K1: Seminargang - Introduktion til arbejds- og organisationspsykologi & Læring og udvikling i samarbejde -Psyk.

Transkript

1 1. Kandidatmodul, 2. Seminarrække - Psykologi Om kurset Fag Modul Kursustype Undervisningssprog Psykologi 1. kandidatmodul Kandidat 1. modul Dansk Kursus starter Kursus slutter Undervisningsansvarlig Hans H. K. Sønderstrup-Andersen ( hsan@ruc.dk ) Kursussekretær Birgitte Schmidt ( birsch@ruc.dk ) Underviser Birgitte Elle ( belle@ruc.dk ) Steen Visholm ( svisholm@ruc.dk ) Charlotte Højholt ( charh@ruc.dk ) Erik Axel ( eaxel@ruc.dk ) Tomas Ellegaard ( telle@ruc.dk ) Åse Høgsbro Lading ( alading@ruc.dk ) Kirsten Grønbæk Hansen ( kigh@ruc.dk ) Ernst Schraube ( schraube@ruc.dk ) Peter Olsén ( petero@ruc.dk ) Jo Krøjer ( jokr@ruc.dk ) kursusgange K1: Seminargang - Introduktion til arbejds- og organisationspsykologi & Læring og udvikling i samarbejde -Psyk. Tidspunkt 06/ kl. 12:30-14:15 Underviser Erik Axel ( eaxel@ruc.dk ) Arbejds- og organisationspsykologi I dette modul er arbejds- og organisationspsykologien (A&O) på dagsordenen seks gange. I vores tilgang lægger vi vægt på, at A&O har en historisk-samfundsmæssig baggrund og samfundsmæssige funktioner. Forskning og undervisning på stedet er primært relateret til aktuelle forhold i arbejdslivet. En grundlæggende tanke i vores forståelse er, at A&O udspringer af problemstillinger og opgaver, der stiller sig - eller presser sig på - i det virkelige (arbejds-) liv. Opkomsten og udviklingen af A&O kan ses som bestemte artikuleringer og svar på disse problemstillinger og opgaver bl.a. via empirisk forskning og teoretiseringer. Det er disse svar, som arbejds- og organisationspsykologien institutionaliserer som videnskab og fag. Historisk er dette sket på forskningslaboratorier, universiteter og handelshøjskoler. Og det har dannet baggrund for uddannelser, kurser, professionel organisering osv. A&O bliver således selv en slags aktør eller medspiller, der interagerer med sit genstandsfelt. Men dette sker ikke altid på nogen gennemsigtig måde. A&Os videns-skabelse er således ikke slet og ret en afspejling af virkeligheden, forstået som en neutral og objektiv viden. Den er altid set ud fra bestemte perspektiver og interesser. Antagelser og begreber er formet af disse perspektiver og interesser og det har igen konsekvenser for den måde, den griber ind i praksis. Som de mest oplagte eksempler kan nævnes effektivisering og kontrol i arbejdet. Disse interesser har altid været fremtrædende; og de har sat deres præg på begreber som motivation, gruppedynamik, organisationskultur eller forandringsparathed (for nu blot at nævne et par stykker). En anden interesse har været beskyttelse af arbejdskraften, begrebsliggjort som psykisk arbejdsmiljø. Disse forskellige begreber synliggør forskellige sider af arbejdet og de arbejdende - og implicerer fx forskellige forståelser af udvikling.

