1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

Transkript

1 April 2009

2 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Rettens bemærkninger og forklaringer Aktivitet og sagsmængde Produktivitet Sagsbehandlingstider Udvalgte HR-data og årsværksforbrug... 15

3 3 1. Indledning Dette embedsregnskab for 2008 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen. Det viser bl.a. udviklingen i sagsbehandlingstider og produktivitet. Der er imidlertid en række faktorer, der direkte eller indirekte har betydning for disse to elementer og kan være med til at indikere, hvordan udviklingen vil blive i det kommende år. Som følge heraf fokuseres der i embedsregnskabet også på antallet af verserende sager den aktuelle sagsmængde og udvalgte HR-data. Hovedformålet med embedsregnskabet er at tilvejebringe overordnet ledelsesinformation til ledelsen ved de enkelte retter. Det bruges også til at understøtte dialogen mellem retten og styrelsen om rettens resultater, udfordringer og muligheder. Et formål er imidlertid også, at embedsregnskaberne kan være med til at give offentligheden et indtryk af aktivitet mv. ved de enkelte byretter som supplement til årsrapport og beretning, hvor der fokuseres mere overordnet på domstolsområdet. Embedsregnskabet skal også ses i sammenhæng med strategien i målsætning for Danmarks Domstole fra 2001 om at sikre et velfungerende retssystem med en effektiv ressourceanvendelse. Embedsregnskabet indeholder en række talmæssige opgørelser over rettens sagsudvikling, produktivitet, sagsbehandlingstider og årsværksforbrug mv. Disse tal er opgjort og beregnet på baggrund af ensartede principper for alle landets byretter 1. Tallene vil imidlertid isoleret set kunne give et ufuldstændigt billede af rettens resultater. Det er derfor vigtigt, at de ses i sammenhæng med de nuancerende og uddybende bemærkninger til udvikling og målopfyldelse, som ledelsen ved den enkelte ret har bidraget med i afsnit 2. I en række af tabellerne er der en sammenligning i forhold til gennemsnittet for byretterne i 2008 samt i forhold til den 5. bedste byret i Her er det væsentligt at bemærke, at det vil være ganske ambitiøst, hvis der arbejdes med en forventning om, at alle byretter kan bringe sig på niveau med den 5. bedste byret (i 2008) inden for de næste par år, idet byretterne også i denne 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

4 4 periode vil have forskellige betingelser, herunder bl.a. bygnings-, kompetence- og rekrutteringsmæssigt. Samtidig er det væsentligt at påpege, at også 2008 som følge af domstolsreformen har været et atypisk år ved byretterne. Der har således været en betydelig stigning i antallet af fogedsager og insolvensskiftesager som følge af de ændrede økonomiske konjunkturer. Endvidere kæmper en stor del af byretterne fortsat med de sagspukler, der blev opbygget under implementeringen af reformen. Hertil kommer, at de enkelte byretter som følge af bl.a. bygningsmæssige forhold, personale- og rekrutteringsmæssige forhold, it-mæssige forhold samt øvrige forhold havde meget forskellige vilkår for sagsbehandlingen i Så til trods for, at det nu godt to år efter domstolsreformens ikrafttræden er muligt at foretage sammenligninger af to forskellige år efter reformen, er det vigtigt at holde sig for øje, at man skal være varsom i forbindelse med disse sammenligninger både mellem de enkelte byretter og i forhold til den enkelte ret i henholdsvis 2007 og 2008.

5 5 2. Rettens bemærkninger og forklaringer Retskredsreformen indebar for, at 5 små retter og en del af en sjette ret blev lagt sammen til den nuværende. Medarbejderne blev placeret på 5 kontorer med stor indbyrdes afstand imellem. I foråret 2008 lykkedes det at samle alle medarbejdere på hovedafdelingen i Holstebro og afdelingskontoret i Thisted. Retten kom herved et stort skridt nærmere sin endelige form. Dog er afdelingskontoret i Thisted fortsat personalemæssigt noget større end det vil være tilfældet, når der senest i 2012 står en ny retsbygning færdig i Holstebro. måtte også i 2008 bruge betydelige ressourcer på udbygningen af fælles kulturer og indarbejdelse af fælles arbejdsgange og rutiner var fortsat et indsatsområde. Opførelse af pavilloner og indretning af de nye lokaler har kostet en betydelig indsats, og der er anvendt mange ressourcer på flytningen. Det er dog alles opfattelse, at det hele har været besværet værd. Retten har fået et nyt telefonanlæg, der er fælles for hoved- og afdelingskontor, hvilket har ført til en væsentlig lettere intern kommunikation og en meget bedre service over for brugerne. Retten, der har en uforholdsmæssig stor tinglysningsopgave har også i 2008 haft mange medarbejdere med tidsbegrænsede ansættelser op til en tredjedel af de kontoransatte. En betydelig udskiftning i denne gruppe har bevirket, at der er anvendt mange ressourcer på oplæring, og produktiviteten hos denne gruppe af medarbejdere vil være lavere end hos gruppen af erfarne medarbejdere. To gange udskydelse af tinglysningsprojektet har været overordentlig belastende for retten og i særdeleshed for tinglysningen. Disse forhold har haft en væsentlig indflydelse i negativ retning på såvel rettens produktivitet som effektivitet. Ved en målrettet og meget betydelig arbejdsindsat er det alligevel lykkedes overordnet set at opnå tilfredsstillende resultater både med hensyn til produktivitet og sagsbehandlingstider. Det er rettens ønske, at der skal være nære relationer til rettens faste samarbejdspartnere. Der er etableret et formaliseret samarbejde med politi og anklagemyndighed og med retskredsens advokater. Retten har i den forbindelse blandt andet taget initiativ til fælles gå hjem møder med advokaterne.

6 6 Fællessekretariatet har til opgave at kunne besvare alle direkte og almindelige henvendelser fra brugerne, herunder foretage alle notarialforretninger. Fællessekretariatet skal endvidere varetage oprettelse og første sagsskridt i alle civile sager, straffesager, sager med betalingspåkrav og dødsboskifter. Det er således fællessekretariatets opgave at sikre at sagsbehandlingen i en lang række sager kommer hurtigt i gang. Opgavetildelingen til fællessekretariatet skal evalueres i august Det er vores opfattelse, at vi i alle afdelinger yder vore brugere en god service og en god kvalitet i sagsbehandlingen. Vi har samtidig kvaliteten og effektiviteten i arbejdet som indsatsområde. Der arbejdes i alle afdelinger med udviklingen af bedste praksis og mere effektive sagsgange. Alle medarbejdere oplever travlhed i hverdagen, men der er hos alle et engagementet og ansvarlighed. På HR-området har vi siden 2007 arbejdet med en langsigtet strategi for kompetenceudvikling af kontorpersonalet og ledergruppen. Alle kontoransatte har således deltaget i et teambuildingsprojekt i AMU-regi. Ledergruppen har gennemført 1 modul af projektet Anerkendende ledelse, kommunikation og coaching, der afsluttes i Flere har deltaget i og gennemført kurser i lederudvikling. Aktivitet og sagsmængde. Retten havde i 2008 en væsentlig stigning i vægtede afsluttede sager i forhold til På grund af en stor tilgang af sager i årets sidste kvartal var der en tendens til længere berammelsestider hen mod årets afslutning. Det må vurderes, at antallet af verserende sager ultimo 2008 var på et acceptabelt niveau. Med en enkel undtagelse var der på alle sagsområder færre verserende sager, end det er tilfældet for gennemsnittet af byretterne, og på et par områder er vi bedre end 5. bedste ret. Det er vores overordnede målsætning at være blandt de 5 bedste retter også på dette område. Det er således målet på alle sagsområder at bringe antallet af verserende sager ned på et niveau, der svarer til niveauet for 5. bedste ret. Indsatsen vil være en bedre sagsstyring. Produktivitet. Produktiviteten for juristerne var inden for straffesager, civile sager og skiftesager over gennemsnittet for byretterne, hvilket har udløst en dommerstilling mere ved Retten i Holstebro. Resultatet er meget tilfredsstillende.

7 7 Produktiviteten for kontorpersonalet er på alle områder under gennemsnittet for byretterne, hvilket ikke er tilfredsstillende. Der har dog været en betydelig stigning i produktiviteten fra 2007 til 2008 Der er ikke tvivl om, at en meget betydelig personaleudskiftning, som må forventes at stoppe, når tinglysningen afleveres til Tinglysningsretten, bærer en del af skylden. En målrettet effektiviseringsindsat vil dog være påkrævet med hensyn til kontorpersonalets sagsbehandling. Sagsbehandlingstider. Det er vores mål at være blandt de fem bedste retter. Inden for fire af fem sagsområder er vi med hensyn til afgørelsestider hurtigere end gennemsnittet af alle byretter. Vi er på ingen områder blandt 5. bedste ret. Resultatet er dårligere end resultatet for 2007 og dermed ikke tilfredsstillende. Indsatsområdet vil også her være en bedre sagsstyring og mere effektive sagsgange. Udvalgte HR-data og årsværksforbrug. har særlig fokus på arbejdspladsens menneskelige ressourcer. Der er på den ene side et meget betydeligt behov for at fastholde erfarne og rutinerede medarbejdere og på den anden side et lige så stort behov for at sikre en vis udskiftning i medarbejderstaben. En personaleomsætning i underkanten af det, der er gennemsnittet på det statslige område, vil på længere sigt være ønskeligt. En personaleomsætning på 25 % vil på længere sigt være helt uacceptabel. Årsagen til den store personaleudskiftning er beskrevet foran i afsnittet, og det forventes at udskiftningen finder et mere acceptabelt leje, når tinglysningen afgives til Tinglysningsretten. Der vil derfor næppe være behov for særlige tiltag på dette område. Vi har særlig fokus på det gode arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøet har særlig indflydelse på antallet af sygedage. Et gennemsnit på 3,9 sygedag pr. medarbejder placerer os blandt de 5 bedste retter. Resultatet er særdeles tilfredsstillende. Vi vil fortsætte bestræbelser med at udvikle den gode arbejdsplads og det gode arbejdsmiljø. Rettens ressourceforbrug til ledelse og administration var i 2008 fortsat stærk præget af det særlige behov, som reformen førte med sig, og den meget betydelige decentralisering af opgaver fra Domstolsstyrelsen til retterne. Når forholdene normaliseres, vil det være målet, at maksimalt 25 % af personaleressourcerne skal bruges på ledelse og administration. Når tinglysningen flyttes til Tinglysningsretten, vil der kunne frigøres ressourcer fra kasserne. Rettens organisering og ledelsesstruktur skal evalueres og revurderes.

8 8 3. Aktivitet og sagsmængde Antallet af afsluttede sager ved retten i 2007 og 2008 fremgår af tabel 1 nedenfor. For straffesager, civile sager, fogedsager og skiftesager er der foretaget en vægtning af sagerne, der tager højde for forskelle mellem retterne på fordelingen mellem mere eller mindre tunge sager indenfor den enkelte sagstype. Alle notarialforretninger har den samme vægt, hvorfor antallet af uvægtede og vægtede sager er identiske på dette område. Tabel 1. Antal modtagne og afsluttede uvægtede sager samt antal vægtede afsluttede sager i 2007 og Sagsmængde - UVÆGTEDE SAGER - - VÆGTEDE AFSLUTTEDE SAGER - Modtagne Afsluttede Jurister Kontor Samlet Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager Notarialforretninger 1) Samlet ) Alle notarialforretninger vægter ens både for jurister, kontorfunktionærer og samlet for retten. Nederst i tabellen er der angivet tal for den samlede sagsmængde ved retten. I de to første kolonner fremgår antal sager (uvægtet). Dernæst følger antal vægtede sager for henholdsvis jurister og kontorfunktionærer samt samlet for retten. Disse vægtede sagstal er dels vægtet inden for den enkelte sagstype og dels på tværs af sagstyper. Vægtningen på tværs af sagstyper betyder, at summen af de vægtede sager inden for de enkelte sagområder ikke svarer til det vægtede tal for den samlede sagsmængde. De anvendte vægte fremgår af bilaget til embedsregnskaberne. En vigtig faktor i forhold til udviklingen i sagsbehandlingstider og produktivitet er antallet af verserende sager ved den enkelte ret. Hvis antallet af modtagne sager er for stort i forhold til rettens kapacitet, vil det alt andet lige føre til (yderligere) ophobning af sager og påvirke sagsbehandlingstiden i negativ retning. Omvendt vil sagsbehandlingstiden alt andet lige blive positivt påvirket, hvis antallet af indkomne sager svarer til eller ligger under rettens kapacitet, idet antallet af verserende sager derved kan nedbringes.

9 9 Tabel 2 viser antallet af verserende sager ved retten i forhold til centrale sagstyper inden for de enkelte sagsområder i 2007 og Samtidig viser tabellen, hvor stor en procentdel antallet af verserende sager ved årets udgang i 2008 udgør i forhold til antallet af modtagne sager i Målet er, at denne procent bliver så lav som muligt, men det afhænger af det enkelte sagsområde og sagstype, hvor lav procenten kan blive. Der skal således hele tiden være en vis mængde verserende sager, da det kun er et yderst begrænset antal sager, der (teoretisk) kan sluttes den samme dag, som retter modtager dem. Samtidig muliggør tabellen en sammenligning af retten i forhold til alle byretter og den 5. bedste byret. Tabel 2. Antal verserende sager pr. ultimo 2007 og 2008 inden for centrale sagstyper, samt andel verserende sager ultimo 2008 i forhold til antal modtagne sager i "5. bedste" ret Verserende ultimo % ift. Verserende ultimo % ift. "normalbunke" % ift modtagne 4) modtagne 4) indikator 5) modtagne Straffesager: Nævningesager ,0% Domsmandssager ,1% ,1% 26,3% 26,3% Sager uden domsmænd ,3% ,5% 19,0% 18,5% Tilståelsessager ,1% ,1% 24,8% 27,1% Civile sager: Alm. m. forhandlingsmaksime 1) ,8% ,1% 42,9% 44,1% - almindelige sager boligretssager småsagsproces Sager om familieret 2 ) ,8% ,6% 37,7% 42,4% - ægteskabssager ,5% ,2% 34,6% 25,4% - forældreansvarssager 3 ) 22 59,5% ,8% 51,0% Alm. og særlige fogedsager ,9% ,7% 15,4% 16,4% Betalingspåkrav ,9% ,6% 21,8% 18,6% Tvangsauktioner ,6% ,8% 27,9% 21,0% Insolvensskifter ,6% ,5% 46,7% 48,8% Dødsboskifter ,8% ,1% 43,8% 39,7% 1) I antallet af modtagne sager for 2007 indgår der fejlagtigt 10 småsager. 2) Herved forstås ægteskabssager, forældreansvarssager, adoptions- og børnefjernelsessager, værgemålssager samt faderskabssager. 3) Det var først muligt at registrere forældreansvarssager i sagsbehandlingssystemet i slutningen af juni ) Procenten fastlægges ved at dividere antallet af verserende sager pr. ultimo 2008 med antallet af modtagne sager i ) Se teksten neden for. I tabellen er der anført en normalbunkeindikator. Denne procent udtrykker, hvordan forholdet generelt var for byretterne i 2006 mellem verserende sager ved udgangen af året og modtagne sager i året dvs. lige inden domstolsreformens ikrafttræden. Skal sagsbehandlingstiderne tilbage på niveauet i 2006, er dette forhold en umiddelbar indikator for, hvordan forholdet mellem verserende og modtagne sager så skal være.

10 10 4. Produktivitet Produktiviteten beregnes som antallet af afsluttede vægtede sager delt med årsværksforbruget på sagsområdet for henholdsvis jurister og kontorpersonale. At der foretages en vægtning af sagerne indebærer, at de sagstyper, der er mest arbejdskrævende, har en større vægt i opgørelsen end de sagstyper, der er mindre arbejdskrævende. De anvendte vægte fremgår af bilaget til dette embedsregnskab. Tallene kan være behæftet med en vis usikkerhed, idet den aktuelle tidsregistrering ved retterne i nogle tilfælde foregår meget skønsmæssigt. Det igangsatte pilotforsøg med et tidsregistreringsværktøj kan på sigt være med til at mindske denne usikkerhed. Tabel 3 og 4 viser rettens produktivitet på de enkelte sagsområder for henholdsvis jurister og kontorpersonale i 2007 og Tabel 3. Produktivitet for jurister (afsluttede vægtede sager pr. årsværk). Resultater i 2008 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste ret Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager Tabel 4. Produktivitet for kontorpersonale (afsluttede vægtede sager pr. årsværk). Resultater i 2008 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste ret Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager

11 11 Med det formål at opnå en enkel og overskuelig indikation af rettens produktivitet sammenlignet med de øvrige byretter har Domstolsstyrelsen beregnet indeks for retternes samlede produktivitet. Produktivitetsindekset er beregnet som forholdet mellem rettens samlede sagsmængde 2 og rettens samlede personaleforbrug 3. Produktivitetsindekset er uafhængigt af retternes tidsregistrering, idet det er det samlede årsværksforbrug (inklusive ledelse, administration, hjælpefunktioner mv., reformarbejde og transport ), der er anvendt i beregningen af produktiviteten. Ved implementeringen af domstolsreformen og etableringen af 24 nye byretter er der sket et databrud. Da 2007 var et meget atypisk år ved byretterne, er det valgt at bruge 2008 som udgangspunkt (indeks 100) til at belyse den fremtidige udvikling i produktiviteten. Generelt vurderes produktiviteten ved byretterne i 2008 som værende ganske høj. I tabel 5 og figur 1 nedenfor angives produktivitetsindekset samlet for kontorpersonalet og det juridiske personale samt for retten som helhed. Figur 1. Produktivitetsindeks for jurister, kontorfunktionærer og samlet (2008= indeks 100). 2 Vægtet således at f.eks. straffesager gennemsnitligt vægter meget tungere end notarialforretninger. 3 Vægtet således at f.eks. jurister vægter tungere end kontorpersonale og øvrigt personale.

12 12 Tabel 5. Indeks for rettens samlede produktivitet (gennemsnit 2008 = indeks 100). Resultater i 2008 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste ret Jurister 86,3 101,8 100,0 107,9 Kontor 80,2 91,2 100,0 105,2 Retten samlet 83,0 95,5 100,0 106,0 I tabel 6 er der beregnet produktivitetsindeks for de enkelte sagsområder. I beregningen er de årsværk, retten har anvendt til generel ledelse, administration, hjælpefunktioner mv. samt reformarbejde, nøgletalsfordelt til sagsområderne. Denne metode gør det muligt at sammenligne retter med forskellig administrationsandel. Det vil sige, at det ikke er muligt at opnå højere produktivitet ved at registrere mere tid som ledelse og administration mv. Indeksværdien 100 svarer til gennemsnitsproduktiviteten for ved byretterne i 2008 på de forskellige sagsområder. Årsværksforbruget på tinglysningsområdet er trukket ud ved disse beregninger. 4 Tabel 6. Indeks for rettens samlede produktivitet på de enkelte sagsområder (gennemsnit 2008 = indeks 100). Resultater i 2008 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste ret Straffesager 75,3 97,9 100,0 105,5 Civile sager 72,1 94,7 100,0 115,4 Fogedsager 77,1 92,1 100,0 109,3 Skiftesager 111,7 100,1 100,0 112,4 4 Kun det direkte årsværksforbrug er trukket ud, men ikke en forholdsmæssig andel af rettens samlede ledelse og administration mv.

13 13 5. Sagsbehandlingstider I slutningen af 2008 blev der fastsat en række konkrete mål for domstolsreformen. Som et led heri blev der fastsat mål for sagsbehandlingstiden ved byretterne. Det kortsigtede mål er generelt at nedbringe sagsbehandlingstiden til 2006-niveau. På længere sigt er det målet at nedbringe den yderligere. Mulighederne for at realisere disse mål afhænger af domstolenes ressourcemæssige situation i de kommende år. I venstre side af tabel 7a og 7b ses den kortsigtede målsætning for sagsbehandlingstiden sammenholdt med rettens resultat for året. Dette resultat kan sammenlignes med det gennemsnitlige resultat for alle byretter og med resultatet for den 5. bedste byret. Disse oplysninger findes i højre side af tabellen. Tabel 7a. Rettens målopfyldelse i forhold til afgørelsestider i Straffesager Resultater i 2008 Målsætning for 2008 Resultat Gennemsnit 5. bedste i 2008 ret Nævningesager 60 % under 4 mdr. ### - 54,3% 100,0% 80 % under 6 mdr. ### - 83,0% 100,0% Domsmandssager 65 % under 3 mdr. 70,3% 57,4% 70,3% 90 % under 6 mdr. 90,3% 79,4% 90,9% Sager uden domsmænd 65 % under 2 mdr. 62,5% 49,6% 72,8% 95 % under 6 mdr. 95,1% 90,8% 96,1% Tilståelsessager 62 % under 2 mdr. 44,3% 37,7% 51,7% 90 % under 6 mdr. 88,9% 74,5% 91,9% Voldssager 54 % inden for 37 dg. 54,1% 50,7% 68,4% 73 % under 2 mdr. 74,1% 69,4% 84,1% Voldtægtssager 50 % inden for 37 dg. 0,0% 49,3% 100,0% 70 % under 2 mdr. 60,0% 69,3% 100,0% Note: Afgørelsestiden for straffesager, civile sager og fogedsager defineres som antallet af dage (kalenderdage) fra sagen modtages af retten til sagen afgøres.

14 14 Som følge af ophobningen af sager i 2007 under implementeringen af domstolsreformen samt en stor stigning i antallet af modtagne sager i 2008, er det en stor udfordring at realisere de kortsigtede mål. Enkelte af målene er ved udgangen af 2008 blevet justeret, herunder målet for hovedforhandlede familieretssager og sager under småsagsprocessen, da byretterne nu har erfaring med de nye sagstyper og derfor kan sætte mere realistiske mål og mere hensigtsmæssige måleparametre. Tabel 7b. Rettens målopfyldelse i forhold til afgørelsestider i Civile sager og fogedsager Resultater i 2008 Målsætning for 2008 Resultat Gennemsnit 5. bedste i 2008 ret Domsforhandlede civile sager "Tunge" alm. sager 45 % under 12 mdr. 41,7% 45,0% 60,0% 60 % under 18 mdr. 75,0% 77,8% 87,5% Øvrige alm. sager 60 % under 12 mdr. 62,7% 46,5% 55,9% 72 % under 15 mdr. 73,9% 62,3% 70,2% Boligretssager 66 % under 12 mdr. 75,0% 49,9% 62,5% 78 % under 15 mdr. 75,0% 67,1% 76,7% Famileretssager 56 % under 3 mdr. 17,3% 21,3% 29,4% 83 % under 6 mdr. 60,0% 63,9% 74,7% Småsagsproces 60 % under 4 mdr. 15,4% 12,3% 18,8% 75 % under 6 mdr. 84,6% 45,1% 57,1% Alm. fogedsager 72 % inden for 2 mdr. 80,9% 52,4% 69,0% 93 % under 4 mdr. 95,3% 84,9% 92,7% Særlige fogedsager 80 % inden for 2 mdr. 85,3% 70,7% 85,3% 96 % under 4 mdr. 97,1% 94,3% 98,2% Betalingspåkrav 55 % inden for 2 mdr. 53,7% 40,9% 72,1% 85 % under 4 mdr. 91,0% 71,6% 91,8% Note: Afgørelsestiden for straffesager, civile sager og fogedsager defineres som antallet af dage (kalenderdage) fra sagen modtages af retten til sagen afgøres. I tabel 8 ses den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i dage for en række sagstyper ved byretterne. Tabellen supplerer oplysningerne om målopfyldelsen ved den enkelte ret og giver samtidig en indikation af, hvilken sagsbehandlingstid, der kan forventes i de enkelte sagstyper.

15 15 Tabel 8. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i dage for udvalgte sagstyper i 2007 og Resultater i 2008 Dage Gennemløbstider Gennemsnit 5. bedste ret Nævningesager Domsmandssager Sager uden domsmænd Tilståelsessager Alm. hovedfhl. civile sager Hovedforhandlede boligretssager Alle småsager Alle ægteskabssager Alle forældreansvarssager Alm. fogedsager Særlige fogedsager Betalingspåkrav Tvangsauktioner Udvalgte HR-data og årsværksforbrug Tabel 9 neden for viser rettens personaleomsætning samt det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder (ekskl. ansatte under socialt kapitel) i 2007 og Antallet af sygedage pr. medarbejder og personaleomsætningen har betydning for aktiviteten og dermed også for produktiviteten. Til sammenligning kan det oplyses, at det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder i staten i 2007 og 2008 (ekskl. ansatte under socialt kapitel) var henholdsvis 8,4 dage og 7,9 dage. Tilsvarende var den gennemsnitlige statslige personaleomsætning på henholdsvis 15,5 % og 14,7 %. Det hører dog med til billedet, at personaleomsætningen traditionelt har været lav ved domstolene, hvilket tidligere har betydet stabilitet og fastholdelse af et personale med stor erfaring.

16 16 Tabel 9. Udvalgte HR-data. Personaleomsætningsprocent, nettotilgangsprocent samt gennemsnitligt antal sygedage pr. medarbejder (ekskl. ansatte under socialt kapitel). Danmarks Domstole i Gennemsnit "5. bedste" byret Personaleomsætning (%) 23,7 25,0 17,4 12,7 Gnst. sygedage pr. medarbejder 4,9 3,9 10,3 6,2 Kilde: Isola3 (Personalestyrelsen) Note: Ved "5. bedste" ret forstås den ret, hvor personaleomsætningen og det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder er det 5. laveste. Danmarks Domstole er af tekniske grunde uden Tinglysningsretten. Tabel 10 neden for viser rettens årsværksforbrug i 2008 fordelt på personalegrupper. I forbindelse med beregningen af rettens produktivitet kan der være foretaget korrektioner i rettens årsværksforbrug. Der kompenseres for barselsorlov mv., dommerfuldmægtige under uddannelse 5, langtidssygdom, indlån 6, udlån 7, en del af organisationsformændenes arbejde, møder i Domstolenes Hovedsamarbejdsudvalg samt udvalg nedsat under dette og øvrige udvalg mv. Derudover korrigeres for eventuelle fejl, der måtte være i kørslen fra ØS LDV (ØkonomiStyrelsens LønDataVarehus). Tabel 10. Årsværksopgørelse i 2008 (inkl. tinglysningsårsværk) for retten med korrektioner af årsværksforbrug. Årsværksforbrug Uddannelses- Barsels- Langtids- Andre Korrigeret efter ØS LDV fuldmægtige orlov sygdom korrektioner årsværksforbrug Jurister 12,52-0,76-0,16-0,07-0,02 11,51 Kontorfunktionærer 38,28-0,35-0,34-0,08 37,52 Elever 2,96 0,00 0,00 0,00 2,96 Ansatte i beskæftigelsesordning mv. 5,00 0,00 0,00 0,00 5,00 Øvrigt personale 3,20 0,00-0,17 0,00 3,03 Samlet for retten 61,96-0,76-0,51-0,57-0,10 60,02 Note: Der arbejdes med afrundinger i tabellen, hvorfor mindre unøjagtigheder ved sammentællinger kan forekomme. En del af rettens årsværksforbrug anvendes på generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. Endvidere er der i 2007 og til dels i 2008 anvendt betydelige ressourcer til at implementere domstolsreformen. Tabel 11 nedenfor angiver rettens årsværksforbrug til generel ledelse og administration, hjælpefunktioner mv. samt reformarbejde mv. 5 Der fratrækkes 1/3 af uddannelsesfuldmægtigenes årsværksforbrug. 6 Indlån er bistand fra andre retter. 7 Udlån er hjælp til andre retter.

17 17 Tabel 11. Rettens årsværksforbrug til ledelse, administration, hjælpefunktioner og arbejde med domstolsreformen (LedAdm mv.). Tinglysningsårværk er trukket rent ud inden beregningen. LedAdm mv. - heraf reform - LedAdm mv. Årsværk % Årsværk % Årsværk % Jurister 1,95 1,20 19,0% 10,23 11,4% 0,12 0,04 10,47 1,2% ###### 0,3% 67,68 48,8 16,4% 11,6% ####### ###### Kontorfunktionærer 6,97 5,42 27,6% 25,22 21,2% 0,20 0,05 25,53 0,8% ###### 0,2% 209,26 193,4 24,4% 21,8% ####### ###### Elever 0,97 0,31 43,2% 2,25 12,4% 0,01 0,00 0,00 0,3% 224,5% - 15,16 12,3 26,7% 14,8% 5679,3% ###### Beskæftigelsesordning mv. 2,90 3,50 100,0% 100,0% 2,90 0,00 0,00 0,00-0,0% - 23,77 26,2 58,5% 55,3% 4062,1% ###### Øvrigt personale 2,30 2,79 100,0% 93,0% 2,30 0,05 0,00 0 2,3% 229,8% - 81,11 89,4 97,7% 89,5% 8301,3% ###### Samlet for retten 15,09 13,22 35,2% 29,4% 0,38 0,08 0,9% 0,2% 396,98 370,2 27,4% 24,1% Tabellen giver mulighed for at sammenligne rettens årsværksforbrug vedrørende opgaver, der skal understøtte den direkte sagsbehandling, i forhold til gennemsnittet for byretterne. Det er svært at sige præcis, hvor stor procenten til generel ledelse og administration mv. skal være. Procenten kan være for lille, således at der ikke er tilstrækkelig overordnet styring af retten, men den kan også være for stor, således at der anvendes årsværk, der ikke tilfører værdi i forhold til at understøtte den direkte sagsbehandling. Tabel 12 viser det direkte årsværksforbrug for de enkelte personalegrupper i forhold til bestemte sagsområder. Endvidere viser tabellen, hvor mange årsværk, der samlet er medgået til opgaveløsningen på de enkelte sagsområder i Tabel 12. Rettens årsværksforbrug på de enkelte sagsområder, samt procent i forhold til samlet årsværksforbrug. Straf Civil Foged Skifte Notarial Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Jurister 2,80 26,7% 3,39 32,3% 1,44 13,8% 1,28 12,3% 0,05 0,5% Kontorfunktionærer 4,97 19,5% 4,39 17,2% 4,66 18,3% 4,88 19,1% 1,01 3,9% Elever 0,65 26,4% 0,74 29,9% 0,51 20,6% 0,27 10,8% 0,00 - Beskæftigelsesordning mv. 0,00-0,00-0,00-0,00-0,00 - Øvrigt personale 0,02 0,8% 0,02 0,8% 0,02 0,8% 0,02 0,8% 0,00 - Samlet for retten 8,45 20,4% 8,54 20,6% 6,64 16,0% 6,46 15,6% 1,06 2,9%