Corporate Branding - Millioner eller illusioner?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Corporate Branding - Millioner eller illusioner?"

Transkript

1 Corporate Branding - Millioner eller illusioner? Udarbejdet af: Britt Kastbjerg Jensen Cecilie A. Mérie Muus Jonas Kjær Mikkel Toft-Olsen Rikke Juul Hansen Vejleder: John Storm Pedersen Virksomhedsstudier, Roskilde Universitets Center

2 Forord Værdibaseret ledelse, reputation management, corporate religion, corporate social responsibility, image building og corporate branding, er bare få blandt mange management begreber, vi konstant bliver bombarderet med. Ikke bare i den akademiske verden men også generelt i diverse aviser, blade og tv-programmer har disse buzz words gjort deres indtog. De siges at være enhver virksomheds mirakelkur til overlevelse; en succesformular eller trylledrik, som kan give virksomheder uanede kræfter i den hårde kamp om forbrugernes gunst. Begreberne kommer ind i vores stuer på en næsten religiøs manér. Diverse management disciple prædiker deres budskaber ved at referere til mastodonte virksomheder, som The Coca Cola Company, Néstle, Procter & Gamble, Nike mm. Disse virksomheder bliver gjort til de store guder som, ved hjælp af de mange management begreber, formår at gå på vandet. Ifølge disciplene kan almindelige mennesker, der arbejder i eller med små og ubetydelige virksomheder, også opnå denne gudelighed, hvis de bare gør brug af deres mirakelkur! Al religion er betagende - og corporate branding er ikke en undtagelse. Vi blev grebet, vi blev betaget og vi blev næsten overtalt. For hvem kan ikke lide at høre eventyr og succeshistorier, og tro på dem i et kort sekund? Men hvad sker der, når man vågner op? Når man begynder at stille spørgsmål til, hvordan guderne blev skabt? Skete det bare ved et tilfælde eller har trylledrikken en virkning? 2

3 1 INDLEDENDE AFSNIT INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING PROJEKTETS RELEVANS METODE INDLEDENDE METODISKE OVERVEJELSER VALG AF OPTIKKER OG TEORIER VALG AF EMPIRI LÆSEVEJLEDNING FRAVALG OG KONSEKVENS ER CORPORATE BRANDING INDLEDNING PRODUKT BRANDING CORPORATE BRANDING CORPORATE BRANDING SOM STRATEGI BRAND - OG CORPORATE BRAND EQUITY SKABELSE AF BRAND EQUITY BANKENES ERFARING MED CORPORATE BRANDING KILDEKRITIK OPSUMMERING AF CORPORATE BRANDING MÅLING OG FASTSÆTTELSE AF CORPORATE BRAND EQUITY INDLEDNING HVORFOR MÅLING? MÅLING AF BRAND EQUITY FINANSIELLE MÅLINGER AF CORPORATE BRANDING CORPORATE BRANDINGS MÅLBARHED B EGREBETS KOMPLEKSITET MÅLEMETODERNES BRUGBARHED BANKERNES ERFARING MED MÅLING SAMLET DISKUSSION D ELKONKLUSION VIRKSOMHEDERS VALG AF CORPORATE BRANDING INDLEDNING

4 6.2 NYINSTITUTIONALISME PÅVIRKNINGER IFØLGE DIMAGGIO & POWELL B ESLUTNINGER IFØLGE MARCH D E ISOMORFE PROCESSER HOMOGENE BANKER OPSUMMERING OG AFRUNDING KONKLUSION PERSPEKTIVERING BILAG BILAG 1 NORDEA BILAG 2. DANSKE BANK BILAG 3. JYSKE BANK BILAG 4. JYSKE BANK BILAG 5. BEGREBSAFKLARING LITTERATUR

5 1 Indledende afsnit 1.1 Indledning there are two basic types of competitive advantage a firm can posses: low cost and differentiation (Porter, 1985:11). Som citatet antyder, kan en virksomhed opnå konkurrencemæssige fordele på et marked, ved at adskille sig fra sine konkurrenter og/eller at nedbringe udgifterne til et minimum, således at der opnås størst mulig profit. Men betingelserne for at være blandt de førende virksomheder på et konkurrerende marked må nødvendigvis også ses i relation til samfundets udvikling, der på flere forskellige fronter påvirker virksomheders eksistensgrundlag. De samfundsmæssige ændringer og nye markedsrealiteter, som skabes i interaktionen mellem samfund og virksomheder, har i høj grad indvirkning på, hvorlede s virksomheder klarer sig. Ifølge Jean-Noël Kapferer (Kapferer, 2000), er verden i dag kompleks, fragmenteret og i konstant forandring, hvilket stiller store krav til virksomheder og deres ageren for at opnå succes. Mættede markeder og den hastige teknologiske udvikling er blandt de faktorer, der medfører, at virksomheder ikke i samme grad som tidligere kan positionere sig på pris og kvalitet. En ny forbrugerkultur, hvor individer er blevet mere etisk og politisk bevidste, betyder endvidere, at forbrugerne sætter store krav til produkter, serviceydelser og ikke mindst virksomhederne bag disse. Dertil er forbrugerne blevet mere fragmenterede og individualiserede, hvormed de forventer, at virksomheder og deres produkter giver mening, og at deres værdipositio n er vedkommende (Kapferer, 2001:Vi). Der er således mange samfundsmæssige ændringer og forbehold, der skal tages i betragtning, såfremt virksomheder skal opretholde et eksistensgrundlag og konkurrencemæssige fordele på et marked. Dette fordrer, at virks omheder er bevidste om samfundets kompleksitet og dertil anvender holdbare strategier og ledelsesværktøjer med henblik på at skabe en bæredygtig virksomhed. 5

6 Der foreligger mange forskellige tiltag og værktøjer, som en virksomhed kan benytte sig af i deres forsøg på at positionere sig gunstigt på markedet, og dermed skabe vækst og udvikling. Heriblandt kan nævnes corporate branding, der er en af tidens største management trends, og som vinder indpas i flere og flere virksomheder (Morsing, 2002:1). Mange teoretikere inden for dette felt 1 fremstiller corporate branding som en nødvendighed for virksomheder, for at kunne bibeholde eller skabe en position på markedet samt imødekomme de øgede samfundsmæssige krav. Således vil det, ifølge disse teoretikere, være de virksomheder der arbejder med corporate branding, som kommer til at præge fremtidens markeder. 1.2 Problemfelt Umiddelbart antager disse managementteoretikere, at corporate branding er hensigtsmæssigt og rentabelt for en virksomhed, grundet den forbedring af såvel interne som eksterne relationer, som det vil medføre. De mener, at corporate branding er en måde hvorpå virksomheder, i et fremtidsmæssigt perspektiv, kan skabe et stærkt og sammenhængende brand, øget konkurrencedygtighed, kundeloyalitet, åbenhed og gennemsigtighed, tilfredshed og motivation blandt ansatte, fastholdelse og rekruttering af kvalificerede medarbejdere, forbedring af den interne virksomhedskultur, øget effektivitet, ensrettet kommunikation og markedsføring osv. osv., som i sidste instans tilfører virksomheden profit. Ud fra de betragtninger medfører corporate branding nogle forbedringer, som enhver virksomhed ubetinget efterstræber. Således har et stort antal virksomheder, på national såvel som internationalt plan, taget begrebet til sig og valgt at indføre en form for corporate branding i deres organisation (Børsen, ). Vi vurderer, at corporate branding muligvis kan være succesfuldt for nogle virksomheder, men at begrebet indebærer nogle problematikker, både i teori og praksis. Som det altoverskyggende problem ser vi, at grundlaget for corporate branding umiddelbart virker tvivlsomt, da teoretikere og fortalere for dette felt har problemer med overbevisende at begrunde dets effekt. På grund af denne mangelfulde argumentation og 1 Heraf kan bl.a. nævnes Aaker (1996); Kapferer (1997); Keller (1998); Hatch, Schultz og Holten Larsen (2000); Kunde (2001), Sandstrøm (2002); Morsing (2002) og Jacobsen (1999). 6

7 dokumentation, mener vi, at teoretikerne er særdeles ukritiske, idet de fremfører corporate branding som den ideelle og ultimative løsning for, at en virksomhed kan opnå succes. Vi mener, at udgangspunktet for at kvalificere begrebet må være, at der er belæg for dets virkning, dvs. bevis for at virksomheder kan tjene penge på at implementere og anvende det. Tillige har vi svært ved at registrere en entydig definition af begrebet i managementlitteraturen, og vi synes derfor, at kunne registrere en usikkerhed omkring betydningen og indholdet af corporate branding. Ud fra en grundlæggende antagelse om at virksomheder har til formål at skabe profit, er vores hensigt med projektet at belyse og indkredse begrebet corporate branding samt undersøge, hvorvidt det er muligt at retfærdiggøre anvendelsen på et rationelt grundlag. Med et rationelt grundlag forstår vi, at virksomheden kan vise sorte tal på bundlinien som en direkte årsag af deres corporate brand. Dette skal være udgangspunktet for en diskussion vedrø rende hvilken reel effekt og værdi corporate branding besidder, og om det kan påvises, at det har et direkte link til virksomhedernes bundlinie. Projektet besidder således en indledende formodning om, at corporate branding ikke kan retfærdiggøres på et rationelt grundlag, hvilket vi derfor vil undersøge nærmere. I forlængelse heraf har vi fundet det relevant at undersøge alternative årsager til, hvorfor virksomheder, på trods af dette paradoks, vælger at corporate brande, og hvad der ligger til grund herfor. På baggrund heraf ønsker vi altså at søge begrundelser for, hvorfor corporate branding er så udbredt, og fortsat bliver indført i flere virksomheder. Disse problematiske aspekter leder os til projektets primære fokus, hvilket er specificeret i følgende problemformulering. 1.3 Problemformulering Kan det bevises, at corporate branding kan betale sig? Hvis ikke hvad kan så begrunde dets udbredelse? 7

8 Vi har hermed valgt at sætte et kritisk perspektiv på det, som tages for givet i dele af managementlitteraturen og i erhvervslivet. Vi ønsker, på baggrund heraf, at stille os udenfor den generelle antagelse om, at corporate branding er den perfekte løsning for en virksomhed, ved at søge at vise en manglende sammenhæng mellem postulater og dokumentation for dets effekt. Vi er dog bevidste om, at vi ikke er de eneste, som betragter corporate branding med afventende holdning, og sætter spørgsmålstegn ved dets indhold og virkning. Dét vi stiller os undrende overfor, er sløringen omkring, hvad der er årsag og virkning i argumentationen for begrebets værdi. Som kritiske studerende vil vi gerne have sandsynliggjort, at corporate branding er hensigtsmæssigt og rentabelt, og derved kunne opstille stabile og genrealiserbare egenskaber ved dets funktion. Endvidere synes vi, at en sådan argumentation burde være funderet i, hvorvidt implementeringen af nye ledelsesværktøjer eller strategier kan betale sig eller ej for den givne virksomhed, idet denne har et profitsøgende formål. Vi ser det vigtigt at påpege, at projektets sigte ikke er at fælde en dom over corporate branding som værende enten godt eller dårligt, hvorved vi afgrænser os fra at tage stilling til begrebets mulige indvirkning på den enkelte virksomhed. Definitioner af projektets centrale begreber vil vi gøre re de for i bilag Projektets relevans Med dette afsnit ønsker vi at afdække projektets relevans i et erhvervsmæssigt perspektiv samt i forhold til kravene, indholdet og hensigten med faget virksomhedsstudier. Branding og i særdeleshed corporate branding er emner, som får stadig stigende opmærksomhed i litteraturen, erhvervslivet, studier af organisationer mv. Både i teori og praksis beskæftiger folk sig indgående med corporate branding, vurdering og måling af brandværdi, samt finansiel værdifastsættelse heraf. Ud fra de betragtninger antager vi, at vores problemfelt er substantielt og aktuelt for erhvervslivet og de samfundsmæssige forhold, som virksomheder står overfor i dag. Som studerende på virksomhedsstudier er vores grundlæggende formål med projektarbejdet at søge at afdække emneområder, der har betydning for virksomheders 8

9 ageren og skabelse af profit. Vores arbejde består hermed i, gennem en kritisk analytisk tilgang, at vurdere og anskueliggøre feltets teori, værktøjer, tendenser og empiri. Vores studie stiller krav til, at projektet både skal inddrage interne og eksterne relationer i virksomheden. Disse to områder vil vi afdække og bearbejde i projektet, idet vores undersøgelsesfelt vedrører begge dele. Af interne forhold i virksomheden, der er forbundet med corporate branding, kan eksempelvis nævnes: organisationskultur, medarbejdere, strategi, ledelse og intern kommunikation. Ligeledes angår corporate branding virksomhedens eksterne relationer og emner som bl.a. investorer, kunder, markedsføring, ekstern kommunikation, image og omdømme. Desuden er corporate branding netop spændende, idet hensigten bl.a. er, at integrere de interne og eksterne processer. Som følge af ovenstående mener vi, at projektet opfylder de fornødne krav, samt har relevans for både studiet og i erhvervslivet. 9

10 2 Metode 2.1 Indledende metodiske overvejelser Projektets indledende søgen er, at belyse corporate branding og at måle den potentielle økonomiske værdi, det tilfører virksomheder. Således er vi af den opfattelse, at vi bliver nødt til at afdække alsidigheden i begrebet, for at kunne begribe det. På nuværende tidspunkt skal det ikke være noget hemmelighed, at corporate branding er en kompleks størrelse, hvorved en indsigt i begrebet kræver, at afdække et bredt udsnit af felte ts berøringsflader. Af samme årsag har vi også søgt at belyse et antal målemetoder, der kan udgøre et repræsentativt udsnit af de forskellige tilgange hertil, som vi har registreret. Desuden har vi valgt at inddrage tre banker, som udgør vores empiriske indsigt i virksomheders forståelse, anvendelse og vurdering. Da vi er skeptiske og forbeholdne overfor den beviselige økonomiske værdi af corporate branding, afspejler anden del af vores problemformulering alternative begrundelser for, hvorfor virksomheder vælger at corporate brande. Denne todeling af projektet har vi valgt at betegne som en opdeling i henholdsvis en indfaldsvinkel og en udfaldsvinkel. Indfaldsvinkelen på projektet bliver derfor, at vi indkredser og problematiserer begrebet corporate branding og i henhold til målemetoderne vurderer, om det er beviseligt, at det kan betale sig. Med udfaldsvinkelen stiller vi spørgsmålstegn ved dét, der bryder med den logik, vi tidligere har iagttaget virksomheder med. Hvis virksomheder ikke ved, om det kan betale sig at implementere og anvende corporate branding, hvorfor gør de det så? 2.2 Valg af optikker og teorier I dette afsnit vil vi gøre rede for de teorier, vi har valgt at inddrage i projektet, samt hvorfor vi har valgt dem. Vi vil komme ind på deres videnskabsteoretiske baggrund, hvordan vi bruger dem i forhold til hinanden og hvilke forbehold, der eventuelt bør tages ved brugen af dem. Årsagen hertil skal ses ud fra, at det teoretiske fundament for projektet er inddelt i flere lag i forhold til de forskellige teoriers abstraktionsniveau og formål i projektet. 10

11 Begrebet corporate branding og måling heraf, er omdrejningspunktet for projektet, hvorved den anvendte litteratur udgør det felt, vi undersøger og problematiserer. Projektets indfaldsvinkel og udfaldsvinkel afspejler to forskellige optikker, som vi ønsker at studere feltet ud fra. Vinklerne er funderet i to videnskabsteoretiske retninger, henholdsvis en erhvervsøkonomisk og en nyinstitutionel. Disse danner baggrund for vores kritiske tilgang til corporate branding og begrebets substans Corporate branding som felt Der er skrevet og skrives meget om branding og corporate branding i form af bøger, rapporter, artikler og diverse indlæg i tidsskrifter og debatfora. Det samme gør sig gældende angående måling af brands og deres værdi. Til at beskrive og indkredse feltet har vi udvalgt forskellige artikler og bøger, som vi fandt brugbare og relevante. Megen af den litteratur der findes, er skrevet af konsulenter og andre fagfolk. På baggrund heraf har vi, i vores valg af materiale, lagt vægt på at referere folk, der arbejder indgående med forskningen og er førende indenfor disse områder. Dette gør sig gældende for teoretikerne David A. Aaker (1996); Jean-Noël Kapferer (2001); Kevin Lane Keller (1998); Mar y Jo Hatch, Majken Schultz og Mogens Holten Larsen (2000). Hertil kommer øvrige som Lars Sandstrøm (2002); John M. Murphy (1990); Svend Hollensen (2003); Mette Morsing (2002); Glenn Jacobsen (1999) med flere, som vi har anvendt til at supplere førnævnte te oretikere. Hermed går vi ind og ser på, hvad den hidtidige forskning har fremlagt af brugbare informationer, resultater og svar, for på den baggrund at kunne belyse begrebet. Vi må dog tage det forbehold, at flertallet af de målemetoder vi beskriver og analyserer, ikke har det primære formål at måle og veje corporate branding, men er udarbejdet til at måle værdien af branding i almindelighed. Vores kritik af dem kan derfor synes uberettiget. På nær BrandEconomics metode 2, er der desværre ikke lavet andre deciderede målemetoder til at fastsætte den økonomiske værdi af corporate branding, hvormed vi har set os nødsaget til at bruge metoder, som hovedsageligt er lavet til måling af produkt 2 Se kapitel fire. 11

12 branding. Disse medtager nemlig mange af de samme elementer, som corporate branding indeholder, og kan derfor udgøre et fundament at bygge videre på. Samtidig er vi bevidste om problemet i, at vi selv udvælger de målemetoder, som vi bagefter problematiserer. Igennem vores grundige afsøgning af feltet for målemetoder, mener vi dog at have refereret de forfattere og målemetoder, som var mest anvendte og brugbare, og derfor bedst kvalificerede. Vi finder, at den litteratur, der eksisterer om corporate branding, kan være tvivlsom i sin argumentation for begrebet og dets effekt. Med dette mener vi, at der til tider mangler overbevisende argumenter for en række af de kendsgerninger, der fremlægges i litteraturen. Kritik af managementlitteraturen og teoretikernes argumenter, vil vi uddybe i slutningen af projektets kapitel tre Anvendelsesorienteret videnskab Vi anser, at litteraturen om corporate branding, samt managementlitteratur generelt, hører under den anvendelsesorienteret videnskab. Denne antagelse er grundet i, at den anvendelsesorienterede videnskab indenfor erhvervsøkonomien søger at udvikle og formidle teorier, metoder og redskaber, som kan anvendes til at løse praktiske problemer i organisationer (Andersen, 1990:16). Endvidere karakteriseres denne ved, at den aktivt søger at forandre eller forbedre virkeligheden. Den anvendelsesorienterede videnskab står i modsætning til grundvidenskab, som gør en dyd ud af at definere begreber, idet begrebsforståelsen har stor relevans for, hvorledes det videnskabelige arbejde forløber (Andersen, 1990:17). Modsat en anvendelsesorien teret videnskabs praktiske problemløsende sigte sætter grundvidenskaberne sig alene det mål at forøge vor erkendelse - at søge sandheden - uden at hæfte sig videre ved den praktiske anvendelse af denne erkendelse (Andersen, 1996:16). Anvendelsesvidenskabens praktiske orientering mod at forandre eller forbedre verden medfører, at forskeren har større frihed i valg af metoder, og dermed bliver teorier mere usammenhængende og løst koblede i forhold til grundvidenskaben (Andersen, 1990:24ff.). Disse punkter lægger sig opad vores syn på managementteksternes tvivlsomme bevisførelse. Hvis en given metode skaber løsninger inden for et felt, og der inden for forskningskredsen er enighed herom, bliver denne metode således videnskabelig, uanset om den dertil er empirisk eller teoretisk beviselig (Andersen, 1990:24). Endvidere 12

13 påpeges det, at idet teorierne er rettet mod eksterne målgrupper, og at forskerne dermed er mindre afhængige af hinandens resultater, er det i langt mindre grad muligt at opretholde strenge normer for, hvad der er gode forskningsresultater (Andersen,1990:24). Netop disse aspekter ved anvendelsesvidenskaben afspejler i høj grad det, vi stiller os kritiske overfor omkring corporate branding ud fra vores nedenfor beskrevne videnskabelige tilgang Indfaldsvinklens optik Vores indfaldsvinkel formulerer de grundantagelser, vi har om verden, virksomheden og erkendelsen i form af vores syn på rationalitet og objektivitet, hvilket kan siges at have påvirket vores måde at angribe og formulere vores problematisering af corporate branding på. I første del af opgaven er vores teoretiske indfaldsvinkel til feltet funderet i den grundvidenskabelige forskning indenfor erhvervsøkonomi. Vi søger derved at undersøge et felt indenfor den anvendelsesorienterede videnskab ved hjælp af grundvidenskab. Forskellen mellem disse to tilgange ligger primært i deres syn på, hvornår og hvordan noget er sandt. Hvor den anvendelsesorienterede videnskab er sand, i det øjeblik den skaber brugbare løsninger på problemer, kræver grundvidenskaben accept fra det videnskabelige samfund (Andersen, 1990:16-20). Hermed er krav til begrebsdefinition, belæg og argumentation meget højere for grundvidenskaber end for anvendelsesorienterede videnskaber, og dermed er vores krav til corporate branding muligvis også højere end forfatternes egne, idet vi sætter grundvidenskabelige krav til en anvendelsesorienteret teori 3. Før vi er overbevist om corporate brandings effekt og relevans, og kan anerkende denne disciplin som en egentlig videnskab, opstiller vi derfor visse grundvidenskabelige krav til videnskabsopfattelsen og forskningsprocessen (jf. Andersen, 1996:16): a) At den videnskabelige erkendelse forgår inden for et logisk sammenhængende og konsistent begrebs- og teoriapparat. b) At den videnska belige erkendelse skal have empirisk gyldighed. 3 Se afsnit

14 Dermed følger vi princippet om, at begrebet og dets økonomiske effekt bør kunne sættes ind i en årsags -virkningssammenhæng. Vi søger i forlængelse heraf at bedrive en videnskab, der konstaterer kendsgerninger, hvilket medfører en skelnen mellem erkendelser med almen gyldighed, og erkendelser der i sidste instans kun har gyldighed for den enkelte (virksomhed), altså subjektive erkendelser (Kjørup, 1999:154). Vi søger ved hjælp af kontrollerede metoder at få adgang til viden om corporate branding, nemlig om det kan betale sig. Når vi spørger, hvorvidt det kan bevises at corporate branding kan betale sig, skal det forstås på baggrund af, at vi mener, at videnskabelige observationer bør foretages med udgangspunkt i den antagelse, at virksomheder er profitmaksimerende og derved søger en økonomisk effekt af deres valg og handlinger. Vi definerer således kriterier for sandheden indenfor vores optik, i og med vi undersøger, om corporate branding kan gøres op i kroner og øre Udfaldsvinklens optik I projektets anden del ønsker vi at undersøge, hvorfor virksomheder vælger at corporate brande, hvis en økonomisk gevinst ikke kan bevises. Af samme grund undrer vi os over, hvorfor corporate branding er blevet så populært og udbredt. En mulig forklaring på dette kan ikke foretages indenfor den grundvidenskabelige forskning, hvorfor vi tager et kvantespring indenfor videnskabsteori og søger en udfaldsvinkel på vores problemstilling med afsæt i en nyinstitutionel optik. Valget af nyinstitutionalismen er grundet i, at dens teoretiske antagelser om institutioners påvirkning af og på omverdenen (DiMaggio & Powell, 1991), kan anvendes til at give en mulig forklaring på anden del af projektets problemformulering. Omdrejningspunktet i teorier indenfor nyinstitutionalismen er, at begreber, ideer og opfattelser bliver institutionaliseret i samfundet igennem gentagne processer, og derved bliver institutioner 4. Vi vil således bruge denne tilgang til at analysere og diskutere, hvorfor corporate branding har institutionaliseret sig i samfundet og opnået en så omfattende popularitet? Helt specifikt vil vi gribe dette an ved anvendelse af teoretikerne Poul J. DiMaggio, Walter W. Powell og James G. March, der betragtes som værende nyinstitutionalister. 4 Uddybende forklaring og anvendelse af disse teoretiske perspektiver vil vi belyse i kapitel seks. 14

15 DiMaggio og Powells teori bidrager til at forstå, hvorfor virksomheder har en tendens til at ligne hinanden og anvende de samme ledelsesværktøjer. Forfatterne beskriver forskellige processer, som påvirker virksomheder til at blive mere homogene. Disse processer er centreret omkring, hvordan virksomheder kopier andre virksomheder, som givetvis har succes. Marchs teori kan yderligere bidrage projektets undersøgelsesfelt med en forståelse af, hvordan beslutningstagen i virksomheder sker ud fra et ikke-rationelt grundlag. Han beskriver en række områder, som påvirker grundlaget for virksomheders beslutninger, således at udfaldet ikke nødvendigvis afspejler den mest optimale mulighed. DiMaggio & Powells; og Marchs teorier danner tilsammen en forståelsesramme, som vi anser for at være et interessant og relevant udgangspunkt for en videre diskussion af, hvordan og hvorfor mange virksomheder lige netop vælger at corporate brande Ulemper ved valget og dets konsekvenser Idet vi har valgt at anvende en gr undvidenskabelig optik på et felt, vi selv betegner som værende anvendelsesorienteret, vil vi selvsagt kunne finde nogle kritikpunkter herved. Dette synes indlysende, eftersom de repræsenterer to forskellige tilgange til erhvervsøkonomi. Vi synes dog alligevel, at vores kritiske tilgang har en berettigelse, idet vi finder det relevant at diskutere begrebets reelle indhold og videnskabelige status. Selvom vi vælger én optik at belyse vores problemstilling med, er vi godt klar over, at verden vil se anderledes ud med andre optikker, og at vi derfor ikke ender ud med et entydigt, definitivt svar. Dette har dog heller ikke været formålet med vores søgen, men snarere en dybere nuancering af begrebet, hvorfor vi har valgt at inddrage en alternativ optik. Dette er ikke en normal måde at gribe en problemstilling an på. Vores valg er truffet på den baggrund, at det er vanskelligt at verificere rentabiliteten i valget af corporate branding, ud fra et grundvidenskabeligt synspunkt, hvorfor vi har søgt andre mulige årsagsforklaringer af dets udbredelse. 15

16 Det skal påpeges at vi betragter vores udfaldsvinkel, i kapitel seks, som et alternativ til vores indledende søgen. Der kunne derfor være andre svar, som også ville dække vores søgen på samme niveau. Vi mener dog, at nyinstitutionalismen formår at afdække mange af de iagttagelser, vi selv har gjort os angående vores underen over udbredelsen af corporate branding. 2.3 Valg af empiri Vi har valgt at inddrage empiri i projektet som supplement til de teoretiske perspektiver, hvormed vi søger at få indsigt i, hvorledes virksomheder reelt anvender corporate branding, hvad der ligger til grund for deres valg heraf, samt hvorledes effekten og værdien måles. I henhold til problemfeltet kan empirien endvidere bruges til at perspektivere og belyse brugen af corporate branding i praksis, og dermed give et mere konkret billede af, hvordan begrebet fortolkes. Empirien er desuden relevant, idet vi har registreret, at projektets problemstilling er aktuel for virksomheder, der anvender eller overvejer at implementere corporate branding. Som empirisk undersøgelsesfelt har vi valgt at beskæftige os med de tre største banker i Danmark - henholdsvis Nordea, Danske Bank og Jyske Bank 5. Nordea Nordea er i dag Danmarks næststørste bank og omfatter 348 filialer 6. I forbindelse med fusionen mellem flere nordiske banker 7 valgte Nordea i 2001 at implementere corporate branding med henblik på at skabe en ensartet forretning. 5 De anvendte citater og informationer om bankerne i dette afsnit er baseret på vores interviews med de tre banker, vedlagt som henholdsvis bilag 1, 2, 3 og Nordea er opstået som et resultat af en fusionen mellem de nordiske banker: Merita Bank (Finland), Nordbanken (Sverige), Unibank (Danmark) samt Christiania Bank og Kreditkasse (Norge). 16

17 Danske Bank Danske Bank 8 er Danmarks største bank 9, og koncernen beskæftiger inklusive forsikringsafdelingen knap medarbejdere. Danske Bank begyndte overvejelserne om corporate branding i Jyske Bank Jyske Bank er Danmarks tredje største pengeinstitut, der omfatter 120 afdelinger med i alt medarbejdere 10. Jyske Bank startede med beslutningerne om corporate branding i , og påbegyndte en 3-årig plan i Disse virksomheder ligger indenfor den finansielle sektor, hvorved vi anser, at corporate branding netop er interessant. Dette er grundet i, at banker udbyder serviceydelser, og da disse ofte er forholdsvis identiske, har virksomhederne i mindre grad mulighed for at differentiere sig på disse, men er nødsaget til at adskille sig på andre måder, f.eks. ved at skabe nogle værdier i og omkring virksomheden. Valget af disse tre banker er også grundet i, at de alle er placeret på Intellecta Corporates 11 liste fra år 2002 over de 50 største corporate brands i Danmark. På baggrund heraf vurderer vi, at virksomhederne højest sandsynligt har gjort sig indgående overvejelser omkring arbejdet og hensigten med corporate branding. Vi har med vilje udvalgt virksomheder indenfor samme branche, således at empirien bliver sammenlignelig, med hvilket vi mener, at forudsætningerne og udgangspunktet for at beskæftige sig med corporate branding er den samme for de tre virksomheder. Vi har foretaget kvalitative interviews, med henblik på at få en indsigt i de områder vedrørende bankernes corporate brands, som kan bidrage med faktuelle oplysninger til projektets problemfelt. Vi har optaget interviewene på video, således at vi efterfølgende har kunnet gennemse disse flere gang for at sikre os, at væsentlige informationer ikke er gået tabt, samt at udtalelser er anvendt i rette kontekst. 8 er underlagt Danske Bank-koncernen, der består af Danske Bank, BG Bank, Realkredit Danmark, Danica Pension samt en række datterselskaber. (www.danskebank.dk/link/profil, ) Dansk konsulentbureau, der primært beskæftiger sig med at rådgive virksomheder om corporate branding. 17

18 Vi har bearbejdet interviewene ved at udvælge citater og informationer, som vi fandt relevante og brugbare for projektets problemfelt. For at empirimaterialet fremstår så pålideligt og troværdigt som muligt, har vi sendt interviewbearbejdelsen til de pågældende respondenter som, hvis ønsket har redigeret og tilføjet tekst, samt godkendt materialet til brug i projektet. Følgende personer er blevet interviewet: - Nordea: Philip Wegloop, Head of Brand Management. - Danske Bank: Anders Møller Risgaard Sørensen, senior marketing konsulent. - Jyske Bank: Jørn C. Nielsen, afdelingschef i filialen på Falkoner Alle, København og intern underviser i Jyske Banks værdier. - Samt telefoninterview med Frank Petersen, marketingschef for Jyske Bank. Vi ønsker at anvende empirien løbende i projektet, således at bankerne bliver inddraget i de tilfælde, hvor det er relevant. Dertil har vi til hensigt, at informationerne fra empirien skal indgå som en del af analysen og i diskussionerne om kompleksiteten af corporate branding, brandværdien, måling heraf, samt vurdering af virksomhedernes valg. Endvidere har vi søgt indsigt i erhvervsmæssig ekspertise ved vurdering af brands med henblik på at få en udvidet forståelse af anerkendte målemetoder. Da vi fandt ud af, at litteraturen om måling og værdifastsættelse af brands ofte refererer til Young & Rubicams 12 metode BrandAsset Valuator, der vurderer og sammenligner brands, så vi det interessant at få et mere indgående indblik heri. Derfor valgte vi at foretage et interview med Young & Rubicam Copenhagen om branding og måling heraf, med fokus på uddybning af BrandAsset Valuator. Vi interviewede Hans -Henrik Rasmussen, adm. direktør, og Camilla G. Rannes, strategic planner. Vores hensigt med dette interview var, at inddrage informationerne til projektets afsnit om måling og værdifastsættelse af corporate branding. Endvidere vil vi slutteligt i projektet anvende oplysninger om bankernes placering i BrandAsset Valuator, som supplement til diskussion af bankernes brandværdi og særpræg. 12 Internationalt konsulent- og reklamebureau med afdeling i København. 18

19 2.3.1 Kritik af empiri I vores brug af empiri har vi afgrænset os fra at gå bredt til værks. Vi har holdt os til tre banker, selvom mindst fire andre banker 13, har arbejdet med corporate brand lignende metoder. Endvidere kunne vi også have søgt på tværs af brancher, for derved at få et større eller mere repræsentativt udsnit af corporate branding i danske virksomheder. Muligheden for at generalisere ud fra projekts empiri rækker derfor ikke ud over de tre danske bankers grænser. Men eftersom de pågældende respondenter har arbejdet indenfor feltet corporate branding i en årrække, mener vi dog alligevel, at de har en empirisk såvel som en teoretisk ballast, som de kan argumentere ud fra. Derfor vurderer vi, at deres erfaringer har relevans for hele disciplinen corporate branding, og vi mener derfor, at vores resultat kan relateres til store dele af det danske erhvervsliv. Pålideligheden af projektets resultat skal dog vurderes med nogle forbehold. Eftersom vores tilgang til empirien har været kvalitative interviews, og vores behandling af disse har baggrund i en sø gen efter citater, som afspejler vores fortolkning, er der nødvendigvis gået en del information tabt. Samtidig vurderer vi også, at en del af objektiviteten er gået tabt, idet vi i denne udskillelsesproces ikke har kunnet være objektive, men har selekteret ud fra vores interesseområder i henhold til problemfeltet. Vores mål med brug af disse interviews giver os dog en overbevisning om, at dette heller ikke i så stor grad er nødvendigt, eftersom sætningsstrukturen osv. i respondentens udtalelser ikke har den store relevans for den information, vi søger. Vi må også formode, at de informationer, som forsvinder igennem vores kondensering, er de informationer, som vi ikke føler har nogen relevans for vores spørgsmål. Grundet respondenternes godkendelse af empir imaterialet, mener vi dog at empirien kan udgøre en pålidelig del af projektet. 13 Lån og Spar Bank, Amagerbanken, Forstædernes Bank og Basisbank. 19

20 2.4 Læsevejledning Branding og corporate branding Baggrund og indhold i begrebet Brand equity Kildekritik Empiri Måling af corporate branding Metoder på feltet til måling af brand equity og i forhold til bundlinien Analyse og diskussion Begrebets kompleksitet Målemetodernes duelighed Bankernes erfaring Kan corporate branding måles? Virksomheders valg af corporate branding? Bankernes erfaring Nyinstitutionalisme Analyse af corporate branding ud fra dette perspektiv Branding og corporate branding Denne del (kapitel tre) introducerer læseren til corporate branding, samt de elementer og processer, dette indebærer både internt og eksternt for virksomheden, hvilket beskrives ud fra en række teorier og managementlitteratur om branding. Endvidere klargøres hvad brand- og corporate brand equity er, foruden belysning af hvorledes brandværdi skabes. Såle des vil vi søge at indkredse begrebet og dermed sætte rammerne for vores senere analyse og diskussion heraf. Efter den teoretiske spillebane er kridtet op, vil vi inddrage dele af det empiriske materiale ved at beskrive bankernes forståelse og anvendelse af corporate branding. Efterfølgende vil vi lave en generel kritik af managementlitteratur og teorier om branding, idet vi mener, at der kan være problematiske aspekter, som er væsentlige at være bevidste om. 20

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse Værdimetoden Hvordan bruger du bygherrens identitet som et aktiv for byggeprocessen? Hvordan sikrer du, at bygherrens strategiske behov og mål fastholdes igennem hele byggeprojektet? Hvordan kan du let

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

De nye standarder for kundeengagement

De nye standarder for kundeengagement De nye standarder for kundeengagement : Sammenfattende rapport April 2015 www.decisioningvision.com Indledning Hvordan kan du vide, om din forretningsmodel er velegnet i dag, og om fem år? Den teknologiske

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com Præsentationsteknik for dem som søger kapital www.connectdenmark.com Søger man kapital må man være i stand til at præsentere sin idé for alle! I den periode hvor virksomheden søger kapital, vil det være

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Det handler om at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Men velfærdssamfundet handler ikke kun om de svageste. Velfærdssamfundet handler om

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

Få Succes med dit salg!

Få Succes med dit salg! Breaking Rules Få Succes med dit salg! Challenger Sale & Rule Breaking Strategy Lise Grevenkop-Castenskiold og Nicolai Jacques Sørensen hos BrainsBusiness 11/2/2015 Sådan får du succes med dit salg 09.00-09.45

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES HD i Økonomi og Ledelse HD økonomi & ledelse vejen til en karriere i erhvervslivet HD er en anerkendt diplomuddannelse med specialisering inden for det

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

FREMTIDENS KOMPETENCER STARTER MED EN HD

FREMTIDENS KOMPETENCER STARTER MED EN HD FREMTIDENS KOMPETENCER STARTER MED EN HD EN HD SKABER FUNDA- MENTET FOR AT KUNNE AGERE PROFESSIONELT I EN OMSKIFTELIG VERDEN I Beierholm er det afgørende, at vores medarbejdere løbende udvikler sig i overensstemmelse

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS HVAD TALER JEG OM? Kommunebranding definition og udbredelse Typiske udfordringer Brandingprocessen involvering og eksekvering

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Talent management perspektiver, dilemmaer og praksis Henrik Holt Larsen Samfundslitteratur 340 sider 379 kr.

Talent management perspektiver, dilemmaer og praksis Henrik Holt Larsen Samfundslitteratur 340 sider 379 kr. Talentudvikling er en ny disciplin i virksomhederne Professor Henrik Holt Larsen har skrevet en nødvendig og spændende bog om at identificere og udvikle talenter. Virksomhederne kan lære noget af Dansk

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere