DANMARKS DOMSTOLE ÅRSRAPPORT 2013

Transkript

1 DANMARKS DOMSTOLE ÅRSRAPPORT 2013 DOMSTOLENE, DOMSTOLSSTYRELSEN OG PROCESBEVILLINGSNÆVNET Hovedkonti på finansloven: Domstolsstyrelsen (driftsbevilling) Retterne (driftsbevilling) Procesbevillingsnævnet (driftsbevilling) Tinglysning (driftsbevilling) Marts 2014

2 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning Beretning Præsentation af Danmarks Domstole Årets faglige resultater Økonomisk aktivitet Årets økonomiske resultat Opgaver og ressourcer Målrapportering Byretterne Mål og resultater ved landsretterne Domstolsstyrelsen Procesbevillingsnævnet Redegørelse for reservationer Forventninger til det kommende år Regnskab Resultatopgørelse m.v Resultatdisponering Balance Egenkapitalforklaring Likviditet og låneramme Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskab Udgiftsbaserede udgiftskonti Bilag Anvendt regnskabspraksis Noter til resultatopgørelsen og balance Forelagte investeringer

3 1. Påtegning Fremlæggelse Danmarks Domstoles årsrapport 2013 (Retterne, Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet) er fremlagt i henhold til 39 stk. 4 i bekendtgørelse nr af 19. december 2006 om statens regnskabsvæsen. Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Domstolsstyrelsen, CVR nr , er ansvarlig for: (Domstolsstyrelsen), (retterne), (Procesbevillingsnævnet) og (Tinglysningen), herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for finansåret Påtegning Det tilkendegives hermed: 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. København, den 20. marts 2014 København den 20. marts 2014 Charlotte Münter Direktør Jens Peter Christensen Bestyrelsesformand 3

4 2. Beretning 2.1. Præsentation af Danmarks Domstole Danmarks Domstole hører ressortmæssigt under Justitsministeriet, men adskiller sig som følge af domstolenes uafhængighed væsentligt fra de øvrige institutioner på Justitsministeriets område. Domstolene, der er en del af organisationen Danmarks Domstole, udøver dømmende myndighed og løser i den forbindelse opgaver med skifteret, fogedret, tinglysning og administration. De almindelige domstole er Højesteret, de to landsretter, Sø- og Handelsretten, 24 byretter og Tinglysningsretten. Til domstolenes organisation hører også Retten på Færøerne, Grønlands Domstole og Den Særlige Klageret. Til Danmarks Domstole hører endvidere Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet og Dommerudnævnelsesrådet. Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, som ledes af en bestyrelse og en direktør. Styrelsen har til opgave at varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold, herunder blandt andet bidrag til finansloven, økonomistyring, personaleadministration, bygningsadministration og indkøb, udvikling og drift af it ved retterne. Procesbevillingsnævnet, der bevillingsmæssigt og administrativt henhører under Domstolsstyrelsen, forestår behandlingen af ansøgninger om 2. og 3. instansbevillinger i civile sager og straffesager. Fra 2007 blev opgaverne udvidet med et nyt nævn, som behandler ansøgninger om fri proces. Nævnet er ikke en del af domstolssystemet, og nævnet er heller ikke en del af den offentlige forvaltning. Nævnet udgiver en årsberetning, der nærmere redegør for nævnets virksomhed. I efteråret 2012 blev der som afslutning på et udviklingsprojekt formuleret værdier og mål for organisationen i målsætningspublikationen Danmark Domstole for ret og retfærdighed. Som led i mål- og værdiarbejdet blev der fastlagt en række mål og indsatsområder for Danmarks Domstole for årene Der er fire overordnede mål for perioden og en række indsatsområder, der er vigtige for at nå målene. Digitalisering ved domstolene har væsentlig betydning for alle mål og indsatsområder. Nedenfor er de fire overordnede mål samt væsentlige fokusområder for disse vist sammen med visionen og værdierne for domstolene. VISION FOR DANMARKS DOMSTOLE Domstolene arbejder tidssvarende og professionelt for ret og retfærdighed ved at træffe rigtige afgørelser i rette tid afgørelser, som er velbegrundede og til at forstå. På den måde gør vi os fortjent til befolkningens tillid og respekt. 4

5 VÆRDIER FOR DANMARKS DOMSTOLE Ansvarlighed: Domstolene skal træffe rigtige, velbegrundede og forståelige afgørelser i rette tid. Vi skal derfor have de nødvendige faglige og menneskelige kompetencer til at løse opgaverne med højst mulig kvalitet og effektivitet. Respektfuld behandling: Vi behandler alle ordentligt og med respekt. Vi viser forståelse for den enkeltes situation og baggrund, og vi har respekt for forskellighed. Vi udtrykker os forståeligt både i skrift og tale. Troværdighed: Ved domstolene arbejder vi efter loven og er troværdige. Vi lader os ikke påvirke af uvedkommende hensyn. Vi er upartiske og neutrale, og vi er bevidste om, at vi til hver en tid også skal fremstå sådan. Åbenhed og lydhørhed: Domstolene skal være åbne og tilgængelige for alle. Vi samarbejder med hinanden og med vores brugere med respekt for de rammer, der gælder for domstolene. Vi arbejder for, at domstolene som organisation og arbejdsplads udvikler sig tidssvarende. OVERORDNEDE MÅL FOR DANMARKS DOMSTOLE 1. Korte sagsbehandlingstider bl.a. ved at sætte fokus på at: øge fleksibilitet og mobilitet i domstolssystemet effektivisere retsplejen optimere sagsgangene i samarbejde med brugerne 2. Mere ensartethed i opgaveløsningen bl.a. ved at sætte fokus på at: kortlægge retternes forskellighed på udvalgte områder udarbejde fælles standarder og rutiner på områder, hvor det er vigtigt for brugerne etablere gode rammer for vidensudveksling 3. Tidssvarende kommunikation bl.a. ved at sætte fokus på at: udbrede kendskabet til domstolenes rolle og arbejdsopgaver fortælle om domstolenes afgørelser sikre tidssvarende og forståelige breve og afgørelser 4. Fortsat være en attraktiv offentlig arbejdsplads bl.a. ved at sætte fokus på at: sikre kvalificerede ansøgere til alle stillinger sikre dygtige og kompetente ledere arbejde for udvikling, udfordringer og ansvar til den enkelte medarbejder arbejde for høj medarbejdertilfredshed udbrede kendskabet til domstolene som arbejdsplads På domstolenes hjemmeside findes flere oplysninger om domstolenes mål og værdier samt organisation og opgaver. 5

6 2.2. Årets faglige resultater Det er vurderingen, at Danmarks Domstole har opnået et samlet set tilfredsstillende resultat i I det følgende nævnes nogle af de vigtigste faglige resultater i Resultater vedrørende sagsbehandlingen: Byretterne har i 2013 generelt nedbragt antallet af verserende sager. Reduktionen er dog ikke så markant som i de foregående år som følge af, at behovet for bunkebekæmpelse er reduceret markant. Det har medført et fald i aktiviteten (målt som vægtede sager) og et heraf afledt fald i produktiviteten ved byretterne på knap 1 pct. Målopfyldelsen er øget fra 2012 til 2013, idet 22 ud af i alt 28 mål helt eller delvist er opfyldt. Samtidig har der generelt været en øget målopfyldelse under de enkelte mål. Der er dog fortsat et antal retter, hvor målopfyldelsen kan øges med den effekt, at den samlede målopfyldelse for byretterne også forbedres. Sø- og Handelsretten har i 2013 afsluttet knap insolvensskiftesager, hvilket er det højeste antal i en lang årrække. Det har bevirket en markant reduktion i antallet af verserende insolvensskiftesager. Retten havde i 2013 en nogenlunde uændret tilgang af civile sager i forhold til Der er tale om et lavere niveau end tidligere år, men det er vigtigt at være opmærksom på, at andelen af de mere ressourcekrævende sager er nogenlunde uændret. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for civile sager ligger fortsat på ca. 21 måneder. Landsretterne har opretholdt et næsten uændret aktivitetsniveau i Det vurderes, at der har været et mindre fald i den samlede produktivitet ved landsretterne i 2013 sammenlignet med Generelt er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid blevet længere for alle sagstyper ved landsretterne. Dog er sagsbehandlingstiden reduceret med ca. 0,5 mdr. for nævningesagerne. Landsretterne har kun i begrænset omfang kunnet realisere de opstillede mål for sagsbehandlingstiden. Udviklingen kan i alt væsentligt forklares med, at landsretterne fortsat modtager et højt antal sager. Højesteret modtog i 2013 færre civile ankesager end i Der er tale om næsten en halvering siden implementeringen af domstolsreformen. Antallet af modtagne straffeankesager faldt også i Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i straffeankesagerne er reduceret fra 6,3 måneder i 2012 til 3,2 måneder i Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for civile ankesager med mundtlig hovedforhandling var ca. 22 måneder i 2013, hvilket er en forbedring i forhold til foregående år. Tinglysningsretten tinglyste mere end 2 mio. dokumenter i 2013, hvoraf 73 pct. blev lyst automatisk. Af alle de behandlede sager blev 99,9 pct. behandlet på under 10 arbejdsdage. Procesbevillingsnævnet har i 2013 haft en markant stigning i antallet af ansøgninger om appel, hvilket vurderes at være årsagen til, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er steget for denne sagstype. Produktiviteten er fastholdt på et højt niveau, idet der i 2013 gennemsnitligt blev behandlet 131 sager pr. årsværk. I analyseafsnittet nedenfor under pkt. 2 behandles byretterne og landsretterne nærmere. 6

7 Væsentlige resultater og status for udviklingsaktiviteter mv.: Domstolsstyrelsens bestyrelse. Der er holdt 6 bestyrelsesmøder i 2013 samt et to-dages seminar for bestyrelsen. Bestyrelsen består af følgende personer: Højesteretsdommer Jens Peter Christensen (formand), kst. landsdommer Susanne Skotte Wied (næstformand), landsdommer Dorte Jensen, landsdommer Finn Morten Andersen, dommer Susanne Beier Lorenzen, sekretariatschef Ingelise Jellesen, kontorfuldmægtig Hanne Madsen, kontorfuldmægtig Kate Kengen, advokat Jørgen Holst, rigsstatistiker Jan Plovsing og professor i strafferet, prodekan Jørn Vestergaard. Styringskoncept. Der er i 2013 udarbejdet et revideret styringskoncept for Danmarks Domstole. Formålet har navnlig været at sikre øget fokus på både proces- og resultatmål, ligesom det også har været vigtigt at tilvejebringe et samlet overblik over processen om udarbejdelsen af den årlige handlingsplan for Danmarks Domstole, herunder retspræsidenternes involvering heri. Konceptet blev taget i brug ved udarbejdelsen af handlingsplanen for Danmarks Domstole for Brugerundersøgelsen. I maj og juni 2013 blev der foretaget en brugerundersøgelse af byretterne og de overordnede retter. Resultatet viser, at der generelt er meget stor brugertilfredshed og samtidig også en markant stigning i brugertilfredsheden sammenlignet med Der er særlig stor tilfredshed med mødeledelsen, som er en af domstolenes absolutte kerneydelser. Der er mindst tilfredshed med retternes sagsbehandlingstider om end der også på dette punkt er en markant fremgang sammenlignet med Trivselsundersøgelse. Der blev i september og oktober 2013 foretaget en trivselsmåling blandt de ansatte ved retterne. Det samlede medarbejdertrivselsindeks viser, at der er en høj grad af trivsel hos medarbejderne ved Danmarks Domstole. Samtidig er der en mindre stigning i trivslen i forhold til 2010, hvor den seneste måling blev foretaget. Inden for de enkelte emneområder er det navnlig motivation og tilfredshed samt engagement, der vurderes højt af medarbejderne. Temaerne faglig og personlig udvikling, arbejdsforhold samt din nærmeste leder vurderes noget lavere og er derved naturlige indsatsområder. Der er betydelige forskelle i trivslen ved de enkelte retter. Video3-projektet. I det seneste år er der gennemført et udbud om etableringen af et nationalt videokonferencesystem (Video3) på tværs af justitssektoren. Hen over efteråret og vinteren 2013 har der været afholdt pilotprøver blandt andet med henblik på at sikre, at udstyret lever op til projektets krav om funktionalitet. Det er på nuværende tidspunkt Domstolsstyrelsens forventning, at udstyret kan installeres ved retterne, i arresthuse og på politistationer i løbet af Nye retsbygninger. I 2013 er arbejdet med opførelsen af nye retsbygninger til Vestre Landsret og Retten i Roskilde intensiveret. Begge retter forventes at tage de nye bygninger i brug i løbet af sommeren Herefter udestår varige bygningsmæssige løsninger til to byretter (Svendborg og Århus), der forventes at kunne tage nye bygningsmæssige løsninger i brug i løbet af 2015 og I Grønland er der nu klarhed over, hvordan størstedelen af retterne skal lokaliseres efter kredsreformen, der trådte i kraft den 1. januar Arbejdet vedrørende omog nybygning i Grønland fortsætter i

8 Digitalisering. Ved udgangen af 2013 blev det nye system JFS Berammelse Søg og reservér, der optimerer berammelsesprocessen, taget i brug i alle retter. Derudover er der i 2013 gennemført en pilotafprøvning af JFS-platformen for at få klarhed over, hvorvidt JFS er egnet som det fremtidige fundament for digitale sager og sagsbehandling i domstolene. Sideløbende hermed er domstolenes digitaliseringsstrategi blevet opdateret med fokus på, hvordan digitalisering skal understøtte domstolenes mål frem mod Desuden er der arbejdet på at øge den digitale udveksling af dokumenter i straffesager i regi af Justitsministeriets samarbejde på tværs af straffesagskæden. Endelig har der med succes været forsøg med digital bevisførelse på retsmøder og brug af tablets, og ved årets udgang har mange retter indrettet retslokaler til digitale retsmøder med henblik på at øge antallet af digitale retsmøder i Det gennemsnitlige sygefravær ved domstolene var 8,8 dage i Resultatet er på niveau med resultatet i 2012, hvor det gennemsnitlige sygefravær var på 8,7 dage. Til sammenligning var det gennemsnitlige statslige sygefravær i 2013 på 7,8 dage. Ensartethed i opgaveløsningen. Der er ligeledes blevet afsluttet en række opgaver, som har bidraget til målet om mere ensartethed i opgaveløsningen. I den forbindelse kan bl.a. nævnes beslutning om fælles åbningstider, implementering af vejledning om behandling af civile sager ved byretterne og retningslinjer for -kommunikation med eksterne brugere. Afslutning af udvalgsarbejder. I 2. halvår af 2013 blev udvalgsarbejderne om varetagelse af skiftesagsbehandlingen samt om bedre og mere effektiv behandling af civile sager afsluttet. Rapporterne fra de to udvalg er efterfølgende sendt i høring. Herudover er der afsluttet et udvalgsarbejde om effektivisering af byretternes behandling af dødsboskiftesager, hvor Justitsministeriet også har sendt rapporten i høring. Domstolene har lagt en betydelig arbejdsindsats i alle tre udvalg. Mål for sagsbehandlingstider. Med henblik på at revidere de nuværende mål for sagsbehandlingstiderne har der i 2013 været en række drøftelser med bl.a. retspræsidenterne om måltal for sagsbehandlingstiderne. Som led heri har der været foretaget en række analyser, fx om hvad indhentelse af eksterne erklæringer under sagsforberedelsen (f.eks. udtalelse fra Retslægerådet eller Arbejdsskadestyrelsen) betyder for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Udbud af it-driften. Der er i 2013 blevet forberedt og udsendt udbudsmateriale om it-driften ved domstolene. Der vil ske prækvalifikation i begyndelsen af Samtidig er pågået arbejde med at forberede et udbud af driften af det digitale tinglysningssystem. Selve udbuddet vil blive gennemført i Der blev i 2011 anlagt et gruppesøgsmål mod Domstolsstyrelsen og rejst krav om erstatning som følge af forsinket tinglysning i forbindelse med idriftsættelsen af den digitale tinglysning i september Der er siden derudover anlagt en række prøvesager om erstatningskrav fra erhvervsdrivende. Sagerne er fortsat under behandling ved domstolene. 8

9 2.3. Økonomisk aktivitet Årsrapporten aflægges for følgende hovedkonti: Domstolsstyrelsen (driftsbev.) Retterne (driftsbev.) Procesbevillingsnævnet (driftsbev.) Tinglysning (driftsbev.) Sagsgodtgørelse m.v. (anden bev.) Fri proces og advokathjælp (lovbunden bev.) Erstatninger (anden bev.) Retsafgifter (anden bev.) Indtægter ved edb i tinglysningen (anden bev.) Afgifter af dødsboer og gaver (skatter og afgifter) Tinglysningsafgifter (skatter og afgifter) De 4 driftsbevillinger ved Danmarks Domstole har tilsammen i 2013 haft en udgiftsbevilling på 1.817,1 mio. kr. sammenholdt med realiserede udgifter på 1.824,4 mio. kr. Hertil kommer en række administrerede udgiftskonti (lovbunden og anden bevilling), som tilsammen i 2013 har haft udgifter i størrelsesordnen 562 mio. kr., og oppebåret indtægter i form af retsafgifter og opslag og forespørgsler til tinglysningssystemerne for ca. 580 mio. kr. Endelig opkræver domstolene skatter og afgifter i størrelsesordnen mio. kr. Udviklingen i de lovbundne konti og administrerede ordninger er nærmere beskrevet i afsnit 3.7. Tabel 2.1 Danmarks Domstoles samlede aktivitet. Mio. kr. Mio. kr. Bevilling Regnskab Drift 1 Udgifter 1.817, ,4 Indtægter 13,5 22,5 2 Lovbundne konti Udgifter 465,4 475,0 Indtægter Administrerede ordninger m.v. Udgifter 96,4 95,8 (anden bevilling) 3 Indtægter 735,0 580,0 Administrerede ordninger m.v. Udgifter 1,0 0,0 (skatter og afgifter) 4 Indtægter , ,0 Note 1: Drift indeholder følgende hovedkonti: , , og Note 2: Lovbundne konti indeholder følgende hovedkonto: Note 3: Anden bevilling indeholder følgende hovedkonti: , , og Note 4: Skatter og afgifter indeholder følgende hovedkonti: og Årets økonomiske resultat Årets økonomiske resultat for Danmarks Domstole er et overskud på 1,7 mio. kr., og resultatet vurderes at være tilfredsstillende. De samlede lønomkostninger er i 2013 fortsat med at falde som følge af en tilpasning til et lavere bevillingsniveau. Lønomkostningerne udgør 66,2 pct. af de samlede ordinære driftsindtægter (lønomkostningsandel). Andelen har været stabilt omkring de pct. de 9

10 seneste par år. Lønforbruget i løbende priser er reduceret med ca. 34 mio. kr. de seneste 3 år svarende til ca. 3 pct. Årsværksforbrug er tilsvarende faldet ca. 7 pct. siden 2011og er nu på årsværk. De øvrige omkostninger har været stigende i 2013, og det skyldes bl.a. øgede huslejeudgifter som følge af det fortsatte arbejde med at få nogle af de sidste bygningsmæssige løsninger på plads. Der har endvidere været stigende udgifter til en række anskaffelser, som bl.a. forbedrer mulighederne for anvendelse af av-udstyr i retssale. Der har herudover også været foretaget anskaffelser ved de enkelte embeder, som skal bidrage til at øge sikkerheden ved domstolene. Balancen for Danmarks Domstole viser aktiver og passiver på i alt 992,4 mio. kr. På aktivsiden er de samlede anlægsaktiver faldet fra 207,2 mio. kr. i 2012 til 201,5 mio. kr. i 2013, primært som følge af færre investeringer i materielle anlægsaktiver. Ellers udgøres domstolenes omsætningsaktiver hovedsageligt af likvide beholdninger, som er indbetalte afgifter, der overføres til 38. Egenkapitalen er steget fra 111,8 mio. kr. til 112,8 mio. kr. som følge af årets resultat på 1,7 mio. kr. Domstolene har dog samtidig haft bortfald af bevilling på 0,7 mio. kr., hvorfor stigningen kun er på 1,0 mio. kr. Hensatte forpligtigelser er steget fra 8,9 mio. kr. til 21,4 mio. kr. og skyldes primært en ekstraordinær hensættelse på 11,0 mio. kr. som følge af en dom fra EU-domstolen om mulighederne for afskedigede tjenestemænd for at oppebære rådighedsløn efter det fyldte 65. år. Der er endvidere foretaget en øget hensættelse til reetablering af lejemål i forbindelse med, at flere retter i 2014 fraflytter eksisterende bygninger. Domstolenes egenkapital er af beskeden størrelse set i forhold til den samlede transaktionsmængde. Grundet Domstolsstyrelsens dispensation til at blande midler omfattet af likviditetsordningen med midler, der ikke er omfattet, har Domstolsstyrelsen i princippet ikke overholdt alle regler vedrørende likviditetsordningen. Regnskabet er dog retvisende, og Moderniseringsstyrelsen har været orienteret herom. Danmarks Domstole har de seneste par år haft en høj udnyttelsesgrad af lånerammen som følge af investeringer i bl.a. det digitale tinglysningssystem samt det igangværende udviklingsprojekt vedrørende modernisering af retternes juridiske fagsystemer. 10

11 Tabel 2.2 Økonomiske hoved- og nøgletal for Danmarks Domstole. (mio. kr.) Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter , , ,0 - Heraf indtægtsført bevilling , , ,6 - Heraf øvrige indtægter -0,5-0,4-0,3 Ordinære driftsomkostninger 1.813, , ,6 - Heraf løn 1.227, , ,5 - Heraf afskrivninger 42,6 39,0 28,1 - Heraf øvrige omkostninger 543,5 557,1 585,0 Resultat af ordinær drift -40,7-40,8 2,7 Resultat før finansielle poster -60,8-49,1-9,0 Årets resultat -47,0-40,6-1,7 Balance Balance total 1.112, ,7 992,4 Anlægsaktiver 221,1 207,2 201,5 Omsætningsaktiver 890,6 795,5 790,9 Egenkapital -94,7-111,8-112,8 Hensættelser -3,4-8,9-21,4 Langfristet gæld -189,8-173,0-166,8 Kortfristet gæld -823,6-709,0-691,4 Låneramme 201,0 201,0 201,0 Træk på låneramme 191,8 178,0 172,3 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 95% 89% 86% Negativ udsvingsrate 2,24 2,82 2,85 Overskudsgrad 2,5% 2,2% 0,1% Bevillingsandel 100% 100% 100% Personaleoplysninger Antal årsværk 2.509, , ,7 Årsværkspris (1.000 kr.) 489,3 498,8 511,0 Lønomkostningsandel 66,2 65,4 66,2 Lønsumsloft 1.231, , ,8 Lønforbrug 1.227, , ,5 Note: Tabellen omfatter følgende hovedkonti: Domstolsstyrelsen, Retterne, Procesbevillingsnævnet samt Tinglysningen. De øvrige finansielle nøgletal viser bl.a., at den negative udsvingsrate er på 2,86 svarende til forholdet mellem overført overskud på 83,6 mio. kr. og startkapitalen på 29,2 mio. kr. jf. tabel 3.3, som viser udviklingen i egenkapital. Udsvingsraten er steget marginalt som følge af, at domstolenes samlede overskud er steget. Reglerne for udsvingsraten betyder, at domstolene maksimalt må have et underskud svarende til startkapitalen. I lyset heraf giver den nuværende udsvingsrate ikke anledning til bemærkninger. 11

12 2.5. Opgaver og ressourcer I tabel 2.3 er Danmarks Domstoles bevillinger, indtægter og omkostninger fordelt på de opgaver, som fremgår af finanslovens tabel om specifikation af udgifter pr. opgave. Nedenstående tabel indeholder således de samlede opgaver for de 4 driftskonti på retsvæsenets område. Tabel 2.3 Opdeling på opgaver ved Danmarks Domstole Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter Andel af årets overskud Mio. kr. Omkostninger 0. Generel ledelse, administration og hjælpefunktioner¹ 814,2 22,5 860,9-24,2 1. Civile sager 255,5 300,8-45,3 2. Straffesager 258,6 285,9-27,3 3. Fogedsager 217,4 152,9 64,5 4. Skiftesager 160,3 131,4 28,9 5. Notarialforretninger 9,4 7,8 1,6 6. Tinglysning 41,5 40,1 1,4 7. Domstolsadministration 35,8 34,9 0,9 8. Procesbevilling 10,9 9,9 1,0 I alt 1.803,6 22, ,4 1,7 Note 1: Sagsområderne (pkt 1-8) indeholder kun lønudgifter. Punkt 0 Generel ledelse, administration og hjælpefunktioner indeholder både løn og øvrigt drift, hvoraf omkostningerne til øvrig drift udgør 630 mio. kr. Opgaverne 1-5 vedrører hovedkonto Retterne, mens opgave 6 vedrører hovedkonto Tinglysningen. Disse to hovedkonti udgør tilsammen ca. 95 pct. af de samlede omkostninger ved Danmarks Domstole. Opgaverne 7 og 8 vedrører henholdsvis hovedkonto Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet. Udgifterne til generel ledelse, administration og hjælpefunktioner er samlet for alle 4 hovedkonti, og omhandler de lønomkostninger, som bl.a. fra styrelsens og retternes tidsregistrering kan henføres generel ledelse, intern administration og hjælpefunktioner. Herudover indgår de samlede udgifter til øvrig drift, herunder udgifter til husleje og andre ejendomsrelaterede driftsudgifter, bygningsvedligeholdelse samt it-understøttelse af hele domstolsområdet. Af de samlede omkostninger på 860,9 mio. kr. udgør udgifter til øvrig drift ca. 630 mio. kr. Den indtægtsførte bevilling er ikke regnskabsmæssigt fordelt på de opstillede opgaver, hvorfor der er foretaget en manuel fordeling. Den overordnede økonomistyring er tilrettelagt således, at den enkelte ret modtager en samlet bevilling for året, som ikke opdeles i delbevillinger på de enkelte sagsområder, da de enkelte retter fordeler ressourcerne melle de enkelte sagsområder ud fra antallet af modtagne sager, der kan variere fra år til år. Den angivne fordeling af den indtægtsførte bevilling tager derfor udgangspunkt i den fordeling, som fremgår af finansloven for 2013 Domstolsadministration vedrører Domstolsstyrelsens arbejde rettet mod administration og udvikling af retterne, idet styrelsen bl.a. varetager it-understøttelsen af hele domstolsområdet, herunder modernisering af retternes sagsbehandlingssystemer. Procesbevilling vedrører Procesbevillingsnævnets arbejde med at meddele 2. og 3. instans bevillinger i civile sager og straffesager. Endvidere behandles klager over civilstyrelsens afgørelser om fri proces. 12

13 2.6. Målrapportering Byretterne Retterne er ikke omfattet af en resultatkontrakt, men der er opstillet mål for sagsbehandlingstiderne ved byretterne og landsretterne. Politisk er der fastsat mål for sagsbehandlingstiden i voldssager (de særlige voldssager), voldtægtssager samt våbensager, idet målet for sagsbehandlingstiden er fastlagt til 37 dage 1. De øvrige mål for sagsbehandlingstider er fastsat af Domstolsstyrelsen i samarbejde med retterne. Byretterne behandler ca. 97 pct. af alle sager ved Danmarks Domstole, og målopfyldelsen for sagsbehandlingstiderne fremgår af tabel 2.4 nedenfor. Tabel 2.4 Oversigt over opfyldelse af mål for sagsbehandlingstider for byretterne i SAGSTYPE MÅL RESULTAT STATUS AFVIGELSE STRAFFESAGER 1. Nævningesager Andel under 4 mdr. 60% 55% Delvist opfyldt -5% Andel under 6 mdr. 80% 70% Ikke opfyldt -10% 2. Domsmandssager Andel under 3 mdr. 65% 61% Delvist opfyldt -4% Andel under 6 mdr. 90% 83% Ikke opfyldt -7% 3. Sager uden domsmænd Andel under 2 mdr. 65% 85% Opfyldt - Andel under 6 mdr. 95% 95% Opfyldt - 4. Tilståelsessager Andel under 2 mdr. 62% 57% Ikke opfyldt -5% Andel under 6 mdr. 90% 91% Opfyldt - 5. Særlige voldssager Andel under 37 dage 60% 53% Ikke opfyldt -7% Andel under 2 mdr. 75% 66% Ikke opfyldt -9% 6. Voldtægtssager Andel under 37 dage 55% 42% Ikke opfyldt -13% Andel under 2 mdr. 75% 58% Ikke opfyldt -17% 7. Våbensager¹ Andel under 37 dage 42% - Andel under 2 mdr. 59% - Note: Domstolsstyrelsen opgør løbende, hvor mange våbensager der opfylder målet om en sagsbehandlingstid på maksimalt 37 dage. Der er ikke opstillet interne mål for sagsbehandlingstiden. Som led i den forestående revision af de opstillede mål for sagsbehandlingstiden ved byretterne vil det blive besluttet, om der også skal være eksterne mål for våbensagerne. 1 Der henvises til Domstolsstyrelsens seneste bidrag til Justitsministeriets redegørelse til Folketingets Retsudvalg om sagsbehandlingstiden i voldssager og voldtægtssager. Se 2 Målene omfatter for straffesager og fogedsager alle afsluttede sager i perioden. Tunge almindelige sager omfatter afsluttede, hovedforhandlede almindelige sager, hvor sagsværdien overstiger 1 mio. kr. (1), hvor der er tale om en forvaltningssag (2) eller sager, hvor der har fundet en kollegial behandling sted (3). Øvrige almindelige sager omfatter afsluttede hovedforhandlede almindelige sager, der ikke er tunge, hovedforhandlede boligretssager og hovedforhandlede småsager. Alle sager med forhandlingsmaksime omfatter alle afsluttede (dvs. bl.a. afviste sager, henviste sager, forligte sager, sager med udeblivelsesdom og sager med dom efter hovedforhandling) almindelige sager, boligretssager og småsager. Ægteskabssager omfatter sager, hvor sagen sluttes med dom efter hovedforhandling. Forældreansvarssager omfatter sager, hvor sagen sluttes med dom eller forlig efter hovedforhandling, efter retsmægling eller med forlig i øvrigt. 13

14 SAGSTYPE MÅL RESULTAT STATUS AFVIGELSE CIVILE SAGER 7. "Tunge" almindelige sager Andel under 15 mdr. 45% 46% Opfyldt - Andel under 18 mdr. 60% 59% Delvist opfyldt -1% 8. Øvrige almindelige sager Andel under 12 mdr. 60% 55% Delvist opfyldt -5% Andel under 15 mdr. 72% 68% Delvist opfyldt -4% 9. Alle sager m. forhandl.maksime Andel under 6 mdr. 70% 67% Delvist opfyldt -3% Andel under 12 mdr. 85% 85% Opfyldt Ægteskabssager Andel under 4 mdr. 56% 56% Opfyldt - Andel under 6 mdr. 83% 79% Delvist opfyldt -4% 11. Forældreansvarssager Andel under 6 mdr. 60% 66% Opfyldt - Andel under 8 mdr. 75% 81% Opfyldt - SAGSTYPE MÅL RESULTAT STATUS AFVIGELSE FOGEDSAGER 12. Almindelige fogedsager Andel under 2 mdr. 72% 71% Delvist opfyldt -1% Andel under 4 mdr. 93% 92% Delvist opfyldt -1% 13. Særlige fogedsager Andel under 2 mdr. 80% 83% Opfyldt - Andel under 4 mdr. 97% 97% Opfyldt Betalingspåkrav Andel under 2 mdr. 55% 68% Opfyldt - Andel under 4 mdr. 85% 92% Opfyldt - I 2013 opfyldte byretterne 12 mål, 10 mål var delvist opfyldt (mindre end fem procentpoint op til målet) og 6 mål blev ikke opfyldt. I forhold til 2012, hvor henholdsvis 8, 9 og 11 mål var opfyldt, delvist opfyldt og ikke opfyldt, er der tale om en klar forbedring. Samtidig er procentdelen af sager, der opfylder målet, generelt øget under alle sagstyper. De fastsatte mål for vold- og voldtægtssager samt våbensager er ikke opfyldt. For en nærmere analyse af målopfyldelsen henvises til Domstolsstyrelsens bidrag til den seneste redegørelse til Folketingets Retsudvalg om sagsbehandlingstiden i voldssager og voldtægtssager samt våbensager 3. En sagsbehandlingstid på 37 dage i disse særligt prioriterede sager vil næppe kunne opfyldes fuldt ud. Der vil bl.a. som følge af (lovligt) forfald og vidners udeblivelse m.v. altid være en del forsinkede sager, selv om der sker en optimal arbejdstilrettelæggelse ved retterne. Endvidere sætter hensynet til retssikkerheden og overholdelsen af retsplejelovens regler en naturlig grænse for, hvor langt retten kan gå i bestræbelserne på at sikre korte sagsbehandlingstider. Styrelsen har foretaget en uddybende analyse af sagsbehandlingstiden i nævningesager. Endvidere er der foretaget en uddybende analyse af sagsbehandlingstiden i domsmandssager, ligesom der også er en kort omtale af fogedsagsområdet. Samtidig er der nogle aktuelle udfordringer med sagsbehandlingstiderne ved landsretterne, hvorfor der er foretaget en analyse og uddybende vurdering. Endvidere udarbejdes der hvert år årsnøgletal for de enkelte byretter, ligesom de overordnede retter udarbejder et såkaldt embedsregnskab for hver ret. Årsnøgletallene og embedsregnskaberne belyser navnlig rettens sagsbehandlingstider (målopfyldelse og gennemsnitlig sagsbehandlingstid), 3 Se under 14

15 aktivitetsudvikling, samlede produktivitet og produktiviteten på de enkelte sagsområder. Årsnøgletallene kan ses på domstol.dk og de enkelte byretters hjemmeside. Embedsregnskaberne kan ses på de overordnede retters hjemmeside Uddybende analyser og vurderinger Nævningesager Målopfyldelsen er i 2013 øget 11 procentpoint for antallet af sager under 4 måneder. For antallet af sager under 6 måneder er målopfyldelsen derimod faldet med 11 procent. Det er tilfredsstillende, at et øget antal sager behandles inden for det korte mål, medens det ikke er tilfredsstillende, at andelen af sager, der afsluttes inden for 6 måneder, er reduceret samtidig med, at målet ikke længere opfyldes. Domstolene arbejder derfor på at forbedre navnlig andelen af sager, der afgøres inden for 6 måneder. Et relativt lavt antal nævningesager medfører dog, at målopfyldelsen nemt kan blive påvirket af både de enkelte sager og ikke mindst de sagskomplekser, hvor flere nævningesager behandles sammen. Som følge heraf må der forventes at forekomme visse udsving. I absolutte tal skulle alene 8 sager mere være afgjort inden for 4 måneder for, at målet havde været opfyldt helt. For så vidt angår målet for antal sager under 6 måneder ville 8 sager mere indenfor fristen have sikret, at målet var delvist opfyldt, medens fuld målopfyldelse havde krævet 16 sager. Det kan således være et (mindre) antal sagskomplekser med flere tiltalte, der er med til at afgøre, om måltallet kan opfyldes i de enkelte år. Der blev i 2013 modtaget 153 nævningesager. Det tilsvarende tal for 2012 var 164. Der er tale om betydeligt flere nævningesager, end der blev modtaget i 2010 og Der blev afsluttet 168 nævningesager i 2013, og det er et meget højt antal i forhold til de foregående år. I blev der alene afsluttet ca. 130 nævningesager pr. år. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for nævningesager toppede med knap seks måneder i I 2012 blev den reduceret til 4,5 måneder, og er steget til 4,8 måneder i gennemsnit i I nævningesager vil den tiltalte i langt de fleste tilfælde være varetægtsfængslet, hvorfor der er et særligt behov for at prioritere denne sagstype. Retterne prioriterer derfor denne sagstype meget højt, men det er ligesom for de særlige voldssager mv. - en udfordring for sagsbehandlingstiden, at en række af de tiltalte i nævningesagerne ønsker at få beskikket en forsvarer fra gruppen af meget populære og brugte forsvarere. Det er dog samtidig vigtigt at være opmærksom på tiltaltes ret til frit valg af forsvarer, hvilket er begrundet i retssikkerhedsmæssige hensyn. De pågældende forsvarere har således ofte en meget stram kalender, der også skal rumme andre højt prioriterede sager. Udfordringerne bliver ikke mindre i situationer, hvor der er mere end en tiltalt i sagen, idet det bliver endnu vanskeligere at finde et tidspunkt i kalenderen, hvor alle sagens parter kan deltage. Det er ikke et realistisk alternativ at afvikle sagskomplekser med flere tiltalte enkeltvis, idet det vil medføre en dårlig ressourceudnyttelse, ligesom hensyn til retssikkerheden ofte vil tilsige, at sager afvikles samlet. Ved større sagskomplekser øges risikoen derfor for, at den samlede målopfyldelse påvirkes negativt. Landsretterne oplever på dette punkt en række af de samme udfordringer som byretterne. 15

16 Nævningesagerne er navnlig fordi der medvirker tre juridiske dommere den mest ressourcekrævende sagstype at behandle på straffesagsområdet, ligesom nævningesagerne generelt anses for at være en af de mest ressourcekrævende sagstyper ved byretterne. Alene civile sager med kollegial behandling har et ressourcetræk, der kan matche nævningesagerne. Groft estimeret er domstolenes udgifter pr. nævningesag ca gange højere end udgifterne i en tilståelsessag. I den seneste årrække har tendensen været en vigende andel tilståelsessager i forhold til domsmandssager og nævningesager. Nævningesagerne udgør dog mindre end 0,1 pct. af det samlede antal afsluttede straffesager. Gør man det op ressourcemæssigt, udgør nævningesagerne anslået knap fire pct. af sagsproduktionen på straffesagsområdet. Den ressourcemæssige tyngde af nævningesagerne vil kunne medføre udfordringer med hurtigt at kunne fremme andre sagstyper som eksempelvis domsmandssager, der ligesom nævningesagerne også er alvorlige straffesager. Figur 2.1 Antal modtagne nævningesager i 2013 ved byretterne og antal dommere pr. byret (inkl. præsidenten) Nævningesager Antal udnævnte dommere Hjør. Aalb. Rand. Århus Vibo. Holst. Hern. Hors. Kold. Esbj. Sønd. Oden. Sven. Nyk.F. Næst. Holb. Rosk. Hill. Hels. Lyng. Glos. Fred. Kbhn. Born. Kilde: Aktuel dommernormering og database om sagsstatistik. Erfaringerne viser, at nævningesagerne ikke nødvendigvis fordeler sig jævnt mellem byretterne efter størrelsen af disse, jf. figur 2.1 ovenfor. Som det fremgår, modtages langt størstedelen af nævningesagerne i hovedstadsområdet, men der er også retter uden for hovedstadsområdet og øvrige større byer, der modtager et stort antal nævningesager. Retter, der modtager et stort antal nævningesager i forhold til antallet af udnævnte dommere ved retten, vil kunne få (midlertidige) kapacitetsmæssige udfordringer, som kan føre til ophobning af sager. Der er nye regler på vej om mulighed for at tilkalde pensionerede dommere. Disse kan udover muligheden for at gøre brug af bunkebekæmpelsesdommere og beskikkelse af andre midlertidige dommere på sigt være med til at modvirke ophobning af sager. Samtidig vil styrelsen løbende følge antallet af verserende nævningesager med henblik på tidligt at komme i dialog med retter, der kan have behov for yderligere ressourcer i en periode. Domstolene har i 2012 og navnlig i 2013 investeret i ny teknologi, der skal være med til at reducere retssalstiden i de enkelte sager. Der er indtil videre gode erfaringer med at anvende bl.a. tablets i kombination med andet AV-udstyr til omfattende bevisførelser med stor tidsbesparelse til følge. Tidligere kunne sager om eksempelvis økonomisk kriminalitet kræve, at man opbevarede adskillige hundrede ringbind fysisk i retten og løbende skulle slå op i disse hver især. Ved brug af en tablet- 16

17 løsning er det nemmere at finde den relevante tekst. Når der skal anvendes mindre egentlig retstid i de enkelte sager, forbedres mulighederne for hurtigt at få dem berammet. Og derved forbedres mulighederne for øget målopfyldelse også. Sammenfattende er det vurderingen, at målopfyldelsen forudsat at sagerne fordeler sig nogenlunde jævnt - vil kunne fastholdes og formentlig også øges i 2014 for nævningesagerne. Domsmandssager Domsmandssagerne er sager om tiltale for de mere alvorlige forbrydelser og er sammen med nævningesagerne generelt de mest ressourcekrævende straffesager ved byretterne. Målopfyldelsen er i 2013 øget fem procentpoint for sager under 3 måneder og tre procentpoint for sager under 6 måneder. Der var også fremgang i målopfyldelsen fra 2011 til Den øgede målopfyldelse i både 2012 og 2013 er tilfredsstillende. Det vurderes dog, at målopfyldelsen kan forbedres yderligere. Det nuværende mål for sagsbehandlingstiden i domsmandssager er fastsat med udgangspunkt i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid umiddelbart inden domstolsreformens ikrafttræden og implementering. Et element i reformen var, at en række narkosager, der tidligere blev behandlet som nævningesager ved landsretterne, fra 1. januar 2007 skulle behandles som domsmandssager ved byretterne. Det har ført til en lidt anden profil for domsmandssagerne, idet de er blevet mere ressourcekrævende. Aktuelt er der balance mellem antallet af modtagne og afsluttede domsmandssager. Antallet af modtagne domsmandssager har i den seneste årrække ligget på ca sager pr. år. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for domsmandssagerne er blevet reduceret fra 4,5 måned i 2011 til 3,8 måneder i 2013, ligesom antallet af verserende sager i samme periode er reduceret fra ca sager til ca sager dvs. en reduktion på knap sager. Baggrunden for det tidligere store antal verserende domsmandssager var, at antallet af domsmandssager steg som en afledt effekt af domstols- og politireformen, og dels finanskrisen. I 2012 blev der iværksat forskellige tiltag for at afvikle domsmandssagerne hurtigere, idet en del af retterne udarbejdede en handlingsplan for bunkebekæmpelse, ligesom der blev gjort brug af midlertidige dommere til bunkebekæmpelse. Der blev endvidere nedsat en arbejdsgruppe om hurtig behandling af straffesager, der indbringes for retten. Arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde i 2013 med en rapport med en række anbefalinger. Desuden arbejdes der løbende med lokale projekter med anklagemyndigheden med henblik på at effektivisere behandlingen af bl.a. domsmandssager. Det vurderes, at der er sammenhæng mellem de opnåede resultater og de iværksatte tiltag. Figur 2.2 viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i domsmandssager i 2013 ved de enkelte byretter. Som det fremgår, ligger den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ikke på et meget ensartet niveau. Domstolsstyrelsen vurderer, at de retter, der har en sagsbehandlingstid over gennemsnittet, vil kunne nedbringe denne. Årsagerne til længere sagsbehandlingstider ved nogle retter kan bl.a. være, at man lokalt endnu ikke er helt i mål med at nedbringe antallet af verserende sager, ligesom antallet af bl.a. modtagne nævningesager også kan spille ind i forhold til resultatet ved de enkelte retter. 17

18 Resultaterne drøftes løbende med retterne, ligesom retterne udarbejder kommentarer til en række årsnøgletal og som led heri redegør for årsagerne til udviklingen i resultaterne. Figur 2.2 Gennemsnitlig sagsbehandlingstid (mdr.) ved de enkelte byretter i Gennemsnit alle byretter Fred. Rosk. Rand. Glos. Esbj. Århus Næst. Holb. Vibo. Aalb. Hels. Kold. Sven. Lyng. Oden. Hjør. Hors. Kbhn. Hern. Nyk.F. Hill. Holst. Sønd. Born. Kilde: Database om sagsstatistik. Andelen af tilståelsessager følges løbende, idet tallet er interessant i ressourcemæssig henseende. Domstolene skal således bruge betydeligt flere ressourcer på at behandle en domsmandssag end en tilståelsessag, ligesom risikoen for aflysninger og udsættelser mv. er betydeligt højere i domsmandssager end i tilståelsessager, da der ikke medvirker domsmænd og vidner mv. i tilståelsessager. Det kan derfor give anledning til en vis bekymring, at andelen af tilståelsessager i forhold til domsmandssager er reduceret fra ca. 78 pct. i 2009 til 64 pct. i Denne udvikling betyder alt andet lige at sagerne gennemsnitligt bliver mere ressourcekrævende, hvilket har betydning for de gennemsnitlige sagsbehandlingstider og dermed også for målopfyldelsen. Som nævnt i analysen under nævningesagerne gøres der i stigende grad brug af tablets ved omfattende bevisførelser i straffesager. Herudover er it-løsningen JFS-Berammelse - Søg og reserver blevet implementeret i Løsningen letter berammelsen af sager og sikrer et godt overblik over første ledige tider i kalenderen. Endvidere er der iværksat og planlagt en række yderligere fælles initiativer vedrørende retsvæsenets straffesagskæde. På baggrund heraf vurderes det, at målopfyldelsen kan øges yderligere i 2014, herunder at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid vil fortsætte med at falde. Som nævnt ovenfor skal de opstillede mål for sagsbehandlingstiderne revideres i løbet af 2014, hvilket også vil omfatte straffesagsområdet. Ved fastlæggelsen af reviderede mål for sagsbehandlingstiderne vil der blive taget højde for domsmandssagernes ændrede profil som følge af, at narkosagerne behandles som domsmandssager og ikke længere som nævningesager. 18

19 Fogedsagsområdet Fogedsagsområdet er i antal sager det største sagsområde ved domstolene. I 2013 modtog byretterne knap fogedsager (inkl. betalingspåkrav og tvangsauktioner) svarende til mere end halvdelen af det samlede antal modtagne sager ved byretterne. Området er meget konjunkturfølsomt, hvorfor antallet af sager kan svinge meget. Ressourcemæssigt er fogedsagerne generelt de sager, der er mindst ressourcekrævende at behandle. I 2013 blev fire mål opfyldt, medens to mål blev delvist opfyldt. De to sidstnævnte mål er dog mindre end et procentpoint fra at være helt opfyldt. Det kan eksempelvis nævnes, at mere end 71 pct. af de almindelige fogedsager afsluttes inden for to måneder. Dette skal holdes op mod målet om, at 72 pct. af disse sager skal være afsluttet indenfor to måneder. Dette er en tilfredsstillende udvikling. Styrelsen vurderer, at alle mål for fogedsagene bliver nået i Erfaringerne fra finanskrisen viser, at antallet af modtagne sager på meget kort tid kan stige betydeligt, og udviklingen vil såfremt der ikke hurtigt kan flyttes eller skaffes nye ressourcer til området kunne være truet i en sådan situation Mål og resultater ved landsretterne Landsretterne modtager fortsat et stort antal sager. I 2013 har landsretterne haft et fald i antallet af modtagne civile 1. instanssager og en stigning i antallet af nævningesager. Erfaringsmæssigt kan sagsantallet dog variere fra år til år for disse sager, der antalsmæssigt udgør en mindre del af landsretternes samlede sagsportefølje. Antallet af modtagne civile ankesager, der sammen med straffeankesagerne ressourcemæssigt udgør en stor del af landsretternes sagsportefølje, er nogenlunde uændret i 2013 i forhold til 2012 og ligger på et højt niveau sammenlignet med tidligere år. Der har været et fald i antallet af civile kæremål og straffekæremål. Antallet af modtagne civile kæremål ligger dog fortsat på et højt niveau. Tilsvarende har der også været et fald i antallet af straffeankesager om end niveauet for modtagne sager også fortsat er højt for denne sagstype sammenlignet med tidligere år. Figur 2.3 Samlet antal modtagne sager ved landsretterne fra 2008 til Civile ankesager Civile kæremål Straffeankesager Straffekæremål Kilde: Landsretternes ledelsesinformationssystem Civile 1. instanssager Nævningesager 19

20 Landsretterne har opretholdt et højt aktivitetsniveau i 2013, idet juristernes aktivitet (målt som vægtede sager) er uændret sammenlignet med 2012, og kontorpersonalets aktivitet er reduceret med mindre end 1 pct. Sammenlignet med tidligere har landsretterne afsluttet et højt antal civile ankesager, civile kæremål og straffeankesager. Der er afsluttet et mindre antal straffekæremål. Figur 2.4 Samlet antal afsluttede sager ved landsretterne fra 2008 til Civile ankesager Civile kæremål Straffeankesager Straffekæremål Civile 1. instanssager Nævningesager Kilde: Landsretternes ledelsesinformationssystem. Note: Årsagen til det store antal afsluttede civile 1. instanssager i 2008 og 2009 er, at landsretterne i disse år afsluttede et stort antal sager modtaget før instansreformen trådte i kraft den 1. januar Det vurderes, at der i 2013 samlet for landsretterne har været en mindre reduktion i produktiviteten sammenlignet med Det hører med til billedet på dette punkt, at begge landsretter aktuelt bidrager med erfarne dommere til arbejdet i undersøgelseskommissioner i større omfang end normalt, hvilket sammen med etablering af ekstra afdelinger fører til en større omsætning blandt dommerårsværkene med deraf følgende produktivitetstab. Der har i 2013 været nogenlunde balance mellem antallet af afsluttede civile kæremål og straffekæremål. Der er blevet modtaget både flere civile ankesager og straffeankesager, end der er afsluttet, hvilket har medført en forøgelse af antallet af verserende sager. Denne udvikling har betydning for sagsbehandlingstiderne. Sagsbehandlingstiden for nævningesager, der typisk prioriteres højt i forhold til andre sager, er reduceret med knap 0,5 mdr. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er blevet længere for alle andre sagstyper. Som eksempel kan nævnes, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for en hovedforhandlet civil 1. instanssag er steget fra 18,4 mdr. i 2012 til 22,7 mdr. i 2013, medens sagsbehandlingstiden i straffeankesagerne er øget fra 5,2 mdr. i 2012 til 6,6 mdr. i Som følge af udviklingen i de gennemsnitlige sagsbehandlingstider og de deraf følgende udfordringer blev landsretternes mål for sagsbehandlingstiderne revideret i 1. halvår af Denne revision har forbedret mulighederne for at opfylde de opstillede mål, men den fortsatte stigning i de gennemsnitlige sagsbehandlingstider har betydet, at en meget stor del af målene ikke er opfyldt for På sigt ønsker landsretterne at kunne sætte mere ambitiøse mål for sagsbehandlingstiderne. Det vurderes, at det er en væsentlig årsag til den seneste udvikling ved landsretterne, at forventningen om et faldende antal modtagne civile ankesager og straffeanker ikke har manifesteret sig endnu, idet der fortsat modtages et stort antal ankesager. Et faldende antal modtagne sager vil således kunne bidrage til en bedre balance mellem antallet af modtagne og afsluttede sager, og derved alt andet lige på lidt længere sigt kunne medvirke til en reduktion af sagsbehandlingstiderne

21 Begge landsretter har i 2013 været tilført ekstra ressourcer til at bemande en ekstra afdeling i ti måneder af året. Disse ekstra ressourcer er opretholdt ved landsretterne i 2014 og medvirker til at sikre en vis merkapacitet. Udviklingen i de seneste år kan dog tyde på, at landsretterne har nået en kapacitetsgrænse med de nuværende ressourcer. Hvis dette er tilfældet, vil der principielt være to løsninger på den aktuelle udfordring med gennemsnitlige sagsbehandlingstider, der ikke er tilfredsstillende i lyset af domstolenes overordnede mål om korte sagsbehandlingstider. Den ene løsning vil være at tilføre yderligere ressourcer til landsretterne, medens den anden løsning vil være at reducere sagstilgangen til landsretterne. Civiludvalget (Udvalget for bedre og mere effektiv behandling af civile sager) har i sine anbefalinger foreslået at forhøje beløbsgrænsen for, hvilke sager, der kan ankes til landsretterne, fra kr. til kr. Hvis forslaget implementeres, vil det reducere antallet af sager, der kan ankes til landsretterne. Styrelsen vurderer, at det bliver vanskeligt at reducere de gennemsnitlige sagsbehandlingstider for landsretterne i 2014, da landsretterne 1) fortsat modtager mange nye sager og 2) gennem de senere år har øget antallet af verserende sager. Nedbringelsen af bunkerne vil ikke i første omgang reducere de gennemsnitlige sagsbehandlingstider Domstolsstyrelsen Mål og resultater i 2013 Som følge af domstolsområdets særlige karakter har Domstolsstyrelsen ikke nogen traditionel resultatkontrakt. Der udarbejdes i stedet årligt en handlingsplan for Danmark Domstole med en række indsatser, som henholdsvis Domstolsstyrelsen og retterne er ansvarlige for at realisere 4. Domstolsstyrelsens bestyrelse godkender handlingsplanen for Danmarks Domstole. Domstolsstyrelsen havde i 2013 ansvaret for 29 indsatser i handlingsplanen for Efterfølgende er tre af disse indsatser udgået. Styrelsen udarbejder arbejdsprogrammer for de enkelte indsatser med resultatmål, delmål og milepæle. De enkelte retter udarbejder også handlingsplaner, som der følges op på i embedsregnskaberne for de overordnede retter og årsnøgletal for byretterne. Tabel 2.5 nedenfor viser resultatet for 2013 af arbejdet med at realisere handlingsplanen. Tabel 2.5 Målrapportering om Domstolsstyrelsens indsatser efter handlingsplan for INDSATSOMRÅDE SAMLET ANTAL GENNEMFØRTE INDSATSER INDSATSER DELVIST GENNEMFØRTE INDSATSER IKKE GENNEMFØRTE INDSATSER 1. Korte sagsbehandlingstider Mere ensartethed i opgaveløsningen Tidssvarende kommunikation Fortsat at være en attraktiv arbejdsplads Digitalisering Andre områder I alt Handlingsplanen kan ses på under om Danmarks Domstole/publikation. 21