Kommentar til Henning Bergenholtz og Vibeke Vrang: Den Danske Ordbog bind 2 (E H) og 3 (I L) en ordbog for folket eller for akademikere?
|
|
- Olivia Simonsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LexicoNordica Titel: Forfatter: Kommentar til Henning Bergenholtz og Vibeke Vrang: Den Danske Ordbog bind 2 (E H) og 3 (I L) en ordbog for folket eller for akademikere? Lars Trap-Jensen Kilde: LexicoNordica 12, 2005, s URL: LexicoNordica og forfatterne Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre LexicoNordica (1-16) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.
2 189 Lars Trap-Jensen Kommentar til Henning Bergenholtz & Vibeke Vrang: Den Danske Ordbog bind 2 (E H) og 3 (I L) en ordbog for folket eller for akademikere? 1 I deres anmeldelse af Den Danske Ordbog s bind 2 og 3 bruger Henning Bergenholtz og Vibeke Vrang en del plads på at gentage en række kritikpunkter som de har fremført tidligere (Bergenholtz/Vrang 2004a, 2004b) vedrørende lemmabestand, proskription/deskription, forkortelser, fleksionsangivelser og en generel opfattelse af at ordbogen er for lærd. Vi har i redaktionen med tilfredshed noteret os at vores svar (Lorentzen/Trap-Jensen 2004a, 2004b) har ført til en revision af kritikken mod lemmabestanden, men vil i øvrigt ikke her gentage vores svar på kritikken. De er uændrede og fremgår af ovennævnte referencer. I stedet vil vi i det følgende koncentrere os om de nye punkter eller nye aspekter som tages op af Bergenholtz/Vrang. Det drejer sig om synonymangivelser, kollokationer samt citater og især kildeangivelser hertil. 1. Synonymer Så vidt vi kan se, vil en bred synonymopfattelse være mest fordelagtig i de fleste tilfælde, skriver Bergenholtz/Vrang og fortsætter lidt senere: Den Danske Ordbog gør tilsyneladende brug af en smal synonymopfattelse. Det sidste udsagn har Bergenholtz/Vrang ret i Den Danske Ordbogs synonymopfattelse er forholdsvis snæver, og heraf følger nærmest nødvendigvis at vi ikke er enige i det første udsagn. Den snævre opfattelse er ikke valgt af pladshensyn, heller ikke fordi den skulle være mere arbejdsøkonomisk, eller af andre praktiske årsager, men fordi redaktionen har ment at det tjener brugeren bedst sådan. Når denne forskel er konstateret, kan det næppe komme som en overraskelse for nogen at Den Danske Netordbog har flere synonymangivelser med end Den Danske Ordbog. Langt de fleste betydningsangivelser i Den Danske Netordbog består faktisk udelukkende af en ophobning af 1 Tak til mine kolleger Ebba Hjorth, Kjeld Kristensen og Henrik Lorentzen for nyttige kommentarer og forslag til forbedringer. LexicoNordica
3 190 synonymer i udgangsværket DanskOrdbogen vistnok næsten alle. Det hænger begribeligvis sammen med at Den Danske Netordbog er konciperet som en produktionsordbog beregnet for danske modersmålsbrugere. Det er ikke her uenigheden ligger. Når Bergenholtz/Vrang skriver: Den største nytteværdi har synonymangivelser i forbindelse med tekstproduktion, kan vi også tilslutte os ja endda tilslutte os synspunktet om at den brede synonymopfattelse er at foretrække i et sådant værk. Den Danske Ordbog derimod definerer sig selv bredere og henvender sig til en større målgruppe. Den skal gerne kunne bruges til tekstproduktion såvel som til tekstforståelse og videnstilegnelse. Og målgruppen er mere omfattende end danske modersmålsbrugere. Der hvor uenigheden opstår, er med andre ord når Bergenholtz/Vrang mener at den brede synonymopfattelse er fordelagtig i de fleste tilfælde, og om Den Danske Ordbogs udvalg skriver: Flere synonymer havde været nyttige for problemer som i de ovennævnte sammenhænge (de ovennævnte sammenhænge der refereres til, omfatter foruden tekstproduktion, også vidensrelaterede spørgsmål, fx sproglæring). Vi mener ikke det er indlysende rigtigt ved tekstforståelse og videnstilegnelse. Derimod er vi på linje med Bergenholtz/Vrang 2004b, som mente at en meget bred synonymopfattelse [ikke vil] være særligt velegnet, hvis ordbogen bruges i en vidensrelateret funktion.. (s. 180). Anmelderne har tilsyneladende ikke afklaret hvad de mener om dette spørgsmål. Efter vores mening har det snævre synonymbegreb den fordel at man kan stole på de synonymer der bringes, også i de tilfælde hvor man ikke er fortrolig med betydningen af opslagsordet eller et eller flere af synonymerne. Målet har været at forsyne brugeren med synonymer der tilnærmelsesvis er udskiftelige med opslagsordets definition ved både tekstproduktion og tekstforståelse. Det er også grunden til at både synonymer og antonymer undertiden er forsynet med stilistiske kommentarer: Selvom to ord betydningsmæssigt kan være nær-kongruente, har vi ment det nødvendigt at oplyse om en forskel i fx formalitetsgrad hvis brugeren skal kunne bruge synonymet i en konkret situation (det være sig reception eller produktion). Samme tillid til synonymernes udskiftelighed kan man ikke have ved den brede opfattelse. Når man fx som Den Danske Netordbog anfører idyllisk som synonym til fredfyldt eller gengive som synonymt med illustrere, bliver synonymbegrebet efter vores mening så bredt at der er fare for at den sproglige beskrivelse bliver upræcis. Det kan som sagt være på sin plads i produktionsordbøger for modersmålsbrugere, hvor brugeren formodes at kende betydningen af de synonymer der gives, men i en bredt anlagt ordbog som Den Danske Ordbog har vi med vilje ønsket at være tilbageholdende med
4 191 brug af synonymer og antonymer. Det betyder omvendt ikke at vi vil forsvare udvalget i hver eneste artikel. Når man betragter Bergenholtz/Vrangs udvalg, er der da flere af Den Danske Netordbogs forslag der forekommer velvalgte. Man skal i øvrigt være opmærksom på at nogle af de ord som i Den Danske Netordbog anføres som synonymer, i Den Danske Ordbog optræder efter JF (= jævnfør). Denne markør bruges netop foran ord der betydningsmæssigt er beslægtede med opslagsordet, men som efter Den Danske Ordbogs synonymibegreb ikke kan kaldes synonymer. Brugeren opfordres derfor til at slå det pågældende ord op for selv at sammenligne betydningerne. I Den Danske Netordbog anføres fx under eau de cologne synonymerne alkohol-fortyndet parfume, kølnervand og parfume. Den Danske Ordbog anfører kølnervand og cologne, men skriver så JF parfume. Parfume opfattes i Den Danske Ordbog ikke som et synonym for eau de cologne, og den bruger der ulejliger sig med at slå ordet op, får at vide at forskellen på de to ord er procentandelen af æteriske olier. Derudover bliver JF også brugt til at henlede brugerens opmærksomhed på andre ord end de her omtalte, så det er altså ikke sådan at SYN og JF tilsammen modsvarer Den Danske Netordbogs synonymer. JF bruges også til andre former for betydningsslægtskab og til at gøre opmærksom på ord der af andre grunde kan være nyttige at sammenligne med opslagsordet. 2. Kollokationer Anmelderne omtalte kort kollokationer i Bergenholtz/Vrang (2004b) under deres omtale af ordforbindelser og bebudede en mere detaljeret gennemgang senere. Den kommer så i den aktuelle anmeldelse, og heraf fremgår det at hovedindtrykket er at Den Danske Ordbog er for sparsom med angivelse af kollokationer: Det må anses for en stor svaghed ved Den Danske Ordbog, som her har forsømt at give den særligt vigtige sprogproduktionshjælp... Og igen er det Den Danske Netordbogs lidt større mængde af kollokationsangivelser der fremhæves som mere fordelagtig for mange brugere. Vi har i Lorentzen/Trap-Jensen (2004b) anført at stikprøveoptællinger (med den usikkerhed som de indebærer) ikke entydigt underbygger at Den Danske Netordbog skulle indeholde flere kollokationer, men vil i øvrigt ikke gentage argumentationen her. Derimod kan der være grund til inden den overordnede vurdering kommenteres at redegøre mere detaljeret end det skete i Lorentzen/Trap-Jensen 2004b for hvordan begrebet kol-
5 192 lokationer opfattes og administreres i Den Danske Ordbog. Vi går ud fra at de fleste kan blive enige om at det drejer sig om ordforbindelser med betydningsmæssig transparens. I Nordisk Leksikografisk Ordbok lyder definitionen: Ordforbindelse der betydningen har en klar sammenheng med betydningen av de enkelte delene. Derudover forventer mange at forholdet mellem kollokatorerne er af en sådan beskaffenhed at kollokationen udtrykker typisk eller træffende sprogbrug. Nordisk Leksikografisk Ordbok skriver også at termen kan defineres ut fra ordenes typiske opptreden i tekstsammenheng, der frekvens og syntaktisk nærhet i konkrete tekster bliver lagt til grunn... Og netop sådan er kollokationer blevet behandlet i Den Danske Ordbog. Ordbogen er jo korpusbaseret, og alle de kollokationer der optræder, er genereret ud fra en statistisk analyse af korpusmaterialet for det pågældende ord. Det giver nogle klare fordele, men nok også nogle begrænsninger med hensyn til hvad det er muligt at bringe. Fordelen er efter vores mening igen at brugeren kan stole på de oplysninger der står i ordbogen. Kollokationerne er med andre ord ikke resultatet af den enkelte redaktørs personlige præferencer med de farer for idiosynkrasier som det indebærer. De udtrykker tværtimod en reelt forekommende, typisk sprogbrug, idet der bag hver enkelt kollokation ligger en statistisk undersøgelse af opslagsordet (udført enten som Mutual Information-score eller T-score). Begrænsningen ligger omvendt i de muligheder man derved afskærer sig selv fra at bringe fordi en påtænkt kandidat ikke er tilstrækkelig hyppig og typisk i sproget til at man kan forsvare at bringe den. Der er Den Danske Netordbog naturligvis langt friere stillet og kan bringe så mange kollokationer den ønsker. Fx kan man i den tidligere omtalte artikel eau de cologne finde kollokationen duppe eau de cologne på håndleddene. Det kan man ikke i Den Danske Ordbog, for efter denne ordbogs fortolkning af begrebet er det slet ikke en kollokation. Den har nemlig ingen støtte i sprogbrugen. En søgning i Infomedia, med Google på internettet, i Korpus 2000 og i Den Danske Ordbogs korpus giver alle resultatet 0 forekomster. Det er muligt at nogle brugere vil finde oplysningen nyttig, fx af encyklopædiske grunde, eller fordi man får at vide at duppe kan bruges sammen med kosmetikord og derfor potentielt også sammen med eau de cologne, men en kollokation er det efter vores mening altså ikke. Og sådan er der mange ord i Den Danske Netordbog som har kollokationer man må lede forgæves efter i Den Danske Ordbog. Den anden begrænsning ligger i at vi i andre tilfælde har undladt at bringe mulige kandidater fordi det statistiske grundlag har været for lille. Den situation bør principielt adskilles fra den netop omtalte. Her
6 193 kan der nemlig godt være tale om en rigtig og i en anden situation måske velvalgt kollokation, men hvis opslagsordet selv har været lavfrekvent i ordbogens korpus, har det ikke været statistisk forsvarligt at bringe kollokationen. Det kan jo skyldes en tilfældighed at en given ordforbindelse optræder eller ikke optræder i korpus. Det er den altovervejende grund til at vi har undladt at anføre kollokationer i en række artikler. Det gælder primært ord der optræder med en absolut hyppighed i korpus på under Prisen for at være korpusbaseret og fastholde loyaliteten mod den empiriske basis er her naturligvis at vi kan have undladt at bringe relevante kollokationer alene fordi korpusstørrelsen har gjort det for usikkert. Nogle af de udeladte kollokationer ville måske vise sig at være signifikante ved en højere korpusstørrelse, og dermed har vi, uheldigvis, undertrykt en række kollokationer i ordbogen. Problemet er at det ved en højere korpusstørrelse også ville vise sig at andre kollokationer blot var tilfældige og derfor ikke relevante, og det er ikke til at sige på forhånd hvilke. Det er derfor på sin plads at nuancere Bergenholtz/Vrangs kritik på følgende punkter: For en række ord har Den Danske Netordbog kollokationer hvor Den Danske Ordbog ingen har. Det drejer sig navnlig om lavfrekvente ord hvor Den Danske Ordbog af statistiske grunde har afholdt sig fra at bringe kollokationer. I nogle tilfælde ville det have været berettiget at bringe kollokationer, men det ville have krævet et større korpus. Set fra brugerens synspunkt er den forklaring selvfølgelig uinteressant, så her må vi medgive at brugeren skuffes. Lidt anderledes forholder det sig med de mere frekvente ord. Her har Den Danske Netordbog ofte flere kollokationer med end Den Danske Ordbog. Ud over kollokationernes antal er det dog også slående hvor få der er fælles. Mange af Den Danske Netordbogs kollokationer er efter Den Danske Ordbogs opfattelse ikke kollokationer, og det forklarer i sig selv en del af den numeriske forskel. Vi er ikke i stand til at gennemskue hvordan Den Danske Netordbogs kollokationer er kommet i stand, men udbredelse i sproget og korpusanalyse lader ikke til at være det styrende princip. Det er ikke svært at finde eksempler hvor de to ordbøger giver direkte modstridende oplysninger: Om ordet kaffe oplyser Den Danske Ordbog ved de fire definitioner der gives i artiklen, enten uden pl. (i to tilfælde) eller især i sg. (i to tilfælde). Ikke desto mindre oplyser Den Danske Netordbog under betydningen kaffesort følgende kollokationer: afrikanske kaffer, colombianske kaffer, brasilianske kaffer, kaffepakke med 5 forskellige kaffer, økologisk kaffe, rå kaffe, altså 4 ud af 6 kollokationer anføres i pluralis.
7 194 Endelig kan man også finde ord hvor fordelingen er den omvendte, altså at Den Danske Netordbog er sparsom i sit udvalg, mens Den Danske Ordbog er fyldigere. Det gælder fx ved visse højfrekvente ord, fx grammatiske ord. Ved ordet efter bringer Den Danske Netordbog således blot 2 kollokationer, mens Den Danske Ordbog har 45, og ved i er fordelingen 3 over for 74. Måske skyldes det at disse ord har fået en mere nødtørftig redaktionel behandling i Den Danske Netordbog? Og for Den Danske Ordbog gælder det omvendt at de højfrekvente ord har flest kollokationsangivelser fordi det statistiske materiale her er mest fyldigt. 3. Citater og kildeangivelser Gennemgående er der ros til Den Danske Ordbog for både udvalget og antallet af citater (eller eksempler som de kaldes af Bergenholtz/Vrang), endda i en sådan grad at anmelderne mener at det til dels kan kompensere for de efter deres mening skuffende få kollokationsangivelser. Vi takker for roserne; den interesserede læser kan læse mere om udvælgelse af citater i Lorentzen (2001). Rosen gælder imidlertid ikke anvendelsen af kildeangivelser, tværtimod. Den er ifølge anmelderne en overflødig akademisk tradition som tager kostbar plads op og medvirker til at give ordbogen et støvet og lærd præg. Den kritik mener vi er forfejlet. Det er rigtigt at der har været en tradition for i videnskabelige ordbøger at anføre kilden til et citat, en tradition Det Danske Sprog- og Litteraturselskab ikke kan nægte at være en del af med sine ordbogsudgivelser. Men selvom vi gerne vil vedkende os traditionen, er det os magtpåliggende at understrege at filologisk dokumentationsværdi allerhøjst har været et sekundært argument for at bruge eksplicitte kildeangivelser ved citaterne. Langt væsentligere for redaktionen har det været at vi har anset det for en endda særdeles nyttig og anvendelig oplysning for brugeren at få på stedet hvad enten det drejer sig om læg eller lærd. Det er der flere grunde til. Vi har med vilje bestræbt os på at udforme kildeangivelserne så de lader sig afkode på stedet uden at brugeren først skal konsultere kildelisten, som befinder sig sidst i bind 6. Det er nok kun de mest ivrige der gør sig den ulejlighed hvis de står med et af de andre bind i hånden. Målet har derfor været: Så kort og så klart som muligt. Det har bl.a. haft den konsekvens at vi undertiden har måttet give køb på den filologiske dokumentationsværdi som anmelderne mener skulle være begrundelsen. Ved samtlige aviscitater er der således ingen datoangivelse, og slår man
8 195 efter i kildefortegnelsen, får man eksempelvis blot at vide: BerlT = Berlingske Tidende (avis). Den oplysning kan dårligt bruges hvis man med filologisk nidkærhed er ude efter at kontrollere den oprindelige tekst 2. Og det har som sagt heller ikke været den primære begrundelse. Derimod har vi ønsket at være tro mod kildeteksten. Det betyder at vi som redaktionelt hovedprincip ikke har foretaget rettelser i de anvendte citater. I de tilfælde hvor det ikke har kunnet undgås, har vi tydeligt markeret det i citatet, enten med to prikker (hvis noget er udeladt), eller med skarpe parenteser (hvis vi har ændret eller tilføjet noget). Det har indimellem været et besværligt princip at administrere fordi man som redaktør dels som regel vil foretrække et citat uden brud, dels undertiden har været nødsaget til at forkaste et ellers velegnet citat pga. en uheldig stavefejl eller en syntaks som ville kræve flere brud i ordbogsteksten. I andre ordbøger vælger man i sådanne tilfælde at normalisere, rette, anonymisere og på anden måde rette til så man får et pænt og nydeligt eksempel. Gevinsten ved ikke at rette i kildeteksten er at citatet ofte opleves som mere frisk og autentisk. Citaternes friskhed er også det der uvilkårligt får brugeren til at stille spørgsmålet: Hvor kommer det fra? Hvis citatet fx er en hel lille historie, bliver man elementært nysgerrig efter at få at vide hvor den stammer fra. Og det er her kildeangivelser er værdifulde. De hjælper nemlig til at placere citatet i et større tekstligt univers og er på den måde med til at etablere den minimale kontekst som gør at eksemplet bevæger sig fra at være en løsreven sætning og til at kunne forstås som det det er: et miniudsnit af en autentisk tekst fra den verden vi selv lever i. Tag følgende citat: Når De er så tilfreds med det spanske telefonvæsen, hvorfor rejser De så ikke hjem og taler i telefon i Deres eget land? Eller dette: Der er ikke så mange, der kan lide David Bowie heller. Det er som man tager det, hver sin smag. Læst i isolation, kommer man i tvivl om hvordan de skal opfattes. Avistekster? Den første et mavesurt læserbrevsindlæg, den anden måske fra en koncertanmeldelse? Under læsningen kan man ikke lade være med at prøve at placere citatet i en ramme der giver mening, og prøve at forstå det på den baggrund. Her tjener kildeangivelsen som en slags facitliste hvad enten man bekræftes i sin antagelse ( Det var tydeligvis slut mellem hende og Bo. Bo havde valgt, og han havde ikke valgt Kirsten HendVerd89) eller overraskes. Måske er det overraskende for nogen at det første citat stammer fra Klaus Rifbjergs roman Rapsodi i 2 Det betyder naturligvis ikke at oplysningen ikke findes. Den filologisk interesserede kan altid få den præcise bibliografiske oplysning til et bestemt citat ved personlig henvendelse til redaktionen.
9 196 blåt, mens det andet er en udtalelse fra en ungdomsskoleelev givet i et mundtligt interview. Den lille ekstraoplysning om genre eller forfatternavn er ofte det der giver en oplevelse af at man forstår citatet, ikke blot som en sætning, men som det lille stykke kultur det er udtryk for. Der er selvfølgelig også gange hvor forbindelsen mellem citat og kildeangivelse er intetsigende, men i de fleste tilfælde synes vi det fungerer rigtig godt, og med de mange resurser der er brugt på at etablere et bredt sammensat korpus, har redaktionen fundet det naturligt at videregive den tekstrigdom til brugeren. Vi mener derfor tværtimod at kildeangivelserne kan være med til at give ordbogen en bredere appel. Det antydes i hvert fald af de tilbagemeldinger som vi har modtaget fra brugere der fortæller at de ligefrem kan forfalde til lystlæsning i ordbogen. Det kan selvfølgelig skyldes definitionernes smukke prosa eller en elegant udformet etymologisk oplysning, men sandsynligheden taler nok snarere for at årsagen skal søges i de mange og bredt sammensatte citater samt tror vi oplysningerne om hvor de stammer fra. Ikke mindst Den Danske Ordbogs næsten citater med tilhørende kildeangivelser er for både folket og akademikerne. Litteratur Bergenholtz, Henning/Vibeke Vrang 2004a: Den Danske Ordbog imponerer og skuffer. I: Hermes 33, Bergenholtz, Henning/Vibeke Vrang 2004b: Ny dansk ordbog i seks bind for sekretærer og forskere. I: LexicoNordica 11, DanskOrdbogen = Bergenholtz, Henning mfl.: DanskOrdbogen. Århus: Systime Den Danske Netordbog = Henning Bergenholtz/Vibeke Vrang med bidrag af Lena Lund, Helle Grønborg, Maria Bruun Jensen, Signe Rixen Larsen, Rikke Refslund og Mia Johnson: Den Danske Netordbog. Database og layout: Richard Almind Den Danske Ordbog = Ebba Hjorth, Kjeld Kristensen (hovedredaktører):den Danske Ordbog. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab/Gyldendal Lorentzen, Henrik 2001: Jagten på det gode citat. Om vanskelighederne ved at finde egnede ordbogseksempler i et korpus. I: Martin Gellerstam et al. (eds.): Nordiske studier i leksikografi 5. Rapport från
10 197 Konferens om Lexikografi i Norden, Göteborg maj Göteborg, Lorentzen, Henrik/Lars Trap-Jensen 2004a: Kommentarer til Henning Bergenholtz & Vibeke Vrang: Den Danske Ordbog imponerer og skuffer. I: Hermes 33, Lorentzen, Henrik/Lars Trap-Jensen 2004b: Kommentarer til Henning Bergenholtz & Vibeke Vrang: Ny dansk ordbog i seks bind for sekretærer og forskere. I: LexicoNordica 11, Nordisk Leksikografisk Ordbok = Henning Bergenholtz, Ilse Cantell, Ruth Vatvedt Fjeld, Dag Gundersen, Jón Hilmar Jónsson, Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok. Oslo: Universitetsforlaget Lars Trap-Jensen ledende redaktør Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Christians Brygge 1 DK-1219 København K ltj@dsl.dk
Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Christians Brygge 1, DK-1219 København K (ltj@dsl.dk) 1
Lars Trap-Jensen : Kommentar til Henning Bergenholtz & Vibeke Vrang: Den Danske Ordbog bind 2 (E-H) og 3 (I-L) en ordbog for folket eller for akademikere? 1 I deres anmeldelse af DEN DANSKE ORDBOG s bind
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nordisk sprogmøde den 24. august 2000 i Katuaq Jonathan Motzfeldt Sprog i Norden, 2001, s. 5-7 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk
Læs mereCOWI-rapport: Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv.
NOTAT COWI-rapport: Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 7. september 2007 AFCs/ALE COWI har udarbejdet ovenstående rapport til FTF. FTF har ønsket en udredning med det
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereFN s børnekonvention og dansk national ret
Impossibilium nihil obligatio FN s børnekonvention og dansk national ret Børns rettigheder og samvær med forældre FN s børnekonvention siger i artikel 9: 3. Deltagerstaterne skal respektere retten for
Læs mereRetsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 25. november 2014 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Helene Hvid
Læs mereRedegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Læs mereNotat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager
Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereGod adfærd i det offentlige - kort og godt. December 2007
God adfærd i det offentlige - kort og godt December 2007 God adfærd i det offentlige - kort og godt December 2007 God adfærd i det offentlige - kort og godt Udgivet december 2007 Udgivet af Personalestyrelsen
Læs mereHVEM HAR RETTEN TIL ET VIDNE NY HØJESTERETS- AFGØRELSE
2. SEPTEMBER 2010 HVEM HAR RETTEN TIL ET VIDNE NY HØJESTERETS- AFGØRELSE Højesteret har i en ny kendelse endeligt afgjort spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger ved allerede i stævningen at angive de medarbejdere
Læs mere2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013
2013-7 Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om arbejdsskademyndighedernes vejledning om mulighederne for
Læs mereForskel på Infomedia og Copydan Tekst & Node?
