Kortlægning af PCB i Københavns Ejendommes ejendomsportefølje. Afsluttende rapport, januar 2010 PCB - K O R T L Æ G N I N G/ A N A L Y S E ALECTIA A/S

Transkript

1 PCB - K O R T L Æ G N I N G/ A N A L Y S E Kortlægning af PCB i Københavns Ejendommes ejendomsportefølje, januar 2010 Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr

2 PCB - K O R T L Æ G N I N G/ A N A L Y S E Kortlægning af PCB i Københavns Ejendommes ejendomsportefølje, januar 2010 Revision: 10 Revisionsdato: Sagsnr.: Udarbejdet af: Jesper Jørgensen og Brian Hougaard Jørgensen, ALECTIA Godkendt af: PCB doc

3 1 Resumé Denne rapport viser resultatet af en undersøgelse, der skal tilvejebringe et overblik over forekomsten af det miljø- og sundhedsskadelige materiale PCB i fugemasse i Københavns Ejendommes ejendomsportefølje. PCB Fuger med PCB-indhold over mg/kg (ppm) kan potentielt udgøre en sundhedsmæssig risiko og er den koncentration, som blandt andet i Schweiz /BUWAL, 2003/ ligger til grund for at foretage målinger af PCB i indeluften. Personer, der opholder sig i bygninger, der er forurenet med PCB, kan på flere måder udsættes for PCB. Det kan ske ved: indånding af PCB-holdige dampe fra byggematerialer (herunder fuger) kontakt med PCB-holdige fuger kontakt med eller indånding af PCB-forurenet overfladestøv kontakt med eller indånding forurenet jord fra udvendige PCB-holdige fuger. PCB har været anvendt i bygningsmaterialer i perioden fra 1950 til I 1977 blev det forbudt i åbne anvendelser, fx som tilsætningsstof til fugemasser. Derfor er der risiko for, at bygninger, som er opført eller ombygget i perioden , indeholder PCB, og at bygningsbrugere udsættes for det sundhedsskadelige stof. Undersøgelser /Lars Gunnarsen, 2009/ viser, at den mest betydende anvendelse af PCB i bygningsmaterialer formentlig er i fugemasse anvendt mellem betonelementer og omkring vinduer og døre, hovedsagelig på bygningers udvendige sider. Disse fuger er erfaringsmæssigt i overvejende grad synlige fuger. Bygninger og anvendelse Nærværende projekt tager udgangspunkt i bygninger opført eller ombygget i perioden Til at identificere disse bygninger er Københavns Ejendommes ejendomsadministrationssystem (Caretaker) og Den Offentlige Informationsserver (OIS) benyttet som datakilder. På den baggrund er 570 bygninger vurderet til at kunne indeholde PCB. 3

4 De 570 bygninger er fordelt i fem kategorier (fra A til E) efter anvendelsesformål, som vist herunder: A: Beboelser, vuggestuer, dagplejer, børnehaver, døgninstitutioner for børn og unge. B: Folkeskoler, gymnasier, SFO, fritidshjem, klubber, behandlingscentre, botilbud. C: Administration, erhverv, biblioteker, kulturhuse, tandplejer, plejehjem, beskyttede boliger. D: Idræts- og svømmehaller, andre faste bygninger. E: Ubestemte formål. I nærværende undersøgelse har fokus været på anvendelseskategorierne A og B, da bygninger i disse kategorier dagligt bruges af børn og unge, som er de mest følsomme overfor PCB i indeklimaet. Inden for projektets økonomiske ramme har det ikke været muligt at gennemgå alle 570 bygninger. Derfor har Københavns Ejendomme med kendskab til ejendomsporteføljen udvalgt 200 bygninger, der er repræsentative for alle 570 bygninger i kategori A og B. Af disse er 142 bygninger gennemgået. Metode Der er fokuseret på synlige fuger og hovedparten af de synlige bløde bygningsfuger er ved gennemgangene identificeret, og der er taget prøver til analyse af fuger, der kan indeholde PCB. For at kunne gennemgå flest mulige bygninger inden for projektets økonomiske ramme, er der højst udtaget 10 prøver pr. bygning. Risikovurdering af bygninger Der er udviklet en risikovurderingsmatrice for PCB, der i overordnede træk synliggør en bygnings potentielle PCB-eksponering af indeluften ud fra følgende parametre: Kategorisering af bygningers anvendelsesformål Tilgængelighed af fuge (tilgængelighed i forhold til brugere) Fugeplacering (udendørs eller indendørs) Fugens omfang i bygningen (løbende meter fuge i forhold til Brutto Drifts Arealet BDA) Indhold af PCB (målt som mg/kg (ppm)) 4

5 De 142 undersøgte bygninger er på den måde opdelt i 4 risikokategorier: Risikokategori Anvendelseskategori Antal bygninger hvor niveauet vurderes til at kunne udgøre en sundhedsrisiko Antal bygninger hvor niveauet vurderes til at kunne udgøre en mindre sundhedsrisiko Antal bygninger hvor niveauet vurderes til at kunne udgøre en minimal sundhedsrisiko Antal bygninger uden sundhedsrisiko A: Beboelser, vuggestuer, dagplejer, børnehaver, døgninstitutioner for børn og unge. B: Folkeskoler, gymnasier, SFO, fritidshjem, klubber, behandlingscentre, botilbud Fordeling af bygninger med PCB i bløde fuger opdelt efter risikokategorier. Bygninger i risikokategori rød To bygninger indeholder PCB i de bløde fuger, i mængder og med placeringer i bygningerne, der vurderes til at kunne udgøre en sundhedsrisiko. Disse fuger er lokaliseret udvendigt på bygningerne og bidrager derfor ikke nødvendigvis til den indeklimamæssige belastning med PCB. Bidraget afhænger af flere faktorer så som klimaskærmens tæthed og ventilationsforhold. Fx vil der i bygninger med ikke-tæt klimaskærm og undertryksventilation være risiko for at trække PCB-holdige dampe og støv ind i bygningen og belaste indeluften med PCB. Bygninger i risikokategori gul Tre bygninger indeholder PCB i de bløde fuger, i mængder og med placeringer i bygningerne, der vurderes til at kunne udgøre en mindre sundhedsrisiko. Disse fuger er lokaliseret udvendigt og indvendigt på bygningerne. De indvendige fuger udgør en mindre risiko for at afdampe PCB til indeluften i koncentrationer over Sundhedsstyrelsens aktionsværdier, da PCB-koncentrationen i fugerne er lille. De udvendige fuger kan bidrage til PCB-belastningen af indeklimaet, hvilket afhænger af faktorer som klimaskærmens tæthed og ventilationsforhold. Bygninger i risikokategori grå Tre bygninger indeholder PCB i de bløde udvendige fuger med lave koncentrationer af PCB og vurderes på den baggrund at kunne udgøre en minimal sundhedsrisiko i forhold til indeklimaet. 5

6 Bygninger uden sundhedsrisiko Af de 134 bygninger uden sundhedsrisiko indeholdt 32 bygninger PCB i de bløde fuger i koncentrationer fra 2 til 50 mg/kg. Da der erfaringsmæssigt ikke er indbygget materialer med så lave koncentrationer af PCB, indikerer det, at der kan være andre kilder, der har forurenet disse fuger, eller at der er tilsat fx chlorerede paraffiner til fugemasserne, som ved analysen fremgår som PCB. Estimerede antal bygninger i risikokategori rød, gul og grå Ved at ekstrapolere resultatet fra undersøgelsen over på den resterende mængde bygninger kan det forventes at finde yderligere: 1 til 11 bygninger i risikokategori rød 2 til 12 bygninger i risikokategori gul. Anbefalinger til Københavns Ejendomme Det anbefales: at foretage målinger af PCB i indeluften for de to bygninger i risikokategori rød. I disse fuger er der konstateret koncentrationer af PCB op til mg/kg. at foretage kontrolmålinger af PCB-niveauet i indeluften i mindst én af de tre bygninger i risikokategori gul, for at afgøre, om den lille koncentration af PCB i fugerne, kan aflæses i indeluften. ikke at foretage yderligere i de 137 bygninger, hvor der enten er minimal sundhedsrisiko eller ingen sundhedsrisiko. at registrere alle 142 gennemgåede bygninger i Caretaker med oplysninger om de målte PCB-koncentrationer. Dette for at sikre at forholdsregler og anvisninger efterleves i den fremtidige drift og vedligeholdelse af bygningerne. at fortsætte den påbegyndte kortlægning med henblik på at identificere bygninger, som indeholder PCB-holdige fuger i større koncentrationer og derfor indplaceres i risikokategori rød. Først efter undersøgelse af PCB-indholdet i indeluften i de to bygninger i risikokategori rød, er det muligt at beskrive eventuelt nødvendige afværgetiltag for hver bygning. Viser resultater af luftmålinger PCB-indhold i indeluften over ng/m 3 luft skal der ske indgriben uden unødig forsinkelse, og der skal informeres om forholdene for den 6

7 pågældende bygnings brugere uden unødig forsinkelse. Ved koncentrationer over 300 ng/m 3 luft og under ng/m 3 luft skal der på sigt gribes ind, og der skal informeres om forholdene for den pågældende bygnings brugere uden unødig forsinkelse. Ved koncentrationer under 300 ng/m 3 luft kræves ikke yderligere tiltag. Økonomi for bygningssanering Det er ikke muligt at angive en nøjagtig kvadratmeterpris for sanering af bygninger, men der er udarbejdet et groft estimat af omkostningerne i en case. Kvadratmeterprisen er estimeret til at ligge omkring kr. for en bygning med højt indhold af PCB i de bløde udvendige fuger. Denne case kan være meget forskellig fra andre bygninger fx når det gælder bygningsfugernes tilgængelighed. Først efter en detaljeret kortlægning og aftale om indsatsniveau kan en egentlig pris estimeres, men erfaringer fra blandt andet Gasværksvejens Skole indikerer, at der er tale om betragtelige udgifter. 7

8 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Indledning Formål Fremgangsmåde Baggrund Sammenhæng mellem PCB i bløde fuger og PCB i indeluften Sundhedsrisici Afgrænsning Resultat af screening Anvendelseskategorier og prioritering Risikovurderingsmatrice Undersøgelse af bygningsmaterialer Resultater Estimat af antal bygninger med PCB-holdige fuger Metode ved prøveudtagning Kontrolprøveudtagning Analyse af prøver i laboratoriet Forslag til indsats for bygninger med PCB i fugemateriale Tiltag ved koncentrationer over Sundhedsstyrelsens aktionsværdier i indeklimaet Økonomi ved sanering af PCB-forurenede bygninger Diskussion Tolkning af resultater Anbefaling om fremtidige undersøgelser Perspektivering Referencer Bilag 1 Risikovurderingsmatrix - Paradigme Risikovurdering af PCB eksponering i forhold til indeklima

9 11.2 A - Anvendelseskategori B - Tilgængelighed C- Fugeplacering D - Lbm. fuge i forhold til bruttodriftsareal (BDA) E - Analyseret PCB indhold F - PCB indeks Bilag 2 Ejendomsliste Fase

10 2 Indledning Nærværende rapport er den sidste af to, der kortlægger omfanget af PCB i fuger i Københavns Ejendommes ejendomsportefølje. Rapporten udgør tillige en syntese af den tidligere Screeningsrapport - Fase 1. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem flere interessenter, hvor initiativtager har været Anders Asbjørn Jensen fra Københavns Ejendomme. Leder for projektet har været Karin Schou ligeledes fra Københavns Ejendomme. Herudover har Center for Miljø ved områdechef Jens Nejrup og Golder Associates ved Thomas Hougaard og Niels Trap bidraget med konstruktiv kritik til modellen for kortlægning af PCB-holdige fuger i Københavns Ejendommes ejendomsportefølje. PCB har siden 1977, hvor det blev forbudt i åbne anvendelser, været diskuteret hyppigt. Diskussionen er gået på, i hvor stort omfang PCB-holdige bygningsmaterialer er blevet anvendt herhjemme, og om man kunne overføre erfaringer fra fx Sverige til danske forhold. Bygningers indhold af PCB-holdige fuger er den primære årsag til forhøjede koncentrationer af PCB i indeluften. /Lars Gunnarsen, 2009/. Undersøgelser af svenske bygninger har vist, at der findes PCB i fugemasser i koncentrationer over 500 mg/kg (ppm) i omkring 10 % af de bygninger, der er opført i perioden 1956 til /Inventering av PCB i landstingets fastigheter/. Tilsvarende undersøgelser findes ikke fra Danmark, hvor holdningen generelt har været, at anvendelsen af PCB ikke har været så udbredt som i de øvrige nordiske lande. Københavns Ejendomme har som den første danske kommune valgt at undersøge omfanget af PCB i deres ejendomsportefølje. Til dette arbejde har Københavns Ejendomme anmodet om rådgivning. Motivationen for at undersøge omfanget af PCB har blandt andet været, at man i en tidlig status på projektet Sundhedsmæssig vurdering af PCB-holdige byggevarer fra SBI /Lars Gunnarsen, 2009/, havde konstateret PCB i 4 ud af 10 bygninger fra perioden Endelig erfarer Center for Miljø, at der kan findes PCB i op til 8 ud af 10 undersøgte bygninger i København. PCB-holdige materialer, som fx fugemasse i bygninger, er under mistanke for at have en sundhedsskadelig effekt på brugere af bygningerne. Det er derfor i første omgang vigtigt at få skabt et overblik over hvor mange og hvilke bygninger, der er kontamineret og derefter beslutte, hvilke tiltag der kan iværksættes for at imødegå, at brugere af bygninger fremover eksponeres for PCB. 10

11 Ligeledes er det vigtigt, at overblikket tager højde for anvendelseskategorien af bygningerne, så der fokuseres på de bygninger, hvor børn og unge eksponeres for PCB, da de tilhører den befolkningsgruppe, der er mest følsomme overfor PCB. PCB-problematikken har flere facetter. Projektet behandler kun den del, der omhandler den indeklimamæssige belastning af bygningsbrugere. Herudover er også forureninger af tilstødende udendørs arealer og en miljømæssig forsvarlig håndtering af PCB-holdigt bygningsaffald, da PCB ophobes i fødekæderne, hvis det ikke bortskaffes forsvarligt. Projektet er som angivet nedenfor opdelt i 4 faser, hvor nærværende rapport afslutter Fase 4. Fase 1: Fase 2: Fase 3: Fase 4: Screening (Oplysninger hentet fra Caretakers ejendomsliste) Udarbejdelse af udbudsmateriale for prøveudtagning og analyse Prøveudtagning og laboratorieanalyse (leverandørydelse) Kortlægningsrapport. Opgavens varighed inddelt i de 4 faser: Fase 1 - Screening Fase 2 Udbudsproces Fase 3 - Prøveudtagning og lab.analyse Fase 4 - Kortlægning jan 2009 april juni juli Jan Figur 1. Overordnet tidsplan for det samlede projekt Projektet er igangsat i januar 2009 og afsluttet januar Processen fra at udpege bygninger i Københavns Ejendommes ejendomsportefølje opført eller ombygget i perioden og frem til en risikovurdering af bygninger, der anvendes af børn og unge, fremgår af Figur 2. 11

12 Fase 1 Screening Mulighed for at bygning er forurenet med PCB hvis bygningen er opført i perioden fra hvis bygningen er renoveret i perioden fra Inddeling i anvendelseskategori A-E Oplysninger om opførelsesår fremskaffes fra KEjd s Caretaker system. Oplysninger om bygningsrenoveringer fremskaffes ved interview af udvalgte nøglepersoner i KEjd. Fase 2 Udbudsproces Bestyrket formodning om at bygning er forurenet med PCB Udbud iht tilbudsloven for valg af entreprenør og analysefirma Prioritering af bygninger til prøveudtagning i Fase 3 Vurdering af behov for detaljeret kortlægning foretages ud fra anvendelseskategori og ønsket om størst sikkerhed for skøn i Fase 4 Fase 3 Prøveudtagning og laboratorieanalyse Bygningsinspektion og prøveudtagning omfang af PCB angives sammen med generelle bygningsoplysninger Entreprenør og analysefirma leverer bygnings- og analysedata Fase 4 Kortlægning skønnet omfang af PCB forurening inden for hver af de to anvendelseskategorier A og B anslået mængde PCB i bygningerne forslag til tiltag Vurdering af behov for aktion foretages ud fra resultater af målinger Figur 2 illustrerer processen fra bygningsudvælgelse til anbefaling om indsats. 2.1 Formål Projektets hovedformål er at vurdere omfanget af PCB-indholdet i fuger i Københavns Ejendommes ejendomsportefølje, og således skabe et beslutningsgrundlag for hvordan Københavns Ejendomme fremover håndterer problematikken. Herunder at kunne frikende ikke-pcb-forurenede bygninger og identificere PCB-forurenede bygninger til nærmere undersøgelse. Formålet med nærværende rapport er: At frembringe en oversigt over bygninger, hvor der i forbindelse med kortlægningen er fundet PCB-holdige materialer. At risikovurdere PCB-problematikken i forhold til en række fastlagte kriterier, således at man opnår en prioritering blandt de bygninger, hvor der er registreret PCB-holdige materialer. At fremkomme med forslag til generelle afværgeforanstaltninger for PCBklassificerede bygninger. 12

13 2.2 Fremgangsmåde For at kunne anbefale generelle afværgeforanstaltninger for PCB-klassificerede bygninger i en samlet ejendomsportefølje på i alt ca bygninger er følgende fremgangsmåde valgt: Første step er at udpege potentielt forurenede bygninger ud fra oplysninger om bygningers opførelses- eller ombygningsår inden for risikoperioden Dernæst kategoriseres bygningstyper ud fra brugernes følsomhed og opholdstid i bygningerne, hvilket giver mulighed for at fokusere på bygninger med de mest følsomme bygningsbrugere, som er børn og unge. For at favne den størst mulige bygningsmasse og derved kunne estimere et forventet antal forurenede bygninger i forskellige risikokategorier fokuseres på bygningers indhold af synlige bløde fuger, udvendigt som indvendigt, og deres indhold af PCB. Dette gøres ved at interviewe nøglepersoner med indgående kendskab til bygningens historik og herefter udtage prøver af identificerede potentielle PCB-holdige fuger. Ud fra oplysninger om PCB-indhold i fuger, fugers placering og omfanget af disse indplaceres bygningerne i én af risikokategorierne: rød, gul, grå eller intet betydeligt indhold af PCB - bestemt ved anvendelse af risikovurderingsmatricen (se Bilag 1). Afslutningsvis vil der være overordnede anbefalinger om tiltag for bygninger ud fra risikokategorierne. 13

14 3 Baggrund 3.1 Sammenhæng mellem PCB i bløde fuger og PCB i indeluften PCB er anvendt som blødgører i elastiske fuger omkring vinduer, mellem facadeelementer, i dilatationsfuger, i termoruder og gulvmalinger. Især er fugemasse anvendt mellem cementblokke og omkring vinduer og døre, hovedsagelig på bygningers udvendige sider. PCB i fugemasser giver høj elasticitet og er oftest tilsat i koncentrationer fra få procent til omkring 30 % (svarende til ppm). Nu 40 år efter findes der fortsat koncentrationer af PCB på op til 30 % i de undersøgte fugemasser. Ved koncentrationer lavere end 1 % (svarende til ppm) skyldes indholdet af PCB formentlig en kontaminering fra andre PCB-holdige kilder i bygningerne. Konstateres der fuger med indhold lavere end ppm, kan det skyldes brug af PCB-lignende plastificeringsmidler som fx chlorerede paraffiner eller sekundær kontaminering ved migration af PCB fra fx kontamineret beton, der er placeret op mod en tidligere udskiftet PCB-holdig fuge eller lignende. Tidligere har man antaget, at PCB forblev i materialerne indtil de blev fjernet, men nu er det i flere sammenhænge påvist, at PCB afgives fra fuger til omgivelserne som vist i Figur 3. /Benthe C. 1992/ Figur 3. Overblik over PCB s vandring fra primærkilder, som fx PCB-holdige fuger, til indeluften, overfladestøvet, andre overfladematerialer og den omgivende jord. /Lars Gunnarsen, 2009/ 14

15 PCB vandrer endvidere fra fugerne og ud i de tilstødende materialer, hvor materialer som beton og mursten vil kunne indeholde større koncentrationer af PCB. Fra fugerne fordamper PCB og forurener indeluften og andre materialer i bygningen, hvorfra PCB så senere afdamper. Koncentrationen af PCB i indeluften i bygninger hænger nøje sammen med forekomsten af byggematerialer indeholdende PCB, som fx PCB-holdig fugemasse. I bygninger, hvor der har været anvendt PCB-holdige fugemasser, er koncentrationen i indeluften op til adskillige størrelsesordener højere end for bygninger, hvor der ikke er anvendt materialer med indhold af PCB. /Kohler M., 2005/. Balfanz et al. har påvist, at de højeste PCB-koncentrationer (7.500 ng/m 3 ) målt indendørs stammer fra elastiske PCBholdige fuger i en bygning opført af betonelementer i perioden /Balfanz, E. 1993/. 3.2 Sundhedsrisici Selv i mindre mængder vurderes PCB at være sundhedsskadeligt, og Arbejdstilsynet har noteret PCB på grænseværdilisten over potentielt kræftfremkaldende stoffer. Det spredes let i miljøet og ophobes i fødekæden for at ende i dyr og mennesker. Overlæge med speciale i børnesygdomme Bente Hansen har i forbindelse med Gasværksvejens Skole udarbejdet følgende til orientering: PCB er sundhedsskadeligt og er registreret som farlig miljøgift. PCB, der indtages med Fødevarer, anses for at være mere sundhedsskadelige end PCB, der indåndes. Den præcise viden om den sundhedsskadelige effekt af PCB er mangelfuld, men der er ingen akut sundhedsskadelig effekt. Der er risiko for sundhedsskadelig effekt på længere sigt og her synes risikoen at være størst for fostre og børn. Grunden til at fostre og børn er mere udsat er bl.a., at de: er i kraftig vækst og udvikling har anderledes hormonbalance optager og nedbryder forskellige stoffer i et andet tempo har umodent immunsystem. Forskningen peger på følgende sundhedsskadelige effekter af PCB påvirkning af det hormonelle system og stofskifter (vækst og fertilitet) påvirkning af nervesystemet (adfærdsforstyrrelser, ADHD og indlæringsvanskeligheder). 15

16 Ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt bør den mængde PCB, som mennesker udsættes for, minimeres mest muligt. Børn udgør en speciel risikogruppe. 3.3 Afgrænsning Til Sundhedsstyrelsens indikatorer for aktion benyttes indeluftsmålinger. Én prøvetagning for bestemmelse af PCB-koncentrationen i indeluften koster typisk 3-5 gange så meget som én materialeprøve af fuger. På baggrund af den store forskel i omkostninger og nære sammenhæng mellem PCBindholdet i hhv. fuger og indeluft er der udelukkende foretaget prøvetagning af fuger i Københavns Ejendommes bygninger. Ud fra indholdet af PCB i fuger og deres placering i forhold til brugere er der foretaget en kategorisering af Københavns Ejendommes bygninger. Kategoriseringen danner grundlaget for ALECTIAs anbefalinger, som primært består i at måle koncentrationen af PCB i indeluften. Til kategoriseringen anvendes en risikovurderingsmatrice (Bilag 1). I matricen indgår fugens placering (indvendigt eller udvendigt) hvorvidt fugen udgør en større eller mindre del af bygningens areal PCB-indholdet i fugen. Dette er nærmere beskrevet under afsnit 6. Ulempen ved metoden er, at ikke-synlige fuger og andre potentielle PCB-holdige byggematerialer eller spild af PCB-olie, ikke identificeres. Tabel 1 viser, hvilke forekomster af PCB, der indgår i nærværende projekt. Indeholdt i screening: Bygningsmasse med opførelsesår inden for perioden Væsentlige om/til bygninger samt renoveringer i perioden ved dataudtræk fra Caretaker. PCB i fugemasse omkring vinduer og døre. Synlige dilatationsfuger. Fuger mellem forskellige betonelementer som fx facadeelementer og trapper af beton. Ikke indeholdt i screening: PCB-holdige kilder som: Kondensatorer, transformatorer, strømgennemføringer. PCB anvendt i: Maling, hydraulikolie. PCB anvendt som forseglingslim i termoruder. PCB anvendt i: Skridsikre gulve (kantiner, køkkener mm.), beton- og mørteltilsætninger. PCB i fugemasse i vådrum. Tabel 1. Afgrænsning af PCB-holdige materialer/komponenter 16

17 Projektets fokus har været rettet mod den systematiske brug af fugemasser i perioden, og ikke på fx enkeltstående uheld med PCB-holdige kondensatorer eller andre materialer, man fra Sverige og Tyskland ved har været anvendt i byggeriet i begrænset omfang. Ud fra viden opnået ved screening af bygningerne blev det besluttet at gennemgå flest mulige bygninger i de anvendelseskategorier, hvor brugerne er børn og unge. Det økonomiske råderum har betydet, at prøvetagningen har haft karakter af en bygningsscreening, hvor der ikke er foretage destruktive indgreb. Herved identificeres eventuelle fuger der er skjult i konstruktioner som fx vægkonstruktioner eller bag beskyttende lister ikke. 17

18 4 Resultat af screening Københavns Ejendommes samlede ejendomsportefølje er karakteriseret ved mange forskellige typer bygninger med flere anvendelseskategorier, ejerforhold og opførelsesår dokumenteret i driftsprogrammet Caretaker. Caretaker indeholder en database opbygget over de arealer Københavns Kommune anvender, såkaldte enheder. Det betyder, at en ejendomsliste fra Caretaker ikke kan sidestilles med antallet af bygninger som administreres. En enhed kan således indeholde flere bygninger. Derfor har det været nødvendigt at indhente følgende oplysninger fra Den Offentlige Informationsserver (OIS) for hver enkelt enhedsadresse registreret i Caretaker: Antal bygninger Opførelsesår Til- eller ombygningsår Materialeforhold Samt bruttodriftsareal (BDA). I ejendomsporteføljen opereres med en række forskellige ejerforhold. Bl.a. er der bygninger, som ikke ejes af Københavns Ejendomme, men hvor der er indgået leje- eller anden driftmæssig aftale. Disse ejerforhold kan karakteriseres ved, at Københavns Ejendomme ikke direkte har indflydelse på indsats over for evt. PCB, hvorfor det i nærværende projekts kommissorium er foretaget en afgrænsning af disse. Det anbefales dog, hvor det er muligt, at påvirke udlejere til ligeledes at foretage kortlægning af PCB. Herudover undtages bygninger, der henhører under division Teknik- og Miljøforvaltningen, da disse bygninger omfatter anvendelser som garager og bygninger til materielopbevaring. Bygninger med følgende ejerforhold er undtaget af screeningen: Københavns Ejendommes grund udlejet til 3 mand. 3. mands bygning udlejet til kommunen. Københavns Ejendommes grund udlejet til 3. mand, 3. mands bygning Københavns Ejendommes grund ubebygget Selvejejende inst. i 3. mands bygning, ikke Københavns Ejendommes grund Selvejende inst. i 3. mands lejemål Selvejende inst. i egen bygning og grund Selvejende institution i egen bygning Teknik- og Miljøforvaltningen (Division) Undtaget Undtaget Undtaget Undtaget Undtaget Undtaget Undtaget Undtaget 18

19 Tabel 2. Oversigt over bygninger der er undtaget screening Af den samlede ejendomsportefølje og i forhold til brugers eksponering af PCB er følgende anvendelseskategorier undtaget screening. Se i øvrigt afsnit 5 for nærmere beskrivelse af anvendelseskategori i forhold til brugereksponering. Campingpladser og vandrerhjem Driftsbygninger og -pladser (vejvæsen) Kolonihaver Parker og legepladser Udhuse (jf. OIS) Undtaget Undtaget Undtaget Undtaget Undtaget Tabel 3.yderligere afgrænsning af bygninger undtaget screening Med udgangspunkt i en ejendomsliste fra Caretaker (januar 2009) samt data fra Den Offentlige Informationsserver (OIS) er der i Fase 1 foretaget en screening af ejendomsporteføljen med det formål at kortlægge hvilke bygninger, der er opført i perioden , samt hvilke bygninger, der har gennemgået større renovering/tilbygning i samme periode. Efter ovenstående proces er det samlede antal bygninger afgrænset til bygninger hvoraf ca. 28 %, svarende til 761 bygninger er i risikozonen for at kunne indeholde PCB. Figur 4 viser bygningernes fordeling i forhold til opførelses- og til/ombygningsår. 1786; 67% 146; 5% 698; 26% 63; 2% Bygninger opført før 1950 og efter 1977 Bygninger til- og ombygget i perioden Bygninger opført i perioden Manglende datagrundlag Figur 4. Overblik over bygninger angivet ved opførelsesår og til/ombygningsår. 19

20 Betragtes bygninger i risikozonen fordelt efter ejerforhold er resultatet således (afrundet til nærmeste hele % tal): Ejerforhold Antal bygninger % Kommunal institution i Københavns Ejendommes ejendom % Københavns Ejendommes grund og bygn. udlejet til kommunal institution % Kommunal institution i 3. mands lejemål % Ejendom med flere ejerforhold 38 5% Kommunal institution i 3. mands bygn. og grund 35 5% Københavns Ejendommes ejendom udlejet til 3. mand 28 4% Selvejende institution i Københavns Ejendommes ejendom 15 2% Københavns Ejendommes grund og bygn. udlejet til selvejende institution 12 2% Københavns Ejendommes grund og bygn. udlejet til 3. mand 8 1% Københavns Ejendommes bygn. 3.mands grund, udlejet til kommunal institution 7 1% Københavns Ejendomme adm. ejendom eller lejemål, ejet af andre 1 0% Ubestemt ejerforhold 1 0% I alt % Tabel 4. Fordeling af bygninger ved ejerforhold Da screeningen er foretaget på baggrund af indhentede oplysninger skal usikkerheden findes i det anvendte datagrundlag. Bygninger er kategoriseret under manglende datagrundlag når det via de før omnævnte databaser ikke har været muligt at finde oplysninger om opførelsesår. Derudover er det heller ikke muligt at vurdere datakvaliteten af oplysninger omkring til- og ombygningsår fra OIS. Da ejendomsporteføljen i øvrigt er dynamisk i forhold til antal bygninger og det løbende vedligehold, skal resultatet betragtes som et øjebliksbillede fra januar

21 5 Anvendelseskategorier og prioritering For at kunne vurdere PCB-holdige materialers potentielle eksponering af bygningsbrugere er det nødvendigt først at prioritere bygningsbrug og dernæst at opstille et prøveudtagningsprogram, der kan sandsynliggøre udbredelsen af PCB i bygninger inden for de forskellige anvendelseskategorier. Det er ikke dette projekts hovedsigte at gennemgå alle Københavns Ejendommes bygninger, men derimod at estimere antallet af PCBforurenede bygninger i Københavns Ejendommes ejendomsportefølje. Dette gøres ved at måle på et repræsentativt udvalg af bygningerne. Det er valgt at benytte tilsvarende prioriteringsgrundlag for udvælgelse af bygninger til undersøgelsen, som er brugt i projektet Innenraumluft Bremen - Materialien /Dr. Müller, 2006/ og til fastsættelse af de schweiziske grænseværdier for PCB i indeluften. Det drejer sig om brugeres alder (yngre frem for ældre / livstidseksponering) opholdstid (fx legerum og klasseværelser prioriteres højere end idræts- og svømmehaller). Følgende 5 anvendelseskategorier er defineret, hvor ovenstående prioriteringsgrundlag er benyttet: A: Beboelser, vuggestuer, dagplejer, børnehaver, døgninstitutioner for børn og unge. B: Folkeskoler, gymnasier, SFO, fritidshjem, klubber, behandlingscentre, botilbud. C: Administration, erhverv, biblioteker, kulturhuse, tandplejer, plejehjem, beskyttede boliger. D: Idræts- og svømmehaller, andre faste bygninger E: Ubestemte formål. PCB s toksikologiske betydning for forurening af indeklimaet er vurderet i forhold til brugeres følsomhed over for stofferne i bygningerne. Da der sker en påvirkning af kroppen ved eksponering af PCB på gas- og partikelform over tid, tages der udgangspunkt i en kombination af livstidseksponering for PCB og den tid man typisk opholder sig i en given bygning. Det betyder, at bygninger, hvor fortrinsvis børn og unge opholder sig i et givet tidsrum, vægtes højere, end bygninger hvor ældre opholder sig i samme tidsrum. 21

22 Betragtes resultatet af screening i Fase 1 i forhold til de 5 anvendelseskategorier er resultatet således: A B C D E Anvendelseskategori Bygninger opført og til/ombygninger i perioden Manglende datagrundlag Tabel 5. Fordeling af bygninger efter anvendelseskategori I nærværende projekt indgår alle bygninger fra anvendelseskategori A+B; i alt 570 bygninger. 22

23 6 Risikovurderingsmatrice For at kunne vurdere en stor mængde oplysninger om de screenede bygninger og deres varierende indhold af PCB er der udviklet en risikovurderingsmatrice til at risikovurdere de enkelte bygninger på et overordnet niveau (vedlagt som Bilag 1). Matricen tager udgangspunkt i den metode, der anvendes ved risikoanalyse af asbest. Denne videnskabelige metode vurderer risikoen ved hjælp af EPA indeks. Risikovurderingsmatricen for PCB synliggør i overordnede træk en ejendoms potentielle PCB-eksponering af indeluften ud fra følgende parametre: Kategorisering af bygningers anvendelsesformål Tilgængelighed af fuge (ift. brugere) Fugeplacering (udendørs eller indendørs) Fugens omfang i bygningen (løbende meter fuge ift. Brutto Drifts Arealet BDA) Indhold af PCB. Hver enkelt af ovenstående parametre tildeles værdier, som indtastes i formlen for beregning af et PCB-index. Herved kommer hver undersøgt bygning til at fremstå med et risikoindex. Der er valgt følgende opdelinger af PCB for vægtning af Indhold af PCB i matricen: 50 ppm er grænsen for PCB-holdige materialer som farligt affald 500 ppm er den grænseværdi man i Sverige benytter for hvornår PCBholdige materialer skal fjernes fra bygninger ppm er grænsen for hvornår der er tale om primærkilde og sekundærkilder. Som udgangspunkt er materialer med indhold over 1000 ppm indbygget med dette i bygningen og under 1000 ppm er der som udgangspunkt tale om materialer forurenet af andre PCB-holdige kilder i bygningen (sekundærkilder) ppm er ifølge schweiziske undersøgelser /BUWAL, 2003/ den koncentration af PCB i fuger, som giver anledning til forurening af indeklimaet. 23

24 På baggrund af det beregnede risikoindex indplaceres bygningerne i én af følgende kategorier: Grøn - ingen sundhedsrisiko Grå - niveauet vurderes til at kunne udgøre en minimal sundhedsrisiko Gul - niveauet vurderes til at kunne udgøre en mindre sundhedsrisiko Rød niveauet vurderes til at kunne udgøre en sundhedsrisiko. I Schweiz anvendes en fremgangsmåde, der på væsentlige punkter ligner den fremgangsmåde, der er valgt her. /BUWAL, 2003/ I Schweiz anbefaler man en trinvis screening af bygninger, der i første trin behandler muligheden for tilstedeværelsen af PCB-holdige fugemasser ved at betragte bygningernes opførelses- eller renoveringsår, dernæst en fysisk besigtigelse af bygninger for afgørelse om der eventuelt er bløde fuger i bygningen. Konstateres der bløde fuger, tages der prøver af disse. Det kortlægges hvor de er placeret samt omfanget af dem. Hvis PCB-indholdet er omkring ppm (1%) eller derover og fugerne er placeret indendørs samt udgør en større andel set i forhold til driftsareal, skal der tages prøver af indeluften til bestemmelse af PCB-niveauet. Hvis det målte PCB-niveau ligger over de gældende aktionsværdier, skal der gribes ind for at reducere belastningen af bygningsbrugere. I Schweiz har man valgt aktionsværdierne ng/m 3 luft for bygninger hvor der kun er ophold i dagtimer og ng/m 3 luft for beboelsesejendomme. Begge tal er årsgennemsnit, da der er stor variation i måleresultater fra fx vinter til sommer. På lignende vis anvendes risikovurderingsmatricen til at vurdere behovet og til at prioritere rækkefølgen for nærmere undersøgelser af de gennemgåede bygninger. Det betyder, at bygninger i kategorien rød undersøges først. Det sker ved prøvetagninger af indeluften for bestemmelse af om niveauet ligger over eller under Sundhedsstyrelsens aktionsværdier. Dernæst kan et antal bygninger i risikokategori gul undersøges. Hos Sundhedsstyrelsen /Sundhedsstyrelsen/ har man valgt at følge de retningslinjer, som anvendes i Tyskland. Her benyttes to såkaldte aktionsværdier; 300 ng PCB/m luft og ng PCB/m luft: >3.000 ng PCB/m luft betyder indgriben uden unødig forsinkelse, og at der skal informeres om forholdene for den pågældende bygnings brugere uden unødig forsinkelse 24

25 ng PCB/m luft betyder at der på sigt skal gribes ind, og at der skal informeres om forholdene for den pågælden- de bygnings brugere uden unødig forsinkelse <300 ng PCB/m luft betyder at det ikke er nødvendigt at foretage æn- dringer i relation til PCB. 25

26 7 Undersøgelse af bygningsmaterialer Herunder følger resultater fra Fase 3 og en beskrivelse af forløbet ved prøvetagning. 7.1 Resultater Med udgangspunkt i den prioriterede ejendomsliste på 200 bygninger er 142 bygninger besøgt og der er foretaget prøveudtagning på 118 bygninger. Der er ikke udtaget prøver i 24 bygninger, da her ikke kunne identificeres bløde fuger, og/eller at bygningerne var renoveret efter I alt er der udtaget 867 prøver af fuger fordelt på 118 bygninger hvilket svarer til, at der i gennemsnit er udtaget 7,3 prøver pr. ejendom. Det er hovedsagligt fuger placeret udendørs, der er identificeret, hvilket skyldes at bløde fuger oftest er anvendt udendørs. Nedenstående Tabel 6 viser antallet af bygninger fordelt i forhold til koncentrationen af PCB i fugerne. 72 % af de 142 bygninger kan betragtes som fri for PCB, mens 28 % er belastet med PCB-holdige fuger i varierende omfang. Koncentration af PCB i fuger Antal bygninger Fordeling af bygninger < 2 ppm 2-50 ppm ppm ppm ppm > ppm % 23 % 4 % 0 % 0 % 1 % Tabel 6. Bygninger med PCB-holdige fuger i de forskellige koncentrationsområder. Kun to bygninger er særligt alvorligt belastet, med målte PCB-koncentrationer i niveauet til ppm - svarende til et PCB-indhold på op til 9 % i fugerne. For begge bygningers vedkommende er der tale om udvendige tilgængelige fuger, hvor forholdet mellem løbende meter fuge og brutto driftsarealet (BDA) er større end 0,1 og mindre end 0,5. 26

27 Tabel 7 viser fordelingen af bygninger med PCB i fugematerialer i de to anvendelseskategorier A og B, i forskellige koncentrationsspænd. Ejendomsliste, hvorfra der er udtaget prøver, fremgår af Bilag 2. Koncentration af PCB i fuger < 2 ppm 2-50 ppm ppm ppm ppm > ppm Antal bygninger med anvendelseskategori A (Beboelser, vuggestuer, dagplejer, m.m.) Antal bygninger med anvendelseskategori B. (Folkeskoler, gymnasier, SFO, fritidshjem, m.m.) Tabel 7. Fordelingen af bygninger i forhold til PCB-indhold i fuger for de 96 bygninger i anvendelseskategori A og de 46 bygninger i anvendelseskategori B. For anvendelseskategori A er der omkring 1/3 af bygningerne, der har fuger med et indhold af PCB på over 2 ppm, mens det er under 1/4 for anvendelseskategori B. De to bygninger, der er fundet med et meget højt PCB-indhold, er begge fra kategori B. Langt de fleste af de undersøgte bygninger udgør ikke en sundhedsrisiko i forhold til koncentrationen af PCB. To bygninger (1%) begge fra anvendelseskategori B vurderes til at kunne udgøre en sundhedsrisiko. På den anden side tilhører både de tre bygninger, der vurderes til at kunne udgøre en mindre sundhedsrisiko, og de tre hvor risikoen er minimal, anvendelseskategori A. 27

28 Bygninger fordelt efter PCB risikoindex 134 stk: 95% 3 stk: 2% 3 stk: 2% 2 stk: 1% Bygninger i risikogruppe Rød Bygninger i risikogruppe Grå Bygninger i risikogruppe Gul Bygninger udenfor risiko Figur 5. Andel af bygninger i de 4 definerede risikokategorier (risikoindex). Risikovurderingsmatricen anvendes til at inddele bygninger for at prioritere indsatsen med henblik på at minimere eksponering af PCB over for brugere i de belastede bygninger. Se afsnit Estimat af antal bygninger med PCB-holdige fuger Der er i alt 570 bygninger i de 2 anvendelseskategorier A og B, som er opført eller renoveret i perioden For 28 % af de 142 screenede bygninger, svarende til 40 bygninger, er der konstateret varierende PCB-indhold over 2 ppm. Hvis man antager at kunne ekstrapolere dette resultat ved simpel forholdstals opgørelse ud over de 428 resterende ikke-undersøgte bygninger, betyder det, at der i de 2 anvendelseskategorier A og B vil være et sted mellem 112 og 145 bygninger med PCBholdige fuger i koncentrationsspændet fra 2-50 ppm, mellem 16 og 32 bygninger med PCB-holdige fuger i koncentrationsspændet fra over 50 og op til 500 ppm, mellem 0 og 5 bygninger med PCB-holdige fuger i koncentrationsspændet fra 501 og op til ppm, mellem 0 og 5 bygninger med PCB-holdige fuger i koncentrationsspændet fra og op til ppm og mellem 3 og 13 bygninger med PCB-holdige fuger i koncentrationsspændet over ppm - bestemt inden for et konfidensinterval på 95%. 28

29 Når der foretages en opgørelse på risikokategorier kan man forvente at finde yderligere følgende antal bygninger: 1 til 11 bygninger i risikokategori rød 2 til 12 bygninger i risikokategori gul Nedenstående Tabel 8 viser den estimerede fordeling af bygninger indeholdende PCBholdige fuger. Antal bygninger i de 2 anvendelseskategorier A og B Forventet antal bygninger med PCB-indhold i fuger fra 2 til 50 ppm Forventet antal bygninger med PCBindhold i fuger på mere end 50 ppm og op til 500 ppm Forventet antal bygninger med PCBindhold i fuger på mere end 500 ppm og op til ppm Forventet antal bygninger med PCBindhold i fuger på mere end ppm og op til ppm Forventet antal bygninger med PCB-indhold over ppm Tabel 8. Estimat af forventeligt antal bygninger med PCB-holdige fuger, i forskellige koncentrationsspænd. 7.3 Metode ved prøveudtagning For at opnå et overblik over antallet af potentielt PCB-holdige fuger og for at kunne udtage maksimalt 10 prøver på den mest optimale måde, foretages først et interview af institutionsleder, hvor der indtastes generelle oplysninger om evt. tilbygninger og renoveringsarbejder. Herefter gennemgås bygningen og der udvælges de positioner hvorfra der erfaringsmæssigt vurderes at være fuger, der kan indeholde PCB. Til sidst tages der prøver af identificerede indvendige og udvendige bløde fuger. Der fraviges krav om at den enkelte prøve skal bestå af 5 delprøver, da det forårsager større ødelæggelse af den enkelte fuge. Der udtages i stedet 2-3 delprøver afhængig af fugens størrelse (mængde) i bygningen. Efter prøven er udtaget, opmåles løbende meter (lbm.) fuge, som indtastes for hver af de forskellige fugetyper sammen med oplysninger om prøveudtagningsposition. Prøver udtages med Ø8 mm rør monteret på akkuboremaskine, udskåret ved lav rotation. 29

30 7.4 Kontrolprøveudtagning For at teste henholdsvis prøveudtagningsmetode og analyseresultater fra laboratoriet blev tre bygninger i samarbejde med entreprenøren udvalgt til kontroludtagning. Disse bygninger er udvalgt på baggrund af ALECTIAs iagttagelser ved ordinær prøveudtagning og en formodning om, at der i disse bygninger med stor sandsynlighed ville være fuger med indhold af PCB. På de udvalgte bygninger blev tidligere prøveudtagningssteder identificeret og der blev for repræsentative fugers vedkommende udtaget følgende prøvesæt: Én prøve blev udtaget med knækbladskniv, hvor bladet blev skiftet mellem hver prøveudtagning. Prøven blev delt op i 2 og sendt til henholdsvis ALS Scandinavia (Analytica) og Al Control. Den anden prøve blev udtaget med Ø8 mm rør monteret på akkuboremaskine, udskåret ved lav rotation af fugen. Prøven blev delt op i 2 og sendt til henholdsvis ALS Scandinavia og Al Control. Der blev udtaget i alt 12 prøver på de tre bygninger, hvor kontrolprøver så vidt muligt blev udtaget i samme placering som de ordinære prøver. Udtagested kunne variere op til et par centimeter alt afhængig af fugens tilgængelighed. Alle prøver er udtaget den 31. august 2009, pakket i stanniol, som igen er pakket i poser på prøvestedet. Der blev konstateret PCB i to af de 12 prøver, i samme bygning og samme position. De to prøver er udtaget af samme fuge med få centimeters mellemrum ved henholdsvis at udskære et stykke fuge med Ø 8mm rør og ved at udskære et stykke fuge med Stanleykniv. Resultaterne viser, at der opnås positivt indhold af PCB inden for 40% angivet måleusikkerhed på analysen - uafhængig af prøveudtagningsmetode og analyselaboratorium, hvorfor metode for prøveudtagning og det anvendte laboratoriums analysemetode godtages. 7.5 Analyse af prøver i laboratoriet Al Controls analysemetode er benyttet til at finde PCB-koncentrationen. Selve analyseforskriften er fortrolig (kendes af Københavns Ejendomme og ALECTIA). Princippet i metoden er som følger: AL Control analyserer det samlede PCB-indhold med en indberetningsgrænse på 2 ppm. Analysen udføres ved GC-ECD. 30

31 Først identificeres hele PCB-spektret vha. en hurtig gaschromatografi. Ud fra dette resultat kan prøveekstraktets fortynding optimeres, således at PCB-indholdet havner i et optimalt måleområde for gaschromatografien. Denne analyse gennemføres med en længere chromatografitid, med højere opløsning. For hver af PCB-typerne (Arochlor 1260 osv.) vælges et optimalt antal congener ud til kvantificering, hvilket typisk er 30 % af det totale antal. Det vil sige 20 styk af de ca. 60 som findes i Arochlor De er udvalgt, så de er lette at identificere og kvantificere, da de sjældent forstyrres af andre emner i analysen. Det samlede areal fra prøven anvendes sidenhen til at kvantificere PCB-indholdet ved at sammenholde med kalibreringskurven for fx Arochlor Den metode, der ofte anvendes af laboratorier i Danmark, sker ved en måling af 7 enkeltkongenere, der herefter adderes og multipliceres med en materialespecifik faktor. Denne metode kan have en tendens til at overvurdere indholdet af PCB i prøverne. 31

32 8 Forslag til indsats for bygninger med PCB i fugemateriale For bedst muligt at sikre brugere mod eksponering for PCB i de identificerede forurenede bygninger foretages en vurdering af de enkelte bygninger ud fra den overordnede kortlægning (niveauet som er beskrevet her i rapporten) og ved indplacering i risikovurderingsmatricen. Vurderingen, der ligger til grund for de indsatser, der beskrives nedenfor, baseres derfor på baggrund af risikovurdering, foretaget ved risikovurderingsmatricen, samt ved en eventuel efterfølgende detaljeret kortlægning. Risikovurderingsmatricen anvendes hermed til at anskueliggøre behovet for indsats på de enkelte bygninger. For at sikre at forholdsregler og anvisninger efterleves i den fremtidige drift og vedligehold af alle Københavns Ejendommes bygninger, registreres de relevante oplysninger om PCB som koncentrationer og vurderingen i forhold til PCB risikoindexet i Caretaker. Bygninger i kategorien rød For de to bygninger i kategorien rød bør der foretages en detaljeret kortlægning af PCB, der i første omgang indebærer et antal luftmålinger. Herved kan et eventuelt indhold af flygtige PCB er i indeluften sættes i relation til Sundhedsstyrelsens retningslinjer for PCB, så det kan vurderes, om der skal iværksættes tiltag for at nedbringe PCB belastningen. Herefter kan det være nødvendigt at udtage yderligere materialeprøver, hvis Sundhedsstyrelsens aktionsværdier overskrides, for at kunne identificere evt. andre PCB-kilder. For bygninger i kategorien rød anbefales en pilfingersikring af fugen, således at børn ikke kan komme i direkte kontakt med fugen. Bygninger i kategorien gul For bygninger i kategorien gul anbefales der ikke umiddelbar indgriben. Eventuelt kan to af bygningerne kortlægges yderligere som beskrevet under kategorien rød, for at sikre, at eventuelle højtkoncentrerede fuger ikke er blevet overset i screeningsprocessen. Også for bygninger i kategorien gul anbefales en pilfingersikring af fugen, således at børn ikke kan komme i direkte kontakt med fugen. Bygninger i kategorien grå For bygninger i kategorien grå anbefales umiddelbart ingen yderligere tiltag. Dette gælder også for bygninger i kategorien grøn. 32

33 8.1 Tiltag ved koncentrationer over Sundhedsstyrelsens aktionsværdier i indeklimaet Konstateres der PCB-koncentrationer over hhv. 300 og specielt ng PCB/m luft i indeklimaet, skal det nøje overvejes hvilke tiltag der iværksættes for at nedbringe niveauet til under 300 ng PCB/m luft. Man bør være særligt opmærksom på afdampning af PCB fra primærkilder og afdampning af PCB fra sekundærkilder. Primærkilder er de materialer hvormed PCB er blevet introduceret i bygningen, fx fuger og termoruder. Sekundærkilder er materialer der er blevet forurenet af de primære kilder. Dette kan ske på flere måder, enten ved migration (vandring) af PCB ind i tilstødende, typisk porøse materialer eller ved adsorption hvor PCB sætter sig på overfladen af et fast materiale, typisk gulv-, bord-, væg- og loftsflader. Særligt adsorption kan bidrage væsentligt til den samlede PCB-belastning af indeklimaet, og det kan vise sig ikke at være tilstrækkeligt udelukkende at fjerne de primære kilder som fx PCB-fuger. Har en bygning en høj sekundær PCB-belastning, kan det være en god ide at iværksætte en fjernelse af først primære kilder og dernæst en trinvis fjernelse eller overfladebehandling til inddækning af de belastende sekundærkilder. Da sekundærkilder forurenet ved adsorption typisk kun indeholder de letflygtige PCBforbindelser, vil der ifølge tyske studier /d. Zöltzer/ over en periode på 1-2 år ske en afdampning af letflygtige PCB-forbindelser, så man kan nå under aktionsniveauet på 300 ng PCB/m luft. Konstateres der forhøjede værdier af PCB i indeklimaet er hyppigere rengøring samt øget luftskifte tiltag, der straks kan iværksættes. 8.2 Økonomi ved sanering af PCB-forurenede bygninger Den samlede økonomi ved at sanere PCB-forurenede bygninger afhænger af: typen af materialer der er forurenet om fuger er placeret udendørs eller indendørs koncentrationen af PCB i materialet omfanget af sekundær forurenede kilder. 33

34 Erfaringer fra nyligt sanerede bygninger peger på, at prisen for udskæring af PCBholdig fuge og afrensning af tilstødende beton koster fra 1000 til 2000 kr. pr. lbm. fuge - inklusiv alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Hvis der ikke er behov for at afrense den tilstødende beton men kun skære den forurenede fuge bort er prisen fra 200 til 400 kr. pr. lbm. fuge. I visse tilfælde kan det være en fornuftig løsning at behandle fugebund og fugefalse med epoxyprodukter for at forsegle PCB-forureningen i materialer, der har stødt op mod de forurenede fuger. Forsegling koster fra 40 til 70 kr. pr. lbm. Det er ikke muligt at angive en nøjagtig kvadratmeterpris for sanering af bygninger, men der er udarbejdet et groft estimat af omkostningerne i en case. Prisen gælder for en bygning med høje indhold af PCB i de bløde udvendige fuger. Denne case kan være meget forskellig fra andre bygninger, for eksempel når det gælder bygningsfugernes tilgængelighed. Estimatet baserer sig på, at længden af fuger er opgjort visuelt af entreprenør; en parameter der kan variere ved en systematisk gennemgang. Case beregning Casebygningen er indplaceret i risikokategori rød med ca. 350 m PCB-holdig udvendig fuge fordelt på ca kvadratmeter bygning. Fugebredde er ca. 2 cm. Indvendige fuger vil typisk kræve anvendelse af filtrering af luften og opbygning af luftsluser, hvorved nedenstående pris vil være højere. CASE BEREGNING: Udkradsning af fuger og afrensning af tilstødende beton: Ny fuge: Omkostninger på 1450 m 2 bygning: kr kr kr. Estimeret kvadratmeterpris: ~ kr./m 2 Inklusiv materialer og arbejdsløn, eksklusiv moms. Herudover skal tillægges udgifter til bortskaffelse af PCB-forurenet materiale, som pt. ligger omkring 5-6 kr. pr. kg farligt affald til Kommunekemi (over 50 ppm) og for forbrændingsegnet affald med et indhold under 50 ppm til fx Vestforbrænding på 470 kr. pr. tons (alle priser ex transport). I visse bygninger, hvor der findes svært tilgængelige fuger, kan der være tale om at hele facader skal demonteres og nye genindbygges for at kunne fjerne særligt højt koncentrerede PCB-holdige fuger. Dette er naturligvis omkostningstungt og prissættes for hver enkelt bygning. 34