Referat fra styregruppemødet i voksenpsykiatrien d. 3. september 2014

Transkript

1 Psykiatri og Social Administrationen Psykiatriplanlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel Referat fra styregruppemødet i voksenpsykiatrien d. 3. september 2014 Tilstede: Ivan Arendttorp, Afdelingsleder Social Service, Socialpsykiatri og Rusmidddelcenter, Hedensted Kommune Mogens Wehrs, Psykiatri- og handicapchef, Ikast-Brande Kommune Ejnar Tang, Handicap- og Psykiatrichef, Herning Kommune Anette Holm, Socialchef, Holstebro Kommune Poul Erik Poulsen, Handicap- og Psykiatrichef, Lemvig Kommune Rie Andersen for Leif Gjørtz Christensen, Direktør for J&V, Viborg Kommune Trine Brøcker, Sundhedschef, Skive Kommune Torben Rugholm, socialchef, Randers Kommune Karin Holland, direktør for Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune Inge Marie Vestergaard, fagchef, Handicap og Psykiatri, Ringkøbing-Skjern Kommune Helle Vibeke Støve, Myndighedschef, Norddjurs Kommune Gert Pilgaard, direktør, Psykiatri og Social regional medformand Ann-Britt Wetche, socialdirektør, Psykiatri og Social Kirsten Gøtzsche-Larsen, ledende overlæge, Regionspsykiatrien Viborg-Skive, regional medformand af den faglige temagruppen Mette Svarre, kontorchef i for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne, Aarhus Kommune, kommunale medformand af den faglige temagruppen Mette Korr, Repræsentant fra PLO-M Henrik Nordentoft, praksiskoordinator Sebastian Cristoffanini, koordinator på psykiatriområdet, Nære Sundhedstilbud Elisabeth Westergaard, sekretariatsfunktion, Psykiatriplanlægning Dato Elisabeth Brix Westergaard Tel Elisabeth.Westergaard@PS.RM.DK Side 1

2 1. Sundhedsaftalen for voksenpsykiatrien Endeligt udkast til sundhedsaftale er udsendt til drøftelse på Sundhedsstyregruppens møde d. 21. aug med henblik på efterfølgende behandling i Sundhedskoordinationsudvalget d. 5. september Aftalekomplekset vil efterfølgende d. 9. september blive udsendt til høring med høringsfrist d. 29. okt Indledende drøftelse af hvilke emner i sundhedsaftalen vi tager fat på først prioritering af rækkefølgen hvordan gør vi det implementering den videre proces De endelig udkast til sundhedsaftaler er vedhæftet som bilag. Sundhedsaftalen, som den ligger, indeholder både elementer, som skal implementeres fælles, mens der er andre elementer, der kan arbejdes med og afprøves lokalt. Kommunerne har netop sat et arbejde i gang, hvor man vil udarbejde et fælles rammepapir for psykiatri-området. Målet for kommunerne er at få en fælles tilgang til borgere med psykisk sygdom på tværs i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne, hvilket også skulle gøre det lettere for kommunens samarbejdsparter. Jens Peter Hegelund er formand for den arbejdsgruppe. Regionen er repræsenteret i arbejdsgruppen. Første møde har været afholdt og arbejdet forventes færdigt i 2. kvartal Blandt de fælles elementer er implementering af en differentierede tværsektorielt samarbejdsintensitet (niveaudelingsmodellen) afhængig af hvad borgeren selv kan og kompleksiteten i borgerens tilstand. En anden vigtig opgave er at få tydelighed på hvordan vi kommunikere på tværs så tingene kommer derhen, hvor de skal. En af de store udfordringer i samarbejdet er stadig samarbejdet omkring borgere med både psykisk sygdom og misbrug. En udfordring, der stadig fylder meget i samarbejdet. Udviklingen i de kommunale opgaver, samt det at udviklingen i kommunerne sker i forskellig takt og udviklingen i den psykiatriske behandling sammen nye reformer betyder at rammerne for samarbejdet hele tiden ændrer sig. Dette vil vedvarende vilkår i det tværsektorielle samarbejde. Konklusion: Der er enighed om, at der skal etableres en sammenhæng mellem implementering af sundhedsaftalen og rammepapiret for den kommunale psykiatriske indsats. Derfor skal temagruppen afvente, at den anden arbejdsgruppe kommer med noget mere konkret. Side 2

3 Det vigtig at få implementeringsopgaven gjort overskuelig: dvs prioriteret og planlagt. Det hele skal ikke implementeres i løbet af Fælles model for pårørenderådgivning Psykiatri- og Socialledelsen ønsker at arbejde hen imod et fælles regionsdækkende tilbud til pårørende, som afløser for de to modeller, der igennem en del år har udgjort pårørendesamarbejdet i regionen. Det eksisterende tilbud til pårørende, hvor regionen er involveret, består af: en vestmodel med et årligt pårørendeseminar i samarbejde med kommunerne og frivillige fra foreningerne, og efterfølgende netværksgrupper for de pårørende. en østmodel med 10 gange undervisning og efterfølgende gruppeforløb med tilknyttet psykolog fra SIND s pårørenderådgiving. Region Midtjylland håber på, at indgå i et stærkt samarbejde med regionens kommuner og bruger- og pårørendeorganisationer, om at kunne udarbejde en fælles ny model for pårørenderådgivning, som tilgodeser de gode erfaringer der har været med de to modeller. Ud over den regionale indsats har de fleste kommuner også lokale indsatser. En fælles model har derfor også som mål at sikre, at det samlede ressourceanvendelse på området giver de bedste og mest omkostningseffektive tilbud til de pårørende. I arbejdet med at skabe en fælles model for pårørenderådgivning foreslås, at der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra kommunerne, bruger- og pårørendeorganisationerne og repræsentanter fra psykiatrien og med PsykInfo Midt som tovholder i arbejdsprocessen. Arbejdsgruppen skal udarbejde et forslag til en revideret model for pårørenderådgivning. Hvis der er opbakning til forslaget, vil der efterfølgende blive udarbejdet et decideret kommissorium. Det indstilles at styregruppen drøfter den videre proces i forhold til en fælles ny model for pårørenderådgivning beslutter om der skal nedsættes en arbejdsgruppe til udarbejdelse af en ny model beslutter hvem der skal deltage i en arbejdsgruppe Set fra psykiatriens perspektiv har de to modeller forskellige styrker. For eksempel dækker øst-modellen stort set kun Aarhus Kommune, den er ca 4 gange så dyr som vest-modellen og er formodentlig stærkere ift. pårørende i krise. Mens vest-modellen ligger meget mere op til netværksdannelse. Generelt er der blandt kommunerne i vest stor tilfredshed med vest-modellen, Som Ikast- Brande Kommune beskriver, det kan modellen går ind under deres innovationsprojekt: Dække behov uden ydelser I øst-kommunerne er der et forbehold ift. at det i stort omfang er en opgave, som de frivillige organisationer varetager - hvor kommunens opgave er at understøtte de frivillige organisationer. Der kan være en bekymring for at en fælles model kan blive for styrende i forhold til de frivillige organisationer. Side 3

4 Desuden er der en stor gruppe patienter med pårørende, hvor patienten ingen kontakt har til kommunen. Det er også et faktum, at de frivillige organisationer indbyrdes ikke er enige om hvordan støtten til de pårørende skal gives. Det er vigtigt at være opmærksom på selv meget dårlige patienter kan langt hen af vejen blive selvhjulpne, hvis de har ressourcestærke pårørende, der godt klædt på. Forslag til det videre arbejde: Udarbejde en generel oversigt over hvad der tilbydes til pårørende fra henholdsvis regionspsykiatrien, socialpsykiatrien og pårørende- og brugerorganisationerne. Overveje fælles undervisningsforløb for borgere, de pårørende og medarbejdere. Vigtigt at brugerorganisationerne involveres i det videre arbejde Konklusion Psykiatrien udarbejder et forslag til et kommissorium og en bemanding af arbejdsgruppen og sender det rundt på mail til styregruppen til kommentering. 3. Arbejdsgruppe vedr. organisering af samarbejdet om behandling og rehabilitering af patienter med svær spiseforstyrrelse i Region Midtjylland. Psykiatri- og socialledelsen har på baggrund af en længerevarende dialog med PS landsforeningen omkring behandlingen og organiseringen af indsatsen til patienter med svær spiseforstyrrelse besluttet at nedsætte en tværsektoriel arbejdsgruppe i efteråret På baggrund af udkastet til kommissorium er KOSU før sommerferien blevet bedt om at udpege 3 kommunale repræsentanter til arbejdsgruppen. Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. organisering af samarbejdet om behandling og rehabilitering af patienter med svær spiseforstyrrelse i Region Midtjylland Socialstyrelsen er i samarbejde med Sundhedsstyrelsen lige nu på vej til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde nationale retningslinjer for den specialiserede sociale rehabiliteringsindsats af borgere med svær spiseforstyrrelse. Både KL og Danske regioner er blevet bedt om at udpege repræsentanter til arbejdsgruppen. Der vil blive udpeget repræsentanter fra patient- og pårørende organisationer, samt universiteterne. De nationale retningslinjer forventes offentliggjort sommeren Aarhus og Herning kommuner vil blive repræsenteret i begge gruppe. Ligesom Center for Spiseforstyrrelse forventes at være repræsenteret i begge arbejdsgrupper. Den sidste kommune, der er repræsenteret i RM s arbejdsgruppe er Favrskov. Der skal selvfølgelig sikres en sammenhæng mellem det de to arbejdsgrupper kommer frem med, men en stor del af opgaven for den interne arbejdsgruppe er organiseringen af behandlingen i RM. En anden meget svær drøftelse, der trænger sig på er hvor længe skal vi blive ved med at behandle ift. andre sygdomme kan man indimellem være nødt til at sige, at nu går vi fra Side 4

5 aktiv behandling til vedligehold/en palliativ indsats også selv om det gælder syge børn. En gang i mellem kan det også være nødvendigt, når det drejer sig om spiseforstyrrede. Men dette er stadig meget svært at sige højt. Der er stadig store udfordringer i samarbejdet mellem regionspsykiatrien og kommunerne omkring de spiseforstyrrede. Det er svært at få en ordentlig forventningsafstemning. Der skal arbejdes på hvordan kan man i det tværsektorielle samarbejde gribe de sager bedre an. Der er behov for fokus på tidlig indsats. I andre lande er man meget mere aggressiv tidligt i sygdomsforløbet. Kunne man arbejde med hvordan en tidlig indsats kunne se ud i kommunerne, hos egen læge og i regionspsykiatrien. Ingen konkrete kommentarer til kommissoriet. 4. Elektronisk kommunikation mellem kommuner og regionspsykiatrien. Psykiatri og Social modtager i stigende grad henvendelser fra kommunerne, som kun ønsker at få elektronisk post. Samtidig har nogle af afdelingerne efterspurgt en fælles procedure for sikker elektronisk post med personfølsomme oplysninger til kommuner og patienter. Der er derfor behov for at få aftalt procedure for hvordan, der kan kommunikeres elektronisk. Redegørelse for procedure for elektronisk post til kommuner og patienter indeholdende personfølsomme oplysninger Flowchart med arbejdsgange for MedCom-standarder og Dok2mail Både regionen og kommunerne har en forpligtigelse til at kommunikere elektronisk med hinanden pr. 1. nov Spørgsmålet er hvor langt vi er kommet med det. I sundhedsaftale regi er der en aftale om, at vi arbejde på at kunne kommunikere via MedCom. Hvilket er det mest hensigtsmæssige set fra et patientsikkershedsperspektiv. Den form for kommunikation fungerer nu mellem kommunernes sundhedsområde og sundhedspleje og regionen, men kun i yderst begrænset omfang ift. øvrige dele af kommunerne. Den mulige løsning, der kan bruges indtil, der kan kommunikeres via MedCom, er at anvende Doc2mail se bilaget. Det kræver at kommune har en funktionspostkasse, som regionen kan sende til. Det er vigtigt at funktionspostkassen ikke er på et for lavt organisatorisk niveau, da det så bliver svært for regionen at vælge den rigtige funktionspostkasse, men på den anden side fordrer en funktionspostkasse på et højere organisatoriske niveau, at posten viderefordeles i kommunen. Viborg Kommune har ift. det sociale tilsyn etableret én funktionspostkasse for børn og én for voksne. Det fungerer godt. Det er klart er størrelsen og organiseringen stiller helt særlige udfordringer for Aarhus Kommune, når der skal findes en hensigtsmæssig måde at modtage og fordele den elektroniske post. Side 5

6 Regionspsykiatrien etablerer en funktionspostkasse for hver afdeling i regionspsykiatrien. Kommunernes reaktion spænder fra overraskelse over at det overhovedet er et problem. De bruger allerede Doc2mail, mens andre kommuner appellerer til at det må være muligt for regionspsykiatrien at forholde sig til mere end én postkasse pr. kommune. Konklusion: Der skal sendes til brev til de kommunale hovedfunktionspostkasser med overskriften Kommunikation, som orienterer både: Om at der i den enkelte kommune skal træffes beslutning om hvordan den elektroniske kommunikation med regionspsykiatrien skal organiseres Om den nye medarbejder, som skal understøtte brugen af videokonferencer se under evt. 5. Status på implementering af forløbsprogram for depression - orientering fra kommunerne. Silkeborg Kommune var desværre ikke tilstede på mødet, men de er godt i gang med implementering af programmet. Se forslag fra Silkeborg senere. Kernen i implementering af forløbsprogrammer sker i samarbejdet mellem almenpraksis og beskæftigelsesområdet. Regionspsykiatriens og socialpsykiatriens rolle er meget lille. Men umiddelbart oplever de fleste kommuner at de er kommet langt med implementeringen. Nogle kommunerne har etableret styregrupper, andre udnævnt en projektleder og atter andre bruger eksisterende fora er. Implementering af forløbsbeskrivelsen for skizofreni er en meget større udfordring, som temagruppen kunne kigge på. Nogle kommuner giver udtryk for at det kunne være fint med noget fælles undervisningsmateriale, men at undervisningen skal foregå lokalt mellem dem, der skal få samarbejdet til at lykkes konkret. Forslag fra Silkeborg Kommune: Formål: Et samarbejde om Forløbsprogram for depression i regionen vil kunne spare de enkelte områder Sagsfremstilling: Der er nogle opgaver i Forløbsprogram for depression, der med fordel kan varetages fælles for regionen, og dermed lette arbejdsgangen i stedet for de enkelte lokalområder skal foretage det samme arbejde hver for sig. Side 6

7 I forløbsprogram for depression tildeles Klyngestyregruppen opgaver i forbindelse med implementering af forløbsprogram (Forløbsprogram for depression. Bilag 2). Det anbefales at Klyngestyregruppen: Udarbejder en strategi for implementering af forløbsprogrammet for depression med særligt fokus på sikring af overgange og kommunikation på tværs af sektorgrænser Løbende sikrer, at implementeringen foregår Tager initiativ til at igangsætte tværfaglige tværsektorielle kompetenceudviklingsforløb Har fokus på god kommunikation over sektorgrænser samt udvikling og afprøvning af samarbejdsmodeller Det er usikkert, hvem der præcist varetager denne opgave. Indstilling: Det indstilles at styregruppen tager stilling til hvem, der varetager de opgaver i Forløbsprogram for depression, der er tildelt Klyngestyregruppen. Forløbsprogram for depression, se bilag 2. Samlede anbefalinger Konklusion: Der arbejdes videre med implementeringen i kommunerne. Foreløbig ingen fælles initiativer. 6. Implementering af koordinerede indsatsplaner for patienter med dobbeltdiagnose. Sundhedsstyrelsen udsendte en vejledning d. 26. aug. Et af kravene i vejledningen er at de bliver indarbejdet i sundhedsaftalen. Se sundhedsaftalen s. 44 Til drøftelse: - Hvilke forventninger er der til de koordinerende indsatsplaner, herunder hvilke problemer kan de i særlig grad imødekomme? - Hvordan kan de koordinerende indsatsplaner implementeres i sundhedsaftalen? - Er der nogle særlige organisatoriske udfordringer ved de koordinerende indsatsplaner, og hvordan kan de løses? - Koordinatorfunktionen hvem og hvor skal den forankres og varetages? - Hvori lægger begrænsningerne for de koordinerende indsatsplaner? Indstilling: Den faglige temagruppe udarbejder et forslag til værktøjskassen Retningslinje for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner Udfordringer: Organisationerne har svært ved at agere sammen ift disse borgere, som ikke kan selv, derfor overlader vi koordinationen til dem selv Side 7

8 Hvor placerer vi den koordinerende funktion og er det forskelligt for forskellige borgere i forskellige situationer Hvilken af borgernes planer skal være den styrende/overordnede Fælles opgave at få retningslinjen implementeret Problemet er ikke nødvendigvis at borgeren lander mellem to stole, men at de slet ikke vi have vores tilbud Hvis fællesteamet ikke er ordentlig bemandet, kan det ikke løse opgaven Fremadrettet: Vi skal bruge de strukturer vi har sundhedsaftalen, den differentierede samarbejdsintensitet, udskrivningsaftaler/koordinationsplaner. I sundhedsaftalen er der lagt meget vægt på at få udskrivningsaftaler/koordinationsplaner til at fungere. De er at foretrække frem for de koordinerede indsatsplaner bedre mulighed for udveksling af oplysninger Der hvor fællesteamene fungerer, er det oplagt, at de kan varetage den koordinerende funktion Måske kan vi bruge retningslinjen til at gøre noget andet end vi plejer en ny fælles fremtid Konklusion: Den faglige temagruppe arbejder videre med at få retningslinjen til at hænge sammen med differentieringsmodellen, herunder at repræsentanterne fra de enkelte LSR har en dialog med baglandet om hvordan man kan se løsningen lokalt og skabe en sammenhæng til det man har i forvejen. Hvordan man kan samle mennesker i stedet for at opfinde nye systemer. 7. Orientering om udrednings- og behandlingsretten, der træder i kraft 1. sept Fra 1. september er udrednings- og behandlingsretten (UBR) trådt i kraft. Det betyder patienter skal være udredt inden 2 måneder. Fra 1. sept inden 1 måned. Det betyder at patienterne skal ses 1. gang inden 14 dage efter henvisningen er modtaget. Det er en kæmpe udfordring blandt fordi antallet af henvisninger er steget med %. Dvs. at regionspsykiatrien for nogle år siden så ca pt. pr år, mens antallet i 2014 forventes at være ca Samtidig har ventetiden skulle reduceres. De lange ventelister til børne- og ungdomspsykiatrien er væk. Der er stadig et par steder med ventetider på over 2 måneder i voksenpsykiatrien. Fortrinsvis i Vest og Afd. Q ift. svært personlighedsforstyrrede og PTSD/veteraner. Der er lavet aftaler med private udbydere for at udvidde kapaciteten. Henvisningerne er fortsat af meget svingende kvalitet, men det forventes på baggrund af indholdet i henvisningen - at Ca 50 % af patienterne kan gå direkte i behandling mange i behandlingspakker % forventes at skulle gennem en udredning, da det er sandsynliggjort at patienten tilhører regionspsykiatriens målgruppe, men diagnosen er uklar % forventes at blive returneret til henviser, med en orientering om, at det ikke er sandsynliggjort at det drejer sig om psykiatri. Side 8

9 Psykiatrien får stadig henvisninger, som i højere grad beskriver det dårlige liv, end at der er noget psykiatrisk på spil. Det er disse henvisninger, der vil blive returneret, da det ikke er en opgave for det sekundære sundhedsvæsen. Når en henvisning bliver sendt retur til henviser, sendes der samtidig besked til patienten om at henvisningen er returneret. Psykiatrien skal fremadrettet være let tilgængelig og levere intensive og korte forløb og langt hovedparten, af patienterne, kommer så snart de er stabiliseret tilbage i eget liv. Det er en kæmpe opgave for organisationen både organisatorisk og mentalt og hvis man i kommunerne oplever noget, hvor man tænker hvad var det der skete der så ring. Kommunerne oplever, at der er patienter, som bliver sluppet for hurtigt og derfor får tilbagefald. Det er simpelthen ikke aftalt, hvem der skal gribe dem. Udfordringen i Vest skyldes både flere henvisninger, men i høj grad også kapacitet set ift. behandlere, f.eks. i forhold til behandlingen af patienter personlighedsforstyrrelse. Der er pumpet mange ekstra penge ind, men det er svært at fastholde folk. Mange nyansatte/nyuddannede bor i Aarhus og søger derfor job lokalt, så snart de har fået noget erfaring. 8. Evt. Herunder næste møde. Videokonference Regionspsykiatrien vil gerne opprioritere brugen af videokonferencer og har derfor søgt midler fra den fælles regionale-kommunale udviklingspulje til en medarbejder, som skal understøtte brugen af videokonferencer i kommuner og regionen. Hvis kommunen ikke har eget udstyr er man meget velkommen til at henvende sig til den lokale regionspsykiatri eller et lokalt regionalt socialt tilbud for at låne lokale med videokonferenceudstyr der. Forslag: At styregruppemøderne forsøges afholdt som videokonference. Det er en meget stor udfordring, hvis det skal ske fra 19 lokaliteter. Måske kunne man samles 3 steder i regionen. Web-baseret bostøtte. Aarhus Kommune har sammen med Herning og Favrskov kommuner deltaget i et projekt om web-baseret bostøtte. De er nu klar til at præsentere resultaterne. Der bliver udgivet et socialfagligt metodehæfte d. 26. nov National forskningsstrategi Mette Svarre er udpeget af KL til at sidde i en arbejdsgruppe, som skal udarbejde en national forskningsstrategi for psykiatrien. Mette modtager meget gerne input fra de øvrige kommuner. Side 9