Referat fra regionsbestyrelsesmøde d. 27. August 2008

Transkript

1 Referat fra regionsbestyrelsesmøde d. 27. August 2008 Dagsorden: 1. Børneområdet i Nordjylland, til behandling og diskussion Der vil blive en gennemgang af oversigten på børneområdet, herefter deltager Birgit Meier, ledende børnefysioterapeut fra Aalborg Kommune. Hun kommer med et oplæg vedr. børneområdet, jf. lovgrundlag, kommunalopgave og hvad kommunerne bør gøre. Herefter behandling af emnet. 2. Arrangementer Herunder vores arrangement omkring Forskning og Udvikling imellem sektorerne Rehabiliteringsarrangement med Hans Lund som temaaften Øvrige 3. Forslag til repræsentantskabet Hvis vi har forslag til repræsentantskabet skal disse drøftes og formuleres 4. Forslag til næste års regionskonference 5. Kort status over vores fokus områder for 2008 Børneområdet, jf. udmeldt sparekatalog i Mariagerfjord Overflytning af vederlagsfri fysioterapi Møde med direktøren for praksissektoren Kontakt til regionspolitikere vedr. sundhedscenter dannelser 6. Kort status over vores økonomi 7. Nyt bestyrelsen imellem 8. Planlæg næste RB møde som er at åbent møde 9. Evt.

2 Referat: 1. Børneområdet Historik: Vi har tidligere besluttet i bestyrelsen at sætte fokus på børneområdet. Vi har i løbet af foråret fået spørgeskemaer retur fra alle kommuner, som var sendt ud først på året. Tina har indhentet supplerende oplysninger siden gennem dialog med kommunerne. Tina har desuden løbende snakket med Lars Lejbølle og været til et enkelt møde i regionen omkring arbejdsgruppen vedr. genoptræningsplaner til børn. Derudover har vi indhentet tal fra børneområdet hos de praktiserende i Nordjylland via praksisforvaltningen. De indhentede data er diskuteret med praksiskonsulenten og indgår i den videre behandling af emnet. På baggrund af alle de indhentede data har vi fået udarbejdet en oversigt med de kommunale tilbud. Generelt billede: Kommunerne har generelt en bred vifte af tilbud, men der er forskel på niveauet fra kommune til kommune. Tallene fra praksissektoren stemmer meget godt overens med det udsagn som kommunerne kommer med. Der ligger i alle kommuner børnebehandling og træning ved de praktiserende. Sammenligner man umiddelbart normeringerne kontra kommunernes indbyggerantal, kan man se at der er meget store kommunale forskelle. Kort uddrag fra undersøgelsen: Frederikshavn: Er lige nu i gang med at få etableret en arbejdsgruppe i kommunen, der skal se på hvordan man bedst får tilrettelagt området fremover. Praktiserende har kontaktet Tina. Brønderslev: Har en lille normering. Der ligger meget behandling og træning på klinikkerne i kommunen. Hjørring: Her er der en del forskellige indsatsområder. En del træning på klinikker. Jammerbugt: Også her er der forskellige indsatser. Med fokus på småbørnsområdet. Thisted Morsø: Fælles; børn med svære problemer. Thisted: Har tilbud til børn med lettere problemer. Mangler tilbud og opmærksomhed på de 3 6 årige. Morsø: ingen terapeut, men en motorik pædagog der dækker det hele. Vesthimmerland: Børn i bevægelse, varetager hele området. Har mange forskellige tilbud, også her er der behandling og træning via praksissektoren. Rebild: Dækker alle områder. Mariagerfjord: Har en del af området under PPR, OBS har der været udarbejdet et sparekatalog med forslag om at spare på børneområdet. Tina har allerede skrevet et brev og beskrevet de konsekvenser det vil have på børneområdet. Har talt med politikerne i kommunen vedr. dette. Dette har udmøntet sig i at besparelserne er blevet mindre end først foreslået. Normeringen skulle dermed gerne forblive som den er. Aalborg: Et sammensat område, flere forvaltninger. Arbejde hen imod at barn og familie skal gå gennem den samme dør! Så der ikke skal tilknyttes for mange terapeuter til det samme barn. At der ikke er for mange instanser, som hver kun tager sig af et problem. I Aalborg er der nedsat en

3 arbejdsgruppe til at hjælpemiddelområdet til børn. Genoptræningsplanen giver lov til at fortsætte ind til målet er nået. Behovet bliver synligt og det bliver dækket. Pr Fik kommunerne myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi. Vedligeholdende træning halter i kommunen, det bliver lagt på klinik, samtidig betyder det for børnene, at de ikke for noget tilbud om ergoterapi. Birgit Meier, ledende børneterapeut, fra Aalborg Kommune: Oplæg/referat fra temadag i København i foråret, arrangeret imellem Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeut foreningen. B.M. refererede Tora Dahl fra sundhedsstyrelsen, som deltog i temadagen. Kommunerne har fået ansvaret for genoptræning. Lovgivningen og dens intentioner; via den skal man finde døren ind til en diskussion med politikerne. Det nye, kommunerne skulle forholde sig til genoptræningsloven. Genoptræningsplan er en henvisning og myndighedsansvaret er hos kommunen. Kan alle kommuner så varetage denne opgave? Alt skal SKS kodes og indberettes til Sundhedsstyrelsen, dette skal danne grundlag for hvor mange penge der bliver sendt til de enkelte kommuner. Det er vigtigt, at der kodes rigtigt. I foråret kunne ses en stigning på genoptræningsområdet vedr. børn. Det har altid været et behov, men det har indtil nu ikke været opfyldt til fulde. Der er ingen retningslinjer for hvornår genoptræningsplanen slutter, og hvor mange penge følger det med. Terapeuten stille målet sammen med barnet, og først når denne er nået slutter genoptræningen. Men nogen gange erfarer man at barnet måske hører til et andet sted, fx vederlagsfri fysioterapi, og dermed afsluttes genoptræningsplanen før målet er nået. Der kan ikke sættes nye mål på samme genoptræningsplan. Kommunen kender ikke loven fuldt ud og kender ikke problemerne med at der ikke ydes al den genoptræning de er forpligtet til. Vi har en formidlingsopgave, at gøre politikerne opmærksomme på dette. Birgit giver udtryk for: Hvad er almen og hvad er specialiseret genoptræning på børneområdet. Der er en arbejdsgruppe her i Nordjylland imellem regionen og kommunerne, der arbejder med at få det systematiseret. De skulle være færdige til nytår. Området deles her ind i hovedområder. Hvordan kan genoptræningsplanerne udfyldes bedre, så der er et ordentligt arbejdsmateriale at stille mål ud fra. Man kan vedhæfte udskrivnings status sammen med genoptræningsplanen. Ang. vederlagsfri fysioterapi: Da en del børn modtager træning og behandling hos de praktiserende, vil det være vigtigt at være opmærksom på de børn som har brug for en tværfaglig tilgang kan få det. Derfor bør kommunerne sammen med de praktiserende nøje overveje, hvilke af de komplicerede og svage børn der bedst er placeret ved kommunerne, når der er behov for det tværfaglige tilbud.

4 På baggrund af vores undersøgelse ser vi at der i Nordjylland er følgende generelle problem områder: Generelle problemområder: Kommunen har ansvar for at udlevere hjælpemidler og stille dem til rådighed. Kommunen skal løse dette, det fungerer ikke optimalt. Alle kommuner har endnu ikke helt styr på, hvor genoptræningsplaner (GOP er) skal sendes hen, hvor de skal visiteres fra og hvor træning skal udføres. Det halter på behandling og træning, særligt den vedligeholdende træningsdel. Som følge deraf er en del træning og behandling igennem årene lagt ud til de praktiserende, hvor en del af det placeres under den vederlagsfri fysioterapi. I en del kommuner er fokus på småbørnsområdet primært på de 0 3 årige, det efter lader de 3 6 årige uden tilbud, det er problematisk. At børneområdet ofte ligger i flere forskellige forvaltninger At børneområdet er meget forskelligt dækket hvad angår normeringer i kommunerne Diskussion på baggrund af ovenstående: Med overvejelser på træningsområdet og VF, er det vigtigt at der tages hensyn til dette i tilrettelæggelsen af samarbejdet på området fremover. Er der sket en udvikling på praksisområdet siden kommunalreformen. Er der en øget aktivitet på området siden eller ligger det på samme niveau. Ang. VF, der er overlap mellem dette og serviceloven. De børn der har behov for tværfaglig behandling skal de flyttes fra klinik til kommune? Hvordan skal vi håndtere dette? Kommunen skal leve op til sit ansvar jf de lovgivningsområder der berører området, men nok svært at undgå overlap fremover imellem f.x. servicelov og VF. Der skal være et samspil mellem kommuner og klinikker, men det er svært at få kontakten. Vi skal have respekt for hinandens arbejde og få det koordineret på en god måde, så det bliver bedst for børnene. Geografiske problemer, overveje hvilke tilbud der er tættest for barnet. Kommunerne skal lære at bruge deres midler rigtigt. Med den nye overenskomst for sygesikringsområdet, kan praksis få betaling for tværfaglige møder. Der bør være samarbejde mellem praksis og kommuner. Synliggøre de tilbud der er. Måske skal kommunerne fastsætte antal behandlinger, men i praksis er det svært, da ikke alle børn vil have samme behov. F.x. sendes der nu i Aalborg en kort status så man bliver holdt op på at nå målet. Det er ikke praktisk muligt i alle situationer at give den helt optimale behandling, dette er der ikke penge til i kommuner. Det kan betyde at vi som behandlere skal prioritere mellem de gode og de svage børn, men er der enighed om hvem der er hvad? Vigtigt at sætte ind på det forebyggende område, så nogle få behandlinger kan hjælpe et barn på vej i den rigtige retning. Hvilke diagnoser er det der bliver behandlet VF. Nogle får både undervisningsrelateret fysioterapi i en institution og VF, skulle de i stedet have vedligeholdende træning i kommunen, altså kunne arbejdet lægges mere hensigtsmæssigt.

5 Hvad angår kommunernes serviceniveau generelt synes vi at det bør højnes på behandlings og træningsområdet. Under skyldig hensynstagen til de implicerede parter. Småbørnsområdet 0 6 årige: Vigtigt at der er fokus på børn i førskolealder. 3 6 år få undersøgt og udredt de børn så de bliver parate til at starte i skole, og hvilke tiltag skal der til for at hjælpe det enkelte barn. Nogle problemer viser sig først som et reelt problem i 3 6 års alderen. På klinikkerne ses et bredt udsnit af børn, men måske med overvægt af skolebørn. Nogen steder i samarbejde med handicapteams. Samarbejde på området. Udnytte andre faggrupper, så barnets behov afdækkes bedst muligt eller uddanne terapeuter til at varetage denne screening, forebyggende. Hvad angår børnespecialområdet skal man være opmærksom på at disse børn vil fordre livslang behandling, derfor bør man overveje hvor og hvordan disse børn bedst er placeret i kommunerne. Hvis man f.x. samler børneområdet i en kommune, er det ikke sikkert, at det er bedst for de børn som hører ind under specialområdet. Da det også her er vigtigt, at man kan stille den rette kompetence til rådighed, kan det være vigtigt at de personer som arbejder med specialområdet er samlet. Det vil sige at, de vil kunne dække både børne og voksenområdet. På baggrund af vores indsamlede viden og derefter bearbejdning af børneområdet vil vi arbejde med følgende anbefalinger til kommunerne: At kommunerne får samlet børneområdet, så der opleves sammenhæng for barnet og forældrene. Da det er organiseret forskelligt i kommunerne, er det vigtigt, at der en rød tråd gennem forløbet. OBS med specialområdet, hvor der kan være faglige hensyn der fordrer en anden samling. At kommunerne prioriterer småbørnsområdet højt, det vil sige de 0 6 årige, således at der gives mulighed for at få udredt eventuelle problemer inden skolestart. At kommunerne har et tæt samarbejde med de praktiserende og sygehusene. At kommunerne prioriterer faglige ledere på området. At kommunerne opfordres til at efterleve lovgivningen, således at det vil være muligt at få den behandling og træning som barnet har behov for. At kommunerne fortsat øger fokus på det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Konklusion: Vi ved at der er store besparelser mange steder på det psykiatriske område, dette rammer selvfølgelig også børn, det vil vi være opmærksomme på når vi arbejder videre med emnet. Tina sparrer med vores nye konsulent i foreningen som bl.a. skal dække børneområdet. Trækker yderligere tal fra regionens kontrol statistikker, med henblik på at se om der i forbindelse med kommunalreformen er sket i udvikling i antallet af børn i praksissektoren. Vi lægger vores anbefalinger på hjemmesiden og vil få dem i fagbladet. Sikre en fortsat dialog med vores kontaktpersoner i kommunerne på området. Støtte dem i deres arbejde.

6 Vi henvender os til hver enkelt kommune efter behov, det vil sige til såvel politikere som embedsmænd samt vores medlemmer, for at lægge op til en dialog om emnet og for at sætte nødvendigt fokus på området. Kommunerne får ikke den samme henvendelse da man dels har forskellige tilbud i kommunerne, men også er nået forskellige steder i processen. Samtidig følger vi arbejdet i den arbejdsgruppe som ser på genoptræningsområdet til børn. 2. Arrangementer: Forskning og udvikling, Tina har talt med Ergoterapeutforeningen, de vil gerne være med og vi deles om omkostningerne. Budget kr, til oplægsholdere og mad og drikke. Forslag til 1. del af arrangementet kunne være d. 2. december Herefter kunne 2. del ligge i januar Tina har møde med Mette Schrøder i næste uge og lave program til 1. del. Tina sender en gæsteliste ud, når den er lavet, så kan RB give tilbagemeldinger. Ca. 50 tilmeldt til ryg tema aftenen d. 3. september. Kun 10 tilmeldinger til sundhedskartelarrangementet d. 11. september. Rehabiliteringsarrangement med Hans Lund (overordnet) og en fysioterapeut som arbejder med hjerteområdet. Det kunne være med fokus på kroniker området, herunder hjerter. Tina kontakter fysioterapeut og hører hvad vi kan finde ud af. Børnearrangement d. 8. oktober. Det arrangerer de selv. Arrangement for de frie fugle kunne være d. 7. oktober. Tina har snakket med Louisa Gorgone, som gerne vil komme med et oplæg. Hun vil gerne sætte hele dagen af og så tage ud og besøge nogen af de selvstændige og derefter holde møde om aftenen. Møde for de selvstændige, helt eller delvist og dem der påtænker at blive det. Formål: få afdækket området, hvad er det der rør sig og hvilke behov har de. 3. Forslag til repræsentantskabet: Vores repræsentanter er Ulla, Birgitte og Lene. Økonomien er stram i DF. Budgetforslag for 09 og 10. Regionsformændene har diskutere driftstilskuddet til regionerne. De små får for lidt i forhold til de store regioner. RF formænd har lavet et budgetforslag for regionerne, hvor der f.x. minimum skal være penge til 4 heldagsmøder med frikøb. Diskussion af hvor pengene skal bruges, skal vi fx have en næstformand. Skal valgperioderne for RB formændene vælges for 4 år eller skal formanden vælges for 2 år. Der er fordele og ulemper. Kontingentet i DF. Hvis kontingent ikke skal stige, hvor er det så vi skal spare. Hvilke aktiviteter skal vi skære væk. Repræsentanterne, det vil sige Ulla, Lene, Birgitte og Tina aftaler at mødes for at se på forslagene når de kommer, og få forberedt sig til selve repræsentant skabsmødet.

7 4. Forslag til næste års regionskonference: kronikerområdet. Der er afsat mange penge til dette område. Samarbejde mellem sektorer. Hvordan fremmer vi dette? (Samarbejde mellem TR og RB. Fokus på sammenhæng mellem forsk. netværk. Evt. tage det op på TR møde i stedet.) 5. Kort status over fokus områder 2008: Der har været udarbejdet et sparekatalog i Mariagerfjord Kommune. Tina har kontaktet dem og været i tæt dialog med vores medlemmer i kommunen. Vi har fået en foreløbig melding fra politikerne om at der ikke spares nogle fysioterapeuter, som der ellers var lagt optil. Vederlagsfri fysioterapi; Tina har lavet en tilbagemelding på en artikel bragt i Nordjyske, under Hjørring. Det blev til et læser brev, som modsvar på de udmeldinger, som den pågældende sundhedsudvalgsformand fra Hjørring var kommet med. Marianne Kongsgaard skal med til et møde med kommunerne vedr. VF. Sekretariatet er i gang med at lave materiale til parterne, men der er ikke kommet noget endnu. Tina her aftalt møde med Henrik Sprøgel, direktør for praksisområdet i regionen. Aalborg kommune, har revideret deres ydelseskatalog og deres kvalitetsstandarder. Der arbejdes på at man i kommunen vil reducere i antallet af geografiske ældreområder. Tina er sammen med ergoterapeutforeningen i tæt dialog med Aalborg Kommune omkring den fremtidige organisering. Rehabiliteringsarbejdsgruppen i regionen: Embedsmændene er i gang med at lave et udkast til en rapport som skal indeholde anbefalinger for organiseringen fremadrettet. Arbejdsgruppen skulle have afsluttet sit arbejde, men er kommet for sent i gang. 6. Kort status over vores økonomi: Vi får et årligt driftstilskud på kr. p.t. Vi kan ikke holde os inden for budgettet, det har vi løbende gjort dem opmærksomme på centralt i foreningen. Vi har ikke tilstrækkeligt med driftsmidler i regionen, og den måde man fordeler regionernes driftstilskud på bør ændres. Dels ved et højere grundbeløb som skal dække de faste udgifter og et samlet større driftstilskud til regionerne samlet set. På nuværende tidspunkt har vi her i Nordjylland ikke mulighed for at holde os indenfor budgettet hvis vi afholder 4 heldags bestyrelsesmøder og der samtidig skal være penge til f.x. medlemsarrangementer. Regionsformændene arbejder videre med en fremskrivning af eksisterende pulje til regionerne og en anden fordelings nøgle en den nuværende.

8 7. Nyt fra bestyrelsen: Birgitte er med i en arbejdsgruppe, der skal afbureaukratisere vores daglige arbejde. Hvordan gøres det let for borgeren. Hun har behov for input til hvad hun skal tage med til gruppen. Evt. sparring med andre terapeuter der har mere kendskab til området. Birgitte anbefales at tale med Birgit Holm, sidder i myndighedsafdelingen i Aalborg Kommune eller Helle Obstrup, ledende terapeut fra Aalborg Sygehus. Birgitte sender materiale omkring arbejdsgruppe der skal arbejde med afbureaukratisering. Tonni har kontakt til kommunen ang. varetagelse af opgaver. 8. Næste RB møde tirsdag d. 28.okt. Åbent møde: Johnny Kuhr kommer fra kl Han vil gerne høre lidt om hvad vi mener om udviklingen. Få et oplæg fra Johnny om hvad han gerne vil diskutere. Mødet bliver slået op på hjemmesiden. 9. Eventuelt: Fra møde med RB formænd. Hvordan bliver RB medlemmer klædt på til arbejdet. Skal RBmedlemmer have noget uddannelse eller læring omkring arbejdet. Regionskonferencen har været tilstrækkelig. Kurser vil være svært for medlemmer at finde tid til at møde op til, vi skal også passe vores arbejde. Måske kunne vi bruge nogle RB møder på en oplægsholder eller lignende. Repræsentanter aftaler selv et møde, hvor de kan snakke sammen inden repræsentantskabsmødet.