Corporate Branding - Millioner eller illusioner?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Corporate Branding - Millioner eller illusioner?"

Transkript

1 Corporate Branding - Millioner eller illusioner? Udarbejdet af: Britt Kastbjerg Jensen Cecilie A. Mérie Muus Jonas Kjær Mikkel Toft-Olsen Rikke Juul Hansen Vejleder: John Storm Pedersen Virksomhedsstudier, Roskilde Universitets Center

2 Forord Værdibaseret ledelse, reputation management, corporate religion, corporate social responsibility, image building og corporate branding, er bare få blandt mange management begreber, vi konstant bliver bombarderet med. Ikke bare i den akademiske verden men også generelt i diverse aviser, blade og tv-programmer har disse buzz words gjort deres indtog. De siges at være enhver virksomheds mirakelkur til overlevelse; en succesformular eller trylledrik, som kan give virksomheder uanede kræfter i den hårde kamp om forbrugernes gunst. Begreberne kommer ind i vores stuer på en næsten religiøs manér. Diverse management disciple prædiker deres budskaber ved at referere til mastodonte virksomheder, som The Coca Cola Company, Néstle, Procter & Gamble, Nike mm. Disse virksomheder bliver gjort til de store guder som, ved hjælp af de mange management begreber, formår at gå på vandet. Ifølge disciplene kan almindelige mennesker, der arbejder i eller med små og ubetydelige virksomheder, også opnå denne gudelighed, hvis de bare gør brug af deres mirakelkur! Al religion er betagende - og corporate branding er ikke en undtagelse. Vi blev grebet, vi blev betaget og vi blev næsten overtalt. For hvem kan ikke lide at høre eventyr og succeshistorier, og tro på dem i et kort sekund? Men hvad sker der, når man vågner op? Når man begynder at stille spørgsmål til, hvordan guderne blev skabt? Skete det bare ved et tilfælde eller har trylledrikken en virkning? 2

3 1 INDLEDENDE AFSNIT INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING PROJEKTETS RELEVANS METODE INDLEDENDE METODISKE OVERVEJELSER VALG AF OPTIKKER OG TEORIER VALG AF EMPIRI LÆSEVEJLEDNING FRAVALG OG KONSEKVENS ER CORPORATE BRANDING INDLEDNING PRODUKT BRANDING CORPORATE BRANDING CORPORATE BRANDING SOM STRATEGI BRAND - OG CORPORATE BRAND EQUITY SKABELSE AF BRAND EQUITY BANKENES ERFARING MED CORPORATE BRANDING KILDEKRITIK OPSUMMERING AF CORPORATE BRANDING MÅLING OG FASTSÆTTELSE AF CORPORATE BRAND EQUITY INDLEDNING HVORFOR MÅLING? MÅLING AF BRAND EQUITY FINANSIELLE MÅLINGER AF CORPORATE BRANDING CORPORATE BRANDINGS MÅLBARHED B EGREBETS KOMPLEKSITET MÅLEMETODERNES BRUGBARHED BANKERNES ERFARING MED MÅLING SAMLET DISKUSSION D ELKONKLUSION VIRKSOMHEDERS VALG AF CORPORATE BRANDING INDLEDNING

4 6.2 NYINSTITUTIONALISME PÅVIRKNINGER IFØLGE DIMAGGIO & POWELL B ESLUTNINGER IFØLGE MARCH D E ISOMORFE PROCESSER HOMOGENE BANKER OPSUMMERING OG AFRUNDING KONKLUSION PERSPEKTIVERING BILAG BILAG 1 NORDEA BILAG 2. DANSKE BANK BILAG 3. JYSKE BANK BILAG 4. JYSKE BANK BILAG 5. BEGREBSAFKLARING LITTERATUR

5 1 Indledende afsnit 1.1 Indledning there are two basic types of competitive advantage a firm can posses: low cost and differentiation (Porter, 1985:11). Som citatet antyder, kan en virksomhed opnå konkurrencemæssige fordele på et marked, ved at adskille sig fra sine konkurrenter og/eller at nedbringe udgifterne til et minimum, således at der opnås størst mulig profit. Men betingelserne for at være blandt de førende virksomheder på et konkurrerende marked må nødvendigvis også ses i relation til samfundets udvikling, der på flere forskellige fronter påvirker virksomheders eksistensgrundlag. De samfundsmæssige ændringer og nye markedsrealiteter, som skabes i interaktionen mellem samfund og virksomheder, har i høj grad indvirkning på, hvorlede s virksomheder klarer sig. Ifølge Jean-Noël Kapferer (Kapferer, 2000), er verden i dag kompleks, fragmenteret og i konstant forandring, hvilket stiller store krav til virksomheder og deres ageren for at opnå succes. Mættede markeder og den hastige teknologiske udvikling er blandt de faktorer, der medfører, at virksomheder ikke i samme grad som tidligere kan positionere sig på pris og kvalitet. En ny forbrugerkultur, hvor individer er blevet mere etisk og politisk bevidste, betyder endvidere, at forbrugerne sætter store krav til produkter, serviceydelser og ikke mindst virksomhederne bag disse. Dertil er forbrugerne blevet mere fragmenterede og individualiserede, hvormed de forventer, at virksomheder og deres produkter giver mening, og at deres værdipositio n er vedkommende (Kapferer, 2001:Vi). Der er således mange samfundsmæssige ændringer og forbehold, der skal tages i betragtning, såfremt virksomheder skal opretholde et eksistensgrundlag og konkurrencemæssige fordele på et marked. Dette fordrer, at virks omheder er bevidste om samfundets kompleksitet og dertil anvender holdbare strategier og ledelsesværktøjer med henblik på at skabe en bæredygtig virksomhed. 5

6 Der foreligger mange forskellige tiltag og værktøjer, som en virksomhed kan benytte sig af i deres forsøg på at positionere sig gunstigt på markedet, og dermed skabe vækst og udvikling. Heriblandt kan nævnes corporate branding, der er en af tidens største management trends, og som vinder indpas i flere og flere virksomheder (Morsing, 2002:1). Mange teoretikere inden for dette felt 1 fremstiller corporate branding som en nødvendighed for virksomheder, for at kunne bibeholde eller skabe en position på markedet samt imødekomme de øgede samfundsmæssige krav. Således vil det, ifølge disse teoretikere, være de virksomheder der arbejder med corporate branding, som kommer til at præge fremtidens markeder. 1.2 Problemfelt Umiddelbart antager disse managementteoretikere, at corporate branding er hensigtsmæssigt og rentabelt for en virksomhed, grundet den forbedring af såvel interne som eksterne relationer, som det vil medføre. De mener, at corporate branding er en måde hvorpå virksomheder, i et fremtidsmæssigt perspektiv, kan skabe et stærkt og sammenhængende brand, øget konkurrencedygtighed, kundeloyalitet, åbenhed og gennemsigtighed, tilfredshed og motivation blandt ansatte, fastholdelse og rekruttering af kvalificerede medarbejdere, forbedring af den interne virksomhedskultur, øget effektivitet, ensrettet kommunikation og markedsføring osv. osv., som i sidste instans tilfører virksomheden profit. Ud fra de betragtninger medfører corporate branding nogle forbedringer, som enhver virksomhed ubetinget efterstræber. Således har et stort antal virksomheder, på national såvel som internationalt plan, taget begrebet til sig og valgt at indføre en form for corporate branding i deres organisation (Børsen, ). Vi vurderer, at corporate branding muligvis kan være succesfuldt for nogle virksomheder, men at begrebet indebærer nogle problematikker, både i teori og praksis. Som det altoverskyggende problem ser vi, at grundlaget for corporate branding umiddelbart virker tvivlsomt, da teoretikere og fortalere for dette felt har problemer med overbevisende at begrunde dets effekt. På grund af denne mangelfulde argumentation og 1 Heraf kan bl.a. nævnes Aaker (1996); Kapferer (1997); Keller (1998); Hatch, Schultz og Holten Larsen (2000); Kunde (2001), Sandstrøm (2002); Morsing (2002) og Jacobsen (1999). 6

7 dokumentation, mener vi, at teoretikerne er særdeles ukritiske, idet de fremfører corporate branding som den ideelle og ultimative løsning for, at en virksomhed kan opnå succes. Vi mener, at udgangspunktet for at kvalificere begrebet må være, at der er belæg for dets virkning, dvs. bevis for at virksomheder kan tjene penge på at implementere og anvende det. Tillige har vi svært ved at registrere en entydig definition af begrebet i managementlitteraturen, og vi synes derfor, at kunne registrere en usikkerhed omkring betydningen og indholdet af corporate branding. Ud fra en grundlæggende antagelse om at virksomheder har til formål at skabe profit, er vores hensigt med projektet at belyse og indkredse begrebet corporate branding samt undersøge, hvorvidt det er muligt at retfærdiggøre anvendelsen på et rationelt grundlag. Med et rationelt grundlag forstår vi, at virksomheden kan vise sorte tal på bundlinien som en direkte årsag af deres corporate brand. Dette skal være udgangspunktet for en diskussion vedrø rende hvilken reel effekt og værdi corporate branding besidder, og om det kan påvises, at det har et direkte link til virksomhedernes bundlinie. Projektet besidder således en indledende formodning om, at corporate branding ikke kan retfærdiggøres på et rationelt grundlag, hvilket vi derfor vil undersøge nærmere. I forlængelse heraf har vi fundet det relevant at undersøge alternative årsager til, hvorfor virksomheder, på trods af dette paradoks, vælger at corporate brande, og hvad der ligger til grund herfor. På baggrund heraf ønsker vi altså at søge begrundelser for, hvorfor corporate branding er så udbredt, og fortsat bliver indført i flere virksomheder. Disse problematiske aspekter leder os til projektets primære fokus, hvilket er specificeret i følgende problemformulering. 1.3 Problemformulering Kan det bevises, at corporate branding kan betale sig? Hvis ikke hvad kan så begrunde dets udbredelse? 7

8 Vi har hermed valgt at sætte et kritisk perspektiv på det, som tages for givet i dele af managementlitteraturen og i erhvervslivet. Vi ønsker, på baggrund heraf, at stille os udenfor den generelle antagelse om, at corporate branding er den perfekte løsning for en virksomhed, ved at søge at vise en manglende sammenhæng mellem postulater og dokumentation for dets effekt. Vi er dog bevidste om, at vi ikke er de eneste, som betragter corporate branding med afventende holdning, og sætter spørgsmålstegn ved dets indhold og virkning. Dét vi stiller os undrende overfor, er sløringen omkring, hvad der er årsag og virkning i argumentationen for begrebets værdi. Som kritiske studerende vil vi gerne have sandsynliggjort, at corporate branding er hensigtsmæssigt og rentabelt, og derved kunne opstille stabile og genrealiserbare egenskaber ved dets funktion. Endvidere synes vi, at en sådan argumentation burde være funderet i, hvorvidt implementeringen af nye ledelsesværktøjer eller strategier kan betale sig eller ej for den givne virksomhed, idet denne har et profitsøgende formål. Vi ser det vigtigt at påpege, at projektets sigte ikke er at fælde en dom over corporate branding som værende enten godt eller dårligt, hvorved vi afgrænser os fra at tage stilling til begrebets mulige indvirkning på den enkelte virksomhed. Definitioner af projektets centrale begreber vil vi gøre re de for i bilag Projektets relevans Med dette afsnit ønsker vi at afdække projektets relevans i et erhvervsmæssigt perspektiv samt i forhold til kravene, indholdet og hensigten med faget virksomhedsstudier. Branding og i særdeleshed corporate branding er emner, som får stadig stigende opmærksomhed i litteraturen, erhvervslivet, studier af organisationer mv. Både i teori og praksis beskæftiger folk sig indgående med corporate branding, vurdering og måling af brandværdi, samt finansiel værdifastsættelse heraf. Ud fra de betragtninger antager vi, at vores problemfelt er substantielt og aktuelt for erhvervslivet og de samfundsmæssige forhold, som virksomheder står overfor i dag. Som studerende på virksomhedsstudier er vores grundlæggende formål med projektarbejdet at søge at afdække emneområder, der har betydning for virksomheders 8

9 ageren og skabelse af profit. Vores arbejde består hermed i, gennem en kritisk analytisk tilgang, at vurdere og anskueliggøre feltets teori, værktøjer, tendenser og empiri. Vores studie stiller krav til, at projektet både skal inddrage interne og eksterne relationer i virksomheden. Disse to områder vil vi afdække og bearbejde i projektet, idet vores undersøgelsesfelt vedrører begge dele. Af interne forhold i virksomheden, der er forbundet med corporate branding, kan eksempelvis nævnes: organisationskultur, medarbejdere, strategi, ledelse og intern kommunikation. Ligeledes angår corporate branding virksomhedens eksterne relationer og emner som bl.a. investorer, kunder, markedsføring, ekstern kommunikation, image og omdømme. Desuden er corporate branding netop spændende, idet hensigten bl.a. er, at integrere de interne og eksterne processer. Som følge af ovenstående mener vi, at projektet opfylder de fornødne krav, samt har relevans for både studiet og i erhvervslivet. 9

10 2 Metode 2.1 Indledende metodiske overvejelser Projektets indledende søgen er, at belyse corporate branding og at måle den potentielle økonomiske værdi, det tilfører virksomheder. Således er vi af den opfattelse, at vi bliver nødt til at afdække alsidigheden i begrebet, for at kunne begribe det. På nuværende tidspunkt skal det ikke være noget hemmelighed, at corporate branding er en kompleks størrelse, hvorved en indsigt i begrebet kræver, at afdække et bredt udsnit af felte ts berøringsflader. Af samme årsag har vi også søgt at belyse et antal målemetoder, der kan udgøre et repræsentativt udsnit af de forskellige tilgange hertil, som vi har registreret. Desuden har vi valgt at inddrage tre banker, som udgør vores empiriske indsigt i virksomheders forståelse, anvendelse og vurdering. Da vi er skeptiske og forbeholdne overfor den beviselige økonomiske værdi af corporate branding, afspejler anden del af vores problemformulering alternative begrundelser for, hvorfor virksomheder vælger at corporate brande. Denne todeling af projektet har vi valgt at betegne som en opdeling i henholdsvis en indfaldsvinkel og en udfaldsvinkel. Indfaldsvinkelen på projektet bliver derfor, at vi indkredser og problematiserer begrebet corporate branding og i henhold til målemetoderne vurderer, om det er beviseligt, at det kan betale sig. Med udfaldsvinkelen stiller vi spørgsmålstegn ved dét, der bryder med den logik, vi tidligere har iagttaget virksomheder med. Hvis virksomheder ikke ved, om det kan betale sig at implementere og anvende corporate branding, hvorfor gør de det så? 2.2 Valg af optikker og teorier I dette afsnit vil vi gøre rede for de teorier, vi har valgt at inddrage i projektet, samt hvorfor vi har valgt dem. Vi vil komme ind på deres videnskabsteoretiske baggrund, hvordan vi bruger dem i forhold til hinanden og hvilke forbehold, der eventuelt bør tages ved brugen af dem. Årsagen hertil skal ses ud fra, at det teoretiske fundament for projektet er inddelt i flere lag i forhold til de forskellige teoriers abstraktionsniveau og formål i projektet. 10

11 Begrebet corporate branding og måling heraf, er omdrejningspunktet for projektet, hvorved den anvendte litteratur udgør det felt, vi undersøger og problematiserer. Projektets indfaldsvinkel og udfaldsvinkel afspejler to forskellige optikker, som vi ønsker at studere feltet ud fra. Vinklerne er funderet i to videnskabsteoretiske retninger, henholdsvis en erhvervsøkonomisk og en nyinstitutionel. Disse danner baggrund for vores kritiske tilgang til corporate branding og begrebets substans Corporate branding som felt Der er skrevet og skrives meget om branding og corporate branding i form af bøger, rapporter, artikler og diverse indlæg i tidsskrifter og debatfora. Det samme gør sig gældende angående måling af brands og deres værdi. Til at beskrive og indkredse feltet har vi udvalgt forskellige artikler og bøger, som vi fandt brugbare og relevante. Megen af den litteratur der findes, er skrevet af konsulenter og andre fagfolk. På baggrund heraf har vi, i vores valg af materiale, lagt vægt på at referere folk, der arbejder indgående med forskningen og er førende indenfor disse områder. Dette gør sig gældende for teoretikerne David A. Aaker (1996); Jean-Noël Kapferer (2001); Kevin Lane Keller (1998); Mar y Jo Hatch, Majken Schultz og Mogens Holten Larsen (2000). Hertil kommer øvrige som Lars Sandstrøm (2002); John M. Murphy (1990); Svend Hollensen (2003); Mette Morsing (2002); Glenn Jacobsen (1999) med flere, som vi har anvendt til at supplere førnævnte te oretikere. Hermed går vi ind og ser på, hvad den hidtidige forskning har fremlagt af brugbare informationer, resultater og svar, for på den baggrund at kunne belyse begrebet. Vi må dog tage det forbehold, at flertallet af de målemetoder vi beskriver og analyserer, ikke har det primære formål at måle og veje corporate branding, men er udarbejdet til at måle værdien af branding i almindelighed. Vores kritik af dem kan derfor synes uberettiget. På nær BrandEconomics metode 2, er der desværre ikke lavet andre deciderede målemetoder til at fastsætte den økonomiske værdi af corporate branding, hvormed vi har set os nødsaget til at bruge metoder, som hovedsageligt er lavet til måling af produkt 2 Se kapitel fire. 11

12 branding. Disse medtager nemlig mange af de samme elementer, som corporate branding indeholder, og kan derfor udgøre et fundament at bygge videre på. Samtidig er vi bevidste om problemet i, at vi selv udvælger de målemetoder, som vi bagefter problematiserer. Igennem vores grundige afsøgning af feltet for målemetoder, mener vi dog at have refereret de forfattere og målemetoder, som var mest anvendte og brugbare, og derfor bedst kvalificerede. Vi finder, at den litteratur, der eksisterer om corporate branding, kan være tvivlsom i sin argumentation for begrebet og dets effekt. Med dette mener vi, at der til tider mangler overbevisende argumenter for en række af de kendsgerninger, der fremlægges i litteraturen. Kritik af managementlitteraturen og teoretikernes argumenter, vil vi uddybe i slutningen af projektets kapitel tre Anvendelsesorienteret videnskab Vi anser, at litteraturen om corporate branding, samt managementlitteratur generelt, hører under den anvendelsesorienteret videnskab. Denne antagelse er grundet i, at den anvendelsesorienterede videnskab indenfor erhvervsøkonomien søger at udvikle og formidle teorier, metoder og redskaber, som kan anvendes til at løse praktiske problemer i organisationer (Andersen, 1990:16). Endvidere karakteriseres denne ved, at den aktivt søger at forandre eller forbedre virkeligheden. Den anvendelsesorienterede videnskab står i modsætning til grundvidenskab, som gør en dyd ud af at definere begreber, idet begrebsforståelsen har stor relevans for, hvorledes det videnskabelige arbejde forløber (Andersen, 1990:17). Modsat en anvendelsesorien teret videnskabs praktiske problemløsende sigte sætter grundvidenskaberne sig alene det mål at forøge vor erkendelse - at søge sandheden - uden at hæfte sig videre ved den praktiske anvendelse af denne erkendelse (Andersen, 1996:16). Anvendelsesvidenskabens praktiske orientering mod at forandre eller forbedre verden medfører, at forskeren har større frihed i valg af metoder, og dermed bliver teorier mere usammenhængende og løst koblede i forhold til grundvidenskaben (Andersen, 1990:24ff.). Disse punkter lægger sig opad vores syn på managementteksternes tvivlsomme bevisførelse. Hvis en given metode skaber løsninger inden for et felt, og der inden for forskningskredsen er enighed herom, bliver denne metode således videnskabelig, uanset om den dertil er empirisk eller teoretisk beviselig (Andersen, 1990:24). Endvidere 12

13 påpeges det, at idet teorierne er rettet mod eksterne målgrupper, og at forskerne dermed er mindre afhængige af hinandens resultater, er det i langt mindre grad muligt at opretholde strenge normer for, hvad der er gode forskningsresultater (Andersen,1990:24). Netop disse aspekter ved anvendelsesvidenskaben afspejler i høj grad det, vi stiller os kritiske overfor omkring corporate branding ud fra vores nedenfor beskrevne videnskabelige tilgang Indfaldsvinklens optik Vores indfaldsvinkel formulerer de grundantagelser, vi har om verden, virksomheden og erkendelsen i form af vores syn på rationalitet og objektivitet, hvilket kan siges at have påvirket vores måde at angribe og formulere vores problematisering af corporate branding på. I første del af opgaven er vores teoretiske indfaldsvinkel til feltet funderet i den grundvidenskabelige forskning indenfor erhvervsøkonomi. Vi søger derved at undersøge et felt indenfor den anvendelsesorienterede videnskab ved hjælp af grundvidenskab. Forskellen mellem disse to tilgange ligger primært i deres syn på, hvornår og hvordan noget er sandt. Hvor den anvendelsesorienterede videnskab er sand, i det øjeblik den skaber brugbare løsninger på problemer, kræver grundvidenskaben accept fra det videnskabelige samfund (Andersen, 1990:16-20). Hermed er krav til begrebsdefinition, belæg og argumentation meget højere for grundvidenskaber end for anvendelsesorienterede videnskaber, og dermed er vores krav til corporate branding muligvis også højere end forfatternes egne, idet vi sætter grundvidenskabelige krav til en anvendelsesorienteret teori 3. Før vi er overbevist om corporate brandings effekt og relevans, og kan anerkende denne disciplin som en egentlig videnskab, opstiller vi derfor visse grundvidenskabelige krav til videnskabsopfattelsen og forskningsprocessen (jf. Andersen, 1996:16): a) At den videnskabelige erkendelse forgår inden for et logisk sammenhængende og konsistent begrebs- og teoriapparat. b) At den videnska belige erkendelse skal have empirisk gyldighed. 3 Se afsnit

14 Dermed følger vi princippet om, at begrebet og dets økonomiske effekt bør kunne sættes ind i en årsags -virkningssammenhæng. Vi søger i forlængelse heraf at bedrive en videnskab, der konstaterer kendsgerninger, hvilket medfører en skelnen mellem erkendelser med almen gyldighed, og erkendelser der i sidste instans kun har gyldighed for den enkelte (virksomhed), altså subjektive erkendelser (Kjørup, 1999:154). Vi søger ved hjælp af kontrollerede metoder at få adgang til viden om corporate branding, nemlig om det kan betale sig. Når vi spørger, hvorvidt det kan bevises at corporate branding kan betale sig, skal det forstås på baggrund af, at vi mener, at videnskabelige observationer bør foretages med udgangspunkt i den antagelse, at virksomheder er profitmaksimerende og derved søger en økonomisk effekt af deres valg og handlinger. Vi definerer således kriterier for sandheden indenfor vores optik, i og med vi undersøger, om corporate branding kan gøres op i kroner og øre Udfaldsvinklens optik I projektets anden del ønsker vi at undersøge, hvorfor virksomheder vælger at corporate brande, hvis en økonomisk gevinst ikke kan bevises. Af samme grund undrer vi os over, hvorfor corporate branding er blevet så populært og udbredt. En mulig forklaring på dette kan ikke foretages indenfor den grundvidenskabelige forskning, hvorfor vi tager et kvantespring indenfor videnskabsteori og søger en udfaldsvinkel på vores problemstilling med afsæt i en nyinstitutionel optik. Valget af nyinstitutionalismen er grundet i, at dens teoretiske antagelser om institutioners påvirkning af og på omverdenen (DiMaggio & Powell, 1991), kan anvendes til at give en mulig forklaring på anden del af projektets problemformulering. Omdrejningspunktet i teorier indenfor nyinstitutionalismen er, at begreber, ideer og opfattelser bliver institutionaliseret i samfundet igennem gentagne processer, og derved bliver institutioner 4. Vi vil således bruge denne tilgang til at analysere og diskutere, hvorfor corporate branding har institutionaliseret sig i samfundet og opnået en så omfattende popularitet? Helt specifikt vil vi gribe dette an ved anvendelse af teoretikerne Poul J. DiMaggio, Walter W. Powell og James G. March, der betragtes som værende nyinstitutionalister. 4 Uddybende forklaring og anvendelse af disse teoretiske perspektiver vil vi belyse i kapitel seks. 14

15 DiMaggio og Powells teori bidrager til at forstå, hvorfor virksomheder har en tendens til at ligne hinanden og anvende de samme ledelsesværktøjer. Forfatterne beskriver forskellige processer, som påvirker virksomheder til at blive mere homogene. Disse processer er centreret omkring, hvordan virksomheder kopier andre virksomheder, som givetvis har succes. Marchs teori kan yderligere bidrage projektets undersøgelsesfelt med en forståelse af, hvordan beslutningstagen i virksomheder sker ud fra et ikke-rationelt grundlag. Han beskriver en række områder, som påvirker grundlaget for virksomheders beslutninger, således at udfaldet ikke nødvendigvis afspejler den mest optimale mulighed. DiMaggio & Powells; og Marchs teorier danner tilsammen en forståelsesramme, som vi anser for at være et interessant og relevant udgangspunkt for en videre diskussion af, hvordan og hvorfor mange virksomheder lige netop vælger at corporate brande Ulemper ved valget og dets konsekvenser Idet vi har valgt at anvende en gr undvidenskabelig optik på et felt, vi selv betegner som værende anvendelsesorienteret, vil vi selvsagt kunne finde nogle kritikpunkter herved. Dette synes indlysende, eftersom de repræsenterer to forskellige tilgange til erhvervsøkonomi. Vi synes dog alligevel, at vores kritiske tilgang har en berettigelse, idet vi finder det relevant at diskutere begrebets reelle indhold og videnskabelige status. Selvom vi vælger én optik at belyse vores problemstilling med, er vi godt klar over, at verden vil se anderledes ud med andre optikker, og at vi derfor ikke ender ud med et entydigt, definitivt svar. Dette har dog heller ikke været formålet med vores søgen, men snarere en dybere nuancering af begrebet, hvorfor vi har valgt at inddrage en alternativ optik. Dette er ikke en normal måde at gribe en problemstilling an på. Vores valg er truffet på den baggrund, at det er vanskelligt at verificere rentabiliteten i valget af corporate branding, ud fra et grundvidenskabeligt synspunkt, hvorfor vi har søgt andre mulige årsagsforklaringer af dets udbredelse. 15

16 Det skal påpeges at vi betragter vores udfaldsvinkel, i kapitel seks, som et alternativ til vores indledende søgen. Der kunne derfor være andre svar, som også ville dække vores søgen på samme niveau. Vi mener dog, at nyinstitutionalismen formår at afdække mange af de iagttagelser, vi selv har gjort os angående vores underen over udbredelsen af corporate branding. 2.3 Valg af empiri Vi har valgt at inddrage empiri i projektet som supplement til de teoretiske perspektiver, hvormed vi søger at få indsigt i, hvorledes virksomheder reelt anvender corporate branding, hvad der ligger til grund for deres valg heraf, samt hvorledes effekten og værdien måles. I henhold til problemfeltet kan empirien endvidere bruges til at perspektivere og belyse brugen af corporate branding i praksis, og dermed give et mere konkret billede af, hvordan begrebet fortolkes. Empirien er desuden relevant, idet vi har registreret, at projektets problemstilling er aktuel for virksomheder, der anvender eller overvejer at implementere corporate branding. Som empirisk undersøgelsesfelt har vi valgt at beskæftige os med de tre største banker i Danmark - henholdsvis Nordea, Danske Bank og Jyske Bank 5. Nordea Nordea er i dag Danmarks næststørste bank og omfatter 348 filialer 6. I forbindelse med fusionen mellem flere nordiske banker 7 valgte Nordea i 2001 at implementere corporate branding med henblik på at skabe en ensartet forretning. 5 De anvendte citater og informationer om bankerne i dette afsnit er baseret på vores interviews med de tre banker, vedlagt som henholdsvis bilag 1, 2, 3 og Nordea er opstået som et resultat af en fusionen mellem de nordiske banker: Merita Bank (Finland), Nordbanken (Sverige), Unibank (Danmark) samt Christiania Bank og Kreditkasse (Norge). 16

17 Danske Bank Danske Bank 8 er Danmarks største bank 9, og koncernen beskæftiger inklusive forsikringsafdelingen knap medarbejdere. Danske Bank begyndte overvejelserne om corporate branding i Jyske Bank Jyske Bank er Danmarks tredje største pengeinstitut, der omfatter 120 afdelinger med i alt medarbejdere 10. Jyske Bank startede med beslutningerne om corporate branding i , og påbegyndte en 3-årig plan i Disse virksomheder ligger indenfor den finansielle sektor, hvorved vi anser, at corporate branding netop er interessant. Dette er grundet i, at banker udbyder serviceydelser, og da disse ofte er forholdsvis identiske, har virksomhederne i mindre grad mulighed for at differentiere sig på disse, men er nødsaget til at adskille sig på andre måder, f.eks. ved at skabe nogle værdier i og omkring virksomheden. Valget af disse tre banker er også grundet i, at de alle er placeret på Intellecta Corporates 11 liste fra år 2002 over de 50 største corporate brands i Danmark. På baggrund heraf vurderer vi, at virksomhederne højest sandsynligt har gjort sig indgående overvejelser omkring arbejdet og hensigten med corporate branding. Vi har med vilje udvalgt virksomheder indenfor samme branche, således at empirien bliver sammenlignelig, med hvilket vi mener, at forudsætningerne og udgangspunktet for at beskæftige sig med corporate branding er den samme for de tre virksomheder. Vi har foretaget kvalitative interviews, med henblik på at få en indsigt i de områder vedrørende bankernes corporate brands, som kan bidrage med faktuelle oplysninger til projektets problemfelt. Vi har optaget interviewene på video, således at vi efterfølgende har kunnet gennemse disse flere gang for at sikre os, at væsentlige informationer ikke er gået tabt, samt at udtalelser er anvendt i rette kontekst. 8 er underlagt Danske Bank-koncernen, der består af Danske Bank, BG Bank, Realkredit Danmark, Danica Pension samt en række datterselskaber. (www.danskebank.dk/link/profil, ) Dansk konsulentbureau, der primært beskæftiger sig med at rådgive virksomheder om corporate branding. 17

18 Vi har bearbejdet interviewene ved at udvælge citater og informationer, som vi fandt relevante og brugbare for projektets problemfelt. For at empirimaterialet fremstår så pålideligt og troværdigt som muligt, har vi sendt interviewbearbejdelsen til de pågældende respondenter som, hvis ønsket har redigeret og tilføjet tekst, samt godkendt materialet til brug i projektet. Følgende personer er blevet interviewet: - Nordea: Philip Wegloop, Head of Brand Management. - Danske Bank: Anders Møller Risgaard Sørensen, senior marketing konsulent. - Jyske Bank: Jørn C. Nielsen, afdelingschef i filialen på Falkoner Alle, København og intern underviser i Jyske Banks værdier. - Samt telefoninterview med Frank Petersen, marketingschef for Jyske Bank. Vi ønsker at anvende empirien løbende i projektet, således at bankerne bliver inddraget i de tilfælde, hvor det er relevant. Dertil har vi til hensigt, at informationerne fra empirien skal indgå som en del af analysen og i diskussionerne om kompleksiteten af corporate branding, brandværdien, måling heraf, samt vurdering af virksomhedernes valg. Endvidere har vi søgt indsigt i erhvervsmæssig ekspertise ved vurdering af brands med henblik på at få en udvidet forståelse af anerkendte målemetoder. Da vi fandt ud af, at litteraturen om måling og værdifastsættelse af brands ofte refererer til Young & Rubicams 12 metode BrandAsset Valuator, der vurderer og sammenligner brands, så vi det interessant at få et mere indgående indblik heri. Derfor valgte vi at foretage et interview med Young & Rubicam Copenhagen om branding og måling heraf, med fokus på uddybning af BrandAsset Valuator. Vi interviewede Hans -Henrik Rasmussen, adm. direktør, og Camilla G. Rannes, strategic planner. Vores hensigt med dette interview var, at inddrage informationerne til projektets afsnit om måling og værdifastsættelse af corporate branding. Endvidere vil vi slutteligt i projektet anvende oplysninger om bankernes placering i BrandAsset Valuator, som supplement til diskussion af bankernes brandværdi og særpræg. 12 Internationalt konsulent- og reklamebureau med afdeling i København. 18

19 2.3.1 Kritik af empiri I vores brug af empiri har vi afgrænset os fra at gå bredt til værks. Vi har holdt os til tre banker, selvom mindst fire andre banker 13, har arbejdet med corporate brand lignende metoder. Endvidere kunne vi også have søgt på tværs af brancher, for derved at få et større eller mere repræsentativt udsnit af corporate branding i danske virksomheder. Muligheden for at generalisere ud fra projekts empiri rækker derfor ikke ud over de tre danske bankers grænser. Men eftersom de pågældende respondenter har arbejdet indenfor feltet corporate branding i en årrække, mener vi dog alligevel, at de har en empirisk såvel som en teoretisk ballast, som de kan argumentere ud fra. Derfor vurderer vi, at deres erfaringer har relevans for hele disciplinen corporate branding, og vi mener derfor, at vores resultat kan relateres til store dele af det danske erhvervsliv. Pålideligheden af projektets resultat skal dog vurderes med nogle forbehold. Eftersom vores tilgang til empirien har været kvalitative interviews, og vores behandling af disse har baggrund i en sø gen efter citater, som afspejler vores fortolkning, er der nødvendigvis gået en del information tabt. Samtidig vurderer vi også, at en del af objektiviteten er gået tabt, idet vi i denne udskillelsesproces ikke har kunnet være objektive, men har selekteret ud fra vores interesseområder i henhold til problemfeltet. Vores mål med brug af disse interviews giver os dog en overbevisning om, at dette heller ikke i så stor grad er nødvendigt, eftersom sætningsstrukturen osv. i respondentens udtalelser ikke har den store relevans for den information, vi søger. Vi må også formode, at de informationer, som forsvinder igennem vores kondensering, er de informationer, som vi ikke føler har nogen relevans for vores spørgsmål. Grundet respondenternes godkendelse af empir imaterialet, mener vi dog at empirien kan udgøre en pålidelig del af projektet. 13 Lån og Spar Bank, Amagerbanken, Forstædernes Bank og Basisbank. 19

20 2.4 Læsevejledning Branding og corporate branding Baggrund og indhold i begrebet Brand equity Kildekritik Empiri Måling af corporate branding Metoder på feltet til måling af brand equity og i forhold til bundlinien Analyse og diskussion Begrebets kompleksitet Målemetodernes duelighed Bankernes erfaring Kan corporate branding måles? Virksomheders valg af corporate branding? Bankernes erfaring Nyinstitutionalisme Analyse af corporate branding ud fra dette perspektiv Branding og corporate branding Denne del (kapitel tre) introducerer læseren til corporate branding, samt de elementer og processer, dette indebærer både internt og eksternt for virksomheden, hvilket beskrives ud fra en række teorier og managementlitteratur om branding. Endvidere klargøres hvad brand- og corporate brand equity er, foruden belysning af hvorledes brandværdi skabes. Såle des vil vi søge at indkredse begrebet og dermed sætte rammerne for vores senere analyse og diskussion heraf. Efter den teoretiske spillebane er kridtet op, vil vi inddrage dele af det empiriske materiale ved at beskrive bankernes forståelse og anvendelse af corporate branding. Efterfølgende vil vi lave en generel kritik af managementlitteratur og teorier om branding, idet vi mener, at der kan være problematiske aspekter, som er væsentlige at være bevidste om. 20

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse Denne checkliste er tænkt som en guide til studerende som skal i gang med at bruge cases i undervisningen. Den indeholder en oversigt over aktiviteter du med fordel kan benytte under forberedelsen, så

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com Præsentationsteknik for dem som søger kapital www.connectdenmark.com Søger man kapital må man være i stand til at præsentere sin idé for alle! I den periode hvor virksomheden søger kapital, vil det være

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025 Denne artikel er gemt fra Kommunikationsforum.dk den 25-02-2008 Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. Kommunikationsforum

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Skriv ansøgningen ANSØGNING

Skriv ansøgningen ANSØGNING ANSØGNING Skriv ansøgningen Du har ikke 15-minutes-of-fame, men 15-seconds-of-attention, når din ansøgning læses af den rekrutteringsansvarlige! Derfor handler det om at bruge disse værdifulde sekunder

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

VÆKST GENNEM ET STÆRKT BRAND

VÆKST GENNEM ET STÆRKT BRAND HELENE VENGE VÆKST GENNEM ET STÆRKT BRAND VÆKSTDAGEN 10. FEBRUAR 2011 +45 2929 8755 hv@helenevenge.com helenevenge.com 2 Dette er realiteterne... Der starter hvert år 15-20.000 nye virksomheder 1/4 lukker

Læs mere

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup #30DageMedBranding Følgende er en enkel guide til et bedre personligt brand på internettet. Processen løber over 30 dage og hver dag skal du gøre en ny ting. Nogen gange vil du blive nødt til at udskyde,

Læs mere

KONKURRENCE STRATEGI & THE BRAND VALUE CHAIN

KONKURRENCE STRATEGI & THE BRAND VALUE CHAIN KONKURRENCE STRATEGI & THE BRAND VALUE CHAIN Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Torsdag d. 21. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 10.15 Forelæsning Konkurrence Strategi 10.15

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

CRM-system markedet i overblik. ForretningsSystemer 2013 Peter Ulka, HerbertNathan & Co. A/S

CRM-system markedet i overblik. ForretningsSystemer 2013 Peter Ulka, HerbertNathan & Co. A/S CRM-system markedet i overblik ForretningsSystemer 2013 Peter Ulka, HerbertNathan & Co. A/S Agenda Intro til CRM Trends i CRM-system markedet Markedsoverblik 6 grundlæggende overvejelser ved valg af CRM-system

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Akademiuddannelsen i HR

Akademiuddannelsen i HR Ob.1: Den strategiske HR-funktion Formål - Hellerup Formålet med modulet er at give den studerende en indgående forståelse for egen rollevaretagelse og for HR-funktionens strategiske rolle i at sikre god

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 1 2008 Tema: Forandringsledelse i praksis Drejebog for ledelse af forandringer! Forandringer er over os! Store omvæltninger præger mange organisationer, omstruktureringer og forandringsprocesser

Læs mere

VIS DIN KOMMUNES INDSATS - OG SKAB ACCEPT, ANERKENDELSE OG VELVILJE

VIS DIN KOMMUNES INDSATS - OG SKAB ACCEPT, ANERKENDELSE OG VELVILJE VIS DIN KOMMUNES INDSATS - OG SKAB ACCEPT, ANERKENDELSE OG VELVILJE FORTÆLLINGEN 1. MÅLET 2. KORT OM OS 3. UDFORDRINGEN OG LØSNINGEN 4. TRE GODE RÅD 5. FREM TIL MÅLET Steffen Torvits Per-Henrik Goosmann

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles At vælge de rette kampe Strålfors Information Logistics er en virksomhed, der står midt i en vigtig forandringsperiode. Virksomheden, der netop er blevet en del af den store nordisk postfusion mellem Post

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere