Karen Hvidtfeldt Madsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Karen Hvidtfeldt Madsen"

Transkript

1 Familiebilleder - far er en klovn Karen Hvidtfeldt Madsen 26 Arbejdspapiret er et bearbejdet manus til introduktionsforelæsningen for årgang 2004 på overbygningsuddannelsen Kultur og Formidling

2 Karen Hvidtfeldt Madsen Familiebilleder - far er en klovn Arbejdspapir 26 Center for Kulturstudier Syddansk Universitet Copyright: Forfatteren Redaktion: Jørn Guldberg & Anne Scott Sørensen Grafisk tilrettelæggelse og DTP: Jeanet Dal Hartvigsen Omslag: Jeanet Dal Hartvigsen Tryk: Syddansk Universitets Trykkeri ISBN: ISSN: BARCODE: Udgivet af Center for Kulturstudier Syddansk Universitet Campusvej Odense M Telefon: Udvalgte arbejdspapirer findes på internettet: Sat med Arial og New Century Schoolbook Printet in Denmark 2004

3 Familiebilleder far er en klovn Karen Hvidtfeldt Madsen Det er som om, at der er kommet mere fokus på mænd, manderoller og mænds identitet i offentligheden. Fx er mænds seksualitet blevet genstand for opmærksomhed i forskningen, hvor det for nogle årtier siden mest var kvinden, man interesserede sig for. Men hvis man ser på repræsentationen af manden i reklamer, så ser der ud til at være en tendens til at tage mænd stadig mindre alvorligt i forlængelse af fx en figur som Polle fra Snave, kunne man få mistanke om, at det er en trend i det tidlige 21. århundrede at gøre grin med mændene. Indenfor de seneste år har der været en række tv-reklamer med familien som ramme, der særligt eksponerer familiefaderen i forskellige variationer af klovneroller, og det er netop disse reklamer, jeg vil tage udgangspunkt i. Når familiefaren tilbagevendende fremstilles som en klovn, er det så udtryk for nye tendenser i forholdet mellem kønnene eller nybrud i forhold til generationsforskelle? Har familien forandret sig, eller er vores opfattelse af familien som kulturel kategori i skred? Og hvem er det mere præcist, der kan tænkes at identificere sig Karen Hvidtfeldt Madsen (f. 1968), cand.mag., ph.d. og adjunkt ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier, tilknyttet Center for Kulturstudier. Forsker i den moderne kulturs æstetiske former og udtryk og bl.a. identitetsdannelse, kønsaspekter, livsformer og civilisationsprocesser. Udgivelser bl.a. "Barnets skrig; Sylvia Plath og det ambivalente liv", KONTUR 2002, og Widerstand als Ästhetik. Peter Weiss und Die Ästhetik des Widerstands, Wiesbaden: Deutsche Universitäts-Verlag,

4 med en figur som klovnefaren? Det er nogle af de spørgsmål, der ligger til grund for det følgende, hvor jeg vil undersøge disse reklamer med kernefamiliens kulturhistorie og teori som kontekst. Tv-reklamens familier Brødfirmaet Schulstads reklamer i 2003 viser en familie på 4, far, mor og to børn, hvor faren morer sig kosteligt over det auditive sammenfald mellem verberne bager og bærer, som opstår i visse socio- og kronolekter. 1 Det gennemgående motiv i reklamen er faren med en pose af Schulstads brød i hånden, der fastholder, at han bærer sit brød selv. Han er den eneste, der griner, og resten af familien betragter ham med åbenlys foragt. TDCs reklamer benytter sig i vid udstrækning af samme tema i en række reklamer for mobiltelefoni og bredbåndsforbindelser, hvor en familie, som firmaet selv refererer til som Familien Frederiksen, præsenteres i forskellige hverdagsagtige situationer. Op til jul kørte en reklame, hvor faren gør juletræet klar til juleaften, og med et barnligt glimt i øjnene leder efter gaver til sig selv. Plottet er, at hans to børn ikke har sørget for en gave til deres far, og mens datteren afleder sin fars opmærksomhed, downloader sønnen hurtigt og rutineret musik fra TDCs hjemmeside på en CD, som de pakker ind uden at faren opdager, hvad der er foregået. 1 Forældrene spilles af Niels Olsen og Charlotte Sieling. 2

5 Det er umiddelbart set faren, der spiller hovedrollen i reklamerne, men det er en særlig type fædre, der umiddelbart virker dumme og i hvert fald dummere end resten af familien. De er mere barnlige end deres børn, og synes helt uberørte af den foragt og manglende respekt, de møder. 3

6 I en anden TDC-reklame med samme familie, skal forældrene ud en aften og siger som afsked til børnene, at de ikke må surfe på nettet hele aftenen, fordi familien ikke har råd til at betale for det. Datteren svarer snusfornuftigt, at hun har tænkt sig at bruge aftenen på at sy en gymnastikpose til sin bror, og broren annoncerer, at han regner med at køre en runde med støvsugeren. Forældrenes overraskelse indikerer, at det ikke er den måde de normalt ser deres børn, og samtidig kan de ligesom seeren ikke entydigt gennemskue hvilken grad af ironi, der ligger i børnenes ord. Givetvis er det ikke TDCs hensigt med reklamen at fremhæve deres priser som høje. Snarere antyder reklamen, i tråd med føromtalte reklame, at børnene har langt bedre styr på, hvad der kan betale sig, end forældrene har, og sandsynligvis har sørget for at tilkoble familien til et bredbåndssystem med højhastighedsforbindelse, således at de slet ikke behøver så lang tid bag skærmen. Børnene i denne reklame behersker både den gamle teknologi (støvsuger og symaskine) og den nye digitale teknologi; det er særdeles magtfulde børn, der præsenteres. Det er gennemgående, at børnene er deres forældre og i hvert fald fædre overlegne. Fx i forhold til den ny teknologi, er børnene langt mere kompetente. I TDC-reklamen for bredbånd står begge forældre på dørtærsklen, mellem inde og ude. Børnene er rolige, ironiske og overlegne, forældrene derimod forfjamskede og usikre. Denne reklame peger på, hvor stor magt børnene har fået i den demokratiserede familie, ligesom i den Schulstad-reklame, hvor drengen fanger ordspillet med, at de fede skiver også kan betyde gode plader eller cd er, dvs. forstås som en reference til musik. Det er sønnen, ikke hustruen, der kan overgå faren i ordspil, hvilket bringer far og søn i en kortvarig harmonisk overensstemmelse hvor det dog stadig er drengen, der er overlegen. Det synes således at være børnene, der har magten i hjemmet og i familien ikke de voksne. Børnene har endvidere en tilsyneladende alders- eller generationsbetinget samhørighed, der går på tværs af kønnene, hvilket ikke kommer til udtryk i forholdet mellem forældrene. 4

7 Familiebilledets historie Man kan følge de skiftende samlivsformer op igennem det 20. århundredes biograf- og tv-reklamer: bevægelsen fra den hjemmegående husmors drømme og behov, til den udearbejdende mors livsform, ses tydeligt afspejlet igennem reklamerne - ligesom udviklingen fra den traditionelle kernefamilie til det første homoseksuelle kys i en reklame for Dagbladet Politiken for nylig. Samtidig viser reklamerne en tydelig tendens til at børn og unge kommer mere i centrum og får mere plads. I 1960 erne og 70 erne producerede firmaet Ajax en række biografreklamer med sloganet som en hvid tornado som gennemgående pointe og motiv. I en af dem kunne man eksempelvis se en 7-8 årig pige, der snusfornuftigt irettesatte sin far og fortalte ham, hvad mor plejer at gøre, når hun gør rent. Selv helt små piger var mere kompetente end fædrene, hvad det huslige angik. 2 I denne reklame kom der ingen bror på banen, og hvis der var nogle 2 Liv Thomsen m. fl.; Reklamer til Tiden. Om vores familie [Fra Patriark til Papfar], DR

8 drengebørn i familien, havde de nok ikke været til megen hjælp. I modsætning til i TDC s Familien Frederiksen spillede Ajax på fastlagte kønsrollestrukturer, og desuden foregik pigens belæring af sin far i en væsentlig mere kærlig tone end den, vi hører i de aktuelle familiereklamefilm. I de moderne vestlige samfund er familien en forbrugsenhed, og derfor er familien et typisk tema i reklamer. I det 19. århundrede blev familien et af de danske guldaldermaleres yndlingsmotiver, og baggrunden for denne tematisering var netop også, at den borgerlige familie var en købedygtig enhed, der hellere ville købe billeder af sig selv, end de historisk motiver som Kunstakademiet egentlig uddannede de studerende til at udføre. Mange af de populære malerier skildrer kærligheden og glæden i den borgerlige families privatsfære, ofte hverdagsskildringer, hvor tilsyneladende dagligdags og tilfældige situationer fastholdes, som fx børn, der leger, spiser eller bades. Og det er ikke mindst disse malerier med familie og børn som motiv, der har gjort guldalderens værker så kendte og afholdte. Landets økonomiske situation var generelt dårlig i tiden efter Napoleonskrigenes afslutning, og mange kunstnere udførte portrætmalerierne mere af nød end af lyst. Krisen er formentlig en del af baggrunden for den interesse for de gratis glæder, det intime liv i familien og hjemmet, og af samme grund var de fleste malerier ret små, for at passe til tidens beskedne økonomi og små hjem. (Monrad 1989) 6

9 Wilhelm Bendz Det Waagepetersenske Familiebillede 1830 Statens Museum for Kunst Det Waagepetersenske Familiebillede er et eksemplarisk genremaleri, hvor tidens nye borgerlige normer, roller og selvforståelse præsenteres med familien som ramme. Maleriets motiv viser Hr. Waagepetersen, der vender sig fra arbejdet ved skrivebordet 7

10 mod sin kone og deres børn, som kommer ind i værelset fra den bagerste dør; og opstillingen former en diagonal linie fra hunden ved faderens fødder, videre op ad hans ben og det ældste barns ryg til moderens venstre arm og det lille barn, som hun bærer. Således aftegner kernefamilien sig mellem slægt og erhverv, mellem skrivebord og familieportrætter. Christian Waagepetersen ( ) var vinhandler i tredje generation. Han havde arvet familiefirmaet fra sin far, hvilket også præger de rekvisitter, han har stående fremme på bordet. Familien tilhørte den absolutte økonomiske og kulturelle elite; ved siden af sine forretninger var Hr. Waagepetersen en markant kunstsamler og dygtig musiker, der afholdt velbesøgte musikalske arrangementer i familiens hjem. Han markerede sin stil og sin smag ved at give tre af sine sønner hhv. navnene Mozart, Beethoven og Haydn som mellemnavne. 3 På Det Waagepetersenske Familiebillede er det faren, der arbejder ved skrivebordet, og moren, der passer børnene, og således er kønsrollerne præsenteret. Identifikationsmønstrene er også kønnede: i den konkrete scene har hun datteren på armen, mens sønnen læner sig op ad sin far. Rundt om dem på væggene hænger portrætter af den ældre generation, hvorved billederne i maleriets højre side repræsenterer en fundamental respekt for slægten. Portrætterne synes at være hængt op, så de tilsammen danner korsets form på væggen, og dermed også peger på den religiøse dimensions betydning. Bag kvinden, der er placeret som maleriets centrum, får tilskueren gennem den åbne dør et glimt af det værelse, som det ser ud som om, at hun er kommet fra. Her er den egentlige privatsfære muligvis familiens soveværelse. I hvert fald er rummet malet med et gådefuldt, måske romantisk, måske metafysisk lys. Hvor mandens domæne synes at være skrivebordet og arbejdet, repræsenterer kvinden således det intime, det mystiske og længselsfulde, som i dette maleri antydes i det bagerste 8

11 værelse, og understreges af hendes reserverede holdning og fraværende ansigtsudtryk. Således fremstiller Bendz familien Waagepetersen i en naturlig og hverdagslig positur, men også i et maleri, som hentyder til følelseslivet, til drifterne og seksualiteten, bag den borgerlige families umiddelbare kulisser. Denne del af historien er overladt til tilskuerens medfortolkende fantasi, og i den forstand er Det Waagepetersenske Familiebillede et åbent billede (bemærk også vinduet, der står åbent!). Guldaldermalerierne afbilleder den betydning som familien er i færd med at få. Det er ikke bare de konkrete familiemedlemmer der portrætteres; det er de følelser, der binder familien sammen, som tematiseres. Som jeg vil vise i det følgende, har såvel sociologer som kulturhistorikere ligeledes kredset om at definere familiens betydning og den særlige moderne familiefølelse. Mellem ude og inde Ifølge den franske kulturhistoriker Phillipe Ariès opstår familiefølelsen ved udgangen af middelalderen (Barndommens Historie 1960/da.1982). Familien som samfundsmæssig enhed eksisterede i middelalderen, men fik sin moderne betydning (som 2 generationer knyttet sammen af stærke følelsesmæssige bånd) i 1400 og 1500-tallet, hvilket dokumenteres ved, at kunstnere, bortset fra afbildninger af den hellige familie, ikke har interesseret sig for familien som livsform tidligere. Ariès demonstrerer hvorledes familiefølelsen gradvist opstår i illustrationerne i middelalderens kalendere, bønnebøger og altertavler i perioden fra 1400-tallet og frem til 1700-tallet. En strøm af familiebilleder viser sig, hvori også barnet får en ny og hidtil ukendt plads. Familiebilledet mister tilknytningen til det religiøse, og familieportrættet får sin verdslige form. Privatlivet i moderne forstand eksisterede ifølge Ariès slet ikke i middelalderen; de 3 Hjemme hos hofvinhandleren i Store Strandstræde, in Guldalderen. Fogtdals Illustrerede Tidende. Billede af danskerens liv, nr. 1, Februar

12 første familiebilleder er udendørs. Først senere kommer kunstneren indenfor, og interiør og det private hjemmeliv bliver et tema i vestens maleri og grafik i 1500 og tallet (Ariès 1982:207). I den danske guldalders billeder af den borgerlige familie ser man stadig sporene af splittelsen mellem ude og inde (en struktur som reklamerne synes at gentage fx i dørtærskelmotivet i TDC-reklamen). C.W. Eckersberg Det Nathansonske Familiebillede 1818 Statens Museum for Kunst På C.W. Eckersbergs maleri af den Nathansonske familie, ses Hr. Nathanson afbilledet i døråbningen, således fastfrosset i selve overgangen, eller splittelsen, mellem den intime familiesfære og den offentlige verden. Selvom det er familielivet, der er i fokus, kan man ikke sige, at der er tale om et egentligt hverdagsmotiv; tværtimod afbilleder 10

13 maleriet en ganske særlig begivenhed, idet grosserer Nathansson og hans hustru Esther efter sigende netop kommer hjem fra en audiens hos dronningen, hvorfor de er passende festligt påklædte. Der findes en skitse til maleriet, hvor Eckersberg viser, at han på et tidligere stadium af arbejdet havde forestillet sig et portræt af familien under mere afslappede former, hvor forældrene deltager i børnenes dans. Men motivet blev ændret til det endelige og mere repræsentative format (sandsynligvis efter ønske fra bestilleren, iflg. Monrad 1989: 118), hvor både børn og voksne nærmest poserer for maleren. Også maleriets pompøse størrelse (126 x 172,5 cm) er usædvanligt, og peger på, at maleriet, udover at være til familiens interne brug og selvforståelse, også skulle tjene repræsentative formål. Det er en overgangsscene i dobbelt forstand, hvor forældrene bevæger sig fra det offentlige rum til det private, og hvor børnene forestiller at afbryde deres leg, idet forældrene træder ind ad døren, hvorved forholdet mellem indre og ydre, ude og hjemme, offentligt og intimt, accentueres. I Bendz maleri af Familien Waagepetersen fremgår splittelsen mellem ude og inde, offentligt og privat, indirekte skildret, idet familiefaren sidder hjemme og arbejder. I maleriet danner han en overgangsfigur mellem hjem og arbejde, det udadvendte og det indadvendte. Det er hustruen, der er billedets egentlige fokus, og hun fremstilles ikke primært som hustru, men i langt højere grad som omsorgsfuld mor. Hvor Hr. Waagepetersen skildres i sin relation til offentligheden, videnskaben, forretningslivet og familiens økonomi, så er hun placeret som familiens absolutte midtpunkt. Ifølge kulturhistorikeren John R. Gillis har motherhood og maternity (biologisk og socialt moderskab) frem til Victoria tiden, dvs. overgangen til det moderne, været to adskilte størrelser. Det er sammenfaldet af disse to, der giver moderskabet sin moderne betydning, hvilket netop fremgår af Benz maleri. Iflg. Gillis var rollen som hustru tidligere vigtigere end rollen som mor (Gillis 1997: 153, 158), og hvis man havde mulighed for det, var det fx almindeligt og helt acceptabelt at lade en anden kvinde end moren selv forestå amningen af de små børn, hvilket i vor tid ville være meget kontroversielt. 11

14 Moderrollen får værdi med reformationen, påpeger Gillis; katolikkerne dyrker Maria som jomfru, hvorimod den protestantiske tro fokuserer på Maria som moder. Det er påfaldende (og selvfølgelig tilfældigt), at familien Nathansons børn i så overvejende grad er piger. Tilsyneladende har familien kun en dreng og hele syv døtre, og havde det ikke været et historisk faktum, kunne det have været et symbol på, at familiens rum, intimsfæren, som forældrene Nathanson træder ind i, er et rum, der er i færd med at udvikle sig til et rent kvindeligt domæne. Det er en central og kontroversiel del af historikeren John Gillis argumentation, at det tidligere (mellem det 16. og det 19. århundrede) var faren og ikke moren, der havde størst symbolsk værdi i familien; det hed Haus-Vater, hvor det nu hedder husmor. Historically, motherhood and fatherhood have switched places in our symbolic universe. Before the nineteenth century, when Europeans and Americans thought about family and home, they almost exclusively conjured up father figures. Today people imagine family and home using primarily images of mothers. Mothers are always there for them, a fixed point in their mental landscapes, but fathers are either absent or only dimly perceived, strangers in their own homes. Mother and father figures function in our culture to represent the familiar and the unknown. (Gillis 1997:181) I det før-moderne overværede manden typisk ikke selve fødslen af sine børn, men holdt ofte barnet over dåben, hvorved det var ham, der i symbolsk/kristen forstand gav barnet livet. Før den moderne videnskab udforskede og klarlagde reproduktionsprocesserne, betragtede man manden som barnets egentlige skaber, man mente at alle barnets anlæg var i sæden, og at kvinden så at sige bare var et hylster, der opbevarede fosteret. Med de nye videnskabelige indsigter overtager kvinden hovedrollen i reproduktionsprocessen, og mandens rolle bliver overtaget af lægen (Gillis 1997:141). At være far bliver noget privat, hvilket forstærkes af arbejdsdelingen, hvor manden nu forlader hjemmet for at arbejde. Med industrialiseringen er arbejde og hjem typisk fysisk adskilt, og de kønsadskilte sfærer betyder, at mandens rolle i familien i højere grad bliver som ægtemand end som social far (Gillis 1990:190). Da mænd i efterkrigstiden begynder at deltage i fødslerne, der nu foregår på hospitaler eller klinikker, er 12

15 deres primære rolle at støtte kvinden, påpeger Gillis; manden deltager netop mere som ægtefælle end som far. Generelt har den moderne far et distanceret forhold til børnene, både i hverdagen, hvor det først og fremmest er kvinderne, der udøver omsorgen, og i lovgivningen, hvor kvinden får primærretten til barnet. Patriarken: splittelsen mellem forretningsmand og familiefar Familieoverhovedet, patriarken, som han fx fremstår i Familien Waagepetersen, må balancere mellem rollen som familiemedlem og firmaets chef. Han står i grænselandet mellem det ydre og det indre, det offentlige og det private: han er forretningsmand og familiefar på en gang. Idet han forvalter familiens formue, har han på engang magt over alle og ansvar for alle. Udover de daglige udgifter skal familiens kapital række til eventuelle medgifter, den udgør familieforsikring og pensionsopsparing for alle familiens medlemmer og hensynet til denne må således komme før hensynet til hver enkelt. Historisk findes eksempler på, at familien ganske enkelt defineres som et patriarkat: Familie ist eine Anzahl Personen, welche der Macht und Gewalt eines Haus- Vaters [ ] unterworfen sind 4 Og ifølge Bengt Algot Sørensen har familien siden antikken været den herskende styreform, urbilledet i såvel politik, religion og familien. Familien er en patriarkalsk styret enhed. Frem til 1800 er patriarkatet en dobbelthed af Furcht und Liebe skriver Algot Sørensen. Faren har magten, men også ansvaret, for at holde moralsk og økonomisk orden i familien, og han udøver sin magt ved at være dels streng og alvorlig, dels mild og kærlig. I det 19. århundrede vinder den milde og kærlige far mere frem. Jo mere individualiseret samfundet bliver, jo mindre ansvar har patriarken, hvis magt samtidig mister sin substans. 4 Zedlus Universal-Lexikon, 1734 citeret fra Bengt Algot Sørensen; Herrschaft und Zärtlichkeit. Der Patriarchalismus und das Drama im 18. Jahrhundert. München: C.H. Beck,

16 At dette er tilfældet fremgår også af et senere familiemaleri af familien Waagepetersen malet af Wilhelm Marstrand i Her er faderen slet ikke til stede, motivet viser fru Waagepetersen, to tjenestefolk, og familiens nu 5 børn, malet i en hverdagssituation, hvor børnene ser ud til at være afbrudt et kort øjeblik i deres leg. Det er typisk for tidens genremalerier, at motiverne er komponeret til at fremtræde tilfældige og hverdagsagtige. Men billedet er selvfølgelig nøje planlagt, og både maler og familie har haft indflydelse på den endelige udformning. Wilhelm Marstrand Familien Waagepetersen 1836 Statens Museum for Kunst 14

17 Fra Eckersbergs maleri af familien Nathanson til Bærentzens og Bendz familiebilleder er der sket en markant udvikling væk fra en officiel og repræsentativ fremstilling af familien mod en mere hverdagsagtig skildring. Denne udvikling kan siges at være fuldbyrdet med Marstrands maleri af familien Waagepetersen fra 1836, hvor figurerne er grupperet mere levende og frit end i nogen af de andre familiebilleder. Baggrunden er utvivlsomt, at de borgerlige normer nu var blevet en selvfølge og ikke længere behøvede at vises demonstrativt frem. (Monrad 1989: 120) De borgerlige normer er blevet en selvfølge, skriver Monrad, og en af disse normer er kønsforskellene, der netop understreges her. Faren er der ikke. Han er formodentlig optaget af sine forretninger, skriver Monrad, og fortsætter: Hans fravær er en påmindelse om, at grundlaget for borgerskabets økonomiske position var arbejdsomhed og flid. (Monrad 1989:121) Men frem for alt er beslutningen om, at Hr. Waagepetersen ikke skulle være med på dette maleri, en markering af, at det lykkelige familieliv er blevet feminint. Patriarken bestemmer nok endnu, men det er på et overordnet og ydre niveau. Hr. Waagepetersens borgerlige arbejdsomhed foregår formentlig nu primært udenfor hjemmet, så han er ikke længere en del af det intime familieliv. In Victorian images of the good family life, mothers occupied an increasingly central position, displacing the father to a very large extent. By the end of the century, men were more likely to be behind the family camera than in front of it. They became the missing presence, literally and figuratively, in a family world that was increasingly organized around the symbolic interaction between women and children. (Gillis 1997: 73) Den isolerede hjemmegående husmor, som altså opstod sammen med det moderne samfund, er hende som Freud analyserede. Og den far, som iflg. John Gillis, opstod med reformationen, som et spejl af det monistiske Gudsbillede (Gillis 1997:181-82), er udgangspunktet for den patriarkalske familiestruktur, som hos Freud blev sammenholdt med dramaet om Ødipus, der slog sin far ihjel og giftede sig med sin mor. Denne struktur, argumenterede Freud for, gennemspiller sig symbolsk i enhver familie, og 15

18 reproducerer forholdet mellem generationerne og kønnene. 5 Barndommen blev skabt i den moderne borgerlige familie. Barnet blev ikke længere betragtet som en lille voksen, men som et individ i en særlig livsfase. Det er tydeligt, at børnene på Marstrands billede har fået mere liv og personlighed, end de har på såvel det første Waagepetersen-billede og på Eckersbergs Nathanson-maleri. Forestillingerne om børns rolle og position i familien har forandret sig, og barndommen skildres som en livsperiode med selvstændig betydning (Shorter 1979, Ariès 1982). Børnene fremtræder som barnlige i ordets moderne betydning. 5 Ødipuskomplekset er den identifikationsmodel som hvert enkelt individ konfronteres med i sin barndom. Komplekset har navn efter den mytologiske Kong Ødipus, der i Sofokles drama uforsætligt slog sin far ihjel og giftede sig med sin mor. Parallelt med dette drama kommer hvert lille barn i den ødipale fase til at opfatte sin far som en rival i forhold til det tætte forhold barnet har med sin moder, som er barnets første kærlighedsobjekt. I fortsættelsen af denne struktur opstår kønsrollerne, idet den lille pige erkender sin underlegenhed, i kraft af at hun opdager, at hun ingen penis har, og hun/moderen vækker kastrationsangsten hos drengen, idet han tænker, at pigen er blevet kastreret. Drengen identificerer sig med faren, men mister dermed morens beskyttelse. Pigen udtræder også af symbiosen, men hun har erkendt, at hun ikke kan blive som sin far, og ønsker sig som kompensation herfor et barn med sin far. Således etableres ifølge Freud forskellen på kønnene i de tidlige stadier af barnets liv, og de indlejrer sig i det ubevidste. I den klassiske Freudianske psykoanalyse gennemleves ødipuskomplekset i 3-5 års alderen. Andre, fx Melanie Klein, har argumenteret for at den ødipale fase indtræffer langt tidligere. Seksualiteten undertrykkes gennem resten af barndommen frem til puberteten, hvorefter drengen genfinder kærligheden til moren hos en anden kvinde, og kvinden ligesom sin mor, forelsker sig i en mand. Således reproduceres køns- og familiestrukturer fra den ene generation til den næste. 16

19 Otto Haslund Koncert. Kunstnerens børn og deres Legekammerater 1887 & En time i strikning 1890 Statens Museum for Kunst Guldaldermalerne lader børnene kommer i centrum på deres egne betingelser, i fri leg eller i hverdagssituationer sammen med mødrene. Det ses tydeligt hos en maler som Otto Haslund, og desuden på Constantin Hansens billeder af sin kone og deres børn. 17

20 Constantin Hansen En moder (kunstnerens hustru) leger med tre af sine børn (ufuldendt) Skovgaardmuseet, Viborg Kernefamiliens kulturhistorie: fra offentligt til privat Familielivet blev attraktivt i borgerskabet, og at forholdet mellem mor og børn er et helt centralt element i den moderne familie, er en hovedpointe i en af familieforskningens klassikere Edward Shorters Kernefamiliens historie (1975/da. 1979). På grund af modernitetens fremkomst og hastige udvikling forekom verden truende, og kernefamiliens popularitet skal ses som en reaktion på denne trussel. Familien udviklede sig som et privat kompensationsrum i forhold til en uoverskuelig offentlighed. Moderniteten blev oplevet stærkest i middelklasserne derfor er det også her den moderne familie opstår og udvikler sig og her, at moderkærligheden opstår. 18

21 Det er indlysende at ikke alle de vigtige udviklinger i barndommens historie kan føres tilbage til kapitalismen. Det jeg hævder er, at omformningen af børnepasningen inden for familien skete som en direkte følge af den økonomiske vækst, der blev skabt af det nittende århundredes kapitalisme; og at middelklassen tidligere end proletarerne fik udbytte af de højere personlige indtægter, som denne vækst medførte, og derfor var de første til at modificere deres børnepasningspraksis. (Shorter 1979:288) Den tid, som blev kernefamilien til del i det moderne samfund, blev vundet ind dels fordi arbejdsfunktioner blev rationaliseret og mange mennesker fik mere fritid. Men først og fremmest skete der, ifølge Shorter, det, at familien nu blev prioriteret højere end fællesskabet, fx naboer og arbejdskammerater. Shorter definerer tre sentimentale bølger, der ruller hen over den traditionelle familie ved overgangen til det moderne; eller tre forskellige udbrud af sentimentale holdninger, der sammen danner kernen i den moderne families eksistens. Den første bølge er den romantiske kærlighed, hvor følelser bliver grundlaget for partnervalg og ægteskab. Frem til det modernes gennembrud (perioden fra ) var ægteskabet i almindelighed en praktisk foranstaltning, indgået af hensyn til ejendoms- og slægtsforhold, mener Shorter. Bortset fra i de allerøverste samfundslag, var der ikke tale om kærlighed i ægteskabet. Den store sentimentale bølge begyndte tidligere i byen end på landet og tidligere i middelklassen end i de lavere klasser, men før denne århundrede gamle udvikling tog sin begyndelse, synes forholdet mellem mænd og kvinder i husstande at have været uden kærlighed overalt i Frankrig. (Shorter 1979:72) Edward Shorter henviser til Helmut Möllers undersøgelse af det tyske småborgerskab, Die Kleinbürgerliche Familie im 18. Jahrhundert (1969), hvorom Shorter skriver: For denne klasses vedkommende var Möller næppe i stand til at finde én eneste henvisning til kærlighed i ægteskabet før I den forudgående periode mødte han kun fædre, der var følelsesmæssigt isolerede fra deres koner og deres øvrige familie mænd der var brutale, dominerende, besat af ydre former, snerpede og (i takt med deres aftagende magt over håndværkersvendene, som i skarer drog bort fra mestrenes hjem) vanvittigt autoritære. (Shorter 1979:73) Tilværelsen var skarpt kønsopdelt, og mand og kvinde havde magten på hver sit domæne. Stort set ingen ægteskaber var lykkelige. Generelt forbandede og begræd æg- 19

22 tefællerne deres valg konstaterer Shorter om den førmoderne tid. (Shorter 1979:73) Den anden bølge udgøres af den intimitet mellem mor og barn, hvor barnets velfærd sættes over alt andet, og det er disse intime kærlighedsbånd mellem mor og barn, som i den tredje sentimentale bølge kommer til at omfatte hele kernefamilien: Den tredje spydspids i den moderne tids store sentimentale fremstød er domesticitet 6, forstået som familiens bevidsthed om sig selv som en dyrebar følelsesmæssig enhed, der med privatisme og isolation må beskyttes mod indtrængen udefra (Shorter 1979: 247). I løbet af 1800-tallet begynder man at være mere hjemme i familien, og i kraft af den øgede opmærksomhed familiemedlemmerne imellem, bliver de følelsesmæssige bånd stærkere og mere betydningsfulde for hver enkelt (Shorter 1979:246ff). Det der i virkeligheden adskiller kernefamilien fra andre familiemønstre i den vestlige verden er en særlig solidaritetsfornemmelse, der udskiller hjemmet som en enhed for sig selv i forhold til det omgivende samfund. Dens medlemmer føler, at de har meget mere fælles med hinanden, end de har med nogen anden udenfor at de lever i et privilegeret følelsesmæssigt klima, som de gennem privatisme og isolation må beskytte mod indtrængen udefra. (Shorter 1979:224) Det er således, ifølge Shorter, ikke som direkte følge af den romantiske kærlighed mellem mand og kvinde, at den moderne kernefamilie tager karakter, men derimod i forlængelse af de nære bånd mellem mor og barn især mor og datter. Det følelsesmæssige væv, der blev spundet mellem moderen og det spæde barn, udstrakte sig til også at omfatte de ældre børn og ægtemanden: en fornemmelse af, at bevarelsen af de dyrebare i spædbarnets tilværelse krævede lige så delikate omgivelser; heraf opstår domesticiteten og betydningen af den hjemlige hygge (Shorter 1979:224-25). Ariès argumenterer for, at kernefamilien fik betydning i det moderne samfund, og at dette bevidsthedsmæssige skift har mere end én årsag. I løbet af middelalderen ændrede arveregler og samejelove sig således, at kernefamilien fik mulighed for at 6 Betydning i retning af hjemmeliv eller hjemlighed iflg. den danske oversætter (Shorter 1979:8) 20

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING

KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING Om 50 års forskning i den vigtigste socialiseringsarena Interview med seniorforsker Mai Heide Ottosen Af Mads Andersen Høg Kernefamilien har levet en omskiftelig tilværelse

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Bag om Tankegangen: Hånd i hånd

Bag om Tankegangen: Hånd i hånd Bag om Tankegangen: Hånd i hånd Formål Hånd i hånd er et tema om familie og fællesskaber. Det handler om, hvordan vi knytter os til andre mennesker, og hvad vi bygger vores tilhørsforhold på. Formålet

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald Tine Olesen Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina og Tine Olesen,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Heksemor Lidt om eventyret Hans og Grethe

Heksemor Lidt om eventyret Hans og Grethe Heksemor Lidt om eventyret Hans og Grethe Eventyret Hans og Grethe handler om to søskende, en dreng og en pige, som to gange på moderens opfordring og mod faderens vilje efterlades af deres forældre ude

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Guide: Bevar gløden i forholdet - hele livet

Guide: Bevar gløden i forholdet - hele livet Guide: Bevar gløden i forholdet - hele livet Gløden er væk. Sommerfuglene i maven er fløjet bort. I sidder i hver jeres hjørne af sofaen uden at tale sammen. Skilsmissen er kun en underskrift væk. Et skrækscenarie

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer 1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl Indeholder: Prædiken & Konfirmandtale Prædiken: (skrevet delvist på notatform) Indledningsbøn: Herre og Gud vi beder om, at du ved din Helligånd ved dit Åndelige og levende nærvær - vil åbne vores hjerter

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen.

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAVR TIL Den lukkede bog NAVN: Før du læser bogen OPGAV 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAV 2 Instruktion: Læs her om de vigtigste personer i første del. Personerne: Frederikke Romanens

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Sådan bor I hver for sig - sammen

Sådan bor I hver for sig - sammen Sådan bor I hver for sig - sammen egrebet kernefamilie, hænger stadigt ved i vores grundopfattelse af, hvad en 'rigtig' familie er, men hvor mange bor som 'kernefamilie' og kan man overhovedet blive ved

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Kulturel revolution Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte En kulturel frisættelse Individualisering

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere