk Vejledning i brug af WFS-tjenester i GeoCAD Denne vejledning beskriver anvendelsen af en ny WFS-klient til GeoCAD. Med programmet kan der hentes WFS-data via internettet

Læs mere

GeoDK workshop. Opgaver. Odense 25. juni GeoDK workshop version 1.3

GeoDK workshop. Opgaver. Odense 25. juni GeoDK workshop version 1.3 GeoDK workshop Opgaver Odense 25. juni 2018 1 Opgave 1 Log ind I dag bruger vi en undervisningsversion af GeoDK, hvilket betyder at log ind vil fungere lidt anderledes. Denne opgave er til for at sikre,

Læs mere

Om Nordvands ret til anvendelse af Kommunens FOT-data indenfor Kommunens geografiske område.

Om Nordvands ret til anvendelse af Kommunens FOT-data indenfor Kommunens geografiske område. Mellem Nordvand ØrneGårdsvej 17 2820 Gentofte CVR-nr. xxxxxxxx ( Ledningsejeren ) og Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg CVR-nr. 62761113 ( Kommunen ) AFTALE Om Nordvands

Læs mere

Vidensdeling og diskussionsfora

Vidensdeling og diskussionsfora Kort & Matrikelstyrelsens konference: Højdedata til klimatilpasning og beredskab. Vidensdeling og diskussionsfora 1. Højdedata do s and dont s Højdedata kan ikke bruges isoleret set er det f.eks. værd

Læs mere

JAR Øvelse nr. 2. JAR-Manual, Version 1.0. Avanceret søgning. Regionsvejledning

JAR Øvelse nr. 2. JAR-Manual, Version 1.0. Avanceret søgning. Regionsvejledning JAR Øvelse nr. 2 Avanceret søgning Regionsvejledning JAR-Manual, Version 1.0 Øvelse ID: 2 Øvelsesemne: Avanceret søgning Øvelsesbeskrivelse: Gør dig i stand til at bygge avancerede søgninger op. Formål:

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

VEJLEDNING I REGISTRERING MED BORINGSFIKS- OG PEJLEPUNKTER

VEJLEDNING I REGISTRERING MED BORINGSFIKS- OG PEJLEPUNKTER VEJLEDNING I REGISTRERING MED BORINGSFIKS- OG PEJLEPUNKTER Formål Denne vejledning har til formål at beskrive, hvordan boringsfikspunkter, terrænkoter, pejlepunkter og andre afledede højdedata registreres

Læs mere