Indblik Årsskrift 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indblik Årsskrift 2004"

Transkript

1 Indblik Årsskrift 2004

2 Område 2 Kolofon Redaktion: Christina Berg Johansen Ansvarshavende: Jens Aage Bjørkøe Koncept & Design: Tandem Design Camp Fotograf: Lars Bech Sats & Tryk: Kofoeds Skoles Trykkeri Oplag: Medarbejder på Cykelværlstedet Jørgen Kryger Hansen

3 Indholdsfortegnelse Indblik 4 Introduktion 6 Forstanderens beretning 10 Beretning Sociologisk data 18 Årets gang 20 PR og kommunikation 24 Kompentenceudvikling 26 Louisestiftelsen - refugium & kursussted 28 TEMA Kofoeds skoles Ungdomsboliger (KSU) 32 Undervisningsafdelingen Vejlednings- og informationssektionen 39 Dansk for udlændinge på Kofoeds Skole 40 Højskolesektionen 42 Musikværkstedet, atelier og keramik 44 Idræt, P. værksted, data og Multihallen 45 Kofoeds Skoles Trykkeri 47 Projekt I Gang Igen 48 Projekt Job på Dansk 50 TEMA Måling af resultater i det sociale arbejde 54 Serviceafdelingen 56 Serviceprojektet 57 Det ny værksted og butikken 58 Tøjdepotet 59 Transportafdelingen 60 Køreskolen TEMA Folkeoplysning for ledige og socialt udsatte 66 Praktisk Teknisk Forvaltning 68 Køkken og cafeteria 69 Ejendomsservice 70 Håndværkerhuset 72 Miljøpladsen & Maritimt værksted 73 Produktionsværkstedet 74 TEMA Udlicitering 78 Rådgivningsafdelingen 81 Psykologisk konsulent 83 Advokatvagten 84 Grønlænderafdelingen 89 Kofoeds Kælder for hjemløse 92 Projekt Forward 94 Ungdomsboliger 94 KSU - Kofoeds Skoles Ungdomsboliger 98 Holger Nielsens Ungdomsbolig 100 Haugegaard 102 Kofoeds Skole Århus 106 Økonomioversigt 108 Bestyrelse og repræsentantskab 3

4 Introduktion Introduktion Christina Berg Johansen, kommunikationskonsulent 4 Dette årsskrift er skrevet af Kofoeds Skoles medarbejdere: afdelingsledere, sektionsledere og konsulenter har berettet om, hvad der er sket ude i deres område i løbet af det seneste år. Der har som altid været meget at fortælle om, eftersom de fleste medarbejdere oplever udvikling i deres afdeling hver eneste dag. Denne udvikling hænger sammen med grunden til, at vi er her: Eleverne. De mennesker, der årligt kommer på skolen for at få hjælp og støtte til at komme videre. Ud af arbejdsløshed eller psykiske problemer, ensomhed, fattigdom, bolignød og så videre. Eleverne udvikler sig konstant, og alene derfor står skolen aldrig stille. Mere overordnet set er vi som en moderne organisation også altid i bevægelse og forandring. I 2004 sluttede vi gamle projekter og startede nye, kæmpede for undervisningsafdelingens overlevelse, opgraderede arbejdet for udvalgte målgrupper og meget mere. Samtidig med at vi selvfølgelig bevarede kernen: metoderne i det pædagogiske elevarbejde. Et udpluk af de begivenheder, der kan læses om i nærværende årsskrift, er: KKA s konkurs var ved at vælte skolens undervisningsafdeling. Vi fandt nogle ekstra penge til underviserne, så vi kunne holde undervisningen kørende året ud. Samtidig forhandlede vi om afdelingens overlevelse og endte med at få oprettet vores eget oplysningsforbund, der kunne håndtere denne. Vi sluttede to af vores jobrettede EU-projekter og fik bevilget penge fra EU s Socialfond til nye projekter. Samtidig opgraderede vi hele vores indsats for at hjælpe elever i job ved oprettelsen af to nye jobkonsulentfunktioner, der bruges af hele skolen.

5 Vi startede projektet Forward for eks-narkomaner og misbrugere, og Kofoeds Kælder for hjemløse i Københavns indre by. Samtidig begyndte vi at fokusere særligt på elever med børn, og oprettede forskellige tilbud til dem og deres børn. En anden målgruppe, vi satte i fokus, var de unge elever fra år. Vi startede et Rock & PR hold og tog de første skridt til en omstrukturering af arbejdet i ungdomsboligerne på skolen. Vi fortsatte vores arbejde i en række forskellige netværk, som f.eks. et internationalt læringspartnerskab indenfor pædagogiske metoder, internationale fattigdomsnetværk, hjemløsearbejdet og det efterhånden stærke netværk på området socialt udsatte grønlændere. Grønlænderarbejdet udviklede sig i det hele taget meget, bl.a. var vi med til at starte et helt nyt aktivitetssted for grønlændere i Esbjerg. Et andet sted i landet, hvor det gik godt for os, var i Århus, hvor den nye Kofoeds Skole Århus blomstrede og fandt sin egen rytme og skabte gode resultater. Forstanderen havde 25 års jubilæum, hvilket vi fejrede med vores succesfulde udgivelse af bogen Livredder eller svømmelærer, hvor forstanderen satte 25 års socialpolitik for de svageste i perspektiv. Politik var der også meget af i Københavns Kommunes nye udlicitering af aktivering af svage kontanthjælpsmodtagere. Vi kom med som udbydere og er nu ved at vænne os til denne måde at arbejde på. Vi holdt også et bredt netværksseminar om emnet, hvor udliciteringens fordele og ulemper blev heftigt debatteret. Samtidig har vi som altid holdt kulturdage, juleaften, spændende foredrag og meget mere for eleverne, og medarbejderne har på kryds og tværs deltaget i forskellig kompetenceudvikling gennem fx kurser på Louisestiftelsen, Seniorprojektet, individuelle kurser, pædagogiske afdelingskurser og ledergruppens erfa-møder. I dette årsskrift er alt det ovenstående uddybet på forskellige måder: Gennem afdelingsledernes beretninger, sektionsledernes beskrivelser af det daglige arbejde, ledelsens og konsulenternes beretninger om de tværorganisatoriske udviklinger. Man kan også vælge at læse mere uddybende om fire temaer, vi har haft særligt på dagsordenen i 2004: Udlicitering, folkeoplysning, resultatmåling og ungearbejdet. Uddybende tal, statistik og økonomisk rapportering findes i skolens Årsrapport se God fornøjelse. 5

6 Forstanderens beretning Mangfoldighedernes hus nu og i fremtiden Jens Aage Bjørkøe, forstander 6 Kofoeds Skole er først og fremmest et sted med hverdage fyldt med liv og aktivitet. Men vi har også særdage med en særlig stemning og vibration i luften hvor vi alle samler os om et bestemt tema. Fællesskab og ånd fornemmes på en særlig måde. Det kan være, når vi indvier en ny aktivitet. Eller når en byggesag er afsluttet, og stolte elever viser resultatet frem, mens alt endnu dufter af maling og høvlspåner. Eller et skibsprojekt skal søsættes. Vi har også de mange faste særdage: Markeds- og kulturdagene, hvor eleverne viser resultatet af deres undervisning frem. Juleaften, hvor vi samles flere hundrede mennesker til nærvær, lys, julemad og dansen om det store træ. Andre særdage er, når vi har seminarer og ferieture på Louisestiftelsen. Udlugter til lands og til søs giver opladning til hverdagen. Også medarbejderne er engang i mellem i centrum. Det er, når vi har runde fødselsdage og jubilæer eller går på pension og siger farvel og tak til hinanden. Et sammensat år på Kofoeds Skole Første halvår af 2004 gik rigtig fint. Vi kunne indvie Kofoeds Kælder på Kultorvet i København. Det er den nye base for det opsøgende arbejde i den indre by. Vi tog til Esbjerg og var med til åbningen af et nyt samarbejde mellem Kofoeds Skole, kommunen og De Grønlandske Huse Oqqumut, som er et dejligt nyindrettet hus og aktivitetssted for grønlændere. Vi fik også klarsignal til realiseringen af en gammel drøm: udflytningen af vores døgnafdeling fra Hovedskolen i Nyrnberggade til mindre bofællesskaber i nærheden. En meget stor og omkostningskrævende plan. Byggesager hist og pist på skolen blev gennemført, og vi havde mulighed for en række styrkelser af den personalemæssige situation. Vi klædte os på til at agere i en ny socialpolitisk situation. Vores nye båd Anholt begyndte at sejle for fuldt skumsprøjt, og sådan gik det bare derudad. Men få dage før sommerferien tændtes katastrofelampen uden varsel: Vores mangeårige samarbejdspartner omkring undervisningen, KKA, Københavns Kursus og Aftenskole, var i vanskeligheder og endte med at erklære konkurs. Det betød store problemer for Kofoeds Skole, hvor vi i en stor del af vores undervisningsafdeling har ansat lærere via KKA. Men gennem forhandlinger og stor løsningsparathed fra mange sider, har vi nu fundet en god slutning på en ellers nervepirrende historie: Kofoeds Skoles Oplysningsforbund, som man kan læse mere om andetsteds i dette årsskrift.

7 Fremtidens udfordringer En meget væsentlig del af ens arbejdsmæssige energi i løbet af et år er bundet til løsningen af hverdagens opgaver og problemstillinger. De må ikke negligeres eller forsømmes. Først og fremmest drejer det sig om vores arbejde med eleverne. Eleverne er grunden til, at vi er her. Der er ikke noget mere tilfredsstillende end at se en elev blomstre op i sin tid hos os, og gå tilbage ud i samfundet med nye kræfter og selvtillid. Det vil fremgå de mange beretninger fra skolens aktiviteter, at der har været rigtig gang i arbejdet med eleverne i Samtidig er der en anden dimension i arbejdet. Den peger ud over hverdagen og er knyttet til fremtiden. Hvor er vi på vej hen? Hvordan vil udviklingen forme sig? Hvilke betingelser vil vi få? Hvad kan vi selv bestemme, og hvad vil være dikteret af omgivelserne? Arbejdet med denne type udfordringer har i 2004 fyldt en del og kan groft taget deles i tre grupper: Det korte sigt, det mellemlange sigt og horisonten i kikkerten det helt lange sigt. Det korte sigt Udfordringerne her har især været knyttet til fire områder. 1) Arbejdet med at forberede udflytningen af døgnafdelingen på Hovedskolen til nogle mindre enheder med mindre institutionelt præg, svarende til de erfaringer vi har gjort med Holger Nielsens Ungdomsbolig. 2) I 2004 har Københavns Kommune betalt for et antal såkaldte gråzonepladser på skolen. Pladserne anvendtes til henviste elever i aktivering. Fra 2005 har kommunen udliciteret hele området og inviteret Kofoeds Skole til at deltage i udbudsforretningen, som fandt sted i løbet af Det har krævet en kraftanstrengelse at gøre os klar hertil, da de formelle krav til prækvalificering og efterfølgende selve licitationen har været særdeles omfattende og indviklede. Skolen vandt licitationen på tre ud af fire områder. Implementeringen vil være en stor udfordring i ) De svageste grupper af ledige skal tættere på arbejdsmarkedet. Det er den klare melding fra både stat og kommuner. På Kofoeds Skole har vi de absolut svageste grupper, som ikke umiddelbart har psykiske, faglige, sociale eller fysiske kompetencer til at få og fastholde ordinært arbejde. Men med ekstra fokus i vores pædagogiske arbejde, kan vi måske give endnu bedre hjælp til den enkelte elev, end vi er vant til. Skolen har derfor foretaget en væsentlig styrkelse af den personalemæssige kapacitet, både på de pædagogiske og de rådgivnings- og vejledningsmæssige områder. Derved er vi formentlig bedre rustede til at møde de nye krav om øget fokusering på handleplansarbejdet og arbejdsmarkedet. 4) Vi skal nu til at håndtere vores eget nye oplysningsforbund KSO. KSO er ikke formelt bundet til selve Kofoeds Skole, men skal selvfølgelig spille tæt sammen med undervisningsafdelingen omkring udviklingen af de bedste tilbud til eleverne. Det mellemlange sigt I en del år har vores to EU-projekter været anset for udviklingsmæssige modelprojekter for den samlede skole. Projekterne støttes af EU s Socialfond (deraf betegnelsen EU projekter ), og har ved hjælp af en særlig blanding af undervisning, praktik, 7

8 Forstanderens beretning Jens Aage Bjørkøe, forstander. (Foto: Anders Kavin) 8 virksomhedskontakt og personlig afklaring, fået opsigtsvækkende gode resultater: Ca. 70% af eleverne i projekterne kommer i arbejde eller uddannelse. Vi har til vores store glæde fået bevillinger til at køre samme type projekter i de kommende to år. Der er endvidere modtaget bevilling over satspuljemidlerne fra Beskæftigelsesministeriet til et helt nyt treårigt projekt. Indholdsmæssigt kan dette projekt, som bærer navnet UNO, betragtes som generation af EU-projekterne. Endvidere har dette projekt indbygget løbende metodedokumentation og udvikling. Det er tanken, at de indvundne erfaringer i disse tre specialprojekter skal danne skole for en omprofilering af vores mange optræningsværksteder, som har pladser. Et hovedelement er en stærkt udvidet brug af jobpraktik i virksomheder. Horisonten det helt lange sigt Det er både nyttefuldt og sjovt at prøve at kigge længere frem end de umiddelbare, åbenlyse udfordringer. I 2004 begyndte skolens brede ledelse så småt at diskutere en udviklingsskitse, som vi kalder Kofoeds Skole Mangfoldighedernes Hus. Denne skuen 10 år frem i tiden er noget, vi vil arbejde mere indgående med i de kommende år. Det store perspektiv sætter tingene på spidsen: Hvem er vi? Hvad kan vi? Hvad vil vi? Indtil videre kan vi identificere 4 overordnede indsatsområder: 1) Kernevirksomheden Kernen i Kofoeds Skoles virke er vores pædagogiske arbejde, vores mangfoldighed af tilbud, og udviklingen af nye projekter for forskellige målgrupper. Evnen til at favne både de allersvageste og de mere arbejdsmarkedsparate. De svageste er dem, for hvem det i bedste fald vil tage meget lang tid at få et rigtigt arbejde. Det vil sige mange mennesker indenfor kategorierne psykisk svage, hjemløse, misbrugere, m.v. De mere arbejdsmarkedsparate er dem, som f.eks. er langtidsledige, har ringe uddannelse, er kommet ud af et misbrug. Vi vil som skole gerne være et sted, hvor man som elev får hjælp til selvhjælp og bliver motiveret til at udvikle sit liv positivt. Men vi vil ikke være så fokuserede på job, job, job, at eleverne oplever skolen som en moralsk beskæftigelsesfabrik. Det er nærværet, respekten, uddannelsen og den enkeltes virkelighed, der er i fokus hos os. Vi vil udvikle vores pædagogiske metoder, så vi kan hjælpe mange forskellige mennesker videre i livet med lyst i stedet for tvang. Med tillid i stedet for mistænksomhed. Og med gode resultater. 2) Dokumentation Resultater er vigtige for en professionel organisation også indenfor det bløde, sociale område. Det bliver ikke mindre vigtigt i fremtiden, og derfor vil vi styrke vores evner til at undersøge, måle og dokumentere vores egen praksis. Det er en styrkelse af vores ønske om at være et

9 laboratorium i metoder i socialt arbejde. Vi ved, at der er særlige ting i vore metoder, der skaber gode resultater. Nogle resultater er mere synlige og målbare end andre f.eks. om en elev kommer i arbejde eller ej. Men mange andre resultater er mindst lige så vigtige som de synlige: at en elev bliver gladere, får overskud til at hjælpe andre, ændrer destruktive mønstre i hverdagen, genopretter ødelagte relationer, tør være mere udadvendt, smiler lidt mere, drikker lidt mindre, osv. osv. Det er disse resultater, vi ser i virkeligheden på Kofoeds skole hver eneste dag. Det er vigtigt for os at skabe opmærksomhed omkring sådanne resultater og deres betydning for (udsatte) borgere i det danske samfund så alting ikke blot kommer til at dreje sig om, hvorvidt man som menneske opfylder bestemte normer for levevis, men også om man har det godt. Om der er kvalitet i de liv, vi lever og udvikler. Samtidig skal vi lære af os selv analysere hvor vi er gode, og hvor vi kan blive bedre, undersøge elevernes behov og vores evne til at imødekomme dem, blive stadigt bedre til at samarbejde og netværke med de mange andre organisationer på det sociale område. 3) Danmark Kofoeds Skole er forankret i København, men vi har med stor succes startet en skole i Århus i 2003, og vi hjælper socialt udsatte grønlændere i flere af de store byer i Danmark. Når vi skuer ud ad den store tidslinie, tror vi, at vi kan hjælpe med at løfte sociale opgaver i mange byer. Vi har erfaring med mange målgrupper indenfor over-kategorien arbejdsløse. Vi ved, hvor vigtigt det er for den enkelte at komme et sted, der er forankret i civilsamfundet frem for i det offentlige system. Mange borgere tabes på gulvet, fordi de ikke kan håndtere visitationerne rundt i de mange offentlige hjælpeforanstaltninger. Kofoeds Skole fungerer tit som en slags mediator mellem borgeren og systemet. Den rolle og meget andet vil vi gerne udvikle i samarbejde med offentlige instanser rundt omkring i landet. Helt tilbage til Hans Christian Kofoeds tid var Kofoeds Skole tænkt som et nationalt projekt. Kofoed rejste selv rundt i Jylland for at skabe støtte og sympati for sin skole. I dag kan vi se, at tanken var rigtig: Kofoeds Skole i Århus skaber gode resultater, det samme gør grønlænderarbejdet. I fremtiden vil vi gerne være med flere steder i landet, og sammen med kommunerne hjælpe de svageste borgere tilbage ind i samfundet. 4) Internationalt Vi har p.t. 12 projekter i 5 forskellige lande. Nogle projekter er bittesmå, andre er hele skoler for sig. Kernen, der binder det internationale arbejde sammen, er naturligvis Kofoeds Skoles værdier og metoder. Vores arbejde er egentligt simpelt: Hjælp til selvhjælp med udgangspunkt i det enkelte menneske, kombineret med dygtige pædagogiske medarbejdere og en god kontakt til de offentlige instanser, der har kontakt med vores målgrupper. Denne enkelthed har vist sig effektiv at eksportere især til de nye lande i Østeuropa, som Fakta: Ca. 640 elever bruger hver dag Kofoeds Skole. Skolen har omkring 3000 elever om året. står med massive problemer på det sociale område. Hjemløshed, druk, fattigdom og mangel på uddannelse blandt enorme dele af befolkningerne. Kofoeds Skoles identitet som civilsamfundsorganisation og et sted med hjerte og varme giver hjælp og håb til mange mennesker, som oplever at være svigtet helt af deres lands offentlige systemer. Oprettelsen af sociale hjælpesystemer i de nye lande er spændende, nødvendigt og givende arbejde at være med til. De mennesker, som arbejder med Kofoeds Skoles metoder internationalt, får redskaber og netværk til at hjælpe, der hvor behovene er. På Kofoeds Skole i Danmark får vi læring den anden vej ved at se, hvordan vi kan bruges i under andre (velfærds-) samfundsforhold. På sigt vil vi gerne både give og lære mere, og vi ønsker at udvide det internationale arbejde. 9

10 Beretning 2004 Beretning 2004 Ole Meldgaard, chefkonsulent 10 Formål, mission og vision Kofoeds Skole har til formål at yde hjælp til selvhjælp til mennesker, som har sociale vanskeligheder. Skolen arbejder med undervisning og uddannelse, optræning og resocialisering, akuthjælp og støtte til personlig udvikling, behandling og botræning. Skolen ønsker gennem sin indsats at hjælpe den enkelte elev til at udvikle øgede ressourcer og kompetencer til at kunne leve et socialt og personligt bedre liv som integreret medborger i samfundet. Det er Kofoeds Skoles vision at fastholde og udvikle skolen som en institution, hvor mennesker kan komme med en berettiget forventning om at få den hjælp, de har brug for til selv at overvinde sociale vanskeligheder. Skolen vil tilbyde en mangesidet og helhedsorienteret indsats efter princippet om hjælp til selvhjælp. Tilbuddene til eleverne skal være fleksible og udviklingsorienterede med udgangspunkt i og fokus på den enkelte elevs individuelle behov, muligheder og ressourcer. Skolens formål og mission søges virkeliggjort og omsat til konkrete aktiviteter under hensyntagen til skiftende tiders sociale behov og aktuelle målgrupper. I de senere år er formålet forstået som en bredt anlagt aktivering og resocialisering med aktiv inddragelse af eleverne. Kofoeds Skoles mission realiseres gennem følgende otte pædagogiske hovedformål: Undervisning, optræningsværksteder, beskæftigelsesværksteder, rådgivning, akuthjælp og omsorg, bofunktioner, erhvervstræning af særlig udsatte grupper samt landsdækkende grønlænderarbejde. Udover hovedformålene er skolen involveret i aktiviteter i ind- og udland, som finansieres med projektmidler eller af skolens indsamlede midler. Faglige resultater Kofoeds Skole har gennemført 380 programmer og aktiviteter i 2004 (eksklusiv aktiviteter på skolen i Århus og grønlænderaktiviteter i Aalborg og Esbjerg). Det er en fremgang på 54 aktiviteter i forhold til Fremgangen skyldes i overvejende grad, at Undervisningsafdelingen har normaliseret udbudet af undervisning, efter at en reduceret finanslovsbevilling i 2002 gjorde det nødvendigt at indskrænke udbudet af undervisningsaktiviteter med virkning også for Der er gennemført elevtimer mod i Elevtimetallet er her opgjort for samtlige aktiviteter på skolen i København og i Jylland. Det daglige elevtal har gennemsnitligt ligget på 642 elever mod 635 i Tælles elever på skoler og aktiviteter i Jylland

11 med er det gennemsnitlige elevtal 740. Skolen har i 2004 optaget elever, hvoraf er helt nye elever elever har forladt skolen igen. Heraf har 12,8 pct. fået arbejde, 5,4 pct. er udskrevet til uddannelse og 9,5 pct. er udskrevet til andre aktiviteter med handleplan. Resten er udskrevet til behandling, til pension og lignende. I nogle tilfælde har der ikke kunnet konstateres et påviseligt resultat (7,4 pct.). 41,3 pct. har forladt skolen uden, at skolen har informationer om resultatet af opholdet. Fra optræningsværkstederne er udskrevet 223 elever. 15 pct. er udskrevet til arbejde, 3 pct. til løntilskudsjob, 4 pct. til uddannelse. 33 pct. er udskrevet til anden aktivitet med handleplan. Resten er udskrevet til behandling, pensionsansøgning eller fortsat ledighed uden handleplan. Fra skolens boafdelinger er 10 elever udsluset til egen bolig. Den opsøgende medarbejder har formidlet fem midlertidige og tre permanente boliger til hjemløse. Der er gennemført 135 konsultationer i den psykologiske rådgivning og ca. 423 konsultationer hos skolens advokatvagt elever har fået tøj, og 586 elever har fået møbler fra skolens depoter. Et nyt projekt for afgiftede narkomaner har optaget 21 elever, hvoraf syv er afklaret og udskrevet til jobtræning eller uddannelse. Otte elever er fortsat i gang. Tre er udeblevet, og tre har taget et tilbagefald. Med projektmidler er der etableret en Kofoeds Skole i Århus, som ved årets udgang havde 177 elever. 408 elever har brugt skolen i Der er i 2004 etableret en opsøgende afdeling med lokaler i det indre København. Medarbejderne er daglig i kontakt med hjemløse i kælderen og hjemløse på gaden. Skolen har været i stand til at give eleverne et alsidigt og for eleverne tilfredsstillende tilbud. Godt 82 pct. af eleverne erklærer sig tilfredse med skolen. Godt 81 pct. angiver, at de har fået det bedre efter optagelse på Skolen, og knap 82 pct. oplever, at deres kvalifikationer er forbedret. Skolens evne til at fastholde eleverne i et stabiliseret aktivitetsmønster er forringet med et gennemsnitligt fremmøde på 73,2 pct. mod 76,4 pct. i I forhold til 1999 har der imidlertid været en fremgang på 4,7 procentpoint. Skolen har superviseret 12 skoler etableret i udlandet og deltaget i aktiviteter organiseret af internationale netværk. Skolen har udsendt en debatbog og afholdt to konferencer. Skolen har modtaget besøgende fra pædagogiske og sociale institutioner samt afholdt et større antal foredrag. Eleverne Kønsfordelingen har ikke ændret sig de seneste år. Omkring 55 pct. af eleverne er kvinder. Andelen af elever, som lever i parforhold har været svagt faldende de sidste fire år. Ses der på nationalitet er andelen af grønlændere gået i vejret fra 4,8 pct. i 2003 til 8,4 pct. i Fremgangen falder sammen med en forstærket indsats fra skolens side over for grønlændere i Danmark med alvorlige sociale vanskeligheder. Danske elever er gået tilbage fra 57,5 pct. i 2003 til 54,6 pct. i Ca. 20 pct. af eleverne har deres oprindelse i Mellemøsten og Afrika. Aldersfordelingen viser, at der er blevet færre unge elever op til 29 år og færre ældre elever over 60 år. Derimod er gruppen af elever mellem 40 og 59 år vokset markant siden år 2000 fra 44,2 pct. til 55,7 pct. Samtidig er elevernes ledighedslængde steget. I 2004 har 51,4 pct. af eleverne gået ledige i syv år eller mere mod 20,7 pct. i Andelen af elever på arbejdsløshedsdagpenge er gået svagt tilbage, hvorimod der har været en stigning i andelen af elever på kontanthjælp og især i andelen af førtidspensionister. Boligforholdene er stort set uændret. Dog har der været en stigning i andelen af elever uden fast bopæl fra 0,8 pct. i 2000 til 3,5 pct. i Andelen af elever med mindre end ni års skolegang eller folkeskolens afgangsprøve er faldet fra 50 pct. i 2000 til 44,8 pct. i Der har været en svag stigning i andelen af elever med gymnasieuddannelse og med uddannelse af 2-4 års varighed. Resultatkontrakt Skolen har indgået en resultatkontrakt med Socialministeriet. Ud af 25 mål er 18 blevet opfyldt, ét mål er delvis opfyldt og seks mål er ikke opfyldt. Målene for elevernes gennemsnitlige fremmøde og for belægning på aktiviteterne blev ikke nået. Det gennemsnitlige fremmøde blev 73,2 pct. mod 76 pct. som succeskriterium. Belægningen blev på 92,2 pct. mod forudsat 96 pct. 71 pct. af eleverne er udskrevet fra optræningsværkstederne til 11

12 Beretning en forbedret livssituation mod 75 pct. som mål. Skolen har heller ikke nået sine mål angående sygefravær samt ansættelse af medarbejdere på særlige vilkår. Der er gennemført en udvidet aktiveringsindsats over for socialt udsatte grønlændere og socialt belastede og langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. I samarbejde med Københavns Sprogskole er der tilrettelagt en udvidet sprogundervisning kombineret med værkstedstræning for flygtninge og indvandrere. For elever med børn med sociale problemer er der igangsat mor-barn gymnastik og gennemført et uges ophold på skolens ejendom i Sorø samt igangsat familierådgivning. Der er gennemført fem pilotprojekter med læring af selvevaluering for medarbejderne. Projekterne er gennemført med bistand fra ekstern konsulent. I samarbejde med Socialforskningsinstituttet er der gennemført en undersøgelse af befolkningens kendskab til og sympati for Kofoeds Skole. Undersøgelsen viste bl.a., at godt halvdelen af befolkningen kender skolen, og så godt som alle, der kender skolen, har sympati for den. Skolen har taget en vurderingsnøgle i brug, hvor elever på optræningsværkstederne vurderes på 15 sociale kompetencer: Mødepræcision, stabilitet, koncentration, opfattelse af instruktion, arbejdsydelse, arbejdskvalitet, orden, selvstændighed, trivsel, sprog og kommunikation, samarbejde, fleksibilitet, omstillingsparathed, mobilitet, personlig fremtræden. Vurderingsnøglen bruges også til at måle virkningerne af det pædagogiske arbejde. Endelig er der afholdt et fremtidsværksted og gennemført en intern selvevaluering efter Excellencemodellen. Der er udarbejdet en rapport over fremtidsværkstedet, som sammenfatter udbyttet af seminaret: På baggrund af værkstedet er vigtige elementer i forhold til virkningerne af lærings- og udviklingsprojekter på skolen, at projekterne har ejerskab, at der er medarbejderengagement, at der er ansvarlige ledere, som planlægger, at der er struktur og fokus, at der skabes klarhed, sammenhæng og mening gennem projekterne. Det er også vigtigt, at læring sker på tværs af skolen. Skolens styrker er kendetegnet ved et stort engagement, indgående ekspertise i forhold til kerneopgave og målgruppe, en høj grad af social bevidsthed og næstekærlighed samt multikulturel indsigt. De organisatoriske udfordringer er at undgå, at der opstår indforståethed og indadrettethed i skolens selvforståelse og kultur, at arbejde med kontakt og formidling i forhold til det omgivende samfund samt i mødet med de ydre krav at arbejde med de grundlæggende antagelser bag skolen. Skolen er god til at skabe her-og-nu løsninger. Udfordringen består i at arbejde med planlægning og implementering af langsigtede strategier. Der er gennemført en selvevaluering på fem områder inden for Excellence- og Kvik-modellens rammer: Lederskab, Strategi og planlægning, Medarbejdere, Partnerskaber og ressourcer samt Processer. Evalueringen er gennemført som overvejende beskrivende

13 med det formål at give mulighed for at lære mere om skolen som arbejdsplads og for at gøre opmærksom på både stærke sider som på udfordringer og forbedringsmuligheder. Evalueringen underbygger konklusionerne fra fremtidsværkstedet. Kvalitetsmæssigt er skolen stærkest i de nære hands-on relationer, hvorfor kvalitetspolitikken relateres til konkrete projekter og til elevarbejdet. Udvikling af et kvalitetsstyringssystem vil blive relateret til skolens fortsatte strategiske udvikling, sådan som den er formuleret i udviklingsskitsen Kofoeds Skole - Mangfoldighedernes Hus (et notat fra 2005 om udvikling af Skolen som et laboratorium, om Skolens kærnevirksomhed, om Skolens udvikling nationalt og internationalt). Der er gennemført 27 kollektive læringsaktiviteter for skolens ansatte, bl.a. om systemisk metode, supervision, motivation, individuel planlægning af seniorperiode og identificering af ressourcer, indsigtspædagogik, konflikthåndtering og enneagramanalyse. Derudover har 38 medarbejdere individuelt deltaget i 55 fagligt pædagogiske kursusforløb og 14 kurser om ledelse og personlig udvikling. Internationalt arbejde Kofoeds Skole i Armenien er godt i gang. Med finansiering fra den danske stat er der gennemført ombygninger og lokaleindretninger. Der er ansat en dygtig og erfaren forstander. Der er til stadighed omkring 80 elever på skolen. Der er etableret et godt samarbejde med andre NGOer og med myndighederne. Skolen er blevet kendt i Armenien, og der er produceret en Fakta: 21 pct. af alle elever udskrives til arbejde eller uddannelse. I skolens særlige jobprojekter var tallet i 2004 mellem pct. radioudsendelse, som er sendt til armeniere over hele jordkloden. Til (med)finansiering af driften fremover ansøges midler fra internationale fonde med kontorer i Yerevan, ligesom skolen efter alt at dømme vil indgå i et landsdækkende projekt til udvikling af sociale forhold i Armenien. Dette projekt skal finansieres af EUmidler via den armenske stat. Skolen i Litauen står foran udvidelse. Skolen har fået en ny bygning i Kaunas. Bygningsrenoveringer finansieres delvis af en hollandsk fond. Der skal søges yderligere midler til ombygning. Finansiering af driftsudgifterne er endnu ikke forhandlet på plads med myndighederne, men det litauiske justitsministerium har vist stor forståelse for behovet for en udvidet indsats for rehabilitering af løsladte fanger. Der forudses derfor medfinansiering fra myndighederne. Perspektivet er, at skolens arbejde gøres til model for indsatsen i Litauen over for tidligere fanger. Skolen i Tjekkiet har i 2004 udvidet sig til fire skoler. En femte er på vej. Den første skole står foran lokalemæssige udvidelser i en ny bygning i Ostrava. Skolerne i Polen udvikler sig også. Skolen i Poznan har indviet en ny bygning, som er opført med midler fra en dansk fond (med bl.a. Nyrup Rasmussen og Uffe Ellemann Jensen i bestyrelsen). Yderligere nye bygninger vil blive opført. Skolen i Warszawa er også i god udvikling. Skolen i Siedlce har øvet indflydelse på lovgivningen om rehabilitering af fanger og alternativer til strafafsoning i fængsler og arbejder sammen med skolen i Vilnius. I Cieszyn i det sydlige Polen er der også en skole. Den er en aflægger af skolen i Poznan, så også her ses en spredningseffekt. Også skolen i Tartu i Estland gør fortsat et godt arbejde for børn og unge med sociale vanskeligheder. Uddybende tal og økonomisk rapportering findes i skolens Årsrapport se 13

14 Sociologisk data vedrørende elever Sociologisk data vedrørende elever Kønsfordeling (%) Mænd 46,5 45,8 44,2 44,3 45,0 Kvinder 53,5 54,2 55,8 55,7 55,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Civilstand (%) Gift 31,1 31,5 31,4 28,9 26,5 Samboende 3,8 4,1 3,8 3,7 4,8 Ugift 38,1 36,0 37,0 40,4 43,1 Enke- kvinde/mand 1,6 2,0 2,3 2,5 1,8 Separeret 1,7 1,9 1,7 2,2 2,2 Fraskilt 23,7 24,5 23,8 22,3 21,6 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 14 Nationalitet (%) Danmark 57,2 56,1 55,1 57,5 54,6 Grønland 3,8 3,7 3,7 4,8 8,4 Øvrige Norden 1,7 1,8 1,5 1,5 1,5 EU 2,0 1,9 1,8 2,0 1,8 Øvrige Europa 5,5 5,4 4,5 3,1 2,8 Tyrkiet 2,3 2,3 2,8 2,2 2,9 Mellemøsten og Nordafrika 10,7 12,4 14,1 13,7 13,7 Afrika 9,1 8,3 7,8 6,8 5,9 Asien/Australien 5,3 6,1 6,4 6,5 6,6 Nordamerika 0,6 0,6 0,7 0,5 0,5 Sydamerika 1,1 1,1 1,2 1,1 1,1 Andet 0,7 0,3 0,4 0,3 0,2 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

15 Aldersfordeling (%) år 1,6 1,2 1,2 1,5 0, år 14,8 11,4 11,7 11,0 10, år 24,6 23,4 24,1 23,5 24, år 22,9 24,5 25,2 26,7 30, år 21,3 22,5 20,9 23,5 25, år 13,5 15,7 15,1 13,1 8,9 > 70 år 1,3 1,3 1,8 0,7 0,2 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Forsørgelse (%) Arbejdsløshedsdagpenge 14,2 12,2 11,7 13,4 13,4 Bistandshjælp 46,9 45,8 47,3 46,8 49,0 Førtidspension 23,0 24,3 24,7 27,8 29,4 Efterløn 6,7 7,2 6,2 3,9 1,0 Folkepension 2,0 3,4 3,4 1,9 0,6 Sygedagpenge 2,2 2,3 1,9 2,5 2,5 Andet 4,1 4,4 4,5 3,3 3,6 Uden forsørgelse 0,9 0,4 0,3 0,4 0,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Ledighedslængde (%) < 3 mdr. 0,8 0,1 0,1 0,1 0,4 3-6 mdr. 1,0 0,8 0,4 0,8 0,5 6-9 mdr. 1,2 1,3 0,9 1,0 0, mdr. 1,9 1,5 1,0 1,3 1, mdr. 2,3 2,4 1,5 2,5 2, mdr. 1,9 2,4 2,2 2,4 1, mdr. 2,8 2,1 2,0 1,9 2, mdr. 2,4 2,5 1,8 2,1 2,6 2-3 år 23,5 7,8 8,1 7,0 8,9 3-4 år 13,3 16,0 6,0 7,2 6,0 4-5 år 11,2 12,0 14,0 5,0 6,3 5-6 år 9,3 10,5 10,7 12,3 5,5 6-7 år 7,7 9,7 10,6 10,0 10, år 12,8 17,1 23,1 23,3 23,8 > 10 år 7,9 13,8 17,6 23,1 27,6 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 15

16 Sociologisk data vedrørende elever Boligforhold (%) Lejlighed 77,5 79,7 78,0 76,6 76,9 Ejerbolig 6,1 6,3 5,4 6,4 5,6 Værelse 9,5 9,8 8,9 8,6 8,3 Christiania 0,9-0,7 0,7 0,9 Herberg 2,8 2,4 1,9 1,5 1,5 Forsorgshjem - 0,1 0,2 0,1 0,2 Andet 2,4 0,3 2,3 2,2 2,7 Uden fast bopæl 0,8 1,4 1,8 3,2 3,5 Kofoeds Skole - - 0,8 0,7 0,4 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 16 Aktuelle elever fordelt 1/ / / / / på ankomstår (%) Før ,7 0,2 0,1 0, ,7 9,8 9,6 6,8 4, ,3 4,2 4,7 3,6 2, ,2 4,7 5,0 4,0 3, ,1 6,0 6,1 4,4 2, ,5 6,7 5,9 4,5 3, ,4 11,4 9,8 7,2 6, ,1 23,6 17,4 13,0 8, ,4 22,2 15,2 9, ,2 13,9 7, ,3 11, ,7 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Ved aktuelle elever forstås aktive elever, som har gyldigt elevkort til skolen ved årets udgang. Antal elever; * * Heri medregnet 450 elever i Århus og Aalborg, som ikke blev medregnet i 2003 eller tidligere.

17 Udskrivning i procent* (%) Ordinært arbejde 13,8 9,5 10,0 7,9 9,4 Tilskudsjob 1,3 1,5 2,0 2,2 3,4 Arbejdsprøvning 0, ,2 Uddannelse 15,3 8,7 8,1 6,4 5,4 Aktivitet med handleplan 8,4 8,2 10,1 8,4 9,3 Aktivitet uden handleplan 11,0 7,6 12,6 8,6 7,4 Psykisk/somatisk behandling 5,8 4,8 6,7 8,1 10,6 Andet 2,1 5,0 4,8 14,8 13,0 Uoplyst 41,8 54,7 45,7 43,6 41,3 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 * Udskrivning fra hele skolen. I 2004 er 1243 elever udskrevet. Uddannelse (%) Folkeskolens afgangsprøve 25,5 25,2 25,4 26,1 25,1 Mindre end 9 års skolegang 24,5 24,0 23,5 21,1 19,7 Gymnasium 10,4 10,0 10,6 10,5 11,2 Uddannelse af 0-1 års varighed 7,9 7,8 7,2 6,6 6,4 Praktisk uddannelse af 2-4 års varighed Teoretisk uddannelse af 2-4 års varighed Uddannelse af mindst 4 års varighed 16,2 16,8 17,2 18,4 17,7 10,4 11,7 11,6 12,5 11,6 3,8 3,6 3,7 3,8 3,4 Andet 1,3 0,9 0,8 1,0 4,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 17

18 Årets gang på Kofoeds Skole Årets gang på Kofoeds Skole 18 I løbet af et år opstår en mængde forskellige begivenheder og projekter på skolen. Vi har plukket i årets referater og samlet denne alternative og korte oversigt over årets gang. Januar Projekt Forward indvies i starten af januar med Steffen Ipland som initiativtager og projektleder. Han er selv tidligere misbruger og ønsker at hjælpe elever, der har brug for at lære at leve et liv efter stofferne. Grønlænderarbejdet i Esbjerg får rådighed over nogle velegnede lokaler. Der er brug for en del istandsættelse, hvilket en gruppe elever straks går i gang med. Efterfølgeren til det tidligere Job Straks døbes Job på dansk. Det opstartes den 1. januar og er ligeledes et EU-projekt, dvs. et jobsøgningskursus støttet af EU midler. Februar En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt skolens elever med børn viser, at de har brug for aktiviteter, hvor børnene inddrages. Derfor tilbyder skolen nu Motion og leg, hvor børn og forældre hver anden lørdag laver gymnastik sammen i Multihallen. Andre nye initiativer undersøges. Marts Den 18. marts er der arrangeret et fremtidsværksted for skolens ansatte Byg fremtidens Kofoeds Skole. Det er et heldagsseminar, hvor der er fokus på at skabe fælles overblik, visioner og retning på det daglige arbejde. Kofoeds Skoles 76 års fødselsdag fejres med et mindre arrangement for medarbejdere og elever i Cafeteriet. April Den 28. april afholdes der temadag med fokus på skolens grønlænderarbejde. Der er fremgang i aktiviteterne, og mange grønlandske elever er i gang på skolen, bl.a. i Havnehuset på Miljøpladsen. Samme aften viser Kofoed Bio filmen Lykkevej. For hovedrollen som den kasserede overklassefrue vandt Birthe Neumann en Bodil. Efter filmen deltager hun for at fortælle om sine oplevelser og svare på spørgsmål. Maj I maj afholdes den første modtagedag. Det er et samarbejde med lokalcentrene i skolens nærområde, og formålet er at præsentere Kofoeds skole for personer, der bliver henvist til skolens tilbud. Den 27. maj deltager to af skolens elever sammen med medarbejder Karin Larsen i den 3. Fattigdomskonference i Bruxelles for mennesker, der selv oplever fattigdom.

19 Nye bygninger indvies på Barka, der er en af de polske Kofoeds Skoler. Her taler bl.a. tidligere Statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Juni I løbet af juni måned erklæres skolens mangeårige samarbejdspartner KKA konkurs, og Kofoeds Skole arbejder herefter på højtryk for at redde de mange undervisningstilbud, der har været afhængige af KKA. Den 4. og 5. juni deltager Kofoeds Skole ved Brugernes Bazar på Islands Brygge. Bazaren er arrangeret af Rådet for Socialt Udsatte. Projekt Forward, kutteren Anholt, musikværkstedet, grønlænderafdelingen samt det opsøgende arbejde er repræsenteret. Kofoeds Skole i Esbjerg indvies den 9. juni, hvor 30 deltagere, Kofoeds Skole og kommunen deltager. Projektet døbes Oqqumut, der betyder medvind/ læ. Den 11. og 17. juni afholdes henholdsvis den årlige idrætsdag og kulturdag på Kofoeds Skole. Elever og medarbejdere samles omkring motion, leg og underholdning. Fodbold for hjemløse foregår den juni. Det finder sted i Odense, hvor 30 hold fra hele landet deltager. Kofoeds Skoles 8 elever kæmper sig til en flot 2. plads. Juli Mandag den 26. juli tager 12 voksne og 19 børn af sted til Louisestiftelsen i Sorø på Kofoeds Skoles nye koloni for forældre og børn. Kolonien er et forsøg på at gøre mere for skolens elever med børn. August Kofoeds Kælder for hjemløse indvies den 27. august med reception i de nye lokaler ved Kultorvet. Formålet med Kælderen er bl.a. at lave en god base for arbejdet med byens hjemløse og dermed at bygge bro til Kofoeds Skoles mange tilbud. September Grønlænderafdelingen på Kofoeds Skole afholder for første gang Fredagsklubben, der har åbent fra kl Baggrunden for initiativet er, at mange af de grønlandske elever savner en god start på weekenden og et alternativ til andre fredagsarrangementer. Kofoeds Skole går med i et nyt e-handel initiativ; engodsag.dk. Når man handler på nettet via engodsag.dk, bidrager man automatisk med en vis procentdel til Kofoeds Skole eller andre organisationer. Oktober Den 16. oktober afholdes Hjemløsedagen på Rådhuspladsen, hvor Kofoeds Skole er med som arrangør. Den 22. oktober er der stiftende generalforsamling for KSO Kofoeds Skoles Oplysningsforbund og det resulterer i en meget positiv afslutning på den situation, der opstod med konkurserklæringen af KKA i juni. Undervisningen på skolen kan opretholdes som hidtil. Kofoeds Skoles grønlænderafdeling deltager i Busturen Ålborg - Århus Esbjerg Odense København. Turen forløber over en uge og er igangsat af Socialt Udviklingscenter som et led i en kampagne vedrørende socialt udsatte grønlændere. November Den 1. november fejrer Jens Aage Bjørkøe sit 25. års jubilæum som forstander på Kofoeds Skole. Til receptionen præsenterer han sin nye bog Livredder eller svømmelærer. Det er en samling af udvalgte artikler, som han har skrevet til forskellige medier igennem de sidste 25 år. Kofoeds Skole får nyt logo. Det er en modernisering af det gamle logo, hvis stærke symbolik nu er gjort mere tilgængelig og tidssvarende. December Onsdag den 8. december afholder Kofoeds Skole et seminar med titlen: Fremtidens samspil mellem frivillige organisationer og det offentlige. Oplægsholderne er fagfolk fra forskellige offentlige og private organisationer. Den 10. og 11. december er der julemarked i Multihallen på Kofoeds Skole. Eleverne underholder, hygger og sælger deres egne produktioner. Fredag den 24. december afholdes traditionen tro julefest for elever, der af forskellige årsager ikke selv holder jul. Omkring 300 mennesker fejrer aftenen sammen i Multihallen. 19

20 PR og kommunikation PR og kommunikation Christina Berg Johansen, kommunikationskonsulent 20 Værdierne og ånden på Kofoeds Skole er noget man mærker hver dag herude. De hænger ligesom i væggene, som en medarbejder engang udtrykte det. Vi ved, hvem vi er, og hvad vi tror på, når vi arbejder for Skolens sag: At respektere og hjælpe mennesker, der er kommet udenfor i samfundet. Begreberne sidder dybt i os: hjælp til selvhjælp, at se mennesket, nærvær, det hele menneske, respekt, varme, gnisten i øjnene, livsflammen, og så videre. Vi vil så gerne vise omverdenen, hvad vi ser, og hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med. I 2004 fokuserede vi på det, man kan kalde vores basiskommunikation. Indsatsen var på 3 områder: Visuel kommunikation, Kofoeds Skoles grundlæggende fortælling og deltagelse i relevante offentlige dagsordener. Visuel kommunikation Der er et fantastisk liv på Kofoeds Skole, som vi ikke altid har formidlet tydeligt nok til omverdenen: Nogen har måske opfattet os mere støvede, end vi er. Andre har ikke vidst, hvem vores elever egentlig var. Og rigtig mange tænker stadig på os som noget med alkoholikere og grønlændere, eller en slags endestation. Det er vi ikke. Vi er et sted, hvor 600 mennesker hver dag starter på en frisk. Hvor livet lyser i øjnene på folk. Hvor der ikke findes en bestemt måde at være på, fordi mangfoldighed og plads er nøgleord i arbejdet. For at komme omverdenen i møde, har vi derfor moderniseret hele skolens visuelle udtryk: Vi begyndte at bruge de mange dejlige ansigter hos elever og medarbejdere i al visuel kommunikation fotomulighederne på skolen er uforlignelige!

21 Elev på malerholdet Galina Sofie Evasjkina Vi prioriterede gennemgående professionelle grafikere og fotografer på større produktioner. Vi prøvede at skabe en ny visuel tråd i alle vores publikationer: En Kofoeds Skole stil og tone, som man kan kende os på. En af de store omvæltninger var, at vi som central del i udviklingen af en ny visuel identitet fik et nyt logo. Vi var meget grundige i vores samarbejde med grafikerne, så vi fik et logo, vi syntes, vi kunne stå 100% inde for. Udgangspunktet var det gamle logos indhold, men ikke udtryk: Hænderne der skærmer livsflammen, men på en mere moderne og anvendelig måde. Det nye logo og dertilhørende skrifttype, farver m.v. blev taget i brug i november 2004, således at det nu er på brevpapir, visitkort, kuverter, dokumenter og andre produktioner fra Kofoeds Skole. Andre publikationer og tiltag i 2004 > Miteq brochure. Kofoeds Skoles bofællesskab for hjemløse grønlandske kvinder fik i foråret 2004 sin egen lille brochure, som er målrettet sagsbehandlere m.m. > Kofoeds Kælder brochure og logo. I august havde vi officiel åbning af Kofoeds Kælder for hjemløse på Kultorvet i København. I den forbindelse fik kælderen sit eget meget symbolske logo og en brochure, der forklarer både stedet og dets forbindelse til Kofoeds Skole. > Kofoeds Skole Århus brochure. I slutningen af året fik skolen i Århus den præsentations-brochure, de havde manglet i lang tid, til eksterne interessenter, og potentielle elever. > Kofoeds Avis. Skolens tidligere Kvartalsblad blev i efteråret til Kofoeds Avis. Avisen bruger flere billeder og et design, som hænger sammen med resten af skolens udtryk. Kofoeds Avis sættes med succes op af elever på skolens trykkeri, hvor både den og andre publikationer også trykkes. > Ny hjemmeside. I juni opgraderede skolen til en version 3 af hjemmesiden. Den nye version er mere dynamisk, mere visuel og både administrativt og brugermæssigt nemmere at håndtere. I løbet af 2005 udvikles hjemmesiden videre på samme skabeloner, så den bliver mere interaktiv og præsenterer skolen bedre for udenforstående. Grundfortællingen Ved flere lejligheder i løbet af året har vi søgt at fortælle historien om, hvad vi står for. Det er især skolens forstander, der har haft rollen som formidler. Eksempelvis var Jens Aage Bjørkøe i starten af året gæst i Samfundstanker på P1, hvor han fortalte om aktivering og Kofoeds Skoles metoder. 21

22 PR og kommunikation 22 Udgivelsen af bogen Livredder eller svømmelærer i efteråret 2004 var et af årets store kommunikationssucceser. Den blev udgivet i anledning af Jens Aage Bjørkøes 25 års jubilæum som forstander på Kofoeds Skole. Bogen er en samling af Bjørkøes artikler og indlæg i medierne gennem de sidste 25 år, ledsaget af nutidige kommentarer. Både indholdet, omslaget og mediearbejdet gjorde, at Bjørkøe kom i store interviews i Weekendavisen, Kristeligt Dagblad, P1 - Ugen på Spidsen, Socialpædagogen, m.fl. Endvidere har mange boghandlere og private bestilt bogen via vores hjemmeside. At blande sig i debatten Der er en række emner i den offentlige debat, som det er naturligt for Kofoeds Skole at have en holdning til. Det er emner som beskæftigelsespolitik, aktivering, socialt udsatte, fattigdom, hjemløse og misbrug. Overordnet set har Kofoeds Skole været i længere avisartikler ca. 20 gange i Derudover i fagskrifter og i notitser/citater i aviser og magasiner. Eksempler på Kofoeds Skoles involvering i debatter i 2004 er: > Vi deltog i juni i Brugernes Bazar; et 2-dags møde og festival for socialt udsatte mennesker, arrangeret af Rådet for Socialt Udsatte. Jens Aage Bjørkøe skrev et debatindlæg efterfølgende i Kristeligt Dagblad. > I løbet af sommeren var vi i JP København, Jyllandsposten og DR s Sådan ligger landet med gode resultater og historier om aktivering fra skolens frisørhold og EU-projekter. > I august og september var hjemløsearbejdet portrætteret i flere aviser, bl.a. Berlingske og Kristeligt Dagblad ikke mindst i forbindelse med åbningen af Kofoeds Kælder. Vi var også i en 6-siders reportage i det svenske hjemløseblad Alumna. > Fattigdomsdebatten dukker op med jævne mellemrum. I efteråret bragte P1 s Slaraffenland en reportage om skolens erfaringer med fattigdom interviews med Palle Simonsen (formand for skolens repræsentantskab), Karin Larsen (sektionsleder i tøjdepotet) og Dan Rønskov (elev). I december skrev Jens Aage Bjørkøe et debatindlæg om de fattiges jul til Kristeligt dagblad, og var i TV-Avisen til et interview om fattigdom og udsathed i Danmark. > Københavns Kommune har udliciteret dele af aktiveringen af svage ledige. Kofoeds Skole er blandt de organisationer, der har fået kontrakt. Udliciteringen fik stor kritik fra mange aktører - Kofoeds Skole afholdte et diskussionsseminar om emnet i december Deltagere var forskellige organisationer og politikere på det sociale område, og konferencen og problemstillingerne blev beskrevet i Kristeligt Dagblad. > Socialt udsatte grønlændere. Skolens erfaringer med og fokus på de socialt udsatte grønlændere er slået godt igennem i medierne. Vores grønlænderarbejde rundt om i landet fik i 2004 kontinuerlig mediedækning, både i danske og grønlandske aviser. Et godt år 2004 har været et godt og seriøst år, set fra kommunikationssiden. Vi er ved at samle vores strategier på området, så vi i stigende grad fremstår som en stærk og moderne organisation, der gør en væsentlig forskel i det sociale arbejde på bunden af Velfærdsdanmark. Det glæder vi os til at fortsætte med i 2005.

23 FOREDRAG OG RUNDVISNINGER 2004 Karin Larsen, sektionsleder og rundviser 23 Der har igen i år været stor interesse for at besøge Kofoeds Skole og høre om vores arbejde personer har deltaget i 78 rundvisninger. Vores gæster kommer fra aktiveringsprojekter, sociale institutioner, hjemmeplejen, ældresagen, distriktspsykiatrien, Sct. Hans, sygeplejeelever, udenlandske projekter, seminarier, misbrugsambulatorier og centre, SOSU (social og sundheds uddannelsen), forsorgshjem, sprogskoler (AOF og VUC), højskoler, gymnasier, væresteder, pædagoguddannelser og socialrådgiverskoler. Vi holder også foredrag om Kofoeds Skole udenfor huset.

24 Kompetenceudvikling Medarbejdernes kompetenceudvikling Charlotta Herminge, HR konsulent 24 På Kofoeds Skole ligesom i andre organisationer lever vi i det, vi kalder det kreative spændingsfelt. På den ene side er vi midt i hverdagens kendte opgaver, som vi løser dem i dag, og på den anden side er overvejelserne om, hvordan vi kunne udvikle metoder og organisation hele tiden med i baghovedet. Denne dobbelthed kan være meget stimulerende men også af og til føles som et dilemma: hvordan kan jeg/vi fokusere både på det nære og det langsigtede på en gang? Mange af vore udviklingsaktiviteter i de senere år vil forhåbentlig - direkte eller indirekte - gøre det lettere for os at se mulighederne i det dobbelte perspektiv. Jo mere vi deltager sammen med kolleger i diskussioner, uddannelsesforløb, supervision, projekter, jo mere vil vi kunne rumme udfordringen i at være på vej hele tiden. Inspirationsdag Et eksempel på en sådan aktivitet var en inspirationsdag i begyndelsen af 2004, hvor alle medarbejdere deltog, og hvor opgaven var Byg fremtidens Kofoeds Skole. Det var en kreativ dag, hvor ideer og frie fantasier var tilladt. Nogle uger senere blev nogle af temaerne struktureret og forankret i mindre arbejdsgrupper. Og selv om der ikke sker store forandringer umiddelbart efter et seminar af denne type, er vi alle bevidste om, at fremtiden bygges ud af nuet.

Kofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev

Kofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev SØNDER ALLÉ RYESGADE For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev RUTEBILSTATIONEN NY BANEGÅRDSGADE SPANIEN TOLD BOD GADE HAVNEGADE EUROPAPLADS DESIGN: TANDEM DESIGN CAMP FOTO: ANDERS KAVIN TEKST OG

Læs mere

Kofoeds Skole. Værdier Mission Vision Metode Strategi

Kofoeds Skole. Værdier Mission Vision Metode Strategi Kofoeds Skole Værdier Mission Vision Metode Strategi Værdigrundlag Kofoeds Skoles arbejde hviler på et kristent og folkeligt grundlag, der respekterer det enkelte menneskes værdi og ligeret. Den inderste

Læs mere

Opsøgende arbejde hvad er det?

Opsøgende arbejde hvad er det? Opsøgende arbejde hvad er det? Som opsøgende medarbejder for Kofoeds Skole har man daglig kontakt med mange af Københavns hjemløse i den indre by. Medarbejderen Kim Clemen startede det opsøgende arbejde

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Grønlandsudvalget, Socialudvalget 2010-11 GRU alm. del Bilag 12, SOU alm. del Bilag 48 Offentligt

Grønlandsudvalget, Socialudvalget 2010-11 GRU alm. del Bilag 12, SOU alm. del Bilag 48 Offentligt Grønlandsudvalget, Socialudvalget 2010-11 GRU alm. del Bilag 12, SOU alm. del Bilag 48 Offentligt Socialministeriet Bilag til spørgsmål nr. 59 (GRU Alm. del). J.nr. 2010-2930 Initiativer vedr. udsatte

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

29-04-2013. Til Socialudvalget

29-04-2013. Til Socialudvalget KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap NOTAT Til Socialudvalget På mødet i Socialudvalget den 22. april blev der bestilt et notat med supplerende

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

MITEQ. et bofællesskab for hjemløse grønlandske kvinder

MITEQ. et bofællesskab for hjemløse grønlandske kvinder MITEQ et bofællesskab for hjemløse grønlandske kvinder MITEQ betyder edderfugl symbolet på varme og omsorg. Sarte spædbørn blev i gamle dage i Grønland svøbt i edderfuglens varme fjerdragt. Blandt socialt

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Notat. Rehabilitering af socialt udsatte - Projekt 176. Projekt nr Dato for afholdelse. 12.september Godkendt d.

Notat. Rehabilitering af socialt udsatte - Projekt 176. Projekt nr Dato for afholdelse. 12.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 176 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Line Dybdal Søren Betzer 12.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 Direkte tlf:

Læs mere

Botilbud til voksne med særlige behov

Botilbud til voksne med særlige behov Kollegiet Axeltorv Lejligheder og kollegieværelser for voksne udviklingshæmmede og sent udviklede med pædagogisk støtte, vejledning og beskæftigelse. I henhold til lov om social service 85 Adresse Kollegiet

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig.

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig. Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, KSU, er fire bofællesskaber for hjemløse og socialt udsatte unge. KSU arbejder ud fra Kofoeds Skoles grundmetode, hjælp til selvhjælp, med anerkendelse

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Notat. Anshu Varma & Lea Willumsen. 2.oktober Dato for afholdelse. Godkendt d.

Notat. Anshu Varma & Lea Willumsen. 2.oktober Dato for afholdelse. Godkendt d. Notat Projekt nr. Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. 139 Gang i Gaden Jørgen Anker Anshu Varma & Lea Willumsen 2.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen.

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen. Formandsberetning til generalforsamlingen i Frivilligcenter & Selvhjælp den 18. marts 2014. Det har været et rigtigt spændende år i Frivilligcenter & Selvhjælp, som jeg kan aflægge beretning for. Jeg vil

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Selvevaluering Sorø Husholdningsskole

Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2014-2015 Indledning Sorø Husholdningsskole (SH) har i slutningen af skoleåret 2014/2015 foretaget den obligatoriske årlige selvevaluering af skolens værdigrundlag

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt

Læs mere

NYHEDSBREV HVILKET FANTASTISK ÅR 2011 PÅ TUR RUNDT I DANMARK VELKOMMEN TIL 12 NYE BYDELSMØDRE I SLAGELSE KOMMUNE

NYHEDSBREV HVILKET FANTASTISK ÅR 2011 PÅ TUR RUNDT I DANMARK VELKOMMEN TIL 12 NYE BYDELSMØDRE I SLAGELSE KOMMUNE HVILKET FANTASTISK ÅR 2011 Vi begyndte 2011 med at 20 Bydelsmødre-grupper fra hele landet stiftede Bydelsmødrenes Landsorganisation. Siden da er mange nye Bydelsmødre blevet uddannet, mange nye Bydelsmødre-grupper

Læs mere

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd Mand genopdag dine værdier - og styrk din sundhedsadfærd Adfærdsændring gennem narrativer Fakta om den sociale ulighed i danske mænds sundhed Fortællingens struktur og relationelle karakter De tre dimensioner

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Ældrepolitik. Brøndby Kommune

Ældrepolitik. Brøndby Kommune Ældrepolitik Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Fremtidens udfordringer... 4 Et godt og aktivt ældreliv... 5 Det aktive ældreliv... 6 Dialog og medbestemmelse... 8 Behov for hjælp og omsorg...

Læs mere

Året 2010 - Indledning

Året 2010 - Indledning EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

ARV OG TESTAMENTE Giv livsflammen videre

ARV OG TESTAMENTE Giv livsflammen videre ARV OG TESTAMENTE Giv livsflammen videre Når Kofoeds Skole arver dig, hjælper du socialt udsatte mennesker i Danmark til en bedre tilværelse. På den måde er du med til at give livsflammen videre. DET GÅR

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Cirkelines Æske. en genbrugsbutik PROJEKTBESKRIVELSE

Cirkelines Æske. en genbrugsbutik PROJEKTBESKRIVELSE Socialudvalget 2009-10 SOU alm. del Bilag 52 Offentligt Cirkelines Æske en genbrugsbutik PROJEKTBESKRIVELSE Ansøger Ansøger er Kontaktcenter Klippen på Vesterbro i København. Vi henvender os til Jer, fordi

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Rum til flere hos IKEA

Rum til flere hos IKEA Rum til flere hos IKEA Partnerskab mellem Huset Venture Nordjylland og IKEA Aalborg skaber jobmuligheder til personer på kanten af arbejdsmarkedet. Huset Venture Nordjylland får en træningsplatform til

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Til Socialministeriet. Sagsnr Ansøgning om brug af strategimidler i 2013

Til Socialministeriet. Sagsnr Ansøgning om brug af strategimidler i 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer Til Socialministeriet Ansøgning om brug af strategimidler i 2013 Københavns Kommune og Socialministeriet drøftede på et møde d. 11. april

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune Indstilling Til Byrådet Den 21-09-2013 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Århus har i de senere år oplevet en øget grad af internationalisering, og forventes at fortsætte i de kommende år,

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter

Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter Årsberetning 2013-14 AVGIF gymnastik Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter Vi er takket være vores 29 kompetente og succesfulde

Læs mere

Projektbeskrivelse Daglejerprojektet

Projektbeskrivelse Daglejerprojektet Projektbeskrivelse Daglejerprojektet 7. oktober 2005 v. Mette Meilandt Projektet skal afprøve daglejerarbejde som et tilbud om arbejdsmarkedstilknytning for udsatte grønlændere. Da Daglejerprojektet er

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Fodbold: En folkebevægelse i forandring

Fodbold: En folkebevægelse i forandring v/bent Clausen, formand for Fodbold: En folkebevægelse i forandring Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 30. 31. maj 2012 Vision 2015: At være den mest attraktive sport for Aktive spillere

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Tilbudspakker til matchgruppe 4 og 5

Tilbudspakker til matchgruppe 4 og 5 Tilbudspakker til matchgruppe 4 og 5 Vores styrke er vores brede målgruppe, mange tilbud og anerkendende metoder Til sagsbehandlere og visitatorer Kofoeds skole 32 68 02 00 Det er forskellige mennesker,

Læs mere

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120)

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120) Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120) Sundheds- og Omsorgsudvalget, tog den foreliggende evaluering af Sundhedsdagene

Læs mere

Stillings og personprofil. Forstander. Kofoeds Skole

Stillings og personprofil. Forstander. Kofoeds Skole Stillings og personprofil Forstander Kofoeds Skole August 2011 1 Opdragsgiver Den selvejende institution Kofoeds Skole Adresse Kofoeds Skole Nyrnberggade 1 2300 København S Telefon 32 68 02 00 www.kofoedsskole.dk

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Til botilbuddet er tilknyttet et dagtilbud med samme målgruppe jf. Servicelovens 104 (aktivitets- og samværstilbud) med 25 pladser.

Til botilbuddet er tilknyttet et dagtilbud med samme målgruppe jf. Servicelovens 104 (aktivitets- og samværstilbud) med 25 pladser. NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Roar Andersen Social & Arbejdsmarked D 4646 4725 E rlan@lejre.dk Tilsynsbesøg 2011 på det private botilbud Søholm

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Udtalelse. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Forslag fra SF om vores grønlandske medborgere

Udtalelse. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Forslag fra SF om vores grønlandske medborgere Udtalelse Til Aarhus Byråd via Magistraten Side 1 af 6 Forslag fra SF om vores grønlandske medborgere 1. Konklusion På byrådsmødet den 4. november 2015 fremsatte SF et forslag vedrørende grønlandske medborgere.

Læs mere

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Hvervning og ledelse af frivillige

Hvervning og ledelse af frivillige Hvervning og ledelse af frivillige Om mig: Rie Skårhøj Sociolog, selvstændig, formand, mor osv... Hvervning og ledelse? Lidt om ledelse, meget om rekruttering. Mad kl. 18.15 Vi lærer bedst ved at prøve

Læs mere

Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD

Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD Velkommen til Haugegaard! Eleverne Vi er et botilbud for unge mellem 18-35 år med lettere

Læs mere