Kursus i hæmatologi og immunologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kursus i hæmatologi og immunologi"

Transkript

1 1 Pensum Forår 2016 ( ) Kursus i hæmatologi og immunologi Koordinator: Ralf Agger Omfang: 8 ECTS (inkl. 2 ECTS øvelser) Formål: At give den studerende et dybdegående indblik i de hæmatologiske og immunologiske systemer. Eksamen: To timers skriftlig eksamen med ekstern censur. 7-trinsskala Pensum m. læringsmål for forelæsninger, studiesals- og laboratorieøvelser og cases samt anbefalet læsning før forelæsninger: Case-arbejde, uge 1 Virtuelle patienter: Enid Nesbitt, Maria Spiridou Niall Cohen F1. Blodet og de røde blodlegemer (Ralf Agger) Gør rede for blodets overordnede funktioner Gør rede for blodplasmas produktion, hovedkomponenter og deres funktioner. Skitsér de forskellige blodcellers udvikling, hvor den foregår, og hvordan den kontrolleres. Gør rede for erythrocyttens karakteristika, funktion og livscyklus Angiv den omtrentlige intravaskulære levetid for røde blodlegemer og blodplader. Gør overordnet rede for hæmoglobins opbygning og funktion Opsummér de normale kontrolprocesser, som regulerer produktionen af røde blodlegemer. Læs generelt om blodplasma, blodets overordnede funktioner, erythrocytter, blodplader og hæmoglobin i jeres biokemi-, fysiologi- og histologibog. F2. Anæmi 1 (Ralf Agger) Forklar ordet anæmi, og beskriv de mekanismer, der ligger bag ved udviklingen af anæmi. Opsummér hvorledes patienter med anæmi præsenterer sig klinisk. Forklar, hvorledes anæmier kan klassificeres på basis af erythrocytternes størrelse, og nævn de almindelige årsager til mikrocytær, normocytær og makrocytær anæmi. Opsummér rollerne for jern, B12-vitamin og folsyre i hæmopoiesen, og gør for hvert enkelt af disse stoffer rede for, i hvilke fødevarer de findes, hvorledes optagelsen i kroppen foregår, og hvad hovedårsagerne er til, at mangel på disse stoffer kan opstå ABC of Clinical Haematology 3rd ed. Chapter 1: Drew Provan: Iron Deficiency Anaemia ABC of Clinical Haematology 3rd ed. Chapter 2: Victor Hoffbrand, Drew Provan: Macrocytic Anaemias (ABC of Clinical Haematology 3rd ed. kan læses og downloades gratis kapitelvis via AUB) I kan også læse om anæmi i flere af jeres lærebøger, bl.a. fysiologibogen. Der findes også masser af lødig info på nettet, eksempelvis

2 2 F3. Anæmi 2, hæmoglobulinopatier (Ralf Agger) Forklar kort årsagerne til talassæmi og seglcelleanæmi Skitsér disse sygdommes globale udbredelse Beskriv de genetiske forhold ved talassæmi og seglcelleanæmi Opsummér de sociale, personlige og familiære konsekvenser af disse sygdomme Gør rede for sammenhængen mellem etnicitet og talassæmi og seglcelleanæmi ABC of Clinical Haematology 3rd ed. Chapter 3: David J Weatherall: The Hereditary Anaemias I kan også læse om hæmoglobulinopatierne (talassæmi og seglecelleanæmi) i flere af jeres lærebøger bl.a. genetikbogen. Se også på nettet: og F4 Koagulationssystemet (Trine Fink) Beskriv de normale hæmostatiske mekanismer og hvorledes de testes med laboratorieundersøgelser. Giv eksempler på erhvervede og medfødte (genetiske) sygdomme i koagulationssystemet og nævn de kliniske træk, som adskiller blødning på grund af trombocytopeni fra blødning på grund af sygdomme i koagulationssystemet. Forklar virkemåden for de følgende antikoagulanser: Aspirin, heparin, warfarin and thrombin inhibitorer. Baynes: Hemostasis and thrombosis eller Marks : kap 45 eller Borup: Hæmostase, kap. 46 Guyton: Hemostasis and blood coagulation eller Sand: Blodet Basal og klinisk farmakologi: Antitrombotisk behandling Caselæringsmål vedr. erytrocytter, anæmier og koagulationssystemet Med til pensum hører følgende læringsmål vedrørende cases om erythrocytter, anæmier og koagulation. Læringsmål, der dækker disse emner, skulle være opnået i casebehandlingen: Summarise the life cycle of blood cells, including the roles of the bone marrow, spleen and reticuloendothelial system Summarise the physiology of iron metabolism and transport Describe the macroscopic anatomy of the spleen (systematic description of the organ, its location and relationships) Recognise the terms commonly used in describing abnormalities in blood counts and films and explain what they mean Outline the normal control of bone marrow function, and the consequence of failure Describe the physiology of B12 and folate absorption and metabolism in the formation of the blood and how this may be disturbed Outline the pharmacology of B12 and folate supplementation Outline the structure of haemoglobin including the various isoforms, and the dependence of haemoglobin synthesis on a source of iron Outline the common genetic anaemias (thalassemia, sickle cell) Discuss what is meant by risk, and compare relative and absolute measures of risk Outline the pharmacology of iron supplementation Summarise the likely causes and consequences of microcytic anaemia

3 3 List the data routinely provided on a full blood count, explaining abbreviations commonly used and the units of measurement. Explain the significance of the reference ranges normally quoted, and indicate which values differ between males and females, or with age. Assess whether a blood test is normal or abnormal. Describe the normal physiology of blood clotting Describe routine tests of the clotting mechanism Describe the main pharmacological approaches to anticoagulant therapy F5. Immunsystemets erkendelse af verden (Ralf Agger) Gør rede for hvad der forstås ved medfødt og erhvervet (adaptivt) immunforsvar Gør kort rede for hvorledes det innate immunsystem genkender verden. Oprids kort funktionen af Toll-lignende receptorer Forklar hvad en epitop er og gør rede for forskellen mellem B- og T-celle epitoper Kapitel 1 Immunitet og Kapitel 2 Immunsystemets genkendelse af omverdenen. F6. Innat immunitet: de humorale komponenter (Ralf Agger) Definér komplementsystemet, opsummér dets vigtigste funktioner. Skitsér den overordnede opbygning (struktur) af komplekserne C1q/C1r/C1s, MBL/MASP1/MASP2 og MAC. Tegn et simpelt diagram over komplementsystemets aktiveringsveje. Kapitel 3 Innat immunitet: de humorale komponenter. Case-arbejde, uge 2 Virtuelle patienter: Margaret Little George Marshall Horace Stafford F7. Innat immunitet: de cellulære komponenter (Ralf Agger) Oprids fænotype og funktion for de forskellige celletyper involveret i medfødt immunitet. Gør rede for de grundlæggende processer i fagocytose. Oprids de intracellulære processer, der følger efter fagocytose af en bakterie, og de efterfølgende mulige resultater. Gør rede for, hvorledes NK-celler dræber eksempelvis virus-inficerede celler Kapitel 4 Innat immunitet: de cellulære komponenter. F8. Inflammation (Ralf Agger) Oprids kortfattet den serie af begivenheder, som er involveret i et inflammatorisk repons.

4 4 Kapitel 5 Inflammation. Studiesalsøvelser. Modul (Ralf Agger) Efter denne workshop skulle du kunne: Opsummere de vigtigste karakteristika ved innat og adaptiv immunitet Kigge nærmere på, hvorledes det innate immunsystems celler genkender invaderende mikroorganismer Rekapitulere, hvorledes komplementsystemet kan igangsættes af en mikroorganisme, - i fravær af antistoffer, og når antistoffer er til stede Opsummere hvorledes fagocytter finder, optager og nedbryder mikroorganismer F9. Adaptiv immunitet struktur og genetik af immunsystemets specifikke genkendelsesmolekyler (Ralf Agger) Beskriv, ved hjælp af et simpelt diagram, et IgG-molekyle, og identificér de antigen-bindende områder, samt Fab- og Fc-delene af molekylet. Beskriv, ved hjælp af et simpelt diagram, B-cellereceptoren (BCR) Gør rede for den genetiske baggrund for den store diversitet af antigen-specificiteter, der findes blandt BCR og antistoffer hos et individ. Nævn de vigtigste immunglobulin-klasser hos mennesket. Beskriv deres funktioner og relatér funktionen til de enkelte immunglobulinklassers struktur. Beskriv, ved hjælp af et simpelt diagram, T-cellereceptoren (TCR) og identificer de dele, som binder til antigent peptid og MHC molekyle. Gør rede for den genetiske baggrund for den store diversitet af TCR-specificiteter, der findes hos et individ. Beskriv kort strukturen af major histocompatibility complex (MHC) klasse I and klasse II molekyler og opsummér hvilke celler, der udtrykker dem. Kapitel 6 Adaptiv immunitet struktur og genetik af immunsystemets specifikke genkendelsesmolekyler F10. Det adaptive immunsystem aktivering af T-lymfocytter (Ralf Agger) Skitsér de forskellige subpopulationer af T-celler med hensyn til fænotype og funktion. Giv eksempler på antigenpræsenterende celler og angiv, hvor de findes. Gør rede for aktiveringen af Th og Tc, herunder de vigtigste molekylære interaktioner. Skitsér funktionen for subpopulationerne Th1, Th2, Th17 og Treg. Gør rede for hvorledes Tc dræber eksempelvis virus-inficerede celler Forklar kort, hvad der forstås ved begrebet memory-celler Kapitel 7 Det adaptive immunsystem aktivering af T-lymfocytter. NB: Faktaboks 7.1 kan evt. overspringes (er ikke pensum). F11. Det adaptive immunsystem aktivering af B-lymfocytter (Ralf Agger) Beskriv B-cellernes aktivering ved T-celle-afhængige antigener herunder de vigtigste molekylære interaktioner. Forklar kort, hvorledes T-celle-uafhængige antigener kan aktivere B-celler.

5 5 Gør kort rede for B-cellernes differentiering til plasmaceller, og for hvorledes T-celler kan influere på denne proces. Opsummér ændringerne i antistofsvaret fra et primært til et sekundært svar, og skitsér den cellulære og genetiske baggrund for disse ændringer. Kapitel 8 Det adaptive immunsystem aktivering af B-lymfocytter. (NB: Faktaboks 8.1 kan evt. overspringes (er ikke pensum)). F12. Immunsystemets væv, organer og kommunikation (Ralf Agger) Nævn de primære og de sekundære lymfoide organer, og gør rede for de grundlæggende forskelle imellem dem. Tegn et simpelt diagram, som viser strukturen af en lymfeknude med angivelse af placeringen af B- og T-celleområder. Forklar lymfocytternes migration fra blodet ind i lymfeknuden og tilbage til blodet igen. Forklar hvad der sker, hvis henholdsvis en T-celle og en B-celle møder sit antigen og aktiveres i lymfeknuden. Forklar, hvor i kroppen fagocyterende og antigenpræsenterende celler i særlig grad befinder sig. Skitsér hvorledes lymfesystemet er organiseret i kroppen og gøre rede for lymfocytternes cirkulation Beskriv cytokiners generelle egenskaber. Nævn et proinflammatorisk og et antiinflammatorisk cytokin Kapitel 9 Immunsystemets væv leukocytternes trafik og kommunikation. F13. Slimhindeimmunitet, fostre og nyfødte immunitet og immunresponset ved infektion (Ralf Agger) Beskriv kort, hvorledes slimhinderne forsvares mod infektioner Gør kort rede for nyfødtes immunbeskyttelse Beskriv, hvorledes det medfødte og det erhvervede immunforsvar samarbejder i bekæmpelsen af o 1) bakterielle infektioner o 2) virale infektioner o 3) parasitære infektioner Gør overordnet rede for hygiejnehypotesen Kapitel 10 Slimhindeimmunitet og immunitet hos fostre og nyfødte. (NB: Der vil ikke blive stillet spørgsmål i de specifikke immunologiske forhold i tarmen (dvs fra og med Faktaboks 10.1 og afsnittet "Lymfocytmigration i tarmen" side 228 til og med "Tarmens specifikke immunsuppression" side 233) da dette behandles på 5. semester. Siderne kan dog med fordel gennemlæses). Kapitel 11 Immunitet ved infektion. F14. Hypersensibilitet (Ralf Agger) Gør rede for hvorledes type I allergier diagnosticeres. Gør rede for anafylaktisk chok og hvorledes det behandles. Gør rede for begrebet atopi, og nævn de atopiske sygdomme Nævn de fire typer af overfølsomhedsreaktioner. Beskriv, for hver type af overfølsomhedsreaktioner, de mekanismer, som forårsager vævsskaden, og giv et eksempel på et klinisk sygdomsbillede, som resulterer fra reaktionen.

6 6 Kapitel 13 Immunologiske overfølsomhedsreaktioner (hypersensibilitet). Case-arbejde, uge 3 Virtuelle patienter: Abena Naylor Enid Nesbitt Harry Flemming F15. Tolerans og autoimmunitet (Ralf Agger) Beskriv de mekanismer som medvirker til opretholdelse af tolerans Skitsér de genetiske og miljømæssige faktorer, der er involveret i udviklingen af autoimmunitet Giv eksempler på autoimmune sygdomme, som skyldes antistoffer, immunkomplekser og T-celler. Kapitel 14 Tolerans og autoimmunitet F16. Transfusion og transplantation (Ralf Agger) Forklar den molekylære og genetiske basis for AB0 og Rhesus antigenerne, og gør rede for deres betydning i forbindelse med blodtransfusion Gør rede for de processer, der leder til den hæmolytiske krise (type II reaktion) ved transplantion af AB0-uforligeligt blod. Beskriv de forholdsregler, som tages for at undgå transfusionsrelaterede komplikationer. Opsummér de grundlæggende årsager til akut og hyperakut transplantatafstødning. Forklar begreberne auto-, iso-, allo- og xenotransplantation Beskriv vævstypeantigenerne (HLA) hos mennesket, skitsér deres nedarvning og opsummér vævstypning Beskriv direkte og indirekte præsentation af histokompatibibilitetsantigener ved transplantationsreaktioner Skitser hvorledes afstødningsreaktioner kontrolleres hos den transplanterede patient. Diskutér de etiske dilemmaer associeret med transplantation. Evaluér udgifter og gevinster ved transplantation. Skitsér de nationale og internationale aspekter af transplantation og donation. (NB Kapitel 15 "Vaccination" springes over; emnet vaccination behandles på 5. semester). Kapitel 16 Transfusion Kapitel 17 Transplantation. Case-arbejde, uge 3 Virtuelle patienter: Abena Naylor Enid Nesbitt Harry Flemming F17. Immundefekter og immunterapi (Ralf Agger) Nævn en type primær immundefekt i det innate immunsystem.

7 7 Nævn en type primær immundefekt i det adaptive immunsystem. Nævn et eksempel på en sekundær immundefekt. Forklar kort, hvordan HIV infektion med tiden fremkalder en immundefekt og hvorledes denne udvikling afspejler sig i blodets indhold af T-lymfocytter. Giv eksempler på immunterapi med brug af polyklonale og monoklonale antistoffer. Hvad er effekten af indgift af monoklonale antistoffer mod TNF-α, og hvilke patienter kan have gavn denne behandling? Nævn et eksempel på et lægemiddel, som hæmmer T-cellers cytokinproduktion. Kapitel 12 Immundefekter. Kapitel 18 Immunterapi: Kun fra og med side 369 til og med afsnittet om TNF-α-hæmmere, side 380 samt det lille afsnit om Sirolimus på side 381.(NB Tabel 18.1 og 18.2 skal ikke kunnes i detaljer) Laboratoriekursus i Medicinsk Immunologi (Ralf Agger) Genkende de forskellige typer af blodceller, som de præsenterer sig i et May-Grünwald/Giemsa-farvet udstrygningspræparat. gøre rede for de grundlæggende principper i flowcytometri og kende de almindeligste præsentationsformer for flowcytometriske data, herunder histogram og dotplot Kunne gøre rede for den udførte øvelse om bestemmelse af T- og B-celler i blod vha flowcytometri Kunne gøre rede for den udførte øvelse om bestemmelse af fagocyterende celler i blodet vha flowcytometri Kort beskrive C-reaktivt protein, dets varierende produktion og diagnostiske betydning Studiesalsøvelser. Modul (Ralf Agger) Efter denne workshop skulle du kunne: Angive celletyperne i perifert blod, deres forholdsmæssige antal og skitsér deres funktioner. Nævne de vigtigste overflademolekyler, som karakteriserer B-, Th-, Tc- og NK-celler Demonstrere, ved hjælp af modeller eller plancher, lymfesystemets overordnede forløb. Forudsige lokaliseringen af de lymfeknuder, som sandsynligvis vil blive involveret ved en infektion af væv i et givet område af kroppen. Tegne en skitse af antigenpræsentationen med angivelse af de vigtigste molekylære interaktioner under 1) aktiveringen af en naiv CD4+ T-celle på en antigen-præsenterende dendritisk celle, og 2) en CD8+ cytotoksisk T-celles drab på en virusinficeret kropscelle. Opsummere aktiveringen af B-celler. Nævne immunglobulinklasserne hos mennesket og opsummere deres dannelse (klasseskift) og deres funktioner. Gøre rede for ELISA-metoden og giv eksempler på dens anvendelse* Gøre rede for SDS-PAGE og immunblotting* *vær opmærksom på, at man kan læse om disse metoder i lærebogen, kapitel 20 F18. Pharmacology of anti-inflammatories and immune suppression (Dejan Ristic - in English) Opsummér arakidonsyre-derivaternes rolle som mediatorer af inflammation og cyclooxygenaseenzymernes rolle i deres syntese. Nævn de tre vigtigste typer af virkning af "non-steroidal anti-inflammatory drugs (NSAID'er)" og relatlatér disse til deres funktion som inhibitorer af cyclo-oxygenase-enzymerne.

8 8 Gør rede for de mest almindelige bivirkninger af NSAID'er. Skitser, hvorledes anti-histaminer udøver deres virkning. Gør rede for de anti-inflammatoriske og immunsupressive virkninger af glukokortikoider. Opsummér deres væsentligste bivirkninger og hvorledes disse kan minimeres. Giv eksempler på andre anti-inflammatoriske eller immunsupressive lægemidler (andre end NSAID'er, glukokortikoider og anti-histaminer) Basal and Klinisk Farmakologi, Kampmann: NSAIDs: chapt Glucocorticoids: chapt. 17, p.233; chapt. 26, p.362; chapt. 29, p ; chapt. 48, p.571; chapt. 61, p.695 eller Basic and Clinical Pharmacology, B.G. Katzung: NSAIDs: chapt. 18; chapt. 36, p ; chapt. 34, p ; Glucocorticoids: chapt. 39, p ; chapt. 56, p Caselæringsmål i immunologi Med til pensum hører følgende læringsmål vedrørende cases i immunologi. Læringsmål, der dækker disse emner, skulle være opnået i casebehandlingen: Discuss a doctor s duty of confidentiality to a patient, and the circumstances where it might be broken Discuss the nature of informed consent when considering making tests for devastating conditions, e.g. the importance of prior discussion with the patient and provision of access to counselling services Outline the drug types available for allergic and inflammatory reactions Summarise the approaches taken for a patient with an anaphylactic reaction Summarise the use of immunosuppressive drug therapy in transplant surgery Explain the use of passive immunisation as a therapy Describe the stimulation of B cells to divide and secrete antibody during the immune response to a foreign soluble antigen (e.g. tetanus toxoid) Distinguish the patterns of antibody production during primary and secondary immune responses Outline the nature of autoantibodies and the way they may cause disease Describe the typical reaction to a wasp sting (including cellular and tissue processes) and the consequences in an individual with an allergy to wasp venom Explain why individuals do not normally develop immune responses to self antigens. Describe the principles of an ELISA test, and how it is used in the contest of screening for antibodies against HIV Describe the principles of Western Blotting, and how it is used in the context of screening for antibodies against HIV Explain which factors determine whether an organ from a potential donor is suitable for a given recipient. Briefly describe the immune mechanisms of graft rejection and the factors involved in its development. Discuss the problems of transplantation in relation to supply of matched organs and other resources Describe the consequences for patient and carers of long term immunosuppressive therapy following transplant surgery Briefly revise the symptoms and signs of inflammation in the context of understanding the body s innate immune response Give examples of diseases resulting from autoimmunity, and explain the multisystem consequences Discuss the possible consequences to the patient s normal defences against infection of acquired immune deficiency (reduction in CD4 cells)

9 9

Pensum m. læringsmål for forelæsninger, studiesals- og laboratorieøvelser og cases samt anbefalet læsning før forelæsninger:

Pensum m. læringsmål for forelæsninger, studiesals- og laboratorieøvelser og cases samt anbefalet læsning før forelæsninger: Semester/Modul: 2. sem./2.2 Godkendt af studienævn: 2015 Omfang: 6 + 2ECTS laboratorieøvelser Titel: Det hæmatologiske system og immunsystemet Ansvarlig/koordinator: Ralf Agger Eksamensform: Skriftlig

Læs mere

Modulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019

Modulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019 Modulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, histologi, kliniske øvelser og kliniske ophold, som

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april

Læs mere

Skriftlig reeksamen august 2017

Skriftlig reeksamen august 2017 Studienummer: 1/10 Skriftlig reeksamen august 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI AARHUS UNIVERSITET MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI Tirsdag den 7. juni 2011 kl. 9.00-13.00 ************** Alle opgaver i dette sæt skal besvares. Essays A. Staphylococcus

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. august

Læs mere

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. april

Læs mere

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Studieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5

Studieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5 OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 5 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3.

Læs mere

Skriftlig reeksamen august 2017

Skriftlig reeksamen august 2017 Studienummer: 1/10 Skriftlig reeksamen august 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen

Læs mere

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1/14 Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 06.

Læs mere

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar 1 Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: ksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1 Re- eksamen 2012 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Skriftlig eksamen april 2017

Skriftlig eksamen april 2017 Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen april 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Forårseksamen 2016. Med korte, vejledende svar

Forårseksamen 2016. Med korte, vejledende svar 1 Forårseksamen 2016 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke nødvendigvis de uddybende forklaringer, der i nogle af opgaverne forventes, for at man

Læs mere

Sommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Sommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar 1/10 Re- eksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også forventes, for

Læs mere

Forårseksamen 2015. Med korte, vejledende svar

Forårseksamen 2015. Med korte, vejledende svar 1 Forårseksamen 2015 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke nødvendigvis de uddybende forklaringer, der i nogle af opgaverne forventes, for at man

Læs mere

Immunologi. AMU kursus

Immunologi. AMU kursus Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens

Læs mere

Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar Studienummer: 1 Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) 21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,

Læs mere

Syge- og reeksamen august 2011 Med svar. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Syge- og reeksamen august 2011 Med svar. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1/10 Syge- og reeksamen august 2011 Med svar Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester

Læs mere

Titel: Donorudvælgelse

Titel: Donorudvælgelse Instruksbog 2.1.1 Område: Emne: Donor Titel: Donorudvælgelse Forfatter: Niels Jacobsen Gitte Olesen Godkendt af: Faste læger i allogen transplantationsgruppe Type/målgruppe: Standardnr.: Udarbejdet: April

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1 Reeksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Skriftlig eksamen juni 2018

Skriftlig eksamen juni 2018 Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet (gl. studieordning) Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

Immunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet?

Immunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet? Kursus for Folkeuniversitetet i Aarhus april-maj 2015. Immunsystemet - vores fantastiske forsvar mod sygdom. Alt materiale i denne fil (undtaget enkelte figurer fra citerede kilder) er Ib Søndergaard,.

Læs mere

Skriftlig eksamen juni 2018

Skriftlig eksamen juni 2018 Studienummer: 1/11 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Immunsystemet (ny studieordning, 2017) Uddannelse: Semester: Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 18.

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

mig og mit immunsystem

mig og mit immunsystem mig og mit immunsystem Middelfart 16/11 2017 Ib Søndergaard Knowledge sharing in biochemistry and immunology Immunsystemet et overblik Lymfesystemet - immunsystemets datingbarer Hukommelse i immunsystemet

Læs mere

Medicinsk mikrobiologi, immunologi og infektionsmedicin (efterår ECTS)

Medicinsk mikrobiologi, immunologi og infektionsmedicin (efterår ECTS) Medicinsk mikrobiologi, immunologi og infektionsmedicin (efterår 2012-15 ECTS) Rammer for udbud Uddannelsessprog: dansk, undervisningen foregår på dansk med engelsk lærebog Niveau: Bachelor Semester/kvarter:

Læs mere

IM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret: 13-11-2008

IM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret: 13-11-2008 IM-H11 Parasitter og immunsystemet Forskellige parasitters metoder til at omgå det adaptive immunsystem gennemgås, bla malaria og trypanosomiasis. TH2 celler defineres og deres dannelse udfra TH0 omtales.

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består

Læs mere

Teoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012. Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.

Teoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012. Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu. Teoretisk Immunologi Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012 Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.dk Lektor Institut for Molekylær Medicin Cancer og Inflammation Syddansk Universitet

Læs mere

aktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering.

aktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering. Immunologi globale udfordringer og infektionssygdomme Ordliste A aids, acquired immune deficiency syndrome, sygdom forårsaget af infektion med hiv. Sygdommen bevirker en gradvis destruktion af CD4 + -T-lymfocytterne

Læs mere

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser Modulbeskrivelse Modul 10: Immunkemiske analyser Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser 2. Beskrivelse I modulet skal du arbejde med grundlæggende immunologi og immunkemiske

Læs mere

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Forårseksamen Med korte, vejledende svar Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også

Læs mere

Eksamensspørgsmål 3x bioteknologi.

