Borg 15 cykeltest til hjertepatienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borg 15 cykeltest til hjertepatienter"

Transkript

1 Borg 15 cykeltest til hjertepatienter Et projekt om reliabiliteten af Borg 15 cykeltest til hjertepatienter Bachelorprojekt Modul Vejleder Lektor, Jan Rafn Undertegnede bekræfter at besvarelse er foretaget uden uretmæssig hjælp Glenn André Andersen Sebastian Forsing Denne opgave er udarbejdet af (en) fysioterapeutstuderende ved University College Sjælland, Fysioterapeutuddannelsen, Næstved, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for den studerendes egne synspunkter Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med den/de studerendes tillades, jf. lov om ophavsret af d

2 Abstract: Titel: Borg 15 cykeltest til hjertepatienter. Udviklet af: Glenn André Andersen og Sebastian Forsing. Interne vejleder: Fysioterapeut, lektor, cand. scient. Jan Rafn. Baggrund: Det estimeres, at danskere lever med en hjertekarsygdom med ca nye tilfælde hvert år. Patienter med en hjertekarsygdom, vil oftest være have nedsat kondition og muskelatrofi, hvilket øger deres risiko for ydereligere livsstilsygdomme. Patienter med en hjertekarsygdom har derfor brug for et hjerterehabiliteringsforløb. Ifølge de kliniske retningslinjer skal patienter have fastsat deres fysiske niveau. Borg 15 cykeltest er en udbredt test, men er kun valideret på unge raske mænd, hvilket sætter tvivl ved testens reliabilitet og overførbarhed til hjertepatienter. Formål: Formålet med projektet var, at undersøge intertestreliabiliteten af Borg 15 cykeltest, samt at vurdere, om hvorvidt den kan bruges til hjertepatienter. Materiale og metode: Projektet bestod af 18 testpersoner, som var diagnosticeret med en hjertesygdom. Gennemsnitsalderen var 68,278 år(±9,718). Projektet benyttede intertester- og interday reliabilitet, og der gik fem dage mellem test 1 og test 2. Resultat: Der blev fundet en statistisk signifikant forskel imellem de to tester (p=0,04808). Vægtet kappa viste lav overenstemmelse (k=0,082413), ICC viste moderat reliabilitet (ICC=0,684536), CV viste reliabilitet på 37,99 % og LOA generede en grænse på ±19,67 watt og gennemsnit på -4,167 watt. Konklusion: Der blev fundet lav-moderat intertestreliabilitet af Borg 15 cykeltest. Den lille population gør at resultaterne ikke kan generaliseres, og det konkluderes, at der mangler yderligere forskning af Borg 15 cykeltest til hjertepatienter. Nøgleord: Borg 15 cykeltest, aerob kapacitet, hjertepatienter, reliabilitet. 2

3 Abstract: Title: Borg 15 cycling test in patients with heart disease. Developed by: Glenn André Andersen and Sebastian Forsing. Supervisor: Physiotherapist, lektor, cand. scient. Jan Rafn. Background: It is estimated that persons in Denmark lives with a heart disease and every year there are approximately new incidents. A patient with a heart disease often suffers from low aerobic fitness and muscle atrophy which increase their risk for lifestyle diseases. Therefore a patient with a heart disease needs a heart rehabilitations program. According to the clinical guidelines the patient need to establish his or hers current level of fitness. The Borg 15 cycling test I widespread and is used several places for this. The test however is only validated on healthy men which questions the reliability and transmissibility to patients with a heart disease. Material and method: The project consisted of 18 persons whom all were diagnosed with a heart disease. The average age was 68,278 years (±9,718). The project used interrater- and inter-day reliability and the interval between test 1 and test 2 was five days. Results: There was found a statistical significance between the two tests (p=0,04808). Weighted kappa resulted in low compliance (k=0,082413, ICC showed moderat reliability (ICC=0,684536), CV showed reliability at 37,99 % and LOA generated a boundary at ±19,67 watt and -4,167 watt in average. Conclusion: The Borg 15 cycling test was found to have low-moderate reliability. The small population however does that the results can t be generalized. More studies are therefore needed in order to investigate the reliability of the Borg 15 cycling test to patients with heart diseases. Keywords: Borg 15 cycling test, aerobic fitness, patients with heart diseases, reliability. 3

4 Antal tegn i projektet: 4

5 Indholdsfortegnelse Forord(fælles)... 7 Indledning(fælles) Problembaggrund Problemformulering Definitioner Hypoteser Formål Teori Borg 15 RPE(Glenn) Hjertepatienten(Sebastian) Reliabilitet(Glenn) Materiale og metode Design(Fælles) Litteratursøgning(Glenn) Testpersoner(Sebastian) Udstyr og omgivelser(glenn) Observationer(Glenn) Pilotprojekt(Glenn) Overvejelser vedrørende testprotokol(fælles) Testprotokol(Fælles) Etiske overvejelser(sebastian) Databearbejdning(Glenn) Resultat Kliniske karakteristik af deltagerne(glenn) Procentvis overensstemmelse(glenn) Normalfordeling(Glenn) Parret t-test(glenn) Vægtet kappa(glenn) ICC(Glenn) Bland & Altman Plot(Glenn)

6 Coefficient of Variation(Glenn) Resultatdiskussion(Glenn) Metodediskussion(Sebastian) Konklusion(fælles) Perspektivering(fælles) Referenceliste Bilag

7 Forord: Dette projekt henvender sig primært til fysioterapeuter, som i praksis benytter sig af Borg 15 cykeltest til hjertepatienter. Projektet skal ses som et led i at standardisering og udvikling af det eksisterende måleredskab. Projektet indgår derfor i en igangværende proces, til at kvalitetssikre og udvikle måleredskabet i fremtiden. Bachelorprojektet havde ikke været muligt uden en stor hjælp fra en række personer. Igennem hele processen har der været sat stor prise på den imødekommenhed og åbenhed samt gode råd og vejledning, som vi er blevet mødt med. Vi vil derfor gerne rette en stor tak til følgende personer, som har været involveret i projektet: Først og fremmest en stor tak til den fysioterapeutiske afdeling på Køge Sygehus, som har været vores samarbejdspartner igennem projektet. Vi ønsker i denne forbindelse at rette en særlig stor tak til Lisbeth og Stina, for deres vejledning i projektet startfase. Ligeledes en stor tak til de 18 hjertepatienter, som havde lyst til at medvirke i projektet. Vi vil gerne rette en stor tak til personalet på University College Sjælland, Fysioterapeutuddannelsen, Campus Næstved, for deres åbenhed og hjælp til besvarelse af diverse spørgsmål. Især en stor tak til lektor, fysioterapeut og master, Marianne Lindahl, for vejledning og gode råd i forbindelse med projektet. Til sidst en stor tak til lektor, fysioterapeut og cand. scient. Jan Rafn for gode råd og vejledning igennem hele projektet. 7

8 Problembaggrund: Ifølge en dansk undersøgelse fra 2009 estimeres det, at der er ca danskere som lever med en hjertekarsygdom (1). Endvidere estimeres det, at der forekommer ca nye tilfælde hvert år (1). Størstedelen af patienter med hjertekarsygdomme er mænd, og prævalens og incidensen er stigende med alderen, hvor 35 % af nye tilfælde var over 75 år (1). Positivt kan det dog nævnes, at prævalensen og incidensen generelt er faldende i fremtiden (1), hvilket fremgår af nedenstående tabel. Årstal Kvinder Mænd Årstal Kvinder Mænder Figur 1.0. Udviklingen af incidensen (venstre) og prævalensen(højre) fra efter køn. Kilde: Hjertekarsygdomme i Danmark, Hjerteforeningen (1). I Danmark skyldes op mod dødsfald årligt hjertekarsygdomme, og mange får omkostningsfulde følger af deres hjerteproblemer. Det koster samfundet 4,6 mia. kr. årligt i indlæggelser, og der bruges 2,5 mia. kr. på medicinsk behandling (1). Det er en stor økonomisk byrde for samfundet, og derfor er der vedvarende fokus på problemet. Hjertekarsygdomme er som oftest livsstilbetonet (2) (3), og nedsat aerob fysisk kapacitet er ofte at finde hos hjertepatienten (4). Det er derfor vigtigt, at der laves en initial arbejdstest, og derefter skal træningsforløbet/-programmet tilrettelægges efter den individuelle patient i henhold til de kliniske retningslinjer på området (5) (6). Vigtigheden af at bruge et måleredskab som er validt og reliabelt til at måle patientens fysiske udgangspunkt er derfor stor, for at kunne tilrettelægge en ordentlig intervention samt måle en forandring (7). Dokumentationen af ens behandlingsresultater er derfor blevet en central komponent i et rehabiliteringsforløb (7). Det er samtidig relevant, at udvælge et måleredskab med god feasibility, da det er mest økonomisk forsvarligt samt tidsbesparende. Direkte målinger af VO2max og blod laktat, anses for at være de mest præcise målemetoder af den aerobe kapacitet (8). De er desværre samtidig bekostelige og tidskrævende, hvilket ikke gør dem hensigtsmæssige i kliniske sammenhæng. Adskillige, mindre bekostelige, indirekte metoder til at måle VO 2 max er dog blevet udviklet såsom 8

9 Åstrands et-punkts test (9). Problemet med disse målemetoder er dog, at de anvender pulsmåler til at udregne testpersonens VO 2 max. Pulsen kan dog blive påvirket af adskillige faktorer, såsom rumtemperatur, medicin (beta-blokker), helbred og psykologiske faktorer (10). Borg 15-RPE skala er derfor et oplagt alternativ. Borgs RPE-15 skala er blevet et meget udbredt måleredskab som ofte anvendes i forskning og i praksis indenfor det sundhedsvidenskabelige felt, og alene fra er skalaen blevet brugt i 200 videnskabelige publikationer (11). Dette tyder på, at der er en udbredt konsensus om Borg RPE- 15 skala har en høj validitet og dermed også reliabilitet til at måle patientens fysiske formåen samt træningens intensitet. De nationale kliniske retningslinjer vedrørende hjerterehabilitering, samt de amerikanske retningslinjer på området, råder også til aktivt at bruge Borgs RPE-15 skala i forhold til at sikre en tilpas intensitet i forbindelse med træning (5) (6). Forskningen vedrørende validiteten af Borg 15 synes dog at være blandet, og nyere forskning stiller spørgsmålstegn vedrørende validiteten, hvilket derved også stiller spørgsmålstegn ved skalaens reliabilitet (12) (13) (14). Det meste af forskningen vedrørende skalaens validitet og reliabilitet er tilmed udført på raske voksne og ikke hjertepatienter (15) (16). Der er dog i løbet af de sidste 15 år, udgivet mere forskning vedrørende skalaens overførbarhed og anvendelighed til hjertepatienter (12) (13) (17). Den fysioterapeutiske afdeling på x-sygehus bruger aktivt Borgs RPE-15 skala i forbindelse med opstarten og afslutningen på hjerterehabilitering. Alle patienter skal inden opstart på holdtræning gennemgå en Borg 15 cykeltest (18) som er udarbejdet ud fra, at der er en lineær sammenhæng mellem puls og VO 2 max eller arbejdsbelastning(15). Testen er dog kun valideret på raske mænd mellem år, og overførbarheden til hjertepatienter kan derfor drages i tvivl (18). Testen måler indirekte testpersonernes fysiske niveau, og er derfor ikke lige så præcis som de direkte metoder (8). Dette kompromis opvejes af dens gode feasibility, som medfører økonomiske fordele ved Borg 15 cykeltest. Den fysioterapeutiske afdeling på x-sygehus bruger samtidig en snakketest, så det i den forbindelse, er testeren der vurderer når Borg 15 er nået, ud fra åndedrættet. Dette sætter store krav til testerens viden og kendskab til Borgs RPE skala, og det rådes, at det er den samme fysioterapeut som står for start- og sluttest (19). På x-sygehus er det dog ikke altid den samme fysioterapeut som start- og sluttester grundet diverse logistiske problemer, og dette kan påvirke reliabiliteten (7). Det er derfor interessant, at undersøge Borg 15 cykeltests intertestreliabilitet i forhold til patienter på et hjerterehabiliteringsforløb, da dette vil have klinisk relevans i forhold til x- sygehus testmetode. 9

10 Problemformulering: Hvordan er intertestreliabiliteten af Borg 15 cykeltest til hjertepatienter, og hvordan kan en testprotokol udarbejdes på baggrund af litteraturen? Definitioner: Intertestreliabilitet: Beskriver variationen Hjertepatienter: Voksne personer som er mellem to eller flere testere, som måler diagnosticeret med en hjertesygdom, den samme målgruppe (20). indenfor følgende tre diagnoseområder: Borg 15 cykeltest: Borg-15 er en iskæmisk hjertesygdom(ihd), hjertesvigt konditest på cykel. Der bruges ikke (CHF) og/eller hjerteklap opereret pulsmåling til denne test, i stedet patienter (21). vurderes graden af anstrengelse på Borg Testprotokol: Nøje fastlagt plan for et RPE skalaen. Da 15 på Borg RPE skala forsøg, hvor blandt andet proceduren typisk vil udgøre % af max, kan samt krav er beskrevet; benyttes fx i man bruge denne måling til at anslå, hvad forbindelse med et medicinsk forsøg eller maksimalkapaciteten sandsynligvis er et laboratorieforsøg (22). (19). Hypotese: Vores hypotese er, at der vil være en signifikant forskel på vores målinger af patienterne, når vi tester intertestreliabiliteten af Borg 15 cykeltest, når testerne ikke har den fornødne erfaring og uddannelse. Formål med projektet: Formålet med projektet er at undersøge intertestreliabiliteten af Borg 15 cykeltest til hjertepatienter, og om det er den mest valide test af målgruppens kondition, på baggrund af den eksisterende litteratur. Projektet indgår dermed i en igangværende proces som sigter på, at kvalitetsudvikle og - sikre eksisterende test og derved skabe bedre evidens for fysioterapeutiske måleredskaber, som kan bruges i klinisk praksis. 10

11 Teori: Teoriafsnittet vil omhandle følgende tre emner: Borg 15 skalaen, hjertepatienten og reliabilitet. De vigtigste og mest essentielle punkter relaterende til emnet, vil i hvert emne blive berørt. Emnerne hjælper til at belyse vores valg og opbygning af projektet, og hjælper således med at danne en rød tråd i gennem hele opgaven. Borg 15 skalaen: Borg 15 skalaen blev opfundet af den svenske professor Gunnar Borg i 1950 erne, og den bygger på begrebet perceived exertion som betyder oplevet grad af anstrengelse (23). Borg har sidenhen videreudviklet begrebet, og skalaen bliver vidt anvendt i praksis såvel som indenfor forskningen som et validt og reliabelt måleredskab til at måle den fysiske intensitet (15). Formålet var at udvikle en kvantitativ målemetode, ud fra den aktives subjektive opfattelse af anstrengelse (23). Teoretisk bygger Borg 15 på den opfattelse og forståelse, at den fysiologiske belastning vokser lineært med træningsintensiteten. Der vil gennemsnitligt være overensstemmelse mellem hjertefrekvens divideret med 10 for en ung rask person (23). Skalaen starter derfor ved 6 og slutter med 20, og udgøres derfor af 15 tal heraf navnet Borg 15. Denne opfattelse er hovedsagligt blevet valideret igennem sammenligning af puls, laktat i blodet og forskellige målinger af respirationen (15). Valideringen er primært foretaget på unge raske mænd (15), men Borg 15 bliver som tidligere nævnt brugt på en stor mængde patientgrupper (11). Den har samtidig en god feasibility, hvilket gør den meget anvendelig (23). Den gode feasibility gør formentlig, at den har opnået stor udbredelse blandt klinikkere og forskere, da den i høj grad imødekommer en økonomisk problemstilling. Det økonomiske grundlag opvejer derved den manglende validering hos adskillige patientgrupper. Visse patientgrupper kan dog ikke benytte Borg 15, da den ikke er fundet valid hertil. Studier har vist, at 5-10 % af alle voksne ikke kan skabe valide og reliabel resultater, da de har kognitive problematikker, som besværliggører forståelsen af skalaen (23). Det frarådes derfor, at bruge Borg 15 på patienter med kognitive dysfunktioner og/eller lav intelligens (23). Skalaen kan ellers benyttes af andre patientgrupper, på trods af manglende validering, da den ikke udgør nogen større risici. 11

12 Borg 15 kan bruges til adskillige formål. Skalaen bruges af mange til at måle intensiteten af den givne træningssession, men skalaen bruges også til, at vejlede patienterne i hvilken intensitet de skal ligge på, for at opnå resultater med deres træning (23). Dette gør skalaen overførbar til en lang række patientgrupper, såsom hjertepatienter, da den er nemt anvendelig og hurtig at lære. Borg 15 sikrer derved den rette intensitet opnås, og kan således være med til at kvalitetssikre den givne intervention. Der er yderligere blevet udviklet en ergometercykeltest på baggrund af skalaen til at måle patienternes kondital (18) (19). Testen er udelukkende blevet valideret på unge raske mænd, og kan laves på to måder. Testen kan enten laves ud fra testpersonens egen subjektive oplevelse af hvornår de opnår 15 på borgskalaen, hvilket skalaen initialt er udviklet til. Den kan også udføres med en snakketest, hvor det f.eks. er fysioterapeuten der vurderer når snakkegrænsen (15 på borgskalaen) er opnået, hvilket vil sige, at testen bliver af en mere objektiv karakter. Det er den sidste variations intertestreliabilitet, som projektet vil omhandle, da den ligesom resten af Borg 15 har opnået stor udbredelse hos bl.a. klinikkere. Gunnar Borg har ikke personligt videreudviklet sin teoretiske skala siden 1985, men han nåede inden at forske i, hvordan psykologiske faktorer kan påvirke testdeltagerens præstation og oplevede grad af anstrengelse. Motivation, følelser og gennerelle indstilling samt hvordan personlighed kan have en indvirkning på den individuelle deltageres oplevelse af anstrengelse. Personer som har et højt aktivitetsniveau har f.eks. en tendens til at undervurderer sig selv i forhold til Borg skalaen (23). Der ses den modsatte tendens hos folk som ikke er vant til at træne, og derfor ikke er vant til at presse sig selv fysisk. Da disse personer ikke er vant til at presse sig selv, kan de have tendens til at overvurdere hvor de ligger på skalaen. Dette er blevet bekræftet i flere studier (24). Patienter med somatiske lidelser og/eller psykologiske lidelser kan derfor blive ramt af denne tendens. Der er derfor en vis idé i, at Borg 15 cykeltest er blevet udviklet, hvor det er terapeuten der vurderer patientens niveau af anstrengelse ud fra en snakketest. Psykologiske faktorer har derfor en vis rolle at spille, når Borg 15 cykeltest anvendes. Disse psykologiske faktorer kan muligvis minimeres ved, at en uddannet tester vurderer graden af anstrengelse. Hjertepatient: Betegnelsen hjertepatient dækker og rummer patienter med en hjertekarsygdom. Hjertekarsygdom er et vidt begreb som indeholder mange forskellige diagnoser, der har det tilfælles, 12

13 at de påvirker organet hjertet og dermed kredsløbet. Af de mest almindelige diagnoser kan nævnes åreforkalkning, iskæmisk hjertesygdom(ihs), akut myokardienfarkt(ami), hjerteinsufficiens, hjerteklapsygdom og forkammerflimren. Konsekvenserne og komplikationerne af en hjertekarsygdom kan være mange, og det vil have stor indflydelse på resten af patientens liv. Patienter med en hjertekarsygdom har oftest en nedsat aerob kapacitet, forhøjet blodtryk, og mange vil være psykisk påvirket af sygdommen (5). Hjertesygdomme er samtidig ofte en konsekvens af forskellige livsstilsfaktorer såsom rygning, overvægt, sukkersyge, inaktivitet, stress mm. (3). Den nedsatte aerobe kapacitet hos hjertepatienten, kan være afhængig af en række fysiologiske faktorer. Den aerobe kapacitet kan defineres som udholdenhed, som med andre ord, betyder fysisk arbejde over længere tid (25). Det afgørende for en god udholdenhed, er kroppens evne til at udvikle energi over længere perioder, ved hjælp af aerobe energiprocesser (25). De faktorer som har betydning for den aerobe kapacitet er hjertet, lungerne, musklerne samt den perifere cirkulation (26). Hjertet er den primære faktor i forhold til den aerobe kapacitet, hvilket vil være påvirket hos en hjertepatient (2) (26). Maksimal iltoptagelse vil derfor være påvirket hos en hjertepatient (27). Årsagen er hjertets nedsatte pumpefunktion samt perifere forhold i muskulaturen (27) (28). Hjertets pumpekapacitet bestemmes ud fra minutvolumen, som er et mål for hvor meget blod hver hjertehalvdel pumper i minuttet (26). Minutvolumen er afhængig af slagvolumen, som er hvor meget blod hjertet pumper pr. slag, og pulsfrekvensen, også kaldet puls, som er hvor mange gange hjertet kontraherer sig i minuttet (26). Minutvolumen (Q) = slagvolumen (SV) pulsfrevensen (HR) Fig. 1.0: Viser formlen for minutvolumen, som vil sige den mængde blod, der pumpes ud af hver hjertehalvdel per minut. Den nedsatte pumpekapacitet, vil resultere i en nedsat minutvolumen. Baggrunden for den nedsatte pumpefunktion, er som oftest et direkte resultat af iskæmisk hjertesygdom, hvor en del af hjertets celler er gået til grunde pga. iltmangel, og der opstår derved hjerteinsufficiens (2). Hjertepatienter kan også opleve enten forhøjet eller for lavt blodtryk. Blodtrykket giver en et indblik i om kroppens karsystem fungerer optimalt, samt om hvor hårdt hjertet arbejder (26). Et forhøjet blodtryk vil være hårdere for hjertet, da det skal bruge mere energi på at pumpe blodet hurtigere rundt i karsystemet. Hjertet og karsystemet bliver dermed yderligere belastet, hvilket i værste 13

14 scenarie kan medfører blodpropper, hjerneblødninger og udposninger på de vigtigste blodkar (2). Blodtrykket kan udregnes ud fra nedenstående ligning: BP(blodtrykket) = Q x R (samlet perifere modstand) Fig. 1.1: Blodtrykket i den menneskelige krop bliver bestemt af denne formel. Som det ses er blodtrykket af minutvolumen (Q) og den perifere samlede modstand. Hos en hjertepatient med f.eks. åreforkalkning vil den samlede perifere modstand være øget grundet aflejringer, hvilket vil øge minutvolumen, da hjertet skal arbejde hårdere for at forcere modstanden (26). Der opstår dermed en øget belastning på hjertet, hvilket som tidligere nævnt kan have fatale konsekvenser. Hjertepatienter kan ligeledes opleve for lavt blodtryk, hvilket medfører andre komplikationer med sig (2). Det lave blodtryk, forekommer som en direkte konsekvens af hjertets nedsatte arbejdskapacitet. Komplikationer er forskellige alt efter, om iskæmien opstår i hjertets venstre- eller højre ventrikelmuskulatur. Hvis venstre ventrikel bliver afficeret kan det medfører lungeødem, og hvis højre er afficeret vil det medfører ødem perifert. Det perifere ødem vil oftest blot være generende, hvor lungeødem vil medfører nedsat udveksling af ilt, hvorved hjertet vil arbejde dårligere. Lungeødem vil medføre svær åndenød som kan være livstruende (2). Det vil derfor samtidig have en direkte indvirkning på patientens aerobe kapacitet. Lungeødem vil oftest blive behandlet med nitratpræparater (29). En patient med hjertekarsygdom modtager oftest også flere forskellige medicinske præparater, og den anslås, at ca. 1,2 mio. danskere er i medicinsk behandling (29). De mest udbredte medicin præparater er blodfortyndende medicin, beta-blokkere, calcium-blokkere, vandrivende, ACEhæmmere, angiotensin samt medicin mod rytmeforstyrrelser, hjertekrampe og forhøjetkolesterol (30). Medicinens bivirkninger kan være mange, og der er ikke overblik over hvor mange patienter, som reelt set oplever bivirkninger (29). Beta-blokkere kan samtidig give misvinde pulsmålinger (10), hvilket er en faktor ved nogle fysiske præstationstests. En nedsat aerob kapacitet er blevet forbundet med livsstilssygdomme (31), hvilket gør det yderst vigtigt, at hjertepatienten modtager træning målrettet på at opretholde og/eller forbedre deres kondition. Fysisk træning menes at have gavnlig effekt ved at øge den kardiorespiratoriske fitness, reducere myokardiets iltbehov og forbedre den kardiovakulære risikoprofil såsom blodtryk, 14

15 kolesterol, vægt, glykæmisk kontrol m.m. (32). Fremtidige livsstilssygdomme kan derved forebygges samtidig med, at der bliver taget hånd om hjertepatientens primære problematik (5). Det er derfor vigtigt, at hjertepatienter initialt med en opstart på hjerterehabilitering gennemgår en konditionstest, så patientens fysiske formåen bliver fastslået, samt interventionens effekt kan måles som de kliniske retningslinjer for hjerterehabilitering foreskriver (5) (6). Reliabilitet: Reliabilitet kan oversættes til reproducerbarhed, hvilket vil sige i hvor høj grad testen kan genskabe et givent testresultat (33). Reliabilitet defineres også som værende et forhold mellem en sand variation og en total variation. Dette betyder, i hvilken udstrækning det er muligt at genskabe det samme resultat ved to eller flere målinger under forudsætning af, at der ikke er sket en reel ændring i den målte egenskab (33) (34). Indgår der mennesker i målingen anses det ikke, som værende realistisk at kunne genskabe det nøjagtigt samme resultat ved hver måling (34). Der accepteres derfor en vis variation i forhold til målemetodens brugbarhed. Reproducerbarheden vurderes dermed til at være acceptabel, og målemetoden kan vurderes reliabel. Det er vigtigt, at målemetoden har en høj reliabilitet for at kunne anvende den i klinisk praksis (33). Grunden til dette er, at jo højere reliabilitet en målemetode har, jo mere sikker kan testeren være på, at der måles en reel ændring. Målemetoden skal samtidig helst være reliabel, i forhold til den patientgruppe som skal testes (33) (34). Målemetodens reliabilitet vedrørende aktuel patientgruppe, kan sommetider findes i litteraturen, men det er ikke altid tilfældet. Er målemetoden blevet verificeret på en patientgruppe, som er anderledes end ens egen, så bør målemetodens reproducerbarhed undersøges på patientgruppen (33). Dette bør gøres udelukkende for at sikre, at den er reliabilitet er acceptabel i forhold til ens patientgruppe (33). I forhold til at lave en vurdering af reliabilitet af et måleredskab, skal der laves en lang række overvejelser inden selve testningen kan gennemføres (33). Der skal gøres overvejelser vedrørende om måleredskabet intra-test-reliabilitet eller om inter-test-reliabilitet skal undersøges. Det vil sige, om det er den samme tester eller flere forskellige tester kan reproducerer det samme måleresultat. Intra-tester reproducerbarheden er ofte bedre end inter-tester reproducerbarheden. Der skal samtidig også gøres overvejelse om hvorvidt vurderingen skal være en intra-day, hvilket vil sige der testes på samme dag, eller inter-day hvor der testes på forskellige dage. Der ligger kan ligge flere 15

16 overvejelser bag, hvorfor der vælges det ene fremfor det andet, men det er essentielle overvejelser, man bør gøre sig inden påbegyndelse af vurderingen (33). En anden essentiel ting i forhold til vurdering af en målemetodes reliabilitet er udelukkelsen af flest mulige bias. Det kan f.eks. være indlæring, motivation og udtrætning (33). Disse anses for de mest almindelige systematiske bias som kan opstå i præstationstests, og de vigtigste elementer vil derfor blive uddybet. Indlæring i forhold til præstationstesten kan medføre en positiv bias idet indlæringen ofte gør, at patienten præsterer bedre, hvilket vil være udslagsgivende for resultatet (33). Det anses derfor at være en god idé at inkludere tilvænningsforsøg, for at undgå, at en der opnås en positiv effekt på resultater, som kan skyldes manglende tilvænning og indlæring (33). Motivation er ifølge målemetoder ofte en overset bias (33). Studier har dog også vist, at motivation kan have en influerende rolle, når det kommer til vurdering af Borg 15 (23). Man skal derfor som tester, gøre sig overvejelser om, hvorvidt testens reproducerbarhed vil blive påvirket af manglende motivation. De psykologiske faktorer som kan påvirke motivationen bør derfor kortlægges i det omfang det er muligt. Udtrætning er også en hyppig bias, som især gør sig gældende ved visse præstationstest (33). Det kan samtidig også være, at målgruppen bliver hurtigt udtrættet såsom geriatriske patienter, som fysiologisk oftest vil blive hurtigt udtrættet (33). Udtrætningsfaktoren skal der derfor tages højde for, hvis testpersonen skal udføre en eller flere test i træk (33). Der kan i forsøgene også være bias i forbindelse med testeren, hvis der er tale om flere testere, hvilket især er aktuelt for dette projekt (33). Det er derfor vigtigt, at testernes instruktioner, gennemførelse af testproceduren, opmuntring etc. er så standardiseret og ens som overhovedet muligt (33) (34). Inden testningen går i gang skal/bør der derfor laves en testprocedure ud fra et pilotprojekt, så begge testere agere ens i testsessionen (33) (34). Det kan dog være svært at standardisere det fuldkommen, da testerens personlighed, rutiner og uddannelse kan præge resultatet (33). Reliabilitet kan udtrykkes ved at bruge statistik. Igennem korrelationer kan sammenhængen mellem de enkelte variabler undersøges. De mest udbredte korrelationsstatistikker er Pearson s product moment (pearsons), som bruges til interval-/ratio data samt Spearman s rho(spearmans) til ordinale 16

17 data. Norminale data udtrykkes ved hjælp af kappastatistik (kappa), og vægtet kappa kan bruges til ordinale data (35). Ulempen ved disse statiske regnemetoder er, at de ikke kan udregne data fra mere end to testere. Pearsons og Spearmans giver ligeledes kun et udtryk om, hvorvidt der er sammenhæng mellem de to testere, og ikke om hvorvidt der er overensstemmelse og enighed mellem testerne (35). Intraclass correlation coefficient (ICC) besidder her en fordel, i det den udregner reliabiliteten mellem to eller flere testere, og den undersøger ligeledes overensstemmelse og enighed mellem værdierne (35). ICC kan tilmed bruges på ordinale-, interval- og ratiodata. ICC udregnes ud fra en variansanalyse, og tolker på sammenhængen og overensstemmelsen mellem flere testeres målte værdier. Overensstemmelsen udtrykkes i værdier fra 0,00 til 1,00, hvor 1,00 er hundrede procent enighed imellem målinger/observationerne (35). Som det ses i nedenstående tabel kan reliabiliteten tolkes ud fra disse intervaller: Lav reliabilitet Moderat reliabilitet God reliabilitet 0,00 0,50 0,50 0,75 0, Tabel 1.1 ICC skal overstige 0,90 for at sikre en rimelig reliabilitet til kliniske måleredskaber (35). Grænsen for en brugbar måling i forhold til ICC går ved >0,50, men det vigtigste kriterie er i hvilken sammenhæng måleredskabet skal anvendes (35). ICC gør brug af tre modeller, som alle har forskellige anvendelsesmetoder. I model 1 bliver hver testperson undersøgt af forskellige testere taget fra en tilfældig population. Modellen kan derfor bruges i designs, hvor testpersonen bliver undersøgt af forskellige testere (35). Model 2 anvendes, når tilfældigt udvalgte testere, måler alle testpersonerne. Resultaterne fra model 2 kan generaliseres til andre testere i samme population, hvilket i dette projekt kan overføres til fysioterapeuter. Model 3 anvendes hvis testerne er specielt udvalgt, og resultaterne kan derfor ikke generaliseres (33) (35). Nedenstående ligning viser udregningen af ICC model 2: ( ) ( ) ( ) Figur 1.2 viser formlen for ICC model 2. BMS = Between Subject Mean Square, EMS = Error Mean Square, RMS = Between Raters Mean Square, k = antal testere, n = antal testpersoner (35). 17

18 ICC er et udtryk for den relative reliabilitet, hvorimod LOA og CV er udtryk for den absolutte reliabilitet (33). LOA giver således et interval, hvor man kan forvente at 95 % af alle fremtidige målinger vil ligge indenfor (35). Dette illustreres vha. et Bland & Altman plot, som ses i resultatafsnittet. CV har den fordel, at den ikke er afhængig af stikprøvens størrelse på samme som LOA. En anden fordel er, at den udtrykkes i procent, hvilket gør, at måleredskaber let kan sammenlignes (33). CV udregnes normalt ud fra standardafvigelsen gennemsnittet 100. Ved analysering af reliabilitet bruges en anden formel (se figur 1.4). CV = 100 Fig. 1.3: Viser formlen for udregningen af CV til reliabilitet. d 2 er summen af differencen mellem test 1 og test2, n er antallet af forsøgspersoner og x er antallet af alle resultater (test 1 og test 2) (33). 18

19 Materiale og metode: I dette afsnit, vil der blive beskrevet vores fremgangsmåde i projektet, samt hvilket materiale, som er blevet udvalgt og grunden hertil. Afsnittet vil berøre etiske overvejelser, design, litteratursøgning, dataindsamling, testprotokol, mm. Afsnittet vil derfor kortlægge de tanker og overvejelser, som er gjort i forbindelse med projektet. Design: Projektet er en kvantitativ beskrivende undersøgelse af intertestreliabiliteten af fysioterapeuters vurdering af en Borg 15 cykeltest ud fra en måling af watt. Projektet vil tage udgangspunkt i relativ reliabilitet for at se, i hvor høj grad patienternes resultater bibeholdes ved to forskellige testere (34). Litteratursøgning: I starten af projektet, blev der foretaget en systematisk litteratursøgning. I opbygningen af litteratursøgningen, er der gjort brug flere forskellige metodebøger (36) (37). Litteratursøgningen er foretaget på PubMed/Medline, Google Scholar og Cochrane. Det har hovedsagligt været PubMed der er blevet brugt som database, da dette er den største database, og da mange artikler fra andre databaser også forefindes her. Der er yderligere brugt bøger fra pensum listen såsom basisbog i sygdomslære, målemetoder osv., samt relevant litteratur fra UCSJ s bibliotek. Der er tilmed fundet specifik information fra hjemmesider såsom fysio.dk, sundhed.dk etc. For at præcisere litteratursøgningen, er der gjort brug af forskellige søgestrategier. Initialt er der blevet oprettet en søgematrix, til det givne emne for at systematisere vores søgning. Som det ses i nedenstående søgematrix, blev der bl.a. gjort brug af Medical Subject Heading (MeSH) til nogle af søgeordene. MeSH bruges til at kontrollere søgeordet, så databasen ved hvilken variant det skal søge på (38). Dette hjælper med at gøre søgningen mere specifik. Det viste sig dog at være problematisk at bruge det på Borg RPE skala, da der ikke findes en MeSH-term for skalaen. Vi har derfor set os nødsaget til at lave flere træf, som utvivlsomt har givet mere støj (38). 19

20 Population Comparator Outcome measures Rating of perceived exertion scale Rating of perceived exertion Rating of perceived exertion* Rated perceived exertion Rated perceived exertion scale Borg s scale of perceived exertion Borg s category rating scale RPE Scale Borg Rating of Perceived Exertion Borg Rating of Perceived Exertion* Physical exertion (MeSH) Validity Test validity Content validity Construct validity Reliability Test-retest reliability Retest reliability Intertester reliability Intratester reliability Test reliability Testing reliability Tabel 1.2: Viser et eksempel på en søgematrix, som har til formål at finde artikler om validiteten af Borg RPE skala. Filtre inkluderet humans, english, 20 years. Søgningen gav?? hits. Søgningen er blevet specificeret ved at gøre brug af filtre, idet det hurtigt stod klart, at Borg skalaen var et stort og meget omfattende emne. Filtrene hjalp således med at bringe det samlede antal hits ned, så det blev mere overskueligt. I søgningen er der blevet gjort brug af 3 filtre: 1. Species: Humans Hvilket frasorterer dyr, som ikke er relevant ift. påstanden. 2. Language: English dette frasorterer sprog, som ikke er på engelsk, eksempelvis indisk. 3. Publication Dates: 20 years. Det tredje filter gjorde, at kun forskning indenfor de sidste 20 år kom med. Det blev foretrukket at vælge 20 år fremfor de 15 år, som bliver foreslået i den sundhedsvidenskabelige opgave (36). Dette blev gjort ud fra den overvejelse, at mange studier af Borg RPE blev foretaget i 1990 erne. Studierne i 1990 erne taler hovedsagligt for validiteten i Borg RPE, hvorimod de nyere studier sætter spørgsmålstegn ved denne påstand. Det er derfor en god idé at inddrage begge sider, så der kan skabes et sammenligningsgrundlag på baggrund af valgte metoder, resultatbehandling etc. i studierne. Yderligere blev der gjort brug af OR og AND. Der kan gøres brug af OR til en udvidet søgning, så den tager det ene, det andet eller begge søgeord med i søgeresultaterne (38). Ved at gøre brug af AND indsnævres søgningen, så den inkluderer alle søgeordene (38). Derved tages der højde for synonymer 20

Test af hjertepatienter. Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter

Test af hjertepatienter. Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter Test af hjertepatienter Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter Plan Lidt om begreberne Hvad er det vi gerne vil undersøge? Hvad findes der

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Test til hjertepatienter

Test til hjertepatienter Test til hjertepatienter Inter-tester reliabilitet af : Submaximal arbejdstest på ergometercykel med taletærskel som intensitetsindikator Aarhus University Hospital Mette Krintel Petersen, Fysioterapeut,

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Snakketesten. Hjerteforeningens temadag for Hjertefysioterapeuter

Snakketesten. Hjerteforeningens temadag for Hjertefysioterapeuter Snakketesten Hjerteforeningens temadag for Hjertefysioterapeuter The Talk Test Udviklet i USA i 1930 til idrætsudøvere mhp. at vurdere træningsintensitet. Climb no faster than you can talk Personen vurderer

Læs mere

Konditionstest til hjertepatienter i Danmark

Konditionstest til hjertepatienter i Danmark Opfølgning på arbejdsgruppens arbejde siden sidste tema-dag Anders Vinther, Forskningsfysioterapeut, Ph.d. Herlev Hospital og Lunds Universitet Anders Vinther Udviklingsfysioterapeut Forskningsprojekter

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Fysisk træning for hjertepatienter

Fysisk træning for hjertepatienter Patientinformation Fysisk træning for hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Ambulatorium, Fysioterapien Hjerterehabiliteringsklinikken 1 2 rev. okt. 2010 Fysisk træning for hjertepatienter

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder.

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder. Manual 30-sekunder rejse-sætte-sig-test (RSS) Visuel demonstration af testen findes på: www.regionh.dk/rehabilitering Beskrivelse af testen 30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man

Læs mere

Forskningsprojekt deltagerinformation:

Forskningsprojekt deltagerinformation: Forskningsprojekt deltagerinformation: Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Falkevej 1-3 8600 Silkeborg Hvordan påvirkes balance, koordination, muskelstyrke og kondition hos kvinder, der oplever

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Indholdsfortegnelse Bilag 1 Opvarmningsprogram... 3 Armsving... 3

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

side 12 fysioterapeuten nr. 10 juni 2008

side 12 fysioterapeuten nr. 10 juni 2008 side 12 fysioterapeuten nr. 10 juni 2008 Erik Friang er ved at vurdere sin åndenød ved hjælp af Borg CR10 skala i forbindelse med træningen. På Århus Sygehus har fysioteraputerne god erfaring med at anvende

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet

Læs mere

Logbog. Apopleksihold. Navn: 2750 Ballerup. Ballerup Fysioterapi. www.ballerupfys.dk. Banegårdspladsen 5

Logbog. Apopleksihold. Navn: 2750 Ballerup. Ballerup Fysioterapi. www.ballerupfys.dk. Banegårdspladsen 5 Logbog Apopleksihold Navn: Ballerup Fysioterapi Banegårdspladsen 5 2750 Ballerup www.ballerupfys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ballerup Fysioterapi & TræningsCenter Banegårdspladsen

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Hjertebogen tilhører Fra d. / 20 til d. / 20 dag og dag kl. til Denne bog skal fungere som et træningsredskab for dig, der træner på

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Hjertepatienters evne til at vurdere egen træningsintensitet ud fra Borg RPE skala

Hjertepatienters evne til at vurdere egen træningsintensitet ud fra Borg RPE skala Hjertepatienters evne til at vurdere egen træningsintensitet ud fra Borg RPE skala Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Udarbejdet af: Ida Stakkeland, Janni Katrine Sørensen, Lisbeth Mai Nielsen og Maja

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Reproducerbarheden og normale værdier for en ny dynamisk tredimensionel undersøgelsesmodel til vurdering af columnas kinematik under gang hos børn.

Reproducerbarheden og normale værdier for en ny dynamisk tredimensionel undersøgelsesmodel til vurdering af columnas kinematik under gang hos børn. Reproducerbarheden og normale værdier for en ny dynamisk tredimensionel undersøgelsesmodel til vurdering af columnas kinematik under gang hos børn. af Lisbeth Hansen, Malene Luun og Ragnhild Løberg Projektet

Læs mere

Logbog. Apopleksihold. Navn: Ballerup Fysioterapi Banegårdspladsen 5 2750 Ballerup www.ballerupfys.dk

Logbog. Apopleksihold. Navn: Ballerup Fysioterapi Banegårdspladsen 5 2750 Ballerup www.ballerupfys.dk Logbog Apopleksihold Navn: Ballerup Fysioterapi Banegårdspladsen 5 2750 Ballerup www.ballerupfys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ballerup Fysioterapi & TræningsCenter Banegårdspladsen

Læs mere

Brug pulsen til at forbedre din konditionstræning

Brug pulsen til at forbedre din konditionstræning Brug pulsen til at forbedre din konditionstræning Af Fitnews.dk - tirsdag 10. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/brug-pulsen-til-at-forbedre-din-konditionstraening/ Pulsen kan være et utroligt nyttigt

Læs mere

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Jan Ivanouw 16. december 2008 Om interraterreliabilitet og Kappaberegning Formålet med Kappaberegning er at vurdere hvor god overensstemmelse der er mellem to

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur

Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur DIGNITY er en selvejende institution, der er uafhængig af partipolitik. I Danmark behandler DIGNITY flygtninge, der har overlevet tortur, og forsker samtidig i årsagerne

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at

Læs mere

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 2. del Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 2. del Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 2. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er hypotesetestning? I sundhedsvidenskab:! Hypotesetestning = Test af nulhypotesen Hypotese-testning anvendes til at vurdere,

Læs mere

Iskæmiske hjertepatienter og depression Screening med Borg 15 + Ventilatorisk Tærskeltest og Becks Depression Inventory

Iskæmiske hjertepatienter og depression Screening med Borg 15 + Ventilatorisk Tærskeltest og Becks Depression Inventory Iskæmiske hjertepatienter og depression Screening med Borg 15 + Ventilatorisk Tærskeltest og Becks Depression Inventory - Et pilotprojekt 8. januar 2014 Fysioterapeutuddannelsen Bachelor Projekt 2013 University

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere

Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere Deltagerinformation Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der udføres af Ortopædkirurgien, Region Nordjylland.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014 N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal Dette notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale moni. kvartal. Monitoreringen gør det

Læs mere

Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere med BMI 30-35

Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere med BMI 30-35 Deltagerinformation Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere med BMI 30-35 Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der udføres af Ortopædkirurgien,

Læs mere

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Godthåb Trim. Pulstræning

Godthåb Trim. Pulstræning Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Logbog. Parkinsonhold. Navn: Ballerup Fysioterapi. 19

Logbog. Parkinsonhold. Navn: Ballerup Fysioterapi. 19 Logbog Parkinsonhold Navn: Ballerup Fysioterapi Parkinsonhold Banegårdspladsen i Ballerup 5 Fysioterapi 2750 Ballerup 19 www.ballerupfys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ballerup

Læs mere

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009 Dorte UNDERSØGELSE AF MOTORIK HOS SKOLEBØRN MED GENERELLE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER (MGI) Udarbejdet af fysioterapeuterne Anne-Marie Wium & Dorte Valentiner-Branth Pædagogisk Udviklingscenter, Rødovre Forforståelse:

Læs mere

Logbog. Parkinsonhold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej Ølstykke olstykkefys.dk

Logbog. Parkinsonhold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej Ølstykke olstykkefys.dk Logbog Parkinsonhold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ølstykke Fysioterapi og Træning Johannedalsvej 17

Læs mere

Træningsintensitet. HOLD 1 + HOLD 2 (n=34)

Træningsintensitet. HOLD 1 + HOLD 2 (n=34) Fremmøde træning HOLD 1: Træningsgruppe, N=15 67-98% af træningen 89% i gennemsnit HOLD 2: Træningsgruppe, N=19 80-100% af træningen 92% i gennemsnit Kontrolgruppe, N=15 46-100% (6 på 100) 88% i gennemsnit

Læs mere

Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning

Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning 55 årig mand henvender sig pga. tilfælde med pludselig trykkende ubehag i brystet Spiller fodbold på hyggeplan 1 gang om ugen. Gennem det sidste år 6-7 tilfælde

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

Test. anvendelse. 2. udgave, Munksgaard, København 2012.

Test. anvendelse. 2. udgave, Munksgaard, København 2012. Test Når man tester patienter, er det afgørende at følge den tilhørende manual for den standardiserede test 1. Det overrasker de fleste, hvor forskellige resultater man kan opnå, hvis man ikke følger en

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Lidt om iltoptagelse: Når vi bevæger os, kræves der energi. Denne er lagret i vores krop i form af forskellige næringsstoffer (hovedsagelig kulhydrat og fedt) som kan forbrændes

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

At skrive en god deltagerinformation (december 2011)

At skrive en god deltagerinformation (december 2011) At skrive en god deltagerinformation (december 2011) Generelt om deltagerinformationen I forbindelse med videnskabelige forsøg, der inddrager forsøgspersoner, er der fastsat regler for, hvordan man informerer

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for ustabil angina pectoris og akut myokardieinfakt uden ST-elevation Denne vejledning indeholder,

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE

Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE Hvorfor løbe? Hvad driver en løber? Iltoptagelse (VO2 max) Evne til at optage ilt som sendes til musklerne Antal røde blodlegemer Hjertets pumpekapacitet Aerob kapacitet

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Logbog. Apopleksihold. Navn: 3650 Ølstykke. Ølstykke Fysioterapi. olstykkefys.dk. Johannedalsvej 17

Logbog. Apopleksihold. Navn: 3650 Ølstykke. Ølstykke Fysioterapi. olstykkefys.dk. Johannedalsvej 17 Logbog Apopleksihold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ølstykke Fysioterapi og Træning Johannedalsvej 17

Læs mere

Carina Ikpegbu 5RM test i benpres på rehabiliteringshold:

Carina Ikpegbu 5RM test i benpres på rehabiliteringshold: Gruppe 3, Thomas Maribo Carina Ikpegbu 5RM test i benpres på rehabiliteringshold: Borgerne havde frem til testen nogle få gange brugt benpres ifm cirkeltræning med mange gentagelser. Vi opvarmede på cykel

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Watt i træning og konkurrence. Troels Panduro Panduro Cycling

Watt i træning og konkurrence. Troels Panduro Panduro Cycling Watt i træning og konkurrence Troels Panduro Panduro Cycling Dette får du med 1. Værktøjer til at forbedre din performance, bl.a. identificering af svagheder og styrker 2. Indsigt i, og forståelse af,

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Arbejdsfysiologi og Tests.

Arbejdsfysiologi og Tests. Arbejdsfysiologi og Tests www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi Muskler Muskelfibre Kontraktilitet Motorisk enhed Fibertyper Rekruttering Muskelkontraktion Dynamisk Statisk Kraft Træning Energiomsætning

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 SEX OG SAMLIV Et godt sexliv - også med hjertekarsygdom TO MÅ MAN VÆRE Har man været indlagt med en hjertekarsygdom, melder

Læs mere

Måling af fysisk aktivitet i epidemiologiske undersøgelser

Måling af fysisk aktivitet i epidemiologiske undersøgelser Måling af fysisk aktivitet i epidemiologiske undersøgelser Monitorering af fysisk aktivitet i befolkningen Statens Institut for Folkesundhed 9. Maj 2005 Torben Jørgensen Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Program Træning som behandling af hjertepatienter Læringsmål Program Træning som behandling af hjertepatienter Modul 1: 4. 6. oktober 2016 Modul 2: 24. november 2016 Hvidovre Hospital, Undervisningsbygningen Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Modul 1: Lokale

Læs mere