QIANBALL DOUBLE REGLER REGLER FOR QIANBALL DOUBLE KAMPE. KFUMs Idrætsforbund.

Transkript

1 KFUMs IDRÆTSFORBUND PRÆSENTERER REGLER FOR QIANBALL DOUBLE KAMPE Sidste års medalje vindere. Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund. KFUMs IDRÆTSFORBUND Revideret januar 2008.

2 Danske double spilleregler for Qianball. Regel 1. Qianball banen. 1:1 Qianball banen: Qianball banen er inddelt i 2 hovedområder. (Se figur 1.) 1. Spillerzonen (se 1:2) 2. Boldzonen (se 1.3). Spillerzonen og boldzonen er adskilt af et net (se 1:4). 1:2 Spillerzonen: Spillerzonen er et rektangel der er 7,8 m. langt og 7,6 m. bredt. Spillerzonen er inddelt i 3 områder. (Se figur 1.) A. Net zonen Har målene 7,6 m. X 2,1 m. B. Højre servezone Har målene 5,7m. X 3,8 m. C. Venstre servezone Har målene 5,7 m. X 3,8 m.

3 1:3 Boldzonen: Boldzonen har ikke noget fast mål, men der tilrådes en sikkerhedszone på et område der udgør et rektangel med målene 12 meter bredt og 10 meter langt. 1:4 Nettet: Nettet er 8,42 meter bredt. Nettet er bredere end spillerzonen og går derfor i begge sider 41 cm ud over spillerzonen. Nettet er 81 cm højt, målt i siderne på indersiden af standerne. På midten af nettet skal højden være mellem cm, højt. 1:5 Gulvmarkeringer: Skal være udført i en ensartet farve som tydeligt adskiller sig fra gulvets farve. Gulvmarkeringerne som omkranser spillerzonen, hører med til spillerzonen. 1:6 Fastgørelse af bolden: Elastikken (bolden) skal hvis der er lavet anker i gulvet, fastgøres midt i T-punktet som vist i figur 1. Hvis der bruges boldtaske som anker, skal den ligge over Tpunktet som vist i figur 1, så boldtasken både berører den vandrette og lodrette linie. Regel 2: Scoren 2:1 En kamp kan afvikles over 3, 5 eller 7 sæt, hvilket bestemmes af den enkelte turnerings ledelse. Hvert sæt spilles til 15 point, hvor det par som først når 15 point har vundet sættet, dog med den undtagelse at hvis stillingen bliver spilles der til det ene par har 2 point mere end det andet par, eks eller 18-16, dog spilles der til maksimum 25, sådan at det par der først når det 25 point vinder sættet. 2:2 Point kan i hver bold vindes af begge par, det par som vinder den igangværende bold vinder også pointet. (Running score) Regel 3: Serven 3:1 Ved kampens start afgøres serveretten ved lodtrækning med mønt el. lign. Vinderen af lodtrækningen vælger mellem at få serveretten, eller retten til at vælge side. Vælger vinderen af lodtrækningen serven, vælger modstanderen hvilken side De vil modtage i. Vælger vinderen af lodtrækningen hvilken servezone hans/hendes par vil modtage i, skal det andet par starte med at serven fra modsatte servezone. 3:1A Ved kampens start vælger hvert par, hvilken spiller der er 1. server og hvem der er 2 server. I mix-double kampe er det altid damen, der er 1. server. 1. serveren, server altid til modstander parrets 1. server og 2. server, server altid til modstander parrets 2. server. Ovenstående gælder hele kampen igennem.

4 3:2 1.st sæt i en kamp starter som i regel 3:1, i efterfølgende sæt skiftes man til at starte med at serve, sådan at den der var servemodtager i foregående sæt, nu starter det nye sæt med at serve fra det modsatte servefelt af hvor man var modtager i foregående sæt. 3:3 Hvert par har altid 2 serve i træk. (se dog 3:5) Når et par skal serve er det altid 1. serveren der server først, og derefter server 2. serveren. Serven skifter til det andet par, efter hver anden pointgivende serv. Sådan at når de 2 spillers point sammenlagt giver et tal som er deleligt med tallet 2, så skifter serven til det par der lige har været servemodtager. Man server altid begge sine sammenhængende serve fra samme servefelt. 3:4 Når begge par har servet 2 gange, skifter man servefelt. Sådan at den som startede med at serve i sættet, skal serve igen, men fra modsatte servefelt. Sådan fortsætter man med at skifte servefelt efter hver 4 pointgivende serv.(2 pointgivende server fra hvert par) Man skal altid have været både server og servemodtager inden man skifter servefelt. (se dog 3:5) 3:5 Ved stillingen hvor hvert par har 14 point i et sæt, skifter serven efter hver serv og man skifter servefelt efter hver anden serv til sættet er afgjort. Serverækkefølgen i parret fortsætter, dog med den undtagelse at det andet par server indimellem. 3:6 Serven er korrekt udført hvis betingelserne i regel 3:6.1-3:6.6 er opfyldt 3:6.1 Serven udføres ved at serveren kaster eller dropper bolden, for herefter at slå til bolden med sin ketcher inden bolden rammer jorden. 3:6.2 Hele bolden skal være under serverens armhuler i det øjeblik serverens ketcher rammer bolden. 3:6.3 Serveren står med begge føder i det rigtige servefelt, hvoraf mindst den ene fod skal have berøring med gulvet til serverens ketcher. 3:6.4 Serveren server bolden over til boldzonen, uden at bolden berører nettet eller netholder. I boldzonen må bolden højst berøre gulvet en gang, inden bolden igen returnerer over nettet, uden at berører dette, hvorefter enten servemodtageren berører bolden eller bolden rammer gulvet i servemodtagerens felt Gulvmarkeringerne som omkranser servefelterne, hører med til servefelterne. 3:6.5 Serveren må ikke med krop, beklædning eller ketcher, berører eller komme ud over midterlinien, inden serverens ketcher har ramt bolden. 3:7 Der skal i serven dømmes ombold hvis bolden på vej tilbage fra boldzonen rammer nettet og enten lander i servemodtagerens felt, eller hvis servemodtageren berører

5 bold eller elastik. Dette kaldes en netbold og serveren får en ombold. (Ombold er en ny serv fra samme servefelt og om samme point) 3:8 Serves en ombold, efter en servefejl(se 3:7), så bolden igen berører nettet enten på vej mod eller retur fra boldzonen dømmes bolden for fejl og servemodtageren får point. 3:9 En serv som ikke opfylder kravene i reglerne 3:6.1 3:6.6 og i 3:7 er en fejlserv. 3:10 Når serveren gør sig klar til at serve, skal servemodtageren tydeligt med sit kropsprog vise at han/hun er klar til at modtage serven. Herefter må servemodtageren ikke bevæge sig igen før serverens ketcher har berørt bolden. 3:11 Hvis serveren, når serveren selv og servemodtageren er klar til at starte spillet, taber bolden ned på jorden i forsøget på at serve, er serven tabt og servemodtageren får 1 point. 3:12 Servemodtageren og servemodtagerens medspiller, skal placere sig så serveren har mulighed for at serve bolden over nettet i hele nettes bredde. 3:13 Spillere som hverken server eller er servemodtager skal befinde sig i sammen servefelt som sin medspiller. Regel 4: Duellen 4:1 Duellen er i gang når serveren har lavet en korrekt serv (se 3:6), og spillerne herefter skiftes til korrekt at returnere bolden til boldzonen og retur til spillerzonen. Spillet fortsætter til en af spillerne ikke laver en korrekt returnering, indtil en af spillerne beder om stop af spil eller indtil dommer eller markør stopper spillet. 4:2 Spillerne i et par, skal skiftes til at modtage/returnere bolden. Hvis samme spiller modtager/returnere bolden 2 gange i træk, er bolden tabt og der er point til modsatte par. 4:3 Hvis bolden passerer spilleren som skal returnere den, og vedkommende ikke har berørt bolden/elastikken og bolden/elastikken efterfølgende berører modstanderen inden bolden har berørt gulvet i spillerzonen eller inden den har passeret yderlinierne på spillerzonen får spilleren der skulle returnere bolden, pointet. 4:4 Hvis bolden passerer spilleren som skal returnere den, og vedkommende ikke har berørt bolden/elastikken og bolden/elastikken efterfølgende berører medspilleren, inden bolden har berørt gulvet i spillerzonen, eller inden den har passeret yderlinierne på spillerzonen, får modstander parret, pointet. Regel 5: Boldens passering af nettet.

6 5:1 Bolden må i sin passering af nettet gerne berøre nettet (se dog 3:7). 5:2 Bolden må i sin bevægelse fra spillerzonen til boldzonen både bevæge sig over og uden om nettet, men hele bolden skal når den kommer retur fra boldzonen og til spillerzonen passere over nettet. 5:3 Når en bold kommer retur fra boldzonen og elastikken lægger sig sådan hen over nettet at bolden ikke kan nå ned og berøre gulvet på spillerzonen, har modtageren vundet bolden, da den ikke er inde. 5:4 Når en bold kommer retur fra boldzonen og elastikken lægger sig sådan hen over nettet at bolden kun lige når ned og rører gulvet på spillerzonen, for herefter at blive trukket op af elastikken så den hænger løst ned fra nettet, har den der spillede bolden vundet pointet da den er inde. Sådan en bold kaldes en Lucky ball. Regel 6: Returnering 6:1 En korrekt returnering foregår ved at spilleren, inden bolden har rørt jorden på spillerzonen, spiller bolden korrekt fra spillerzonen over til boldzonen. I boldzonen skal bolden berøre jorden 1 gang inden bolden kommer korrekt retur til spillerzonen. 6:2 Bolden må kun spilles med ketsjeren. Alt anden berøring af bolden er en fejl og giver point til modstanderen. 6:3 Det er forbudt at berøre elastikken med kroppen, beklædning eller ketcher. Hvis man berører elastikken er det en fejl og modstanderen får point. (se dog regel 6:7) 6:4 Ved en returnering tæt på nettet må man ikke slå til bolden hvis den befinder sig i boldzonen eller lige over nettet. Hvis man gør det er det en fejl og der er point til modstanderen. 6:5 Man må gerne efter en returnering over spillerzonen føre ketcheren over nettet til boldzonen. 6:6 Man må ikke på noget tidspunkt berøre nettet med kroppen, beklædning eller ketcher. Hvis man gør det er det en fejl og der er point til modstanderen. 6:7 Når bolden kommer retur fra boldzonen, forekommer det nogle gange at elastikken har snoet sig rundt om bolden. I disse situationer er det tilladt, for den spiller hvis tur det er til at spille bolden, at berøre denne del af elastikken som er snoet rundt om bolden. Dette skal dog ske med ketcheren og i et forsøg på at spille bolden. Regel 7: Spillerudstyr.

7 Spillerudstyr er ketcher, bolden, elastikken, beklædning. 7:1 Bolden der spilles med vejer 42 gram og har en diameter på 54 millimeter og skal ved et frit fald fra 4.20 meter have et opspring på mellem 1,35 og 1,50 meter. 7:2 Elastikken skal uden belastning have en længde på 4,20 cm 7:3 Ketcheren skal være af et mærke som er beregnet til Qianball. 7:4 Beklædningen er sportstøj, hvor der i holdturneringen opfordres til at man stiller op i ens spilledragter. Fodtøj er ligeledes sportssko som passer til underlaget. Regel 8: Spiller blokeringer. I de efterfølgende regler er spiller A altid den som har spillet bolden og spiller B den som skal modtage bolden: 8:1 Hvis spiller A befinder sig i netzonen og forhindrer spiller B i at komme direkte til bolden eller at spille bolden frit over nettet i dets fulde bredde, er der obstruktion og dermed point til spiller B. 8:2 Hvis spiller A befinder sig i et af servefelterne og forhindrer spiller B i komme direkte til bolden(se regel 8:2.1) eller at spille bolden frit over nettet i dets fulde bredde(se regel 8:2.2), er der obstruktion og dermed point til spiller B. 8:2.1 Det er et krav til spiller B at vedkommende bevæger sig i så lige en linje som muligt mellem sin start position og det forventede returneringssted. Hvis spiller B ikke før ovennævnte er der point til spiller A. 8:2.2 Det er dog et krav til spiller B at vedkommende ikke pludseligt ændrer slag, og derved kommer i kontakt med spiller A. Eks.: Spiller B har gjort klar til at modtage bolden med en forhånd men i sidste øjeblik ændrer det til en baghåndsreturnering og derved rammer ind i spiller A pga. pludselig pladsmangel. Hvis spiller B gør ovennævnte er der fejl fra spiller B og point til spiller A. 8:4 Hvis spiller B slår til bolden og rammer spiller A, hvor bolden synligt er korrekt på vej over nettet, vinder spiller B pointet. 8:5 Hvis spiller B tydeligt kan nå at spille bolden, men vælger ikke at spille den fordi spiller A befinder sig i en lige linje mellem spiller B og nettet, vinder spiller B pointet.

8