Afsluttende rapport Science Talent Academy

Transkript

1 Afsluttende rapport Science Talent Academy Marts 2020 Evalueringen er gennemført af Olga Trolle og Karin Mortensen Naturfagenes evaluerings- og udviklingscenter - neuc.dk

2 Om Naturfagenes evaluerings og udviklingscenter Naturfagenes evaluerings- og udviklingscenter (NEUC) drives i et samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik (IND) på Københavns Universitet og Astra Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed. Læs mere på 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 4 2. Evalueringens formål 4 3. Metode 5 4. Analyse 6 5. Resultater Bilag 12 Bilag 1: Sammenskrivning af interview med elever 20. april Bilag 2: Sammenskrivning af interview med projektledelsen 23. maj Bilag 3: Survey Lukkede svar 22 Bilag 4: Survey Åbne svar 24 3

4 1. Baggrund Science Talenter varetager den nationale talentudvikling inden for naturvidenskab for børn og unge mellem 12 og 20 år. Det gøres bl.a. ved at inspirere og uddanne undervisere, lave undervisning og camps for talenterne, skabe talentudviklingsmiljøer, facilitere netværk og dialog om den naturvidenskabelige talentpleje i Danmark. Science Talenters hovedaktivitet er at udvikle og afholde talentcamps og undervisningsforløb inden for matematik og naturvidenskab, hvor de unge talenter bliver udfordret såvel fagligt som socialt. Science Talenter har i 2016 modtaget midler fra Novo Nordisk Fonden til at udvikle og implementere projekt Science Talent Academy (STA). Projektet er startet i 2016 og sluttes i 2020 og er et læringsforløb for naturvidenskabeligt talentfulde unge fra gymnasiale uddannelser i hele Danmark. Forløbet er blevet udviklet i samarbejde med forskningscentre og universiteter inden for biovidenskabelig forskning. Et forløb i projektet har indeholdt ét lærerkursus, 5 camps, udlandsophold og en afsluttende projektopgave. Elever som har deltaget, er startet i august i 2. g og har afsluttet forløbet i april 3. g. Et forløb for et hold, som har deltaget i projektet, har bestået af 6 camps, en studietur og en afsluttende eksamen over to år. Hver camp har budt på forskellige aktiviteter, som hver har haft sit eget formål. 240 talenter har deltaget i aktiviteter som fx besøg på universiteter og forskningscentre, laboratoriearbejde, besøg af gæsteundervisere, studietur og teambuildingøvelser. Projektet har til formål at: 1. give talenter inden for det naturvidenskabelige og tekniske område en unik mulighed for at dygtiggøre sig, møde udfordringer, udfolde deres talent samt styrke deres lyst til læring. 2. præsentere talenterne for autentiske problemstillinger og mulighed for at opleve teknologien og naturvidenskaben live, og derigennem styrke lysten til en teknisk eller naturvidenskabelig karriere. 3. give talenterne større kendskab og tilknytning til danske virksomheder og forskere inden for det biovidenskabelige område. Forløbet skal dermed medvirke til at bygge bro og skabe sammenhæng i uddannelseskæden (gymnasieelev forsker erhvervsliv). 2. Evalueringens formål Evalueringen havde oprindeligt det formål at finde best practice og udviklingsområder for projektet. 4

5 Formålet blev imidlertid revideret i oktober 2018 til at undersøge den langsigtede effekt ift. projektets formål på årgang Denne årgang blev udvalgt, da den, i henhold til det oprindelige design, allerede havde været genstand for observation og interview. Der er gennemført en midtvejsevaluering til intern brug for projektledelsen mhp. justering af indsatsen. Denne rapport er den afsluttende og samler resultater fra alle undersøgelser og afrapporterer på evalueringens formål. 3. Metode Der er indledningsvist gennemført en workshop med projektledelsen, hvor der blev udviklet en forandringsteori for projektet. Forandringsteorien identificerer sammenhæng mellem projektets overordnede formål, virkninger på længere sigt samt konkrete resultater i projektperioden. Den efterfølgende evaluering er tilrettelagt ud fra forandringsteorien. Der er gennemført observationer, situerede interviews, gruppeinterview med elever, individuelt interview med projektledelsen og survey med elever fra årgang Der er gennem projektperioden gennemført følgende undersøgelser: Observationer To observationer på to forskellige camps på talentcenteret i Sorø med situerede interviews med elever (3. august 2017 og 5. september 2017) Én observation på virksomhedsbesøg på DanStem, KU med situerede interviews med elever (2. februar 2018) Observationer og interview er blevet noteret straks i forbindelse med gennemførelsen. Derefter er noter blevet gennemskrevet kort efter gennemførelsen. Gruppeinterview Der er gennemført gruppeinterview med 7 elever ved afslutningen på forløb med årgang (20. april 2018). Individuelt interview Interview med projektledelsen (23. maj 2019). 5

6 Survey Der er gennemført en survey med elever årgang (november 2019). Surveyen blev sendt til 61 elever via mail. 8 mails kom retur, da mailadresserne ikke længere var gyldige. 30 valgte at svare. Det giver en svarprocent på 56,6 %. 4. Analyse De unge talenter dygtiggøres og rustes til at møde udfordringer Som det fremgår af nedenstående figur 1 giver flertallet af de unge talenter udtryk for at forløbet har medført, at de på en række områder har lært mere end normalt. Bl.a. giver størstedelen af de unge talenter udtryk for, at de lærte mere om etik inden for naturvidenskab (76 %), at de har lært mere om laboratoriearbejde (80 %) og at designe et forsøg (83 %). Derudover giver størstedelen også udtryk for, at de er blevet rustet til at møde udfordringer i form tage dem op (87 %) og turde begå fejl (67 %). Figur 1 At de unge talenter bliver dygtigere og bedre til at møde udfordringer støttes af deres egne udtalelser fra 6

7 camp og i interview forår Vi skulle varme gærceller op til 20 grader, men termometeret der skulle have ligget i opløsningen lå bare på bordet, uden at jeg lagde mærke til det. Termometret viste 20 grader - og vi fik varmet opløsningen så meget op at gærcellerne døde. Jeg er ekspert i at slå gærceller ihjel. (Elev, efterårscamp 2017) Vi stod i laboratorierne 8-24 og alligevel var det skodresultater vi fik, men det var lige meget, og vi fik at vide, at når det er forskning laver man det gange og den ene gang det lykkes glæder jeg mig til. (Elev, efterårscamp 2017) Det er sjovt at vi har fået lov til at blive sluppet fri og lave ens eget og færdigt. Hvad gjorde vi forkert og gå en anden vej. I skolen får vi bare en øvelsesvejledning. (Elev, interview forår 2018) Projektledelsen understøtter dette billede, ved at give udtryk for, at eleverne undervejs er blevet mere robuste og selvstændige. Vi har øget sværhedsgraden så der har altid været lidt frustration på starten af camps. Men jeg hørte dem sige undervejs, I m in the pit. [I am in the learning pit= lige nu er det rigtig svært!]. Hvis jeg kan holde ud at være hernede og blive ved med at forsøge at forstå det, kommer jeg op igen. Vi har lært dem, at det er ok at sige det højt - dette er ikke en konkurrence. (Projektleder, interview forår 2019) De unge talenter udfolder deres potentiale, bliver inspirerede og får lyst til læring I surveyen blev talenterne spurgt om, hvad de især husker fra forløbet. Mange lægger vægt på laboratoriearbejdet, at få mulighed for at arbejde med forskningsmetoder og muligheden for at fordybe sig fagligt. Det ser ud til at campsene har givet de unge talenter tid til og mulighed for at udfolde deres potentiale, og at de er blevet motiveret til at lære mere. Muligheden for at fokusere på at lære frem for at opnå gode karakterer. Det var en fantastisk befrielse, som virkelig motiverede mig. (Elev, survey efterår 2019) Jeg husker de mange fede forsøg og den tiltro der var til os under disse. Man blev behandlet som en "fellow scientist" og ikke blot en elev. (Elev, survey efterår 2019) Folk taler stadig om det forsøg [æbleforsøget]. Vi følte os voksne og ansvarlige. Vi gik fra dumme til superkloge på æbler. Det var en erkendelsesproces. (Elev, interview forår 2018) 7

8 Muligheden for at arbejde yderligere på sine faglige kompetencer i selskab med mange andre passionerede unge under gode forhold. (Elev, survey efterår 2019) Muligheden for at fordybe sig i biologi/kemi noget mere end man gjorde i skolen. (Elev, survey efterår 2019) De unge talenter har mødt inspirerende miljøer og forskere Det at have mødt og talt med forskere var inspirerende for eleverne og iflg. dem selv og projektledelsen, har mange elever også brugt forskere som reference i deres opgaver og mange af opgaverne behandlede emner, som eleverne har mødt på camps. Vi sad med en forsker fra Østrig som fortalte om, hvordan han var kommet til Danmark og det var en vild indsigt. Han valgte at sidde der frivilligt og snakke med os. (Elev, interview forår 2018) [...] de har brugt forskere som reference [...] (projektledelsen, forår 2019) Min SRP - mange er inspireret til deres SRP om epigenetik - en camp her. Jeg har været i kontakt med hende [en forsker] for hjælp til litteratursøgning. (Elev, interview forår 2018) Historier fra forskere viser, at man ikke er låst fast i en uddannelse - man kan gå mange veje. (Elev, interview forår 2018) Man blev særligt inspireret til selv at forske og være nysgerrig i naturvidenskaben. (Elev, survey efterår 2019) Nogle elever giver udtryk for, at de gennem virksomhedsbesøg har fået øjnene op for at de, som arbejder fx inden for stamceller, har mange forskellige baggrunde fx kemi, teknologi, filosofi. På deres studietur til Island har de stiftet indgående kendskab til geologi. Jeg husker især de indblik, vi fik i virksomheder (eks. turen til København hos proteinforskerne, navnet kan jeg ikke huske) og i spændende felter gennem førende forskere inden for felterne. (Elev, survey, 2019) Alt den super fede inspiration, som vi fik til, hvad man kan bruge kemi og bioteknologi til i det virkelige liv. (Elev, survey, 2019) 8

9 En del elever giver udtryk for, at nogle af højdepunkterne ved programmet har været besøgene på virksomheder og universiteter. De gode oplæg, specielt en masse inspirationsoplæg samt universitets- og firmabesøg. (Elev, survey 2019) Besøg på de forskellige forskningsinstitutter. (Elev, survey 2019) De unge talenter har opnået en ny indsigt i jobtyper I surveyen har 87 % af de unge svaret ja til, at forløbet har givet dem indsigt i jobtyper inden for biovidenskab som de ikke kendte i forvejen, 3 % har svaret nej og 10 % har svaret ved ikke. Generelt giver de udtryk for, at forløbet har udvidet deres horisont. Flere giver udtryk for, at det primært var inden for universitetet og forskning, at de har fået mere indsigt. At komme ud og besøge virksomheder og forskningsinstitutter var spændende. Her så vi de mange forskellige muligheder man har og hvad man kan lave. (Elev, survey 2019) Dengang jeg startede i gymnasiet havde jeg generelt ikke den store indsigt i hvilke jobmuligheder, som er forbundet med biovidenskab, så det var generelt en kæmpe øjenåbner. (Elev, survey 2019) Mange flere forskningsområder og universitetsveje jeg ikke kendte til. Jeg synes ikke det har givet så meget indsigt i hvor man kan få job i det private erhvervsliv, industrien eller det offentlige - primært universitetsvejen. (Elev, survey 2019) Ikke direkte jobtyper, men mere hvor mange seje ting man kan lave inden for biovidenskab. (Elev, survey 2019) De unge talenter har fået en ny indsigt i uddannelsesmuligheder 77 % har svaret ja på spørgsmålet om forløbet har givet indsigt i uddannelsesmuligheder inden for biovidenskab som de ikke kendte i forvejen, 17 % har svaret nej og 7 % har svaret ved ikke. Nogle giver udtryk for, at forløbet har åbnet deres øjne for uddannelser, de ellers ikke havde overvejet, andre giver udtryk for, at de godt kendte til uddannelserne i forvejen, men at de konkrete besøg gav et bedre indtryk af hvad uddannelsen går ud på. Jeg blev meget inspireret af et oplæg af en studerende, som udviklede modgifte imod slangebid. Det er begrænset hvor meget jeg kan huske af det nu, men det var spændende og jeg fik virkeligt øjnene op for hans studie. (Elev, survey, 2019) Ja, det åbnede mig op overfor nogle uddannelser, som jeg tidligere ikke havde overvejet i min 9

10 uddannelsesvalg. (Elev, survey 2019) Kendte godt mulige uddannelser i forvejen, og synes ikke der var vildt meget fokus på selve de forskellige uddannelser. Men vi besøgte Panum, så fik en forståelse for det. (Elev, survey, 2019) De unge talenter har fået et nyt netværk 90 % af de unge har svaret ja på spørgsmålet om de stadig har kontakt med nogle af de andre unge, de mødte på campsene. Typisk bevarer de kontakten over de sociale medier, og flere fortæller desuden, at de nu læser sammen med andre fra holdet eller møder dem på universitetet. Nogle fortæller, at de har udviklet gode venskaber med nogle af de andre unge, de har mødt på campsene. På sociale medier, hvor vi kan holde kontakten, specielt Facebook og Instagram. (Elev, survey, 2019) Jeg er kommet på samme hold med en på universitetet og jeg ser mange andre fra campsene rundt omkring på universitetet. (Elev, survey 2019) Venskabelige forhold, så oftest i sociale sammenhænge - Dog ser jeg også kontakter i sammenhænge med studie, fx på panum. (Elev, survey 2019) At det sociale aspekt af campsene er en væsentlig faktor ses af svarene på spørgsmålet om, hvad de unge huskede bedst fra forløbet. Her bliver det sociale netværk fremhævet. De folk jeg mødte, og som havde mange af de samme (faglige) interesser som mig. (Elev, survey 2019) Men også det gode fællesskab vi nåede at opbygge. (Elev, survey 2019) Det var vildt fedt at møde unge fra overalt i Danmark og at tilbringe tid sammen for at lave eksperimenter og at besøge virksomheder. (Elev, survey 2019) De unge talenters uddannelse og uddannelsesplaner 73 % af de unge, der har svaret på surveyen, svarer at de er startet på en uddannelse. 27 % svarer at de har sabbatår. Af de, der har angivet, at de holder sabbatår, angiver 75 % at de ved, hvilken uddannelse, de vil starte på, 25 % at de ikke ved det. Typiske uddannelser, de unge har valgt at starte på er medicin, biomedicin, kemi og bioteknologi og molekylær biomedicin. For fuldstændig oversigt se bilag 4. Det samme billede tegner sig for de, der har valgt at udskyde deres studiestart til 2020 (se bilag 4). 10

11 5. Resultater Talenterne fortæller om, at de gennem besøg på camps har oplevet spændende udfordringer i laboratoriet, har haft succesoplevelser her, og at det har været en motiverende måde at arbejde på. De oplever, at være blevet sluppet fri og blive behandlet som voksne og ansvarlige fellow scientists. De har mødt en masse engagerede forskere inden for feltet, hvilket har givet lyst og interesse for at lære mere. Talenterne giver udtryk for, at laboratoriearbejdet og besøgene på virksomheder og i forskermiljøer har givet dem et godt indblik i de miljøer og problemstillinger, man kan arbejde med inden for biovidenskaben. Det har givet mange af dem lyst til at arbejde inden for feltet. Nogle af talenterne fortæller, at de har brugt de kontakter, de har fået gennem forløbet ift. deres SRP. De fortæller også at de har fået indblik i hvad det vil sige at være forsker. En af styrkerne i projektet er det netværk, som eleverne taler meget om. De fleste har stadig kontakt til dem, som de mødte på camps. Nogle møder dem endda på deres nuværende uddannelsessteder. På baggrund af denne undersøgelse kan man sige, at forløbet Science Talent Academy har givet de fleste af deltagerne nye udfordringer, viden om det natur- og biovidenskabelige områdes muligheder, samt understøttet deres interesse og motivation for at fortsætte inden for feltet. Det, der står tydeligst, er ikke så meget en konkret ting, men at det var som at komme på ferie. Væk fra hverdagen, og hygge sig med venner, god mad, og samtidigt lære noget og lave noget - uden et stort forventningspres men rig mulighed for at udfolde sig og blive udfordret. (Elev, Science Talent Academy) 11

12 6. Bilag Bilag 1: Sammenskrivning af interview med elever 2018 Bilag 2: Sammenskrivning af interview med projektledelsen maj 2019 Bilag 3: Resultater fra survey 12

13 Bilag 1: Sammenskrivning af interview med elever 20. april 2018 Hvad har været godt ved at være med? Allerfedest når vi laver noget vi slet ikke kan lave på skolen pga. tid og penge. Og tjekker vores forsøg kl. 9 om aftenen og hver anden time om natten. Vi får lov til at gå i dybden 2-3 dage ad gange. Pause fra den daglige skolegang og prøve noget nyt. Man møder dedikerede og ambitiøse mennesker her. Men det skal ikke være kun dem der får pengene. På KU har vi set maskiner for og hørt mennesker fra Panum o.a. og set mulighederne. Folk kan ende i øst i stedet for vest, som de troede. Det sociale - er vægtet meget højere end jeg havde regnet med. Aktiviteter på turene som sørgede for at vi havde det godt. Sjovt at vi har fået lov til at blive sluppet fri og lave ens eget og færdigt. Hvad gjorde vi forkert og gå en anden vej. I skolen får vi bare en øvelsesvejledning. Æblejuiceforsøget. Der var ingen vejledning - kun hvad vi skulle bruge. Vi skulle selv designe forsøget. Vi skulle prøve os frem. Det virker bedst indlæringsmæssig for mig. I det normale gymnasium kan jeg ikke sige et forsøg, som gjorde indtryk. Men det gjorde det her. Æbleforsøget - hver gruppe har haft sit eget fokus - så formål og resultater var forskellige. Folk taler stadig om det forsøg. Vi følte os voksne og ansvarlige. Vi gik fra dumme til superkloge på æbler. Det var en erkendelsesproces. Biotecherne i min klasse skal lave forsøget - så vi spreder budskabet hjemme på skolen fordi vi synes det er fedt. Jeg har snakket lidt om det på klassen. Jeg elsker at lave fejl i forsøg. Det kan vi ikke på skolen. Vi lærte meget af, at det ikke fungerede. Det er en motivationsfaktor når man er hjemme, at man har været på Island og set alt muligt. Hvad kunne blive bedre? Æbleforsøget - det mindst ambitiøse. Der har været andre forsøg, hvor vi har haft klarere retningslinjer, og skulle arbejde selvstændigt. Æbleforsøget var meget lavpraktisk - det var ikke så specielt. Generelt er der nogle camps, hvor hele formålet med dem har været mindre ambitiøst end andre. Har I forslag til forbedringer? Flere af de ting, som vi aldrig vil kunne komme til i den alm. skole fx CRP. Det ser du ikke andre steder og du får lov til at tale med forskere fra andre lande og opleve state of the art. Bedste camps var der, hvor der var en tydelig sammenhæng. 13

14 Vi er den første årgang og de eksperimenterer lidt og det kan man godt mærke indimellem. Det faglige niveau har været lidt svingende. Sommetider har vi set de nyeste hotte artikler til ph.d. studerende og andre gange får man et foredrag, som er langvarigt og ikke nær samme niveau. Der er for lang afstand mellem campniveau. Der har været programpunkter, som har været meget åbne. Det der med at få en ide, det skal man også lære. Sommetider bliver man kastet ud i nogle ting. Sommetider har det været lidt en flyvsk ting. Vi lagde hårdt og ambitiøst ud. Gensplejsning og det var noget af en udfordring og jeg blev overvældet på alle niveauer. Jeg havde ikke så høje forventninger. Ambitionsniveauet er faldet lidt - de første gange på KU - de sidste her. Camp 6 var ligegyldig - forberedelse til det her. Og man kunne have brugt den til at forberede sig inden da til at udføre forsøg til den her afslutning. Men det fik vi ikke lov til. Det har nok været et lavpunkt. Foredragene har været meget svingende. Indimellem har det haft sammenhæng med det vi lavede og andre gange var de irrelevante. Gut som talte om statistisk havde intet med det at gøre, som vi havde beskæftiges os med. Hvor var I henne på virksomhedsbesøg? Vi har været i Kbh. 2 gange - camp 3 og 4. Vi har været mange steder på KU - CRP, stamcelle, noget med mus,. CRP - rundvisning med forskere - ud af 20 var 2 fra DK. Alt foregik på engelsk. Der var maskiner for millionvis af kroner. De talte om forskerlivet med hårde nætter, hvordan man kan få tunnelsyn etc. Vi sad med en forsker fra Østrig som fortalte om,hvordan han var kommet til DK og det var en vild indsigt. Han valgte at sidde der frivilligt og snakke med os.. Spændende at se de midler de har til rådighed på universiteter. De må have gjort det før (KU) - de havde stationer etc. Hands-on med dissekeringer af mus og diverse. Med stamcellebesøget startede vi med et foredrag og gik så ud i mindre grupper med hands-on. CRP - her fortalte de om forskningsmetoder og om hvordan man kan visualisere proteiner i en computermodel, men de kan endnu ikke verificere, at det ser sådan ud. Det er forskning. Var vildt at være derinde. Det var helt klart spændende steder, hvor man så den praktiske anvendelse af fagene. På Island var vi på en tomat plantage. Det var ligegyldigt. 14

15 Måske. Men så får man viden om tomatdyrkning på Island. Vi fik viden om, hvordan man bruger den vulkanske aktivitet til at varme op. Energien kommer fra en tilgængelig ressource. Men det var totalt tilfældigt. Vi talte meget geologi på Island, selv om det er et biotek projekt. Vi kommer fra mange forskellige. studieretninger og ikke kun fra biotek. Hvordan var oplæggene? Det har ikke gjort størst indtryk på mig. Der var det inden stamceller - en forsker der havde læst filosofi og biologi. Det er en spøjs kombination, men men han viste, også hvordan man kunne bruge filosofi til at tale etik, når man taler stamceller. Så bliver det lidt scary. Det viser, at man kan komme ind på det her emne med mange forskellige tilgange. Nogle har teknologi, som udvikler programmerne, nogle har kemi osv. Det hele foregik på engelsk og der var meget akavet stilhed for folk havde svært ved at stille spørgsmål. Det synes jeg helt klart manglede. Hvordan kan man motivere os til at besvare spørgsmål. De var så klar til at besvare spørgsmål. Hvad synes du var det mest spændende? At komme ud og se hvordan naturvidenskab bliver brug i industrien. Det kan være svært at koble til, hvad kan man bruge det til. Historier fra forskere viser, at man ikke er låst fast i en uddannelse - man kan gå mange veje. At se hvor dedikerede folk har været med deres arbejde. Det betyder noget for dem. Hvilke forskere har I mødt? Ph.d. studerende. Har I brugt nogen af dem i jeres SRP? Min SRP - mange er inspireret til deres SRP om epigenetik - en camp her. Jeg har været i kontakt med hende for hjælp til litteratursøgning. Hun inviterede til at komme til forsøg på UNI. Jeg fik at vide, at en af grundene til at vi skulle være her var SRP. Jeg ville bruge et af de forsøg vi lavede her. Jeg bad dem sende en graf til mig. Jeg skrev og skrev og havde låst mig fast på problemformulering og det hele. Og så fik jeg at vide, at de havde ikke graferne længere af Christian, Anja etc. Vi havde en drevfil, som pludselig var væk. Der var jeg på dybt vand - jeg fandt en løsning og det var Anette der hjalp - den blev reddet. Der var jeg på dybt vand. I observationerne har vi hørt at nogle elever mener at man lærer mere på denne måde. Hvad kunne det være, I blevet bedre til? Jeg er blevet motiveret til at gøre det bedre i den daglige undervisning. Lærerne på skolen hjemme er superinteresserede i at høre om, hvad du har lært. 15

16 Dedikere sig til noget i en længere periode. Vi stod i laboratorierne 8-24 og alligevel var det skodresultater vi fik, men det var lige meget, og vi fik at vide, at når det er forskning laver man det gange og den ene gang det lykkes glæder jeg mig til. Fordybelsen - man skal ikke hele tiden skifte fag og emne, men får lov at fokusere og ikke give op før det lykkes og før man forstår det. Det videnskabelige arbejde. Man får et problem og hvordan skal man løse det? I skolen har man ikke et problem - der får du et stykke papir i hånden og får at vide, hvordan du skal gøre. Alt det du skal vide står ikke i en lærebog. Find selv din viden. Lærebogen kan godt blive kedelig. I skolen er det målet, at du skal lærer noget. Her er det processen undervejs der er fokus på. I skolen lærer man at gå til prøve og her gør vi det, fordi det er skægt og vi har lyst. Tak til Mortens kyniske tilgang til at blive i laboratoriet. Han siger bare så sidder man der i 20 timer og skærer firkanter i 20 mm og finder ud af dagen efter, at man skulle have skåret dem i 19. mm. så gør man det bare igen. Hvis du skulle give en anbefaling videre til dette program til næste runde, hvad skulle det så være? Man skal gøre det hvis man har mulighed for det. Havde ingen ide om hvad jeg gik ind til. Jeg blev prikket af min lærer. Men jeg havde bestemt gjort det. Der var en herfra som fortalte om det på min skole og hun solgte ikke ideen godt. Jeg tænkte at nu går jeg op og river micen fra hende og fortæller om, hvad man får ud af det. Man møder en masse mennesker som er ambitiøse og på bølgelængde med en. Niveauet er bare højere her end i min klasse. L jeg har fået nye venner fra hele landet - jeg overnatter der når jeg er i Kbh. Jeg får venner for livet. Også en af de store ting for mig i gym. at have været her. Det skal være en af os som sælger det. Et ungt mennesker som har været der. Ikke en gammel krøllet fysiklærer! Hun ved jo ikke hvad jeg har fået ud af det. Det vil jeg jo kunne fortælle om. Programmet starter meget tidligt for dem, som kommer fra Nordjylland. Hele førstedagen er jeg uoplagt. Bare en time og skrotte en fælles aktivitet eller et oplæg. De fleste kommer øst for Lillebælt. De camps hvor vi ikke har været her særligt lang tid betyder meget ift. transporttiden og det sociale og det faglige. De længste camps er de fedeste. 16

17 Bilag 2: Sammenskrivning af interview med projektledelsen 23. maj 2019 Formålet med interviewet er at indsamle viden om projektets best practice og dets udviklingsområder. Hvad er projektets formål? Der var flere formål, men det overordnede formål var at motivere, stimulere og udfordre unge talenter inden for biovidenskab og udvide deres horisont ift. hvad biovidenskab handler om og hvad man kan med den viden. Men først og fremmest var det at udfordre dem fagligt. Give dem indblik i forskningsverdenen og i sidste ende at gøre dem dygtigere. Fastholde deres interesse og introducere den diversitet der er. De har fra deres egen verden en lidt snæver palette ift. rollemodeller. Formålet var også at give dem nogle netværk - venskaber - det er faktisk en stor del af det, vi gør. Venskaber med samme interesser. Nogle man kan spejle sig i og blive venner med. Det var også et mål, at etablere en model for, hvordan et bedre samarbejde mellem virksomheder, universiteter og camps kan se ud ift. at give de unge adgang til rollemodeller - kan de tre elementer lave et meningsfuldt forløb sammen. I hvor høj grad har projektet levet op til formålet? Det er gået meget som vi havde forudset. Det er gået godt. Der er lavet en del justeringer undervejs ift. antal camps og aktiviteter. Når man går i gymnasiet har man travlt! I vores løbende evalueringer kan vi læse, at vi har opnået mange af de ting, som vi havde håbet på. I begyndelsen synes de unge, at niveauet er for højt - men aha-effekt kommer heldigvis efter at de forstår processen med at være tilpas frustrerede - nu forstår vi det. Nogle synes niveauet er for lavt - der er et kæmpespænd i sådan en talentmasse. De kommer med meget forskellig baggrund fra skolerne - noget er nyt for nogle og kendt stof for andre. Der er dog noget grundlæggende, som vi er nødt til at gennemgå fx ift. mikrobiologi. Det har været godt at lave projektets forandringsteori - har skærpet vores syn på ekstra-curriculære aktiviteter som fx formidling - temaer, emner om at kunne læse videnskabelige artikler, forstå statistiske begreber, videnskabsteori. Nogle gange skal vi forklare meningen med, at vi laver en bestemt aktivitet for at de ikke bliver forskrækkede. Tema 1 - Camps i Sorø- set ud fra et elevsynspunkt? Hvad fungerede rigtigt godt? Det er en svær balancegange mellem, hvor meget skal vi fylde på i form at teoretiske oplæg,hvor meget info skal vi sende ud til dem på forhånd - vi ved jo godt at de har travlt og nogle læser meget og andre slet ikke. 17

18 De har også skullet lære at kaste sig ud i noget og lære undervejs - at det ikke altid er nødvendigt at sætte sig 100 % ind i et emne inden man arbejder med dem. Det har været en svær balance. Vi har bevidst arbejdet med camp-set up. Nogle gange har vi styret processen 100 % - andre gange laver vi et åbent set-up med få oplysninger og meget åbne spørgsmål. Det sidste er længere henne i processen. Det har været en bevidst veksling. Og det samme med hensyn til formidlingsteknikker - der har vi også lavet variationer over temaet. Så vi har gjort en del for at skabe variation. Indimellem har det været svært at etablere den røde tråd igennem en camp, når universiteterne har været koblet på. Nogle har også kommenteret på en manglende rød tråd igennem alle camps. Den samlede fortælling har været biovidenskab, det har for os været den røde tråd - og udover det, har vi ikke søgt at etablere en fælles rød tråd. Planlægning af en camp kan også blive meget lav-praktisk - hvilke universiteter/virksomheder kan vi besøge, hvem kan undervise osv. Hvad kunne godt have været anderledes? Tegn fra forandringsteori: De unge talenter går i gang selvstændigt uden at vise frustration Sp.: Hvordan har I oplevet, at de er blevet dygtigere til at gå i gang selvstændigt uden at vise frustration? Vi har øget sværhedsgraden så der har altid været lidt frustration på starten af camps. Men jeg hørt dem sige undervejs, I m in the pit. (I am in the learning pit= lige nu er det rigtig svært!). Hvis jeg kan holde ud at være hernede og blive ved med at forsøge at forstå det, kommer jeg op igen. Vi har lært dem, at det er ok at sige det højt - dette er ikke en konkurrence. Og vi roser dem, når de siger, at de ikke kan finde ud af det. Vi har forsøgt at skabe den stemning, men det har været svært. Vi har italesat, at de skal hjælpe hinanden undervejs - gode fif, pulje deres viden osv. De unge talenter accepterer fejl Sp.: Hvordan kan I se, at de unge accepterer fejl. De har faktisk været ret gode til at have fokus på hvilke fejl, de har lavet undervejs i deres præsentation. Det har vi opfordret dem til. Og de har været ok til at præsentere og fortælle om det. I det hele taget virker det jo ikke 80% af gangene i forskning og de skal forstå, at det er også et resultat. Og nogle siger, at det her er slet ikke noget for mig. De har fået en viden om, hvilke felter eller type af arbejde, der slet ikke er noget for dem. Tegn fra forandringsteori: De har mødt forskere og studerende, som var inspirerende Sp.: Hvordan har talenterne talt om dette? De har generelt givet rigtig god feedback og kritik af oplægsholdere. Jo yngre de er, jo bedre feedback får de. Det er nok rollemodel-faktoren. Vi har haft unge rollemodeller inde, som både har haft en fagligt og personligt fokus og noget inspiration - hver gang bonger det helt vildt godt ud. De elsker det. Når jeg selv synes at det var da ok, så er de vildt glade. Hver gang har jeg bedt forskerne om at fortælle lidt personligt om, hvordan de er nået dertil og videregive evt. gode råd. 18

19 Tema 2 - Virksomhedsbesøg - set ud fra et elevsynspunkt? Vi har haft universitetsbesøg -og to virksomhedsbesøg. Der har været et på et biogasanlæg og Daka. Hvad fungerede rigtigt godt? Det har vi ikke så meget feedback på - kan ikke helt huske det. Dem som holdt oplæg var ikke så gode, men da de freestylede efterfølgende var de ret gode. Hvad kunne godt have været anderledes? Tegn fra forandringsteori: De skal kunne fortælle om forskellige science discipliner Sp.: Hvordan har I oplevet, at de har fået et øget kendskab til forskellige science discipliner via projektet? Vi har bygget det op, så noget af det de har hørt om på første camp, lægger op til det som kommer på de næste camps. Rent fagligt har vi kunnet mærke det på camps og vi har kunnet bygge videre på det. Og ellers så har vi mærket det på det afsluttende projekt. En fed palette af alle emner og discipliner - næsten alt relaterer tilbage til noget, de har hørt på camps. De har brugt forskere som reference etc. Mange af emnerne har tråd tilbage til emner fra camps. Det har været tidskrævende for os med projekterne. Alle de aktiviteter, der ligger for os i det arbejde vi pålægger dem udover de alm. camps - det giver ekstra kommunikation mellem os og dem ift. hvis de kun er på camp. Det har været fedt og har betydet, at vi har kunnet sende ca. 50 projekter ind til UF. I år gik 13 af dem videre til finalen. Og en vandt Life Science finalen. Det har været godt, men svært at time ift. SRP, UF finale og så peer-to-peer feedback osv. De har selv nævnt at det har været tidsbelastende - men vi har opfordret dem til at bruge deres SRP - så perspektiverer vi den sammen med dem og så arbejder vi videre med den. Vi anbefaler, at de tager udgangspunkt i noget de arbejder med i SRP. Tema 3 - Studieture - set ud fra et elevsynspunkt? Hvad fungerede rigtigt godt? Nu var det 3. gang og der kom nogle virkelig gode evalueringer ud af de seneste 2. ture. Virksomhedsbesøgene er virkelig gode og kombineret med geologi har det fungeret rigtig godt. God blanding mellem fritid, sociale aktiviteter, faglig opsamling rundt om det osv. Vi har måske ikke helt fundet formen endnu - vores intentioner hjemmefra fungerer ikke altid i virkeligheden, da de jo ofte er trætte efter en lang dags besøg. Sidste år var vi afsted med 90 - det gik ikke godt. Så i år delte vi dem i 2 hold og det gik meget bedre. Men det er et stort arbejde at tilrettelægge, hvem skal afsted hvornår - der skal tages hensyn til rigtig meget på deres hjemgymnasier. Og det er dyrt for 2 ture. Og det er uden timer til undervisere. Det prioriteres ikke fremadrettet! Hvad kunne godt have været anderledes? Hvad tilfører studieturen til eleverne, som de ikke får via camps i Sorø eller virksomhedsbesøg. Det særlige ved vores camps er internatdelen - det er det som elever ikke får i hverdagen. 19

20 Men alligevel nævner en del, at højdepunktet var turen til Island - den sociale faktor bliver ved med at overraske os - hvor stor betydning det har for deres samlede oplevelse af programmet. Vi bruger det faglige til at udvikle det sociale - senere laver vi bevidst huller i programmet, hvor de selv finder ud af at lave noget sammen. Den sociale faktor betyder allermest for dem, når de kigger tilbage. Vi oplever også med de lange forløb at de bliver kritiske. På de korte forløb er de bare glade, men i takt med at de bliver ældre og de får travlt, bliver de mere kritiske med, hvad de bruger deres tid på. Tema 4 - Projektdesignet (samspillet mellem camps i Sorø, virksomhedsbesøg og studieture) - set ud fra et elevsynspunkt? Vi har fået adgang til forskningsinstitutter, som vi normalt ikke lige kan ringe op. Det er pga. støtten fra NNF. Fonden er gået med til at sige, at det er i orden at vi tager fat i dem og refererer til fonden. Vi har haft rigtig fine besøg rundt omkring i andre projekter, men det har været nemmere i det her projekt. Samspillet mellem de tre elementer - det som huset giver mulighed for at køre - campkonceptet. De ting vi har lavet ekstra har krævet en bus, men det er godt supplement til programmet og giver et godt udsyn - du aktiverer noget andet i elevernes hoved, når du får dem ud og se fremfor at sidde i Sorø og lytte til en forsker. Det giver andre læringsoplevelser. Men det skal jo holdes op imod, at det tager langt tid og koster mange penge - hvorvidt det er det værd. Fremadrettet skal 1 ud af 3 camps have en tur til et universitet. Studieturen er godt givet ud, men det er også luksus. Og nogle af dem har faktisk allerede været afsted på studietur til Island. Alle undervisere var talentambassadører - det var ud fra en økonomisk overvejelse. Hvis vi skal bruge vores egne, skal de overnatte og være rigtig meget på. Hvorimod hvis du deler undervisningen ud på 3 ambassadører, så deler du tjansen ud på flere hoveder. Men det har givet en logistisk udfordring, for de er sjældent samtidig på centeret, så det gør videndeling og erfaringsudveksling udfordrende. Og vi har valgt at de skulle være gennemgående for eleverne - så eleverne ikke mødte nye undervisere hele tiden. Nu - for at optimere mest muligt - har eleverne ikke nødt at kende underviserne - det ser ikke ud til at være en afgørende faktor. Nu udvælger vi underviserne ud fra deres emner/felt og lader dem køre det samme forløb frem for at de skal følge et hold. Tegn fra forandringsteori: Projektet kan se fremskridt i talenternes evne til formidling Sp.: Hvordan har I kunnet se fremskridt i talenternes evne til formidling? De fortæller at ofte er det første gang de laver en videnskabelig poster eller graver sig ned i artikler og genfortæller og pitcher osv. De er ofte blevet bedt om at rejse sig og sige noget. Det har de været glade for. Igen er det forskelligt ift. hvilken baggrund de kommer med. Men det har været noget de kan bruge. Det gør dem bedre til at fortælle om deres oplevelser hjemme på skolen. De unge talenter bruger deres netværk i projektopgaven Sp.: I hvilket omfange har de brugt deres netværk i projektopgaven? 20

21 Vi har opfordret dem til at tage fat i det faglige netværk - ringe til forskerne osv. Det har været svært i begyndelsen, men det har de gjort. De unge talenter kan formidle deres oplevelse hjemme på gymnasiet Sp.: Hvad er jeres indtryk af, hvorvidt de har fortalt om deres arbejde i STA? Vi har opfordret til dem til at fortælle om STA. Vi har sagt til lærerne, at de skal bede dem formidle hjemme. Vi har hørt om eksempler på at det er gjort. Og den modtagelse de får, når de kommer tilbage har været præget af nysgerrighed og den har været positiv. 21

22 Bilag 3: Survey Lukkede svar 22

23 23

24 Bilag 4: Survey Åbne svar Hvad husker du især fra Science Talent Academy forløbet? Vi fik et unikt indblik i den naturvidenskabelige verden, der ligger uden for det almene gymnasielle pensum. Man blev særligt inspireret til selv at forske og være nysgerrig i naturvidenskaben. Derudover fik man et godt socialt netværk på tværs af byerne. Gode venner og islands-turen De gentagende forløb, som varede mere end 1 dag. Stemningen med fed energi for bare at lære og udvikle os! venskaber jeg skabte, de mere intrasante forsøg, og turen til island Laboratorie besøgene De folk jeg mødte, og som havde mange af de samme (faglige) interesser som mig. Laboratoriearbejdet. Studieturen. Jeg husker især de indblik, vi fik i virksomheder (eks. turen til København hos proteinforskerne, navnet kan jeg ikke huske) og i spændende felter gennem førende forskere inden for felterne. Jeg blev også introduceret for det emne, jeg endte med at skrive SRP i gennem Sorø - en opgave, hvor jeg havde et stærkt afsæt fra vores arbejde med emnet hos ScienceTalenter, som desuden gik forrygende. Jeg husker også vores tur til Island, som var utrolig spændende. Jeg husker især besøgende på KU osv. og turen til Island. De mange gode oplevelser med de andre elever. Mødet med mange spændende mennesker og oplægsholdere. Fede forsøg og eksperimenter. Alt den super fede inspiration, som vi fik til, hvad man kan bruge kemi og bioteknologi til i det virkelige liv. Desuden at vi fik lov til at lave lange og selvstændige forsøg i laboratoriet. Jeg husker især virksomhedsbesøg bl.a. til CPR og at arbejde med vores projekt til unge forskere. 24

25 Muligheden for at fokusere på at lære frem for at opnå gode karakterer. Det var en fantastisk befrielse, som virkelig motiverede mig. Generelt var den en fantastisk oplevelse, fordi vi altid arbejdede med den nyeste forskning, og så mødte man selvfølgelig en masse skønne mennesker, som jeg aldrig kommer til at glemme. De gode oplæg, specielt en masse inspirationsoplæg samt universitets- og firmabesøg. Men også det gode fællesskab vi nåede at opbygge og en masse laboratorietræning. Muligheden for at fordybe sig i biologi/kemi noget mere end man gjorde i skolen. Jeg blev præsenteret for, hvad man kan lave i den naturvidenskabelige verden. En masse spændende forskning, som man ellers ikke møder i sin dagligdag på gymnasiet. Udover det faglige, så fællesskabet var også rigtig fedt! Fantastisk tur til Island, hyggelige camps, laboratoriearbejde, fedt fællesskab - både fagligt og socialt - med de andre deltagere Besøg hos forskningsinstitutioner og udførsel af forsøg Jeg husker alle de særlige ting som man ikke fik stillet til rådighed i det almene gymnasium - turen til island, flere laboratorieforsøg mellem hænderne mm. Vi havde nogle gode ekskursioner til virksomheder og universiteter, både i Danmark og i forbindelse med Islandsturen. Hele strukturen for undervisningen er meget lig den på universitetet. Dvs. man lærte at gå til forelæsning og den undervisningsform at kende. Jeg synes, at det har været en enorm fordel fordi jeg har lært, hvordan jeg får det optimale ud af den undervisningsform. Vi fik lov til at have meget frie tøjler i laboratorierne, hvor vi selv fik mulighed for at designe vores forsøg. Nye venner og sjove oplevelser - især turen til Island De spændende forløb, gode oplevelser, udflugter og gode kammeratskaber. Muligheden for at arbejde yderligere på sine faglige kompetencer i selskab med mange andre passionerede unge under gode forhold. Opholdet i Sorø var altid til ug, med lækker mad og overnatning og hygge. Det var vildt fedt at møde unge fra overalt i Danmark og at tilbringe tid sammen for at lave eksperimenter og at besøge virksomheder. Studieturen til Island var fantastisk, et kæmpe initiativ fra jeres side som jeg stadig ser tilbage på som en af de bedste oplevelser i mit liv. 25

26 super godt sted, hvor man kan møde andre jævnaldrende unge med samme interesser samt en masse forelæsere der har været utrolig spændende! Det spændende udflugter og foredrag. Turen til Island var også meget lærerig og sjov - jeg husker at vi havde et godt fællesskab. Besøg på de forskellige forskningsinstitutter. Det sociale, har fået nogle dejlige venner - den ene er nu min roomie :) Intro til fed forskning og ekskursioner - De skønne omgivelser - Studieturen til Island - De passionerede undervisere - Enkelte oplægsholdere, som virkelig formåede at præsentere deres indhold på en spændende måde. - De gode faciliteter og ikke mindst den gode mad. - Plantequizzen rundt om søen, som Morten efter anbefaling (og til sin store forargelse) havde kortet ned. - Alle de skønne nye bekendtskaber og venskaber. Jeg husker de mange fede forsøg og den tiltro der var til os under disse. Man blev behandlet som en "fellow scientist" og ikke blot en elev Det, der står tydeligst, er ikke så meget en konkret ting, men at det var som at komme på ferie. Væk fra hverdagen, og hygge sig med venner, god mad, og samtidigt lære noget og lave noget - uden et stort forventningspres men rig mulighed for at udfolde sig og blive udfordret. Virksomhedsbesøg, Islandstur Godt fællesskab, og gode camps Dedikerede og ambitiøse medstuderende samt undervisere/forelæggere At vi fik lov at bruge bedre laboratorieudstyr end på mit eget gymnasium. Og maden. Den var rigtig god 26

27 Uddyb meget gerne i hvilke sammenhænge, hvor ofte osv. du har kontakt med andre fra campsene Vi har flere gange mødtes til sociale sammenkomster og ellers er det over sociale netværk 1 til 2 gange om måneden mødes sjældent med dem men skriver i gang imellem med flere fra campsene, hvis jeg ser eller oplever noget gennem skole eller online som jeg mener ville være sjovt at dele Over instagram Nogle af dem bor i samme by som jeg, og jeg har derfor mødt dem rundtomkring. Personligt har jeg ikke set så meget til de andre - men jeg ved, at der er grupper der stadig ses ofte. Engang imellem snakker jeg lidt med nogle af dem, sådan skriver. Og så følger vi hinanden på Instagram og facebook. Der er også en del der er flyttet til København (hvor keg bor) og startet på KU, hvor jeg starter til sommer. Så tror jeg kommer til at kende en del. Jeg er stadig i kontakt med nogle stykker, og vi ses nogle gange til lidt større begivenheder. Jeg skal også ud og rejse 5 måneder med en, som jeg mødte gennem STA. Jeg er flyttet til København for at studere, og jeg mødes en gang imellem med nogle af dem, som bor i nærheden og snakkede mest med. Desuden sker det også, at jeg møder folk fra campsene på Universitetet. Jeg er kommet på samme hold med en på universitetet og jeg ser mange andre fra campsene rundt omkring på universitetet. Jeg er blevet kærester med en fra holdet, og vi er flyttet sammen i Odense, hvor vi læser henholdsvis medicin og biomedicin, så vi ser selvfølgelig hinanden hver dag. Flere af de andre møder jeg af og til tilfældigt, eller også skriver jeg til dem for at høre, hvordan det går. På sociale medier, hvor vi kan holde kontakten, specielt Facebook og Instagram. Vi er blevet venner, så god kontakt. Jeg læser på samme hold som en anden fra sciencetalenter på studiet og der er flere andre på lignende uddannelser jeg ser af og til på universitet også. 27

28 Kun online, da de geografisk ikke bor det samme sted som mig Jeg ser ofte folk fra campsene da vi har valgt samme uddannelser, men jeg har kontakt med en enkelt udenfor skolen et par gange om året. Jævnligt med en af de andre deltagere Skriver tit med folk på Facebook og dem der bor i mit nærområde ses jeg med i ny og næ. Lige pt går jeg på hold (/uddannelse) med en pige jeg mødte på science talent camp. Min kontakt med andre derfra vil jeg sige er rimelig begrænset. Men derimod ikke sagt at jeg ikke ville have lyst til at se folk igen. Vi skrives på diverse sociale medier og mødes i ny og næ Ham som kom fra samme gym som mig er en af mine rigtig gode venner. En af de piger jeg mødte er nu min roomie. Har mødt en del efterfølgende på videregående uddannelse. Jeg har haft kontakt med 4-5 forskellige af de andre unge efter campsene. Jeg blev dog primært gode venner med folk, som bor et par timers kørsel fra mig, så vi har ikke set hinanden så ofte igen. Det har været i forbindelse med fødselsdage eller lignende. Jeg har dog i særdeleshed haft kontakt til én kammerat fra Vejle, som var rigtigt god til at komme og besøge mig i København. Og nu er han flyttet herover, så muligheden skulle gerne byde sig for at se ham snart igen. Mine tætteste og bedste venner har jeg fået fra campsene. Jeg bor sammen med en af mine bedste veninder - en jeg har mødt på campsene. Jeg har derudover 2 af mine bedste drengevenner som jeg ses med ca. 2. anden uge. Man får venskaber på en hel anden måde, når man er givet så meget tiltro - når man skal stå ig vurdere hvad der er bedst at gøre i en situation, lærer man hinanden at kende på en hel anden måde. Jeg studerer sammen med en, og et par andre går samme sted som mig. Jeg har også skrevet en smule med et par stykker efterfølgende, men vi har desværre ikke holdt kontakten. Er blevet gode venner med nogle af dem, så vi snakker tit sammen og møde bare som veninder. Venskabelige forhold, så oftest i sociale sammenhænge - Dog ser jeg også kontakter i sammenhænge med studie, fx på panum. 28

29 Jeg læser matematik på Københavns Universitet sammen med en anden deltager. Han er på første år, jeg er på andet, men vi snakker jævnligt sammen. Uddybelse af hvilken indsigt i jobtyper (som de unge ikke kendte i forvejen) inden for biovidenskab forløbet har givet. Helt klart! Ikke direkte jobtyper, men mere hvor mange seje ting man kan lave inden for biovidenskab. Ja, det gik op for mig hvor forskellige ting man kan komme til at arbejde med og hvor mange forskellige måder der er at arbejde på. Dengang jeg startede i gymnasiet havde jeg generelt ikke den store indsigt i hvilke jobmuligheder, som er forbundet med biovidenskab, så det var generelt en kæmpe øjenåbner. At komme ud og besøge virksomheder og forskningsinstitutter var spændende. Her så vi de mange forskellige muligheder man har og hvad man kan lave. Mange flere forskningsområder og universitetsveje jeg ikke kendte til. Jeg synes ikke det har givet så meget indsigt i hvor man kan få job i det private erhvervsliv, industrien eller det offentlige - primært universitetsvejen. Ved virksomhedsbesøgene på Island samt besøg på Københavns universitet har jeg fået et rigtig godt indblik i forskellige jobtyper og beskæftigelser inden for feltet biologi, kemi og biokemi Vi kom jo bare i kontakt med en masse ting jeg måske ikke selv ville være faldet over. Jeg har fået indsigt i bioteknologi generelt og de anvendte metoder, men jeg ved ikke mere om jobmuligheder. 29

30 Uddybelse af hvilken indsigt i uddannelsesmuligheder (som de unge ikke kendte i forvejen) inden for biovidenskab forløbet har givet. Jeg synes der blev fokuseret mest på jobmuligheder fremfor uddannelsesmuligheder. Ja, det åbnede mig op over for nogle uddannelser, som jeg tidligere ikke havde overvejet i min uddannelsesvalg. Jeg har fundet frem til det meste selv, men har lært lidt herfra Jeg blev meget inspireret af et oplæg af en studerende, som udviklede modgifte imod slangebid. Det er begrænset hvor meget jeg kan huske af det nu, men det var spændende og jeg fik virkeligt øjnene op for hans studie. Kendte godt mulige uddannelser i forvejen, og synes ikke der var vildt meget fokus på selve de forskellige uddannelser. Men vi besøgte Panum, så fik en forståelse for det. Jeg har længe vidst, jeg skulle læse på universitetet. Universitetsuddannelser, som har med bioteknologi o. l. at gøre på universiteter i hovedstaden, kendte jeg godt i forvejen Skriv hvilken uddannelse du er startet på Medicin Jordemoder Bachelor i de fysiske fag på Københavns universitet Medicin (Aalborg) Jeg er startet på medicin på Aarhus Universitet. 30

31 Bachelor i Teknisk Biomedicin ved Danmarks Tekniske Universitet Molekylær medicin på Aarhus universitet. Jeg er startet på biomedicin i Odense. Kemi- og bioteknologi ingeniør Molekylær biologi på aarhus universitet Medicin Jeg startede på kemiteknologi på Aalborg Universitet i Veterinærmedicin Molekylærbiologi Medicinstudiet Kemi og teknologi på DTU (Civilingeniør) Medicin ku Jeg går lige nu på HA JUR på CBS. Men opdagede hurtigt, at jeg savner alt fra Science Talenter! Så jeg regner med at læse molekylær biomedicin el. medicin næste år! Civilingeniør, Kemi og teknologi (DTU) Biomedicin på Syddansk Universitet Molekylær Biomedicin Jeg læser matematik på Københavns Universitet. Jeg er på tredje semester. 31