AALBORG, MAJ 2013 AALBORG UNIVERSITET ERHVERVSJURA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AALBORG, MAJ 2013 AALBORG UNIVERSITET ERHVERVSJURA"

Transkript

1 AF AKTIONÆRLÅN AF MARK HELLERUP OLSEN & RASMUS SEJER-NIELSEN KANDIDATSPECIALE OM SELSKABSSKATTERET I DANMARK ERHVERVSJURA, AALBORG UNIVERSITET, 2013 BEBBESKATNING

2 AALBORG, MAJ 2013 AALBORG UNIVERSITET ERHVERVSJURA Emne: Selskabsskatteret Titel: Beskatning af aktionærlån English title: Taxation of shareholder loans Vejleder: Lektor, ph.d. Thomas Rønfeldt 2

3 BESKATNING AF AKTIONÆRLÅN af Mark Hellerup Olsen & Rasmus Sejer-Nielsen 3

4 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 9 METODE De lege ferenda Retskilder AFGRÆNSNING Lovgivningen før Lovgivningen efter Selskabsreformen Delkonklusion HVAD ER ET ULOVLIGT AKTIONÆRLÅN? LØN ARMSLÆNGDEPRINCIPPET UDBYTTE Maskeret udbytte DET NYE LOVFORSLAG, GENNEMGANG AF L Bestemmende indflydelse DE ENKELTE INDKOMST TYPER Udbytte Løn Tilskud Hvad forstås der i L 199 ved formuleringen med videre? Delkonklusion NÅR AKTIONÆRLÅN ER LOVLIGE I ANDRE LANDE EN ANALYSE AF DEN INTERNATIONALE PROBLEMSTILLING Etableringsretten Kapitalens fri bevægelighed Undtagelser til TEUF art Delkonklusion TILBAGEBETALING EN ANALYSE AF TILBAGEBETALINGSSCENARIET Konkurslovens rolle Rentefradrag Delkonklusion

6 6

7 STRAFFERETLIGE ASPEKT Delkonklusion KONKLUSION PERSPEKTIVERING - UDFALD AF EN EVENTUEL SAG VED EU-DOMSTOLEN ABSTRACT LITTERATURLISTE Bøger Artikler

8 8

9 INDLEDNING Den globale økonomi er verden over sat under et voldsomt pres. Økonomisk krise er blevet en fast del af den daglige nyhedsdosis, og begrebet anvendes efterhånden uden forbehold af både politikere, økonomer, livstilseksperter og samfundsdebattører, når spørgsmålet omhandler det moderne samfund anno Den økonomiske krise er endvidere ikke et fremmed begreb. I Europa, med særlig henvisning til Sydeuropa, ses det, hvorledes krisen i de senere år har gjort sine krav. Historisk høje arbejdsløshedstal og mulige statsbankerotter er pludselig blevet hverdag, og der tegnes således et meget lidt flatterende billede af den, engang så berømte, europæiske økonomi. I henhold til at genetablere en mere stabil økonomi i Europa har EU indført en række nye tiltag, der skal sikre et stabilt indre marked på tværs af medlemsstaternes landegrænser. Dette for at sikre den europæiske økonomi i et fremadrettet perspektiv. Danmark er altid blevet anset som en stærk nation med høje levevilkår, individuel frihed og et solidt grundlag for økonomisk vækst, men også her har krisen bidt sig fast. For at sikre fremtidens velfærdssamfund er der fra politiske side blevet gennemført et utal at sociale og særligt økonomiske reformer. Vedligeholdelsen af et velfærdssamfund, som det danske, koster imidlertid penge, og pengene skal findes et sted på bunden af den danske statskasse. Der foreligger således et politisk ønske om at finde disse penge andetsteds. På baggrund af denne situation indførtes bl.a. L199, fremsat den 14. august 2012 af skatteminister Thor Möger Pedersen. I lovforslaget ændres ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven. Af lovforslaget fremgår det, at der i Danmarks kriseår er blevet optaget et stødt stigende antal aktionærlån, som samlet set anslås at have en værdi på ca. 4 mia. kr. Indførelsen af beskatning på denne type lån vil selvsagt afføde en større mængde penge til statskassen. 9

10 Dog er spørgsmålet; hvordan vil vedtagelsen af L 199 stemme overens med den gældende EU-ret? Og påvirker L 199 den danske aktionærs rettigheder og aktiviteter set i forhold til et frit indre marked? I nærværende fremstilling vil lovforslaget L 199 søges beskrevet og analyseret, i henhold til at give et billede af, hvad forslaget indebærer samt hvilken betydning forslaget vil have for den enkelte aktionær. Lovforslagets formål er at fjerne de eksisterende skattemæssige incitamenter, der ligger til grund for at optage aktionærlån fremfor at udbetale vederlag eller udbytte. Aktionærlån skal efter L 199 omkvalificeres således, at de blive betragtet som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Det vil sige, at lånene i følge lovforslaget - betragtes som enten løn eller udbytte. Ydermere vil L 199 blive sammenholdt med EU-retten, da det ifølge lovforslaget ikke vil være afgørende, hvorvidt et aktionærlån er ydet af et dansk selskab eller af et udenlandsk datterselskab. Problemstillingen er, i denne sammenhæng, at det i andre EU-lande tillades at optage aktionærlån. L 199 risikerer derfor, at begrænse varer og tjenesteydelsers fri bevægelighed, samt den fri etableringsret. Fremstilling vil beskrive og analysere det EU-retlige aspekt samt hvorvidt, der er tale om et muligt traktatbrud. 10

11 METODE Den juridiske metode skal anskues som en værktøjskasse. Det vil sige, at når en jurist står overfor en given problemstilling, anvender denne en bestemt metode eller værktøj - til at klassificere, hvorledes problemstillingen skal gribes an. Denne opgave er primært opbygget med afsæt i den retsdogmatiske metode, idet den retsdogmatiske metode tillader en beskrivelse, fortolkning og systematisering af den gældende ret. Retsdogmatikken er anvendt da denne betragtes som den bedste metode til at belyse, hvorledes reglerne anvendes, og hvorledes ændringer påvirker de gældende regler. Dertil giver retsdogmatikken ligeledes mulighed for rent praktisk at kunne analysere retstilstanden tilstrækkeligt. Indledningsvist i denne opgave er de gældende love omkring aktionærlån blevet kortlagt, og efterfølgende er disse blevet beskrevet og forklaret. Herefter er lovene blevet fortolket ud fra et generelt perspektiv og efterfølgende ud fra opgavens konkrete problemstilling. Dette i henhold til at fastlægge, hvordan lovene virker i praksis og hvorledes reglerne ændrer sig. Slutteligt er lovene blevet systematiseret i henhold til praktisk virkning samt forskelle på gamle og nye regler. De lege ferenda I tillæg til den retsdogmatiske metode er det ligeledes valgt at anvende de lege ferenda betragtninger altså hvorledes lovgivningen burde være eller i dette konkrete tilfælde, hvor lovgiver angiveligt har valgt at formulere sig løst. De lege ferenda betragtninger anvendes således til at belyse, hvorledes lovforslaget burde være formuleret, og hvordan den løse formulering bevirker retstilstanden. 11

12 Retskilder For at kunne beskrive en retstilstand er det vigtigt, at de anvendte retskilder er blevet vurderet, og hvorvidt retskilderne er benyttet korrekt. Hermed menes, at man f.eks. skal benytte sig af retskilder, der er anerkendt af andre jurister. I nærværende speciale er der udelukkende blevet anvendt anerkendt litteratur. Dvs. at alt anvendt litteratur, domme osv. er skrevet af uddannede jurister. 12

13 AFGRÆNSNING Nærværende fremstilling er udarbejdet med primært fokus på beskatning af aktionærlån efter indførelsen af L 199. Indførelsen af L 199 i Danmark medfører en lange række konsekvenser, der ikke alle vil blive behandlet i det følgende. Nedenfor opstilles en kort emnebeskrivelse og opgaveafgrænsning. Indledningsvist beskrives udviklingen af aktionærlånsbestemmelserne i Selskabslovgivningen. Udviklingen er blevet beskrevet uden dybdegående analyse af bestemmelsernes skiftende udformning. Lovgivers hensigt er imidlertid medtaget under de punkter i afsnittet, hvor dette findes relevant. Armslængdeprincippet er kort analyseret. Hovedvægten er lagt på armslængdeprincippet og der skeles blot til transfer pricing-problematikken, der således ikke vil blive behandlet udtømmende i nærværende fremstilling. Dette sker, da transfer pricing ikke findes relevant i forhold til aktionærlånsbeskatning. I forhold til beskrivelse af L 199 og den indførte beskatning, er lovforslaget behandlet ret omfangsrigt, mens de enkelte indkomsttyper og beskatningen heraf er behandlet mere generelt. Det er for nærværende fravalgt at give en fuldstændig analyse af indkomst beskatning, hvordan denne pålægges, udregnes og så videre, da denne indgangsvinkel anses for uvæsentlig og for vidtrækkende. Den mest basale praktik for indkomstbeskatning er imidlertid blevet beskrevet med få essentielle regneeksempler. EU-problematikken er blevet beskrevet og analyseret i forhold til de EU-retlige friheder. En dybdegående beskrivelse samt analyse af disse er ikke medtaget, og friherderne er således kun blevet behandlet i henhold til aktionærlån. Fokus er blevet rettet mod L 199, samt hvorledes den nye lovgivning er i strid med de EU-retlige friheder. Dertil er en gennemgang af de almene hensyn heller ikke medtaget. Almene hensyn kan umiddelbart forsvare begrænsninger i de nævnte friheder, men det vurderes, at almene 13

14 hensyn ikke kan forsvare L 199, og det er derfor blevet udeladt. I forhold til det EU-retlige aspekt er der ikke givet en nærmere teknisk forklaring af, hvorledes midler kan flyttes skattefrit fra et dansk moderselskab til et datterselskab i et andet EU-land. Det nævnes blot, hvilke direktiver i EU-retten, der giver mulighed for den skattefrie flytning af midlerne. Problemstillingen omkring tilbagebetaling er blevet analyseret med fokus på, hvordan aktionæren står stillet i tilfælde af konkurs, og tilbagebetalingskravet ender ved kurator, der forlanger aktionæren at tilbagebetale hovedstolen. I den sammenhæng beskrives blot det givne scenarie, hvormed de konkursretlige problemstillinger således ikke bliver beskrevet eller analyseret. Med hensyn til det strafferetlige aspekt og den strafferetlige sanktionering i henhold til overskridelse af de skatteretlige regler, er der en omfattende gennemgang af hele den skattestrafferetlig praksis udeladt. En sådan gennemgang findes for omfangsrig i forhold til denne fremstillingens hovedemne. Fokus ligger således på de regler og love som gælder ved manglende indeholdelse af kildeskat, samt fejlagtig eller ukorrekt selvangivelse fra aktionæren/den skattepligtige. Forbuddet mod selvinkriminering i strafferetlig perspektiv er kun nævnt som en mulig problemstilling i forhold til SKATs beskatning af aktionærlån, og derfor er selvinkriminering som begreb ikke blevet analyseret eller beskrevet. Ovenstående afgrænsning af de enkelte hovedafsnit opridser, hvorledes der i nærværende fremstilling er fokus på at sammenholde L 199 og indførelsen af beskatning på aktionærlån med nationale og EU-retlige regler. Intentionen er at give et svar på, hvordan lånene skal beskattes efter national ret, og hvorledes bestemmelsen i LL 16 E muligvis strider mod de EU-retlige friheder. Det er derfor undladt at gå for omfattende til værks med hensyn til de enkelte begreber og bestemmelser, som ikke direkte påvirkes af L 199. Således fokuserer analysen primært på de mest relevante bestemmelser i forhold til beskatning af aktionærlån, såsom løn eller udbytte. 14

15 HISTORIK Lovgivningen før 1973 Den danske aktieselskabslov (efterfølgende benævnt som ASL) af 1917 var den første af sin slags herhjemme. Loven hentede sin inspiration i den svenske, norske og tyske aktieselskabs-lovgivning. Den var hovedsageligt rettet mod selskabernes eksterne forhold, hvilket medførte en række mangler, da der blandt andet ingen regler var for opkøb af egne aktier. Denne mangel medførte udhuling af flere selskabers kapital og sluttelig blev det deres endeligt. Derfor blev en ny og mere omfangsrig lov udarbejdet i ASL af 1930 havde et bredere anvendelsesområde og flere af principperne fra dengang er videreført i lovgivningen helt frem til den lovgivning, vi kender i dag. 1 I 1952 blev ASL af 1930 ændret, blandt andet på baggrund af en række domme fra den mellemliggende periode, hvor der ikke havde været tilstrækkelig hjemmel i den dagældende lovgivning til at statuere ulovlige aktionærlån 2. Der blev på trods af den manglende hjemmel praktiseret, som om der var et forbud mod aktionærlån 3. Dette ses blandt andet i højesteretsdommen U H. Dommen omhandlede en hovedaktionærs reducering af aktiekapitalen, således at denne lå under mindstekravet. Der var dog ikke hjemmel i den daværende aktieselskabslov, til at erklære dispositionen for ulovlig. Lovgiver mente derfor ikke, at der i lovgivningen var tilstrækkelig garanti for selskabskapitalen. De mulige skyldforhold, der kunne opstå på baggrund af dette lovgivningshul, kunne medføre tab for selskaberne til skade for eventuelle kreditorer samt de øvrige aktionærer. Derfor indskrev man en række nye bestemmelser i aktieselskabsloven. I forbindelse med indførelsen af disse nye bestemmelser nåede folketingsudvalget frem til følgende; at der i udvalget var enighed om, at udlån til aktionærer, bestyrelsesmedlemmer eller medlemmer af direktionen kunne føre til misbrug af selskabets midler til skade for 1 Erik Werlauff, Selskabsret, 8. udgave, s H.B. Krenchel, Håndbog i dansk aktieret, 2. udgave, s LFF H.B Krenchel, Håndbog nr. 119, se i dansk bemærkningerne aktieret, 2. udgave, til nr. 59. s LFF nr. 119, se bemærkningerne til nr

16 blandt andet kreditorer og øvrige aktionærer i selskabet. Ydermere udtalte udvalget også, at de anså problemet for mest relevant i forhold til ikke-børsnoterede selskaber, hvorfor loven kun skulle gælde for denne type selskaber, mens de øvrige selskabstyper ikke skulle være omfattet 4. Loven fra 1930, jf. LBKG nr. 232, havde følgende ordlyd, for de indførte bestemmelser vedrørende aktionærlån: 45a Et aktieselskab, hvis aktier ikke er genstand for offentlig kursnotering, må ikke yde lån af penge eller pengeeffekter til personer, der i selskabets aktiebog er noteret som aktionærer i selskabet eller i øvrigt er bestyrelsen bekendt som aktionærer, eller til personer, der er medlemmer af selskabets bestyrelse eller direktion. Såfremt en person, der er låntager i et sådant selskab, og som ikke allerede er aktionær i selskabet, af omsætningsvejen erhverver aktier i selskabet, skal det ydede lån opsiges med korteste kontraktmæssige varsel. 45b Lån af penge eller pengeeffekter, som et aktieselskab måtte have ydet til nogen, der i selskabets aktiebog er noteret som aktionærer i selskabet eller i øvrigt er bestyrelsen bekendt som aktionær, eller til medlemmer af selskabets bestyrelse eller direktion, skal opføres på en særlig konto i selskabets årsregnskab. 45c Bestemmelserne i 45a og 45b kommer ikke til anvendelse på bankaktieselskaber og forsikrings-aktieselskaber. 4 H.B. Krenchel, Håndbog i dansk aktieret, 2. udgave, s

17 Som det fremgår af bestemmelserne blev selskaberne opdelt i 3 kategorier, nemlig offentlige kursnoterede selskaber (børsnoterede), ikke-offentlige kursnoterede selskaber (ikke-børsnoterede) samt forsikrings og bankaktieselskaber. Denne opdeling afgjorde, hvorvidt aktionærlån var henholdsvis lovlige eller ulovlige. Forbuddet mod optagelse af aktionærlån gjaldt således kun for de ikke-offentlige kursnoterede selskaber (ikke-børsnoterede selskaber). Denne differentiering blev fjernet med de nye 5 love i Ændringen fremgår af forarbejderne til aktieselskabsloven af 1973 på daværende tidspunkt diskuteres det om det var at gå for vidt, med et absolut forbud mod aktionærlån i ikke-børsnoterede selskaber. Samtidig var det uhensigtsmæssigt ikke at medtage de børsnoterede selskaber til de selskaber for hvem, lånene var ulovlige 6. Konsekvensen af ændringen følger i afsnittet om lovgivningen efter Lovgivningen efter 1973 Forbuddet mod aktionærlån, som det er udformet i nutidens selskabslovgivning, har sin oprindelse i aktie- og anpartsselskabslovgivningen (ApSL) fra 1973, hvor ApSL 84, stk. 1 7 og ASL 115, stk. 1 8 foreskrev, at lån til anpartshavere eller aktionærer samt direktører og bestyrelsesmedlemmer kun måtte forekomme såfremt, at der var en betryggende sikkerhedsstillelse for det pågældende lån. Denne formulering af bestemmelserne er efterfølgende ændret, jf. nedenfor, men hensigten har været den samme nemlig at undgå udhuling af selskabernes kapital. Reglerne vedrørende aktionærlån var i ASL 1973 formuleret som følger: 5 Loven blev opdelt i en aktie- og anpartsselskabslov. 6 LFF nr. 171, se de specielle bemærkningerne til L nr L nr

18 115. Ydelse af lån til eller sikkerhedsstillelse for aktionærer, anpartshavere, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet eller dets moderselskab må kun finde sted mod betryggende sikkerhed og alene i det omfang, hvori selskabets egenkapital overstiger den bundne egenkapital. Selskabets sikkerhedsstillelse er dog bindende, medmindre medkontrahenten havde kendskab til, at sikkerheden var stillet i strid med foranstående. Stk. 2. I bestyrelsens protokol skal der gøres bemærkning om ethvert i henhold til stk. 1 ydet lån og enhver sikkerhedsstillelse. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke lån til et moderselskab og sikkerhedsstillelse for et moderselskabs forpligtelser. Ej heller finder bestemmelserne anvendelse på banker. Stk. 4. Et selskab må ikke yde lån til finansiering af erhvervelse af aktier i selskabet eller aktier eller anparter i dets moderselskab. Ej heller må selskabet stille sikkerhed i forbindelse med sådan erhvervelse. 9 Den tilsvarende bestemmelse i anpartsselskabsloven var med undtagelse af enkelte, sproglige tilpasninger identisk med ASL 115. Denne sproglige lighed mellem bestemmelserne blev opretholdt helt frem til den nye selskabslovs indtræden. Med ovenstående udformning af aktionærlåns bestemmelsen gjordes der op med formuleringen i loven fra 1930, i det man helt fjernede forskellen mellem børs- og ikkebørsnoterede selskaber, da lovgiver ikke mente, at det var gavnligt med et total forbud 9 L nr

19 for ikke børsnoterede selskaber. I det der også i denne type af selskaber kunne være behov for at optage lån til gavn for såvel selskabet som dets aktionærer. Med den nye bestemmelse blev det muligt at optage aktionærlån såfremt, at der kunne opnås betryggende sikkerhed for lånet. Denne sikkerhed kunne eksempelvis opnås gennem en garantistiller. Forarbejderne til loven nævnte ikke nærmere, hvad der skulle forstås ved betryggende sikkerhed, men udtalte, at lånet skulle være forsvarligt sikret i forhold til låntagers økonomiske formåen 10. Der var, jf. det ovenstående, ikke tale om et absolut låneforbud, men et forbud mod at optage lån såfremt, at det ikke skete på vilkårene i bestemmelsen. I visse tilfælde gjaldt et egentlig forbud, eksempelvis for selskabets revisor jf. ASL , stk Loven fra 1973 blev ændret i , hvor formuleringen af 115 vedrørende aktionærlån blev ændret således, at det ikke længere var muligt at optage lån mod tilstrækkelig sikkerhed. Denne mulighed blev fjernet i såvel anparts- som aktieselskabsloven. Af bemærkningerne til nr. 59 og 60 i LFF nr. 119 fremgår det, at der gennem tiden har været en skiftende holdning til aktionærlånene, og derfor forsøgtes det med ændringen i 1982 at tilpasse bestemmelsen i aktieselskabsloven yderligere. Således fjernede lovgiver muligheden for at optage lån mod sikkerhed i selskabet. Dette skete som følge af en række uheldige udfald i forhold til aktionærlån, hvor aktionærer gennem lånene reelt havde tømt selskabet for kapital. Det fremgår af lovforslaget at lånene blev optaget uden skelen til selskabernes erhvervsmæssige formål, da lånene normalvis ikke var en del af selskabernes vanlige erhvervsområde. Med lovforslaget forbød lovgiver aktionærlån for aktionærer, direktører, anpartshavere samt bestyrelsesmedlemmer i såvel moder- som datterselskabs regi. Men der indførtes ikke på daværende tidspunkt et forbud mod sådanne lån til fordel for ovenstående personers ægtefæller eller andre nærtstående sådan fremgik det af det første udkast til loven LFF nr I det endelig 10 LFF nr. 171, se de specielle bemærkningerne til LFF nr. 171, se de specielle bemærkningerne til Jf. L nr

20 lovforlag og den deraf følgende lov fulgte det, at også ægtefæller og nærtstående var omfattet af bestemmelsen, jf. L nr Lovgiver ønskede at se bestemmelsen an, inden eventuelle yderligere stramninger skulle indføres. Bestemmelsen i 1982 var efter sin formulering kun gældende for personer, der på lånetidspunktet var aktionærer i selskabet 13. Formuleringen af bestemmelsen, som den blev affattet efter ændringen i 1982 blev opretholdt helt frem til den seneste ændring af aktieselskabsloven i , og videre frem til aktieselskabslovens ophør med den nye selskabsreform og deraf følgende lov. Bestemmelserne i anpartsselskabsloven vedrørende lånene blev ligeledes ændret i 1982, jf. L , som det fremgår af noten til L nr Bestemmelsen fremgik på det pågældende tidspunkt af lovens 84, men blev senere flyttet til 49 med forenklingen af anpartsselskabsloven, jf. LFF nr Selskabsreformen 2010 Med selskabsreformen i 2010 blev aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven fusioneret sammen til én samlet lov; selskabsloven (SEL). Denne fastlægger herefter reglerne for kapitalselskaberne. Det er her den centrale bestemmelse vedrørende aktionærlån findes, jf. SEL 210, der fastslår, at aktionærlån er ulovlige og lyder som følger: Et kapitalselskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, jf. dog Tilsvarende gælder i forhold til kapitalejere eller ledelsen i selskabets moderselskab og i andre virksomheder end moderselskaber, der har 13 LFF nr. 119, se bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, til nr. 59 og LBKG nr

21 bestemmende indflydelse over selskabet. 1. pkt. gælder også personer, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1. eller 2. pkt. ved ægteskab, ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, eller som på anden måde står den pågældende særlig nær. Stk. 2. Et kapitalselskab kan dog uanset stk. 1 yde den i stk. 1 nævnte økonomiske bistand, hvis der er tale om selvfinansiering, jf. reglerne i Som det fremgår af lovforslaget for den nye selskabslov, så er bestemmelsen vedrørende aktionærlån tiltænkt, som en videreførelse af de tidligere regler fra aktie- og anpartsselskabslovene, som de blev formuleret i Samtidig slås det også fast, at reglerne alene tidligere har haft national oprindelse og altså ikke er en del af EUlovgivningen. Da det kun er de færreste EU-lande, der har et egentlig forbud mod aktionærlån ansås det, også fra dansk side, for nødvendigt at regulere lidt i den nye lovgivning. Derfor tillades aktionærlån i nogen grad, som det også fremgår af ovenstående bestemmelse, jf. stk. 2. Såfremt reglerne i er overholdt, tillades aktionærlån. Denne adgang til at optage lån i selskabet er indført med udgangspunkt i de restriktionsbestemmelser, som følger af direktiv 2006/68/EF, hvor artikel 23 opstiller en række regler for selvfinansiering. Det er op til ledelsen i selskabet at påse, at disse betingelser er opfyldt i forbindelse med udlån 15. Hvis ikke reglerne er overholdt, eller der på anden måde er tale om et ulovligt aktionærlån, er der lige som med tidligere gældende regler i aktie- og anpartsselskabslovene mulighed for at kræve lånene tilbagebetalt, jf. SEL 215, stk. 1. Delkonklusion Der er sket en udvikling i såvel lovens ordlyd, som lovens omfang. Således var det i perioden fra lovligt at låne penge i eget selskab. I perioden fra LFF nr

22 var det også lovligt, dog var praksis divagerende i forhold til hjemmelen på området. Fra 1952 frem til 1973 blev der indført et delvist forbud mod aktionærlån for ikkebørsnoterede selskaber. Denne begrænsning blev fjernet igen i 1973, hvor lovgiver tillod aktionærlån såfremt, at der blev stillet en betryggende sikkerhed. I 1982 blev reglen igen ændret, her indførtes et strengere forbud mod aktionærlån og det var således ikke længere muligt at optage aktionærlån mod sikkerhed. Denne formulering af bestemmelsen forblev uændret frem til den seneste revidering af lovgivningen i Fra 2010 er bestemmelserne vedrørende aktionærlån igen ændret, som det fremgår af afsnittet ovenfor. Det kan således konkluderes, at der fra 1917 og frem til i dag fra lovgivers side har ønsket at begrænse/forbyde aktionærlån. Dog har det alligevel været muligt i et begrænset omfang at optage aktionærlån. Lovgiver har haft to hensyn, som skulle fungere i samspil, hvor lovgiver skulle varetage såvel den enkelte aktionærs interesse, som selskabets interesse. Der har altså på intet tidspunkt været tale om et absolut forbud mod aktionærlån, men reglerne på området er i højere grad gået mod et sådant, i henhold til at forhindre en nedbrydning af selskabets kapital og overlevelsesmulighed. En undersøgelse foretaget af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) i 2011 viser en voldsom udvikling i antallet af ulovlige aktionærlån fra 2006 til 2010, antallet er gået lån til næsten en dobling i antallet på 5 år 16. Efterfølgende har et øget fokus ikke afhjulpet problemet, da der i 2011 og 2012 stadig ses en stigning i antallet af disse lån. Derfor tyder noget på, at lovgivningen i nogen grad i perioden ikke har svaret til den samtidige udvikling i selskabssfæren. Stigningen kunne også være et udtryk for revisorernes øgede opmærksomhed på aktionærlån, som følge af den finansielle krise. Uanset, så er det forståeligt, at lovgiver og især SKAT har haft et ønske om, at indføre beskatning på ulovlige aktionærlån ud fra et fiskalt synspunkt. 16 Se FSR danske revisorer, pressemeddelelser 2012,

23 HVAD ER ET ULOVLIGT AKTIONÆRLÅN? Aktionærlånene opstår typisk jf. L 199 på følgende tre måder: a) ved, at aktionæren enten hæver egentlige pengelån i sit selskab, b) ved, at aktionæren løbende hæver beløb i selskabet til at finansiere sit privatforbrug (mellemregningskonti) eller c) ved, at aktionæren handler med sit selskab det være sig egentlige køb fra selskabet, udstedelse af fordringer eller lignende. Formålet med lovforslaget er at fjerne de skattemæssige incitamenter, der måtte være til at optage et aktionærlån. Det fermgår af lovforslaget, at der ikke skelnes mellem, hvorvidt lånet er lovligt eller ulovligt. Problemstillingen har før været, at aktionærlån optages udelukkende med det formål at finansiere privatforbrug, og SKAT ønsker at beskatte ved lånets optagelse, lovligt eller ej. Lovforslaget vil kun regulere forholdet til en aktionær med bestemmende indflydelse eller med anden nær relation, som er omfattet af LL 2. Dermed kan det konkluderes, at lovforslaget ikke vil ramme alle aktionærlån, da forbuddet i SEL 210 ikke begrænser sig til aktionærer med kvalificeret tilknytning. Lovforslaget omfatter aktionærlån i bredere forstand end SEL 210, idet lovforslaget ikke skelner mellem aktionærlån fra danske selskaber og aktionærlån fra udenlandske selskaber, hvor aktionæren er bosiddende i Danmark. Aktionærlån er som hovedregel ulovlige jf. SEL 210, med undtagelse af reglerne om lovlig selvfinansiering, jf. SEL 206. Der er en række kriterier i selskabsloven, der skal være opfyldt før end lånene til lovlig selvfinansiering kan godkendes. Reglerne følger af SEL og omfatter blandt andet en godkendelse fra bestyrelsens side, samt en række yderligere sikkerhedskriterier, der skal sikre, at de lovlige lån er forsvarlige. Som det fremgår af afsnittet vedrørende den historiske udvikling i selskabslovgivningen, følger disse regler angående selvfinansiering og tilhørende 23

24 sikkerhedsbestemmelser af et EU-direktiv 2006/68/EF. Ønsket, i forbindelse med selskabsreformen i 2010, fra dansk side var at liberalisere selskabslovgivningen, og som følge heraf, gjorde lovgiver det muligt at optage lån i selskabet til selvfinansiering. Kriterierne, som beskrevet ovenfor, er efter lovgivers side også med til at sikre at selvfinansieringen ikke sker til skade for ejerkredsen og der i medfør af dette ikke er noget incitament til at misbruge aktionærlån. I praksis er der ikke domme m.v., der fastlægger præcist, hvornår der er tale om ulovlige eller lovlige aktionærlån. Det eneste praksis, der er på området, går på bødens størrelse for de ulovlige lån. Det må heraf sluttes, at der med lovens udformning klart er fastlagt, hvad der deklaratorisk er et ulovligt aktionærlån. Det har ikke været nødvendigt, at få afklaret præcis hvad der forstås ved et ulovligt aktionærlån. Af domme på området kan nævnes blandt andet TfK hvor Østre Landsret fastlår, hvad størrelsen af bøden for et ulovligt aktionærlån på knapt 5 mio. kr. skulle være. 24

25 ARMSLÆNGDEPRINCIPPET Armslængdeprincippet er et omfattende begreb og kan anskues fra mange vinkler. I henhold til denne opgaves primære fokus skal nedenstående afsnit betragtes som en indledende begrebsafklaring og introduktion til den efterfølgende diskussion af blandt andet armslængdeprincippets anvendelse i forhold til beskatning af aktionærlån, før indførelsen af ligningslovens (LL) 16 E 17. Det er vigtigt med hensyn til armslængdeprincippet at fastslå, at en skatteretlig disposition med et væsentligt motiv om at spare skat ikke gør denne disposition hverken ugyldig eller skatteretlig anfægtelig 18 jf. TfS H. Hermed menes, at en skatteretlig disposition med et væsentligt motiv om at spare skat ikke er anfægteligt så længe der handles på armslængdevilkår. Der tages udgangspunkt i John Maynard Keynes citat: The avoidance of taxes is the only intellectual pursuit that still carries any reward. Med ovenstående citat in mente er det interessant at fastlægge, hvornår der handles på armslængdevilkår og dermed, hvornår en skatteretlig korrektion kan undgås. Selve udtrykket armslængde har sin oprindelse i amerikansk ret 19. Den amerikanske tankegang var at ramme transaktioner, der ikke kan defineres som værende at arm s length. Armslængdeprincippet skal korrigere de transaktioner, der ikke foregår på markedsvilkår. Problemstillingen er mest udbredt ved transfer pricing, men dette vil ikke blive behandlet udtømmende, da transfer pricing overordnet ikke er relevant i 17 For en detaljereret gennemgang af armslængdeprincippet se Erik Werlauff, Selskabsskatteret, 14. udgave, s Erik Werlauff, Selskabsskatteret, 14. udgave, s Jan Pedersen, Skatteudnyttelse, s. 322 ff. 25

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Dagsorden Formål Reglen i hovedtræk Selskabsretten - aktionærlån Undtagelsen for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig

Læs mere

Ydelse af økonomisk bistand

Ydelse af økonomisk bistand Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Nicolai Thorsted Partner Lasse Dehn-Baltzer Advokat Sanne Camilla Jensen Advokat Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Ved lån af kontanter fra et selskab til dets ejere eller til medlemmer

Læs mere

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen AKTIONÆRLÅN v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Historisk tilbageblik Skiftende holdninger til aktionærlån Lovligt til 1982 mod betryggende sikkerhed Forbud fra 1982 Kontrol af

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær.

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær. RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger mere end 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

AKTIONÆRLÅN OG BESKATNING

AKTIONÆRLÅN OG BESKATNING Dato Sekr. Advokat Dir. tlf. E-mail 13. maj 2013 Ulla S. Kristensen Bent Ramskov 88 91 92 55 usk@dahllaw.dk AKTIONÆRLÅN OG BESKATNING 1 FORMÅL OG BAGGRUND 1.1 Skattereformaftalen Den 22. juni 2012 indgik

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Beskatning af aktionærlån. En analyse og vurdering af de skatteretlige og selskabsretlige udfordringer ved indførsel af LL 16 E.

Beskatning af aktionærlån. En analyse og vurdering af de skatteretlige og selskabsretlige udfordringer ved indførsel af LL 16 E. Aarhus Universitet - Business and Social Sciences Juridisk Institut - Cand. Merc. Aud. Kandidatafhandling Afleveringsdato: 1. november 2013 Beskatning af aktionærlån En analyse og vurdering af de skatteretlige

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Nye bogudgivelser inden for selskabsret

Nye bogudgivelser inden for selskabsret Nye bogudgivelser inden for selskabsret Flere af titlerne fås også i en onlineversion. Se efter markeringen karnov group denmark A/S Sankt Petri Passage 5 1165 KØBENHAVN K T: 33 74 07 00 www.karnovgroup.dk

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Selskabsretlig Håndbog u-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS

Selskabsretlig Håndbog u-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS Nils Kjellegaard Jensen Selskabsretlig Håndbog u-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS Nyt Juridisk Forlag Forord 11 Kapitel 1. Former for lovlig uddeling af selskabsmidler 13 Kapitel 2. Ulovlig/maskeret

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978.

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978. Den 5. juli 2010 blev i sag nr. 38/2009 A mod Statsautoriseret revisor B afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 7. juli 2009 har A klaget over statsautoriseret revisor B. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Læs mere

Regelanvendelse. Holdingselskaber

Regelanvendelse. Holdingselskaber UDKAST Bekendtgørelse om landinspektørselskaber I medfør af 4 a, stk. 7 og 8, og 8, stk. 3 og 4, i lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af xx xxxx 2012, samt 8, stk. 6, i lovbekendtgørelse

Læs mere

CFC-beskatning af selskaber

CFC-beskatning af selskaber CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 26/2013 22.03 11.04 2013

TimeTax NYHEDSBREV 26/2013 22.03 11.04 2013 Kolonihavehus beskatning af andelsbevis og fritagelse for beskatning Side 1 Aktionærlån lidt klogere på den skattemæssige behandling? Side 2 Kolonihavehus beskatning af andelsbevis og fritagelse for beskatning

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden

Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden Af advokatfuldmægtig, Kristian Bro, Dansk Erhverv 1. Indledning Skatterådet har i to bindende svar truffet afgørelse om den

Læs mere

MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN

MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN WINSLØW ADVOKATFIRMA, GAMMEL STRAND 34, 1202 KØBENHAVN K T: (+45) 3332 1033 F: (+45) 3696 0909 WINLAW@WINLAW.DK

Læs mere

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte)

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte) Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Nr. 11 Side: 1 af 5 Introduktion For en ejer af et driftsselskab kan der være flere formål med at etablere et holdingselskab, som fremover helt eller

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499. Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008

NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008 NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008 CORPORATE FINANCE Fradrag for afholdte rådgiverudgifter til formueadministration i ventureselskaber... 1 Ændret praksis vedrørende vurderingsberetning ved indskud af værdier

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 36 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 25. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 Sag 118/2012 HSH Nordbank AG Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet

Læs mere

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. - 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som

Læs mere

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering SANNE NEVE DAMGAARD EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering Jurist- og Økonomforbundets Forlag EU-selskabs- og skatterettens betydning

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC Indledning Erhvervsfondsudvalget anfører i deres rapport 1, Den nuværende beskatning ved etableringen af en erhvervsdrivende

Læs mere

VEJLEDNING OM. uddelinger

VEJLEDNING OM. uddelinger VEJLEDNING OM uddelinger UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Hvad kan anvendes til uddelinger... 2 3. Pligt til at foretage uddelinger... 3 4. Hvornår besluttes rammen

Læs mere

Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det?

Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det? Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det? Af advokat Mette Rude Clemmensen, DRACHMANN ADVOKATER I/S Den 1. januar 2007 blev der foretaget ændringer i reglerne om deling af pensioner ved skifte

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

Svar på early warning i forbindelse med aktielån

Svar på early warning i forbindelse med aktielån Notat 23. september 2015 J.nr.15-2051530 Selskab, Aktionær og Erhverv PTT, MJR Svar på early warning i forbindelse med aktielån Sag Skatteministeriet har den 7. juli 2015 modtaget en early warning fra

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Selskabsreform. selskabsrådgivning

Selskabsreform. selskabsrådgivning Erik Werlauff Selskabsreform g selskabsrådgivning (:i '"?$ THOMSON REUTERS Indhold Forkortelser 11 I. INTRODUKTION - reformen og dens baggrund 13 Fremstillingen i det følgende 15 Reformens baggrund 15

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Indledning Dette notat behandler skatte- og momsmæssige overvejelser ved etablering af VisitSydsjælland-Møn.

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringen har netop præsenteret sin skattelypakke, der indeholder forslag til nye regler om udenlandske

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 4. april 2013 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor A.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 4. april 2013 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor A. Den 12. december 2013 blev der i Sag nr. 41/2013 Revisortilsynet mod Statsautoriseret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 4. april 2013 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater 978 Artikler 229 De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater De ny transparensregler i aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

Bekendtgørelse om storaktionærer 1

Bekendtgørelse om storaktionærer 1 Bekendtgørelse om storaktionærer 1 I medfør af 29, stk. 7, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:

Læs mere

Er det farligt at sidde i bestyrelser?

Er det farligt at sidde i bestyrelser? Er det farligt at sidde i bestyrelser? Erstatningsklimaet Skærpelser i lovgivning og praksis? Undgå ansvar Beskytte mod ansvar Advokater i bestyrelsen Forøget aggression Konkursboer (standsningssager)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Slide 1. International Skatteret. FSR 2. December 2010. Jakob Bundgaard

Slide 1. International Skatteret. FSR 2. December 2010. Jakob Bundgaard Slide 1 International Skatteret FSR 2. December 2010 Jakob Bundgaard Agenda Slide 2 1. Handlingsplan om MNE 2. Ny Lovgivning 1. Udpluk fra L 84 2. Skatteretlige konsekvenser af selskabsreformen 3. Nyt

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. marts 2011 Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Datterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering

Datterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering NYT Nr. 8 årgang 7 AUGUST 2010 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e omstrukturering INDHOLD Datterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering Værdiansættelse unoterede

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for selskabets handel med egne værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør NASDAQ OMX Copenhagens regler for udstedere af aktier pkt. 4.1 (bilag

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

INTERNATIONAL TRANSFER PRICING

INTERNATIONAL TRANSFER PRICING KANDIDATAFHANDLING AALBORG UNIVERSITET INTERNATIONAL TRANSFER PRICING Udarbejdet af: Kristian Krøjgaard Titelblad Hovedområde: Skatteret Opgaveform: Speciale Afleveringsdato: 25.08.2008, Aalborg Universitet

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012 September 2012 Nyhedsbrev Rettens tilsidesættelse af et pengeinstituts pant Ved en dom af 21. juni 2012 tilsidesatte Sø- og Handelsretten et pant efter selskabslovgivningen, stillet af et pantsættende

Læs mere

Skattenyheder fra Danmark

Skattenyheder fra Danmark Skattenyheder fra Danmark Dansk-svensk skattenetværk Seminar den 18. 19. august 2010 Peter Koerver Schmidt, Cand.merc.(jur.) Ph.d.-stipendiat, CBS Tax manager, Deloitte Overblik Folketingsåret 2009/2010

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

Torsdag den 1. maj 2014 er sidste frist for rettelse af årsopgørelsen for ikke-erhvervsdrivende.

Torsdag den 1. maj 2014 er sidste frist for rettelse af årsopgørelsen for ikke-erhvervsdrivende. STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation april 2014 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

Sambeskatning. I teori og praksis. Skrevet af: Camilla Ollerup. Vejleder: Torben Bagge. Handelshøjskolen Århus Universitet

Sambeskatning. I teori og praksis. Skrevet af: Camilla Ollerup. Vejleder: Torben Bagge. Handelshøjskolen Århus Universitet HD afhandling December 2010 HD R 2. del. Sambeskatning I teori og praksis Skrevet af: Vejleder: Torben Bagge Handelshøjskolen Århus Universitet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1. Problemformulering...

Læs mere

Kapitel IX: Aktieindkomst

Kapitel IX: Aktieindkomst HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET Kapitel IX: Aktieindkomst Valdemar Nygaard Aktieindkomst:Kapitel IX: Aktieindkomst og anden indkomst: Aktieindkomst omfatter: 1) Løbende udbytter (visse undtagelser) LL 2) Visse

Læs mere

Artikler. Vedtægtsændringer allokeret udbytte. Af advokat Nicolai Thorsted, advokataktieselskabet Horten og cand.merc.jur. Erik Banner-Voigt, IQ Tax

Artikler. Vedtægtsændringer allokeret udbytte. Af advokat Nicolai Thorsted, advokataktieselskabet Horten og cand.merc.jur. Erik Banner-Voigt, IQ Tax 1762 Artikler 358 Vedtægtsændringer allokeret udbytte Af advokat Nicolai Thorsted, advokataktieselskabet Horten og cand.merc.jur. Erik Banner-Voigt, IQ Tax Artiklen behandler muligheden for uden skattemæssige

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven Skatteudvalget 2011-12 L 199 Bilag 24 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2011-12 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 6. september 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven,

Læs mere

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 115 Offentligt Notat Center for Store selskaber 20. marts 2007 Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Indledning Kapitalfondes

Læs mere

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Beneficial Owner Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Marts 2010 Problemstillingen Fritagelse for kildeskat på udbytte forudsætter bl.a.: beskatning skal frafaldes eller

Læs mere

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Du betaler 145.000 kr. for at blive ejer af 1/12 af en stor lækker græsk lejlighed, hvor du har adgang til at bruge denne 4 uger om året. Årligt betaler

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi.

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi. December 2008 Indhold: 1. Ejendomsværdiskat på udenlandske ejendomme 2. De skattemæssige konsekvenser af opsigelsen af dobbeltbeskatnings-overenskomsterne med Frankrig og Spanien for selskaber 3. Reparationspakken

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser - 1 Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Personer, der driver virksomhed i personligt regi, kan vælge at anvende virksomhedsskatteordningen

Læs mere