Til: Faglig Følgegruppe for Genoptræning. Referat af møde i Faglig følgegruppe for genoptræning torsdag den 6. december 2012

Transkript

1 Til: Faglig Følgegruppe for Genoptræning Referat af møde i Faglig følgegruppe for genoptræning torsdag den 6. december 2012 Sundhed & Sammenhæng Sundheds- og Kvartershuset Fyrkildevej 7, 1. sal, lejl. 3, 9220 Aalborg Ø På mødet deltog: Hanne Brusgaard Petersen, Aalborg, Kommune Lars Bach, Rebild Kommune Susanne Thaarup, Frederikshavn Kommune Susanne Gaardbo Jensen, Hjørring Kommune Marlene Erstvang, Brønderslev Kommune Lotte Clayton, Morsø Kommune Ulla Krüger Jørgensen, Mariagerfjord Kommune, mødeleder Hans Erik Madsen, Aalborg Sygehus Christine Raunsmed Nørgaard, Sygehus Himmerland Sven Erik Østgaard, Aalborg Sygehus Irene Vils, Sygehus Thy-Mors Lillian Jespersen, Sygehus Vendsyssel Lars Lejbølle, Sundhed & Sammenhæng, Region Nordjylland, referent. Referat 1. Velkommen Dato: 18. december 2012 Direkte: Mobil: ll@rn.dk Ref.: LL Journalnummer: Elektronisk kommunikation Faglig følgegruppe ønsker, at repræsentanter fra IT deltager på et kommende møde m.h.p. en opdatering af mulighederne for at terapeuter også kan kommunikere elektronisk via TSM Lars laver en aftale med IT. Faglig følgegruppe drøftede endnu en gang muligheden for at sygehuset udarbejder en status efter ambulant besøg, i de tilfælde, hvor patienten er i et kommunalt genoptræningsforløb. Faglig følgegruppe nåede frem til at anbefale følgende model: - I de tilfælde, hvor kommunen ønsker en status fra en ambulant kontrol sendes et kort notat med patienten til lægen. Dette notat er indtil videre i papirform. - Lægen, der forestår den ambulante kontrol, dikterer en status til kommunen / journalstatus, som indtil videre sendes i papirform til kommunen. - Svend Erik Østgaard udarbejder et forslag til en instruks, som i først omgang sendes i høring i faglig følgegruppe. Det færdige forslag til instruks skal herefter godkendes i Klinikledelsen / sygehusledelsen. Efter godkendelse kan instruksen implementeres i daglig praksis.

2 - Med øje for, at ovenstående proces vil tage lidt tid, tages punktet op til evaluering i faglig følgegruppe om ca. ét år. 3. Evaluering af differentierede ventetider Faglig følgegruppe besluttede på sit sidste møde, at evaluere differentierede ventetider med udgangspunkt i en optælling af genoptræningsplaner ud fra følgende kriterier: - Hvor mange GOP er udfyldt med afkrydsning i kategori 1 og 2? - Hvordan er fordelingen mellem kategori 1 og 2? - Hvem har udfyldt GOP (læge, terapeut, andre)? Optællingen er foretaget i hver kommune ved gennemgang af minimum 100 fortløbende genoptræningsplaner i Der er leveret tal fra næsten alle kommuner, og tallene er opgjort i 4 tabeller i vedhæftede bilag. a) Differentierede ventetider opgjort efter kommuner og kategori. Kategori 1 udgør den største efterfulgt af kategori 2 og sidst ikke kategoriserende. Kun i 2 af de 8 kommuner der har svaret er tallene i kategori 1 mindre end i kategori 2, og kun i en kommune er det markant. b) Differentierede ventetider opgjort efter hvem der har udfyldt GOP. Terapeuter kategoriserer, når de udfylder en GOP, mens især læger undlader at gøre det. c) Differentierede ventetider efter hvilket sygehus der har udfyldt GOP. SH følger intentionen om, at kategori 1 udgør de færreste. SV har flest i ikke kategoriserede, AAS har lige mange i kategori 1 og 2, mens STM har flest i kategori 1. Variationen er stor. d) Differentierede ventetider opgjort efter sygehus og kommune. Er medtaget for at vise den variation, der kan være i forhold til den enkelte kommune, selv om det er samme sygehus der laver Gop erne. Især AAS har stor variation, mens SH og STM er konstante. Faglig Følgegruppe drøftede resultatet af undersøgelsen, og herunder fremkom følgende synspunkter og mulige forklaringer på de fremkomne tal: Hvis STM har en patient, der først skal starte genoptræning efter 6 uger, laves GOP en først efter de 6 uger, og kategoriseres på dette tidspunkt som en kat 1. På andre sygehuse udarbejdes GOP en ved udskrivelse, og kategoriseres derfor som en kat 2. Der er således forskelle i hvordan kategorisering benyttes. Et generelt ønske om at genoptræning skal opstartes hurtigst muligt, plus det faktum at de nye FAM / AMA sender patienter hurtigere hjem, vurderes som en af grundene til at kat 1 er mest benyttet. Det kan derfor overvejes, om det overhovedet giver mening at have kategoriseringen, som den er beskrevet nu, hvor der fx er et overlap mellem kat 1 og kat 2! Bruges kat 1 i nogen tilfælde som middel til at borgeren kan komme hurtigere i gang med genoptræningen, uden at det nødvendigvis er fagligt begrundet? Flere kommuner bruger kategoriseringen til at prioritere med. Det kan fx være nødvendigt op til ferier / flere helligdage i træk, hvor der er en tendens til at sygehusene udskriver markant flere. Side 2 af 5

3 Hvis kategorisering skal benyttes fremover, er der et ønske om, at kategorisering udfyldes mere konsekvent fra sygehusene. Faglig følgegruppe besluttede derfor, at der skal formuleres et brev til sygehusene, herunder specielt lægerne, som generelt ikke benytter kategorisering, hvor der gøres opmærksom på nødvendigheden af at benytte kategorisering. Lars og Ulla udformer i fællesskab et brev. Faglig følgegruppe besluttede endvidere, at Formandskabet ser nærmere på kriterierne inden næste møde, og om muligt fremlægger et forslag til præcisering af disse. Det vil næppe være muligt at ændre i selve sundhedsaftalen, men det kan være en mulighed at lave en tilføjelse hertil. 4. Genoptræningsforløbsbeskrivelser Arbejdsgruppen har udarbejdet et forslag til en skabelon, som kan danne udgangspunkt for at udarbejde fremtidige genoptræningsforløbsbeskrivelser. Der lægges op til en kort forløbsbeskrivelse, hvor de relevante kliniske instrukser og anbefalinger til den kommunikation der skal foregå mellem parterne enten kan skrives ind, eller lægges i bilag. Det er arbejdsgruppens hensigt at udarbejde et første eksempel på en genoptræningsforløbsbeskrivelse, hvis Faglig følgegruppe siger god for skabelonen. Eksemplet vil være med udgangspunkt i Rygstabiliserende kirurgi i lumbalcolumna, hvor Hjørring kommune har udarbejdet en kliniks instruks med hjælp fra Aalborg Sygehus. I dette tilfælde findes kliniske instrukser således på både sygehus og i kommune. Faglig følgegruppe er positive overfor den udarbejde skabelon, og ønsker at arbejdsgruppen arbejder videre med ovenstående eksempel. Om muligt inviteres arbejdsgruppen til næste møde i faglig følgegruppe m.h.p. at fremlægge og diskutere genoptræningsforløbsbeskrivelsen. 5. Brugerundersøgelse Siden sidste møde har der været en løbende kontakt med UCN omkring muligheden for at få udarbejdet et oplæg til en brugerundersøgelse. Der er endnu ingen studerende, der har bidt på, og formandskabet ønsker at Faglig følgegruppe drøfter hvad der nu skal ske. Hanne Brusgaard orienterede om en metode til brugerdreven innovation, som KL har arbejdet på at udbrede. I Aalborg Kommune er metoden med succes blevet benyttet til projekt, hvor borgere er blevet interviewet ud fra metoden. Faglig følgegruppe besluttede, at der skal indhentes en beskrivelse af mulighederne i metoden i forhold til at udforme en brugerundersøgelse samt et prisoverslag, hvis vi skal have ekstern hjælp til det. Hanne sender kontakt oplysninger til formandskabet, som forestå kontakten. 6. Indkomne punkter Fra sidste møde havde Brønderslev et punkt omkring en liste med adresser på afdelinger på sygehusene. Faglig følgegruppe mener ikke det er en god idé at lave en liste, idet de forskellige tidspunkter, og kontaktmuligheder ville skulle opdateres løbende for at være brugbare. Sygehusene undersøger derfor muligheden for mere konsekvent at give kontaktoplysninger via GOP en. Side 3 af 5

4 Sygehusene har ligeledes store udfordringer omkring at finde telefonnumre på de kommunale kontaktpersoner, og kommunerne har derfor lovet at tjekke op på tilgængeligheden af disse oplysninger på deres hjemmesider. Fra Rebild: Sendes anmodninger om præ-operativ træning til skulderpatienter på genoptræningsplaner eller hvordan bliver de henvist til kommunerne? Fra Vesthimmerland: Der mener, at det er væsentligt i at drøfte om kommunerne har påtaget sig en arbejdsopgave, som egentlig hører regionen til. Her tænkes på de nye udmeldinger fra Sundhedsstyrelsen om træningsforløb før en evt. Operation. Der er jo ikke tale om genoptræning men, om nye takter ift. at kunne reducere antallet af opr. for fx. skulderlidelser og discus. Flere kommuner har oplevet en stigning i antallet af GOP er på bl.a. skulderområdet, hvor patienter skal træne for at undgå operation. Det forventes dog ikke at denne stigning vil fortsætte, idet nationale visitationsretningslinjer skal implementeres i primærsektoren. Det er intentionen med de nye visitationsretningslinjer på lænderyg, knæ og skulder, at der skal være mere træning frem for kniv. En god del af denne træning forventes i først omgang at skulle ske hos de praktiserende fysioterapeuter. I regionalt regi er der nedsat en følgegruppe for implementering af nationale visitationsretningslinjer. Den regionale implementering af disse retningslinjer systematiseres gennem denne følgegruppe. På fx knæartrose udarbejdes en knæpakke til de praktiserende læger med vejledning om, hvordan patienterne skal behandles, og at de som hovedregel skal gennem et træningsforløb hos de praktiserende fysioterapeuter inden evt. henvisning til sekundærsektor overvejes se dette link Knæartrose. Det er tillige hensigten, at der udarbejdes en Træningspakke for knæartrose og en skulderpakke hos de praktiserende fysioterapeuter dette er deres praksiskonsulent Marianne Kongsgaard tovholder på. Faglig følgegruppe ønsker at undersøge muligheden for at disse træningspakker også tages op i faglig følgegruppe regi. Lars kontakter Marianne Kongsgaard herom. Fra Sygehus Himmerland, der har oplevet, at pakkeforløb i kommunerne i flere tilfælde har betydet, at man har fået lukket for tidligt ned for forløbet i kommunen, mens patienten stadig går til kontrol på sygehuset. Det er et problem, hvis sygehuset ved kontrollen vurderer at patienten stadig har brug for genoptræning. Der er i aktuelt alene tale om en udfordring i relation til borgere fra Aalborg Kommune, som oplyser, at der kan være gode grunde til at borgeren er afsluttet i kommunalt træningsforløb fx at borgeren ikke har fulgt forløbet på tilfredsstillende vis. Det aftales, at kommunen så vidt muligt giver sygehuset besked, hvis et genoptræningsforløb er afsluttet inden en ambulant kontrol og begrundelsen herfor. Fra Frederikshavn: Mulighed for afholdelse af en tværsektoriel temadag omkring de nonoperative knæartrose forløb. Herunder erfaringer og kliniske retningslinjer fra projekt mellem Frederikshavn Sygehus og de omkringliggende kommuner. Der er opbakning fra faglig følgegruppe til at der forsøges arrangeret en temadag om nonoperative knæartrose forløb. Der opfordres til at man arrangerer det lokalt, eller at man evt. kontakter Danske Fysioterapeuter i Region Nordjylland og beder dem stå for arrangementet. Side 4 af 5

5 7. Orienteringspunkter - Arbejdet med børnerapporten Arbejdet skrider planmæssigt frem, og forventes at kunne afsluttes efter næste møde i børnegruppen, som afholdes i januar måned. Herefter vil den reviderede anbefaling blive sendt i høring hos faglig følgegruppe, børnelægerne, og i de fora der findes for børneterapeuter. Efter endt høring skal anbefalingerne godkendes i DAS, og herefter implementeres. Implementering foreslås at foregå via regionale temaeftermiddage / fyraftensmøder og via de aktuelle børneterapeut fora. - Patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter. Muskel-skeletforum er gået i gang med at formidle det foreliggende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter. Der er afholdt formidlingsmøde i Aalborg den 20. november, og der afholdes et igen den 8. januar i Brønderslev. Materiale fra formidlingsmødet kan findes på under Muskel-skeletforum. 8. Evt. Intet Med venlig hilsen Ulla Krüger Jørgensen & Lars Lejbølle Side 5 af 5