Analyse af fødevarekæder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af fødevarekæder"

Transkript

1 Analyse af fødevarekæder - centrale begreber og metoder Janus Søndergaard, Jesper Graversen og Mogens Lund janus[a]foi.dk jtg[a]foi.dk mogens[a]foi.dk Abstract The working paper contains a description of the methods used in the analysis of selected supply chains in the Danish food and agricultural industry. The analyses, which include the supply chains for pork, chickens, eggs, beef meat and fur production, are part of a greater research project focusing on cost-benefit analyses of Danish food products with special emphasize on food quality and safety. This working paper only review the adopted methods in the analyses, as separate reports will be published for each of the investigated supply chains. The reviewed analytical methods are used to describe and analyse the firms and actors in the individual food chain, their activities and economic value added, organisation and regulation schemes as well as the incentives and barriers in the chain towards producing food products with specific quality and safety attributes.

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord Indledning Baggrund Formål Jordbrugs- og fødevaresystemer Systemtankegangen Afgrænsning af fødevarekæder Kædebetragtning Hvorfor kædebetragtninger? Produktionskæden Værdikædeteori Værdisystem Netchain konceptet Netchain analyse Begreber i netværkskæder Vurdering Markedet Politisk økonomi i analyser af fødevarekæder SWOT-analyser Anvendelse af SWOT i sektoranalyser Identifikation af centrale temaer Transaktionsmatricen Eksempel på anvendelse af matricen Risikoanalyser af fødevaresikkerheden Referencer Analyse af fødevarekæder, FØI

3 Forord I forskningsprojektet Fødevarekvalitet og sikkerhed gennemfører Fødevareøkonomisk Institut analyser af udvalgte produktionskæder, der sammen med analyser af forbrugernes efterspørgsel efter fødevarer skal føre frem til cost-benefit studier af forskellige udviklingsscenarier relateret til danske fødevarers særlige kvalitets- og sikkerhedsegenskaber. Der er tale om et samarbejdsprojekt, hvor også MAPP-centret, Danish Crown, Danske Slagterier/Landsudvalget for Svin, Afdelingen for Fjerkræ på Dansk landbrugsrådgivning - Landscentret, GfK Danmark og Coop Danmark deltager. Nærværende Working Paper indeholder en gennemgang af metodegrundlaget for de gennemførte analyser af udvalgte produktionskæder, som i projektet er afgrænset til at omfatte svinekød, slagtekyllinger og æg. Herudover er der imidlertid blevet lavet selvstændige analyser af henholdsvis oksekød- og minksektoren. Da der primært er tale om en gennemgang af de anvendte metoder i disse kædeanalyser, henvender Working Paperet sig især til den kreds af forskere, branchefolk og analytikere, som er involveret i forskellige former for sektor- og brancheanalyser. Working Paperet er udarbejdet af forskningsassistent Janus Søndergaard, forskningsassistent Jesper Graversen og seniorforsker Mogens Lund. Endvidere har forskningsassistent Paul Kledal bidraget med afsnit 3.6 i Working Paperet. Fødevareøkonomisk Institut, december 2003 Johannes Christensen Analyse af fødevarekæder, FØI 3

4 1. Indledning 1.1. Baggrund I de senere år er fokus på vores fødevarer øget markant. Det gælder både de dansk producerede fødevarer samt de importerede og måden de fremstilles på, kvaliteten, samt hvorvidt de er sikre at spise. Der er ingen tvivl om, at den danske forbruger er blevet mere bevidst om, hvordan idealfødevaren bør produceres, og hvad den skal eller ikke skal indeholde. En ting er dog at være bevidst om sine ønsker. En anden ting er at få dem opfyldt. Ofte opleves, at forbrugerne ikke gør, som de ønsker, men blot ønsker at gøre, som de ønsker. Dette dilemma kan bevirke, at forbrugere af fødevarer på visse punkter handler underfundigt og uforudsigeligt. Professor i forbrugerøkonomi Jean D. Kinsey, University of Minnesota skrev i 1997 at: Postmodern consumers make a life project out of creating and displaying their individual sense of style through... the food they eat... Their endless pursuit of new experiences and distinguishing tastes creates a market climate where product differentiation and fragmentation flourish. (Kinsey, 1997:35) Med denne udtalelse gør Kinsey opmærksom på, at forbrugerne gerne vil afspejle sig selv i de indkøb de foretager. Det er derfor ikke længere lige til at producere fødevarer. Forbrugerne ønsker nye kvalitetsegenskaber, forventer absolut fødevaresikkerhed og ønsker større valgfrihed, når de går på indkøb. Samtidig er kendskab til produktionsmetoder og ønsket om en bæredygtig fødevareproduktion noget mange forbrugere prioriterer. De mange forskellige forbrugerkrav til fødevarer har ført til, at modebegrebet i højere grad end tidligere er sneget sig ind i danskernes køkkener. En forudsætning for at profitere af en mere modepræget, og dermed uforudsigelig, fødevareefterspørgsel er fleksibilitet og evnen til hurtig tilpasning i de virksomheder, som producerer og distribuerer fødevarerne ud til forbrugerne. Det gælder alle virksomheder i hele produktionskæden af fødevarer, hvor forsyningsvirksomhederne, primærproducenterne samt forarbejdnings- og distributionsvirksomhederne må anses for de centrale aktører. Større koordination og integration i jordbrugets produktionskæder er en af de meste tydelige konsekvenser af fødevareindustriens bestræbelser på 4 Analyse af fødevarekæder, FØI

5 at øge deres fleksibilitet og tilpasning på såvel de nationale som internationale fødevaremarkeder. Den større integration og koordinering rejser en række nye spørgsmål. Et spørgsmål er, hvordan industriens virksomheder skal tilpasse sig. Hvor en ændret efterspørgsel indebærer krav om fundamentalt set nye produktionsmetoder og ikke kun ændret forarbejdning, har fødevareindustrien med relativ lang produktionstid fra jord til bord pr. definition vanskelige betingelser for hurtig tilpasning. Med andre ord er vilkårene en række fysiske og biologiske barrierer, som begrænser de praktiske muligheder for at skabe øget fleksibilitet og tilpasningsevne. Et andet centralt spørgsmål er, hvorvidt forbrugerne er villige til at betale en merpris for fødevarer, der indeholder særlige egenskaber, hvad angår sikkerhed og kvalitet. Spørgsmålet om forbrugernes betalingsvillighed er helt afgørende for virksomhedernes mulighed for at få dækket deres meromkostninger og deres incitamenter til at gennemføre produktforbedringer og udvikle helt nye produkttyper. Endelig skal offentlige myndigheders rolle i et mere integreret fødevaresystem nævnes som et tredje centralt spørgsmål. Myndighedernes rolle og ansvar er ikke mindst blevet aktualiseret som følge af en række fødevareskandaler, senest i form af krisen med BSE. Det offentlige kan vælge blandt mange forskellige politiske virkemidler i deres reguleringsbestræbelser, men de rigtige er ikke givet på forhånd og de konsekvenser, som anvendelsen af de enkelte instrumenter fører med sig, er ikke fuldt klarlagt. Endvidere er det ikke uden betydning, hvilke myndigheder der skal have ansvaret for fødevarelovgivningen og de tilhørende kontrolopgaver: Er det et rent nationalt anliggende? Hvilke rolle skal EU spille? Og varetages en del af fødevarereguleringen bedst af internationale organisationer som fx WTO og/eller FAO? På baggrund af de mange uafklarede spørgsmål kan det derfor næppe undre, at der også inden for forskning og udvikling er kommet stigende fokus på forbrugernes fødevareefterspørgsel og på de muligheder og problemer, der opstår i kølvandet på den stigende koordination og integration i jordbrugets produktionskæder Formål Formålet med dette Working Paper er at diskutere metodegrundlaget i forbindelse med sektoranalyser inden for jordbrugs- og fødevareindustri. Analyse af fødevarekæder, FØI 5

6 Analyserne af udvalgte danske jordbrugssektorer indgår som delprojekt III inden for rammerne af forskningsprojektet Fødevarekvalitet og sikkerhed Forbrugeradfærd, fødevarekæder og økonomiske perspektiver (en samlet projektbeskrivelse findes på hjemmesiden der hovedsagligt er gennemført i årene Delprojektets hovedformål er dels en belysning af kædernes aktiviteter, omsætning, produktionsregler og organisering mv. samt incitamentsstrukturer og barrierer for at producere kvalitetsfødevarer med et ekstra højt niveau af fødevaresikkerhed; dels at beregne meromkostningerne ved produktion af fødevarer med særlige sikkerheds- og kvalitetsegenskaber. I forhold til det samlede projekt dækker dette Working Paper således udelukkende analyser af produktionskæden, dvs. udbudssiden, idet efterspørgselsanalyserne og integrationen af udbuds- og efterspørgselsstudierne sker i andre delprojekter under det samlede projekt. Working Paperet omfatter heller ikke analyserne af meromkostningerne, som først er i færd med at blive gennemført. De gennemførte analyser udgør et godt baggrundsmateriale for at vurdere metodegrundlaget ved gennemførelsen af sektoranalyser, herunder reflektere over de forskningsmæssige problemer og udfordringer, som vi er stødt på i vores analysearbejde. Hermed kan vi lære af vores erfaringer og forhåbentligt bedre opfylde de krav til fremtidige analyser inden for fødevarekæder, bl.a. er identificeret i forbindelse med et projekt vedr. videndeling og kompetenceudvikling (Lund et al., 2003). Sigtet med Working Paperet er at viderebringe disse erfaringer, refleksioner og fremtidige krav til andre beskæftiget med kædeanalyser i relation til jordbrugs- og fødevareindustrien. De gennemførte sektoranalyser i delprojekt III omfatter specifikt svinekød, æg og slagtekyllinger, og resultatet af disse analyser er for æg publiceret i Søndergaard & Graversen (2002), for svinekød i Bonefeld & Graversen (2003) og for slagtekyllinger i Graversen (2003). Som supplement til sektoranalyserne for svinekød, slagtekyllinger og æg er yderligere blevet gennemført analyser af henholdsvis oksekød- og minksektorerne. Sektoranalysen for oksekød er publiceret i rapport nr. 156 (Ottesen & Lund, 2003), mens sektoranalysen for mink er offentliggjort i rapport nr. 152 fra instituttet (Gethmann, Pedersen & Lund, 2003). De indhøstede erfaringer fra de to projekter er ligeledes inddraget i Working Paperet, selvom specielt minksektoren ikke kan siges at være et fødevareproducerende erhverv. 6 Analyse af fødevarekæder, FØI

7 2. Jordbrugs- og fødevaresystemer 2.1. Systemtankegangen En gennemgående udviklingstendens inden for økonomisk forskning og den tilhørende regulering af fødevarekvalitet og sikkerhed i jordbrugs- og fødevareindustrien er det stigende behov og krav om at anlægge helhedsbetragtninger. Politisk er der således med EU s hvidbog fra 2000 om fødevaresikkerhed i fællesskabet lagt op til, at fremtidig lovgivning og kontrol på fødevareområdet skal ske ud fra en integreret helhedsstrategi, som betyder, at den skal omfatte hele fødevarekæden fra jord-til-bord. Strategien er blevet fulgt i den seneste danske fødevarepolitiske redegørelse fra 2003 (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2003). Det fremgår heri, at den fremtidige fødevarekontrol skal ses som en sammenhængende indsats i hele kæden fra jord til bord. Systembetragtninger kan bidrage til at videreudvikle og effektivisere fødevarekontrollen, når det fx gælder fødevarevirksomhedernes ansvar, anvendelsen af egenkontrol, HACCP principperne samt præcisere myndighedernes ansvar hvad angår offentlig regulering, kontrol og myndighedsberedskab i tilfælde af udbud af alvorlige husdyrsygdomme og fødevarekriser. Eksempelvis er der i dag ikke noget generelt lovgivningskrav om egenkontrol i jordbrugets primærbedrifter, men med indførelsen af Code-ofpractice i svineproduktionen og Arlagården i mælkeproduktionen peger udviklingen i retningen af kontrolsystemer i primærleddet, der til dels svarer til fødevarekontrollen i forsynings-, forarbejdnings- og detailvirksomhederne. Endvidere er der med det politiske forlig om reformen af EU s landbrugspolitik i juni 2003 skabt grundlag for at integrere fødevaresikkerhed og kvalitet med hensynet til miljø, dyresundhed og -velfærd samt andre fødevarepolitiske politiske målsætninger. Hermed er behovet for multidisciplinære problemløsningsmetoder vokset betydeligt, idet der i praksis ofte vil være tale om at lave et trade-off mellem opfyldelsen af forskellige målsætninger. Et eksempel herpå er hensynet til husdyrenes velfærd i forhold til ønsket om at reducere risikoen for fødevarebårne sygdomme, som kan have en negativ indflydelse på menneskers liv og helbred. Generelt defineres et system som en samling komponenter (delsystemer), der er indbyrdes relaterede, og som tilsammen skal sikre opfyldelsen af bestemte formål. Hvert af systemets elementer er essentielle for systemets samlede funktion. Omvendt er de Analyse af fødevarekæder, FØI 7

8 enkelte elementers funktion/værdi betinget af det system, hvori de indgår. I Afdeling for Jordbrugets Driftsøkonomi på FØI er der som omtalt i Lund et al. (2003) en lang tradition for at anvende systemteori i driftsøkonomisk jordbrugsforskning. Formålet med systemtankegangen i en forskningssammenhæng er at skabe operationelle opfattelser af virkeligheden, herunder at få en entydig afgrænsning af den del af virkeligheden, der undersøges i forhold til omgivelserne; at studere et bestemt udsnit af systemet uden at miste overblikket over hele systemet; og at afdække sammenhængene mellem forskellige systemkomponenter og herved tage stilling til, hvilke sammenhænge der er af størst betydning. Sammenhængen mellem virkelighed, systembeskrivelser og teoretiske modeller er vist i figur 2.1. Figuren viser, hvordan virkeligheden gennem observation, afgrænsning og strukturering kan beskrives på et givet systemniveau. Ved yderligere at forenkle systembeskrivelsen gennem fx anvendelsen af matematiske og/eller statistiske metoder kan der opstilles modeller, som giver en teoretisk beskrivelse af den observerede virkelighed. De gennemførte sektoranalyser inden for rammerne af forskningsprojektet Fødevarekvalitet og sikkerhed Forbrugeradfærd, fødevarekæder og økonomiske perspektiver må i stor udstrækning karakteriseres som systembeskrivelser. Det skyldes, at fokus primært har været på beskrivelser af sektorernes organisering, de væsentligste aktører og de centrale samarbejdsrelationer. Desuden er sektorbeskrivelserne blevet suppleret med SWOT-analyser, som er nærmere omtalt i kapitel 4. Selvom sådanne sektorbeskrivelser har en selvstændig forskningsmæssig værdi, er det vurderet, at der i de kommende år bør ske en opprioritering af de teoretiske modelanalyser. Mere teoretiske økonomianalyser vil være nødvendige for at afdække og bedre forstå de mekanismer og sammenhænge, som er af afgørende betydning for forbedring og videreudvikling af produktionen og afsætningen af danske fødevarer. Der er allerede igangsat en række sådanne projekter i Afdeling for Jordbrugets Driftsøkonomi. Det gælder fx teoretiske analyser af afregningssystemerne for primærproducenternes afregning af mælk og slagtekyllinger, analyser af sammenhængene mellem markedsorganisering og fordelingen af den økonomiske værditilvækst og analyser af fremtidige strategier for afsætning af økologiske jordbrugsprodukter (som er nærmere omtalt i afsnit 3.6). 8 Analyse af fødevarekæder, FØI

9 Figur 2.1. Virkelighed, systembeskrivelse og teoretiske modeller Virkelighed Systemopfattelse Modelbegreb Kilde: Modificeret efter Melander (1981) Afgrænsning af fødevarekæder En af de største fordele ved at anlægge en systembetragtning er, at jordbrugs- og fødevareindustrien kan blive beskrevet og analyseret på forskellige aggregeringsniveauer. Til hvert systemniveau hører der principielt både et lavere og et højere systemniveau, og et højere systemniveau fremkommer ikke blot ved at aggregere al viden på et lavere systemniveau. Figur 2.2 illustrerer skematisk opdelingen i forskellige aggregeringsniveauer. På det mest generelle niveau kan man tale om fødevarekæder, der i figur 2.2 er blevet opdelt i seks led omfattende forsyningsled, primærproduktion, forarbejdning, distribution, detailsalg og slutforbruget. Hvert af disse led kan herefter beskrives på et lavere aggregeringsniveau. Som eksempel er der i figuren vist en mere detaljeret beskrivelse af forarbejdningsleddet, som er antaget at være forarbejdning af Analyse af fødevarekæder, FØI 9

10 animalske produkter i slagterivirksomheder. Meget forenklet kan slagterivirksomhed beskrives som råvaremodtagelse, slagteproces, videreforarbejdning og endelig ekspedition og forsendelse. Hver af disse aktiviteter kan så igen beskrives på et mere detaljeret procesniveau, som illustreret i figur 2.2. Procesniveauet er her afgrænset til forarbejdning af fersk svinekød. Figur 2.2. Opdelingen af fødevaresystemer på forskellige aggregeringsniveauer Kædeniveau Virksomhedsniveau Procesniveau Forsyning Råvaremodtagelse Primærproduk tion Slagteproces Opskæring Forarbejdning Videreforarbe jdning Udbening Distribution Ekspedition/ forsendelse Pakning Detail salg Forbrug 10 Analyse af fødevarekæder, FØI

11 De gennemførte analyser af produktionskæderne for svin, æg, slagtekyllinger, oksekød og mink rejser et centralt spørgsmål: Hvordan skal kæden blive afgrænset? Denne problematik kan ses på baggrund af, at der ofte tales om fødevarekæder i litteraturen uden, at man nærmere definerer kædens afgrænsning, selvom denne afgrænsning kan være af stor analytisk betydning. Det gælder fx i forståelsen af de strategiske muligheder for innovation, øget samarbejde og bedre koordinering, som den enkelte fødevarekæde indeholder. Dette spørgsmål kan opfattes som analog til den diskussion, der har været og stadig foregår om virksomhedens grænser i den økonomiske litteratur under den engelske betegnelse The boundaries of the firm, se fx Foss (1997). Inden for analyser af fødevarekæder kan der være behov for såvel en horisontal som vertikal systemafgrænsning. Når det gælder den vertikale afgrænsning, er spørgsmålet, hvor mange led, der kan henregnes som relevante for analysen af fødevarekæden. Down-stream opfatter forbrugeren ofte son kædens sidste led, hvor forbrugeren forstås som en mere eller mindre rationel beslutningstager, der enten foretager indkøb af forskellige fødevarer i butikker eller køber færdiglavet mad i fx restauranter. Ved belysning af en række problemstillinger kan en sådan afgrænsning imidlertid vise sig at være for snæver. Det gælder fx i spørgsmålet om sammenhængen mellem fødevaresikkerhed og tilberedning af mad, kostsammensætning og afledte livsstilssygdomme som diabetes. Disse og relaterede emner er behandlet i den nyeste fødevarepolitiske redegørelse fra den danske regering (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2003). I et sådant udvidet kædeperspektiv ses fødevaresikkerhed ikke blot som et spørgsmål om at producere og sælge fødevarer, der hver for sig er sunde, men også som et spørgsmål om, hvordan forbrugerne sammensætter, håndterer og konsumerer disse fødevarer. Horisontalt består afgrænsningen i at kunne skelne analyser af fødevarekæder fra traditionelle brancheanalyser. I en analysesammenhæng er denne afgrænsning ikke på forhånd entydig. Peter Lotz har i bogen Brancheanalyse begreber og dansk empiri forsøgt at give et bud på en definition af begrebet branche. Der anvendes fortrinsvis økonomisk teori, og Lotz skaber derigennem nogle økonomiske principper for begrebsafklaringen. Hans økonomiske definition tager sit udgangspunkt i det selvstændige produkt. Hvis produkterne kan betegnes som substitutter og de udbydes af én gruppe virksomheder, er der tale om en branche. Men hvad vil det sige, at produkterne er substitutter. Ifølge Lotz (1999) betyder substitution, at forbrugerne anser produkterne for at kunne tilfredsstille samme behov. Analyse af fødevarekæder, FØI 11

12 Imidlertid kan det være svært empirisk at afklare hvilke produkter, der er substitutter, og dermed er det også vanskeligere at afgrænse en given branche. Det kan fx være, at afstand har en indvirkning på substitutionsforholdene. Som eksempel kan nævnes en række benzinstationer. Ligger de tæt på hinanden, er der måske tale om, at benzinen er substitutter i modsætning til benzin fra den tankstation, der ligger 50 km længere væk. Dermed behøver samme produkt ikke at være substitutter som følge af geografiske afstande. Af andre metoder til at beskrive substitution kan nævnes estimering af substitutionselasticitet, som fx krydspriselasticitet. Yderligere metoder til en brancheafgrænsning er at fokusere på, hvorvidt produktet er homogent eller heterogent. Er det fx tale om sukker, tændstikker og buræg er der tale om ensartede produkter inden for de enkelte produktgrupper. Ses der derimod på produkter som biler, møbler, computere o. lign. er det typisk fra producenternes side forsøgt at produktdifferentiere sig inden for de enkelte produktgrupper. Disse produkttyper falder derfor ikke så naturligt ind i en velafgrænset branchegruppering. Alligevel er der næppe meget tvivl om, at de forskellige varianter inden for hver produktgruppe af forbrugerne opfattes som substitutter. På baggrund af denne korte gennemgang kan opstilles følgende retningslinier for afgrænsningen af brancheanalyser, som angiver, at ved en branche er der tale om en gruppe virksomheder, der udbyder substituerende produkter og som konkurrerer indbyrdes, og substitutionen betyder, at forbrugeren anser to produkter for lige tilgængelige og at kunne tilfredsstille det samme behov. De gennemførte analyser af svin, æg og slagtekyllinger samt oksekød og mink, jf. Bonefeld & Graversen (2003), Søndergaard & Graversen (2002), Graversen (2003), Ottesen & Lund (2003) og Gethmann, Pedersen & Lund (2003) har alle karakter af sektoranalyser. I en sektoranalyse gennemføres en vertikal analyse af organisering og samarbejdsrelationer mellem forskellige led i et kædeperspektiv, som skematisk illustreret i figur 2.2. Principielt kan en sektoranalyse omfatte en samtidig analyse af flere fødevarekæder. Afgrænsningen mellem en branche og en sektor kan se ud som vist i figur 2.3. Den farvede del illustrerer hele sektoren, hvorimod de hvide kasser illustrerer forskellige brancher, som hver helt eller delvist kan være en del af sektoren. 12 Analyse af fødevarekæder, FØI

13 Figur 2.3. Branche og sektor Sektoren: fx alle aktører fra jord til bord indenfor ægproduktion Branche 1: Ægproducenter Branche 2: Ægpakkeri Branche 3: Detail Analyse af fødevarekæder, FØI 13

14 3. Kædebetragtning 3.1. Hvorfor kædebetragtninger? I takt med, at der i fødevareindustrien er en tendens til, at de enkelte aktører i værdikæden arbejder mod større vertikal koordination og integration, er det vigtigt ikke kun at se på, hvordan de enkelte aktører arbejder med denne markedsstruktur, men også at forstå de strukturer og mekanismer, der fører til øget vertikal koordinering. I hvilket omfang koordinationen finder sted er forskelligt for de enkelte sektorer i fødevareindustrien. I hvilken form koordinering forekommer er selv sagt også yderst varieret. Mighell og Jones (1963) forklarede substansen af koordinering således:...includes all the ways of harmonizing the vertical stages of production and marketing. The market-price system, vertical integration, contracting, and cooperation singly or in combination are some of the alternative means of coordination. (Mighell and Jones, 1963:1) Denne definition af koordinering understøtter Mahoney (1992), der betragter vertikal koordinering som et kontinuum af muligheder helt fra spot-markedet med regulering vha. udbuds- og efterspørgselsmekanismer til den totale integration med hierarkiske strukturer. Herimellem findes en række andre former, som fx langsigtede kontrakter, joint ventures og strategiske alliancer. Med denne definition er spørgsmålet derfor ikke, om der findes vertikal koordinering i fødevareindustrien. Det interessante er derimod, om behovet for vertikal koordinering er af en sådan karakter, at spotmarkedet reelt er ineffektivt som reguleringsstruktur på fødevareområdet. Et andet argument for at anlægge en kædebetragtning er, at et centralt økonomisk aspekt altid vil være en optimering af ressourceudnyttelsen. Optimeringen kan på den ene side udføres med baggrund i grundige økonomiske analyser af alle arbejdsprocesser i den enkelte virksomhed. På den anden side gennem en koordinering af produktionsfaktorerne med øvrige aktører i samme produktionskæde. 14 Analyse af fødevarekæder, FØI

15 3.2. Produktionskæden Normalt ser de fleste virksomheder sig selv som værende helheder og som uafhængige enheder, der er nødsaget til at konkurrere med hinanden for at overleve. Der har til tider næsten floreret en darwinistisk tankegang om, at The Survival of the Fittest var/er den gængse ledelsesstrategi (Christopher, 1998; Buckley og Chapman, 1997). En sådan selvforståelse kan dog være yderst selvdestruktiv, hvis det fører til manglende lyst til at samarbejde med andre for at konkurrere på markedet. Derfor arbejder man i teorien med begrebet Supply Chain. For at skabe forståelse af Supply Chain i økonomisk teoretisk sammenhæng præsenteres følgende definition: Supply chains are defined as a set of sequential, vertically organized transactions representing successive stages of value creation. (Lazzarini et al., 2001) Med denne definition arbejder Lazzarini et al. (2001) med nogle af de samme begreber som Michael E. Porter i hans bog Competitive Advantages fra 1985, hvor begreberne værdikæde og værdisystem introduceres Værdikædeteori I værdikædeteorien opfattes virksomheden som bestående af mange mindre aktiviteter, som tilsammen danner The Value Chain (værdikæden). De enkelte aktiviteter i værdikæden bidrager alle til virksomhedens endelige output. Ved vurdering af en virksomheds konkurrenceposition er det nødvendigt at splitte aktiviteterne op efter deres funktion og derefter vurdere den enkelte aktivitets bidrag til det endelige outputs værdi. Kun gennem en analyse af hver aktivitets værdiskabelse, omkostninger og relationer kan der opnås øget værditilvækst i hele værdikæden gennem omkostningsminimering og produktdifferentiering (Porter, 1985). Som illustreret i boks 3.1 kan virksomhedens aktiviteter opdeles i henholdsvis: Primære aktiviteter (som skaber direkte værdi for kunden) Sekundære/støtte aktiviteter (som er usynlige for kunden, men som er nødvendige for at virksomheden kan gennemføre de primære aktiviteter). Analyse af fødevarekæder, FØI 15

16 Boks 3.1. Værdikæden (Porter, 1985) Virksomhedens infrastruktur fx finansiering, planlægning Støtte funktioner Personale ledelse rekruttering, uddannelse og ledelse Teknologisk udvikling forskning og udvikling af produkter og processer Indkøb fremskaffelse af nødvendige input Indgående logistik Operationer produktion, fremstilling Udgående logistik Markedsføring og salg Service A V A N C E Primære aktiviteter Værdisystem På samme måde som virksomheden kan skabe merværdi gennem koordinering og optimering, mener Porter (1985), at virksomheden på tilsvarende vis har mulighed for at opnå synergi gennem forbedret koordinering og optimering med handelspartnere. Nedenstående figur viser den bredere sammenhæng, hvori virksomhedens værdikæde indgår. Ligheden mellem Porter og Lazzarini et al. er deres syn på værdisystemet som værende en værdiforøgelse gennem forskellige led fra starten af værdisystemet til slutningen. Mere konkret kan det siges, at en agents input kommer fra en anden agents output jf. figur Analyse af fødevarekæder, FØI

17 Figur 3.1. Eksempel på værdisystem Leverandørers værdikæder Virksomhedens værdikæde Distributørers værdikæder Aftageres værdikæder Som et eksempel på et eksternt værdisystem bruger Wada og Nickersons (1998) følgende: Tænk på den internationale strøm af cargo, korrespondancer og pakker med en på hinanden følgende transaktion fra oprindelsessted til destination. Alle disse transaktioner kunne i simplificeret form være: Indenlandsk fragt indenlandsk flytransport international luftfragt udenlandsk flytransport udenlandsk fragt. Eksemplet skal illustrere, at der kan være værdiskabende aktører involveret i hvert led fra start til slut. I modsætning til gennemgangen af den enkelte virksomheds værdikæde er de tværorganisatoriske interaktioner mellem virksomheder mindre grundigt og systematisk behandlet i Porter (1985). Alligevel skriver han følgende om vigtigheden af at forstå ikke blot interaktioner inden for egen virksomheds værdikæde, men også forstå hvordan værdikæden passer ind i hele værdisystemet: Gaining and sustaining competitive advantage depends on understanding not only a firm s value chain but how the firm fits in the overall value system. (Porter, 1985:34) Om sammenhængene mellem aktiviteterne i værdisystemet, kaldet vertikale interaktioner, skriver Porter (1985) blot, at de er lig interaktionerne i virksomhedens interne værdikæde. Nogen nærmere præcisering af de indbyrdes relationer gives imidlertid ikke. Analyse af fødevarekæder, FØI 17

18 3.4. Netchain konceptet I kapitlets tidligere afsnit har fokus især været rettet mod isolerede produktionskæder inden for fødevareindustrien og dermed på den vertikale organisering af disse kæder. Som tidligere nævnt i afsnit 2.2 kan der imidlertid argumenteres for, at det er en for snæver betragtning, når det gælder analysen af en række centrale økonomiske spørgsmål som fx konkurrenceevne og evne til at skabe merværdi gennem produktudvikling og anden form for innovation. En given fødevaresektor består som hovedregel af flere konkurrerende produktionskæder. Den danske svinesektor omfatter fx en stor dominerende udbudskæde på hjemmemarkedet (med Danish Crown som hovedaktør) og en mindre (med Tican som den dominerende koordinator). Og når det gælder en sektors evne til at udvikle i ny teknologi, må det antages, at denne innovationsevne vil være afhængig af mange forskellige samarbejdsrelationer i sektorens organisering, jf. Boon (2001). Bidrag til en samlet forståelse af de faktorer, der er bestemmende for typen af koordinering i jordbrugs- og fødevareindustrien og dens enkelte delsektorer, kommer fra forskellige teorier. Ofte anvendes disse teorier isoleret fra hinanden, selvom deres indsigt eller viden kan være komplementær. Det betyder, at teorierne ofte må integreres for at give en samlet forståelse af alle de faktorer som forklarer den vertikale integration. Artiklen Integrating supply chain and network analyses: The study of netchains (Lazzarini et al. 2001) indeholder et eksempel på bidrag til udvikling af en sådan integreret teori. Artiklens hovedsynspunkt er, at man ikke kan nøjes med at se på den vertikale interaktion mellem aktører i kædens forskellige led; og man kan heller ikke blot se på netværksstrukturen mellem aktører i samme led i kæden. For at forstå sektorens samlede organisering skal man derimod både betragte de horisontale relationer i det enkelte led og samtidig iagttage de vertikale relationer i hele kæden Netchain analyse Netchain konceptet som defineret i Lazzarini et al. (2001) integrerer specielt Supply Chain Analysis (SCA) og Network Analysis (NA) med det formål at skabe en samlet forståelse af alle de typer af afhængighed, der enten allerede eksisterer i en given sektor eller kan tages i anvendelse for at forbedre sektorens økonomiske efficiens. Ifølge disse forskere har der historisk set været en udpræget tendens til, at SCA har fokuseret på de vertikale relationer, hvorimod NA har været begrænset til studier af de horisontale samarbejdsrelationer. 18 Analyse af fødevarekæder, FØI

19 Teorier om Supply Chain fokuserer generelt på værdiskabelsen i successive led i produktionskæden, hvor der i Lazzarini et al. (2001) defineres tre former for værdiskabelse: optimering af produktion og operationer, reduktion af transaktionsomkostninger og udnyttelse af ejendomsrettigheder (property rights). Med optimering af produktion og operationer tænkes fx på det optimale antal produktions-, lagrings- og distributionstrin i en given udbudskæde, reduktion af transaktionsomkostningerne omfatter minimering af søge- og kontraktomkostningerne mv. i kæden, mens udnyttelsen af ejendomsrettigheder er spørgsmålet om, hvordan man får mest ud af F&U aktiviteter, når de enten er nemme at kopiere eller kræver komplementære investeringer i andre af kædens led. Selvom Network Analysis er en samlebetegnelse for en lang række teorier, er der ifølge Lazzarini et al. især tale om tre typer af værdiskabelse inden for NA: Den sociale struktur, læring og netværks eksternaliteter. Den sociale struktur refererer til mellemmenneskelige relationer, læring til videndeling og kompetenceudvikling mens netværks eksternaliteter er et udtryk for enten skalafordele (fx jo flere brugere, jo større nytte) og komplementaritet (fx mellem hardware og software i informationsteknologien). Den grundlæggende begrundelse for at integrere SCA og NA teorierne er, at der findes mange typer af relationer mellem virksomheder inden for en sektor, hvor der til hver kategori af relationer hører forskellige former for værdiskabelse og forskellige typer af koordinationsmekanismer. Det betyder, at i stedet for at fokusere på en bestemt koordinationsmekanisme til at skabe en bestemt form for værdiskabelse, begynder en Netchain analyse med først at kortlægge alle de relevante afhængighedsforhold involveret i samarbejdet mellem beslægtede gruppe af virksomheder for dernæst dels at analysere den værdiforøgelse, som de forskellige afhængighedsforhold bidrager med, dels at analysere anvendelsen af alternative koordinationsmekanismer. Interaktion, værditilvækst og koordinationsmekanismer må således vurderes i et helhedsperspektiv. Grafisk er princippet i en Netchain analyse illustreret i figur 3.2. Det ses af figuren, at analysen eksplicit skelner mellem relationer inden for samme trin i værdikæden (det kan fx være alle primærproducenter i svinesektoren) og relationer mellem forskellige trin i værdikæden (fx forholdet mellem svineproducenterne og deres slagteri). Det fremgår også, at den enkelte virksomhed (angivet som sort bolle i figuren) betragtes som en black box. Netchain analysen forholder sig således ikke til den interne organisering af den enkelte virksomhed eller hvorvidt de horisontale og/eller vertikale virksomhedsrelationer er integreret inden for samme koncern. Udelukkende formen for interaktion er afgørende. Analyse af fødevarekæder, FØI 19

20 Figur 3.2. Illustration af Netchain konceptet Producent Forarbejdning Distributør Kunde Kilde: Lazarrini et al. (2001) Begreber i netværkskæder I Lazzarini et al. (2001) diskuteres tre principielle former for afhængighed: pooled, sequential og reciprocal. Pooled afhængighed: Den simpleste form, hvor hver virksomhed inden for samme tidsrum leverer et veldefineret bidrag til løsning af en given opgave. Sequential afhængighed: Refererer til seriel opgaveløsning, hvor opgaveløsningen kan beskrives i form af en serie af aktiviteter således, at den ene virksomheds output er en anden virksomheds input. Reciprocal afhængighed: Den mest komplekse type af interaktion, som involverer simultane relationer mellem alle aktører involveret i en given opgaveløsning, hvor hver aktørs aktiviteter er afhængig af de andres aktiviteter og vice-versa. Den grafiske fremstilling af de tre afhængighedsforhold ses i figur 3.3. Det hævdes i Lazzarini et al., at man i SCA især har fokuseret på den sekventielle afhængighed, hvorimod NA primært har været koncentreret omkring pooled eller reciprocal indbyrdes afhængighed. 20 Analyse af fødevarekæder, FØI

Afsætning A kapitel 3 side 47 Interne forhold

Afsætning A kapitel 3 side 47 Interne forhold Afsætning A kapitel 3 side 47 Interne forhold Interne forhold > realistiske og målrettede strategier * def. * SWOT, muligheds og trusselsmatrix = analyseværktøjer til at idenficere stærke/svage sider,

Læs mere

Analyse af capabiliteter

Analyse af capabiliteter Analyse af capabiliteter Ressourceanalysen deles op indenfor fire områder [s245]: Kapitel 6: Analysing resources basics Kapitel 7: Analysing human resources Kapitel 8: Analysing financial resources Kapitel

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Fredag den 25. september 2015 Jan Stentoft Ekspertviden direkte til dig Landets bedste hoveder klæder dig på. Børsen Ledelse dækker alle de emner, du som

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte university of copenhagen Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte Publication date: 214 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Hansen, H. O.,

Læs mere

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation. Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation. Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk Ekspertviden direkte til dig Landets bedste hoveder klæder dig på. Børsen Ledelse dækker

Læs mere

STRATEGI. i vindervirksomheder

STRATEGI. i vindervirksomheder STRATEGI i vindervirksomheder Appendiks 1 Værktøj til Michael Porters Five Forces-model Den anvendte skala anvendes systematisk, således at værdien 1 udtrykker en gunstig situation for virksomhederne i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2010 juni 2011 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

Din produktion som en kollektion

Din produktion som en kollektion Din produktion som en kollektion processen som muligt? Traditionelt har en virksomhed en vision, som udmønter sig i en strategi. Længden, en strategi skal strække sig over i tid, er oftest betinget af

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn 1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn Om foredragsholderen 2 (Peter Bjerg Olesen) Email: pbo@celog.dk

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb.

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi Helena Skyt Nielsen Viden (skelne, genkende, gengive) Forståelse (demonstrere, forklare med egne ord, fortolke) Anvendelse (afprøve, bruge) Analyse (se system/struktur,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2011 juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Dansk SymbioseCenter Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Torsdag den 12. marts 2015 Søren Birksø Sørensen Soren.Sorensen@kalundborg.dk Dansk SymbioseCenter Fra rest til ressource A short introduction

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Internationalisering indhold og konsekvenser Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Forskning på SDU vedr. Born Global virksomheder 897 fremstillingsvirksomheder undersøgt:

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 1: En referenceramme for analyser af virksomhedsstrategier

Målbeskrivelse nr. 1: En referenceramme for analyser af virksomhedsstrategier HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 1: En referenceramme for analyser af virksomhedsstrategier Valdemar Nygaard TEMA: EN REFERENCERAMME FOR ANALYSER

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Introduktion til Forretningsudvikling i netværk. Femern Bælt Oktober 2011

Introduktion til Forretningsudvikling i netværk. Femern Bælt Oktober 2011 Introduktion til Forretningsudvikling i netværk Femern Bælt Oktober 2011 Femern Bælt Netværk modeller for samarbejde Etablering og drift Øget konkurrence evne Oplevelser Forplejning Innovation Byggeapteringsfag

Læs mere

Kommissorium og udvalg for etablering af et MadExperimentarium

Kommissorium og udvalg for etablering af et MadExperimentarium Kommissorium og udvalg for etablering af et MadExperimentarium Den 16 juni 2009 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om Grøn Vækst, hvis formål er at fremme et grønnere og mere konkurrencedygtigt

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2012

Ansøgning om tilskud i 2012 Til fondens interne brug J.nr.: Dato: Svineafgiftsfonden Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Ansøgning om tilskud i 2012 3. Projektets titel: Vidensdeling, vidensopbygning og formidling 4. Hovedformål

Læs mere

Fødevarer. Din organisation og talerør

Fødevarer. Din organisation og talerør DI Fødevarer Din organisation og talerør » FEM gode grunde til at melde sig ind i DI fødevarer Ekspertise når du har brug for hjælp, sparring eller vejledning Indflydelse på rammerne for at drive fødevarevirksomhed

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Værktøjskassen. Marketingmodelsamling (Kom sikkert i land!!) (C) Copyright by Marketinginfo.dk

Værktøjskassen. Marketingmodelsamling (Kom sikkert i land!!) (C) Copyright by Marketinginfo.dk Værktøjskassen Marketingmodelsamling (Kom sikkert i land!!) Forord De væsentligste modeller til gennemførslen af marketingprocessen er her oplistet. Enkelte af modellerne er forklaret! God fornøjelse!

Læs mere

Blue Ocean, - en fremtids- og konkurrencestrategi

Blue Ocean, - en fremtids- og konkurrencestrategi Blue Ocean, - en fremtids- og konkurrencestrategi Tendensen de seneste år har været, at der er blevet og til stadighed bliver flere konkurrenter til samme kunde-, pris- og produktgruppe. Resultatet er

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE

Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE Demand Planner 2 MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS 3 Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE Kan du forudsige kundernes efterspørgsel, får du bedre mulighed for at styre virksomheden

Læs mere

Politik og marked (COP)

Politik og marked (COP) Politik og marked (COP) Professor Carsten Daugbjerg, AU, projektleder Lektor Jan Holm Ingemann, AaU Professor Gert Tinggaard Svendsen, AU PhD student Yonatan Schvartzman, AU Adjunkt Kim M. Sønderskov,

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

New ventures based on open innovation - an empirical analysis of start-up firms in embedded Linux

New ventures based on open innovation - an empirical analysis of start-up firms in embedded Linux New ventures based on open innovation - an empirical analysis of start-up firms in embedded Linux Marc Gruber Joachim Henkel Entrepreneurship 12. september 2010 Fokus Der undersøges hvordan typiske udfordringer

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Opslag om forskningsprojekter:

Opslag om forskningsprojekter: Forsvarsakademiets Bedømmelsesudvalg Opslag 2015 Opslag om forskningsprojekter: Cybersikkerhed og IKT-infrastruktur, som understøtter samfundsvigtige funktioner Ansøgningsfrist: Mandag den 02.03.2015 kl.16.00

Læs mere

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Tre budskaber 1. Vi skal kunne forestille os verden og fremtiden for at kunne navigere

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Forandring af virksomhedens forretningsmodel gennem samspil med kunder og leverandører i en branche under opbrud!

Forandring af virksomhedens forretningsmodel gennem samspil med kunder og leverandører i en branche under opbrud! Optimering af virksomheders forretningsmodeller Forandring af virksomhedens forretningsmodel gennem samspil med kunder og leverandører i en branche under opbrud! Professor Per V. Freytag Institut for Entreprenørskab

Læs mere

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed?

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed? Hvad tilbyder vi? Processen Hvilke informationer får du? Eksempel på værdiansættelse Værdiansættelse af mellemstore virksomheder SWOT-analyse Indtjeningsmultipler Kontantværdi Følsomhedsananlyse Fortrolighed

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006 June 6, 2006 1 Den Netværk for skal fremme innovativt samarbejde og deling af viden. Netværket henvender sig til forskningspartnere, IT virksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som udvikler stalde

Læs mere

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI 1 OPI Offentlig Privat Innovation Forbedre velfærd og behandling af borgerne Mere effektive og billigere sygehuse

Læs mere

Teknologiske og organisatoriske værktøjer til effektivisering i fiskeindustrien

Teknologiske og organisatoriske værktøjer til effektivisering i fiskeindustrien Workshop 3: Hvad kan forskning og ny teknologi bidrage med? Teknologiske og organisatoriske værktøjer til effektivisering i fiskeindustrien v/ Stina Frosch, Lektor, DTU Fødevareinstituttet, Afd. I GUDP

Læs mere

Godkendelse af Dansk Supermarked A/S erhvervelse af Wupti.com A/S

Godkendelse af Dansk Supermarked A/S erhvervelse af Wupti.com A/S Dato: 20. juli 2015 Sag: FLID-15/06396-18 Sagsbehandler: sbj/mni Godkendelse af Dansk Supermarked A/S erhvervelse af Wupti.com A/S 1. Transaktionen 1.1. Indledning Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog

Læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP. Christian Huus Jensen, COWI

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP. Christian Huus Jensen, COWI Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP Christian Huus Jensen, COWI Forretningsplan indhold Projektets output A28 (maks1 side) Markedet og kunder A29 (maks½ side) Forretningsgrundlag

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Lise Gervig - Altonavej 11, 5463 Harndrup - 61 75 76 31 lise.gervig@gmail.com 37 år Samlevende 2 børn. CV for Lise Gervig

Lise Gervig - Altonavej 11, 5463 Harndrup - 61 75 76 31 lise.gervig@gmail.com 37 år Samlevende 2 børn. CV for Lise Gervig Resumé CV for Lise Gervig Prisforhandling: Har tolv års erfaring i prisforhandling som indkøber og de sidste to som sælger. Jeg har derfor et helhedsbillede af prisforhandlingsprocessen. Økonomi: Bred

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere