Tilmeld dig essayprøverne på STADS-selvbetjening.

Transkript

1 1. Kandidatmodul: Klynge 1 v/birgitte Elle - Psykologi Om kurset Uddannelse Modul Hjemmeside Kursustype Undervisningssprog Psykologi 1. kandidat Klynge Dansk Kursus starter Kursus slutter Eksamenstidspunkt Essayopgaver Tilmeld dig essayprøverne på STADS-selvbetjening. Onsdag den 26. marts udleveres anden essayopgave. Den skal afleveres mandag d. 31. marts senest kl Onsdag d. 9. april vil I få en kort skriftlig tilbagemelding på anden essayopgave. Kursusdage Forelæsninger kl Klynger kl Klyngearbejdet ligger umiddelbart i forlængelse af forelæsningerne. Klyngerne er de studerendes gennemgående, fælles læringsrum, hvor de i samarbejde med en klyngevejleder arbejder i dybden med forståelse og kritiske diskussioner af semesterets litteratur (læs sidst i semesterplanen om klyngeoplæg Disponering af klyngeoplæg ). En klynge vil typisk være på ca. 20 studerende og går på tværs af projektgrupper. Under metodeseminaret (26. september og 1.) inddeles metodeklyngerne dog efter projektgrupperne, da metodeseminaret tager udgangspunkt i projektarbejdet. Undervisningen på K1 er i lighed med Psykologis andre moduler organiseret således, at kompendietekster, forelæsninger og klyngearbejde gensidigt forudsætter og beriger hinanden. Kompendiet rummer siders læsning pr. seminargang. Såvel forelæsninger som klyngearbejde forudsætter, at I, de studerende, læser samtlige tekster i kompendiet. Det giver et fælles og meningsfuldt udgangspunkt for arbejdet i klyngerne og i projekterne. Undervisningsansvarlig Birgitte Elle ( belle@ruc.dk ) Kursussekretær Birgitte Schmidt ( birsch@ruc.dk ) Hans H. K. Sønderstrup-Andersen ( hsan@ruc.dk ) kursusgange Tidspunkt 03/ kl. 15:15-17:00 til klyngearbejdet: Michael Cole: "An Ethnographic Psychology of Cognition", in Brislin et al (eds.): Cross-Cultural Perspectives on Learning, SAGE ( )

2 Selvom denne artikel er nogle årtier gammel, har den nogle kvaliteter som jeg ikke har fundet andre steder. Den tager udgangspunkt i en konkret undersøgelse og viser dermed meget direkte hvilke muligheder og begrænsninger forskellige forståelser af læring og tænkning har. Desuden viser den noget om metode og om nødvendigheden af konsistens mellem metode og teori. Mht. Piaget er der udkommet en række af hans egne værker, senest (2003) en samling om intelligens og affektivitet på Klims forlag. Mht. Vygotsky kan jeg anbefale: James V. Wertsch (ed.) (1995): Culture, Communication, and Cognition Vygotskian Perspectives, Cambridge Denne har bidrag af en række forskere inden for læring, der alle arbejder med et Vygotskysk perspektiv men også med forskellige tolkninger og vægtninger i hans arbejde. Situeret læring William F. Hanks: "Foreword", in Lave & Wenger (1995): Situated Learning Legitimate Peripheral Participation", Cambridge University Press Der er tale om en meget kortfattet introduktion til Jean Laves arbejde, i løbet af seminaret vil situeret læring blive tematiseret mere. Tidspunkt 05/ kl. 15:15-17:00 30a teorilokale 2 (25 pers.) Indhold BEMÆRK LOKALEÆNDRING til klyngen: Teksterne til denne klynge består dels af et kapitel, hentet fra Gerd Christensens bog Individ og Disciplinering (Samfundslitteratur, 2008), dels et kapitel fra John Deweys bog erfaring og opdragelse (1938/2005) Formålet er for det første at give en historisk vinkel på gruppearbejdet som reformpædagogik i Danske skoler og derunder den modtand denne pædagogik mødte, og for det andet at vise, hvordan Dewey som central teoretiker bag erfaringspædagogikken beskriver den sociale regulering som en side af gruppens arbejde. I forelæsningen præsenteres D. W. Bions syn på erfaring og læring i grupper, der adskiller sig radikalt fra Deweys. Med bagrund i psykodynamiske teorier (bl.a. Melanie Klein), fokuserer Bion på de måder, hvorpå gruppen både kan fremme og blokere for læring og udvikling. Supplerende litteratur Køppe, S. (1995/2000): 'Psykoanalyse' i: Humanistisk Videnskabsteori. Danmarks Radios Forlag, (s ) Tidspunkt 10/ kl. 15:15-17:00 til klyngen: Barrie Thorne (2003): Unpacking School Lunchtime: Structure, Practice, and the Negotiations of Differences, in Cooper et al. (eds.): Developmental Pathways Through Middle Childhood: Rethinking Context and Diversity as Resources, Lawrence Erlbaum

3 Tidspunkt 12/ kl. 15:15-17:00 til klyngen: Bourdieu, P. (1994/1997): Den nye kapital. I: Bourdieu, P.: Af praktiske grunde. Omkring teorien om den menneskelige handel. København: Hans Reitzels forlag. (s ) Thomsen, J.P. (2008): Social differentiering og kulturel praksis på danske universitetsuddannelser. Roskilde: Roskilde Universitetscenter (s , , , , ) Klyngeteksterne er dels en forelæsning af Bourdieu om skolens særlige sociale magi - i form af samspillet mellem habitus og kulturel kapital - dels udsnit af en nyligt forsvaret afhandling fra vores institut, særligt inspireret af Bourdieu,vedr. social differentiering på danske universitetsuddannelser. Donald Broady (2000): Kapitalbegrebet som uddannelsespolitisk værktøj. I: Pædagogik - en grundbog til et fag. Hans Reitzels forlag s (En mere uddybet men særdeles letlæselig introduktion til Bourdieu). Pierre Bourdieu & Jean Claude Passeron (2006): Reproduktionen. København: Hans Reitzel. Pierre Bourdieu & Loic Wacquant (1996): Refleksiv sociologi - mål og midler. København: Hans Reitzel Birgitte Elle: Situeret læring - nogle udfordringer. Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 1, 2000 (s ). Palludan, C. (2004). At være eller blive en kompetent person. Om sociale distinktionsprocesser i børnehaven. Læreplaner i børnehaven. Baggrund og perspektiver. T. Ellegaard and A. Stanek. Roskilde, Roskilde Universitetsforlag. Tidspunkt 17/ kl. 15:15-17:00 til klyngen: McDermott, R., 1996: Hvordan indlæringsvanskeligheder skabes for børn, i Højholt, C. & Witt, G (red).: Skolelivets Socialpsykologi. Nyere socialpsykologiske teorier og perspektiver. Unge Pædagoger. McDermotts tekst tager udgangspunkt i en analyse af en drengs indlæringsvanskeligheder og udvikler sig til en diskussion af vores måde at tænke om begreber som viden, læring, kultur og problemer. McDermott har afsæt i den amerikanske virksomhedspsykologi, men foretager gennem analysen et skift i sit opgør med en abstrakt funktionspsykologi: Han bliver optaget af det kontekstuelle i Adams problem, af hvordan Adam forandrer sig alt efter hvor han er, og af hvor mange mennesker der er involveret i hans indlæringsvanskelighed. Dette sætter fokus på den situerede betydningsdannelse og på kategorisering og sociale konstruktioner i de situationer hvor der påpeges læringsvanskeligheder. Morin, A. (2008). Learning Together - a Child perspective on educational arrangements of special education. Journal of Australian Research in Early Childhood Education, 15(1). Dreier, O. (2006): Imod abstraktion af struktur, i Nordiske Udkast, Jean Lave & Etienne Wenger, 1991: Legitimate Peripheral Participation ( p 27 44) og Practice, Person, Social World (p ) begge i: Jean Lave & Etienne Wenger: Situated Learning. Legitimate peripheral participation, Cambridge. Mehan, H., 1993: "Beneath the Skin and Between the Ears: A Case Study in the politic of Representation" i Chaiklin & Lave: Understanding Practice. Cambridge University Press. New York. Højholt, C. (2001) 1.klasse i Højholt, C. Samarbejde om børns udvikling, København: Gyldendal, samt Sammendrag om udskillelsesprocesser

4 . Tidspunkt 19/ kl. 15:15-17:00 til klyngen: Introduction og Practice, Person, Social World begge i: Jean Lave & Etienne Wenger: Situated Learning. Legitimate peripheral participation, Cambridge Lave og Wengers bog har været central for mange diskussioner i Danmark med sit radikalt decentrerede afsæt i analyser af læring. Den er i en vis forstand blevet en klassiker, der henvises til i mange sammenhænge. Den kan siges at repræsentere et særligt brud og en nytænkning - i forhold til opfattelser af læring. Paul Hank skriver i bogens forord om hvordan han ser bogen som produktiv for forskningen gennem dens provokationer i forhold til særlige klassiske (amerikanske) måder at forstå læring, aktørers handlinger, sociale situationer, viden på dvs. forholdet mellem individ/samfund. Udfordringen er, siges det, at anskue læring som a process that takes place in a participation framework, not in an individual mind (s. 15. I kapitel 2 placeres den situerede tilgang i en bredere teoretisk kontekst og forfatterne diskuterer særlige betydninger for personbegrebet samt forståelse af identitet og produktion af praksisfællesskaber i relation til lærerprocesser. Klyngeteksten trækker på Alfred Lorenzerers kritiske teori om subjektet. En kort introduktion hertil findes i opslaget om Lorenzer i: Bjerg, Jens (red.): (2007): Gads Psykologiske leksikon. Gads Forlag. København.. Tidspunkt 24/ kl. 15:15-17:00 til klyngen: Catherine Casey: Come, Join Our Family : Discipline and Integration in Corporate Organizational Culture, i: Human Relations, Vol. 52 No , s Artiklen analyserer en case fra en stor multinational spydspidsvirksomhed, hvor arbejdet er blevet omorganiseret med Total Quality Management og virksomhedskultur. Resultatet er høj konkurrenceevne og samtidig en tilsyneladende identificering med virksomheden blandt medarbejderne. Men bagsiden er et stort pres, angst og stress. Artiklen sætter fokus på modsætninger mellem management-ideologi og arbejdets realiteter: ugennemskuede tvangsmekanismer og psykiske omkostninger. Peter Olsén & Chr. Clausen: Tilpasning eller autonomi?, i: Tidsskrift for Arbejdsliv, 2. årgang nr , s45-60 Artiklen diskuterer erfaringer fra to forskellige projekter med industriarbejde. Begge projekter handler om humanisering af arbejdet, men på helt forskellige vilkår: det ene har et demokratiserings perspektiv, det andet ikke. I førstnævnte er engagement og visioner blandt arbejderne det mest fremtrædende; i sidstnævnte derimod modstand og forsvar. Tilsammen viser de to projekter karakteristiske modsætninger i arbejdet og i de arbejdendes orienteringer til forandring. Gareth Morgan: Images of Organization, Sage 1997, kap. 2-6 Gert Graversen & Henrik Holt Larsen: Arbejdslivets psykologi, Reitzel 2004 Sørensen, Bjørg Aase & Asbjørn Grimsmo: Varme og kalde konflikter i det nye arbeidslivet, Tiden Norsk Forlag 2001

5 Olsén, P., Kurt Aagaard Nielsen, Birger Steen Nielsen: Udvikling uden erfaring? Samfundet, der forsvandt: Om arbejdspsykologi og demokrati, i: Psyke og Logos (tema: demokrati), 27. årg. nr , s Tidspunkt 26/ kl. 15:15-17:00 til klyngen: Schwarz, H., Nardi, B. A. & Whittaker, S. (1999). The Hidden Work in Virtual Work. Paper presented at the "International Conference on Critical Management Studies," in Manchester, UK. This paper shows, how deeply work is being transformed by the emerging information and communication technologies, and what implications this has for the life of the individual worker. Supplerende : Nye, D. E. (2007). Technology Matters. Questions to Live With. Cambridge, Mass.: MIT Press. Becker-Schmidt, R. (2002), (Ed.). Gender and Work in Transition. Globalisation in Western, Middle and Eastern Europe. Opladen: Leske & Budrich. Orr, J. (1996). Talking about Machines. An Ethnography of a Modern Job. Ithaca: ILR Press.blev. Tidspunkt 03/ kl. 15:15-17:00 til klyngen: Bente Elkjær: når læring går på arbejde et pragmatisk blik på læring i arbejdslivet forlaget samfundslitteratur, Frederiksberg, 2005 Kapitlerne om læring tager afsæt i opgøret med rationalistisk modeltænkning. De organisatoriske forhold er en del af subjekt-verden relationen, og dermed en betingelse for deltagernes læring. Den omtalte undersøgelse ser læring og udvikling som to sider af samme sag. Supplerende litteratur Dreier, Ole: "Læring som ændring af personlig deltagelse", i Nielsen, Klaus og Kvale, Steinar (red): Mesterlære - læring som social praksis, Hans Reitzel, 1999, pp Teksten findes i kompendiet for pædagogisk psykologi. Den kan ses som et psykologisk supplement til forelæsningsteksten. Den indfører et subjektivitetsbegreb, der er mere udbygget end blot refleksivitet. Personen forvalter de sammenhænge hun indgår i og lærer gennem denne forvaltning. I de sidste afsnit belyses videns situerede karakter, personen udforsker ligheder og forskelle i de sammenhænge det indgår i. Chapter 1 from Gherardi, Silvia, 2006: Organizational Knowledge: The Texture of Workplace Learning, Oxford, Blackwell Publishing.

6 Tidspunkt 05/ kl. 15:15-17:00 til klyngen: Krøjer, Jo (2000): Kønnet i arbejdslivet - Et subjektivt eller diskursivt produkt? i Tidsskrift for Arbejdsliv 4. årgang, s Artiklen søger ud fra en foucauldiansk diskursanalyse svar på, hvorfor kvindelige socialpædagoger ikke bliver ledere i samme omfang som mænd. Som en væsentlig forklaring fremhæves, at den herskende diskurs om socialpædagogisk faglighed positionerer det traditionelt kvindelige arbejde og kvindelige socialpædagoger som fagligt diskvalificerende. Artiklen betegnede i sin tid et nybrud i dansk arbejds- og organisationsforskning og giver således indtryk af, hvordan den poststrukturalistiske vending tog sig ud indenfor A&O herhjemme. Supplerende læsning: Krøjer, Jo (2004): krop og forandring, - kønnede landskaber i organisationer, Kvinder, køn og forskning s , 13. årgang, nr. 4/2004 Højgård, Lis (2003): Fællesskab og faglighed - diskurser om forskning og køn in: Lis Højgård og Dorte Marie Søndergård (red.) Akademisk tilblivelse: Akademia og dens kønnede befolkning, København. : Akademisk Forlag Søndergaard (2002): Subjektivering og desire - begreber på empirisk arbejde i akademia, i: Psyke og Logos, årg. 23, nr. 1/2002, København, Psykologisk Forlag.. Tidspunkt 10/ kl. 15:15-17:00 til klyngen: Steen Visholm (2004): Autoritetsrelationen. In: Torben Heinskou & Steen Visholm (Eds.): Psykodynamisk organisationspsykologi. På arbejde under overfladen. Hans Reitzels Forlag Pg Larry Hirschhorn (2001): "Passion and Group Life. Examining Moments of Creativity and Destructiveness." CFAR. Til videre læsning: Steen Visholm (2013): Forfremmede søskende. Om åben og skjult familiedynamik i organisationer. København: Hans Reitzels Forlag. Torben Heinskou & Steen Visholm (Eds.): Psykodynamisk organisationspsykologi. På arbejde under overfladen. København: Hans Reitzels Forlag Torben Heinskou & Steen Visholm (eds.): Psykodynamisk organisationspsykologi II. På mere arbejde under overfladerne. Hans Reitzels Forlag Yiannis Gabriel (1999): Organizations in Depth. London, Thousand Oaks, New Delhi: SAGE Publ. Tidspunkt 12/ kl. 15:15-17:00 Klynge m. evaluering

7 til forelæsning og klynge samtlige tekster anvendes til såvel forelæsning som i klyngen: Mogens Agervold: Psykosocialt arbejdsmiljø (kap. 7), i: Det psykosociale arbejdsmiljø, Aarhus Universitetsforlag 1998, s I dette kapitel forsøger Agervold at sammenfatte en række af de begreber, teorier og undersøgelser, han præsenterer i sin bog i form af en såkaldt transaktions-model for det psykosociale arbejdsmiljø. I denne model indgår tre centrale dimensioner, der kan fungere som en overordnet ledetråd eller metode, når man skal beskrive et givet arbejdsmiljø. Et diskutabelt træk i modellen er fraværet af et begreb om opgaven, dvs. arbejdets mål og indhold. Nadja Prætorius: Forandringer, der opleves som overgreb (kap. 1), i: Stress. Det moderne traume, Dansk Psykologisk Forlag 2007, s Kapitlet præsenterer en case, hvor forandringer af arbejdet (og dårlig ledelse) fører til alvorlig stresssygdom. Derefter præsenteres kort et forslag til kategorisering af alvorlige stress-reaktioner. Det er et bud på at forstå arbejdsrelateret stress ud fra klinikerens synsvinkel. Tage Søndergaard Kristensen: Fakta og myter om stress, Videnscenter for Arbejdsmiljø, Kbh Pjecen er en meget kort og populær introduktion af den stressforståelse og den faktor-model for psykisk arbejdsmiljø, der ligger til grund for forskningen på NFA (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø). Charlotte Bloch: Flow og stress, Samfundslitteratur D. Wainwright & M. Calnan: Work Stress. The Making of a Modern Epidemic, Open University Press, R. S. Lazarus: Stress og følelser, Akademisk Forlag C. L. Cooper & P. Dewe: Stress. A Brief History, Blackwell P. Warr: Work, Unemployment and Mental Health, Oxford, Clarendon Press Tidspunkt 24/ kl. 15:15-17:00 Indhold Kvalitative og kvantitative metoder i arbejdsmiljøforskningen. v/ Hans H. K. Sønderstrup-Andersen Forskellige undersøgelsesmetoder skaber forskellige vidensformer. I forelæsningen diskuteres, hvordan forskellige metoder og vidensformer implicit kan indeholde forskellige erkendelsesinteresser og have forskellig gyldighed. Kvantitative metoder på den ene side og den kvalitative forskning på den anden side vil udgøre rammen for diskussionen. En række greb ved det kvalitative interview vil blive præsenteret og diskuteret ligesom Grounded Theory kort vil blive berørt. Baggrundslitteratur Lucy Suchman and Brigitte Jordan Interactional Troubles in Face-to-Face Survey Interviews, Journal of the American Statistical Association, Vol. 85, No. 409 (Mar., 1990), pp Artiklen er baseret på et kvalitativt studie af brugen af face-to-face baserede spørgeskemaundersøgelser. En række erkendelsesmæssige problematikker i forhold til face to face interview med forbindelse til spørgeskemaforskningen fremdrages og diskuteres. Herunder diskuteres de interaktive elementer, interviewer bias, forhandling af spørgsmåls betydninger og kvaliteten af data. På denne måde stiller artiklen en række kritiske metodologiske spørgsmål ved den traditionelle strukturerede interviewform. Guvå, Gunilla og Hylander, Ingrid, Grounded theory som teorigenererende metodologi, Torben Bechmann Jensen og Gerd Christensen (ed.), Psykologiske og pædagogiske metoder, Kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i praksis, Roskilde universitetsforlag, pp , I artiklen beskriver Ingrid Hyllander og Gunilla Guvå Grounded theory som en forskningsmetode, der er fokuseret på at skabe nye empirisk baserede teorier i områder, hvor det kunne være relevant at sammenflette videnskabelig metode med praksisbaseret professionel tænkning. Grounded theory kan beskrives som en metode hvorigennem generering af forskningsspørgsmål, indsamling af data, kodning af

8 data, begrebsliggørelser og teoridannelser forløber iterativt i en spirallignende proces. I artiklen redegøres der gennem en case for de forskellige trin, der indgår i metoden, ligesom der gives en kortfattet diskussion af den videnskabsteoretiske baggrund for Grounded theory og metodekritik. Teasdale, Tom og Svendsen, Henriette, Torben Bechmann Jensen og Gerd Christensen (ed.), Psykologiske og pædagogiske metoder, Kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i praksis, Roskilde universitetsforlag, pp , I denne artikel gennemgås fordele og ulemper ved brugen af spørgeskemametoder i forskningen. Forfatterne giver også en introduktion til konstruktionen af spørgeskemaer, målgrupper og brugen af statistiske metoder i analyse af data. Steinar Kvale: InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Reitzel 1997 Robert K. Yin: Case Study Research, Sage Publ Ib Andersen m. fl.: Om kunsten at bedrive feltstudier, Samfundslitteratur 1992 Uwe Flick u. a. (Hg.): Handbuch Qualitative Sozialforschung, Beltz: Psychologie Verlags Union, Weinheim 1995 Torben B. Jensen & Gerd Christensen (red.): Psykologiske og pædagogiske metoder, Roskilde Universitetsforlag Tidspunkt 26/ kl. 15:15-17:15 Nordiske Udkast, 34, 2, s.25-37, Staunæs, D. & Petersen, E.B. (2000): Overskridende metoder, i Kvinder, køn og forskning, 9. årgang nr.4 Lather, Patti (2000): Against Empathy, Voice and Authencity, i Kvinder, køn og forskning, 9. årgang nr.4 Øvrig god metodelitteratur: Denzin, Norman K, and Lincoln, Yvonna S. (eds.) (2003): Strategies of Qualitative Inquiry, Thousands Oaks, CA. SAGE Jaber F. Gubrium & James A. Holstein (eds.)(2002):handbook of Interview Research: Context and Method, Thousands Oaks, CA. SAGE Scheurich, James (1997): Research Method in the Postmodern, i: Qualitative Studies series, 3, London, Washington DC, The Falmer Press Søndergaard, D. M., & Staunæs, D. (2005). Interview i en tangotid. I: Margaretha Järvinen og Nanna Mik-Meyer, Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv (s ). København, Hans Reitzels Forlag Scheurich, James (1997): Research Method in the Postmodern, i: Qualitative Studies series, 3, London, Washington DC, The Falmer Press Søndergaard, D. M., & Staunæs, D. (2005). Interview i en tangotid. I: Margaretha Järvinen og Nanna Mik-Meyer, Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv (s ). København, Hans Reitzels Forlag Klynge Onsdag den 26. marts udleveres anden essayopgave. Den skal afleveres mandag d. 31. marts senest kl Onsdag d. 9. april vil I få en kort skriftlig tilbagemelding på anden essayopgave. STADS stamdata Belastning : 7.5 ECTS Aktivitetskode : U23358 / U23359 Prøveform : Intern Bedømmelse : Bestået/ikke bestå Censur : Intern censur