Maja Korsholm Professionsbachelorprojekt Afleveringsdato: Studienummer: Læreruddannelsen i Aarhus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maja Korsholm Professionsbachelorprojekt Afleveringsdato: Studienummer: 2010409 Læreruddannelsen i Aarhus 24.4.2014"

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse 1.Indledning Emnebegrundelse Demokratisk dannelse gennem fællesmål og folkeskolens formål Problemformulering Læsevejledning Min arbejdsgang med opgaven Empiriindsamling Introduktion af min empiri Hvorfor denne form for empiri? Indsamling af empiri Interviewspørgsmålene Redegørelse for teori Vitaliseringsmiljøer Selvførende rettethed - "Se mig som den jeg er" Andenhenførende rettethed - "Vis mig, hvem/hvad jeg kan blive" Fælleskabsførende rettethed - "Lad mig høre til ligesom dig" Mestringsførende rettethed - "Giv mig passende udfordring" Elevens narrativ Illeris's læringstrekant Vygotsky Situeret læring Fra abstraktion til læring og forståelse Cooperative Learning Analyse Selvførende rettethed Andenhenførende rettethed Fællesskabendeførende rettethed Mestringsførende rettethed Handling Vigtigheden af min analyse LP-modellen

3 9. Vurdering Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1 - Interviewguide Bilag 2 - Cooperative learning Bilag 3 - LP-modellen

4 Motivation - kilden til at lære 1. Indledning Det er velkendt, at når vi ikke har interessen for et emne, kan det være meget svært at blive motiveret til at ville lære mere om det. Reklamen for Danske Spils Oddset er "Der er så meget, kvinder ikke forstår", men er det reelt, fordi kvinderne er for uintelligente til at forstå, eller er det fordi, kvinders interesse for sporten ikke, kvinderne ganske enkelt ikke er interesserede i sporten, og dermed ikke motiverede til at lære mere. Det respekterer vi uden tvivl, for alle kan ikke gå op i det samme og have samme viden inden for alle områder, det er jo ganske enkelt umuligt. Tager vi dette scenarie med over i folkeskolen, kan der pludselig opstå en konflikt. For hvad gør vi, den dag at en elev siger, "jeg er ganske enkelt bare ikke interesseret i samfundsfag". For præcis som i ovenstående tilfælde, har denne elev tydeligvis ikke interessen for samfundsfag, Hvad kan læreren så gøre for at motivere eleven til læring, for han skal både være klar til eksamen og ikke mindst et samfund, der stiller krav til demokratisk deltagelse. Altså er det pludselig et problem, når eleven ikke har interessen for et faget, og et problem som vi som lærere skal have fundet en løsning på. Drømmescenariet for en lærer må være, at alle elever glæder sig til undervisningen, er motiverede til at skulle lære, og at motivationen har skabt en interesse for faget hos eleven. Tænk hvis dette drømmescenarie kunne ske, tænk hvis vi endda gik ind i en klasse, hvor alle ville lære, og alle glædede sig til at blive undervist og blive klogere - det ville uden tvivl blive meget nemmere for os som lærere at have denne klasse, men er det er drømmescenarie, der kan blive virkelighed? 2. Emnebegrundelse. Jeg har i mine praktikperioder flere gange oplevet i samfundsfag, de elever, som næsten skulle tvinges til at deltage i undervisningen, og som ikke havde meget at tilføje, fordi de i følge dem selv ikke havde nogen interesse for emnet eller faget. Det er disse elever, jeg vil have fokus på i denne opgave. Det er lærerens opgave at forsøge at få alle elever med på det faglige niveau, der kræves, 4

5 både for at få dem gjort klar til eksamen men også for at gøre dem til dannede borgere i det danske samfund. Jeg vil derfor se på, hvilke muligheder jeg som lærer har for at motivere eleverne til at følge med i samfundsfag men også, hvordan jeg skaber den indre motivation, så de ikke blot følger med i faget men faktisk også finder en interesse for faget og emnerne. Skabes denne indre motivation, er det min opfattelse, at eleverne vil deltage mere, og dermed lære mere af undervisningen. Så er spørgsmålet blot, hvordan denne indre motivation skabes, og det er det, jeg vil forsøge at belyse i min opgave. Årsagerne til den manglende motivation er mangeartede, og det vil kræve flere forskellige metoder at få vakt en interesse. Jeg vil undersøge, hvorvidt jeg vha. indsamling af empiri hos tre elever kan finde frem til nogle metoder til at motivere disse elever, således at de forhåbentlig i sidste ende vil finde mere interesse for emnet og dermed også motivationen til at lære mere. 2.1 Demokratisk dannelse gennem fællesmål og folkeskolens formål Lærerjobbet følges ikke kun af elever, forældre og lærere, det følges også af politikerne og journalisterne, for det er en profession, hvor meget står på spil. Det er lærerens rolle at lære sit fag fra sig, men det er ikke kun i de enkelte fag, at eleverne skal opnå færdigheder, de skal også klargøres til at kunne agere i det eksisterende samfund, når de afslutter folkeskolen. Det er altså et krav, at læreren både uddanner og danner eleverne. Dette opnås ikke med ét fag i skolen, men med en samlet indsats i alle fagene, frikvarteret, til morgensangen osv., for det er her, eleverne er sammen med andre, og det er her, læreren skal være et forbillede for eleverne, så de skaber deres egen personlighed, men samtidig lærer de at fungere socialt. Eleverne skal klargøres til et samfund, hvor de ikke blot skal se på men også tage aktivt del, og de skal være klædt på til dette samfund. I følge Folkeskolens formål stk. 3 "Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati".(www.uvm.dk) Det er altså lærernes opgave at forberede dem til et demokratisk samfund i skolen. Det gøres blandt andet ved at give eleverne medindflydelse på skolen og mulighed for at deltage i den 5

6 demokratiske proces. Kan det lykkes, i en klasse med 25 elever at alle bliver medinddraget, set og hørt og får lov til at præge undervisningsplanlægningen, og samtidig nå alle fælles mål for faget samfundsfag? I følge Folkeskolen formål 18. Stk. 4. er det lærerens pligt at gøre dette muligt. "På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne."(www.uvm.dk) Altså skal læreren give hver enkelt elev plads og lov til at præge arbejdsmetoder og emnevalg så vidt dette er muligt, og dermed kan eleverne føle sig som aktive deltagere i klassen. Samtidig klargøres eleverne til at tage denne rolle med ud i samfundet, hvor de også skal være aktive borgere. Derfor er det en vigtig del af læreropgaven ikke bare i samfundsfag at gøre eleverne klar til at blive borgere og kende til deres rettigheder og pligter i samfundet. I følge Formålet for samfundsfaget er det også lærerens pligt, at eleverne både skal se sig selv og andre som en del af samfundet, altså skal hver enkelt have plads til at ytre sig i undervisningen og i skolen, men de skal også lære at give andre plads til deres holdninger, trods at disse måtte være anderledes. "Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv."(www.uvm.dk) Sammensættes disse paragraffer skal læreren altså forberede eleverne til at skulle deltage i et samfund, og dette gøres ved, at eleverne allerede i skolen bliver aktive deltagere, dermed ser de, hvorledes demokratiet fungerer. En kombination af den aktive deltagelse og den øgede viden om samfundet og dets historiske forandringer, skal i sidste ende klæde eleverne på til at komme ud i samfundet, hvor de har plads til at ytre sig, men også har en forståelse for andre mennesker og deres forskellige holdninger og livsstile. 6

7 Det er altså vores pligt ikke blot at klargøre eleverne til eksamen men også klargøre dem til samfundet og livet efter skolen. 3. Problemformulering "Hvornår og hvorfor oplever eleverne at samfundsfagsundervisningen ikke er interessant og hvilke muligheder og begrænsninger har jeg for at fremme interessen?" Således lød min problemformulering, da jeg fik den underskrevet. Dog har jeg i udarbejdelsen af min opgave fået rettet min opmærksomhed på motivationsbegrebet frem for interessebegrebet. I følge Ryan og Deci (2000) kan vi tale om, at der er to former for motivation for læring, den ydre og den indre. Den ydre motivation er, hvis eleven udfører en handling på grund af udefrakommende konsekvenser, der kan forudses, dette kan f.eks. være en god karakter eller angsten for at få en straf. Den indre motivation er, hvis eleven udfører en handling for sin egen skyld, hvis han f.eks. ser nyhederne, fordi han gerne vil være opdateret på nyhedsfronten. Dette anspores oftest af en interesse hos eleven. "The construct of intrinsic motivation describes this natural inclination toward assimilation, mastery, spontaneous interest, and exploration that is so essential to cognitive and social development and that represents a principal source of enjoyment and vitality throughout life" (Csikszentmihalyi & Rathunde, 1993; Ryan, 1995(Ryan og Deci, 2000)). Derfor har jeg i samarbejde med mine vejledere valgt at have fokus på den indre motivation frem for interessebegrebet, da jeg mener, at denne indre motivation er noget, der kan præges af læreren, og noget som jeg i min opgave vil se nærmere på. Dermed vil jeg i denne opgave i stedet svare på følgende problemformulering: "Hvornår og hvorfor oplever eleverne at samfundsfagsundervisningen ikke er motiverende, og hvilke muligheder og begrænsninger har jeg for at fremme elevernes motivation?" 4. Læsevejledning Først belyser jeg min empiri og indsamlingen af denne. Derefter redegør jeg for enkelte teorier, og pædagogiske vinkler, som jeg sidenhen vil benytte mig af i analysen. Jeg har valgt at bruge 7

8 Tønnesvangs vitaliseringsmodel gennem teoriafsnittet, og bygger efterfølgende videre på denne teori med andre teoretikere, for at give det hele en større helhed. Denne model bruger jeg også videre i analysen, hvor jeg deler analysen op i de fire vitaliseringsmiljøer som Tønnesvangs benytter. I analysen samler jeg min empiri og teori, og ud fra disse ser jeg både på, hvorfor eleverne har udtalt sig, som de har og hvilke handlemuligheder, dette giver læreren. Jeg har i min opgave valgt at give elev og lærer to forskellige i køn, for at gøre det mere læsevenligt for læseren men også for ikke at skabe tvivl om, hvorvidt jeg snakker om en elev eller en lærer. Derfor vil læreren altid være hunkøn, da jeg selv er kvinde, og læreren i de klasser, jeg har arbejdet med, er kvinde. Eleverne vil være hankøn, da de tre elever, jeg interviewede, alle tre var drenge. Derudover bruger jeg ikke de tre drenges rigtige navne i min opgave, da jeg i mit interview lovede dem anonymitet. 4.1 Min arbejdsgang med opgaven Jeg har arbejdet med denne opgave siden jeg i november udarbejdede min problemformulering. Jeg har brugt meget tid på først og fremmeste at finde frem til hvilken form for empiri jeg gerne ville benytte mig af og som skulle danne grundlaget for hele min opgave. Jeg forsøgte mig først med et spørgeskema som jeg uddelte i to 9.klasser, dog uden at det gav mig et brugbart resultat at arbejde videre med, og derfor opgav jeg denne empiri. I stedet fandt jeg frem til at interviews med tre elever ville være den bedste empiriindsamling, samt give mig det bedst mulige fundament for min opgave. De tre interviews gav mig et rigtig godt resultat, som jeg kunne arbejde videre med i min analyse. Herefter brugte jeg langt tid på at finde den teori som jeg ville benytte mig af, jeg har været forbi mange forskellige teoretiske tilgange, før jeg til sidst fandt frem til dem som jeg ville redegøre for, og senere bruge i min analyse. Det har været en lærerig proces for mig at udarbejde denne opgave, da det både har stillet krav til min indsamling af empiri, valg af teori, brugen af denne i min analyse, og gennem hele opgaven have fokus på både den samfundsfaglige og den pædagogiske vinkel. 8

9 5. Empiriindsamling 5.1 Introduktion af min empiri. For at kunne skrive denne opgave og svare på min problemstilling har det været nødvendigt at indsamle empiri. Denne empiri har jeg indsamlet på min praktik skole, Husflidsefterskolen Skjern (Dhe), hvor jeg har undervist i samfundsfag i to 9.klasser og dermed selv har haft muligheden for at se, hvilke elever som ikke har fundet faget interessant. Samfundsfagsundervisningen foregår anderledes på Dhe end på de fleste skoler. I stedet for ugentlig undervisning har de valgt at lave fagformiddage hver onsdag i fire lektioner. På disse dage skifter de mellem fagene kristendom, historie, biologi, geografi og samfundsfag. På denne måde har eleverne derfor kun samfundsfag hver femte uge og dermed 5-6 fagformiddage om året. Efter jeg sluttede min praktikperiode, tog jeg kontakt til min praktiklærer i samfundsfag, for at vi sammen kunne udpege tre elever, som vi mente, ikke fandt samfundsfag interessant. Dette gjorde vi i enighed, og vi fandt tre drenge, Jonas, Jeppe og Jesper. Disse elever var både nogle elever, som ikke var interesserede i faget men også nogle elever, som vi mente, ville kunne argumentere for deres holdning og svar i et senere interview. Det var vigtigt for mig at finde nogle elever, som ikke bare ville svare ja/nej, men som ville svare detaljeret på, hvad de syntes, og kunne argumentere for deres holdninger. Det var helt tilfældigt, at det blev tre drenge, og jeg ser det ikke som noget problem, da kønsspørgsmålet ikke var relevant for besvarelsen af min problemformulering. 5.2 Hvorfor denne form for empiri? Jeg valgte at bruge den kvalitative dataindsamlingsmetode, da jeg fandt resultatet af denne mest brugbar til besvarelsen af min problemformulering. Jeg har benyttet mig af interview af de tre elever, da jeg mente, at jeg på denne måde kunne komme tættere ind på deres forklaringer og give dem bedre mulighed for at argumentere. Under interviewet stillede jeg eleverne mine forberedte spørgsmål, men jeg brugte også muligheden for at knytte flere spørgsmål til og dermed få dem til at forklare sig endnu mere. Dette ville ikke have været en mulighed under kvantitative dataindsamlingsmetode, hvor jeg via en spørgeskema ville kunne spørge flere elever, men de ville ikke på sammen måde have mulighed for at uddybe deres svar. 9

10 Et problem for mine interviews, og noget som jeg tog stilling til inden jeg udfærdigede dem, var, hvis eleverne ikke ville snakke, argumentere og eksemplificere. For på denne måde ville jeg ikke kunne bruge materialet til min undersøgelse. For det første fordi det ville blive svært at bruge et interview, hvor der blev svaret kort på alle spørgsmål. For det andet ville det forvrænge deres svar, hvis jeg forsøgte at trække "de rigtige" svar ud af dem så ville det empiriske udbytte være præget for meget af mig som interviewer. 5.3 Indsamling af empiri Jeg valgte at indsamle min empiri efter endt praktikforløb. Jeg havde på forhånd udarbejdet en interviewguide med 18 spørgsmål 1, som jeg ville stille til eleverne og arbejde ud fra. Jeg ville altså ikke kun holde mig inden for denne interviewguide men i stedet lave et semistruktureret interview, hvor jeg med en oversigt over mine spørgsmål havde inddelt dem i underemner. Således sørgede jeg for at få svar på nogenlunde samme spørgsmål fra alle tre elever, som jeg senere ville kunne bruge og sammenligne. Mit mål gennem alle tre interviews, var at stille åbne spørgsmål og ikke ja/nej spørgsmål, dermed blev elevens mulighed for at åbne op og svare detaljeret betydelig bedre, og jeg ville i sidste ende kunne bore dybere ned i elevens svar. Inden jeg begyndte at udarbejde min interviewguide, havde jeg opstillet nogle teser for, hvad jeg ville finde svar på og kunne bruge videre i min opgave. Det var skrevet på mit fagsprog, hvorimod interviewguiden var skrevet i elevens hverdagssprog og med forklaringer på eventuelle anvendte begreber. Jeg forsøgte også at skabe en hyggeligt stemning i rummet og gjorde klart for eleven fra begyndelsen, at han ikke kunne svare forkert på nogen spørgsmål, og at hvis han var i tvivl skulle han endelig bruge ekstra tid til at tændte sig om eller spørge ind til, hvad jeg mente. Derudover nævnte jeg også, da jeg tændte for diktafonen, at han skulle forsøge at se bort fra denne og snakke til mig, som om vi havde en normal samtale. Det fungerede rigtig godt for alle tre elever, og der var ikke nogen, der var præget af at være presset af diktafonen eller som viste følelser af ubehag under interviewet. 1 Se bilag 1 med interviewguide 10

11 5.4 Interviewspørgsmålene Spørgsmålene i interviewguiden til eleverne var korte og enkle. Jeg havde inden interviewet samlet de tre drenge for at fortælle dem om mine tanker med de tre interviews, hvordan og hvor det hele skulle foregå, og hvad min bacheloropgave gik ud på. Derudover fortalte jeg dem også, at jeg havde en interviewguide, jeg ville gå ud fra. Da de hørte dette, bad de alle tre om lov til at se den, inden interviewet skulle foregå, så de på denne måde kunne tænke over svarene, så de vidste hvad de skulle svare på. Dette gav jeg dem lov til, da jeg mente, at det kunne højne kvaliteten af deres svar uden at skade min empiriindsamling på nogen måde. Derfor var eleverne altså også forberedt, inden de kom, og det gjorde, at samtalen gled nemmere, da de ikke blev overraskede over de spørgsmål, der kom undervejs. Det var ikke en overvejelse, jeg havde gjort mig inden, men helt sikkert en overvejelse jeg vil tage med til næste gang, jeg benytter mig af denne form for empiriindsamling. Jeg brugte undervejs i mit interview en del opfølgende spørgsmål, hvor jeg spurgte ind til specifikke situationer, vi havde haft i undervisningen, eller "kan du huske da", og på den måde blev det mere en samtale mellem eleven og mig i stedet for et interview. Det var helt klart en fordel for mig at have en fælles historie med eleverne fra min tidligere undervisning i min praktikperiode, så jeg på denne måde kunne trække på episoder, vi havde oplevet sammen. Når eleven havde svaret på et spørgsmål, stillede jeg endnu et opfølgende spørgsmål, så jeg på denne måde sikrede mig at få alle elevens detaljer med og få ham til at gå helt i dybden med sit svar. Når vi skiftede emne fra fx. motivation til forbedringer af undervisningen, så fortalte jeg eleven dette og gjorde dermed brug af strukturerede spørgsmål. Det gjorde jeg med den begrundelse, at eleven havde en vigtigt rolle i interviewet, og dermed skulle han også have lov til at kunne følge med i, hvor langt vi var. At han havde fået udleveret interviewguiden inden, gjorde det også nemmere, idet han ikke blev overrasket over hverken spørgsmål eller emne. Når eleven kom frem med et svar, kunne jeg have brug for at vide, om jeg havde forstået hans svar korrekt, og derfor benyttede jeg mig af fortolkende spørgsmål. På denne måde sikrede jeg mig, at vi var på samme bølgelængde, og at vi havde forstået hans svar på samme måde. Det oplevede jeg 11

12 også som en god afrunding på spørgsmålet, før vi kunne gå videre til næste spørgsmål. Da jeg havde afsluttet alle tre interviews, havde jeg en god fornemmelse af resultatet. Ikke nok med at eleverne havde kunnet svare på alle min spørgsmål, de havde også været detaljerede omkring deres svar. Derudover havde der været et godt sammenspil mellem eleverne og mig, og det har helt sikkert gjort, at eleverne havde været mere åbne i deres svar. Havde jeg lavet samme interview i den første uge af min praktikperiode, har jeg en forventning om, at mit resultat havde set anderledes ud. For det første ville jeg have haft svært ved at holde samtalen kørende, da jeg endnu ikke have kendskab til eleven og hans forudsætninger, og for det andet havde jeg nu efter otte ugers intensiv efterskolepraktikophold fået et nært bånd til disse drenge, og havde også fået deres tillid. De kunne svare på mine spørgsmål uden en følelse af, at det ville bliver sagt videre til deres lærer bagefter. Dette resulterede i et godt empirisk grundlag for mig til senere besvarelse af min problemformulering. 6. Redegørelse for teori 6.1 Vitaliseringsmiljøer Jeg vil ud fra Tønnesvangs(2009) vitaliseringsmodel skabe et overblik over de faktorer, der spiller ind for at fremme elevernes indre motivation. Han har opdelt disse faktorer i fire rettetheder. Efter at have gennemgået disse fire rettetheder vil jeg belyse dem med andres teori, således at jeg kan bruge denne teori i analysedelen. Det giver et godt overblik over min teori men viser også et samspil mellem de fire rettetheder og flere forskellige teoretikere. Tønnesvang (2009) har udarbejdet en vitaliseringsmodel som i følge ham "...beskæftiger sig med menneskets grundformer af motivation og de relationer og miljøer, der giver psykologisk ilt til og dermed vitaliserer disse".(tønnesvang & Hedegaard 2012) Vitalitet betyder "den indre kraft der giver lyst og energi til at leve og udfolde sig"(www.denstoredanske.dk). Denne model arbejder altså med at fremme motivationen hos mennesker ved at arbejde med relationer såvel som miljøer, men den arbejder også med den psykiske ilt, som skal hjælpe til at påvirke disse. 12

13 Den psykiske ilt er en responsmåde fra omgivelserne, og det er noget alle mennesker har brug for gennem livet. Det er ofte ikke noget mennesker ser betydningen af, før de savner den psykiske ilt, når de begynder at miste følelsen af sammenhæng og mening i livet. Ud fra denne model hævder Tønnesvang, at der skal være tale om en "god nok" psykisk ilt, for det er ikke den perfekte imødekommelse af menneskers behov, der driver dem til udvikling, men i stedet den imødekommelse, der er så tilpas frustrerende, at det fremtvinger menneskets fornemmelse af, at han også selv skal gøre noget. I følge Tønnesvang er et "godt nok" vitaliseringsmiljø bestemt ved "... At der er en overvægt af positiv indfrielse af flertal af de enkelt rettehedsfordringer og ikke ved, at alt imødekommes 100 % (Tønnesvang, 2009) Vitaliseringsmodellen er opdelt i fire vitaliseringsmiljøer også kaldt rettetheder, som jeg vil beskrive herunder, samtidig vil jeg beskrive lærerens mulighed for at give psykisk ilt til eleven inden for de fire rettetheder. 1. Selvførende rettethed - "Se mig som den jeg er". Her har eleven brug for anerkendelse af, hvem han er, og hvad han gør. Han har brug for en positiv selvfremstilling og brug for at få en positiv narrativ fortælling. Han har et behov for autonomi, hvilket betyder at "det enkelte menneske selv bestemmer sine handlinger og ikke lader autoriteter eller andre enkeltpersoner bestemme for sig"(www.denstoredanske.dk) Den psykiske ilt gives i denne rettethed ved at respondere på personens selvhævdelse og selvfremstilling. Læreren skal spejle eleven empatisk og giver anerkendelse til at forstå og acceptere eleven. Dermed ikke sagt at læreren skal acceptere alting eleven gør, men hun skal forsøge at forstå, hvorfor eleven agerer, som han gør. Udvikles denne rettethed, vil eleven udvikle ambitioner, vitalitet og en positiv selvopfattelse. Det motiverer eleven til at ville opnå mere og danner et grundlag for, at eleven vil noget med sig selv. 2. Andenhenførende rettethed - Vis mig, hvem/hvad jeg kan blive" Eleven har brug for en oplevelse af mening med det, han gør, men han har også brug for en følelse af, at han er på vej et sted hen. 13

14 Her er det lærerens opgave at vise mulige livsretninger og give det hele en større mening for eleven. Det er lærerens mulighed for at strukturere og organisere sin undervisning, således at eleven oplever, at der er en mening og en værdi ved læring. Det er altså lærerens opgave at åbne elevens øjne for det pågældende fag eller emne, og skabe en mening for dette i elevens øjne. 3. Fælleskabsførende rettethed - "Lad mig høre til ligesom dig" Eleven har brug for at høre til i en gruppe, han har brug for en "vi-hed", hvor han arbejder sammen med gruppen og har sociale relationer. Eleven har også brug for en oplevelse af ligeværd i forskelligehedsrelationer, og en følelse af at høre til blandt de andre elever. Denne rettethed kan opdeles i to typer af psykologisk ilt, den ene er intimitet og den anden er oplevelsen af vi-hed og tilhør. Intimitet udveksles i nære relationer, venskaber eller partnerskab, hvor tilliden og omsorgen findes.. Vi-heden finder sted i velfungerende grupper, hvor der er en oplevelse af ligeværd på trods af forskelligheder, og denne opstår fx. i en gruppe i klassen. Her er det lærerens opgave at udarbejde grupper, hvor gruppesammensætning er iltende for udvikling af individerne, og hvor alle får en følelse af at høre til i gruppen. Det giver også eleverne en forståelse og accept af hinanden i gruppen, når de skal arbejde sammen, trods hinandens forskelligheder. 4. Mestringsførende rettethed - "Giv mig passende udfordring" Eleven har et behov for at mestre, og udvikle sig, dette behov skal dækkes ved udfordringer i vækstlag, således at eleven får passende udfordringer. Udfordringen skal altså hverken være for nem eller for svær, men præcis der, hvor eleven bliver mødt med en optimalt tilpasset udfordring, som er frustrerende nok til at eleven vil forsøge at løse denne. Den psykologiske ilt gives således, at eleven støttes til selvafgrænsning og til selvrefleksion i forhold til at forvalte sine talenter, sin kognitive stil og læringsstil, og sine følelser. Eleven skal udfordres ved medspillende modspil, således at læreren finder en udfordring, som eleven vil kunne klare men stadig en udfordring, som kræver noget af eleven. 6.2 Elevens narrativ Tønnesvang ser også på vigtigheden af læringsblokade og forventningsstrukturer. Her ser han på, hvad elevens tanker omkring sig selv har af betydning for, at eleven kan modtage læring. Hvis eleven har erfaring med, at han ikke kan lære noget eller har svært ved at lære noget, så er det 14

15 lærerens opgave at skabe situationer, hvor denne tvivl kommer til skamme. Eleven har brug for de små succesoplevelser for at kunne få rettet op på sin narrativ, som tilsyneladende er af negativ karakter, og dermed giver eleven ikke sig selv en chance i den givne læringssituation. Pointen for Tønnesvang er, at motivation og selvforståelse hænger sammen, og disse faktorer påvirker elevens fremadrettede forventninger til sig selv. Altså er det en vigtigt opgave for læreren, at skabe en god narrativ for eleven, så eleven har troen på, at han kan og dermed også får skabt motivationen til at ville modtage ny læring.(tønnesvang, 2009) Ud fra Tønnesvangs vitaliseringsmodel har jeg fundet mere teori, som bakker op om de fire miljøer, og som jeg senere vil gøre brug af i min analyse sammen med mit empiriske resultat. 6.3 Illeris's læringstrekant. Knud Illeris(2001) har udarbejdet en læringstrekant. Denne trekant symboliserer, hvorledes læring foregår på baggrund af tre forskellige dimensioner. Disse tre dimensioner skitseres herunder: En kognitiv dimension/det indholdsmæssige Det er her den traditionelle læring foregår. Det er altså her, eleven optager ny viden koblet op på eksisterende viden, færdigheder og forståelser. Illeris lægger vægt på, at der er meget, elever kan lære, det kan være alt fra kvalifikationer til meninger, der skal bare opstå en situation, hvor en elev tilegner sig nyt eller lærer noget. En psykodynamisk dimension/drivkraft. Denne dimension omhandler de følelser, handlinger og motivationer, som eleven har. Altså hvad der foregår inde i eleven, når han skal forsøge at modtage læring. Illeris peger på, at lærings drivkraft altid vil påvirke læreprocessen og resultatet heraf. Altså skal læreren have fokus på elevens drivkraft, da denne har stor betydning for elevens muligheder for at modtage ny læring. En social og samfundsmæssig dimension/samspilsdimensionen. Denne dimension vedrører sammenspillet mellem den lærende og læringssituationen. Det drejer sig både om det sociale og det samfundsmæssige, altså hvor eleven skal bruge sin viden. Det 15

16 indebærer både kommunikation og samarbejde, med klassekammerater og med læreren, Findes disse ikke, vil læring ikke opstå for eleven. Det er Illeris tese, at ( ) al læring involverer disse tre dimensioner, og at alle tre dimensioner altid må tages i betragtning, hvis en forståelse eller analyse af en læringssituation eller et læringsforløb skal være fyldestgørende (Illeris 2006, s. 38). Illeris har valgt at sætte disse tre dimensioner overfor hinanden i sin læringstrekant for således at afspejle det læringsforhold, der er i mellem dem og vise, at de alle tre skal være opfyldte, før en elev kan lære. Illeris's teori beskriver vigtigheden i, at læreren både skal have fokus på læring og på, hvordan eleven har det og elevens samarbejde med andre. Derfor vil jeg sætte den teori under den fællesskabsførende rettethed, da eleven har et behov for at høre til blandt andre, og løfte en opgave sammen med andre. 6.4 Vygotsky Vygotsky var en meget anerkendt og produktiv teoretiker, og han har belyst mange forskellige emner. Jeg har valgt citater og begreber, som jeg har fundet anvendelige for denne opgave, og dermed har jeg kun taget små brudstykker fra Vygotsky's teorier. Vygotsky's syn på den sociale værdi Et af Vygotsky's mest citerede udsagn lyder således: "Enhver højere psykisk funktion i barnets udvikling fremtræder på scenen to gange, første som kollektiv og social aktivitet, det vil sige som interpsykisk funktion, og anden gang som individuel aktivitet, som barnets indre middel til tænkning, som intrapsykisk funktion" (Vygotsky, 2004) I følge Volker Bunzendhal (2009) lægger Vygotsky i citatet vægt på, at alt, hvad en elev forstår og mestrer, først er lært mellem andre mennesker, i form af samtale, samspil og sam-aktivitet. Altså lærer eleven i samspil med andre elever eller lærere, og derefter kan eleven mestre denne læring selv. Når eleven bliver ældre, vil han også blive påvirket af skolen, arbejdet og samfundet og i 16

17 sammenspillet med disse, vil han blive udfordret og dermed få udviklet sin nysgerrighed for mere læring. Denne teori hører under den fællesskabsførende rettethed, da også Vygotsky lægger stor vægt på, at opgaven skal løses sammen med andre, for at der opstår læring, og dermed skabes den indre motivation. Zonen for nærmeste udvikling Vygotsky har også set på muligheden for at opnå læring hos eleven, ved at bygge videre på tidligere lærte begreber og andet. "Zonen for nærmeste udvikling definerer sådanne funktioner som ikke endnu er modnet, men som er i modningsprocessen, funktion som vil modne i morgen" (Vygotsky, 1978) Det vil sige, at det er skolen og lærerens rolle at finde nogle opgaver, som eleven skal lave sammen med andre. Disse opgaver skal eleven endnu ikke kunne løse alene, men han skal kunne være deltagende i et gruppearbejde, således at han med hjælp fra andre og sammen med dem løser opgaven, og dernæst bliver det til viden og en færdighed hos eleven selv. Vygotsky lægger vægt på, at samspil og undervisning er det centrale i elevernes læring og udvikling. Dog skal undervisningen være sat sammen med elevens erhvervede evner og færdigheder, og dermed gøre det muligt for læreren at ramme elevens nærmeste udviklingszone. I følge Csikszentmihalyi (2005) er det en kunst for en lærer at finde lige netop den udfordring, der er passende til eleven, således at denne svarer til elevens færdigheder. Finder læreren dette balancepunkt mellem elevens færdigheder og nye udfordringer, kan læring finde sted. Opnås denne balancegang, kalder Csikszentmihalyi det for en flowoplevelse. Eleven vil nyde det, da han har kontrol over opgaven og magter situationen, uden at opgaven bliver kedelig. I bedste fald vil eleven opleve, at hans opmærksomhed er på opgaven, og han er dybt koncentreret om at løse denne opgave, hvilket kan resultere i, at han helt glemmer, at han sidder i en undervisningssituation. 17

18 Zonen for nærmeste udvikling, ligger under den mestringsførende rettethed, da Tønnesvang også lægger vægt på, at eleven skal have passende udfordring og har et behov for at mestre, og netop dette opnås, når eleven får en flowoplevelse. Motivation "For at et emne skal interessere os, må det hænge sammen med noget, der interesserer os i forvejen, med noget allerede kendt, men på den anden side må det også altid indeholde nogle nye aktivitetsformer, hvis det ikke skal være forgæves (...) Vejen til ny interesse går via en af barnets egne interesser - sådan lyder reglen" (Vygotsky, 2004) Det er vigtigt at bygge oven på elevens i forvejen kendte viden, men også at gøre dette i samspil med barnets egne interesser. Hvis læreren forventer, at eleven skal føle sig motiveret for mere læring, skal han have viden om elevens interesser og bygge videre på elevens hverdagsbegreber med ny, faglig viden. På den måde viser læreren respekt for elevens evner og bygger videre på dette inden for elevens zone for nærmeste udvikling. Læreren skal anerkende eleven og elevens behov for autonomi, altså lægger denne teori sig op at Tønnesvangs selvførende rettethed. Det er også lærerens opgave at arbejde på elevens narrativer, således at eleven føler sig god nok og føler, at læreren anerkender ham. 6.5 Situeret læring Eleven har brug for at vide, hvad meningen med undervisningen er men også at forstå det lærte uden for skolen. I følge Lene Tanggaard(2009) er situeret læring: Situeret læring i sociale praksisser er et perspektiv på læring, der søger at analysere og forstå læring i bestemte sammenhænge. I relation til undervisning betyder det, at man kun kan forstå elevernes læring ved at kigge på, hvordan livssammenhænge i og udenfor skolen sætter rammer og betingelser for, hvad der læres. 18

19 Motivationsproblemer i skolen opstår, når eleven ikke kan se eller finde gode begrundelser for at skulle lære noget bestemt, fordi forbindelsen mellem det at lære noget og elevens øvrige liv er uklar. 6.6 Fra abstraktion til læring og forståelse Mens brasilianske gadebørn sagtens kan regne, når de skal købe og sælge på gaden, så har de pludselig svært ved den samme opgave, når den i stedet formuleres på papir (Scribner og Cole, 1981). Det samme belyser Lave (1988), hvor en gruppe af amerikanske husmødre er dygtige, når de skal regne den mest gunstige pris ud, når de er ude at handle, men når samme regnestykke leveres til dem på et stykke papir, kan de pludselig ikke regne stykket ud. Når regnestykket eller et samfundsfaglig udtryk skal læres, kaldes dette en abstraktion. Det skal hjælpe et barn med at lære at læse, stave og regne, men det kan give børn eller voksne, som har svært ved at tyde disse abstraktioner, problemer i skolen. Derfor kan det være en fordel at introducere de elever, som har svært ved abstraktionerne, til læringsbefordrende undervisning, altså en undervisning, som knytter mange udtryk og opgaver til praksisnære udtryk. Dette gøres ved, at undervisningen gøres mere praksisorienteret, eleven skal kunne sætte det lærte ind i sin hverdag og ved hjælp af dette forstå begrebet eller regnestykket. Kan eleven dette, vil han få nemmere ved både at forstå det lærte og huske det til næste gang. Det kræver, at læreren er god til at undersøge, hvad det er eleven er optaget af, og hvorledes hans hverdag ser ud, for at kunne gøre dette. Lave og Packer (2008) mener, at det er først, når læreren forstår, hvor eleven er, hvad han stræber i mod, og hvor han er på vej hen, at læreren kan forstå elevens måde at modtage undervisningen på, og det er først, når læreren har forstået dette, at det er muligt at ændre på elevens forståelse af undervisningen. Det er vigtigt at forstå, hvad eleven lærer, og ikke mindst hvad han finder meningsfuldt at lære. Situeret læring ses ikke som en pædagogisk metode, men Lene Tanggaard(2009), mener godt, at det kan ses som en slags model for, hvordan en lærer kan tænke i muligheder og begrænsninger for læring for eleverne i og udenfor skolen. 19

20 Lave(1999) erkender, at der mangler begreber for, hvorfor nogle elever lærer bedre via situeret læring og på tværs af kontekster. Hun belyser hun det ved at sige, at elever ofte deltager og lærer i en kontekst med den hensigt at kunne få adgang til at deltage i og mestre opgaver i andre kontekster. Altså lærer eleven, for at kunne bruge denne viden til at komme frem i livet på andre fronter end lige netop i skolen. I følge Lene Tanggaard(2009) kan læring ikke ses som ren faglighed, da både kulturelle forestillinger, sociale rutiner og andre ikke -faglige forhold trænger sig ind i skolens og elevens hjerte og hjerne. Altså er det ikke muligt at se alle eleverne som små robotter, der kommer i skole hver dag for at lære det samme, men i stedet se dem som computere med hver deres harddisk, der er klar til at lære ved hjælp af det eleven i forvejen har gemt på harddisken. Situeret læring kan ses som flere rettetheder i Tønnesvangs model. Det er både den selvførende rettethed, da eleven har brug for at blive anerkendt for, hvad han i forvejen har med i rygsækken, men også den andenhenførende rettethed, da eleven har brug for mening og for at være på vej et sted hen med det, han skal lære. 6.7 Cooperative Learning Jeg vil i min analyse gøre brug af Cooperative Learning, og derfor vil jeg redegør for denne model, og hvad den står for, således at jeg kan bruge begrebet i analysen uden mere forklaring. Cooperative Learning (CL) er blevet mere og mere udbredt på de danske skoler de senere år. CL er en undervisningsform, som ved hjælp af strukturerede samarbejdsprocesser skaber en helt ny dynamik i klasseværelset. Elevernes indbyrdes gruppearbejde og samarbejde struktureres i CLgrupper, hvor eleverne arbejder med det tildelte stof. De kan anvendes i alle fag og på alle niveauer i uddannelsessystemet. Skaberne af CL mener selv, at de skaber personlige relevante lærerprocesser, der kan få selv den mest skoletrætte elev op af stolen. Altså kan de skabe en motivation hos eleven til at lære, og gøre undervisningen interessant for eleven igen. CL arbejder meget på de sociale relationer, som spiller en stor rolle for eleverne i skolen, både for deres trivsel og for deres undervisningsudbytte. De mener, at ved hjælp at CL metoderne vil et hvilket som helst fagligt emne få en ny dimension og det vil medføre, at undervisningen aldrig vil blive kedelig for eleverne. 20

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Talenthold- hvorfor give det mening?

Talenthold- hvorfor give det mening? Talenthold- hvorfor give det mening? 24 elever fra 7. 8. og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 I praktik på Børnenes Friskole 2013-14 Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 Kære studerende Velkommen på Børnenes Friskole. Vi håber, I får nogle ind- holdsrige, udviklende og

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse.

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse. Film: Formål: Målgruppe: Fag: Lektioner: Form: Hvad nu hvis jeg aldrig bliver tynd? At eleverne får fokus på indre kvaliteter frem for ydre omstændigheder. At eleverne får fokus på egne samt klassens styrker

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER. - al forvandling begynder med et lille skub

HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER. - al forvandling begynder med et lille skub HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER - al forvandling begynder med et lille skub INDHOLDSFORTEGNELSE Mentorværktøjers baggrund Begrebet mentor, hvad kan det og hvad er målet?

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere