Vejledning til offentlige institutioner om nødstrøm. - Sådan sikrer du dig! Januar Udarbejdet af Ea Energianalyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til offentlige institutioner om nødstrøm. - Sådan sikrer du dig! Januar 2012. Udarbejdet af Ea Energianalyse"

Transkript

1 Vejledning til offentlige institutioner om nødstrøm - Sådan sikrer du dig! Januar 2012 Udarbejdet af Ea Energianalyse

2 Forord Denne vejledning til offentlige institutioner om nødstrøm er første gang udgivet af Energistyrelsen i 2010 og siden opdateret i januar Formålet med vejledningen er at oplyse offentlige institutioner om mulighederne for at sikre sig mod strømafbrydelser og belyse relevante aspekter af nødstrømsforsyning. Vejledningen er blandt andet baseret på erfaringer fra en undersøgelse af de offentlige institutioners sikring mod strømafbrydelser foretaget sammen med Rigsrevisionen i 2009, og konkrete eksempler på erfaringer og løsninger for udvalgte institutioner er anvendt. Det anbefales at søge kompetent rådgivning i forbindelse med konkrete nødstrøms-projekter. Energistyrelsen

3 Hvis der bliver strømafbrydelse Strømafbrydelser Alle elkunder kan opleve afbrydelser i strømmen fra det offentlige net af kortere eller længere varighed. Ledelsen i offentlige organisationer er ansvarlig for, at der er et hensigtsmæssigt beredskab over for strømafbrydelser. Har din organisation et tilstrækkeligt beredskab ved strømafbrydelser? Der er en høj forsyningssikkerhed i det danske elsystem, men af og til sker der strømafbrydelser i større eller mindre omfang. Det kan være som følge af forstyrrelser fra naturen, som fx storme eller isbelægning, voldsomme skybrud, tekniske fejl eller det kan være menneskelige fejl, som fx overgravning af kabler. Større trusler som hærværk, krig eller terror kan også være en risiko for forsyningssikkerheden. Krav om beredskab? Der er ikke fastsat generelle krav til, hvordan den enkelte offentlige organisation skal sikre sig mod strømafbrydelser. Ansvaret for beredskabet bygger på det såkaldte sektoransvar, hvilket vil sige, at hver enkelt sektor (ministerområde) selv er ansvarlig for at sikre sig mod alle slags trusler, herunder strømafbrydelser. Det er derfor vigtigt, at de enkelte myndigheder og organisationer vurderer behovet for beredskab mod strømafbrydelser og om nødvendigt foretager en planlægning herfor, som er målrettet organisationens behov. Planlægning af beredskab omfatter foruden valg af praktisk løsning af fx nødstrøm en række forskellige forhold som beskrevet i det følgende. Den 23. september 2003 blev hele Østdanmark ramt af strømafbrydelse. Den primære årsag var en fejl på en koblingsstation i Sydsverige, som medførte et udfald af fire 400 kv-ledninger og to blokke på kernekraftværket i Ringhals. Forud var der sket et udfald af kernekraftværket Oskarshamn blok 3. Resultatet var et spændingskollaps i Sydsverige og i Østdanmark. I Danmark havde de sidste forbrugere strøm efter ca. seks timer. Der findes en lang række andre danske og udenlandske eksempler på større strømafbrydelser. Strømafbrydelser er forskellige i omfang og varighed. De kan være både korte og længerevarende. Hovedparten af afbrydelserne sker i de lokale net og berører hver især kun få kunder. Omkring dette gennemsnit er der store variationer fra år til år, fra landsdel til landsdel osv. De største konsekvenser kan forårsages af de meget langvarige strømafbrydelser, som heldigvis sker meget sjældent. Nødstrømsanlæg findes også som mobile anlæg. De kan benyttes, hvis fx ombygning gør det nødvendigt med ekstra sikkerhed. 3

4 Planlægning af sikring mod strømafbrydelser Beredskabsplanlægning Alle organisationer risikerer at blive udsat for afbrydelser i den offentlige strømforsyning af kort eller længere varighed. Derfor er det nødvendigt at tage stilling til, hvordan strømafbrydelser skal håndteres, og i hvilket omfang det er acceptabelt, at organisationens funktioner berøres. Planlægning over for strømafbrydelser kan i større eller mindre grad være skriftlig og dokumenterbar, men vigtigst er det, at alle relevante forhold bliver taget med i overvejelserne. [et vilkårligt foto ] En planlægning over for strømafbrydelser kan indeholde overvejelser omkring: Sårbarheder og konsekvenser Hvor sårbar er organisationen over for strømafbrydelser? Hvilke konsekvenser kan en strømafbrydelse medføre for organisationen? Ved hvilken varighed kan en strømafbrydelse blive kritisk for organisationen? Behov Hvilke funktioner (om nogen) er kritiske og skal videreføres i tilfælde af strømafbrydelser? Hvor længe skal funktionerne kunne videreføres? Hvad er udviklingen i organisationens strømforbrug over tid? Hvilke effektbehov har de udvalgte kritiske funktioner? Løsninger Skal der anskaffes nødstrømsgenerator og UPSanlæg? (se beskrivelse af anlæggene side 7 og 8). Hvordan skal løsningen dimensioneres? Hvordan skal eventuelle anlæg placeres, så de sikres mod fx oversvømmelse? Hvad er omkostningerne, og hvilke faktorer har betydning for disse? Kan det hjælpe med en ekstra forsyningslinje fra det offentlige forsyningsnet? Organisering Hvor i organisationen er ansvaret for beredskabet placeret? Hvilke rutiner for afprøvning, drift og vedligehold skal indføres i organisationen? Hvilke dele af organisationen skal informeres eller inddrages i beredskabet? En forankring på ledelsesniveau af beredskabsplanlægningen kan være med til at sikre, at alle aspekter tænkes med, når den rette løsning skal vælges. Ledelsesmæssig forankring kan også være med til at sikre kontinuitet i principperne for beredskabsplanlægningen samt overensstemmelse mellem beredskab og funktioner under forandringer i organisationen. 4

5 Hvorfor sikre sig mod strømafbrydelser? Der kan være forskellige årsager til, at en organisation vælger at sikre sig mod strømafbrydelser. En vurdering af sårbarheder og konsekvenser i den enkelte organisation kan føre til alt fra ingen sikring til en høj grad af sikring. Åbenlyse motiver til at sikre sig er: Organisationen har samfundskritiske funktioner En række offentlige organisationer varetager i større eller mindre omfang samfundskritiske funktioner. Hospitaler og sygehuse har fx behov for at sikre, at de fortsat kan opretholde de livsvigtige funktioner, de udfylder, også i tilfælde af en længerevarende strømafbrydelse. Alle danske sygehuse har sikret sig mod strømafbrydelser, men det er forskelligt, hvilken beredskabsløsning man har valgt. Nogle sygehuse har valgt at dække hele elforbruget ind via nødstrøm, mens andre har valgt kun at sikre en række forudbestemte kritiske funktioner som fx operationsstuer, intensivafdelinger og laboratorier. Nogle offentlige organisationer varetager funktioner, som det er samfundsmæssigt kritisk at opretholde i tilfælde af strømafbrydelse. Naviair, der varetager lufttrafikstyring i det danske luftrum, er et andet eksempel på en offentlig virksomhed med samfundskritiske funktioner. Naviairs operationelle drift kræver et højt sikringsniveau og virksomheden dækker således hele sit elforbrug ind via nødstrømsgeneratorer og UPS-anlæg og har samtidig fuld reserve for reserverne. Andre eksempler på samfundskritiske funktioner kan være myndigheder, som skal kunne operere i en krisesituation uanset strømafbrydelse. Organisationen har en økonomisk interesse i at sikre sig Mange organisationer kan have et eget økonomisk rationale for at sikre deres fortsatte drift i forbindelse med strømafbrydelser eller at undgå udgifter til tab af data. I så fald kan organisationens vurdering især bestå i en afvejning af de anslåede omkostninger ved manglende drift ved strømafbrydelse og omkostningerne til etablering af nødstrøm. Organisationen skal kunne foretage kontrolleret nedlukning Nogle organisationer vil kun have behov for at lukke funktioner ned på kontrolleret vis, før strømmen afbrydes. Det kan gælde it-udstyr og andre funktioner. Instrumenter fra et nødstrømsanlæg. 5

6 Kritisk elforbrug Vurdering af kritisk elforbrug Det er ikke givet, at det er nødvendigt at kunne opretholde alle organisationens funktioner i tilfælde af strømafbrydelse. Den enkelte organisation kan foretage en afvejning af, hvilke funktioner (om nogen) der skal kunne videreføres og hvor længe. Er det kun it og kommunikation, eller er der flere vigtige områder, som skal medtages, eller skal hele organisationen være dækket? Det skal besluttes, om en kortvarig afbrydelse kan tolereres, eller om der ønskes blinkfri forsyning (se s. 8). På nogle områder (fx ventilation, køling, elevatorer og pumper) kan en afbrydelse på et minut måske være af mindre betydning, mens det i andre tilfælde kan være meget kritisk. Vurderingen af en organisations kritiske elforbrug indebærer således en prioritering af de væsentligste eller mest kritiske funktioner i organisationen. På Statens Seruminstitut har man valgt at prioritere, hvilke funktioner der skal videreføres i tilfælde af strømafbrydelse. De prioriterede funktioner, som blandt andet dækker køling, frysere og dyrehold, dækkes ind via nødstrømsgeneratorer. Instituttet er delt op i to forsyningsområder med hver to nødgeneratorer. Hver hovedtavle er delt op i en A-forsyning, som udelukkende forsynes af bynettet og således ikke er omfattet af nødstrøm, og en B-forsyning, som foruden bynettet også forsynes af nødstrømsgeneratorerne. Det kritiske elforbrug, dvs. de prioriterede funktioner, er tilkoblet B-forsynigen. Ligeledes skal der tages stilling til en række forhold i forbindelse med installationen. Der kan opnås en særlig høj forsyningssikkerhed, hvis ledningsføringen og omstillingsmulighederne udføres således, at der kan skiftes mellem flere UPS- hhv. generatoranlæg. I så fald kan de vigtigste funktioner videreføres også ved fejl på nødstrømsanlæg eller UPS-anlæg. Såfremt en organisation definerer dele af sit forbrug som kritisk elforbrug og således ikke sikrer opretholdelsen af hele organisationens forbrug ved strømafbrydelse, bør man være opmærksom på, at funktioner i en bygning kan flytte over tid, og nye funktioner kan komme til. I så fald bør organisationen jævnligt fx en gang årligt vurdere, om hele det kritiske elforbrug fortsat er dækket af nødstrøm. 6

7 Vurdering af elforbrug Elforbruget varierer Elforbruget varierer mellem årstiderne, mellem ugedagene og fra time til time, og tidspunktet med højest forbrug er ikke nødvendigvis placeret ens fra organisation til organisation. I figuren ses et eksempel på en forbrugskurve for Energistyrelsen på en vinterdag, mandag den 25. januar Variationen er vigtig for dimensioneringen af en nødstrømsgenerator, for hvis generatoren er underdimensioneret i forhold til forbruget, slår hele anlægget fra. En underdimensionering betyder således ikke, at en (mindre) del af forbruget ikke får levering, men at der slet ikke leveres strøm. Underdimensionering bør derfor undgås. Af figuren ses, at styrelsens elforbrug denne specifikke dag var højest mellem klokken 9 og 10, hvor det nåede 101 kw. Denne time er et udtryk for det maksimale forbrug den pågældende dag, også kaldet spidslasten. Men elforbruget svinger endnu mere fra sekund til sekund. For at kende sin organisations spidslast bør man se på forbrugskurven for hele året ikke kun på timebasis, men også på sekundbasis. For organisationer med et elforbrug på over kwh kan netselskabet oplyse elforbruget på timebasis. Mange offentlige organisationers elforbrug kan tillige ses på Det maksimale elforbrug på sekundbasis er altid højere end på timebasis. Følgende overslagsmæssig omregning mellem kw og kva kan benyttes: 1 kva = 0,8 kw For at kunne dimensionere et nødstrømsanlæg skal man måle elforbrugets spidslast over en periode på to til fire uger med højt forbrug. Elinstallatører og elselskaber kan bistå med dette. Spidslasten angives normalt i kw, mens nødstrømsanlægs ydeevne (effekt) ofte angives i kva. Energistyrelsens elforbrug 25. januar 2010 Forbrug (kw) Time 7

8 Nødstrømsgeneratorer Hvad er en nødstrømsgenerator? Nødstrømsgeneratorer kan levere strøm i mange timer. En nødstrømsgenerator består oftest af en dieselmotor, der trækker en generator, som typisk leverer 400 V vekselstrøm til forbrugeren. En tommelfingerregel siger, at et anlæg på 200 kw typisk er nok til at dække forbruget i en kontorinstitution med 200 medarbejdere. En konkret vurdering af den enkelte organisations elforbrug bør dog altid foretages. En nødstrømsgenerator står i de fleste tilfælde stille under normal strømforsyning og startes automatisk ved strømafbrydelse. Det tager typisk fra 15 sekunder til et minut, fra strømafbrydelsen indtræffer, til nødstrømsgeneratoren kan overtage elforsyningen. Såfremt en afbrydelse af denne varighed ikke er acceptabel, er det muligt at kombinere nødstrømsgeneratoren med et UPS-anlæg, som leverer strømforsyningen, i perioden fra afbrydelsen til generatoren er i drift. Nødstrømsgeneratorer bruger typisk dieselolie og kan køre, så længe motoren er forsynet med olie. Nødstrømsanlæg er et beredskabsværktøj, som skal fungere i kritiske situationer, hvor den eksterne strømforsyning afbrydes. Det er derfor nødvendigt, at der for et nødstrømsanlæg foretages en risiko- og sårbarhedsvurdering, som sikrer, at anlægget vil være funktionsdygtigt i de kritiske situationer, som kan føre til strømafbrydelser. I en sådan vurdering er man derfor nødt til at se på de situationer, som kan medføre eksterne strømafbrydelser og sikre sig, at nødstrømsanlægget er robust over for sådanne situationer. I modsat fald vil nødstrømsanlægget ikke give den fornødne sikring og tværtimod kunne give en falsk tryghed. Dimensionering Det anbefales typisk af leverandørerne, at nødstrømsanlægget belastes maksimalt 80 pct. i forhold til det maksimale elforbrug. Man bør ikke belaste anlægget yderligere, da der bør være plads til nogle mindre udvidelser, og fordi nogle forbrugsapparater forvrænger strømmen og belaster nødstrømsanlægget ekstra. Placering En væsentlig overvejelse at gøre sig, er sikringen af selve nødstrømsgeneratoren. Langt de fleste nødstrømsanlæg i offentlige institutioner er af forskellige årsager placeret i kælder- eller stueplan. Det voldsomme skybrud i juli 2011, som førte til store oversvømmelser i det indre København, viste, at udstyr placeret i kældre eller almindelig jordhøjde kan være sårbart overfor indtrængning af vand. Det bør derfor overvejes at placere nødstrømsanlæg højere oppe i bygningen, alternativt at sikre placeringen mod indtrængning af vand under fremtidige regnskyl af lignende omfang. 8

9 UPS-anlæg Hvad er et UPS-anlæg? UPS-anlæg (Uninterruptible Power Supply) er karakteriseret ved hurtig indkobling, så forbrugeren i praksis ikke oplever strømafbrydelse. UPS-anlæg har typisk effekter på 1 kw op til 1000 kw. Mange UPS-anlæg er dimensioneret til at opretholde strømforsyningen fra 10 minutter op til en time. 10 minutter vil i de fleste tilfælde være nok tid til at lukke it-systemer ned uden tab af data og til at starte en nødstrømsgenerator op. I UPS-anlæg udgøres energikilden almindeligvis af akkumulatorbatterier. Anlæggene omfatter desuden ofte en ensretter til opladning af batterierne og en vekselretter, der omformer batteri-jævnspændingen til 400 V, 50 Hz vekselspænding. UPS-anlæg kan være online, net-interaktive eller stå på standby (offline). Online-anlæg er installeret, så strømforsyningen altid sker via UPS-anlægget, idet netforsyningen ensrettes og passerer batterierne. Netforsyningen (ved strømafbrydelse batteriforsyningen) vekselrettes herefter og leveres til forbrugerne. Net-interaktive anlæg er opbygget på samme måde som online-anlæg, men strømforsyningen leveres normalt direkte fra nettet, og vekselretteren aktiveres først ved strømafbrydelse. Standby-anlæg (offline) indkobles kun under strømaf-brydelse, idet forsyningen til forbrugerne ellers sker direkte fra nettet. Forskellen på net-interaktive og standby-anlæg er, at batterierne i førstnævnte anlæg har den korrekte spænding og derfor kobles hurtigere ind. Begge typer af anlæg indkobler dog så hurtigt, at forbrugeren normalt ikke oplever nogen afbrydelse. Net-interaktive og standby-anlæg er billigere end online-anlæg i anskaffelse og drift og er de mest anvendte. Selv ultrakorte afbrydelser kan give forstyrrelser i elektronisk udstyr, hvilket kan sikres bedst gennem et online UPS-anlæg. Placering På samme som det er beskrevet for nødstrømsgeneratorer bør UPS-anlæggets placering sikres mod indtrængning af vand i forbindelse med kraftige regnskyl. 9

10 Konsekvenser ved strømafbrydelser Konsekvensvurdering Den enkelte organisation bør vurdere de mulige kortvarige og langvarige konsekvenser for sig selv og for samfundet ved en strømafbrydelse. Konsekvensernes omfang og karakter vil afhænge af den enkelte organisations funktioner. I organisationer med livsopretholdende funktioner kan konsekvenserne ved strømafbrydelser i sagens natur være fatale. Eksempler på konsekvenser ved strømafbrydelser er tab af data og afbrydelse af arbejdsfunktioner. Sikringsniveau På baggrund af ovenstående kan der vælges forskellige sikringsniveauer ud fra en økonomisk afvejning mellem behov og investering. Tabellen skitserer groft seks forskellige strategier eller typer af sikringsniveau, fra et lavt til et højt sikringsniveau. Ved sikring med nødstrømsgenerator kan det være nødvendigt at foretage en ekstra foranstaltning for at sikre at der er tilstrækkeligt dieselolie til at holde anlægget i drift under en længerevarende strømafbrydelse. Dette kan gøre ved fx at indgå en VIP- aftale med et oliefirma om sikkerhed for hurtig levering af ekstra dieselolie i en krisesituation. Selv om en kombination af UPS-anlæg og nødstrømsgeneratorer er den mest almindelige måde at sikre en organisations strømforsyning på i forhold til længerevarende strømafbrydelser, kan der træffes andre foranstaltninger til at mindske organisationens sårbarhed over for strømafbrydelser. Fx kan det overvejes at etablere stik til tilslutning af mobile nødforsyningsanlæg og undersøge om det er muligt at træffe aftale om rådighed over sådanne anlæg som ekstra forsikring i tilfælde af strømafbrydelse. Beredskabsstyrelsen råder over mobile nødstrømsanlæg og vil prioritere deres anvendelse i den konkrete situation, antagelig således at der gives prioritet til de mest livsnødvendige og samfundskritiske funktioner. Det er en forudsætning for brug af de mobile anlæg, at elforbrugerens installationer er forberedt for tilslutningen. Visse private virksomheder råder også over mobile nødstrømsanlæg, som virksomheder og organisationer kan leje mod betaling. UPS på servere og andet itudstyr, der indgår i en kontrolleret nedlukning Nødstrømsgeneratorer til forsyning (efter 1 min.) Lokalt net og tavler udformet, så der kan skiftes mellem flere nød-generatorer og UPS-anlæg Højt dokumentationsniveau. Anlæg kan styres og fejlrettes af flere personer Ingen sikring Trafiksignaler Kontorarbejdspladser Kontrolleret nedlukning Servere og it-udstyr Sikring mod langvarige afbrydelser Blinkfri forsyning af udvalgte forbrug Landbrug Rigshospitalet Statens Seruminstitut Blinkfri forsyning af alt forbrug Energistyrelsen Udenrigsministeriet Maximal forsyningssikkerhed Naviair Danmarks Radio Tabellen skal udelukkende ses som en illustration af, at der kan prioriteres forskellige grader af beredskab afhængigt af behov. 10

11 Drift og vedligehold Afprøvning af anlæg Det er nødvendigt at foretage forebyggende vedligehold af nødstrømsgeneratorer og UPS-anlæg samt at afprøve dem jævnligt for at sikre, at de er funktionsdygtige. Det forebyggende vedligehold overdrages normalt til et firma, som der indgås en serviceaftale med. Afprøvningen kan indgå i serviceaftalen, eller den kan udføres af organisationens eget driftspersonale. Det skal besluttes, hvordan og hvor ofte nødstrømsanlæggene skal afprøves. Erfaringen viser, at afprøvninger er nødvendige. Anlæg, som ikke testes jævnligt, kan vise sig at være til lille nytte, når det gælder, da de kan vise sig at være defekte eller have utilstrækkelig kapacitet. En afprøvning vil også kunne vise, om der er forbrug, som skulle nødstrømsforsynes, men som ikke bliver det. På Vejle Sygehus dækkes hele strømforbruget af to nødstrømsgeneratorer med tilhørende UPSanlæg. Nødstrømsgeneratorerne og UPS-anlæggene afprøves den første onsdag i hver måned, ved at forbindelsen til elnettet afbrydes. I sekunderne efter afbrydelsen dækkes udvalgt forbrug ind af UPS-anlæg, indtil nødstrømsgeneratorerne tager over efter ca. 10 sekunder. De kører derefter i ca. en time, hvorefter de synkroniseres med elnettet og udkobles igen. Nødstrømsgeneratorer bør afprøves en gang om måneden, hvor de kører med belastning i cirka en time. Det gøres lettest, hvis generatoren kan synkroniseres med elforsyningsnettet, idet overgangen kan ske blinkfrit. Afprøvning med generatoren i tomgang afslører erfaringsmæssigt ikke alle fejl og kan dermed lede til et falsk indtryk af sikkerhed. I visse tilfælde kan vedvarende tomgangsafprøvning endvidere føre til, at dieselmotoren kokser til og bliver defekt. UPS-anlæg bør afprøves en eller få gange årligt ved at afbryde netspændingen til de forsynede anlæg. De drives herefter i kort tid for at se, om batterierne fungerer korrekt. Batteriernes levetid afhænger af deres kvalitet, og hvordan de er blevet brugt. Hos Statens Seruminstitut afprøves nødstrømsgeneratorerne fast en gang om ugen, hvor de kører med fuld last i fire timer. I denne forbindelse tjekkes også anlæggenes oliebeholdning. En enkelt gang har man oplevet en fejl på en inverter, som forårsagede, at bynettet ikke koblede fra, som det skulle. Generatorerne øgede derfor effekten og faldt ud efter få minutter. Denne fejl var ikke blevet opdaget, hvis ikke man afprøvede generatorerne med belastning afkoblet fra bynettet. Afprøvning/test af udstyr bør altid ske i overensstemmelse med leverandørens anbefaling. 11

12 Økonomi Omkostninger til sikring Omkostningerne til sikring mod strømafbrydelser vil variere afhængigt af typen af organisation og løsningsvalget. En økonomisk analyse kan, sammen med vurderinger af sårbarheder og konsekvenser, være et redskab til at vurdere en hensigtsmæssig løsning i forhold til strømafbrydelse. I den økonomiske analyse bør indgå elbesparelser, som i sagens natur mindsker strømforbruget og også kravene til nødstrømsdækningen. Fx kan frikøling (køling uden brug af kompressor) mindske organisationens behov for strømforsyning til køleanlæg. Anskaffelse En nødstrømsgenerator koster gennemsnitligt kr. per kw installeret og har en forventelig levetid på år. De variable produktionsomkostninger (brændselsudgiften) er omkring 2 kr./ kwh el, den producerer. Der lægges ikke afgifter på nødstrøms-el. (Alle anførte priser er ex. moms). Prisen på et UPS-anlæg afhænger meget af typen (se s. 8) og størrelsen samt af, hvad det i øvrigt skal kunne. For at give en ide om niveauet kan nævnes, at et UPS-anlæg på 10 kw med 10 minutters batterikapacitet kan koste omkring kr. (8.000 kr./kw). En times ekstra batterikapacitet koster ca kr./ kw. Installation Etablering af nødstrømsgeneratorer og UPS-anlæg kan variere i omfang og type, og investeringerne varierer med valg af installationer osv. Fx har det betydning, om en nødstrømsgenerator skal placeres inde i en eksisterende bygning, eller der skal etableres en separat bygning udenfor. Det samme gælder UPSanlæg. Dertil kan komme udgifter til at omlægge organisationens interne elsystem, særligt hvis kun dele af det normale forbrug skal kunne dækkes af en nødstrømsgenerator. Sådanne omlægninger kan udgøre en betydelig merudgift. Ved nyinstallation bør det overvejes at etablere to- eller flerdelt forsyning. Energistyrelsen overvejede i forbindelse med anskaffelsen af en nødstrømsgenerator at dimensionere denne til kun at dække udvalgte funktioner. Efter en omkostningsanalyse vurderede styrelsen imidlertid, at det ville være mere fordelagtigt at lade hele elforbruget være dækket af nødstrøm end kun at dække dele af elforbruget. Drift og vedligehold Vedligeholdelsesomkostninger vil variere i forhold til det specifikke anlæg, hvor ofte det tages i brug, og hvilket niveau af vedligehold der vælges. Serviceomfanget er størst for nødstrømsgeneratorer. Her koster en ekstern serviceaftale typisk fra kr./år for mindre anlæg op til kr./år for større anlæg. Ved flere anlæg bliver serviceaftalen billigere per anlæg. UPS-anlæg kræver ikke i samme omfang servicer ing, men skal dog efterses mindst en gang årligt for at opretholde stabil driftssikkerhed. Der skal også foretages batteriskifte med varierende mellemrum, fx hvert 5. år eller hvert 12. år. Hvor ofte batteriet skal skiftes, afhænger blandt andet af, hvor godt de ve dligeholdes samt af temperaturen i det rum, hvor de står. Er omgivelsestemperaturen over C, reduceres levetiden dramatisk. Batteriskift i UPS-anlæg koster typisk omkring kr./kw for en times batterier. Afhængigt af den enkelte organisations nødstrømsløsning og omfanget af involveret personale vil der være varierende organisatoriske omkostninger forbundet med sikring mod strømafbrydelser. Det skal vurderes, om anlæggene skal kunne drives, uanset hvem der er på arbejde, eller om en afhængighed af tilkald af særligt personale eller ekstern leverandør er acceptabel. Uafhængighed af teknisk personale kræver en høj grad af dokumentation. Ved brug af eksternt personale bør det vurderes, i hvilket omfang og hvor hurtigt de vil være tilgængelige, ved en strømafbrydelse. 12

13 Økonomi Samlet overslag Det er vanskeligt at sige noget nøjagtigt om omkostningerne ved etablering af henholdsvis UPS-anlæg og nødstrømsgeneratorer, da de afhænger af den enkelte organisations valg af løsning. Figurerne her skal således ses som et illustrativt overslag over, hvor stor en andel de forskellige udgiftsposter udgør af de samlede omkostninger. Til brug for overslaget er anvendt tidligere undersøgelser sammenholdt med aktuelle oplysninger fra leverandører af UPS- og nødstrømsanlæg. I UPS-eksemplet er valgt et 110 kva UPS-anlæg (90 kw), hvor de samlede omkostninger over fem år overslagsmæssigt beløber sig til ca. 1,1 mio. kr. Som det fremgår, udgør selve indkøbet af UPS-anlægget langt den største omkostning, på trods af at også installation og batterier repræsenterer betydelige andele af de samlede omkostninger. omkostning. Til gengæld udgør installation af nødstrømsgeneratoren en forholdsmæssig større andel af de samlede omkostninger ved valg af denne type løsning. Service Installation Interne driftsudgifter Nødstrømsanlæg Interne driftsudgifter Service Fordeling af omkostninger til diesel-nødstrømsanlæg beregnet over en femårig periode. Installation Batterier Fordeling af omkostninger til UPS-anlæg beregnet over en femårig periode. UPS-anlæg I nødstrøms-eksemplet er valgt en 630 kva dieselgenerator (500 kw), hvor de samlede omkostninger over fem år overslagsmæssigt beløber sig til ca. 1,4 mio. kr. I lighed med UPS-anlægget udgør selve indkøbet af nødstrømsgeneratoren langt den største Nødstrøm kan give indtægter Nødstrømsanlæg kan tilbyde ydelser til det omgivende elsystem og på den måde skabe indtægter for ejerne. Der er eksempler, fx fra Odense Universitetshospital og Vejle Sygehus, hvor nødstrømsanlæg kan aktiveres som regulerkraft. Regulerkraft er en elproduktion, som kan aktiveres i løbet af 15 min. Energinet.dk, der har til opgave at sørge for en sikker elforsyning, betaler for anlæg, der står til rådighed for opregulering. I 2011 har betalingen svaret til mellem og kr./år for et anlæg på 1 MW. Hertil kommer betaling ved aktivering. Det skal nævnes, at miljøgodkendelser af nødstrømsgeneratorer i varierende grad har krav til et maksimalt antal timer, en nødstrømsgenerator må køre årligt. I mange tilfælde er dette tal 100 timer. Desuden stilles der i forbindelse med miljøgodkendelse ofte krav om ekstra høje afgasningsrør, selv ved lave timetal. 13

14 Om strømafbrydelser Hvad er en strømafbrydelse? Strømafbrydelser kan være forskellige i omfang og varighed. Omfangsmæssigt kan strømafbrydelser forekomme både lokalt, regionalt og interregionalt. Mindre lokale afbrydelser forekommer hyppigst og berører et mindre antal elkunder i kortere eller længere tid. Regionale afbrydelser kan omfatte et større samlet område eller hele byer. Interregionale strømafbrydelser forekommer mellem to eller flere sammenhængende elsystemer, som det skete i 2003, da Østdanmark og Sydsverige blev ramt af strømafbrydelse, og forbrugerne var uden strøm i op til seks timer. Den 8. januar 2005 mistede omkring husstande over hele Danmark strømmen, da en storm med vindstød af orkanstyrke ramte det meste af landet. Hovedparten af strømafbrydelserne skyldtes, at distributionsledningerne blev beskadiget af væltede træer og flyvende genstande. Varigheden af strømafbrydelsen afhænger af den konkrete årsag til afbrydelsen samt elsystemets evne til at genoprette balancen. En strømafbrydelse kan vare fra få sekunder til adskillige timer. Omfattende og længerevarende strømafbrydelser er sjældne i Danmark. Længste omfattende strømafbrydelse inden for det seneste tiår har været de seks timer i 2003 (se side 2), men der er i tiåret eksempler på situationer, hvor elkunder har været uden strøm i en del dage. Den 28. december 2002 var omkring en million mennesker i det nordlige og vestlige Jylland uden strøm i op til tre timer som følge af to fejl, der opstod uafhængigt af hinanden i det vestdanske transmissionsnet. Årsager til strømafbrydelser Elsystemet bliver jævnligt udsat for forstyrrelser fra naturen, tekniske fejl eller menneskelige fejl. Naturfænomener som kraftige storme, orkaner, isbelægninger og oversvømmelser kan føre til skader på el-infrastrukturen, som medfører kortere eller længere strømafbrydelser. Menneskelige handlinger som fejlhåndtering af elsystemet, overgravning af kabler, hærværk eller drift og vedligeholdelsesmæssige dispositioner kan ligeledes føre til strømafbrydelser. Lokale strømafbrydelser skyldes ofte, at der er fejl på distributionsnettet, der går ud til den enkelte husstand, eller på husstandens forsyning. Endelig kan der forekomme tekniske uheld i det overordnede højspændingsnet i Danmark eller et af de nabolande, vi systemmæssigt er forbundet med. Når en strømafbrydelse skyldes uheld i det overordnede højspændingsnet, er det et større, samlet område, der rammes. Det kan dreje sig om både en større by og en hel landsdel. 14

15 Om strømafbrydelser Samfundet er stærkt afhængigt af strøm. Uden el går produktionen i stå, og mange dagligdags aktiviteter kan ikke gennemføres. El adskiller sig fra de fleste andre forbrugsgoder ved, at det ikke i større omfang kan gemmes på et lager, men skal produceres i samme øjeblik, det bruges. Det gør elsystemet mere følsomt over for uheld end andre tekniske systemer. En række systemer er opbygget for at forebygge menneskelige og tekniske fejl, der kan føre til strømafbrydelser. I Danmark er den overordnede forsyningssikkerhed høj, med gennemsnitligt én strømafbrydelse hvert andet år af ca. 60 minutters varighed. Omkring dette gennemsnit er der dog store variationer. Alle elforbrugere har derfor principielt risiko for at blive udsat for en meget langvarig strømafbrydelse, selvom det heldigvis sker meget sjældent. Udfald af én stor højspændingsledning eller ét stort kraftværk giver normalt ikke strømafbrydelse. Hvis fx et kraftværk går i stå, erstattes produktionen af andre kraftværker, og hvis der opstår fejl på en højspændingsledning, finder strømmen automatisk en anden vej. sektorens beredskab både før, under og efter en krisesituation. Beredskabet betyder, at elsystemerne hele tiden overvåges, og at der er lagt planer for, hvordan forsyningen kan genetableres, hvis der kommer forstyrrelser. Spændingsdyk Spændingsdyk er en kortvarig formindskelse af spændingens indhyldningskurve, typisk på under 10 milisekunder. Fænomenet kan påvirke en eller flere faser og være af forskellig styrke og varighed. Man begynder at tale om spændingsdyk, når spændingen falder til under 10 pct. af den erklærede spænding. Årsager til spændingsdyk kan fx være kortvarig, utilsigtet berøring af en transmissionslinje (fra træer, fugle eller lignende), koblinger i nettet, ind- og udkoblinger af store forbrug eller svækkelse af spændingen på forbindelsen til det europæiske net. Spændingsdyk kan trods deres korte varighed forårsage alvorlige konsekvenser, fx i form af tabte data. Det lokale netselskab kan hjælpe med at måle spændingskvaliteten i de konkrete lokale net. Energinet.dk har ansvar for det overordnede beredskab i den danske elsektor og for at koordinere 15

16 Sandsynligheden for strømafbrydelser Denne vejledningen angiver forskellige årsager til strømafbrydelser. Figuren nedenfor viser varighed af afbrydelser i forsyningen fordelt på årsag for årene Afbrudsstatistikken giver et historisk billede af variationen af større og mindre afbrydelser samt hyppigheden af større afbrud. Således kan man aflæse orkanen i 1999 og den landsdækkende storm i 2005, som ledte til langvarige afbrydelser. I 2003 førte en systemfejl i form af et spændingskollaps til en større strømafbrydelse på Sjælland. Statistikken siger imidlertid ikke noget om den enkelte elforbrugers fremadrettede sandsynlighed for at blive udsat for en strømafbrydelse. Uanset denne sandsynlighed bør den enkelte organisation vurdere, om og i givet fald hvordan man vil sikre sig mod strømafbrydelser. Afbrudsvarighed pr. år - Alle afbrud 150,0 135,0 120,0 Minutter pr. leveringspunkt pr. år 105,0 90,0 75,0 60,0 45,0 30,0 15,0 0, Fejl uden for eget statistikområde 1,4 25,8 107,3 4,5 4,3 1,8 3,6 2,0 2,7 3,4 14,5 Øvrige 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,3 1,5 0,2 Planlagt 2,4 3,0 4,5 3,7 4,8 7,3 10,9 7,6 5,2 4,0 5,5 Fejl i eget statistikområde 20,1 27,0 17,4 17,1 88,8 28,1 24,0 15,6 13,1 11,6 26,2 Det fremgår, at fejl inden for de enkelte netselskabers egne statistikområder sker med nogenlunde jævn hyppighed og varighed, mens fejl i det overordnede net som følge af systemfejl eller storm/orkan sker sjældnere, men til gengæld har langt større konsekvenser Varighed af afbrydelser i forsyningen fra lavspændingstransformere, fordelt på årsag. Figuren medregner ikke fejl i lavspændingsnettet (0,4 kv), men de vurderes at øge den samlede afbrudstid med ca. 10 pct. Kilde: Dansk Energi. 16

17 Yderligere oplysninger om strømafbrydelser Beredskabsstyrelsen Energinet.dk Energistyrelsen Yderligere oplysninger om nødstrømsanlæg og UPS-anlæg kan fås ved henvendelse til leverandørerne. Foto: Energistyrelsen og Ea Energianalyse ISBN nr.:

Vejledning til offentlige institutioner om nødstrøm. - Sådan sikrer du dig! Januar 2012. Udarbejdet af Ea Energianalyse

Vejledning til offentlige institutioner om nødstrøm. - Sådan sikrer du dig! Januar 2012. Udarbejdet af Ea Energianalyse Vejledning til offentlige institutioner om nødstrøm - Sådan sikrer du dig! Januar 2012 Udarbejdet af Ea Energianalyse Forord Denne vejledning til offentlige institutioner om nødstrøm er første gang udgivet

Læs mere

Nødstrømsanlæg i statslige og regionale institutioner

Nødstrømsanlæg i statslige og regionale institutioner Ea Energianalyse Nødstrømsanlæg i statslige og regionale institutioner Udarbejdet af Camilla Hay og Mikael Togeby, Ea Energianalyse Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse Marts 2008 Ea Energianalyse a/s

Læs mere

Styringen af en nødstrømsgeneratorerne. på Hvidovre Hospital testes af DI-Teknik og Coromatic, som har leveret generatorerne.

Styringen af en nødstrømsgeneratorerne. på Hvidovre Hospital testes af DI-Teknik og Coromatic, som har leveret generatorerne. Styringen af en nødstrømsgeneratorerne på Hvidovre Hospital testes af DI-Teknik og Coromatic, som har leveret generatorerne. 18 Maskinmesteren december 2014 Nødstrømsanlæg på Hvidovre Hospital sætter ny

Læs mere

Beredskabsplan for XXXX Vandværk

Beredskabsplan for XXXX Vandværk Beredskabsplan for XXXX Vandværk Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en beredskabsplan? 2. Hvordan sker alarmeringen? 3. Telefonlister vandværkets bestyrelse, driftspersonale, håndværkere, materiel 4. Telefonliste

Læs mere

Beredskabsplan for XXXX Vandværk

Beredskabsplan for XXXX Vandværk Beredskabsplan for XXXX Vandværk Indholdsfortegnelse 1. Anvendelse 2. Alarmeringsplan 3. Telefonlister vandværkets bestyrelse, driftspersonale, håndværkere, materiel 4. Telefonliste følsomme forbrugere

Læs mere

132-400 kv AC Station

132-400 kv AC Station 132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Egenforsyning Dieselgenerator ETS-52-04-05 Rev. 0 teknisk standard REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 45749/10 Version Forfatter Dokument status/ændring Reviewer Godkender

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Dette projekt handler om at installere elektronik i forbindelse med

Dette projekt handler om at installere elektronik i forbindelse med Elsystemet Fremtidens energisystem vil se meget anderledes ud end det system, vi kender i dag. Hele energisystemet vil være mere intelligent og dynamisk. Efterhånden som vindmøller leverer en større andel

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

Lange kabler i elsystemet

Lange kabler i elsystemet Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm

Læs mere

teknisk standard 132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Egenforsyning Ensrettere, konvertere og vekselrettere ETS-52-04-03 Rev. 0b

teknisk standard 132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Egenforsyning Ensrettere, konvertere og vekselrettere ETS-52-04-03 Rev. 0b 132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Egenforsyning Ensrettere, konvertere og vekselrettere ETS-52-04-03 Rev. 0b teknisk standard REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 44917/10 Version Forfatter Dokument status/ændring

Læs mere

Energieffektivt datacenter i Statens It. Et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Statens It

Energieffektivt datacenter i Statens It. Et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Statens It Energieffektivt datacenter i Statens It Et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Statens It April 213 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 SAMMENFATNING... 3 PROJEKTFORLØB... 4 ENERGIFORBRUG

Læs mere

Sikkerhed af el-installationer og alarmer på fiskeopdræt Færre strømsvigt, færre driftsforstyrrelser, færre alarmer... mere ro i sindet.

Sikkerhed af el-installationer og alarmer på fiskeopdræt Færre strømsvigt, færre driftsforstyrrelser, færre alarmer... mere ro i sindet. Artikel fra BioMar magasinet, efteråret 2010 Sikkerhed af el-installationer og alarmer på fiskeopdræt Færre strømsvigt, færre driftsforstyrrelser, færre alarmer... mere ro i sindet. Siden 1960'erne har

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Tilslutnings- og leveringsbetingelser for energi og vand fra. Københavns Lufthavne A/S (CPH), Kastrup

Tilslutnings- og leveringsbetingelser for energi og vand fra. Københavns Lufthavne A/S (CPH), Kastrup Tilslutnings- og leveringsbetingelser for energi og vand fra Københavns Lufthavne A/S (CPH), Kastrup Københavns Lufthavne A/S Energiadministrationen Tlf.: 32 31 32 31 E-mail: energi@cph.dk 20. maj 2015

Læs mere

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONS MANUALEN SKAL GENNEMLÆSES OMHYGGELIG FØR IBRUGTAGNING ADVARSEL FOR SIKKER INSTALLATION Inden installation af automatikken skal balance fjederen på

Læs mere

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 63.1 Forsyning. Revision: 2014.07.01

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 63.1 Forsyning. Revision: 2014.07.01 Teknisk afdeling Tekniske Standarder Revision: 2014.07.01 Bips nr. 63.1 - Forsyning Indholdsfortegnelse 63.1 Forsyning... 3 63.1.1 Indledning... 3 63.1.2 Generelle principper... 3 63.1.3 Installation/udførelse...

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

132-150 kv AC stationer

132-150 kv AC stationer 132-150 kv AC stationer Valg af stationskonfiguration EDS-50-03 design standard Document no. 13/90592-120 REVISION VIEW Document no.: Version Author Document status/change Reviewer Approver Date CRA, ASK,

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Et Elforsk projekt med deltagelse af: Teknologisk Institut Lithium Balance support fra Gaia Solar Baggrund 4-6 kw anlæg producerer 20 30 kwh på sommerdag.

Læs mere

Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg

Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg 5. udgave, februar 2005 Indhold Forord... 4 1 Vedrørende beskyttelse af generatoranlæg mod indirekte berøring... 5 1.2 Generatoranlæg som kun kan

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Til Energistyrelsen E-mail: ens@ens.dk, cc. koep@ens.dk. Gode hensigter

Til Energistyrelsen E-mail: ens@ens.dk, cc. koep@ens.dk. Gode hensigter Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Notat / FCL Den 26. november 2012 Til Energistyrelsen E-mail: ens@ens.dk, cc. koep@ens.dk BL - Danmarks Almene

Læs mere

Modulopbyggede GENERATORANLÆG. - og alt, hvad dertil hører... KVA Diesel ApS Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern

Modulopbyggede GENERATORANLÆG. - og alt, hvad dertil hører... KVA Diesel ApS Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Modulopbyggede GENERATORANLÆG - og alt, hvad dertil hører... KVA Diesel ApS Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Tel. (+45) 9736 4111 Fax (+45) 9736 4013 info@kva-diesel.dk www.kva-diesel.dk Diesel generatoranlæg

Læs mere

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION Få svar på dine spørgsmål Side 4-5 Gode spareråd I denne folder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, vores kunder oftest stiller os.

Læs mere

UPONOR VVS PRÆISOLERET RØRSYSTEM ECOFLEX SUPRA. Ecoflex Supra Præisoleret Rørsystem med el-varmekabel

UPONOR VVS PRÆISOLERET RØRSYSTEM ECOFLEX SUPRA. Ecoflex Supra Præisoleret Rørsystem med el-varmekabel UPONOR VVS PRÆISOLERET RØRSYSTEM ECOFLEX SUPRA Ecoflex Supra Præisoleret Rørsystem med el-varmekabel 02 2007 10002 Ecoflex Supra røret som aldrig fryser Indret byggepladsen eller f.eks. fritidshuset med

Læs mere

ELFORBRUGSMÅLER 230 V til stikkontakt uden jord BRUGERVEJLEDNING. Art nr 540120 EAN nr 5709133540173

ELFORBRUGSMÅLER 230 V til stikkontakt uden jord BRUGERVEJLEDNING. Art nr 540120 EAN nr 5709133540173 ELFORBRUGSMÅLER 230 V til stikkontakt uden jord BRUGERVEJLEDNING Art nr 540120 EAN nr 5709133540173 Læs venligst denne manual grundigt igennem inden brug af elforbrugsmåleren. ADVARSEL! Forbind IKKE 2

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Beredskabsplan for xx vandværk

Beredskabsplan for xx vandværk Beredskabsplan for xx vandværk Planen omfatter følgende kapitler: 1. Vurdering af krisen/forureningen 2. Hedensted Kommunes beredskab 3. Ekstern telefonliste 4. Intern telefonliste 5. Alarmering udover

Læs mere

Forsyningssikkerhed i lokale net

Forsyningssikkerhed i lokale net Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Tlf 33 92 67 00 Fax 33 11 47 43 CVR-nr: 59 77 87 14 ens@ens.dk www.ens.dk Forsyningssikkerhed i lokale net Januar 2007 Indhold Resumé 1 1. Baggrund 3 2. Status

Læs mere

Nye regler for afregning og opsætning af solceller

Nye regler for afregning og opsætning af solceller (½ Nye regler for afregning og opsætning af solceller Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Elektriske data for kontakter og ind- og udkoblingsspoler

Elektriske data for kontakter og ind- og udkoblingsspoler Elektriske data for kontakter og ind- og udkoblingsspoler Maksimalafbryderens signalkontakter betegnelse type standard, minimum strøm 100 ma 24 V lavt niveau, minimum strøm 2 ma 15 V OF ON/OFF kontakt

Læs mere

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer Indsatser ved solcelleanlæg Erfaringer Nordsjællands Brandvæsen 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 3 Solcelleanlæg generelt... 3 Definitioner... 4 Virkninger af spændinger ved direkte kontakt / berøring...

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Beredskabsplan for Knudstrup Vandværk a.m.b.a

Beredskabsplan for Knudstrup Vandværk a.m.b.a Beredskabsplan for Knudstrup Vandværk a.m.b.a Indholdsfortegnelse. 1. Anvendelse 2. Alarmeringsplan 3. Telefonlister vandværkets bestyrelse, driftspersonale, håndværkere, materiel 4. Telefonliste følsomme

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte borger, virksomhed

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014 Glostrup Hospital Materiale til tekniske dialogmøder Februar 2014 Nyt køle- og nødstrømsanlæg som offentlig-privat partnerskab Glostrup Hospital har i dag et utilstrækkeligt og nedslidt køleanlæg samt

Læs mere

Harmonisk- Benny Haar Nielsen Applikationsingeniør OEM Industri

Harmonisk- Benny Haar Nielsen Applikationsingeniør OEM Industri Harmonisk- forvrængning Benny Haar Nielsen Applikationsingeniør OEM Industri Faldgrupper med frekvensomformer Højfrekvent støj EMC-filter (øger lækstrøm) Skærmetkabel (øger lækstrøm) Switch frekvens (Akustisk

Læs mere

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Brugervejledning Luft/vand-varmepumpe produktserierne: DVI LV Kompakt & Split Model 2014 DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Septmber 2014 DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Nymøllevej 17 DK-9240 Nibe Tlf. +45 98

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Elsikkerhed på Sygehuse. FSTA årsmøde 30. september til 2. oktober 2013 v/ Afdelingschef Brian Pelby, Balslev

Elsikkerhed på Sygehuse. FSTA årsmøde 30. september til 2. oktober 2013 v/ Afdelingschef Brian Pelby, Balslev Elsikkerhed på Sygehuse FSTA årsmøde 30. september til 2. oktober 2013 v/ Afdelingschef Brian Pelby, Balslev Program Forsyningssikkerhed Funktionssikkerhed Personsikkerhed 20130930 2 ## Forsyningssikkerhed

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Elprisstatistik 2. kvartal 2012

Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle,

Læs mere

TeleSwitch M2. TeleSwitch er en ideel fjernstyret strømafbryder og tilbagemelder til hjemmet, fritidshuset, kontoret og værkstedet.

TeleSwitch M2. TeleSwitch er en ideel fjernstyret strømafbryder og tilbagemelder til hjemmet, fritidshuset, kontoret og værkstedet. TeleSwitch M TeleSwitch er en ideel fjernstyret strømafbryder og tilbagemelder til hjemmet, fritidshuset, kontoret og værkstedet. Med TeleSwitch kan du tænde og slukke for elektriske apparater via telefonen,

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless

Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1 PAKKENS INDHOLD... 3 2 INSTALLATION... 4 2.1 PLACERING... 4 2.2 FORBRUG... 4 2.3 12V TILSLUTNING... 4

Læs mere

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationerne er udarbejdet d.01/03/2009 og sidst revideret d.14/05/2014 Informationerne

Læs mere

Sikkerhedspolitik Version 4.0506 d. 6. maj 2014

Sikkerhedspolitik Version 4.0506 d. 6. maj 2014 Nærværende dokument beskriver de sikkerhedsforanstaltninger, som leverandøren har opstillet til den interne fysiske sikkerhed, datasikkerhed, logisk sikkerhed og sikkerhed i forbindelse med netværk, firewall

Læs mere

Sotea ApS. Indholdsfortegnelse

Sotea ApS. Indholdsfortegnelse Uafhængig revisors erklæring med sikkerhed om beskrivelsen af kontroller, deres udformning og funktionalitet i forbindelse med varetagelsen af den fysiske sikkerhed i perioden 01. juni 2013 til 31. maj

Læs mere

Elbiler i distributionsnettene

Elbiler i distributionsnettene Elbiler i distributionsnettene Et case study af 2 lavspændingsradialer og mulighederne for tilslutning af elbiler v/ Allan Norsk Jensen, DEFU Dansk Energi Net temadag, Vejle 24.november 2009 Fleksibelt

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Beredskabsplan (delplan) - Administrationen

Beredskabsplan (delplan) - Administrationen Beredskabsplan (delplan) - Administrationen Udarbejdet af: Morten Hedelund Hougaard Dato: 01-10-2009 Sagsid.: 00.08.00-P15-1-09 Version nr.: 1 Faaborg-Midtfyn Kommunes beredskabsplan for administrationen

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Montagevejledning LK Cq

Montagevejledning LK Cq Montagevejledning LK Cq UDFØRELSE LK Rumtermostat Cq (sender) regulerer temperaturen i den respektive zone (f.eks. et rum) ved hjælp af radiosignaler til modtagerenheden, der er monteret ved varmekredsfordeleren.

Læs mere

Elprisstatistik 1. kvartal 2012

Elprisstatistik 1. kvartal 2012 Elprisstatistik 1. kvartal 212 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra

Læs mere

Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless

Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1 PAKKENS INDHOLD... 3 2 INSTALLATION... 4 2.1 PLACERING... 4 2.2 FORBRUG... 4 2.3 12V TILSLUTNING... 4

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Program Kort om solceller Regler for opsætning af solceller Økonomien i solcelleanlæg Sådan kommer man igang Øget interesse for solceller Udbygningen på verdensplan

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

PRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi

PRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi PRIVATE HUSSTANDE www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET det er ren energi Monokrystallinsk anlæg installeret af EnergiSOL. Installeret effekt 7.020 Wp. SOLCELLEANLÆG ER STADIG

Læs mere

Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut

Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer W kw MW Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut 5 spørgsmål Hvad er solcellers karakteristik og anvendelse i dag? Er solceller en konkurrent til

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Forstå din elregning

Forstå din elregning Forstå din elregning Når rudekuverten med din elregning dumper ind ad brevsprækken, er det ikke kun dit elselskab, du punger ud til. Den egentlige elpris udgør kun cirka en fjerdedel af din samlede elregning.

Læs mere

Rambøll Informatik 1

Rambøll Informatik 1 Rambøll Informatik 1 Indledende besøg Besøg d. 19/8-03 af: Repræsentant fra Rambøll: Søren Østergaard Jensen Ole Ørskov Nielsen Et af Rambøll Informatiks kunde-serverrum blev besigtiget. Én klient ejer

Læs mere

INSTRUKTIONSMANUAL FOR SERVERINGSDISK med indbygget varme

INSTRUKTIONSMANUAL FOR SERVERINGSDISK med indbygget varme INSTRUKTIONSMANUAL FOR SERVERINGSDISK med indbygget varme - SANTANA - - SANTAFE - - GEVENDE - SANTANA SERIEN : SA-HL133 SA-HL164 SA-HL205 SANTAFE SERIEN : SF-HL133 SF-HL164 SF-HL205 GEVENDE SERIEN : GE-HL133

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Bilag 18: Platformens infrastruktur

Bilag 18: Platformens infrastruktur Bilag 18: Platformens infrastruktur Indholdsfortegnelse 1 Sammendrag... 3 2 Infrastruktur, bygninger mv... 3 3 Redundant strømforsyning... 3 4 Beskyttelse af kritisk udstyr, redundans... 3 5 Overvågning

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

DC/AC-OMFORMER EFFEFT: WP 150 W (SOFTSTART) WP 300 W WP 600 W. Vejledning 1. BESKRIVELSE

DC/AC-OMFORMER EFFEFT: WP 150 W (SOFTSTART) WP 300 W WP 600 W. Vejledning 1. BESKRIVELSE DC/AC-OMFORMER EFFEFT: WP 150 W (SOFTSTART) WP 300 W WP 600 W Vejledning 1. BESKRIVELSE 2. FORBINDELSER Den røde ledning forbindes fra batteriets plusklemme til omformerens plusklemme (rød forbindelse)

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Rolfsted og Omegns Transformerforenings Netselskab Amba.

Rolfsted og Omegns Transformerforenings Netselskab Amba. Rolfsted og Omegns Transformerforenings Netselskab Amba. Program for intern overvågning. 1. Programmets formål og opbygning. To nødvendige forudsætninger for et velfungerende konkurrencemarked for el er,

Læs mere

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL BRUGSANVISNING BY0011 CAL H610 FUNKTIONSOVERSIGT Gang reserve indikation Overopladning sikkerheds funktion Utilstrækkelig opladnings advarsels funktion (to-sekunders interval bevægelse) Energibesparende

Læs mere

Årsregnskab for Energinet.dk

Årsregnskab for Energinet.dk Årsregnskab for Energinet.dk 14. maj 2006 Dette notat uddyber delregnskaberne i Årsrapport for Energinet.dk. Der gives således en forklaring på de væsentligste indtægter og omkostninger på elog gassegmenterne

Læs mere

CA hjertestarterskab HSS100GSM

CA hjertestarterskab HSS100GSM Hjertestarterskab/AED - din garanti for en tryg opbevaring! CA hjertestarterskab HSS100GSM Uden lås - Sender SMS besked, hvis man åbner lågen - Skabet kan overvåges (CA service program) - Isoleret, rustfri

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler Solceller og vindmøller Nye beregningsregler Hvornår medregnes VE-anlæg Fælles VE-anlæg Etableres en ny bebyggelse med et fælles VE-anlæg, kan dette indregnes i energirammen under forudsætning af, at ejerne

Læs mere

Installationsmanual Trådløs Landstrømsensor

Installationsmanual Trådløs Landstrømsensor Trådløs Landstrømsensor Indholdsfortegnelse KOM GODT I GANG... 3 UDPAKNING... 3 MONTERING... 3 TEST AF LANDSTRØMSENSOREN... 3 VEDLIGEHOLDELSE... 4 TEKNISKE SPECIFIKATIONER... 4 BORTSKAFFELSE... 4 AKTIVERING

Læs mere

Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning

Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning Af Luc de Visme, Schneider Electric Energibesparelser er ikke bare noget, man kan købe sig til. Det er en proces, der kræver hele organisationens

Læs mere

2. Funktionalitet til understøttelse af EEG2012 (Tyskland) 3. 3. Danfoss TLX+ 6 kw og TLX Pro+ 6 kw 8

2. Funktionalitet til understøttelse af EEG2012 (Tyskland) 3. 3. Danfoss TLX+ 6 kw og TLX Pro+ 6 kw 8 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Supplement til manualsæt 2 2. Funktionalitet til understøttelse af EEG2012 (Tyskland) 3 3. Danfoss TLX+ 6 kw og TLX Pro+ 6 kw 8 L00410591-01_01 1 1. Supplement

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Tekniske bilag og montagevejledning

Tekniske bilag og montagevejledning Brandventilationscentral type 1 1 1 PSM Max. 12 tændsats / 24V DC 1 x Brandventilationsgruppe INSTALLATIONSVEJLEDNING Tekniske bilag og montagevejledning Indhold: Side 1 Før montering... 3 2 Funktionsprincip...

Læs mere

Driftsoptimering af distributionsnettet

Driftsoptimering af distributionsnettet Driftsoptimering af distributionsnettet v/ Louise Jakobsen, DEFU Dansk Energi Net temadag, Vejle 24.november 2009 3 arbejdsgrupper 9 netselskaber er repræsenteret i projektet Formål med Driftoptimeringsprojektet:

Læs mere

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015 Formål. Med hæftet Nettilslutning af solcelleanlæg ønsker Dansk Solcelleforening, TEKNIQ og Dansk Energi at give en samlet oversigt over administrative krav og regler m.m. som gælder for nettilslutning

Læs mere

Indhold Indhold Ibrugtagning Udpacing af apparatet Emballagen Apparatet Battterierne Tekniske data

Indhold Indhold Ibrugtagning Udpacing af apparatet Emballagen Apparatet Battterierne Tekniske data Indhold Indhold...1 Sikkerhedshanvisninger...2 Rengøring af apparatet...4 Håndtering af genopladelige batterier...5 Om dette apparat...6 Ibrugtagning...12 Udpacing af apparatet...12 Opladning af 9V blokbatterier...15

Læs mere

Edb-udstyret skal fysisk være beskyttet, så en person der søger at angribe Randers kommunes netværk ikke har uhindret adgang til edb-udstyret.

Edb-udstyret skal fysisk være beskyttet, så en person der søger at angribe Randers kommunes netværk ikke har uhindret adgang til edb-udstyret. Bilag 2 Fysisk sikkerhed 1 Hvorfor fysisk sikkerhed Sikkerheden i et hvert edb-system er grundlæggende afhængigt af, at kravene til den fysiske sikkerhed er opfyldt. Disse krav til fysisk sikkerhed skal

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! Med solen som målet. den lette tagløsning

Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! Med solen som målet. den lette tagløsning Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! Metrotile LightPOwer Med solen som målet den lette tagløsning 2 Med solen som målet Da verden omkring os og vejrlige forandringer gør at

Læs mere