Indblik Årsskrift 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indblik Årsskrift 2004"

Transkript

1 Indblik Årsskrift 2004

2 Område 2 Kolofon Redaktion: Christina Berg Johansen Ansvarshavende: Jens Aage Bjørkøe Koncept & Design: Tandem Design Camp Fotograf: Lars Bech Sats & Tryk: Kofoeds Skoles Trykkeri Oplag: Medarbejder på Cykelværlstedet Jørgen Kryger Hansen

3 Indholdsfortegnelse Indblik 4 Introduktion 6 Forstanderens beretning 10 Beretning Sociologisk data 18 Årets gang 20 PR og kommunikation 24 Kompentenceudvikling 26 Louisestiftelsen - refugium & kursussted 28 TEMA Kofoeds skoles Ungdomsboliger (KSU) 32 Undervisningsafdelingen Vejlednings- og informationssektionen 39 Dansk for udlændinge på Kofoeds Skole 40 Højskolesektionen 42 Musikværkstedet, atelier og keramik 44 Idræt, P. værksted, data og Multihallen 45 Kofoeds Skoles Trykkeri 47 Projekt I Gang Igen 48 Projekt Job på Dansk 50 TEMA Måling af resultater i det sociale arbejde 54 Serviceafdelingen 56 Serviceprojektet 57 Det ny værksted og butikken 58 Tøjdepotet 59 Transportafdelingen 60 Køreskolen TEMA Folkeoplysning for ledige og socialt udsatte 66 Praktisk Teknisk Forvaltning 68 Køkken og cafeteria 69 Ejendomsservice 70 Håndværkerhuset 72 Miljøpladsen & Maritimt værksted 73 Produktionsværkstedet 74 TEMA Udlicitering 78 Rådgivningsafdelingen 81 Psykologisk konsulent 83 Advokatvagten 84 Grønlænderafdelingen 89 Kofoeds Kælder for hjemløse 92 Projekt Forward 94 Ungdomsboliger 94 KSU - Kofoeds Skoles Ungdomsboliger 98 Holger Nielsens Ungdomsbolig 100 Haugegaard 102 Kofoeds Skole Århus 106 Økonomioversigt 108 Bestyrelse og repræsentantskab 3

4 Introduktion Introduktion Christina Berg Johansen, kommunikationskonsulent 4 Dette årsskrift er skrevet af Kofoeds Skoles medarbejdere: afdelingsledere, sektionsledere og konsulenter har berettet om, hvad der er sket ude i deres område i løbet af det seneste år. Der har som altid været meget at fortælle om, eftersom de fleste medarbejdere oplever udvikling i deres afdeling hver eneste dag. Denne udvikling hænger sammen med grunden til, at vi er her: Eleverne. De mennesker, der årligt kommer på skolen for at få hjælp og støtte til at komme videre. Ud af arbejdsløshed eller psykiske problemer, ensomhed, fattigdom, bolignød og så videre. Eleverne udvikler sig konstant, og alene derfor står skolen aldrig stille. Mere overordnet set er vi som en moderne organisation også altid i bevægelse og forandring. I 2004 sluttede vi gamle projekter og startede nye, kæmpede for undervisningsafdelingens overlevelse, opgraderede arbejdet for udvalgte målgrupper og meget mere. Samtidig med at vi selvfølgelig bevarede kernen: metoderne i det pædagogiske elevarbejde. Et udpluk af de begivenheder, der kan læses om i nærværende årsskrift, er: KKA s konkurs var ved at vælte skolens undervisningsafdeling. Vi fandt nogle ekstra penge til underviserne, så vi kunne holde undervisningen kørende året ud. Samtidig forhandlede vi om afdelingens overlevelse og endte med at få oprettet vores eget oplysningsforbund, der kunne håndtere denne. Vi sluttede to af vores jobrettede EU-projekter og fik bevilget penge fra EU s Socialfond til nye projekter. Samtidig opgraderede vi hele vores indsats for at hjælpe elever i job ved oprettelsen af to nye jobkonsulentfunktioner, der bruges af hele skolen.

5 Vi startede projektet Forward for eks-narkomaner og misbrugere, og Kofoeds Kælder for hjemløse i Københavns indre by. Samtidig begyndte vi at fokusere særligt på elever med børn, og oprettede forskellige tilbud til dem og deres børn. En anden målgruppe, vi satte i fokus, var de unge elever fra år. Vi startede et Rock & PR hold og tog de første skridt til en omstrukturering af arbejdet i ungdomsboligerne på skolen. Vi fortsatte vores arbejde i en række forskellige netværk, som f.eks. et internationalt læringspartnerskab indenfor pædagogiske metoder, internationale fattigdomsnetværk, hjemløsearbejdet og det efterhånden stærke netværk på området socialt udsatte grønlændere. Grønlænderarbejdet udviklede sig i det hele taget meget, bl.a. var vi med til at starte et helt nyt aktivitetssted for grønlændere i Esbjerg. Et andet sted i landet, hvor det gik godt for os, var i Århus, hvor den nye Kofoeds Skole Århus blomstrede og fandt sin egen rytme og skabte gode resultater. Forstanderen havde 25 års jubilæum, hvilket vi fejrede med vores succesfulde udgivelse af bogen Livredder eller svømmelærer, hvor forstanderen satte 25 års socialpolitik for de svageste i perspektiv. Politik var der også meget af i Københavns Kommunes nye udlicitering af aktivering af svage kontanthjælpsmodtagere. Vi kom med som udbydere og er nu ved at vænne os til denne måde at arbejde på. Vi holdt også et bredt netværksseminar om emnet, hvor udliciteringens fordele og ulemper blev heftigt debatteret. Samtidig har vi som altid holdt kulturdage, juleaften, spændende foredrag og meget mere for eleverne, og medarbejderne har på kryds og tværs deltaget i forskellig kompetenceudvikling gennem fx kurser på Louisestiftelsen, Seniorprojektet, individuelle kurser, pædagogiske afdelingskurser og ledergruppens erfa-møder. I dette årsskrift er alt det ovenstående uddybet på forskellige måder: Gennem afdelingsledernes beretninger, sektionsledernes beskrivelser af det daglige arbejde, ledelsens og konsulenternes beretninger om de tværorganisatoriske udviklinger. Man kan også vælge at læse mere uddybende om fire temaer, vi har haft særligt på dagsordenen i 2004: Udlicitering, folkeoplysning, resultatmåling og ungearbejdet. Uddybende tal, statistik og økonomisk rapportering findes i skolens Årsrapport se God fornøjelse. 5

6 Forstanderens beretning Mangfoldighedernes hus nu og i fremtiden Jens Aage Bjørkøe, forstander 6 Kofoeds Skole er først og fremmest et sted med hverdage fyldt med liv og aktivitet. Men vi har også særdage med en særlig stemning og vibration i luften hvor vi alle samler os om et bestemt tema. Fællesskab og ånd fornemmes på en særlig måde. Det kan være, når vi indvier en ny aktivitet. Eller når en byggesag er afsluttet, og stolte elever viser resultatet frem, mens alt endnu dufter af maling og høvlspåner. Eller et skibsprojekt skal søsættes. Vi har også de mange faste særdage: Markeds- og kulturdagene, hvor eleverne viser resultatet af deres undervisning frem. Juleaften, hvor vi samles flere hundrede mennesker til nærvær, lys, julemad og dansen om det store træ. Andre særdage er, når vi har seminarer og ferieture på Louisestiftelsen. Udlugter til lands og til søs giver opladning til hverdagen. Også medarbejderne er engang i mellem i centrum. Det er, når vi har runde fødselsdage og jubilæer eller går på pension og siger farvel og tak til hinanden. Et sammensat år på Kofoeds Skole Første halvår af 2004 gik rigtig fint. Vi kunne indvie Kofoeds Kælder på Kultorvet i København. Det er den nye base for det opsøgende arbejde i den indre by. Vi tog til Esbjerg og var med til åbningen af et nyt samarbejde mellem Kofoeds Skole, kommunen og De Grønlandske Huse Oqqumut, som er et dejligt nyindrettet hus og aktivitetssted for grønlændere. Vi fik også klarsignal til realiseringen af en gammel drøm: udflytningen af vores døgnafdeling fra Hovedskolen i Nyrnberggade til mindre bofællesskaber i nærheden. En meget stor og omkostningskrævende plan. Byggesager hist og pist på skolen blev gennemført, og vi havde mulighed for en række styrkelser af den personalemæssige situation. Vi klædte os på til at agere i en ny socialpolitisk situation. Vores nye båd Anholt begyndte at sejle for fuldt skumsprøjt, og sådan gik det bare derudad. Men få dage før sommerferien tændtes katastrofelampen uden varsel: Vores mangeårige samarbejdspartner omkring undervisningen, KKA, Københavns Kursus og Aftenskole, var i vanskeligheder og endte med at erklære konkurs. Det betød store problemer for Kofoeds Skole, hvor vi i en stor del af vores undervisningsafdeling har ansat lærere via KKA. Men gennem forhandlinger og stor løsningsparathed fra mange sider, har vi nu fundet en god slutning på en ellers nervepirrende historie: Kofoeds Skoles Oplysningsforbund, som man kan læse mere om andetsteds i dette årsskrift.

7 Fremtidens udfordringer En meget væsentlig del af ens arbejdsmæssige energi i løbet af et år er bundet til løsningen af hverdagens opgaver og problemstillinger. De må ikke negligeres eller forsømmes. Først og fremmest drejer det sig om vores arbejde med eleverne. Eleverne er grunden til, at vi er her. Der er ikke noget mere tilfredsstillende end at se en elev blomstre op i sin tid hos os, og gå tilbage ud i samfundet med nye kræfter og selvtillid. Det vil fremgå de mange beretninger fra skolens aktiviteter, at der har været rigtig gang i arbejdet med eleverne i Samtidig er der en anden dimension i arbejdet. Den peger ud over hverdagen og er knyttet til fremtiden. Hvor er vi på vej hen? Hvordan vil udviklingen forme sig? Hvilke betingelser vil vi få? Hvad kan vi selv bestemme, og hvad vil være dikteret af omgivelserne? Arbejdet med denne type udfordringer har i 2004 fyldt en del og kan groft taget deles i tre grupper: Det korte sigt, det mellemlange sigt og horisonten i kikkerten det helt lange sigt. Det korte sigt Udfordringerne her har især været knyttet til fire områder. 1) Arbejdet med at forberede udflytningen af døgnafdelingen på Hovedskolen til nogle mindre enheder med mindre institutionelt præg, svarende til de erfaringer vi har gjort med Holger Nielsens Ungdomsbolig. 2) I 2004 har Københavns Kommune betalt for et antal såkaldte gråzonepladser på skolen. Pladserne anvendtes til henviste elever i aktivering. Fra 2005 har kommunen udliciteret hele området og inviteret Kofoeds Skole til at deltage i udbudsforretningen, som fandt sted i løbet af Det har krævet en kraftanstrengelse at gøre os klar hertil, da de formelle krav til prækvalificering og efterfølgende selve licitationen har været særdeles omfattende og indviklede. Skolen vandt licitationen på tre ud af fire områder. Implementeringen vil være en stor udfordring i ) De svageste grupper af ledige skal tættere på arbejdsmarkedet. Det er den klare melding fra både stat og kommuner. På Kofoeds Skole har vi de absolut svageste grupper, som ikke umiddelbart har psykiske, faglige, sociale eller fysiske kompetencer til at få og fastholde ordinært arbejde. Men med ekstra fokus i vores pædagogiske arbejde, kan vi måske give endnu bedre hjælp til den enkelte elev, end vi er vant til. Skolen har derfor foretaget en væsentlig styrkelse af den personalemæssige kapacitet, både på de pædagogiske og de rådgivnings- og vejledningsmæssige områder. Derved er vi formentlig bedre rustede til at møde de nye krav om øget fokusering på handleplansarbejdet og arbejdsmarkedet. 4) Vi skal nu til at håndtere vores eget nye oplysningsforbund KSO. KSO er ikke formelt bundet til selve Kofoeds Skole, men skal selvfølgelig spille tæt sammen med undervisningsafdelingen omkring udviklingen af de bedste tilbud til eleverne. Det mellemlange sigt I en del år har vores to EU-projekter været anset for udviklingsmæssige modelprojekter for den samlede skole. Projekterne støttes af EU s Socialfond (deraf betegnelsen EU projekter ), og har ved hjælp af en særlig blanding af undervisning, praktik, 7

8 Forstanderens beretning Jens Aage Bjørkøe, forstander. (Foto: Anders Kavin) 8 virksomhedskontakt og personlig afklaring, fået opsigtsvækkende gode resultater: Ca. 70% af eleverne i projekterne kommer i arbejde eller uddannelse. Vi har til vores store glæde fået bevillinger til at køre samme type projekter i de kommende to år. Der er endvidere modtaget bevilling over satspuljemidlerne fra Beskæftigelsesministeriet til et helt nyt treårigt projekt. Indholdsmæssigt kan dette projekt, som bærer navnet UNO, betragtes som generation af EU-projekterne. Endvidere har dette projekt indbygget løbende metodedokumentation og udvikling. Det er tanken, at de indvundne erfaringer i disse tre specialprojekter skal danne skole for en omprofilering af vores mange optræningsværksteder, som har pladser. Et hovedelement er en stærkt udvidet brug af jobpraktik i virksomheder. Horisonten det helt lange sigt Det er både nyttefuldt og sjovt at prøve at kigge længere frem end de umiddelbare, åbenlyse udfordringer. I 2004 begyndte skolens brede ledelse så småt at diskutere en udviklingsskitse, som vi kalder Kofoeds Skole Mangfoldighedernes Hus. Denne skuen 10 år frem i tiden er noget, vi vil arbejde mere indgående med i de kommende år. Det store perspektiv sætter tingene på spidsen: Hvem er vi? Hvad kan vi? Hvad vil vi? Indtil videre kan vi identificere 4 overordnede indsatsområder: 1) Kernevirksomheden Kernen i Kofoeds Skoles virke er vores pædagogiske arbejde, vores mangfoldighed af tilbud, og udviklingen af nye projekter for forskellige målgrupper. Evnen til at favne både de allersvageste og de mere arbejdsmarkedsparate. De svageste er dem, for hvem det i bedste fald vil tage meget lang tid at få et rigtigt arbejde. Det vil sige mange mennesker indenfor kategorierne psykisk svage, hjemløse, misbrugere, m.v. De mere arbejdsmarkedsparate er dem, som f.eks. er langtidsledige, har ringe uddannelse, er kommet ud af et misbrug. Vi vil som skole gerne være et sted, hvor man som elev får hjælp til selvhjælp og bliver motiveret til at udvikle sit liv positivt. Men vi vil ikke være så fokuserede på job, job, job, at eleverne oplever skolen som en moralsk beskæftigelsesfabrik. Det er nærværet, respekten, uddannelsen og den enkeltes virkelighed, der er i fokus hos os. Vi vil udvikle vores pædagogiske metoder, så vi kan hjælpe mange forskellige mennesker videre i livet med lyst i stedet for tvang. Med tillid i stedet for mistænksomhed. Og med gode resultater. 2) Dokumentation Resultater er vigtige for en professionel organisation også indenfor det bløde, sociale område. Det bliver ikke mindre vigtigt i fremtiden, og derfor vil vi styrke vores evner til at undersøge, måle og dokumentere vores egen praksis. Det er en styrkelse af vores ønske om at være et

9 laboratorium i metoder i socialt arbejde. Vi ved, at der er særlige ting i vore metoder, der skaber gode resultater. Nogle resultater er mere synlige og målbare end andre f.eks. om en elev kommer i arbejde eller ej. Men mange andre resultater er mindst lige så vigtige som de synlige: at en elev bliver gladere, får overskud til at hjælpe andre, ændrer destruktive mønstre i hverdagen, genopretter ødelagte relationer, tør være mere udadvendt, smiler lidt mere, drikker lidt mindre, osv. osv. Det er disse resultater, vi ser i virkeligheden på Kofoeds skole hver eneste dag. Det er vigtigt for os at skabe opmærksomhed omkring sådanne resultater og deres betydning for (udsatte) borgere i det danske samfund så alting ikke blot kommer til at dreje sig om, hvorvidt man som menneske opfylder bestemte normer for levevis, men også om man har det godt. Om der er kvalitet i de liv, vi lever og udvikler. Samtidig skal vi lære af os selv analysere hvor vi er gode, og hvor vi kan blive bedre, undersøge elevernes behov og vores evne til at imødekomme dem, blive stadigt bedre til at samarbejde og netværke med de mange andre organisationer på det sociale område. 3) Danmark Kofoeds Skole er forankret i København, men vi har med stor succes startet en skole i Århus i 2003, og vi hjælper socialt udsatte grønlændere i flere af de store byer i Danmark. Når vi skuer ud ad den store tidslinie, tror vi, at vi kan hjælpe med at løfte sociale opgaver i mange byer. Vi har erfaring med mange målgrupper indenfor over-kategorien arbejdsløse. Vi ved, hvor vigtigt det er for den enkelte at komme et sted, der er forankret i civilsamfundet frem for i det offentlige system. Mange borgere tabes på gulvet, fordi de ikke kan håndtere visitationerne rundt i de mange offentlige hjælpeforanstaltninger. Kofoeds Skole fungerer tit som en slags mediator mellem borgeren og systemet. Den rolle og meget andet vil vi gerne udvikle i samarbejde med offentlige instanser rundt omkring i landet. Helt tilbage til Hans Christian Kofoeds tid var Kofoeds Skole tænkt som et nationalt projekt. Kofoed rejste selv rundt i Jylland for at skabe støtte og sympati for sin skole. I dag kan vi se, at tanken var rigtig: Kofoeds Skole i Århus skaber gode resultater, det samme gør grønlænderarbejdet. I fremtiden vil vi gerne være med flere steder i landet, og sammen med kommunerne hjælpe de svageste borgere tilbage ind i samfundet. 4) Internationalt Vi har p.t. 12 projekter i 5 forskellige lande. Nogle projekter er bittesmå, andre er hele skoler for sig. Kernen, der binder det internationale arbejde sammen, er naturligvis Kofoeds Skoles værdier og metoder. Vores arbejde er egentligt simpelt: Hjælp til selvhjælp med udgangspunkt i det enkelte menneske, kombineret med dygtige pædagogiske medarbejdere og en god kontakt til de offentlige instanser, der har kontakt med vores målgrupper. Denne enkelthed har vist sig effektiv at eksportere især til de nye lande i Østeuropa, som Fakta: Ca. 640 elever bruger hver dag Kofoeds Skole. Skolen har omkring 3000 elever om året. står med massive problemer på det sociale område. Hjemløshed, druk, fattigdom og mangel på uddannelse blandt enorme dele af befolkningerne. Kofoeds Skoles identitet som civilsamfundsorganisation og et sted med hjerte og varme giver hjælp og håb til mange mennesker, som oplever at være svigtet helt af deres lands offentlige systemer. Oprettelsen af sociale hjælpesystemer i de nye lande er spændende, nødvendigt og givende arbejde at være med til. De mennesker, som arbejder med Kofoeds Skoles metoder internationalt, får redskaber og netværk til at hjælpe, der hvor behovene er. På Kofoeds Skole i Danmark får vi læring den anden vej ved at se, hvordan vi kan bruges i under andre (velfærds-) samfundsforhold. På sigt vil vi gerne både give og lære mere, og vi ønsker at udvide det internationale arbejde. 9

10 Beretning 2004 Beretning 2004 Ole Meldgaard, chefkonsulent 10 Formål, mission og vision Kofoeds Skole har til formål at yde hjælp til selvhjælp til mennesker, som har sociale vanskeligheder. Skolen arbejder med undervisning og uddannelse, optræning og resocialisering, akuthjælp og støtte til personlig udvikling, behandling og botræning. Skolen ønsker gennem sin indsats at hjælpe den enkelte elev til at udvikle øgede ressourcer og kompetencer til at kunne leve et socialt og personligt bedre liv som integreret medborger i samfundet. Det er Kofoeds Skoles vision at fastholde og udvikle skolen som en institution, hvor mennesker kan komme med en berettiget forventning om at få den hjælp, de har brug for til selv at overvinde sociale vanskeligheder. Skolen vil tilbyde en mangesidet og helhedsorienteret indsats efter princippet om hjælp til selvhjælp. Tilbuddene til eleverne skal være fleksible og udviklingsorienterede med udgangspunkt i og fokus på den enkelte elevs individuelle behov, muligheder og ressourcer. Skolens formål og mission søges virkeliggjort og omsat til konkrete aktiviteter under hensyntagen til skiftende tiders sociale behov og aktuelle målgrupper. I de senere år er formålet forstået som en bredt anlagt aktivering og resocialisering med aktiv inddragelse af eleverne. Kofoeds Skoles mission realiseres gennem følgende otte pædagogiske hovedformål: Undervisning, optræningsværksteder, beskæftigelsesværksteder, rådgivning, akuthjælp og omsorg, bofunktioner, erhvervstræning af særlig udsatte grupper samt landsdækkende grønlænderarbejde. Udover hovedformålene er skolen involveret i aktiviteter i ind- og udland, som finansieres med projektmidler eller af skolens indsamlede midler. Faglige resultater Kofoeds Skole har gennemført 380 programmer og aktiviteter i 2004 (eksklusiv aktiviteter på skolen i Århus og grønlænderaktiviteter i Aalborg og Esbjerg). Det er en fremgang på 54 aktiviteter i forhold til Fremgangen skyldes i overvejende grad, at Undervisningsafdelingen har normaliseret udbudet af undervisning, efter at en reduceret finanslovsbevilling i 2002 gjorde det nødvendigt at indskrænke udbudet af undervisningsaktiviteter med virkning også for Der er gennemført elevtimer mod i Elevtimetallet er her opgjort for samtlige aktiviteter på skolen i København og i Jylland. Det daglige elevtal har gennemsnitligt ligget på 642 elever mod 635 i Tælles elever på skoler og aktiviteter i Jylland

11 med er det gennemsnitlige elevtal 740. Skolen har i 2004 optaget elever, hvoraf er helt nye elever elever har forladt skolen igen. Heraf har 12,8 pct. fået arbejde, 5,4 pct. er udskrevet til uddannelse og 9,5 pct. er udskrevet til andre aktiviteter med handleplan. Resten er udskrevet til behandling, til pension og lignende. I nogle tilfælde har der ikke kunnet konstateres et påviseligt resultat (7,4 pct.). 41,3 pct. har forladt skolen uden, at skolen har informationer om resultatet af opholdet. Fra optræningsværkstederne er udskrevet 223 elever. 15 pct. er udskrevet til arbejde, 3 pct. til løntilskudsjob, 4 pct. til uddannelse. 33 pct. er udskrevet til anden aktivitet med handleplan. Resten er udskrevet til behandling, pensionsansøgning eller fortsat ledighed uden handleplan. Fra skolens boafdelinger er 10 elever udsluset til egen bolig. Den opsøgende medarbejder har formidlet fem midlertidige og tre permanente boliger til hjemløse. Der er gennemført 135 konsultationer i den psykologiske rådgivning og ca. 423 konsultationer hos skolens advokatvagt elever har fået tøj, og 586 elever har fået møbler fra skolens depoter. Et nyt projekt for afgiftede narkomaner har optaget 21 elever, hvoraf syv er afklaret og udskrevet til jobtræning eller uddannelse. Otte elever er fortsat i gang. Tre er udeblevet, og tre har taget et tilbagefald. Med projektmidler er der etableret en Kofoeds Skole i Århus, som ved årets udgang havde 177 elever. 408 elever har brugt skolen i Der er i 2004 etableret en opsøgende afdeling med lokaler i det indre København. Medarbejderne er daglig i kontakt med hjemløse i kælderen og hjemløse på gaden. Skolen har været i stand til at give eleverne et alsidigt og for eleverne tilfredsstillende tilbud. Godt 82 pct. af eleverne erklærer sig tilfredse med skolen. Godt 81 pct. angiver, at de har fået det bedre efter optagelse på Skolen, og knap 82 pct. oplever, at deres kvalifikationer er forbedret. Skolens evne til at fastholde eleverne i et stabiliseret aktivitetsmønster er forringet med et gennemsnitligt fremmøde på 73,2 pct. mod 76,4 pct. i I forhold til 1999 har der imidlertid været en fremgang på 4,7 procentpoint. Skolen har superviseret 12 skoler etableret i udlandet og deltaget i aktiviteter organiseret af internationale netværk. Skolen har udsendt en debatbog og afholdt to konferencer. Skolen har modtaget besøgende fra pædagogiske og sociale institutioner samt afholdt et større antal foredrag. Eleverne Kønsfordelingen har ikke ændret sig de seneste år. Omkring 55 pct. af eleverne er kvinder. Andelen af elever, som lever i parforhold har været svagt faldende de sidste fire år. Ses der på nationalitet er andelen af grønlændere gået i vejret fra 4,8 pct. i 2003 til 8,4 pct. i Fremgangen falder sammen med en forstærket indsats fra skolens side over for grønlændere i Danmark med alvorlige sociale vanskeligheder. Danske elever er gået tilbage fra 57,5 pct. i 2003 til 54,6 pct. i Ca. 20 pct. af eleverne har deres oprindelse i Mellemøsten og Afrika. Aldersfordelingen viser, at der er blevet færre unge elever op til 29 år og færre ældre elever over 60 år. Derimod er gruppen af elever mellem 40 og 59 år vokset markant siden år 2000 fra 44,2 pct. til 55,7 pct. Samtidig er elevernes ledighedslængde steget. I 2004 har 51,4 pct. af eleverne gået ledige i syv år eller mere mod 20,7 pct. i Andelen af elever på arbejdsløshedsdagpenge er gået svagt tilbage, hvorimod der har været en stigning i andelen af elever på kontanthjælp og især i andelen af førtidspensionister. Boligforholdene er stort set uændret. Dog har der været en stigning i andelen af elever uden fast bopæl fra 0,8 pct. i 2000 til 3,5 pct. i Andelen af elever med mindre end ni års skolegang eller folkeskolens afgangsprøve er faldet fra 50 pct. i 2000 til 44,8 pct. i Der har været en svag stigning i andelen af elever med gymnasieuddannelse og med uddannelse af 2-4 års varighed. Resultatkontrakt Skolen har indgået en resultatkontrakt med Socialministeriet. Ud af 25 mål er 18 blevet opfyldt, ét mål er delvis opfyldt og seks mål er ikke opfyldt. Målene for elevernes gennemsnitlige fremmøde og for belægning på aktiviteterne blev ikke nået. Det gennemsnitlige fremmøde blev 73,2 pct. mod 76 pct. som succeskriterium. Belægningen blev på 92,2 pct. mod forudsat 96 pct. 71 pct. af eleverne er udskrevet fra optræningsværkstederne til 11

12 Beretning en forbedret livssituation mod 75 pct. som mål. Skolen har heller ikke nået sine mål angående sygefravær samt ansættelse af medarbejdere på særlige vilkår. Der er gennemført en udvidet aktiveringsindsats over for socialt udsatte grønlændere og socialt belastede og langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. I samarbejde med Københavns Sprogskole er der tilrettelagt en udvidet sprogundervisning kombineret med værkstedstræning for flygtninge og indvandrere. For elever med børn med sociale problemer er der igangsat mor-barn gymnastik og gennemført et uges ophold på skolens ejendom i Sorø samt igangsat familierådgivning. Der er gennemført fem pilotprojekter med læring af selvevaluering for medarbejderne. Projekterne er gennemført med bistand fra ekstern konsulent. I samarbejde med Socialforskningsinstituttet er der gennemført en undersøgelse af befolkningens kendskab til og sympati for Kofoeds Skole. Undersøgelsen viste bl.a., at godt halvdelen af befolkningen kender skolen, og så godt som alle, der kender skolen, har sympati for den. Skolen har taget en vurderingsnøgle i brug, hvor elever på optræningsværkstederne vurderes på 15 sociale kompetencer: Mødepræcision, stabilitet, koncentration, opfattelse af instruktion, arbejdsydelse, arbejdskvalitet, orden, selvstændighed, trivsel, sprog og kommunikation, samarbejde, fleksibilitet, omstillingsparathed, mobilitet, personlig fremtræden. Vurderingsnøglen bruges også til at måle virkningerne af det pædagogiske arbejde. Endelig er der afholdt et fremtidsværksted og gennemført en intern selvevaluering efter Excellencemodellen. Der er udarbejdet en rapport over fremtidsværkstedet, som sammenfatter udbyttet af seminaret: På baggrund af værkstedet er vigtige elementer i forhold til virkningerne af lærings- og udviklingsprojekter på skolen, at projekterne har ejerskab, at der er medarbejderengagement, at der er ansvarlige ledere, som planlægger, at der er struktur og fokus, at der skabes klarhed, sammenhæng og mening gennem projekterne. Det er også vigtigt, at læring sker på tværs af skolen. Skolens styrker er kendetegnet ved et stort engagement, indgående ekspertise i forhold til kerneopgave og målgruppe, en høj grad af social bevidsthed og næstekærlighed samt multikulturel indsigt. De organisatoriske udfordringer er at undgå, at der opstår indforståethed og indadrettethed i skolens selvforståelse og kultur, at arbejde med kontakt og formidling i forhold til det omgivende samfund samt i mødet med de ydre krav at arbejde med de grundlæggende antagelser bag skolen. Skolen er god til at skabe her-og-nu løsninger. Udfordringen består i at arbejde med planlægning og implementering af langsigtede strategier. Der er gennemført en selvevaluering på fem områder inden for Excellence- og Kvik-modellens rammer: Lederskab, Strategi og planlægning, Medarbejdere, Partnerskaber og ressourcer samt Processer. Evalueringen er gennemført som overvejende beskrivende

13 med det formål at give mulighed for at lære mere om skolen som arbejdsplads og for at gøre opmærksom på både stærke sider som på udfordringer og forbedringsmuligheder. Evalueringen underbygger konklusionerne fra fremtidsværkstedet. Kvalitetsmæssigt er skolen stærkest i de nære hands-on relationer, hvorfor kvalitetspolitikken relateres til konkrete projekter og til elevarbejdet. Udvikling af et kvalitetsstyringssystem vil blive relateret til skolens fortsatte strategiske udvikling, sådan som den er formuleret i udviklingsskitsen Kofoeds Skole - Mangfoldighedernes Hus (et notat fra 2005 om udvikling af Skolen som et laboratorium, om Skolens kærnevirksomhed, om Skolens udvikling nationalt og internationalt). Der er gennemført 27 kollektive læringsaktiviteter for skolens ansatte, bl.a. om systemisk metode, supervision, motivation, individuel planlægning af seniorperiode og identificering af ressourcer, indsigtspædagogik, konflikthåndtering og enneagramanalyse. Derudover har 38 medarbejdere individuelt deltaget i 55 fagligt pædagogiske kursusforløb og 14 kurser om ledelse og personlig udvikling. Internationalt arbejde Kofoeds Skole i Armenien er godt i gang. Med finansiering fra den danske stat er der gennemført ombygninger og lokaleindretninger. Der er ansat en dygtig og erfaren forstander. Der er til stadighed omkring 80 elever på skolen. Der er etableret et godt samarbejde med andre NGOer og med myndighederne. Skolen er blevet kendt i Armenien, og der er produceret en Fakta: 21 pct. af alle elever udskrives til arbejde eller uddannelse. I skolens særlige jobprojekter var tallet i 2004 mellem pct. radioudsendelse, som er sendt til armeniere over hele jordkloden. Til (med)finansiering af driften fremover ansøges midler fra internationale fonde med kontorer i Yerevan, ligesom skolen efter alt at dømme vil indgå i et landsdækkende projekt til udvikling af sociale forhold i Armenien. Dette projekt skal finansieres af EUmidler via den armenske stat. Skolen i Litauen står foran udvidelse. Skolen har fået en ny bygning i Kaunas. Bygningsrenoveringer finansieres delvis af en hollandsk fond. Der skal søges yderligere midler til ombygning. Finansiering af driftsudgifterne er endnu ikke forhandlet på plads med myndighederne, men det litauiske justitsministerium har vist stor forståelse for behovet for en udvidet indsats for rehabilitering af løsladte fanger. Der forudses derfor medfinansiering fra myndighederne. Perspektivet er, at skolens arbejde gøres til model for indsatsen i Litauen over for tidligere fanger. Skolen i Tjekkiet har i 2004 udvidet sig til fire skoler. En femte er på vej. Den første skole står foran lokalemæssige udvidelser i en ny bygning i Ostrava. Skolerne i Polen udvikler sig også. Skolen i Poznan har indviet en ny bygning, som er opført med midler fra en dansk fond (med bl.a. Nyrup Rasmussen og Uffe Ellemann Jensen i bestyrelsen). Yderligere nye bygninger vil blive opført. Skolen i Warszawa er også i god udvikling. Skolen i Siedlce har øvet indflydelse på lovgivningen om rehabilitering af fanger og alternativer til strafafsoning i fængsler og arbejder sammen med skolen i Vilnius. I Cieszyn i det sydlige Polen er der også en skole. Den er en aflægger af skolen i Poznan, så også her ses en spredningseffekt. Også skolen i Tartu i Estland gør fortsat et godt arbejde for børn og unge med sociale vanskeligheder. Uddybende tal og økonomisk rapportering findes i skolens Årsrapport se 13

14 Sociologisk data vedrørende elever Sociologisk data vedrørende elever Kønsfordeling (%) Mænd 46,5 45,8 44,2 44,3 45,0 Kvinder 53,5 54,2 55,8 55,7 55,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Civilstand (%) Gift 31,1 31,5 31,4 28,9 26,5 Samboende 3,8 4,1 3,8 3,7 4,8 Ugift 38,1 36,0 37,0 40,4 43,1 Enke- kvinde/mand 1,6 2,0 2,3 2,5 1,8 Separeret 1,7 1,9 1,7 2,2 2,2 Fraskilt 23,7 24,5 23,8 22,3 21,6 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 14 Nationalitet (%) Danmark 57,2 56,1 55,1 57,5 54,6 Grønland 3,8 3,7 3,7 4,8 8,4 Øvrige Norden 1,7 1,8 1,5 1,5 1,5 EU 2,0 1,9 1,8 2,0 1,8 Øvrige Europa 5,5 5,4 4,5 3,1 2,8 Tyrkiet 2,3 2,3 2,8 2,2 2,9 Mellemøsten og Nordafrika 10,7 12,4 14,1 13,7 13,7 Afrika 9,1 8,3 7,8 6,8 5,9 Asien/Australien 5,3 6,1 6,4 6,5 6,6 Nordamerika 0,6 0,6 0,7 0,5 0,5 Sydamerika 1,1 1,1 1,2 1,1 1,1 Andet 0,7 0,3 0,4 0,3 0,2 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

15 Aldersfordeling (%) år 1,6 1,2 1,2 1,5 0, år 14,8 11,4 11,7 11,0 10, år 24,6 23,4 24,1 23,5 24, år 22,9 24,5 25,2 26,7 30, år 21,3 22,5 20,9 23,5 25, år 13,5 15,7 15,1 13,1 8,9 > 70 år 1,3 1,3 1,8 0,7 0,2 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Forsørgelse (%) Arbejdsløshedsdagpenge 14,2 12,2 11,7 13,4 13,4 Bistandshjælp 46,9 45,8 47,3 46,8 49,0 Førtidspension 23,0 24,3 24,7 27,8 29,4 Efterløn 6,7 7,2 6,2 3,9 1,0 Folkepension 2,0 3,4 3,4 1,9 0,6 Sygedagpenge 2,2 2,3 1,9 2,5 2,5 Andet 4,1 4,4 4,5 3,3 3,6 Uden forsørgelse 0,9 0,4 0,3 0,4 0,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Ledighedslængde (%) < 3 mdr. 0,8 0,1 0,1 0,1 0,4 3-6 mdr. 1,0 0,8 0,4 0,8 0,5 6-9 mdr. 1,2 1,3 0,9 1,0 0, mdr. 1,9 1,5 1,0 1,3 1, mdr. 2,3 2,4 1,5 2,5 2, mdr. 1,9 2,4 2,2 2,4 1, mdr. 2,8 2,1 2,0 1,9 2, mdr. 2,4 2,5 1,8 2,1 2,6 2-3 år 23,5 7,8 8,1 7,0 8,9 3-4 år 13,3 16,0 6,0 7,2 6,0 4-5 år 11,2 12,0 14,0 5,0 6,3 5-6 år 9,3 10,5 10,7 12,3 5,5 6-7 år 7,7 9,7 10,6 10,0 10, år 12,8 17,1 23,1 23,3 23,8 > 10 år 7,9 13,8 17,6 23,1 27,6 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 15

16 Sociologisk data vedrørende elever Boligforhold (%) Lejlighed 77,5 79,7 78,0 76,6 76,9 Ejerbolig 6,1 6,3 5,4 6,4 5,6 Værelse 9,5 9,8 8,9 8,6 8,3 Christiania 0,9-0,7 0,7 0,9 Herberg 2,8 2,4 1,9 1,5 1,5 Forsorgshjem - 0,1 0,2 0,1 0,2 Andet 2,4 0,3 2,3 2,2 2,7 Uden fast bopæl 0,8 1,4 1,8 3,2 3,5 Kofoeds Skole - - 0,8 0,7 0,4 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 16 Aktuelle elever fordelt 1/ / / / / på ankomstår (%) Før ,7 0,2 0,1 0, ,7 9,8 9,6 6,8 4, ,3 4,2 4,7 3,6 2, ,2 4,7 5,0 4,0 3, ,1 6,0 6,1 4,4 2, ,5 6,7 5,9 4,5 3, ,4 11,4 9,8 7,2 6, ,1 23,6 17,4 13,0 8, ,4 22,2 15,2 9, ,2 13,9 7, ,3 11, ,7 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Ved aktuelle elever forstås aktive elever, som har gyldigt elevkort til skolen ved årets udgang. Antal elever; * * Heri medregnet 450 elever i Århus og Aalborg, som ikke blev medregnet i 2003 eller tidligere.

17 Udskrivning i procent* (%) Ordinært arbejde 13,8 9,5 10,0 7,9 9,4 Tilskudsjob 1,3 1,5 2,0 2,2 3,4 Arbejdsprøvning 0, ,2 Uddannelse 15,3 8,7 8,1 6,4 5,4 Aktivitet med handleplan 8,4 8,2 10,1 8,4 9,3 Aktivitet uden handleplan 11,0 7,6 12,6 8,6 7,4 Psykisk/somatisk behandling 5,8 4,8 6,7 8,1 10,6 Andet 2,1 5,0 4,8 14,8 13,0 Uoplyst 41,8 54,7 45,7 43,6 41,3 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 * Udskrivning fra hele skolen. I 2004 er 1243 elever udskrevet. Uddannelse (%) Folkeskolens afgangsprøve 25,5 25,2 25,4 26,1 25,1 Mindre end 9 års skolegang 24,5 24,0 23,5 21,1 19,7 Gymnasium 10,4 10,0 10,6 10,5 11,2 Uddannelse af 0-1 års varighed 7,9 7,8 7,2 6,6 6,4 Praktisk uddannelse af 2-4 års varighed Teoretisk uddannelse af 2-4 års varighed Uddannelse af mindst 4 års varighed 16,2 16,8 17,2 18,4 17,7 10,4 11,7 11,6 12,5 11,6 3,8 3,6 3,7 3,8 3,4 Andet 1,3 0,9 0,8 1,0 4,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 17

18 Årets gang på Kofoeds Skole Årets gang på Kofoeds Skole 18 I løbet af et år opstår en mængde forskellige begivenheder og projekter på skolen. Vi har plukket i årets referater og samlet denne alternative og korte oversigt over årets gang. Januar Projekt Forward indvies i starten af januar med Steffen Ipland som initiativtager og projektleder. Han er selv tidligere misbruger og ønsker at hjælpe elever, der har brug for at lære at leve et liv efter stofferne. Grønlænderarbejdet i Esbjerg får rådighed over nogle velegnede lokaler. Der er brug for en del istandsættelse, hvilket en gruppe elever straks går i gang med. Efterfølgeren til det tidligere Job Straks døbes Job på dansk. Det opstartes den 1. januar og er ligeledes et EU-projekt, dvs. et jobsøgningskursus støttet af EU midler. Februar En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt skolens elever med børn viser, at de har brug for aktiviteter, hvor børnene inddrages. Derfor tilbyder skolen nu Motion og leg, hvor børn og forældre hver anden lørdag laver gymnastik sammen i Multihallen. Andre nye initiativer undersøges. Marts Den 18. marts er der arrangeret et fremtidsværksted for skolens ansatte Byg fremtidens Kofoeds Skole. Det er et heldagsseminar, hvor der er fokus på at skabe fælles overblik, visioner og retning på det daglige arbejde. Kofoeds Skoles 76 års fødselsdag fejres med et mindre arrangement for medarbejdere og elever i Cafeteriet. April Den 28. april afholdes der temadag med fokus på skolens grønlænderarbejde. Der er fremgang i aktiviteterne, og mange grønlandske elever er i gang på skolen, bl.a. i Havnehuset på Miljøpladsen. Samme aften viser Kofoed Bio filmen Lykkevej. For hovedrollen som den kasserede overklassefrue vandt Birthe Neumann en Bodil. Efter filmen deltager hun for at fortælle om sine oplevelser og svare på spørgsmål. Maj I maj afholdes den første modtagedag. Det er et samarbejde med lokalcentrene i skolens nærområde, og formålet er at præsentere Kofoeds skole for personer, der bliver henvist til skolens tilbud. Den 27. maj deltager to af skolens elever sammen med medarbejder Karin Larsen i den 3. Fattigdomskonference i Bruxelles for mennesker, der selv oplever fattigdom.

19 Nye bygninger indvies på Barka, der er en af de polske Kofoeds Skoler. Her taler bl.a. tidligere Statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Juni I løbet af juni måned erklæres skolens mangeårige samarbejdspartner KKA konkurs, og Kofoeds Skole arbejder herefter på højtryk for at redde de mange undervisningstilbud, der har været afhængige af KKA. Den 4. og 5. juni deltager Kofoeds Skole ved Brugernes Bazar på Islands Brygge. Bazaren er arrangeret af Rådet for Socialt Udsatte. Projekt Forward, kutteren Anholt, musikværkstedet, grønlænderafdelingen samt det opsøgende arbejde er repræsenteret. Kofoeds Skole i Esbjerg indvies den 9. juni, hvor 30 deltagere, Kofoeds Skole og kommunen deltager. Projektet døbes Oqqumut, der betyder medvind/ læ. Den 11. og 17. juni afholdes henholdsvis den årlige idrætsdag og kulturdag på Kofoeds Skole. Elever og medarbejdere samles omkring motion, leg og underholdning. Fodbold for hjemløse foregår den juni. Det finder sted i Odense, hvor 30 hold fra hele landet deltager. Kofoeds Skoles 8 elever kæmper sig til en flot 2. plads. Juli Mandag den 26. juli tager 12 voksne og 19 børn af sted til Louisestiftelsen i Sorø på Kofoeds Skoles nye koloni for forældre og børn. Kolonien er et forsøg på at gøre mere for skolens elever med børn. August Kofoeds Kælder for hjemløse indvies den 27. august med reception i de nye lokaler ved Kultorvet. Formålet med Kælderen er bl.a. at lave en god base for arbejdet med byens hjemløse og dermed at bygge bro til Kofoeds Skoles mange tilbud. September Grønlænderafdelingen på Kofoeds Skole afholder for første gang Fredagsklubben, der har åbent fra kl Baggrunden for initiativet er, at mange af de grønlandske elever savner en god start på weekenden og et alternativ til andre fredagsarrangementer. Kofoeds Skole går med i et nyt e-handel initiativ; engodsag.dk. Når man handler på nettet via engodsag.dk, bidrager man automatisk med en vis procentdel til Kofoeds Skole eller andre organisationer. Oktober Den 16. oktober afholdes Hjemløsedagen på Rådhuspladsen, hvor Kofoeds Skole er med som arrangør. Den 22. oktober er der stiftende generalforsamling for KSO Kofoeds Skoles Oplysningsforbund og det resulterer i en meget positiv afslutning på den situation, der opstod med konkurserklæringen af KKA i juni. Undervisningen på skolen kan opretholdes som hidtil. Kofoeds Skoles grønlænderafdeling deltager i Busturen Ålborg - Århus Esbjerg Odense København. Turen forløber over en uge og er igangsat af Socialt Udviklingscenter som et led i en kampagne vedrørende socialt udsatte grønlændere. November Den 1. november fejrer Jens Aage Bjørkøe sit 25. års jubilæum som forstander på Kofoeds Skole. Til receptionen præsenterer han sin nye bog Livredder eller svømmelærer. Det er en samling af udvalgte artikler, som han har skrevet til forskellige medier igennem de sidste 25 år. Kofoeds Skole får nyt logo. Det er en modernisering af det gamle logo, hvis stærke symbolik nu er gjort mere tilgængelig og tidssvarende. December Onsdag den 8. december afholder Kofoeds Skole et seminar med titlen: Fremtidens samspil mellem frivillige organisationer og det offentlige. Oplægsholderne er fagfolk fra forskellige offentlige og private organisationer. Den 10. og 11. december er der julemarked i Multihallen på Kofoeds Skole. Eleverne underholder, hygger og sælger deres egne produktioner. Fredag den 24. december afholdes traditionen tro julefest for elever, der af forskellige årsager ikke selv holder jul. Omkring 300 mennesker fejrer aftenen sammen i Multihallen. 19

20 PR og kommunikation PR og kommunikation Christina Berg Johansen, kommunikationskonsulent 20 Værdierne og ånden på Kofoeds Skole er noget man mærker hver dag herude. De hænger ligesom i væggene, som en medarbejder engang udtrykte det. Vi ved, hvem vi er, og hvad vi tror på, når vi arbejder for Skolens sag: At respektere og hjælpe mennesker, der er kommet udenfor i samfundet. Begreberne sidder dybt i os: hjælp til selvhjælp, at se mennesket, nærvær, det hele menneske, respekt, varme, gnisten i øjnene, livsflammen, og så videre. Vi vil så gerne vise omverdenen, hvad vi ser, og hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med. I 2004 fokuserede vi på det, man kan kalde vores basiskommunikation. Indsatsen var på 3 områder: Visuel kommunikation, Kofoeds Skoles grundlæggende fortælling og deltagelse i relevante offentlige dagsordener. Visuel kommunikation Der er et fantastisk liv på Kofoeds Skole, som vi ikke altid har formidlet tydeligt nok til omverdenen: Nogen har måske opfattet os mere støvede, end vi er. Andre har ikke vidst, hvem vores elever egentlig var. Og rigtig mange tænker stadig på os som noget med alkoholikere og grønlændere, eller en slags endestation. Det er vi ikke. Vi er et sted, hvor 600 mennesker hver dag starter på en frisk. Hvor livet lyser i øjnene på folk. Hvor der ikke findes en bestemt måde at være på, fordi mangfoldighed og plads er nøgleord i arbejdet. For at komme omverdenen i møde, har vi derfor moderniseret hele skolens visuelle udtryk: Vi begyndte at bruge de mange dejlige ansigter hos elever og medarbejdere i al visuel kommunikation fotomulighederne på skolen er uforlignelige!

21 Elev på malerholdet Galina Sofie Evasjkina Vi prioriterede gennemgående professionelle grafikere og fotografer på større produktioner. Vi prøvede at skabe en ny visuel tråd i alle vores publikationer: En Kofoeds Skole stil og tone, som man kan kende os på. En af de store omvæltninger var, at vi som central del i udviklingen af en ny visuel identitet fik et nyt logo. Vi var meget grundige i vores samarbejde med grafikerne, så vi fik et logo, vi syntes, vi kunne stå 100% inde for. Udgangspunktet var det gamle logos indhold, men ikke udtryk: Hænderne der skærmer livsflammen, men på en mere moderne og anvendelig måde. Det nye logo og dertilhørende skrifttype, farver m.v. blev taget i brug i november 2004, således at det nu er på brevpapir, visitkort, kuverter, dokumenter og andre produktioner fra Kofoeds Skole. Andre publikationer og tiltag i 2004 > Miteq brochure. Kofoeds Skoles bofællesskab for hjemløse grønlandske kvinder fik i foråret 2004 sin egen lille brochure, som er målrettet sagsbehandlere m.m. > Kofoeds Kælder brochure og logo. I august havde vi officiel åbning af Kofoeds Kælder for hjemløse på Kultorvet i København. I den forbindelse fik kælderen sit eget meget symbolske logo og en brochure, der forklarer både stedet og dets forbindelse til Kofoeds Skole. > Kofoeds Skole Århus brochure. I slutningen af året fik skolen i Århus den præsentations-brochure, de havde manglet i lang tid, til eksterne interessenter, og potentielle elever. > Kofoeds Avis. Skolens tidligere Kvartalsblad blev i efteråret til Kofoeds Avis. Avisen bruger flere billeder og et design, som hænger sammen med resten af skolens udtryk. Kofoeds Avis sættes med succes op af elever på skolens trykkeri, hvor både den og andre publikationer også trykkes. > Ny hjemmeside. I juni opgraderede skolen til en version 3 af hjemmesiden. Den nye version er mere dynamisk, mere visuel og både administrativt og brugermæssigt nemmere at håndtere. I løbet af 2005 udvikles hjemmesiden videre på samme skabeloner, så den bliver mere interaktiv og præsenterer skolen bedre for udenforstående. Grundfortællingen Ved flere lejligheder i løbet af året har vi søgt at fortælle historien om, hvad vi står for. Det er især skolens forstander, der har haft rollen som formidler. Eksempelvis var Jens Aage Bjørkøe i starten af året gæst i Samfundstanker på P1, hvor han fortalte om aktivering og Kofoeds Skoles metoder. 21

22 PR og kommunikation 22 Udgivelsen af bogen Livredder eller svømmelærer i efteråret 2004 var et af årets store kommunikationssucceser. Den blev udgivet i anledning af Jens Aage Bjørkøes 25 års jubilæum som forstander på Kofoeds Skole. Bogen er en samling af Bjørkøes artikler og indlæg i medierne gennem de sidste 25 år, ledsaget af nutidige kommentarer. Både indholdet, omslaget og mediearbejdet gjorde, at Bjørkøe kom i store interviews i Weekendavisen, Kristeligt Dagblad, P1 - Ugen på Spidsen, Socialpædagogen, m.fl. Endvidere har mange boghandlere og private bestilt bogen via vores hjemmeside. At blande sig i debatten Der er en række emner i den offentlige debat, som det er naturligt for Kofoeds Skole at have en holdning til. Det er emner som beskæftigelsespolitik, aktivering, socialt udsatte, fattigdom, hjemløse og misbrug. Overordnet set har Kofoeds Skole været i længere avisartikler ca. 20 gange i Derudover i fagskrifter og i notitser/citater i aviser og magasiner. Eksempler på Kofoeds Skoles involvering i debatter i 2004 er: > Vi deltog i juni i Brugernes Bazar; et 2-dags møde og festival for socialt udsatte mennesker, arrangeret af Rådet for Socialt Udsatte. Jens Aage Bjørkøe skrev et debatindlæg efterfølgende i Kristeligt Dagblad. > I løbet af sommeren var vi i JP København, Jyllandsposten og DR s Sådan ligger landet med gode resultater og historier om aktivering fra skolens frisørhold og EU-projekter. > I august og september var hjemløsearbejdet portrætteret i flere aviser, bl.a. Berlingske og Kristeligt Dagblad ikke mindst i forbindelse med åbningen af Kofoeds Kælder. Vi var også i en 6-siders reportage i det svenske hjemløseblad Alumna. > Fattigdomsdebatten dukker op med jævne mellemrum. I efteråret bragte P1 s Slaraffenland en reportage om skolens erfaringer med fattigdom interviews med Palle Simonsen (formand for skolens repræsentantskab), Karin Larsen (sektionsleder i tøjdepotet) og Dan Rønskov (elev). I december skrev Jens Aage Bjørkøe et debatindlæg om de fattiges jul til Kristeligt dagblad, og var i TV-Avisen til et interview om fattigdom og udsathed i Danmark. > Københavns Kommune har udliciteret dele af aktiveringen af svage ledige. Kofoeds Skole er blandt de organisationer, der har fået kontrakt. Udliciteringen fik stor kritik fra mange aktører - Kofoeds Skole afholdte et diskussionsseminar om emnet i december Deltagere var forskellige organisationer og politikere på det sociale område, og konferencen og problemstillingerne blev beskrevet i Kristeligt Dagblad. > Socialt udsatte grønlændere. Skolens erfaringer med og fokus på de socialt udsatte grønlændere er slået godt igennem i medierne. Vores grønlænderarbejde rundt om i landet fik i 2004 kontinuerlig mediedækning, både i danske og grønlandske aviser. Et godt år 2004 har været et godt og seriøst år, set fra kommunikationssiden. Vi er ved at samle vores strategier på området, så vi i stigende grad fremstår som en stærk og moderne organisation, der gør en væsentlig forskel i det sociale arbejde på bunden af Velfærdsdanmark. Det glæder vi os til at fortsætte med i 2005.

23 FOREDRAG OG RUNDVISNINGER 2004 Karin Larsen, sektionsleder og rundviser 23 Der har igen i år været stor interesse for at besøge Kofoeds Skole og høre om vores arbejde personer har deltaget i 78 rundvisninger. Vores gæster kommer fra aktiveringsprojekter, sociale institutioner, hjemmeplejen, ældresagen, distriktspsykiatrien, Sct. Hans, sygeplejeelever, udenlandske projekter, seminarier, misbrugsambulatorier og centre, SOSU (social og sundheds uddannelsen), forsorgshjem, sprogskoler (AOF og VUC), højskoler, gymnasier, væresteder, pædagoguddannelser og socialrådgiverskoler. Vi holder også foredrag om Kofoeds Skole udenfor huset.

24 Kompetenceudvikling Medarbejdernes kompetenceudvikling Charlotta Herminge, HR konsulent 24 På Kofoeds Skole ligesom i andre organisationer lever vi i det, vi kalder det kreative spændingsfelt. På den ene side er vi midt i hverdagens kendte opgaver, som vi løser dem i dag, og på den anden side er overvejelserne om, hvordan vi kunne udvikle metoder og organisation hele tiden med i baghovedet. Denne dobbelthed kan være meget stimulerende men også af og til føles som et dilemma: hvordan kan jeg/vi fokusere både på det nære og det langsigtede på en gang? Mange af vore udviklingsaktiviteter i de senere år vil forhåbentlig - direkte eller indirekte - gøre det lettere for os at se mulighederne i det dobbelte perspektiv. Jo mere vi deltager sammen med kolleger i diskussioner, uddannelsesforløb, supervision, projekter, jo mere vil vi kunne rumme udfordringen i at være på vej hele tiden. Inspirationsdag Et eksempel på en sådan aktivitet var en inspirationsdag i begyndelsen af 2004, hvor alle medarbejdere deltog, og hvor opgaven var Byg fremtidens Kofoeds Skole. Det var en kreativ dag, hvor ideer og frie fantasier var tilladt. Nogle uger senere blev nogle af temaerne struktureret og forankret i mindre arbejdsgrupper. Og selv om der ikke sker store forandringer umiddelbart efter et seminar af denne type, er vi alle bevidste om, at fremtiden bygges ud af nuet.

Opsøgende arbejde hvad er det?

Opsøgende arbejde hvad er det? Opsøgende arbejde hvad er det? Som opsøgende medarbejder for Kofoeds Skole har man daglig kontakt med mange af Københavns hjemløse i den indre by. Medarbejderen Kim Clemen startede det opsøgende arbejde

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

MITEQ. et bofællesskab for hjemløse grønlandske kvinder

MITEQ. et bofællesskab for hjemløse grønlandske kvinder MITEQ et bofællesskab for hjemløse grønlandske kvinder MITEQ betyder edderfugl symbolet på varme og omsorg. Sarte spædbørn blev i gamle dage i Grønland svøbt i edderfuglens varme fjerdragt. Blandt socialt

Læs mere

Stillings og personprofil. Forstander. Kofoeds Skole

Stillings og personprofil. Forstander. Kofoeds Skole Stillings og personprofil Forstander Kofoeds Skole August 2011 1 Opdragsgiver Den selvejende institution Kofoeds Skole Adresse Kofoeds Skole Nyrnberggade 1 2300 København S Telefon 32 68 02 00 www.kofoedsskole.dk

Læs mere

Årsskrift K OFOEDS 2002/ 2003 S K OLE

Årsskrift K OFOEDS 2002/ 2003 S K OLE Årsskrift 2002/ 2003 K OFOEDS S K OLE KOFOEDS SKOLE ÅRSSKRIFT 2002/2003 KOFOEDS SKOLE ÅRSSKRIFT 2002/2003 Kofoeds Skole Årsskrift 2002/2003 KOFOEDS SKOLE ÅRSSKRIFT 2002/2003 Redaktion: Layout: Sats og

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

ARV OG TESTAMENTE Giv livsflammen videre

ARV OG TESTAMENTE Giv livsflammen videre ARV OG TESTAMENTE Giv livsflammen videre Når Kofoeds Skole arver dig, hjælper du socialt udsatte mennesker i Danmark til en bedre tilværelse. På den måde er du med til at give livsflammen videre. DET GÅR

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Årsskrift 2003 Kofoeds Skole TILBAGEBLIK

Årsskrift 2003 Kofoeds Skole TILBAGEBLIK Årsskrift 2003 Kofoeds Skole TILBAGEBLIK Kofoeds Skole Administration Forstander Sekretariat, HR konsulent, Kommunikationsafd., Organisations/chefkonsulent, Økonomi- & personaleafd., IT afdeling Værksteder

Læs mere

V e l k o m m e n t i l

V e l k o m m e n t i l V e l k o m m e n t i l Vi hjælper ikke for at hjælpe, men for at opbygge. Hans Christian Kofoed, Kofoeds Skoles grundlægger Indhold Om Kofoeds Skole...................................... 3 Ud på arbejdsmarkedet..................................

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen.

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen. Formandsberetning til generalforsamlingen i Frivilligcenter & Selvhjælp den 18. marts 2014. Det har været et rigtigt spændende år i Frivilligcenter & Selvhjælp, som jeg kan aflægge beretning for. Jeg vil

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Træningshøjskolens Årsrapport. Kerneresultater for året 2011

Træningshøjskolens Årsrapport. Kerneresultater for året 2011 Kerneresultater for året 20 Indhold INDLEDNING...3 NYHENVENDELSER...5 BELÆGNINGSTAL...5 UDSLUSNING FRA PROJEKT HVERDAGSLIV...7 UDSLUSNING FRA DET UDDANNELSESFORBEREDENDE KURSUS...9 SAMLET OPGØRELSE AF

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Værkstedsgården, Kastanievej 28, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6605 Email: vaerkstedsgården@langelandkommune.dk Hjemmeside: vaerkstedsgaarden.langelandkommune.dk

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Velkommen til. Kofoeds Skole

Velkommen til. Kofoeds Skole Velkommen til Kofoeds Skole D E S I G N : H E N R I E T T E M Ø R K A N S VA R : C H R I S T I N A B E R G J O H A N S E N F O T O S : L A R S B E C H, C L AU S C H R I S T E N S E N, A N D E R S K AV

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag derhjemme, på arbejdet og i skoler og foreninger.

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Fodbold: En folkebevægelse i forandring

Fodbold: En folkebevægelse i forandring v/bent Clausen, formand for Fodbold: En folkebevægelse i forandring Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 30. 31. maj 2012 Vision 2015: At være den mest attraktive sport for Aktive spillere

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sund start i job og uddannelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Ea Nielsen, sekretariatschef E-mail: eani@aarhus.dk Telefon:

Læs mere

DET SOCIALE LANDSKAB UNDER FORANDRING side 2. FOKUS PÅ CSR-PARTNERSKABER side 3. SYNLIGHED OG SAMARBEJDE side 4. KOFOEDS SKOLE FYLDER 85 ÅR!

DET SOCIALE LANDSKAB UNDER FORANDRING side 2. FOKUS PÅ CSR-PARTNERSKABER side 3. SYNLIGHED OG SAMARBEJDE side 4. KOFOEDS SKOLE FYLDER 85 ÅR! Marts 2013 DET SOCIALE LANDSKAB UNDER FORANDRING side 2 FOKUS PÅ CSR-PARTNERSKABER side 3 SYNLIGHED OG SAMARBEJDE side 4 KOFOEDS SKOLE FYLDER 85 ÅR! side 9 Det sociale landskab under forandring Det sociale

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk De skjulte unge Flere unge mænd bliver hjemløse. Det melder gadeplansmedarbejdere og bosteder, der arbejder med unge. De unge mænd bruger ikke de etablerede tilbud og optræder ikke i hjemløsestatistikkerne.

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring Kommune gennemfører i samarbejde med EUC Nord (tovholder) m.fl. projekt samarbejde i Vendsyssel Unge i Vækst. Projektet er et partnerskabssamarbejde

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

d or livet Læring f StudieNor

d or livet Læring f StudieNor i d Stu d r o N e Læ r livet r o f ing Velkommen til StudieNord StudieNord er et uddannelses- og aktivitetstilbud for dig, som er i alderen 15-26 år. Ønsker du: At kvalificere dig til videre uddannelse

Læs mere

Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014

Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014 Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014 Til stede: Formand :Martin T. Christensen Næstformand: Lone Marquardt Kasserer: Erik Grønnehave Hansen Annelise Klausen: Medlem Henning (Bruger af Oasen og

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Cirkelines Æske. en genbrugsbutik PROJEKTBESKRIVELSE

Cirkelines Æske. en genbrugsbutik PROJEKTBESKRIVELSE Socialudvalget 2009-10 SOU alm. del Bilag 52 Offentligt Cirkelines Æske en genbrugsbutik PROJEKTBESKRIVELSE Ansøger Ansøger er Kontaktcenter Klippen på Vesterbro i København. Vi henvender os til Jer, fordi

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden

Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A

Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A - vi vil være verdens bedste skole for børn Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A Generationsskiftet Vi har i årets løb brugt megen tid i FB, på at sikre at generationsskiftet

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Mål for 2014 Evaluering af mål A: Arbejde med den narrative metode og brugen af FIT Da erfaringerne fra 2013 med den narrative metode og

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Tøj-sponsor: Velkomst: Velkommen til generalforsamling i HGC - Hammerum Gjellerup Cykel Klub foreningens 12. ordinære generalforsamling.

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere