Maja Korsholm Professionsbachelorprojekt Afleveringsdato: Studienummer: Læreruddannelsen i Aarhus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maja Korsholm Professionsbachelorprojekt Afleveringsdato: Studienummer: 2010409 Læreruddannelsen i Aarhus 24.4.2014"

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse 1.Indledning Emnebegrundelse Demokratisk dannelse gennem fællesmål og folkeskolens formål Problemformulering Læsevejledning Min arbejdsgang med opgaven Empiriindsamling Introduktion af min empiri Hvorfor denne form for empiri? Indsamling af empiri Interviewspørgsmålene Redegørelse for teori Vitaliseringsmiljøer Selvførende rettethed - "Se mig som den jeg er" Andenhenførende rettethed - "Vis mig, hvem/hvad jeg kan blive" Fælleskabsførende rettethed - "Lad mig høre til ligesom dig" Mestringsførende rettethed - "Giv mig passende udfordring" Elevens narrativ Illeris's læringstrekant Vygotsky Situeret læring Fra abstraktion til læring og forståelse Cooperative Learning Analyse Selvførende rettethed Andenhenførende rettethed Fællesskabendeførende rettethed Mestringsførende rettethed Handling Vigtigheden af min analyse LP-modellen

3 9. Vurdering Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1 - Interviewguide Bilag 2 - Cooperative learning Bilag 3 - LP-modellen

4 Motivation - kilden til at lære 1. Indledning Det er velkendt, at når vi ikke har interessen for et emne, kan det være meget svært at blive motiveret til at ville lære mere om det. Reklamen for Danske Spils Oddset er "Der er så meget, kvinder ikke forstår", men er det reelt, fordi kvinderne er for uintelligente til at forstå, eller er det fordi, kvinders interesse for sporten ikke, kvinderne ganske enkelt ikke er interesserede i sporten, og dermed ikke motiverede til at lære mere. Det respekterer vi uden tvivl, for alle kan ikke gå op i det samme og have samme viden inden for alle områder, det er jo ganske enkelt umuligt. Tager vi dette scenarie med over i folkeskolen, kan der pludselig opstå en konflikt. For hvad gør vi, den dag at en elev siger, "jeg er ganske enkelt bare ikke interesseret i samfundsfag". For præcis som i ovenstående tilfælde, har denne elev tydeligvis ikke interessen for samfundsfag, Hvad kan læreren så gøre for at motivere eleven til læring, for han skal både være klar til eksamen og ikke mindst et samfund, der stiller krav til demokratisk deltagelse. Altså er det pludselig et problem, når eleven ikke har interessen for et faget, og et problem som vi som lærere skal have fundet en løsning på. Drømmescenariet for en lærer må være, at alle elever glæder sig til undervisningen, er motiverede til at skulle lære, og at motivationen har skabt en interesse for faget hos eleven. Tænk hvis dette drømmescenarie kunne ske, tænk hvis vi endda gik ind i en klasse, hvor alle ville lære, og alle glædede sig til at blive undervist og blive klogere - det ville uden tvivl blive meget nemmere for os som lærere at have denne klasse, men er det er drømmescenarie, der kan blive virkelighed? 2. Emnebegrundelse. Jeg har i mine praktikperioder flere gange oplevet i samfundsfag, de elever, som næsten skulle tvinges til at deltage i undervisningen, og som ikke havde meget at tilføje, fordi de i følge dem selv ikke havde nogen interesse for emnet eller faget. Det er disse elever, jeg vil have fokus på i denne opgave. Det er lærerens opgave at forsøge at få alle elever med på det faglige niveau, der kræves, 4

5 både for at få dem gjort klar til eksamen men også for at gøre dem til dannede borgere i det danske samfund. Jeg vil derfor se på, hvilke muligheder jeg som lærer har for at motivere eleverne til at følge med i samfundsfag men også, hvordan jeg skaber den indre motivation, så de ikke blot følger med i faget men faktisk også finder en interesse for faget og emnerne. Skabes denne indre motivation, er det min opfattelse, at eleverne vil deltage mere, og dermed lære mere af undervisningen. Så er spørgsmålet blot, hvordan denne indre motivation skabes, og det er det, jeg vil forsøge at belyse i min opgave. Årsagerne til den manglende motivation er mangeartede, og det vil kræve flere forskellige metoder at få vakt en interesse. Jeg vil undersøge, hvorvidt jeg vha. indsamling af empiri hos tre elever kan finde frem til nogle metoder til at motivere disse elever, således at de forhåbentlig i sidste ende vil finde mere interesse for emnet og dermed også motivationen til at lære mere. 2.1 Demokratisk dannelse gennem fællesmål og folkeskolens formål Lærerjobbet følges ikke kun af elever, forældre og lærere, det følges også af politikerne og journalisterne, for det er en profession, hvor meget står på spil. Det er lærerens rolle at lære sit fag fra sig, men det er ikke kun i de enkelte fag, at eleverne skal opnå færdigheder, de skal også klargøres til at kunne agere i det eksisterende samfund, når de afslutter folkeskolen. Det er altså et krav, at læreren både uddanner og danner eleverne. Dette opnås ikke med ét fag i skolen, men med en samlet indsats i alle fagene, frikvarteret, til morgensangen osv., for det er her, eleverne er sammen med andre, og det er her, læreren skal være et forbillede for eleverne, så de skaber deres egen personlighed, men samtidig lærer de at fungere socialt. Eleverne skal klargøres til et samfund, hvor de ikke blot skal se på men også tage aktivt del, og de skal være klædt på til dette samfund. I følge Folkeskolens formål stk. 3 "Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati".(www.uvm.dk) Det er altså lærernes opgave at forberede dem til et demokratisk samfund i skolen. Det gøres blandt andet ved at give eleverne medindflydelse på skolen og mulighed for at deltage i den 5

6 demokratiske proces. Kan det lykkes, i en klasse med 25 elever at alle bliver medinddraget, set og hørt og får lov til at præge undervisningsplanlægningen, og samtidig nå alle fælles mål for faget samfundsfag? I følge Folkeskolen formål 18. Stk. 4. er det lærerens pligt at gøre dette muligt. "På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne."(www.uvm.dk) Altså skal læreren give hver enkelt elev plads og lov til at præge arbejdsmetoder og emnevalg så vidt dette er muligt, og dermed kan eleverne føle sig som aktive deltagere i klassen. Samtidig klargøres eleverne til at tage denne rolle med ud i samfundet, hvor de også skal være aktive borgere. Derfor er det en vigtig del af læreropgaven ikke bare i samfundsfag at gøre eleverne klar til at blive borgere og kende til deres rettigheder og pligter i samfundet. I følge Formålet for samfundsfaget er det også lærerens pligt, at eleverne både skal se sig selv og andre som en del af samfundet, altså skal hver enkelt have plads til at ytre sig i undervisningen og i skolen, men de skal også lære at give andre plads til deres holdninger, trods at disse måtte være anderledes. "Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv."(www.uvm.dk) Sammensættes disse paragraffer skal læreren altså forberede eleverne til at skulle deltage i et samfund, og dette gøres ved, at eleverne allerede i skolen bliver aktive deltagere, dermed ser de, hvorledes demokratiet fungerer. En kombination af den aktive deltagelse og den øgede viden om samfundet og dets historiske forandringer, skal i sidste ende klæde eleverne på til at komme ud i samfundet, hvor de har plads til at ytre sig, men også har en forståelse for andre mennesker og deres forskellige holdninger og livsstile. 6

7 Det er altså vores pligt ikke blot at klargøre eleverne til eksamen men også klargøre dem til samfundet og livet efter skolen. 3. Problemformulering "Hvornår og hvorfor oplever eleverne at samfundsfagsundervisningen ikke er interessant og hvilke muligheder og begrænsninger har jeg for at fremme interessen?" Således lød min problemformulering, da jeg fik den underskrevet. Dog har jeg i udarbejdelsen af min opgave fået rettet min opmærksomhed på motivationsbegrebet frem for interessebegrebet. I følge Ryan og Deci (2000) kan vi tale om, at der er to former for motivation for læring, den ydre og den indre. Den ydre motivation er, hvis eleven udfører en handling på grund af udefrakommende konsekvenser, der kan forudses, dette kan f.eks. være en god karakter eller angsten for at få en straf. Den indre motivation er, hvis eleven udfører en handling for sin egen skyld, hvis han f.eks. ser nyhederne, fordi han gerne vil være opdateret på nyhedsfronten. Dette anspores oftest af en interesse hos eleven. "The construct of intrinsic motivation describes this natural inclination toward assimilation, mastery, spontaneous interest, and exploration that is so essential to cognitive and social development and that represents a principal source of enjoyment and vitality throughout life" (Csikszentmihalyi & Rathunde, 1993; Ryan, 1995(Ryan og Deci, 2000)). Derfor har jeg i samarbejde med mine vejledere valgt at have fokus på den indre motivation frem for interessebegrebet, da jeg mener, at denne indre motivation er noget, der kan præges af læreren, og noget som jeg i min opgave vil se nærmere på. Dermed vil jeg i denne opgave i stedet svare på følgende problemformulering: "Hvornår og hvorfor oplever eleverne at samfundsfagsundervisningen ikke er motiverende, og hvilke muligheder og begrænsninger har jeg for at fremme elevernes motivation?" 4. Læsevejledning Først belyser jeg min empiri og indsamlingen af denne. Derefter redegør jeg for enkelte teorier, og pædagogiske vinkler, som jeg sidenhen vil benytte mig af i analysen. Jeg har valgt at bruge 7

8 Tønnesvangs vitaliseringsmodel gennem teoriafsnittet, og bygger efterfølgende videre på denne teori med andre teoretikere, for at give det hele en større helhed. Denne model bruger jeg også videre i analysen, hvor jeg deler analysen op i de fire vitaliseringsmiljøer som Tønnesvangs benytter. I analysen samler jeg min empiri og teori, og ud fra disse ser jeg både på, hvorfor eleverne har udtalt sig, som de har og hvilke handlemuligheder, dette giver læreren. Jeg har i min opgave valgt at give elev og lærer to forskellige i køn, for at gøre det mere læsevenligt for læseren men også for ikke at skabe tvivl om, hvorvidt jeg snakker om en elev eller en lærer. Derfor vil læreren altid være hunkøn, da jeg selv er kvinde, og læreren i de klasser, jeg har arbejdet med, er kvinde. Eleverne vil være hankøn, da de tre elever, jeg interviewede, alle tre var drenge. Derudover bruger jeg ikke de tre drenges rigtige navne i min opgave, da jeg i mit interview lovede dem anonymitet. 4.1 Min arbejdsgang med opgaven Jeg har arbejdet med denne opgave siden jeg i november udarbejdede min problemformulering. Jeg har brugt meget tid på først og fremmeste at finde frem til hvilken form for empiri jeg gerne ville benytte mig af og som skulle danne grundlaget for hele min opgave. Jeg forsøgte mig først med et spørgeskema som jeg uddelte i to 9.klasser, dog uden at det gav mig et brugbart resultat at arbejde videre med, og derfor opgav jeg denne empiri. I stedet fandt jeg frem til at interviews med tre elever ville være den bedste empiriindsamling, samt give mig det bedst mulige fundament for min opgave. De tre interviews gav mig et rigtig godt resultat, som jeg kunne arbejde videre med i min analyse. Herefter brugte jeg langt tid på at finde den teori som jeg ville benytte mig af, jeg har været forbi mange forskellige teoretiske tilgange, før jeg til sidst fandt frem til dem som jeg ville redegøre for, og senere bruge i min analyse. Det har været en lærerig proces for mig at udarbejde denne opgave, da det både har stillet krav til min indsamling af empiri, valg af teori, brugen af denne i min analyse, og gennem hele opgaven have fokus på både den samfundsfaglige og den pædagogiske vinkel. 8

9 5. Empiriindsamling 5.1 Introduktion af min empiri. For at kunne skrive denne opgave og svare på min problemstilling har det været nødvendigt at indsamle empiri. Denne empiri har jeg indsamlet på min praktik skole, Husflidsefterskolen Skjern (Dhe), hvor jeg har undervist i samfundsfag i to 9.klasser og dermed selv har haft muligheden for at se, hvilke elever som ikke har fundet faget interessant. Samfundsfagsundervisningen foregår anderledes på Dhe end på de fleste skoler. I stedet for ugentlig undervisning har de valgt at lave fagformiddage hver onsdag i fire lektioner. På disse dage skifter de mellem fagene kristendom, historie, biologi, geografi og samfundsfag. På denne måde har eleverne derfor kun samfundsfag hver femte uge og dermed 5-6 fagformiddage om året. Efter jeg sluttede min praktikperiode, tog jeg kontakt til min praktiklærer i samfundsfag, for at vi sammen kunne udpege tre elever, som vi mente, ikke fandt samfundsfag interessant. Dette gjorde vi i enighed, og vi fandt tre drenge, Jonas, Jeppe og Jesper. Disse elever var både nogle elever, som ikke var interesserede i faget men også nogle elever, som vi mente, ville kunne argumentere for deres holdning og svar i et senere interview. Det var vigtigt for mig at finde nogle elever, som ikke bare ville svare ja/nej, men som ville svare detaljeret på, hvad de syntes, og kunne argumentere for deres holdninger. Det var helt tilfældigt, at det blev tre drenge, og jeg ser det ikke som noget problem, da kønsspørgsmålet ikke var relevant for besvarelsen af min problemformulering. 5.2 Hvorfor denne form for empiri? Jeg valgte at bruge den kvalitative dataindsamlingsmetode, da jeg fandt resultatet af denne mest brugbar til besvarelsen af min problemformulering. Jeg har benyttet mig af interview af de tre elever, da jeg mente, at jeg på denne måde kunne komme tættere ind på deres forklaringer og give dem bedre mulighed for at argumentere. Under interviewet stillede jeg eleverne mine forberedte spørgsmål, men jeg brugte også muligheden for at knytte flere spørgsmål til og dermed få dem til at forklare sig endnu mere. Dette ville ikke have været en mulighed under kvantitative dataindsamlingsmetode, hvor jeg via en spørgeskema ville kunne spørge flere elever, men de ville ikke på sammen måde have mulighed for at uddybe deres svar. 9

10 Et problem for mine interviews, og noget som jeg tog stilling til inden jeg udfærdigede dem, var, hvis eleverne ikke ville snakke, argumentere og eksemplificere. For på denne måde ville jeg ikke kunne bruge materialet til min undersøgelse. For det første fordi det ville blive svært at bruge et interview, hvor der blev svaret kort på alle spørgsmål. For det andet ville det forvrænge deres svar, hvis jeg forsøgte at trække "de rigtige" svar ud af dem så ville det empiriske udbytte være præget for meget af mig som interviewer. 5.3 Indsamling af empiri Jeg valgte at indsamle min empiri efter endt praktikforløb. Jeg havde på forhånd udarbejdet en interviewguide med 18 spørgsmål 1, som jeg ville stille til eleverne og arbejde ud fra. Jeg ville altså ikke kun holde mig inden for denne interviewguide men i stedet lave et semistruktureret interview, hvor jeg med en oversigt over mine spørgsmål havde inddelt dem i underemner. Således sørgede jeg for at få svar på nogenlunde samme spørgsmål fra alle tre elever, som jeg senere ville kunne bruge og sammenligne. Mit mål gennem alle tre interviews, var at stille åbne spørgsmål og ikke ja/nej spørgsmål, dermed blev elevens mulighed for at åbne op og svare detaljeret betydelig bedre, og jeg ville i sidste ende kunne bore dybere ned i elevens svar. Inden jeg begyndte at udarbejde min interviewguide, havde jeg opstillet nogle teser for, hvad jeg ville finde svar på og kunne bruge videre i min opgave. Det var skrevet på mit fagsprog, hvorimod interviewguiden var skrevet i elevens hverdagssprog og med forklaringer på eventuelle anvendte begreber. Jeg forsøgte også at skabe en hyggeligt stemning i rummet og gjorde klart for eleven fra begyndelsen, at han ikke kunne svare forkert på nogen spørgsmål, og at hvis han var i tvivl skulle han endelig bruge ekstra tid til at tændte sig om eller spørge ind til, hvad jeg mente. Derudover nævnte jeg også, da jeg tændte for diktafonen, at han skulle forsøge at se bort fra denne og snakke til mig, som om vi havde en normal samtale. Det fungerede rigtig godt for alle tre elever, og der var ikke nogen, der var præget af at være presset af diktafonen eller som viste følelser af ubehag under interviewet. 1 Se bilag 1 med interviewguide 10

11 5.4 Interviewspørgsmålene Spørgsmålene i interviewguiden til eleverne var korte og enkle. Jeg havde inden interviewet samlet de tre drenge for at fortælle dem om mine tanker med de tre interviews, hvordan og hvor det hele skulle foregå, og hvad min bacheloropgave gik ud på. Derudover fortalte jeg dem også, at jeg havde en interviewguide, jeg ville gå ud fra. Da de hørte dette, bad de alle tre om lov til at se den, inden interviewet skulle foregå, så de på denne måde kunne tænke over svarene, så de vidste hvad de skulle svare på. Dette gav jeg dem lov til, da jeg mente, at det kunne højne kvaliteten af deres svar uden at skade min empiriindsamling på nogen måde. Derfor var eleverne altså også forberedt, inden de kom, og det gjorde, at samtalen gled nemmere, da de ikke blev overraskede over de spørgsmål, der kom undervejs. Det var ikke en overvejelse, jeg havde gjort mig inden, men helt sikkert en overvejelse jeg vil tage med til næste gang, jeg benytter mig af denne form for empiriindsamling. Jeg brugte undervejs i mit interview en del opfølgende spørgsmål, hvor jeg spurgte ind til specifikke situationer, vi havde haft i undervisningen, eller "kan du huske da", og på den måde blev det mere en samtale mellem eleven og mig i stedet for et interview. Det var helt klart en fordel for mig at have en fælles historie med eleverne fra min tidligere undervisning i min praktikperiode, så jeg på denne måde kunne trække på episoder, vi havde oplevet sammen. Når eleven havde svaret på et spørgsmål, stillede jeg endnu et opfølgende spørgsmål, så jeg på denne måde sikrede mig at få alle elevens detaljer med og få ham til at gå helt i dybden med sit svar. Når vi skiftede emne fra fx. motivation til forbedringer af undervisningen, så fortalte jeg eleven dette og gjorde dermed brug af strukturerede spørgsmål. Det gjorde jeg med den begrundelse, at eleven havde en vigtigt rolle i interviewet, og dermed skulle han også have lov til at kunne følge med i, hvor langt vi var. At han havde fået udleveret interviewguiden inden, gjorde det også nemmere, idet han ikke blev overrasket over hverken spørgsmål eller emne. Når eleven kom frem med et svar, kunne jeg have brug for at vide, om jeg havde forstået hans svar korrekt, og derfor benyttede jeg mig af fortolkende spørgsmål. På denne måde sikrede jeg mig, at vi var på samme bølgelængde, og at vi havde forstået hans svar på samme måde. Det oplevede jeg 11

12 også som en god afrunding på spørgsmålet, før vi kunne gå videre til næste spørgsmål. Da jeg havde afsluttet alle tre interviews, havde jeg en god fornemmelse af resultatet. Ikke nok med at eleverne havde kunnet svare på alle min spørgsmål, de havde også været detaljerede omkring deres svar. Derudover havde der været et godt sammenspil mellem eleverne og mig, og det har helt sikkert gjort, at eleverne havde været mere åbne i deres svar. Havde jeg lavet samme interview i den første uge af min praktikperiode, har jeg en forventning om, at mit resultat havde set anderledes ud. For det første ville jeg have haft svært ved at holde samtalen kørende, da jeg endnu ikke have kendskab til eleven og hans forudsætninger, og for det andet havde jeg nu efter otte ugers intensiv efterskolepraktikophold fået et nært bånd til disse drenge, og havde også fået deres tillid. De kunne svare på mine spørgsmål uden en følelse af, at det ville bliver sagt videre til deres lærer bagefter. Dette resulterede i et godt empirisk grundlag for mig til senere besvarelse af min problemformulering. 6. Redegørelse for teori 6.1 Vitaliseringsmiljøer Jeg vil ud fra Tønnesvangs(2009) vitaliseringsmodel skabe et overblik over de faktorer, der spiller ind for at fremme elevernes indre motivation. Han har opdelt disse faktorer i fire rettetheder. Efter at have gennemgået disse fire rettetheder vil jeg belyse dem med andres teori, således at jeg kan bruge denne teori i analysedelen. Det giver et godt overblik over min teori men viser også et samspil mellem de fire rettetheder og flere forskellige teoretikere. Tønnesvang (2009) har udarbejdet en vitaliseringsmodel som i følge ham "...beskæftiger sig med menneskets grundformer af motivation og de relationer og miljøer, der giver psykologisk ilt til og dermed vitaliserer disse".(tønnesvang & Hedegaard 2012) Vitalitet betyder "den indre kraft der giver lyst og energi til at leve og udfolde sig"(www.denstoredanske.dk). Denne model arbejder altså med at fremme motivationen hos mennesker ved at arbejde med relationer såvel som miljøer, men den arbejder også med den psykiske ilt, som skal hjælpe til at påvirke disse. 12

13 Den psykiske ilt er en responsmåde fra omgivelserne, og det er noget alle mennesker har brug for gennem livet. Det er ofte ikke noget mennesker ser betydningen af, før de savner den psykiske ilt, når de begynder at miste følelsen af sammenhæng og mening i livet. Ud fra denne model hævder Tønnesvang, at der skal være tale om en "god nok" psykisk ilt, for det er ikke den perfekte imødekommelse af menneskers behov, der driver dem til udvikling, men i stedet den imødekommelse, der er så tilpas frustrerende, at det fremtvinger menneskets fornemmelse af, at han også selv skal gøre noget. I følge Tønnesvang er et "godt nok" vitaliseringsmiljø bestemt ved "... At der er en overvægt af positiv indfrielse af flertal af de enkelt rettehedsfordringer og ikke ved, at alt imødekommes 100 % (Tønnesvang, 2009) Vitaliseringsmodellen er opdelt i fire vitaliseringsmiljøer også kaldt rettetheder, som jeg vil beskrive herunder, samtidig vil jeg beskrive lærerens mulighed for at give psykisk ilt til eleven inden for de fire rettetheder. 1. Selvførende rettethed - "Se mig som den jeg er". Her har eleven brug for anerkendelse af, hvem han er, og hvad han gør. Han har brug for en positiv selvfremstilling og brug for at få en positiv narrativ fortælling. Han har et behov for autonomi, hvilket betyder at "det enkelte menneske selv bestemmer sine handlinger og ikke lader autoriteter eller andre enkeltpersoner bestemme for sig"(www.denstoredanske.dk) Den psykiske ilt gives i denne rettethed ved at respondere på personens selvhævdelse og selvfremstilling. Læreren skal spejle eleven empatisk og giver anerkendelse til at forstå og acceptere eleven. Dermed ikke sagt at læreren skal acceptere alting eleven gør, men hun skal forsøge at forstå, hvorfor eleven agerer, som han gør. Udvikles denne rettethed, vil eleven udvikle ambitioner, vitalitet og en positiv selvopfattelse. Det motiverer eleven til at ville opnå mere og danner et grundlag for, at eleven vil noget med sig selv. 2. Andenhenførende rettethed - Vis mig, hvem/hvad jeg kan blive" Eleven har brug for en oplevelse af mening med det, han gør, men han har også brug for en følelse af, at han er på vej et sted hen. 13

14 Her er det lærerens opgave at vise mulige livsretninger og give det hele en større mening for eleven. Det er lærerens mulighed for at strukturere og organisere sin undervisning, således at eleven oplever, at der er en mening og en værdi ved læring. Det er altså lærerens opgave at åbne elevens øjne for det pågældende fag eller emne, og skabe en mening for dette i elevens øjne. 3. Fælleskabsførende rettethed - "Lad mig høre til ligesom dig" Eleven har brug for at høre til i en gruppe, han har brug for en "vi-hed", hvor han arbejder sammen med gruppen og har sociale relationer. Eleven har også brug for en oplevelse af ligeværd i forskelligehedsrelationer, og en følelse af at høre til blandt de andre elever. Denne rettethed kan opdeles i to typer af psykologisk ilt, den ene er intimitet og den anden er oplevelsen af vi-hed og tilhør. Intimitet udveksles i nære relationer, venskaber eller partnerskab, hvor tilliden og omsorgen findes.. Vi-heden finder sted i velfungerende grupper, hvor der er en oplevelse af ligeværd på trods af forskelligheder, og denne opstår fx. i en gruppe i klassen. Her er det lærerens opgave at udarbejde grupper, hvor gruppesammensætning er iltende for udvikling af individerne, og hvor alle får en følelse af at høre til i gruppen. Det giver også eleverne en forståelse og accept af hinanden i gruppen, når de skal arbejde sammen, trods hinandens forskelligheder. 4. Mestringsførende rettethed - "Giv mig passende udfordring" Eleven har et behov for at mestre, og udvikle sig, dette behov skal dækkes ved udfordringer i vækstlag, således at eleven får passende udfordringer. Udfordringen skal altså hverken være for nem eller for svær, men præcis der, hvor eleven bliver mødt med en optimalt tilpasset udfordring, som er frustrerende nok til at eleven vil forsøge at løse denne. Den psykologiske ilt gives således, at eleven støttes til selvafgrænsning og til selvrefleksion i forhold til at forvalte sine talenter, sin kognitive stil og læringsstil, og sine følelser. Eleven skal udfordres ved medspillende modspil, således at læreren finder en udfordring, som eleven vil kunne klare men stadig en udfordring, som kræver noget af eleven. 6.2 Elevens narrativ Tønnesvang ser også på vigtigheden af læringsblokade og forventningsstrukturer. Her ser han på, hvad elevens tanker omkring sig selv har af betydning for, at eleven kan modtage læring. Hvis eleven har erfaring med, at han ikke kan lære noget eller har svært ved at lære noget, så er det 14

15 lærerens opgave at skabe situationer, hvor denne tvivl kommer til skamme. Eleven har brug for de små succesoplevelser for at kunne få rettet op på sin narrativ, som tilsyneladende er af negativ karakter, og dermed giver eleven ikke sig selv en chance i den givne læringssituation. Pointen for Tønnesvang er, at motivation og selvforståelse hænger sammen, og disse faktorer påvirker elevens fremadrettede forventninger til sig selv. Altså er det en vigtigt opgave for læreren, at skabe en god narrativ for eleven, så eleven har troen på, at han kan og dermed også får skabt motivationen til at ville modtage ny læring.(tønnesvang, 2009) Ud fra Tønnesvangs vitaliseringsmodel har jeg fundet mere teori, som bakker op om de fire miljøer, og som jeg senere vil gøre brug af i min analyse sammen med mit empiriske resultat. 6.3 Illeris's læringstrekant. Knud Illeris(2001) har udarbejdet en læringstrekant. Denne trekant symboliserer, hvorledes læring foregår på baggrund af tre forskellige dimensioner. Disse tre dimensioner skitseres herunder: En kognitiv dimension/det indholdsmæssige Det er her den traditionelle læring foregår. Det er altså her, eleven optager ny viden koblet op på eksisterende viden, færdigheder og forståelser. Illeris lægger vægt på, at der er meget, elever kan lære, det kan være alt fra kvalifikationer til meninger, der skal bare opstå en situation, hvor en elev tilegner sig nyt eller lærer noget. En psykodynamisk dimension/drivkraft. Denne dimension omhandler de følelser, handlinger og motivationer, som eleven har. Altså hvad der foregår inde i eleven, når han skal forsøge at modtage læring. Illeris peger på, at lærings drivkraft altid vil påvirke læreprocessen og resultatet heraf. Altså skal læreren have fokus på elevens drivkraft, da denne har stor betydning for elevens muligheder for at modtage ny læring. En social og samfundsmæssig dimension/samspilsdimensionen. Denne dimension vedrører sammenspillet mellem den lærende og læringssituationen. Det drejer sig både om det sociale og det samfundsmæssige, altså hvor eleven skal bruge sin viden. Det 15

16 indebærer både kommunikation og samarbejde, med klassekammerater og med læreren, Findes disse ikke, vil læring ikke opstå for eleven. Det er Illeris tese, at ( ) al læring involverer disse tre dimensioner, og at alle tre dimensioner altid må tages i betragtning, hvis en forståelse eller analyse af en læringssituation eller et læringsforløb skal være fyldestgørende (Illeris 2006, s. 38). Illeris har valgt at sætte disse tre dimensioner overfor hinanden i sin læringstrekant for således at afspejle det læringsforhold, der er i mellem dem og vise, at de alle tre skal være opfyldte, før en elev kan lære. Illeris's teori beskriver vigtigheden i, at læreren både skal have fokus på læring og på, hvordan eleven har det og elevens samarbejde med andre. Derfor vil jeg sætte den teori under den fællesskabsførende rettethed, da eleven har et behov for at høre til blandt andre, og løfte en opgave sammen med andre. 6.4 Vygotsky Vygotsky var en meget anerkendt og produktiv teoretiker, og han har belyst mange forskellige emner. Jeg har valgt citater og begreber, som jeg har fundet anvendelige for denne opgave, og dermed har jeg kun taget små brudstykker fra Vygotsky's teorier. Vygotsky's syn på den sociale værdi Et af Vygotsky's mest citerede udsagn lyder således: "Enhver højere psykisk funktion i barnets udvikling fremtræder på scenen to gange, første som kollektiv og social aktivitet, det vil sige som interpsykisk funktion, og anden gang som individuel aktivitet, som barnets indre middel til tænkning, som intrapsykisk funktion" (Vygotsky, 2004) I følge Volker Bunzendhal (2009) lægger Vygotsky i citatet vægt på, at alt, hvad en elev forstår og mestrer, først er lært mellem andre mennesker, i form af samtale, samspil og sam-aktivitet. Altså lærer eleven i samspil med andre elever eller lærere, og derefter kan eleven mestre denne læring selv. Når eleven bliver ældre, vil han også blive påvirket af skolen, arbejdet og samfundet og i 16

17 sammenspillet med disse, vil han blive udfordret og dermed få udviklet sin nysgerrighed for mere læring. Denne teori hører under den fællesskabsførende rettethed, da også Vygotsky lægger stor vægt på, at opgaven skal løses sammen med andre, for at der opstår læring, og dermed skabes den indre motivation. Zonen for nærmeste udvikling Vygotsky har også set på muligheden for at opnå læring hos eleven, ved at bygge videre på tidligere lærte begreber og andet. "Zonen for nærmeste udvikling definerer sådanne funktioner som ikke endnu er modnet, men som er i modningsprocessen, funktion som vil modne i morgen" (Vygotsky, 1978) Det vil sige, at det er skolen og lærerens rolle at finde nogle opgaver, som eleven skal lave sammen med andre. Disse opgaver skal eleven endnu ikke kunne løse alene, men han skal kunne være deltagende i et gruppearbejde, således at han med hjælp fra andre og sammen med dem løser opgaven, og dernæst bliver det til viden og en færdighed hos eleven selv. Vygotsky lægger vægt på, at samspil og undervisning er det centrale i elevernes læring og udvikling. Dog skal undervisningen være sat sammen med elevens erhvervede evner og færdigheder, og dermed gøre det muligt for læreren at ramme elevens nærmeste udviklingszone. I følge Csikszentmihalyi (2005) er det en kunst for en lærer at finde lige netop den udfordring, der er passende til eleven, således at denne svarer til elevens færdigheder. Finder læreren dette balancepunkt mellem elevens færdigheder og nye udfordringer, kan læring finde sted. Opnås denne balancegang, kalder Csikszentmihalyi det for en flowoplevelse. Eleven vil nyde det, da han har kontrol over opgaven og magter situationen, uden at opgaven bliver kedelig. I bedste fald vil eleven opleve, at hans opmærksomhed er på opgaven, og han er dybt koncentreret om at løse denne opgave, hvilket kan resultere i, at han helt glemmer, at han sidder i en undervisningssituation. 17

18 Zonen for nærmeste udvikling, ligger under den mestringsførende rettethed, da Tønnesvang også lægger vægt på, at eleven skal have passende udfordring og har et behov for at mestre, og netop dette opnås, når eleven får en flowoplevelse. Motivation "For at et emne skal interessere os, må det hænge sammen med noget, der interesserer os i forvejen, med noget allerede kendt, men på den anden side må det også altid indeholde nogle nye aktivitetsformer, hvis det ikke skal være forgæves (...) Vejen til ny interesse går via en af barnets egne interesser - sådan lyder reglen" (Vygotsky, 2004) Det er vigtigt at bygge oven på elevens i forvejen kendte viden, men også at gøre dette i samspil med barnets egne interesser. Hvis læreren forventer, at eleven skal føle sig motiveret for mere læring, skal han have viden om elevens interesser og bygge videre på elevens hverdagsbegreber med ny, faglig viden. På den måde viser læreren respekt for elevens evner og bygger videre på dette inden for elevens zone for nærmeste udvikling. Læreren skal anerkende eleven og elevens behov for autonomi, altså lægger denne teori sig op at Tønnesvangs selvførende rettethed. Det er også lærerens opgave at arbejde på elevens narrativer, således at eleven føler sig god nok og føler, at læreren anerkender ham. 6.5 Situeret læring Eleven har brug for at vide, hvad meningen med undervisningen er men også at forstå det lærte uden for skolen. I følge Lene Tanggaard(2009) er situeret læring: Situeret læring i sociale praksisser er et perspektiv på læring, der søger at analysere og forstå læring i bestemte sammenhænge. I relation til undervisning betyder det, at man kun kan forstå elevernes læring ved at kigge på, hvordan livssammenhænge i og udenfor skolen sætter rammer og betingelser for, hvad der læres. 18

19 Motivationsproblemer i skolen opstår, når eleven ikke kan se eller finde gode begrundelser for at skulle lære noget bestemt, fordi forbindelsen mellem det at lære noget og elevens øvrige liv er uklar. 6.6 Fra abstraktion til læring og forståelse Mens brasilianske gadebørn sagtens kan regne, når de skal købe og sælge på gaden, så har de pludselig svært ved den samme opgave, når den i stedet formuleres på papir (Scribner og Cole, 1981). Det samme belyser Lave (1988), hvor en gruppe af amerikanske husmødre er dygtige, når de skal regne den mest gunstige pris ud, når de er ude at handle, men når samme regnestykke leveres til dem på et stykke papir, kan de pludselig ikke regne stykket ud. Når regnestykket eller et samfundsfaglig udtryk skal læres, kaldes dette en abstraktion. Det skal hjælpe et barn med at lære at læse, stave og regne, men det kan give børn eller voksne, som har svært ved at tyde disse abstraktioner, problemer i skolen. Derfor kan det være en fordel at introducere de elever, som har svært ved abstraktionerne, til læringsbefordrende undervisning, altså en undervisning, som knytter mange udtryk og opgaver til praksisnære udtryk. Dette gøres ved, at undervisningen gøres mere praksisorienteret, eleven skal kunne sætte det lærte ind i sin hverdag og ved hjælp af dette forstå begrebet eller regnestykket. Kan eleven dette, vil han få nemmere ved både at forstå det lærte og huske det til næste gang. Det kræver, at læreren er god til at undersøge, hvad det er eleven er optaget af, og hvorledes hans hverdag ser ud, for at kunne gøre dette. Lave og Packer (2008) mener, at det er først, når læreren forstår, hvor eleven er, hvad han stræber i mod, og hvor han er på vej hen, at læreren kan forstå elevens måde at modtage undervisningen på, og det er først, når læreren har forstået dette, at det er muligt at ændre på elevens forståelse af undervisningen. Det er vigtigt at forstå, hvad eleven lærer, og ikke mindst hvad han finder meningsfuldt at lære. Situeret læring ses ikke som en pædagogisk metode, men Lene Tanggaard(2009), mener godt, at det kan ses som en slags model for, hvordan en lærer kan tænke i muligheder og begrænsninger for læring for eleverne i og udenfor skolen. 19

20 Lave(1999) erkender, at der mangler begreber for, hvorfor nogle elever lærer bedre via situeret læring og på tværs af kontekster. Hun belyser hun det ved at sige, at elever ofte deltager og lærer i en kontekst med den hensigt at kunne få adgang til at deltage i og mestre opgaver i andre kontekster. Altså lærer eleven, for at kunne bruge denne viden til at komme frem i livet på andre fronter end lige netop i skolen. I følge Lene Tanggaard(2009) kan læring ikke ses som ren faglighed, da både kulturelle forestillinger, sociale rutiner og andre ikke -faglige forhold trænger sig ind i skolens og elevens hjerte og hjerne. Altså er det ikke muligt at se alle eleverne som små robotter, der kommer i skole hver dag for at lære det samme, men i stedet se dem som computere med hver deres harddisk, der er klar til at lære ved hjælp af det eleven i forvejen har gemt på harddisken. Situeret læring kan ses som flere rettetheder i Tønnesvangs model. Det er både den selvførende rettethed, da eleven har brug for at blive anerkendt for, hvad han i forvejen har med i rygsækken, men også den andenhenførende rettethed, da eleven har brug for mening og for at være på vej et sted hen med det, han skal lære. 6.7 Cooperative Learning Jeg vil i min analyse gøre brug af Cooperative Learning, og derfor vil jeg redegør for denne model, og hvad den står for, således at jeg kan bruge begrebet i analysen uden mere forklaring. Cooperative Learning (CL) er blevet mere og mere udbredt på de danske skoler de senere år. CL er en undervisningsform, som ved hjælp af strukturerede samarbejdsprocesser skaber en helt ny dynamik i klasseværelset. Elevernes indbyrdes gruppearbejde og samarbejde struktureres i CLgrupper, hvor eleverne arbejder med det tildelte stof. De kan anvendes i alle fag og på alle niveauer i uddannelsessystemet. Skaberne af CL mener selv, at de skaber personlige relevante lærerprocesser, der kan få selv den mest skoletrætte elev op af stolen. Altså kan de skabe en motivation hos eleven til at lære, og gøre undervisningen interessant for eleven igen. CL arbejder meget på de sociale relationer, som spiller en stor rolle for eleverne i skolen, både for deres trivsel og for deres undervisningsudbytte. De mener, at ved hjælp at CL metoderne vil et hvilket som helst fagligt emne få en ny dimension og det vil medføre, at undervisningen aldrig vil blive kedelig for eleverne. 20

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skoles formål, målsætning og værdigrundlag. Skolens formål. Øresunds

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Projektarbejde Hvor står vi nu?

Projektarbejde Hvor står vi nu? Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

En sammenhængende Børneog Ungepolitik

En sammenhængende Børneog Ungepolitik En sammenhængende Børneog Ungepolitik -Med inspiration fra selvpsykologisk tænkning 1 Teoretisk grundlag Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik er skabt med inspiration fra Dannelsestænkning Systemisk

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund

Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse Baggrund I projekt Skolens fællesskaber er for alle inklusion i grundskolen er det ønsket at høre

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet NÅR KASTASTROFEN Jonathan Hyams/Red Barnet RAMMER g in n d e jl e v s g in n is v r e d Un indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad man skal være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug

Læs mere

Mentorskabets relationer, roller og positioner

Mentorskabets relationer, roller og positioner Mentorskabets relationer, roller og positioner Højskolementor efterår 2014 Anette Bjerregaard Hansen Mentorskab Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere

Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere Per Norup Pædagogisk konsulent BAR Social & Sundhed Fagligt træf 2015 UNVERSTY COLLEGE U N V E R S T Y C O

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonathan Hyams/Red Barnet Undervisningsvejledning indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad skal man være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug og anvendelse

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere