DANMARKS DOMSTOLE ÅRSRAPPORT 2015

Transkript

1 DANMARKS DOMSTOLE ÅRSRAPPORT 2015 DOMSTOLENE, DOMSTOLSSTYRELSEN OG PROCESBEVILLINGSNÆVNET Hovedkonti på finansloven: Domstolsstyrelsen (driftsbevilling) Retterne (driftsbevilling) Procesbevillingsnævnet (driftsbevilling) Tinglysning (driftsbevilling) Marts 2016

2 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning Beretning Præsentation af Danmarks Domstole Årets faglige resultater Økonomisk aktivitet Årets økonomiske resultat Opgaver og ressourcer Målrapportering Byretterne Mål og resultater ved landsretterne Domstolsstyrelsen Procesbevillingsnævnet Redegørelse for reservationer Forventninger til det kommende år Regnskab Resultatopgørelse m.v Balance Egenkapitalforklaring Likviditet og låneramme Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskab Udgiftsbaserede udgiftskonti Bilag Anvendt regnskabspraksis Noter til resultatopgørelsen og balance Forelagte investeringer

3 1. Påtegning Fremlæggelse Danmarks Domstoles årsrapport 2015 (Retterne, tinglysningen, Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet) er fremlagt i henhold til 39, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Domstolsstyrelsen, CVR nr , er ansvarlig for: (Domstolsstyrelsen), (retterne), (Procesbevillingsnævnet) og (Tinglysningen), herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for finansåret Påtegning Det tilkendegives hermed: 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. København, den 10. marts 2016 København den 10. marts 2016 Charlotte Münter Direktør Jens Peter Christensen Bestyrelsesformand 3

4 2. Beretning 2.1. Præsentation af Danmarks Domstole Domstolene, der er en del af organisationen Danmarks Domstole, udøver dømmende myndighed og løser i den forbindelse opgaver med skifteret, fogedret, tinglysning og administration. De almindelige domstole er Højesteret, de to landsretter, Sø- og Handelsretten, 24 byretter og Tinglysningsretten. Til domstolenes organisation hører også Retten på Færøerne, Grønlands Domstole og Den Særlige Klageret. Til Danmarks Domstole hører endvidere Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet og Dommerudnævnelsesrådet. Danmarks Domstole hører ressortmæssigt til i Justitsministeriets regi, men adskiller sig som følge af domstolenes uafhængighed væsentligt fra de øvrige institutioner på Justitsministeriets område. Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, som ledes af en bestyrelse og en direktør. Styrelsen har til opgave at varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold, herunder blandt andet bidrag til finansloven, økonomistyring, personaleadministration, bygningsadministration og indkøb samt udvikling og drift af it ved retterne. Procesbevillingsnævnet, der bevillingsmæssigt og administrativt hører under Domstolsstyrelsen, forestår behandlingen af ansøgninger om 2. og 3. instansbevillinger i civile sager og straffesager. Fra 2007 blev opgaverne udvidet med et nyt nævn, som behandler ansøgninger om fri proces. Nævnet er ikke en del af domstolssystemet, og nævnet er heller ikke en del af den offentlige forvaltning. Nævnet udgiver en årsberetning, der nærmere redegør for nævnets virksomhed. Danmarks Domstole har fire overordnede mål med tilhørende indsatsområder for årene Digitalisering ved domstolene har væsentlig betydning for alle mål og indsatsområder. Nedenfor er de fire overordnede mål samt væsentlige fokusområder for disse vist sammen med visionen og værdierne for domstolene. VISION FOR DANMARKS DOMSTOLE Domstolene arbejder tidssvarende og professionelt for ret og retfærdighed ved at træffe rigtige afgørelser i rette tid afgørelser, som er velbegrundede og til at forstå. På den måde gør vi os fortjent til befolkningens tillid og respekt. 4

5 VÆRDIER FOR DANMARKS DOMSTOLE Ansvarlighed: Domstolene skal træffe rigtige, velbegrundede og forståelige afgørelser i rette tid. Vi skal derfor have de nødvendige faglige og menneskelige kompetencer til at løse opgaverne med højst mulig kvalitet og effektivitet. Respektfuld behandling: Vi behandler alle ordentligt og med respekt. Vi viser forståelse for den enkeltes situation og baggrund, og vi har respekt for forskellighed. Vi udtrykker os forståeligt både i skrift og tale. Troværdighed: Ved domstolene arbejder vi efter loven og er troværdige. Vi lader os ikke påvirke af uvedkommende hensyn. Vi er upartiske og neutrale, og vi er bevidste om, at vi til hver en tid også skal fremstå sådan. Åbenhed og lydhørhed: Domstolene skal være åbne og tilgængelige for alle. Vi samarbejder med hinanden og med vores brugere med respekt for de rammer, der gælder for domstolene. Vi arbejder for, at domstolene som organisation og arbejdsplads udvikler sig tidssvarende. OVERORDNEDE MÅL FOR DANMARKS DOMSTOLE 1. Korte sagsbehandlingstider 1 bl.a. ved at sætte fokus på at: øge fleksibilitet og mobilitet i domstolssystemet effektivisere retsplejen optimere sagsgangene i samarbejde med brugerne 2. Mere ensartethed i opgaveløsningen bl.a. ved at sætte fokus på at: kortlægge retternes forskellighed på udvalgte områder udarbejde fælles standarder og rutiner på områder, hvor det er vigtigt for brugerne etablere gode rammer for vidensudveksling 3. Tidssvarende kommunikation bl.a. ved at sætte fokus på at: udbrede kendskabet til domstolenes rolle og arbejdsopgaver fortælle om domstolenes afgørelser sikre tidssvarende og forståelige breve og afgørelser 4. Fortsat være en attraktiv offentlig arbejdsplads bl.a. ved at sætte fokus på at: sikre kvalificerede ansøgere til alle stillinger sikre dygtige og kompetente ledere arbejde for udvikling, udfordringer og ansvar til den enkelte medarbejder arbejde for høj medarbejdertilfredshed udbrede kendskabet til domstolene som arbejdsplads 1 sagsbehandlingstid svarer til gennemløbstid, dvs. den tid der går fra retten modtager en sag, til sagen er afgjort, typisk ved at der er afsagt dom eller kendelse. Denne tid dækker både over perioder, hvor retten arbejder med sagen, og perioder, hvor retten afventer reaktion fra andre aktører i sagsforløbet, herunder i forbindelse med advokaternes skriftveksling mv. 5

6 På domstolenes hjemmeside findes flere oplysninger om domstolenes mål og værdier samt organisation og opgaver Årets faglige resultater Det er vurderingen, at Danmarks Domstole har opnået et samlet set tilfredsstillende resultat i I det følgende nævnes nogle af de vigtigste faglige resultater i I. Resultater vedrørende sagsbehandlingen: Byretterne. Generelt har der været en tendens til nogenlunde uændrede gennemsnitlige sagsbehandlingstider i 2015 ( sagsbehandlingstid svarer til gennemløbstid, dvs. den tid der går fra retten modtager en sag, til sagen er afgjort, typisk ved at der er afsagt dom eller kendelse. Denne tid dækker både over perioder, hvor retten arbejder med sagen, og perioder, hvor retten afventer reaktion fra andre aktører i sagsforløbet, herunder i forbindelse med advokaternes skriftveksling mv.). Sagsbehandlingstiden er dog nedbragt med knap 1,5 måned for nævningesagerne. Samlet set har der været en mindre stigning i antallet af modtagne sager i Antallet af straffesager er dog markant øget, idet der også i 2015 er modtaget betydeligt flere sager uden domsmænd (bødesager). Antallet af modtagne sager er faldet på størstedelen af de øvrige sagsområder. Aktiviteten (målt som vægtede sager) er reduceret med ca. 1,5 pct., og dermed er der den samme tendens som i de foregående år siden I 2015 blev 10 ud af i alt 13 mål for sagsbehandlingstiden på de enkelte sagsområder helt eller delvist opfyldt. I 2014 blev 21 ud af 28 mål helt eller delvist udfyldt. Der er betydelig variation i målopfyldelsen ved de enkelte byretter. Sø- og Handelsretten har siden 2013 haft en stigning i tilgangen af civile sager på mere end 150 pct. Årsagen til dette er indførelsen af regler om konkurskarantæne, hvor udviklingen viser, at langt størstedelen af konkurskarantænesagerne indgives ved Sø- og Handelsretten. Antallet af modtagne civile 1. instanssager har ligget stabilt omkring 250 sager pr. år i den seneste årrække. I 2015 har Søog Handelsretten afsluttet markant flere civile 1. instanssager, end der er modtaget. Det har bevirket en væsentlig reduktion i antallet af verserende civile 1. instanssager. Endvidere er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for civile 1. instanssager reduceret med godt 1 måned i Der er samlet set modtaget lidt flere insolvensskiftesager i Landsretterne har i 2015 reduceret det samlede antal verserende sager med knap 700 sager. Der har samtidig været en reduktion på ca. to måneder i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i nævningesager, så den i 2015 udgjorde ca. seks måneder. Der har været mindre reduktioner i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for civile 1. instanssager og straffeankesager. I 2015 har landsretterne modtaget betydeligt færre civile sager end i Der er afsluttet et uændret antal nævningesager og straffeankesager, medens der er afsluttet færre straffekæremål og civile ankesager. Bunkebekæmpelsesindsatsen fortsætter i 2016, og der foretages løbende opfølgning på udviklingen i verserende sager og sagsbehandlingstid. Højesteret har i den seneste årrække nedbragt antallet af verserende civile ankesager. Denne udvikling er fortsat i Der blev modtaget 85 civile ankesager og afsluttet 168 civile ankesager. Det lavere antal modtagne sager har i den seneste årrække medført en markant reduktion i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. I 2015 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de civile ankesager ca. 17 måneder, og der er således sket en reduktion på tre måneder alene i Der blev i 2015 modtaget lidt flere straffesager end i I 2015 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for straffeankesager med hovedforhandling 4,5 måned. 6

7 Tinglysningsretten tinglyste mere end 2 mio. dokumenter i 2015, hvoraf 81 pct. blev lyst automatisk. Af alle de behandlede sager blev 99,9 pct. behandlet på under 10 arbejdsdage. Procesbevillingsnævnet har i 2013 og 2014 haft en markant stigning i antallet af ansøgninger om appel. Produktiviteten er øget, idet der i 2015 gennemsnitligt blev behandlet 142 sager pr. årsværk, hvilket ligger højere end de foregående år. I afsnittet nedenfor under pkt. 2.6 om målrapportering behandles byretterne, landsretterne og Procesbevillingsnævnet nærmere. II. Ved udarbejdelse af handlingsplanen for 2015 blev der udvalgt seks fokusområder. Status for arbejdet med de enkelte fokusområder fremgår nedenfor. Kvalitet gennem videndeling (to-årigt fokusområde). Arbejdet med videndeling er fortsat i Der er udarbejdet mere end 30 videndelingsdokumenter på forskellige juridiske områder. Der er samtidig fordelt en skrivepulje til forskellige videndelingsprojekter, hvoraf en del er færdiggjort i Som et resultat af videndelingsprojektet er der lokalt ved retterne kommet mere fokus på videndeling. Digitale retsmøder (to-årigt fokusområde). Der har i 2015 været drøftelser mellem domstolene, anklagemyndigheden ogrigspolitiet om digital afvikling af straffesager. Disse drøftelser har ført til en aftale, hvorefterder i 2016 iværksættes digital behandling af bl.a. nævningesager, sager om økonomisk kriminalitet og andre større sager, røverisager og voldssager. Den digitale retsproces (tre-årigt fokusområde). Der er i 2015 indgået kontrakt med en leverandør om leverance af et sagsbehandlingssystem, JFS-Civil, til brug for behandling af civile sager. Der er leveret delleverancer i 2015, som Domstolsstyrelsen har testet. Der har været visse kvalitetsproblemer med leverancerne, hvilket har medført tilbageløb. Som følge heraf forventes systemet først at komme i pilotdrift ved to retter i begyndelsen af 2. halvår Som led i den digitale retsproces er der påbegyndt et projekt om udskiftning af retternes pc ere, idet en udskiftning er en forudsætning for, at systemet kan leveres. To retter har fået nye pc ere i 2015, og resten vil få det i Rets- og forligsmægling (to-årigt fokusområde). Der er med støtte fra et eksternt konsulentfirma gennemført en analyse af brugen af retsmægling og økonomien forbundet hermed. Analysen har afdækket tiltag, der både internt ved domstolene og eksternt blandt retternes brugere kan fremme udbredelsen af kendskabet til rets- og forligsmægling som alternativer til afsigelse af dom eller kendelse. Retsmægling er samtidig indarbejdet som en fast del af den løbende ledelsesinformation til byretterne. Styrkelse af it-organisering og kompetencer i retterne (to-årigt fokusområde). Der er i 1. halvår 2015 gennemført analyser om kompetenceniveauet hos retternes it-kontaktpersoner og superbrugere. Efterfølgende er der udvalgt indsatser i 3. kvartal Sikkerhed (to-årigt fokusområde). Der er i 2015 etableret en sikkerhedsorganisation ved Danmarks Domstole, der kan behandle alle sikkerhedsmæssige spørgsmål, ligesom der er udarbejdet en beredskabsplan om håndteringen af større ulykker og katastrofer. Omkring 1. juni 2015 blev der iværksat fast adgangskontrol ved fem byretter. Umiddelbart forud herfor blev der foretaget en undersøgelse ved 10 retter af, hvordan de ansatte og brugerne oplever trygheden i retten. Resultatet af denne undersøgelse skal bruges til senere at evaluere ordningen med fast adgangskontrol. Herudover har et meget stort antal medarbejdere været på uddannelse i konflikthåndtering i

8 III. Andre væsentlige resultater og status for udviklingsaktiviteter mv.: Domstolsstyrelsens bestyrelse. Der er i 2015 holdt 6 bestyrelsesmøder samt et to-dages seminar for bestyrelsen. Bestyrelsen bestod i 2015 af følgende personer: Højesteretsdommer Jens Peter Christensen (formand), dommer Susanne Skotte Wied (næstformand), landsdommer Dorte Jensen, landsdommer Finn Morten Andersen, dommer Peter Urskov, sekretariatschef Ingelise Jellesen, kontorfuldmægtig Hanne Madsen, kontorfuldmægtig Kate Kengen, advokat Jørgen Holst, afdelingsleder Lisbeth Pedersen og professor, prodekan Jørn Vestergaard. Attraktive arbejdspladser. Der er nedsat et udvalg, der skal komme med et samlet bud på den fremtidige rolle og arbejdsopgaver for kontorpersonalet, så kommende initiativer om rekruttering, fastholdelse, udvikling mv. kan målrettes mod fremtidens rolle og opgaver. Endvidere er der bl.a. gennemført et lederafklaringsforløb for dommere. Domsdatabase og digitalisering af skifteområdet. Rammerne for udviklingen af en domsdatabase (forretningsmæssige behov og fremtidige arbejdsgange) er blevet fastlagt af en bredt sammensat arbejdsgruppe. På baggrund heraf er der iværksat et mere teknisk analysearbejde med henblik på at udarbejde en kravspecifikation og gennemføre et udbud. Herudover er der iværksat et projekt om simpel digitalisering af dødsboskifteområdet. Projektet forventes at føre til mere effektive processer, idet flere data overføres automatisk til dødsboskiftesystemet, ligesom sager oprettes automatisk ved overførsel fra Kirkeministeriet. Projektet er i gennemførelsesfasen, og første leverance er på plads. Video3-projektet. Med udgangen af 2015 var der installeret Video3-udstyr i samlet 227 lokaler hos retterne, anklagemyndigheden og Kriminalforsorgen. Video3-løsningen har nu været i drift i ca. et år og benyttes som forudsat i fristforlængelsessager og til vidneafhøringer. Der vil i 2016 blive taget initiativ til, at udstyret også anvendes ved fristforlængelse af surrogatfængslede unge. Endvidere planlægges forsøg med brug af videolink i fogedsager. Bunkebekæmpelse ved kredsretterne i Grønland. Indsatsen er fortsat i Der har under taskforcen været udstationeret jurister og kontorfunktionærer til Grønland i 2015 for at bidrage til at reducere antallet af verserende sager. Ved udgangen af 2015 var antallet af verserende sager reduceret til i alt ca sager. Det er en reduktion på ca sager siden 1. juli Antallet af verserende kriminalsager er reduceret med ca. 900 sager. Parallelt med bunkebekæmpelsen arbejdes der med tiltag, der kan være med til at sikre en mere stabil sagsafvikling fremover. Samarbejdet i straffesagskæden. Det igangværende arbejde i straffesagskæden har fokus på optimering af berammelse af straffesager, herunder berammelseaftaler. Endvidere er der fokus på forkyndelsesopgaven og forkyndelsesmetoder, da effektiv forkyndelse for tiltalte mv. også er af stor betydning for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Herudover er der projekter i gang og projekter på vej, der via digitalisering (eksempelvis afvikling af retsmøder digitalt og digitalisering af særakten) også kan medvirke til at realisere nogle af potentialerne i straffesagskæden. Mål for sagsbehandlingstider. Landsretterne har i 2015 opstillet mål for sagsbehandlingstiderne for 2015 til 2018 med et kort og mellemlangt sigte. Samtidig ønsker landsretterne at fastholde de mere langsigtede mål for sagsbehandlingstiderne, der blev opstillet i forbindelse med arbejdet i udvalget for bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene. Endvidere har Sø- og Handelsretten opstillet mål for sagsbehandlingstiden i de civile 1. instanssager. Målene dækker perioden fra 2016 til

9 Målene skal ses i lyset af, at Sø- og Handelsretten ligesom landsretterne aktuelt har et stort antal verserende sager. Det er ønsket på et senere tidspunkt at opstille nogle mål, der i højere grad lever op til det overordnede mål for domstolene om korte sagsbehandlingstider. Nye retsbygninger. I 2015 begyndte Bygningsstyrelsen og Domstolsstyrelsen i samarbejde med Østre Landsret at undersøge mulighederne for placering af en ny bygning til landsretten. Arbejdet med ombygning af Tinghuset i Aarhus og nybyggeri til Retten i Svendborg er nu så langt, at de to retter forventes at kunne tage deres nye/ombyggede bygninger i brug i løbet af sommeren I Grønland forventes Retten i Grønland og de fire kredsretter på nuværende tidspunkt at kunne flytte ind i nye/ombyggede bygninger i løbet af Arbejdet vedrørende opførelse af en særligt sikret retsbygning ved Vestre Fængsel fortsætter i Bygningen forventes klar til brug omkring årsskiftet 2019/2020. Der blev i 2011 anlagt et gruppesøgsmål om den digitale tinglysning mod Domstolsstyrelsen, hvor der blev rejst krav om erstatning som følge af de forlængede sagsbehandlingstider, der var i Tinglysningsretten i forbindelse med digitaliseringen af tinglysningen i Der er derudover anlagt 10 individuelle sager af erhvervsdrivende i løbet af 2013 og Alle sagerne behandles af Østre Landsret i 1. instans Økonomisk aktivitet Årsrapporten aflægges for følgende hovedkonti: Domstolsstyrelsen (driftsbev.) Retterne (driftsbev.) Procesbevillingsnævnet (driftsbev.) Tinglysning (driftsbev.) Sagsgodtgørelse m.v. (anden bev.) Fri proces og advokathjælp (lovbunden bev.) Erstatninger (anden bev.) Retsafgifter (anden bev.) Afgifter af dødsboer og gaver (skatter og afgifter) Tinglysningsafgifter (skatter og afgifter) Bevilling og regnskab for hovedkontiene fremgår af tabel 2.1. Nærmere beskrivelse af årets resultat for de 4 driftsbevillinger fremgår af afsnit 2.4., mens udviklingen i de lovbundne konti og administrerede ordninger er beskrevet i afsnit 3.7. Lovbundne konti dækker over udgifter til fri proces og advokathjælp, mens de administrerede ordninger (anden bevilling) omfatter udgifter til sagsgodtgørelse, herunder til domsmænd, vidner m.v. samt udgifter til erstatninger. Endvidere er indtægter fra retsafgifter inkluderet. 9

10 Tabel 2.1. Danmarks Domstoles økonomiske samlede aktivitet. Mio. kr. Mio. kr. Bevilling Regnskab Drift 1 Udgifter 1.804, ,4 Indtægter 6,9 19,8 2 Lovbundne konti Udgifter 475,0 461,9 Indtægter Administrerede ordninger m.v. Udgifter 96,5 95,2 (anden bevilling) 3 Indtægter 485,0 417,2 Administrerede ordninger m.v. (skatter og afgifter) 4 Udgifter Indtægter , ,7 Note 1: Drift indeholder følgende hovedkonti: , , og Note 2: Lovbundne konti indeholder følgende hovedkonto: Note 3: Anden bevilling indeholder følgende hovedkonti: , , Note 4: Skatter og afgifter indeholder følgende hovedkonti: og Ansatte ved Danmarks Domstole er fordelt som i tabel 2.2. Der har været et mindre fald i antal ansatte i perioden. Tabel 2.2. Samlet årsværksforbrug ved Danmarks Domstole. År Jurister Kontor Elever Beskæftigelsesordning Øvrige I alt Årets økonomiske resultat Det økonomiske resultat for Danmarks Domstole viser et overskud på 18,2 mio. kr., jf. tabel 2.3. En væsentlig del af forklaringen på overskuddet skal ses i sammenhæng med årets forbrug af reserverede bevillinger. Der er i 2015 blevet løst en række opgaver, som finansieres af de øremærkede bevillinger. Det drejer sig bl.a. om tilvejebringelse af nye bygningsmæssige løsninger i Grønland, implementeringen af Video3-projektet samt bunkebekæmpelse. Det realiserede forbrug i 2015 når forskydninger i opsparingen medtages viser, at den samlede opsparing ultimo 2015 er øget med i alt 0,5 mio. kr. Domstolsstyrelsen vurderer resultatet som tilfredsstillende i lyset af, at domstolene sidste år havde et et betydeligt forbrug af opsparede midler. I 2016 forventes ligeledes et betydeligt forbrug af opsparede midler, jf. afsnit 2.8. Lønomkostningerne er fra 2014 til 2015 steget med 19 mio. kr. svarende til 1,6 pct. Stigningen skyldes den almindelige overenskomstregulering samt en ekstraordinær engangsudgift som følge af efterbetaling af rådighedsløn. Der er et mindre fald i årsværksforbruget fra årsværk i 2014 til 10

11 2.223 årsværk i Lønomkostningerne udgør 64,7 pct. af de samlede ordinære driftsindtægter (lønomkostningsandel). Afskrivningerne er på 36,1 mio. kr. og væsentligt lavere sammenlignet med 2014, hvilket skyldes, at afskrivningerne i 2014 var inkl. en ekstraordinær nedskrivning på 15 mio. kr. Øvrige omkostninger er faldet fra 621,6 mio. kr. i 2014 til 595,6 mio. kr. Det faldende udgiftsniveau skal ses i forhold til det høje forbrug, der generelt var i Tabel 2.3. Økonomiske hoved- og nøgletal for Danmarks Domstole (mio. kr.) Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter , , ,2 - Heraf indtægtsført bevilling , , ,8 - Heraf øvrige indtægter -0,3-0,3-0,4 Ordinære driftsomkostninger 1.806, , ,4 - Heraf løn 1.193, , ,7 - Heraf afskrivninger 28,1 44,2 36,1 - Heraf øvrige omkostninger 585,0 621,6 595,6 Resultat af ordinær drift 2,7 30,9-8,8 Resultat før finansielle poster -9,0 18,5-26,0 Årets resultat -1,7 29,6-18,2 Balance Balance total 992,4 991, ,7 Anlægsaktiver 201,5 201,6 212,8 Omsætningsaktiver 790,9 789,9 896,9 Egenkapital -112,8-83,1-101,3 Hensættelser -21,4-8,9-10,8 Langfristet gæld -166,8-168,1-191,7 Kortfristet gæld -691,4-731,4-805,9 Låneramme 201,0 235,5 247,5 Træk på låneramme 172,3 172,4 183,6 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 86% 73% 74% Negativ udsvingsrate 2,85 1,85 2,5 Overskudsgrad 0,1% -1,6% 1,0% Bevillingsandel 100% 100% 100,0% Personaleoplysninger 1 Antal årsværk 2.284, , ,3 Årsværkspris (1.000 kr.) 522,5 520,0 530,5 Lønomkostningsandel 66,2 64,3 64,7 Lønsumsloft , , ,6 Lønforbrug 1.194, , ,4 Note 1. Domstolsstyrelsen har ændret antal årsværk for årene 2013 og Antal årsværk er hermed identisk med opgørelser fra SKS. Som følge af ændringen er også årsværkspris for årene 2013 og 2014 genberegnet. Note 2. Lønsumsloft er ændret for 2013 og 2014 og er nu opgjort som årets lønsumsbevilling plus akkumulleret lønsumsopsparing. 11

12 Balancen for Danmarks Domstole viser aktiver og passiver på i alt 1.109,7 mio. kr. Dette er en stigning på ca. 118 mio. kr. sammenlignet med Stigningen skyldes blandt andet, at domstolenes indtægter vedrørende boafgifter i december 2015 er 149,7 mio. kr højere end i Indtægterne står på Domstolsstyrelsens FF7 konto og afregnes først til Skat i januar Derudover er tilgodehavendet for omkostninger i forbindelse med sagsgodtgørelser øget med 10,9 mio. kr i forhold til De immaterielle aktiver udgør 162,0 mio. kr i 2015, hvilket er en stigning på 14,5 mio. kr sammenlignet med Domstolenes omsætningsaktiver udgøres hovedsageligt af likvide beholdninger, herunder indbetalte afgifter, der overføres til 38. Egenkapitalen er steget fra 83,1 mio. kr. til 101,3 mio. kr. som følge af årets resultat på 18,2 mio. kr. Samtidig er beholdningen af reserverede midler reduceret med i alt 17,7 mio. kr., jf. afsnit 2.7. Hensatte forpligtelser udgør 10,8 mio. kr. Der hensættes løbende til forpligtigelser til re-etablering af lejemål ved en evt. fraflytning. Udnyttelsesgraden af lånerammen er på et fortsat høj niveau og udgør 74 pct. Særligt gennemførelsen af video3-projektet har medført nye investeringer, der opvejer de betydelige afskrivninger, som finder sted på en række færdigudviklede it-systemer, herunder det digitale tinglysningssystem. De øvrige finansielle nøgletal viser bl.a. en overskudsgrad på 1 pct. som følger af, at overskuddet i forhold til omsætningen er steget. Stigningen i den negative udsvingsrate skyldes, at overført overskud er steget i forhold til startkapitalen, som udgør 29,2 mio. kr. Reglerne for udsvingsraten betyder, at domstolene maksimalt må have et underskud svarende til startkapitalen 2. Domstolsstyrelsen har i øvrigt dispensation til at blande midler omfattet af likviditetsordningen med midler, der ikke er omfattet. Denne dispensation betyder dog ikke, at regnskabet ikke er retvisende Opgaver og ressourcer I tabel 2.4 er Danmarks Domstoles bevillinger, indtægter og omkostninger fordelt på de opgaver, som fremgår af finanslovens tabel om specifikation af udgifter pr. opgave. Nedenstående tabel indeholder således de samlede opgaver for de 4 driftskonti på retsvæsenets område. Opgaverne 1-5 vedrører hovedkonto Retterne, mens opgave 6 vedrører hovedkonto Tinglysningen. Disse to hovedkonti udgør tilsammen ca. 95 pct. af de samlede omkostninger ved Danmarks Domstole. Opgaverne 7 og 8 vedrører henholdsvis hovedkonto Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet. 2 Startkapitalen er et beløb, som staten har tildelt domstolene ved bevillingsreformens ikrafttræden i Statskapitalen er initialt fastsat som 2 pct. af domstolenes driftsbevillinger og udgør grænsen for hvor stort et akkumulerede underskud domstolene må være. 12

13 Tabel 2.4. Opdeling på opgaver ved Danmarks Domstole. Mio. kr. Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter Omkostning er Andel af årets overskud 0. Generel ledelse, administration og hjælpefunktioner -855,6-19,7 848,5-26,8 1. Civile sager -301,1 289,4-11,7 2. Straffesager -286,4 305,0 18,6 3. Fogedsager -151,4 153,6 2,2 4. Skiftesager -130,2 128,7-1,5 5. Notarialforretninger -7,7 8,9 1,2 6. Tinglysning -40,0 38,1-1,9 7. Domstolsadministration -38,8 38,5-0,3 8. Procesbevilling -10,6 12,6 2,0 I alt ,8-19, ,4-18,2 Note 1: Sagsområderne (pkt 1-8) indeholder kun lønudgifter. Punkt 0 Generel ledelse, administration og hjælpefunktioner indeholder både løn og øvrigt drift, hvoraf omkostningerne til løn udgør 204,5 mio. kr., og udgifter til øvrig drift udgør mio. kr. Udgifterne til generel ledelse, administration og hjælpefunktioner er samlet for alle 4 hovedkonti, og omhandler de lønomkostninger, som bl.a. fra styrelsens og retternes tidsregistrering kan henføres til generel ledelse, intern administration og hjælpefunktioner. Herudover indgår de samlede udgifter til øvrig drift, herunder udgifter til husleje og andre ejendomsrelaterede driftsudgifter, bygningsvedligeholdelse samt it-understøttelse af hele domstolsområdet. Af de samlede omkostninger på 848,5 mio. kr. udgør lønomkostningerne 204,5 mio. kr. svarende til ca. 24 pct. Udgifterne til øvrig drift udgør de resterende 644,0 mio. kr. Den indtægtsførte bevilling er ikke regnskabsmæssigt fordelt på de opstillede opgaver, hvorfor der er foretaget en manuel fordeling. Den overordnede økonomistyring er tilrettelagt således, at den enkelte ret modtager en samlet bevilling for året, som ikke opdeles i delbevillinger på de enkelte sagsområder, da de enkelte retter fordeler ressourcerne mellem de enkelte sagsområder bl.a. ud fra antallet af modtagne sager, der kan variere fra år til år. Den angivne fordeling af den indtægtsførte bevilling tager derfor udgangspunkt i den fordeling, som fremgår af finansloven for Domstolsadministration vedrører Domstolsstyrelsens arbejde rettet mod administration og udvikling af retterne, idet styrelsen bl.a. varetager it-understøttelsen af hele domstolsområdet, herunder modernisering af retternes sagsbehandlingssystemer. Procesbevilling vedrører Procesbevillingsnævnets arbejde med at meddele 2. og 3. instansbevillinger i civile sager og straffesager. Endvidere behandles klager over Civilstyrelsens afgørelser om fri proces Målrapportering Byretterne På grund af domstolsområdets særlige karakter anvendes der ikke resultatkontrakter. Der er opstillet mål for sagsbehandlingstiderne ved byretterne og landsretterne. Politisk er der fastsat mål for sagsbehandlingstiden i voldssager (de særlige voldssager), voldtægtssager samt våbensager, idet målet 13

14 for sagsbehandlingstiden er fastlagt til 37 dage 3. De øvrige mål for sagsbehandlingstider er fastsat af bestyrelsen for Danmarks Domstole. Byretterne behandler mere end 95 pct. af alle sager ved Danmarks Domstole, og målopfyldelsen for sagsbehandlingstiderne fremgår af tabel 2.5 nedenfor. I 2015 opfyldte byretterne 8 mål, 2 mål var delvist opfyldt (mindre end fem procentpoint op til målet) og tre mål blev ikke opfyldt. Målene for 2015 er i øvrigt en del af en række mål for sagsbehandlingstiderne for perioden 2015 til De opstillede mål har til formål at udmønte domstolenes overordnede mål om korte sagsbehandlingstider. I 2014 blev der opfyldt 15 mål, 5 mål var delvist opfyldt og 8 mål blev ikke opfyldt. Det er som følge af forskelle i antal mål og den anvendte metode ikke muligt direkte at sammenligne målopfyldelsen i 2014 og De politisk fastsatte mål for vold- og voldtægtssager samt våbensager er ikke opfyldt. Der har været et fald i målopfyldelsen i 2015, der dog i et vist omfang må tilskrives ændrede regler om brug af samfundstjeneste. For en nærmere analyse af målopfyldelsen henvises til Domstolsstyrelsens bidrag til den seneste redegørelse til Folketingets Retsudvalg om sagsbehandlingstiden i voldssager og voldtægtssager samt våbensager, som offentliggøres i april Målet om en sagsbehandlingstid på 37 dage i disse særligt prioriterede sager vil næppe kunne opfyldes fuldt ud. Der vil bl.a. grundet sygdom/lovligt forfald, manglende forkyndelse samt udeblivelser mv. altid være en del omberammede og udsatte sager med forsinkelse til følge, selv om der sker en optimal arbejdstilrettelæggelse ved retterne. Endvidere sætter hensynet til retssikkerheden og overholdelsen af retsplejelovens regler en naturlig grænse for, hvor langt retten kan gå i bestræbelserne på at sikre korte sagsbehandlingstider. Det er domstolenes vurdering, at retten i langt de fleste tilfælde vil kunne tilbyde at hovedforhandle sagen inden for 37-dages-fristen, og at det derfor typisk er andre forhold, der forsinker de prioriterede sager. Med henblik på at belyse dette nærmere er der primo 2016 iværksat en indsamling af data om de enkelte berammelser. Resultatet heraf vil indgå i det næste bidrag til voldsredegørelsen. 3 Der henvises til Domstolsstyrelsens seneste bidrag til Justitsministeriets redegørelse til Folketingets Retsudvalg om sagsbehandlingstiden i voldssager og voldtægtssager. Se 4 Se under 14

15 Tabel 2.5 Oversigt over opfyldelse af mål for sagsbehandlingstider for byretterne i SAGSTYPE MÅL RESULTAT STATUS AFVIGELSE STRAFFESAGER 1. Alle almindelige straffesager Andel under 2 mdr. 80% 80% Opfyldt 0% 2. Nævninge- og domsmandssager Andel under 4 mdr. 72% 66% Ikke opfyldt -6% 3. Tilståelsessager og sager Andel under 4 mdr. 75% 68% Ikke opfyldt -7% uden domsmænd 4. Særlige voldssager Andel under 37 dage 40% 5. Voldtægtssager Andel under 37 dage 33% 6. Våbensager 1 Andel under 37 dage 57% 1) Domstolsstyrelsen opgør løbende målopfyldelsen vedrørende særlige voldssager, voldtægtssager og våbensager. Der afrapporteres løbende til Justitsministeriet. Der er ikke opstillet interne mål, da der er overvejelser om et samlet mål for straffesagskæden. SAGSTYPE MÅL RESULTAT STATUS AFVIGELSE CIVILE SAGER 7. Alle alm. sager, boligretssager og Andel under 6 mdr. 70% 69% Delvist opfyldt -1% småsager - 8. Hfh. alm. sager og boligretssager Andel under 15 mdr. 62% 62% Opfyldt 0% - 9. Hfh. småsager Andel under 9 mdr. 65% 63% Delvist opfyldt -2% Alle forældreansvars- og Andel under 6 mdr. 80% 74% Ikke opfyldt -6% ægteskabssager SAGSTYPE MÅL RESULTAT STATUS AFVIGELSE FOGEDSAGER 11. Almindelige fogedsager Andel under 2 mdr. 80% 82% Opfyldt 2% og betalingspåkrav 12. Særlige fogedsager Andel under 2 mdr. 80% 82% Opfyldt 2% 13. Tvangsauktioner - Andel under 2 mdr. 80% 83% Opfyldt 3% solgt efter 1. auktion SAGSTYPE MÅL RESULTAT STATUS AFVIGELSE SKIFTESAGER 14. Dødsboskiftesager Andel under 2 mdr. 80% 81% Opfyldt 1% - udlevering af bo 15. Tvangsopløsningssager Andel under 2 mdr. 70% 91% Opfyldt 21% - ekskl. likvidation 16. Gældssanering - indledte sager Andel under 2 mdr. 72% 79% Opfyldt 7% - Der udarbejdes hvert år årsnøgletal for de enkelte byretter, ligesom de overordnede retter hver især udarbejder et såkaldt embedsregnskab. Årsnøgletallene og embedsregnskaberne belyser navnlig 5 Målene omfatter for nævninge- og domsmandssager alle afsluttede hovedforhandlede sager. Det tilsvarende gælder for tilståelsessager og sager uden domsmænd. Almindelige fogedsager og betalingspåkrav samt særlige fogedsager omfatter alle afsluttede sager. 15

16 rettens sagsbehandlingstider (målopfyldelse og gennemsnitlig sagsbehandlingstid), aktivitetsudvikling, samlede produktivitet og produktiviteten på de enkelte sagsområder. Årsnøgletallene kan ses på domstol.dk og de enkelte byretters hjemmeside. Embedsregnskaberne kan ses på de overordnede retters hjemmesider Uddybende analyser og vurderinger Nævninge- og domsmandssager Målopfyldelse og forventninger til 2016 I 2015 blev 66 pct. af det samlede antal nævninge- og domsmandssager afsluttet inden for 4 måneder. Målet for 2015 var, at 72 pct. af sagerne skulle være afgjort inden for 4 måneder. Målet er således ikke opfyldt, idet afvigelsen var 6 pct. I absolutte tal skulle yderligere knap 500 sager være afsluttet inden for 4 måneder, hvis målet skulle have været opfyldt. Efter de fastlagte mål for 2015 til 2018 strammes målet til 74 pct. i Det er vurderingen, at målopfyldelsen kan blive højere i 2016 end i Der har således i de senere år været et øget fokus på samarbejdet mellem aktørerne i straffesagskæden, hvilket bør føre til kortere sagsbehandlingstider med højere målopfyldelse til følge. Det er dog en forudsætning, at der relativt hurtigt i 2016 kan implementeres nye løsninger og initiativer, idet effekterne først ellers vil vise sig på et senere tidspunkt. Tilgangen af civile sager har været faldende i den seneste årrække, hvilket isoleret set gør, at der burde være øget kapacitet til at behandle bl.a. straffesager. Nærmere om udviklingen og forklaringer på denne Som det fremgår af figur 2.1, blev der i 2015 modtaget lige under domsmandssager. Sammenlignet med tidligere år er det et relativt lavt antal modtagne sager. Der er dog afsluttet et lavere antal sager, end der er modtaget, hvorfor antallet af verserende sager er øget med ca. 700 sager fra 2013 til Dette har medført, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er steget fra 3,8 måneder i 2014 til 4,2 måneder i I lyset af det lavere antal modtagne sager er dette naturligvis ikke en tilfredsstillende udvikling. Figur 2.1. Modtagne og afsluttede domsmandssager ved byretterne samt gennemsnitlig sagsbehandlingstid i måneder for udvalgte sagstyper i perioden fra Afsluttede domsmandssager Modtagne domsmandssager Nævningesager Domsmandssager Sager u. domsmænd Tilståelsessager 16

17 Der blev i 2015 modtaget 150 nævningesager. Det tilsvarende tal for 2014 var 113. Sammenlignet med 2012 og 2013 er der tale om et nogenlunde uændret niveau. Der blev afsluttet 146 nævningesager i Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for nævningesagerne var på godt 4 måneder i 2015, hvilket er en reduktion på ca. 1,5 måned sammenlignet med Dette er en tilfredsstillende udvikling, da der er ønske om at prioritere afviklingen af nævningesager, bl.a. fordi tiltalte i langt størstedelen af sagerne er varetægtsfængslet. Hertil kommer, at der er tale om de alvorligste straffesager, hvorfor hensynet til retshåndhævelsen også kræver en hurtig behandling. Figur 2.2. Antal modtagne nævningesager i 2014 og 2015 samt antal dommere pr. byret (inkl. præsidenten) Nævningesager 2014 Nævningesager 2015 Antal udnævnte dommere Born. Kbhn. Fred. Glos. Lyng. Hels. Hill. Rosk. Holb. Næst. Nyk.F. Sven. Oden. Sønd. Esbj. Kold. Hors. Hern. Holst. Vibo. Århus Rand. Aalb. Hjør. Kilde: Aktuel dommernormering og database om sagsstatistik. Stigningen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid og målopfyldelsen for domsmandssager kan i et vist omfang forklares med fordelingen af nævningesager mellem byretterne. Der synes således at være en vis sammenhæng mellem de enkelte byretters gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2015 og antallet af modtagne nævningesager i 2014 og Når man sammenholder figur 2.2 ovenfor om modtagne nævningesager med figur 2.3 nedenfor om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i domsmandssager ved de enkelte byretter, er der en vis tendens til, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er længst ved de retter, hvor antallet af nævningesager i 2014 og 2015 har sat retten under pres. Som eksempel på denne tendens kan bl.a. nævnes Retten på Frederiksberg, Retten i Næstved, Retten i Glostrup, Retten i Roskilde, Retten i Helsingør og Københavns Byret. En nærmere analyse viser, at målopfyldelsen i stedet ville være 73 pct., og målet dermed være opfyldt, hvis man ved opgørelsen så bort fra Retten i Næstved, Retten i Glostrup, Retten på Frederiksberg og Københavns Byret, der alle har været presset af mange nævningesager. Det har i de seneste år været et problem for hurtig afvikling af sagerne, at en række af de mest efterspurgte forsvarere ofte har en meget stram kalender, hvor tiden allerede kan være afsat til retsmøder i andre (højt prioriterede) sager. Problemet bliver ikke mindre i situationer, hvor der er mere end én tiltalt i sagen, idet det bliver endnu vanskeligere at finde et tidspunkt i kalenderen, hvor alle sagens parter kan deltage. Det er ikke et realistisk alternativ at afvikle sagskomplekser med flere tiltalte enkeltvis, idet det vil medføre en dårlig ressourceudnyttelse. Hensynet til retssikkerheden vil også ofte tilsige, at sagerne afvikles samlet. I større sagskomplekser er der derfor øget risiko for, at den samlede målopfyldelse påvirkes negativt. 17

18 Figur 2.3. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid (mdr.) i domsmandssager ved de enkelte byretter i Born. Holst. Holb. Sønd. Hern. Oden. Hill. Kold. Vibo. Nyk.F. Lyng. Sven. Hors. Hjør. Rand. Aalb. Kbhn. Rosk. Esbj. Glos. Århus Hels. Næst. Fred. Kilde: Database om sagsstatistik. Den stigende sagsbehandlingstid i domsmandssager kan dog efter styrelsens opfattelse ikke alene forklares med udviklingen for nævningesagerne. Det er en anden væsentlig faktor, at den samlede produktivitet ved byretterne er faldet med godt 0,5 pct. for juristerne fra 2014 til Siden 2011 har der dog været et samlet fald på 5 pct. For kontorpersonalet har der været nogenlunde samme produktivitet i 2015 som i Siden 2011 er produktiviteten for kontorpersonalet steget med 1 pct. Produktiviteten er et udtryk for, hvor mange ressourcer i form af hhv. juristårsværk og kontorårsværk, der medgår til at afvikle sagerne, hvor der samtidig er taget hensyn til, at nogle sager er tungere end andre sager. Styrelsen har haft en dialog med byretspræsidenterne om, hvad årsagerne hertil kan være. Der er i den forbindelse blevet peget på, at antallet af sager i kommunernes børn- og unge-udvalg opleves som stigende gennem den senere årrække. Da der altid er en byretsdommer, der er medlem af børn- og unge-udvalget, har antallet af sager betydning for ressourceanvendelsen ved domstolene. Gennemsnitligt vurderes en børn- og unge-udvalgssag samlet at tage en dag. Hvis antallet af børn- og unge-sager eksempelvis er øget med 200 sager, svarer det ressourcemæssigt til ca domsmandssager. Styrelsen drøfter for tiden med byretspræsidenterne, hvordan der kan tilvejebringes data om antallet af børn- og unge-sager ved de enkelte byretter og samlet for byretterne. Der er endvidere blevet peget på, at det er oplevelsen, at et øget antal sager udsættes. Årsagerne til udsættelse kan bl.a. være ønske om forsvarerskifte, udeblivelse af tiltalte, vidner eller domsmænd, forsinkelse med mentalundersøgelse eller 808-erklæring eller behov for yderligere bevisførelse. Herudover er det vigtigt med et godt samarbejde mellem retterne og anklagemyndigheden om afviklingen af sagerne. Forsvarernes bidrag til en hurtig og smidig afvikling af sagerne er selvfølgelig også af stor betydning. Et væsentligt element heri er, at der sker en løbende koordination af arbejdstilrettelæggelsen. Det er således ikke hensigtsmæssigt, at domstolene afsætter tid til behandling af straffesager, hvis anklagemyndigheden ikke har kapacitet til at møde i tilstrækkeligt omfang. Tilsvarende er det heller ikke hensigtsmæssigt, hvis anklagemyndigheden er klar til at møde, men retterne har disponeret en stor del af tiden til civile sager. 18

19 Det igangværende arbejde i straffesagskæden har fokus på optimering af berammelse af straffesager og arbejde med berammelsesaftaler. Endvidere er der fokus på forkyndelsesopgaven og fremadrettede forkyndelsesmetoder, da effektiv forkyndelse for tiltalte mv. også er af stor betydning for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Herudover er der projekter i gang og projekter på vej, der via digitalisering (eksempelvis afvikling af retsmøder digitalt og digitalisering af særakten) også kan medvirke til at realisere nogle af potentialerne i straffesagskæden. Der er i øvrigt grund til at fremhæve, at der ind i mellem forekommer atypiske sager, der kan trække ud i længere tid, og dermed får en længere sagsbehandlingstid. Det tilstræbes selvfølgelig, at der bliver så få sager som muligt med et atypisk forløb. Dette navnlig som følge af, at Domstolsstyrelsens analyser viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid alene var 72 dage for de 80 pct. hurtigst behandlede domsmandssager. De tilsvarende tal var henholdsvis 51 dage og 64 dage i 2013 og Størstedelen af domsmandssagerne vil derfor have en noget kortere sagsbehandlingstid end de godt 4 måneder, der er gennemsnittet for alle domsmandssager Mål og resultater ved landsretterne Byretternes indsats med at nedbringe den sagspukkel, der bl.a. som følge af finanskrisen opstod umiddelbart efter implementeringen af domstolsreformen, medførte en stigning i antallet af verserende ankesager ved landsretterne med stigende sagsbehandlingstider til følge. Som led i aftalen om domstolenes økonomi for er der afsat ekstra midler til at nedbringe sagsbehandlingstiderne, og landsretterne er for tiden i gang med en bunkebekæmpelsesindsats. Udfordringerne består primært i en overbeholdning af civile ankesager og straffeankesager. I 2015 har landsretterne modtaget et nogenlunde uændret antal straffeankesager og nævningesager. Niveauet er fortsat højt sammenlignet med tidligere år. Landsretterne har modtaget markant færre civile sager, og der er også modtaget færre straffekæremål. Tilgangen af civile ankesager er reduceret med mere end 500 sager sammenlignet med Antallet af civile kæremål er reduceret med knap 500 sager fra 2014 til 2015 og med mere end sager siden 2012 og Udviklingen hænger tæt sammen med ændringen af reglerne om appel i civile sager, der trådte i kraft den 1. juli Ændringen har bl.a. betydet, at landsretterne modtager betydelig færre civile kæremål og børnefjernelsessager end tidligere. Ligesom i 2014 har landsretterne afsluttet et stort antal nævningesager og straffeankesager. Der er i 2015 afsluttet det højeste antal straffeankesager siden implementeringen af domstolsreformen. Antallet af afsluttede nævningesager ligger også på et højt niveau i sammenligning med tidligere år. Der er afsluttet markant færre civile sager i 2015 end i Denne udvikling er ikke uventet, idet der som nævnt tilgår landsretterne færre sager efter ændringen af appelreglerne. Der har været en samlet reduktion i antallet af verserende civile sager på ca. 500 sager fra 2014 til Heraf tegner de civile ankesager (sagskategorierne økonomi mv. og småsager) alene en reduktion på ca. 400 sager. Ved udgangen af 2014 var der nogenlunde samme antal verserende sager som ved udgangen af Antallet af verserende straffesager er reduceret med ca. 175 sager. Reduktionen tegnes i alt væsentligt af et færre antal straffeankesager. I 2014 blev beholdningen af straffeankesager reduceret med ca. 150 sager. 19

20 Figur 2.4. Samlet antal modtagne og afsluttede sager ved landsretterne fra 2009 til Modtagne civile ankesager Modtagne civile kæremål Modtagne straffeankesager Modtagne straffekæremål Afsluttede civile ankesager Afsluttede civile kæremål Afsluttede straffeankesager Afsluttede straffekæremål Modtagne civ. 1. instanssager Afsluttede civ. 1. instanssager Modtagne nævningesager Afsluttede nævningesager Kilde: Landsretternes ledelsesinformationssystem. Note: Årsagen til det store antal afsluttede civile 1. instanssager i 2009 er, at landsretterne frem til dette år afsluttede et stort antal sager modtaget før, instansreformen trådte i kraft den 1. januar Der har været en samlet reduktion i antallet af verserende civile sager på ca. 500 sager fra 2014 til Heraf tegner de civile ankesager (sagskategorierne økonomi mv. og småsager) alene en reduktion på ca. 400 sager. Ved udgangen af 2014 var der nogenlunde samme antal verserende sager som ved udgangen af Antallet af verserende straffesager er reduceret med ca. 175 sager. Reduktionen tegnes i alt væsentligt af et færre antal straffeankesager. I 2014 blev beholdningen af straffeankesager reduceret med ca. 150 sager. Figur 2.5. Antal verserende civile ankesager og straffeankesager ultimo 2009 til 2015 samt udviklingen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra 2009 til 2015 (måneder) Civile ankesager Civile 1. instanssager Civile ankesager Straffeankesager Straffeankesager Nævningesager Note: Civile ankesager omfatter kategorierne økonomi mv. og småsager. Note: Opgørelsen af sagsbehandlingstiden for civile 1. instanssager omfatter sager modtaget efter 1. januar 2007, hvor instans-reformen trådte i kraft. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid kan være påvirket i de første år efter

21 Udviklingen i 2015 har bevirket, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for civile 1. instanssager er reduceret fra 26,2 måneder til 25,4 måneder. Samtidig er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for nævningesagerne reduceret fra knap 8 måneder til 6 måneder. Sagsbehandlingstiden for straffeankesager er reduceret med 0,2 måneder. Endelig er sagsbehandlingstiden for civile ankesager øget med 0,4 måneder. Erfaringerne fra bunkebekæmpelsen ved byretterne viser, at der godt kan være en forskudt effekt af bunkebekæmpelsen for de civile sager med hovedforhandling. Som det fremgår, synes udviklingen i sagsbehandlingstiderne generelt at være vendt fra en stigning i de foregående år til et fald i Da der i begyndelsen af 2015 var lagt en plan for bunkebekæmpelsesindsatsen, herunder tilførslen af ekstra ressourcer, opstillede landsretterne hver især mål for sagsbehandlingstiderne i 2015 til Målene er på nogle punkter forskellige for de to landsretter, fordi de afspejler den aktuelle situation og udfordringer i den enkelte landsret. Efter udgangen af 2015 kan det konstateres, at to tredjedele af det samlede antal opstillede mål er helt eller delvist opfyldt. En række af målene vil blive skærpet i På længere sigt dvs. når antallet af verserende sager er nedbragt ønsker landsretterne at arbejde efter fælles mere ambitiøse mål for sagsbehandlingstiderne, der kan bidrage til at realisere domstolenes overordnede mål om korte sagsbehandlingstider. Landsretterne har sammenlignet med 2014 haft et fald i aktiviteten i 2015 på henholdsvis ca. 1 pct. for juristerne og godt 2 pct. for kontorpersonalet. En nærmere analyse viser, at begge personalegrupper ved landsretterne har øget aktiviteten med knap 10 pct. isoleret set for civile ankesager (sagskategorierne økonomi mv. og småsager). Tilsvarende er der for begge personalegrupper en stigning i aktiviteten vedrørende straffeankesager på ca. 5 pct. Ikke overraskende viser analysen også, at det samlede aktivitetsfald i alt væsentligt kan henføres til de civile kæremål og de familieretlige ankesager. Begge landsretter har etableret en ekstra afdeling i 2015 som led i bunkebekæmpelsen, og årsværksforbruget for jurister er derfor højere end i For kontorfunktionærerne er der et nogenlunde uændret årsværksforbrug fra 2014 til Aktiviteten sammenholdt med årsværksforbruget viser, at juristernes produktivitet er faldet med knap 6 pct. fra 2014 til Kontorpersonalets produktivitet er faldet med ca. 3 pct. Landsretterne har peget på, at et øget antal retsmøder tilsyneladende aflyses med kort varsel. Retsmøder aflyses, hvis hovedforhandlingen må omberammes, fx på grund af sygdom eller advokat/forsvarerskift, eller hvis en civil sag hæves som forligt, eller anke af byrettens dom i øvrigt frafaldes. Landsretterne gør en stor indsats for at beramme andre sager på de retsdage, der bliver ledige som følge af aflysninger. Det kan dog være vanskeligt at få sat andre sager på med kort varsel. I de situationer, hvor det ikke er muligt at beramme andre retssager, mister landsretten retssalstid, hvilket påvirker produktiviteten negativt. Der er gennemført undersøgelser i juni og september 2015 ved Østre Landsret, der viste, at der i disse måneder blev aflyst retsmøder svarende til henholdsvis 40 retsdage og 54 retsdage. Undersøgelserne viste videre, at ca. 70 pct. af aflysningerne skete på et tidspunkt, hvor der var 4 dage eller mindre til det berammede retsmøde. Landsretterne vil i 2016 følge udviklingen og løbende vurdere, hvordan et for stort tab af retssalstid kan imødegås. Endvidere har der været en indkøringsperiode i 1. halvår 2015, hvor de nye afdelinger blev etableret. Dette støttes af, at der samlet for landsretterne har været en positiv udvikling i juristernes aktivitet, når 2. halvår 2014 og 2. halvår 2015 sammenlignes. For kontorpersonalet er nedgangen i aktivitet betydelig mindre, når der sker en sammenligning af 2. halvår 2014 og 2. halvår 2015, end når 21