Forskel på Infomedia og Copydan Tekst & Node? 2 3 Ja, der er forskel på Infomedia og Copydan Tekst & Node Vi tilbyder begge adgang til tekster, og derfor kan det nogle gange være svært at gennemskue, hvem
Læs mereBorgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:
BORGER RÅDGIVEREN Det kan du bruge borgerrådgiveren til Er du utilfreds med behandlingen af din sag i Hvidovre Kommune eller med kommunens behandling af dig, kan du henvende dig til borgerrådgiveren. Borgerrådgiverens
Læs mereEfterlevelse af Komitéens anbefalinger for god selskabsledelse 2010
Efterlevelse af Komitéens anbefalinger for god selskabsledelse 2010 Komitéen har i samarbejde med NASDAQ OMX Copenhagen A/S i foråret 2011 gennemført en undersøgelse af oplysninger om corporate governance
Læs mereOpgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test
Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring
Læs mereRespondenter Procent Skriv navn 13 100,0% I alt 13 100,0% Respondenter Procent I en gruppe 13 100,0% Individuelt 0 0,0% I alt 13 100,0%
Vælg din vejleder Skriv navn 13 100,0% Vælg din vejleder - Skriv navn Lars Ditrichson Lars dietrichson Lars Grubbe Dietrichson lars dietrichson Lars Dietrictson Lars Grubbe Ditrichson Blev projektet udarbejdet
Læs mereHenrik Lorentzen og Lars Trap-Jensen Kommentarer til Henning Bergenholtz og Vibeke Vrang: Ny dansk ordbog i seks bind
Henrik Lorentzen og Lars Trap-Jensen Kommentarer til Henning Bergenholtz og Vibeke Vrang: Ny dansk ordbog i seks bind 1. Indledning På Den Danske Ordbog vil vi gerne sige LexicoNordicas anmeldere tak.
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs merePERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL
114659_Manual_250x250 17/10/03 13:38 Side 1 Kunde & Co. Frederiksholms Kanal 6 1220 København K Tlf: 33 92 40 49 perst@perst.dk www.perst.dk Løngangstræde 25, 4. 1468 København K Tlf: 38 17 81 00 cfu@cfu-net.dk
Læs mereLærervejledning Freddy finder vej i flere tekster
Materialet Freddys finder vej i flere tekster er et materiale til den eksplicitte undervisning i læseforståelsesstrategier i indskolingen. Materialet kan bruges i såvel klasse- som gruppeundervisningen
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereMiniguide for oplægsholdere
Miniguide for oplægsholdere Intro Vi har lavet den her miniguide, som en hjælp til dig i din fremtidige rolle som oplægsholder. Guiden er din værktøjskasse og huskeliste. Den samler alt det, vi gennemgår
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereNotat. Bilag 3 Notat om høringssvar vedr. forslag til kvalitetsstandarder/serviceniveau. kommentarer. 1.0 Indledning. 2.0 Høringssvar og kommentarer
Notat Emne: Til: Kopi: til: Sundhed og Omsorgs serviceniveau/kvalitetsstandarder 2014 Byrådet Aarhus Kommune Sundhed Sundhed og Omsorg Den 13. august 2014 Bilag 3 Notat om høringssvar vedr. forslag til
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereSocialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Bostøtte UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C
Læs mereMedlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse
1 Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse Over 8 ud af 10 af FOAs medlemmer mener, at FOA har nogen eller stor indflydelse på løn- og ansættelsesvilkår. Til gengæld
Læs mereBESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml Ministerens tale ved samråd vedrørende mangel
Læs mereForbuddet mod ansættelse omfatter dog ikke alle stillinger. Revisor er alene begrænset fra at:
Krav om cooling off-periode for alle (også SMV) revisorer inden ansættelse i tidligere reviderede virksomheder Det nye ændringsdirektiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
Læs mereDet gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller
Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det
Læs mereNotat. De tre situationer er karakteriseret ved følgende faktiske forhold, som jeg har lagt til grund for min vurdering:
Notat om speciel inhabilitet i tre konkrete sager vedrørende et kommunalbestyrelsesmedlem der er udpeget eller indstillet af kommunalbestyrelsen til bestyrelsesposten i et aktieselskab 1. Baggrunden for
Læs mereUdsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn
NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereLederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning
Læs mereGRATIS PRØVEPAKKE. Skriftlig dansk før prøven. Skriftlig dansk før prøven. Skriftlig dansk før prøven. Elevvejledninger til
S K R I F T L I G D A N S K F Ø R P R Ø V E N Skriftlig dansk før prøven Opgaveark til afgangsprøveopgaver 2008-2009 BODIL NIELSEN GRATIS PRØVEPAKKE Forlaget UCC Skriftlig dansk før prøven Elevvejledninger
Læs mereDjøf Offentlig Formandens vedtægtstale
Djøf Offentlig Formandens vedtægtstale Så er vi kommet til dagens højdepunkt, som jeg ved, alle har glædet sig til. Ja, jeg joker, og faktisk også lidt med urette. For jeg ser de vedtægtsændringer, som
Læs mereEtiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME/FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT, LIFE Etiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet Morten Ebbe Juul Nielsen, Adjunkt Københavns Universitet,
Læs mereSvar: De fem spørgsmål hænger tæt sammen, og jeg vil derfor besvare dem under ét.
Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål AO DR kontant viste den 23. marts 2010 en udsendelse om en familie, der har købt et hus af Glostrup
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereA-KASSE. Brug dine muligheder. Brug ledighedsperioden aktivt fra første dag OKTOBER 2015 BRUG DINE MULIGHEDER FOA 1
A-KASSE Brug dine muligheder Brug ledighedsperioden aktivt fra første dag OKTOBER 2015 BRUG DINE MULIGHEDER FOA 1 Indhold Forord 3 Tag uddannelse 4 Uddannelsesmuligheder under ledighed 6 Sig ja til jobrotation
Læs mereArealer under grafer
HJ/marts 2013 1 Arealer under grafer 1 Arealer og bestemt integral Som bekendt kan vi bruge integralregning til at beregne arealer under grafer. Helt præcist har vi denne sætning. Sætning 1 (Analysens
Læs mereAppendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling
Appendiks 2: Analyse af en elevs testforløb i 4. og 6. klasse I de nationale test baseres resultaterne på et ret begrænset antal opgaver (normalt 15-25 items pr. profilområde 1 ). Hensynet ved design af
Læs mereSecret Sharing. Olav Geil Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet email: olav@math.aau.dk URL: http://www.math.aau.dk/ olav.
1 Læsevejledning Secret Sharing Olav Geil Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet email: olav@math.aau.dk URL: http://www.math.aau.dk/ olav September 2006 Nærværende note er tænkt som et oplæg
Læs merePaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,
Læs mereI e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej 36A.
Dato 17. juni 2014 Dokument 13/23814 Side Etablering af en ny udvidet overkørsel I e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej
Læs mereFra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:
Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster
Læs merePrøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014
Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Tidsplanen: D. 6/3 Intro til forløbet D. 10/4 Lodtrækning blandt fordybelsesområderne. Tina på biblioteket kl. 14-15. D. 11/4-21/4 Ferie, læse tekstopgivelserne
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereSolaris Værdigrundlag
Solaris Værdigrundlag Solaris En forening der giver inspiration og motivation til at fastholde og fremme spejderarbejdet. Solaris er en forening under Det Danske Spejderkorps. Dermed defineres Solaris
Læs mereAfstand fra et punkt til en linje
Afstand fra et punkt til en linje Frank Villa 6. oktober 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold
Læs mereÅrsafslutning i SummaSummarum 4
Årsafslutning i SummaSummarum 4 Som noget helt nyt kan du i SummaSummarum 4 oprette et nyt regnskabsår uden, at det gamle (eksisterende) først skal afsluttes. Dette betyder, at det nu er muligt at bogføre
Læs mereUDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER. udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10
UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10 INDLEDNING OG BAGGRUND FOR VEJLEDNINGEN Som offentlig indkøber er det en svær og
Læs mereIdentitet og autenticitet
Indhold Forord: Identitet og autenticitet 9 1. Forvandlende kendskab til jeg et og Gud 15 2. At lære Gud at kende 29 3. De første skridt mod at lære sig selv at kende 43 4. At kende sig selv som man virkelig
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE
Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Læs mereDerfor bør du give dig selv
Derfor bør du give dig selv alenetid Der kan være store fordele ved at være alene. Det giver dig mulighed for at slappe helt af, uden at du behøver bekymre dig om andre og deres bekymringer. Det er en
Læs mereNLP. Læseprøve. Metaprogrammer - en profiltest. futurefactor.dk - 2009 - Må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra forfatterne.
NLP Metaprogrammer - en profiltest Forord Nøglen til udvikling og forandring ligger hos det enkelte menneske. Der findes ganske vist mennesker, som har den overbevisning, at man ikke kan ændre sig eller
Læs mereForskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv
Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Af: Susanne Teglkamp, ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co. www.teglkamp.dk 244 ledere har i en undersøgelse evalueret deres egen ledergruppe.
Læs mereOm hvordan Google ordner websider
Om hvordan Google ordner websider Hans Anton Salomonsen March 14, 2008 Man oplever ofte at man efter at have givet Google et par søgeord lynhurtigt får oplysning om at der er fundet et stort antal - måske
Læs mere4 procent af FOAs medlemmer er ledere med personaleansvar. Blandt lederne er 13 procent leder for andre ledere.
16. marts 2016 Ledelse Ifølge FOAs medlemmer er den vigtigste lederegenskab, at den nærmeste leder har føling med, hvad der rører sig blandt medarbejderne. Det mener 60 procent af FOAs medlemmer. Det viser
Læs mereKender du nogen med høreproblemer? Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen
Kender du nogen med høreproblemer? 5 Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen Denne brochure er nummer 5 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Kommunikation Når et menneske
Læs mereMinisteren bedes redegøre for, om ministeren
Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning
Læs mereIndhold. Vigtige pointer. Hvordan ser en god jobannonce ud? Gode råd til teksten
Indhold 3 4 6 Vigtige pointer Hvordan ser en god jobannonce ud? Gode råd til teksten Vigtige pointer Du skal se jobannoncen som en salgsannonce. Du skal sælge din arbejdsplads og den ledige stilling så
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereFormål Fremgangsmåde Trækteori generelt
Formål En kritisk gennemgang af trækteori, med fokus på Allport og femfaktor teorien som formuleret af Costa & McCrae. Ønsket er at finde frem til de forskellige kritikpunkter man kan stille op i forhold
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereSamråd i Folketingets Kulturudvalg om Statens Forsvarshistoriske Museum Åbent eller lukket: Dato og klokkeslæt: Tirsdag d. 19. juni, kl. 9.
Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 210 Offentligt TALE Arrangement: Samråd i Folketingets Kulturudvalg om Statens Forsvarshistoriske Museum Åbent eller lukket: Åbent Dato og klokkeslæt: Tirsdag
Læs mereBilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.
Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Anna er 14 år, går på Virupskolen i Hjortshøj, og bor i Hjortshøj. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereStatistikkompendium. Statistik
Statistik INTRODUKTION TIL STATISTIK Statistik er analyse af indsamlet data. Det vil sige, at man bearbejder et datamateriale, som i matematik næsten altid er tal. Derved får man et samlet overblik over
Læs mereDen Danske Ordbog: en ordbog for eksperter, godtfolk og almindeligt interesserede. Svar til Henning Bergenholtz/Vibeke Vrang
Henrik Lorentzen & Lars Trap-Jensen Den Danske Ordbog: en ordbog for eksperter, godtfolk og almindeligt interesserede. Svar til Henning Bergenholtz/Vibeke Vrang Det er næsten overvældende så stor opmærksomhed
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereMener ministeren, at der er tilstrækkelig klarhed om reglerne for opkrævning af registreringsafgift,
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Tale Samrådsspørgsmål G 12. november 2014 J.nr. 14-4367518 Samrådsspm G Mener ministeren, at der er tilstrækkelig klarhed om
Læs mereAktindsigt Relevante lovregler
Aktindsigt Aktindsigt er i Patientskadeankenævnet relevant i to situationer. Problemstillingen er først og fremmest relevant, når der fremsættes anmodning om aktindsigt i sager, der verserer eller har
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,
Læs mereTil eleverne på Formatskolen
Til eleverne på Formatskolen Nr. 94 Formatskolen har til næste skoleår fået 375.000 kroner ekstra af kommunen. I Skolebestyrelsen har vi udarbejdet 4 forslag til, hvordan pengene kan bruges. Da de fire
Læs merei sin søns patientjournal. På den måde ville både faren selv og andre sundhedspersoner få kendskab til dommen og dens konsekvenser.
2009 12-1 Patientklagenævnets pligt til at vejlede om konsekvenserne af en afgørelse truffet af nævnet I fortsættelse af behandlingen af en konkret klagesag om en fars ret til aktindsigt i sin søns patientjournal
Læs mereArtikel til digst.dk om offentlige myndigheders særlige vejledningspligt ifm. kanalskifte til Digital Post
20. marts 2014 KUI/BIL KIK/Masoe Artikel til digst.dk om offentlige myndigheders særlige vejledningspligt ifm. kanalskifte til Digital Post Særlig vejledningsforpligtelse ved offentlige myndigheders overgang
Læs mereFørstehjælp til opgaver
Førstehjælp til opgaver * Hørt i udlånet * Bliv informationskompetent * Hvad er viden? * Hvad er en kilde? * Kildekritik * Skal jeg læse alt, før jeg skriver? * Hvor meget skal jeg henvise * Litteraturliste
Læs mere[Om bortfald af tilsyn eller vilkår om samfundstjeneste] 1. Jeg vil tillade mig at besvare samrådsspørgsmål E som det første.
Retsudvalget 2011-12 L 55, endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Strafferetskontoret Dato: 7. februar 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2011-731-0012 Dok.: 336117 UDKAST
Læs mereRingkjøbing Landbobank s Adfærdskodeks (Code of Conduct)
Ringkjøbing Landbobank s Adfærdskodeks (Code of Conduct) Indledning Bestyrelsen i Ringkjøbing Landbobank ønsker med dette Adfærdskodeks at udstikke er række regler og retningslinjer til bankens medarbejdere
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereStatsforvaltningens brev af 14. september 2010 til Billund Kommune. Vedrørende kommunens j.nr. 09/8343
Statsforvaltningens brev af 14. september 2010 til Billund Kommune Vedrørende kommunens j.nr. 09/8343 Den 4. november 2009 udtalte statsforvaltningen, at det ikke havde været i overensstemmelse med lovgivningen
Læs meretre gange. Der er ikke noget at sige til, hvis Peter sidder og vrider sig lidt i den dårlige samvittighed.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. april 2016 Kirkedag: 1.s.e.påske/B Tekst: Joh 21,15-19 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 212 * 249 * 199,5 * 218 LL: 403 * 7 * 249 * 199,5 * 218 Der står
Læs merePersonlig Erfarings LOG (PE Log)
Personlig Erfarings LOG (PE Log) PE Log en er dit personlige redskab, som kan hjælpe dig med at udvikle dig som instruktør. PE loggen består af to dele: En planlægningsdel, som er et skema med 6 spørgsmål.
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereSpørgsmål til måling af medarbejdertrivsel
9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af
Læs mereMinilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.
Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes
Læs mereVirksomhedsoverdragelse
F O A F A G O G A R B E J D E Virksomhedsoverdragelse Hvad betyder det for dig? Hvad skal du være opmærksom på? GODE RÅD 2 www.foa.dk En virksomhedsoverdragelse kan have stor betydning for dine ansættelsesvilkår,
Læs mereVejledning til AT-eksamen 2016
Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx
Læs mereJob i Avis. Fotograf. Mit kamera er digitalt, og på den lille skærm kan jeg se billederne. Nu tror jeg faktisk, at jeg har taget nok.
Fotograf Hej, jeg hedder Erling, og jeg er fotograf. Jeg har et fotostudie, hvor jeg fotograferer mennesker og ting til reklamer. I dag skal jeg fotografere noget tøj til et modeblad. Noget af det sværeste
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mere