2 Det er imidlertid langt fra altid klart, at - og hvordan - forskellige forståelser af arbejdet og de arbejdende udspringer af bestemte perspektiver og interesser. Derfor må der være en løbende diskussion af denne viden, ikke blot som akademisk viden, men også som viden, der har baggrund i og implikationer for praksis. Denne forståelse er bærende for A&O forløbet, der har hovedvægten på forskellige perspektiver på arbejdslivet i bred forstand, herunder:? magt og subjektivering? interesser, ledelse, konflikt? teknologi og forandringsprocesser? politik i organisationer,? demokrati, DUA, faglige organiseringer? organisationskultur, arbejdet som livsverden, arbejdet som del af livssammenhænge? læring og modstand? identitet og sociale orienteringer i relation til arbejdet;? psykisk arbejdsmiljø: belastninger og beskyttelse vs deltagelse og udvikling I nyere organisationslitteratur tales der om forandringsledelse, Management By Objectives, etc. Dermed sættes der fokus på udvikling og forandring. Det giver anledning til forelæsningens tema, subjektivitetens betydning i organisationsudvikling. Læring i og udvikling af organisationer vil blive set som to sider af samme sag. Moderne læringsteorier lægger vægt på den sociale organisering i hvilken læringen foregår, og teorier om organisationers udvikling inddrager medarbejdernes virke og magtforhold, som det, der driver udviklingen. Med udgangspunkt i disse traditioner drøftes noget materiale fra egen forskning. til forelæsning: Bente Elkjær: når læring går på arbejde et pragmatisk blik på læring i arbejdslivet forlaget samfundslitteratur, Frederiksberg, 2005 Kapitlerne om læring tager afsæt i opgøret med rationalistisk modeltænkning. De organisatoriske forhold er en del af subjekt-verden relationen, og dermed en betingelse for deltagernes læring. Den omtalte undersøgelse ser læring og udvikling som to sider af samme sag. til klyngen: Dreier, Ole: "Læring som ændring af personlig deltagelse", i Nielsen, Klaus og Kvale, Steinar (red): Mesterlære - læring som social praksis, Hans Reitzel, 1999, pp Teksten kan ses som et psykologisk supplement til forelæsningsteksten. Den indfører et subjektivitetsbegreb, der er mere udbygget end blot refleksivitet, og i de sidste afsnit belyses videns situerede karakter. Supplerende litteratur: Chapter 1 from Gherardi, Silvia, 2006: Organizational Knowledge: The Texture of Workplace Learning, Oxford, Blackwell Publishing Kapitlet omhandler to måder at forstå viden og læring på. Det udtrykker en bevægelse i forståelse af læring fra problemdrevet til mere refleksivt. En lang række sociologiske og antropologiske positioner gennemgås. K1: Seminargang - Nye psykodynamiske perspektiver på forholdet mellem ledere og andre medarbejdere - Psyk. Tidspunkt 11/ kl. 12:30-14:00 Auditorie 1-30k.0-01 (120 pers.) Underviser Steen Visholm ( svisholm@ruc.dk ) Som Juliet Mitchell har påpeget i sin seneste bog: Siblings, Sex and Violence (2003) har psykoanalysen været tilbøjelig til at overse den horisontale dimension i relationssystemer (søskende, forhold mellem grupper, forhold mellem voksne ligemennesker (peers), etc.), mens den vertikale (Ødipus, forældrebarnrelationen, chef-underordnet etc.) er løbet med al opmærksomheden. Forelæsningen præsenterer med udgangspunkt i et casestudy af selvstyrende grupper i industrien nogle ideer til nye fortolkninger i den forbindelse. Der vil også blive trukket forbindelser til gruppearbejdet på RUC. til forelæsning: Yannis Gabriel & Larry Hirschhorn (1999): "Leaders and Followers." In.: Yannis Gabriel (1999): Organizations in Depth. The psychoanalysis of Organization. London: SAGE.

3 til klyngen: Larrry Hirschhorn and Thomas Gilmore (1992): "The New Boundaries of the "Boundaryless" Company". Harvard Business Review, May - June Steen Visholm (2004c): "Intergruppedynamik." In.: Torben Heinskou & Steen Visholm (eds.): Psykodynamisk organisationspsykologi. Hans Reitzels Forlag K1: Seminargang - Modernitet, arbejde og organisation - Psyk. Tidspunkt 13/ kl. 12:30-14:00 Underviser Peter Olsén ( petero@ruc.dk ) Der skitseres en linie fra det moderne til det sen-moderne (eller post-moderne) arbejds- og organisationsliv: træk i organisations- og ledelsesformer og subjektivitet fra bureaukrati til lærende organisationer, organisationskultur og Human Ressource Management. Udviklingen diskuteres kritisk, bl.a. ud fra begreber om interesser, solidaritet og konflikt. Og udviklingsbegrebet problematiseres i forhold til disciplinering og autonomi. til forelæsning: Paul Thompson & David McHugh: Studying Organizations an Introduction, (kap. 1) i samme: Work Organizations (3. ed.), Palgrave, s3-19 Dette kapitel introducerer til organisationsteoriens mainstream og en række af dens centrale begreber og problemstillinger (mål, rationalitet, arbejdsdeling, hierarki osv.). Derefter udvides perspektivet med en mere kritisk dagsorden. Der peges på mangler og begrænsninger i fremherskende teori - og dens manglende forståelse af organisationers samfundsmæssige indlejring, interessekonflikter, modsigelser og forandring. til klyngen: Catherine Casey: Come, Join Our Family : Discipline and Integration in Corporate Organizational Culture, i: Human Relations, Vol. 52 No , s Artiklen analyserer en case fra en stor multinational spydspidsvirksomhed, hvor arbejdet er blevet omorganiseret med Total Quality Management og virksomhedskultur. Resultatet er høj konkurrenceevne og samtidig en tilsyneladende identificering med virksomheden blandt medarbejderne. Men bagsiden er et stort pres, angst og stress. Artiklen sætter fokus på modsætninger mellem management-ideologi og arbejdets realiteter: ugennemskuede tvangsmekanismer og psykiske omkostninger. Peter Olsén & Chr. Clausen: Tilpasning eller autonomi?, i: Tidsskrift for Arbejdsliv, 2. årgang nr , s45-60 Artiklen diskuterer erfaringer fra to forskellige projekter med industriarbejde. Begge projekter handler om humanisering af arbejdet, men på helt forskellige vilkår: det ene har et demokratiserings perspektiv, det andet ikke. I førstnævnte er engagement og visioner blandt arbejderne det mest fremtrædende; i sidstnævnte derimod modstand og forsvar. Tilsammen viser de to projekter karakteristiske modsætninger i arbejdet og i de arbejdendes orienteringer til forandring. Supplerende litteratur: Gareth Morgan: Images of Organization, Sage 1997, kap. 2-6 Gert Graversen & Henrik Holt Larsen: Arbejdslivets psykologi, Reitzel 2004 Sørensen, Bjørg Aase & Asbjørn Grimsmo: Varme og kalde konflikter i det nye arbeidslivet, Tiden Norsk Forlag 2001 Olsén, P., Kurt Aagaard Nielsen, Birger Steen Nielsen: Udvikling uden erfaring? Samfundet, der forsvandt: Om arbejdspsykologi og demokrati, i: Psyke og Logos (tema: demokrati), 27. årg. nr , s

4 K1: Seminargang - Organisationshierarki, køn og grænser - Psyk. Tidspunkt 18/ kl. 12:30-14:00 Underviser Jo Krøjer ( jokr@ruc.dk ) Forelæsningen omhandler kønsperspektivet som optik i organisationsstudier. Derfor indleder jeg med en nærmere bestemmelse af de forskellige forståelser af køn og køns betydning, som man ofte støder på i forklaringer og diskussioner af køns- og ligestillingsproblematikker i arbejdslivet og i organisationer. Det munder ud i en afklaring af, hvordan en poststrukturalistisk optik adskiller sig fra andre forståelser af kønnethed. I forlængelse af kursuslitteraturen præsenterer jeg et eksempel på hvad poststrukturalistiske og diskursorienterede analyser kan bidrage med i studiet af organisationer og deres kønnede befolkning. Ved hjælp af en poststrukturalistisk begrebsliggørelse af grænsearbejde (boundary work) kan sådanne studier pege på de subjektive konsekvenser af givne konstruktioner af faglighed og professionalitet til forelæsning: Petersen, Eva Bendix (2004): Chapter 6 The conduct of concern: Boundary working (subject) positioning, i Petersen, Eva Bendix (2004): Academic Boundary work, The discursive constitution of scientificity amongst researchers within the social sciences and humanities, København: Sociologisk Institut. Bendix Petersens artikel er eksemplarisk for, hvad poststrukturalistisk forskning kan bidrage med i organisations- og arbejdslivsforskningen: en opmærksomhed på, hvordan organisationers magtrelationer producerer subjektivitet. Bendix Petersen har i denne tekst ikke kønsperspektivet i forgrunden det får I i forelæsningen men viser tydeligt, hvordan og på hvilke subtile måder subjektiveringsmuligheder er forbundet med den/de diskursive praksis/ser, som udfolder sig i en given organisation. Den organisation, teksten omhandler, er både nær og fjern, idet forfatteren har arbejdet empirisk på universiteter i både Danmark og Australien. til klyngen: Krøjer, Jo (2000): Kønnet i arbejdslivet - Et subjektivt eller diskursivt produkt? i Tidsskrift for Arbejdsliv 4. årgang, s Artiklen søger ud fra en foucauldiansk diskursanalyse svar på, hvorfor kvindelige socialpædagoger ikke bliver ledere i samme omfang som mænd. Som en væsentlig forklaring fremhæves, at den herskende diskurs om socialpædagogisk faglighed positionerer det traditionelt kvindelige arbejde og kvindelige socialpædagoger som fagligt diskvalificerende. Artiklen betegnede i sin tid et nybrud i dansk arbejds- og organisationsforskning og giver således indtryk af, hvordan den poststrukturalistiske vending tog sig ud indenfor A&O herhjemme. Supplerende læsning: Krøjer, Jo (2004): krop og forandring, - kønnede landskaber i organisationer, Kvinder, køn og forskning s , 13. årgang, nr. 4/2004 Højgård, Lis (2003): Fællesskab og faglighed - diskurser om forskning og køn in: Lis Højgård og Dorte Marie Søndergård (red.) Akademisk tilblivelse: Akademia og dens kønnede befolkning, København. : Akademisk Forlag Søndergaard (2002): Subjektivering og desire - begreber på empirisk arbejde i akademia, i: Psyke og Logos, årg. 23, nr. 1/2002, København, Psykologisk Forlag. K1: Seminargang - Psykosocialt arbejdsmiljø - Psyk. Tidspunkt 20/ kl. 12:30-14:00 Underviser Peter Olsén ( petero@ruc.dk ) Centrale forståelser af psykisk arbejdsmiljø har traditionelt betonet belastning og beskyttelse af den arbejdende og hans/ hendes subjektivitet i arbejdet - delvist i kontrast til ledelsestænkningen, der har betonet produktivitet og udvikling. De to forståelser diskuteres (med vægt på førstnævnte) og relateres til (forståelser af) stress og coping. Endelig præsenteres et bud på den samfundsmæssige baggrund for den tilsyneladende - øgede stress.

5 til forelæsning og klynge samtlige tekster anvendes til såvel forelæsning som i klyngen: Mogens Agervold: Psykosocialt arbejdsmiljø (kap. 7), i: Det psykosociale arbejdsmiljø, Aarhus Universitetsforlag 1998, s I dette kapitel forsøger Agervold at sammenfatte en række af de begreber, teorier og undersøgelser, han præsenterer i sin bog i form af en såkaldt transaktions-model for det psykosociale arbejdsmiljø. I denne model indgår tre centrale dimensioner, der kan fungere som en overordnet ledetråd eller metode, når man skal beskrive et givet arbejdsmiljø. Et diskutabelt træk i modellen er fraværet af et begreb om opgaven, dvs. arbejdets mål og indhold. Nadja Prætorius: Forandringer, der opleves som overgreb (kap. 1), i: Stress. Det moderne traume, Dansk Psykologisk Forlag 2007, s Kapitlet præsenterer en case, hvor forandringer af arbejdet (og dårlig ledelse) fører til alvorlig stresssygdom. Derefter præsenteres kort et forslag til kategorisering af alvorlige stress-reaktioner. Det er et bud på at forstå arbejdsrelateret stress ud fra klinikerens synsvinkel. Tage Søndergaard Kristensen: Fakta og myter om stress, Videnscenter for Arbejdsmiljø, Kbh Pjecen er en meget kort og populær introduktion af den stressforståelse og den faktor-model for psykisk arbejdsmiljø, der ligger til grund for forskningen på NFA (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø). Supplerende litteratur: Charlotte Bloch: Flow og stress, Samfundslitteratur D. Wainwright & M. Calnan: Work Stress. The Making of a Modern Epidemic, Open University Press, R. S. Lazarus: Stress og følelser, Akademisk Forlag C. L. Cooper & P. Dewe: Stress. A Brief History, Blackwell P. Warr: Work, Unemployment and Mental Health, Oxford, Clarendon Press K1: Seminargang - Subjectivity, Technology and Work - Evaluering - Psyk. Tidspunkt 25/ kl. 12:30-14:00 Underviser Ernst Schraube ( schraube@ruc.dk ) New technologies are not only the result of the process of work, they are also changing fundamentally the condition of the work-process itself. This lecture illuminates the role of technologies in the process of work and its implications for the workers. It focuses especially on how to conceptualize technology and the human subject, and discusses the possibilities of a first-person-perspective (in contrast to a third-personperspective) in the study of work and organizations. til forelæsning: Schraube, E. (2009). Technology as Materialized Action and Its Ambivalences. Theory & Psychology, 19 (2), The paper tries to overcome the widespread dichotomy between human beings and technology. It discusses different ways of how to understand modern technologies and it introduces the concept of technologies as materialized action and contradictory forms of life. What are the arguments for this concept, and how does it help to understand the relationship between individual and technology? Klynge m. evaluering

6 til klyngen: Schwarz, H., Nardi, B. A. & Whittaker, S. (1999). The Hidden Work in Virtual Work. Paper presented at the "International Conference on Critical Management Studies," in Manchester, UK. This paper shows, how deeply work is being transformed by the emerging information and communication technologies, and what implications this has for the life of the individual worker. Supplerende : Nye, D. E. (2007). Technology Matters. Questions to Live With. Cambridge, Mass.: MIT Press. Becker-Schmidt, R. (2002), (Ed.). Gender and Work in Transition. Globalisation in Western, Middle and Eastern Europe. Opladen: Leske & Budrich. Orr, J. (1996). Talking about Machines. An Ethnography of a Modern Job. Ithaca: ILR Press.blev K1: Evaluering og tilbagemelding Tidspunkt 17/ kl. 11:00-12:00 Underviser Birgitte Elle ( belle@ruc.dk ) Klyngearbejdet ligger umiddelbart i forlængelse af forelæsningerne. Klyngerne er de studerendes gennemgående, fælles læringsrum, hvor de i samarbejde med en klyngevejleder arbejder i dybden med forståelse og kritiske diskussioner af semesterets litteratur (læs sidst i semesterplanen om klyngeoplæg Disponering af klyngeoplæg ). En klynge vil typisk være på ca. 20 studerende og går på tværs af projektgrupper. Under metodeseminaret (26. september og 1.) inddeles metodeklyngerne dog efter projektgrupperne, da metodeseminaret tager udgangspunkt i projektarbejdet. Undervisningen på K1 er i lighed med Psykologis andre moduler organiseret således, at kompendietekster, forelæsninger og klyngearbejde gensidigt forudsætter og beriger hinanden. Kompendiet rummer siders læsning pr. seminargang. Såvel forelæsninger som klyngearbejde forudsætter, at I, de studerende, læser samtlige tekster i kompendiet. Det giver et fælles og meningsfuldt udgangspunkt for arbejdet i klyngerne og i projekterne. HUSK AT: Gruppedannelse Mandag den 18. februar 2013 kl og tirsdag den 19. februar 2013 kl Vejlederansøgningsskema K1, skal afleveres elektronisk senest 22. februar 2013 kl Midtvejsevaluering uge 17 (d april) 2013: Upload materiale senest mandag den 15. april 2013 kl i Moodle. Essayopgaver Tilmeld dig essayprøverne på STADS-selvbetjening. Onsdag den 20. februar udleveres første essayopgave. Den skal afleveres tirsdag den 26. februar senest kl Onsdag den 6. marts får I tilbagemelding på første essayopgave. Mandag den 25. marts udleveres anden essayopgave. Den skal afleveres onsdag d. 3. april senest kl Onsdag d vil I få en kort skriftlig tilbagemelding på anden essayopgave. Tilmeld dig projekteksamen på STADS-selvbetjening Tilmeldingsfrister etc. Kan findes på instituttets hjemmeside. STADS stamdata Obligatorisk kursus Belastning : 7.5 ECTS Aktivitetskode : U23359 Prøveform : Intern Bedømmelse : Bestået/ikke bestå Censur : Intern censur