Eksamensspørgsmål 3x bioteknologi. Eksamensspørgsmål 3x bioteknologi. Prøvehold: 2012 bt/x M1 Lærer: JM - Jørgen Mogensen CC - Carsten Christiansen Holdnavn: 2012 bt/x (3x bt/s) XPRS 5743A MDT Prøve: Bioteknologi Censor: Maiken Martens

Læs mere

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august 2013 2. sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Statistics : ESSAY-TYPE QUESTION 1. Intelligence tests are constructed such that the average score

Læs mere

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

ME naturvidenskabeligt set

ME naturvidenskabeligt set Myalgisk Encephalomyelitis (G93.3) ME naturvidenskabeligt set ME FORENINGEN Figur ref. 1 Tusindvis af naturvidenskabelige artikler viser, at ME er en kompleks fysisk sygdom, der påvirker adskillige områder

Læs mere

Immunologi- det store overblik

Immunologi- det store overblik Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

NLRP12 Associeret periodisk feber

NLRP12 Associeret periodisk feber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro NLRP12 Associeret periodisk feber Version af 2016 1. HVAD ER NLRP12 ASSOCIERET PERIODISK FEBER? 1.1 Hvad er det? NLRP12 associeret periodisk feber er en genetisk

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 6. januar 2016 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod

Læs mere

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Medicinal biologi kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på

Læs mere

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet: Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster

Læs mere

Infektion og immunitet

Infektion og immunitet AARHUS UNIVERSITET LÆGEVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI Onsdag den 25. januar 2006 kl. 9.00-14.00 ************** Alle opgaver i dette sæt skal besvares. Hvor et spørgsmål

Læs mere

Kursusbeskrivelse for ALMEN MEDICIN

Kursusbeskrivelse for ALMEN MEDICIN Almen medicin er en akademisk og videnskabelig disciplin, som udøves af praktiserende læger i almen praksis. Arbejdet i almen praksis har følgende karakteristika: Er almindeligvis borgerens første, frie

Læs mere

Tema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08

Tema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08 Velkommen til biomedicindelen på modul b10 I vor forelæsning vil vi forsøge at vise dig den røde tråd, som gerne skulle gå igennem hele modulet, nemlig at infektionssygdomme kun kan forstås, hvis vi samtidigt

Læs mere

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,

Læs mere

Allergi. IgE. Søren Hansen Afd. For Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk

Allergi. IgE. Søren Hansen Afd. For Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Allergi IgE Mast Baso Eosino Søren Hansen Afd. For Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Relevans Definition af hypersensitivitet, allergi, atopy: Hypersensitivity is the uncontrolled

Læs mere

Bilag A Ordforklaringer

Bilag A Ordforklaringer Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler

Læs mere

Skriftlig eksamen april 2017

Skriftlig eksamen april 2017 Skriftlig eksamen april 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 6. april 2017 Tid:

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Skriftlig eksamen juni 2018

Skriftlig eksamen juni 2018 Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet (gl. studieordning) Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester

Læs mere

Der findes rigtig mange forskellige og gode alternative behandlingsformer.

Der findes rigtig mange forskellige og gode alternative behandlingsformer. Nyhedsbrev 9 Understøttende behandling Der findes rigtig mange forskellige og gode alternative behandlingsformer. Der er specielt 3 behandlingsformer Hivzonen gerne vil fokusere på, idet de alle er et

Læs mere

Evaluering, Leadership Pipeline, F15

Evaluering, Leadership Pipeline, F15 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Measuring Evolution of Populations

Measuring Evolution of Populations Measuring Evolution of Populations 2007-2008 5 Agents of evolutionary change Mutation Gene Flow Non-random mating Genetic Drift Selection Populations & gene pools Concepts a population is a localized group

Læs mere

Skriftlig eksamen juni 2018

Skriftlig eksamen juni 2018 Studienummer: 1/11 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Immunsystemet (ny studieordning, 2017) Uddannelse: Semester: Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 18.

Læs mere

Basic statistics for experimental medical researchers

Basic statistics for experimental medical researchers Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:

Læs mere

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod BLOD BLOD Varetager transport mellem legemets forskellige dele Blodceller flydende grundsubstans 55% plasma 45% formede bestanddele Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader koagulation størkning ->

Læs mere

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi C3 Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Detaljeret - aktiveringsmekanismer - opbygning - effektorfunktioner (incl.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Modulbeskrivelse Menneske og omsorg i radiografi. Modul 1 Teori

Modulbeskrivelse Menneske og omsorg i radiografi. Modul 1 Teori Modulbeskrivelse Menneske og omsorg i radiografi Modul 1 Teori Revideret August 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Arvelige sygdomme Med udgangspunkt i vedlagte bilagsmateriale og relevant eksperimentelt arbejde skal du holde et oplæg om arvelige

Læs mere

Forstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose

Forstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose Forstå dine laboratorieundersøgelser ved myelomatose Denne vejledning giver indblik i de målinger og undersøgelser, der udføres hos patienter med myelomatose. Resultaterne af disse målinger og undersøgelser

Læs mere

Kvalitativt multiplecasestudie. funktionsevne hos AMD-patienter

Kvalitativt multiplecasestudie. funktionsevne hos AMD-patienter Kvalitativt multiplecasestudie af funktionsevne hos AMD-patienter Problembaggrund AMD er langt den vigtigste årsag til tab af læsesyn i den vestlige verden. Derfor findes det relevant at sætte fokus på

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

Im-F1 Det medfødte immunsystem Modul b10 E08

Im-F1 Det medfødte immunsystem Modul b10 E08 Det medfødte immunsystem defineres og sammenlignes med det erhvervede immunsystem mht. receptorspecificitet ( pathogen-associated molecular patterns ) herunder hvordan det medfødte immunsystem diskriminerer

Læs mere

Flemming Jensen. Parforhold

Flemming Jensen. Parforhold Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.

Læs mere

ZCD Anatomi og Fysiologi

ZCD Anatomi og Fysiologi ZCD Anatomi og Fysiologi Modul 8 Immunsystemet Lektion 14 Immunsystemet Immunsystemet Immunsystemet er ofte præsenteret på en måde, der gør forståelsen af hvad begrebet egentligt omfatter meget forvirrende.

Læs mere

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis

Læs mere

University of Copenhagen Faculty of Science Written Exam - 8. April 2008. Algebra 3

University of Copenhagen Faculty of Science Written Exam - 8. April 2008. Algebra 3 University of Copenhagen Faculty of Science Written Exam - 8. April 2008 Algebra 3 This exam contains 5 exercises which are to be solved in 3 hours. The exercises are posed in an English and in a Danish

Læs mere

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige

Læs mere

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst Reumatoid Artrit Hvad er reumatoid artrit (RA)? Reumatoid artrit (RA) er en kronisk autoimmunologisk sygdom, som er karakteriseret ved inflammation i synovialmembranen (synovium), hvilket fører til leddestruktion,

Læs mere

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling

Læs mere

Hvornår skal digitale løsninger CE-mærkes som medicinsk udstyr? v/ Kristoffer Madsen, specialist i Delta part of FORCE Technology

Hvornår skal digitale løsninger CE-mærkes som medicinsk udstyr? v/ Kristoffer Madsen, specialist i Delta part of FORCE Technology Hvornår skal digitale løsninger CE-mærkes som medicinsk udstyr? v/ Kristoffer Madsen, specialist i Delta part of FORCE Technology COUNCIL DIRECTIVE 93/42/EEC of 14 June 1993 concerning medical devices

Læs mere

SIV Tysk Kursusevaluering foråret 2014

SIV Tysk Kursusevaluering foråret 2014 SIV Tysk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 2. semester Hvilke kurser på 8. semester Tysk -

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 3. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 3. KLASSE Velkommen til relatere ændringer sammenligne tidligere tiders familie, slægt og fællesskaber med eget liv Eleven har viden om fællesskaber før visuelt præsentere sin egen give eksempler på, at børns liv

Læs mere

Behandlingen&virker&jo&????& Andre&mavetarm& &og& helbredsproblemer&som&kan& ligne&candida&??&

Behandlingen&virker&jo&????& Andre&mavetarm& &og& helbredsproblemer&som&kan& ligne&candida&??& 13/03/12 Andremavetarm og helbredsproblemersomkan lignecandida?? EvaLydeking?Olsen2012 Behandlingenvirkerjo???? BehandlingafCandidarelateredeproblemer: Sukkerfrikost SFvelsesfri/sFvelses? begrænset Minusgær,gæredeFngog

Læs mere

Tema 6 Titel Kronisk inflammation og hypersensibilitet Modul b10 E08

Tema 6 Titel Kronisk inflammation og hypersensibilitet Modul b10 E08 Temaforelæsningen tager sit udgangspunkt i sygdommen tuberkulose. Situationen bruges som ramme for omtale af bakterier, som overvejende giver anledning til kroniske, intracellulære infektioner. Immunologisk

Læs mere

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom A gentle revolution in IBD therapy INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Biologi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-34 35-36 37-40 41-49 Introforløb Tur til stranden Ryste sammen tur på klassen. Samle dyr og

Læs mere