Fokus & Forum. Dialog mellem læserne og redaktionen. På jagt efter fremtidens samfundslederskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus & Forum. Dialog mellem læserne og redaktionen. På jagt efter fremtidens samfundslederskab"

Transkript

1 Fokus & Forum Dialog mellem læserne og redaktionen På jagt efter fremtidens samfundslederskab Der gøres i disse år mange forsøg på at udvikle nye syn på forbedring af samfundet og dets ledelsesmuligheder. De fleste mennesker kan se, at det»gode«samfund er under opbrud og ikke kommer tilbage af sig selv. Det såkaldte»velfærdssamfund«, som vi naivt troede, vi havde skabt som en stabil konstruktion, udsættes for stadig nye udfordringer. Det gælder såvel udefra som indefra. Det globale allestedsnærværende vidensamfund med dets enorme uklare økonomiske, sociale og politiske kræfter og udfordringer præger i dag hele vores samfundsorden. Den såkaldte konkurrencestat, som vi troede skulle værne om vores materielle vækst, velstand og velfærd, er blevet en selvkonstrueret fodlænke og tvangstanke omkring vores arbejdsliv, sociale udfoldelse og værdisyn. Konkurrenceevne, økonomistyring og præstationsjagt er blevet det alt dominerende rationale i vores samfunds nyttesyn, identitet og fremtidsvisioner. Den såkaldte finansielle krise har derved skiftet ham til at blive en identitets- og kulturel krise. Vi har mistet både vores sociale stolthed, strategiske udsyn, faglige identitet og optimistiske tro på fremtiden. Vi har svært ved at forholde os til samfundets grundlæggende værdier, fordi fortidens værdier, strukturer og holdepunkter én efter én forsvinder ud i det blå. Det sociale sikkerhedsnet bliver stadig mere grovmasket og hullet. Stadig flere gode stabile arbejdspladser forsvinder ud af landet eller erstattes af robotter. Den offentlige service digitaliseres, specialiseres og centraliseres med tiltagende fragmentering, distance og fremmedgørelse til følge. Det højtbesungne public service ansvar baseret på nærhed, åbenhed og borgernes fundamentelle rettigheder erstattes af selvservice, civilsamfundets påtvungne og nødvendige inddragelse og ideologier om»survival of the fittest«. Alle disse dramatiske forandringer i samfundets strukturer, institutioner og relationer er tilmed sket med kort varsel og over få år. Ikke kun borgerne, fagfolkene og producenterne er blevet taget på sengen. Også politikerne, virksomhedslederne og forvalterne har svært ved at finde rede i de nye ledelsesudfordringer og finde meningsfulde svar på de sociale problemer. Det hyppigste, men simple svar er»nødvendighedens politik«og den evige jagt på ensidig rationalitet, effektivitet og produktivitet, koste hvad det vil af mistrivsel, afsavn og lidelser. Det til trods for, at vi inderst inde godt ved, at disse udtænkte rationaler ikke lader sig realisere uden betydelige, men også umålelige, sociale og menneskelige konsekvenser. Besparelser, velfærdsstramninger, organisationsomlægninger, automatiseringer, styringsreformer, øget kontrol etc. er politikernes kortsigtede svar på samfundets udfordringer. Vi kalder undertiden denne koncepttænkning for»new Public Management«eller»New Public Governance«, uden at nogen kan se, hvad det nye er, og hvad konsekvenserne er på længere sigt. 555

2 Som modspil til denne tiltagende management-logik er der udviklet og italesat en lang række spændende nye refleksive og transformative ideer, som ser samfundets fremtidige udvikling og fornyelse ud fra et bredere socialt, kulturelt og menneskeligt perspektiv. Disse ideer cirkulerer i dag ude i samfundet og er nok med til at sætte refleksioner i gang. Men af forskellige grunde bliver de sjældent omsat til vedvarende handling. Det er der flere grunde til. For det første udgør ledelses- og styringsformer en del af samfundets institutioner. De er skabt i fortiden og er blevet en del af samfundets kulturelle arvemasse og styringsgener. De er i høj grad selvbevarende, selvreproducerende og skaber en betydelig social inerti. Vi har tit svært ved at tænke ud over dem og opdage verden på den anden side. For det andet kan ledelsesfeltets nye normer og styringsteknologier ses som en afspejling af stærke ofte globale magtstrukturer, som mobiliseres, udbredes, italesættes og gentages gennem politisk retorik og spin og de centralt etablerede standarder, konceptbaserede modebevægelser og internationale markedskræfter. Som eksempler kan nævnes styringskoncepter som Balanced Scorecard, LEAN, Total Quality Management og New Public Management. De er udtænkt i globale videncentre, ofte med basis i store angelsaksiske konsulenthuse og deres såkaldte erfaringsbaserede styringsmetoder. De er altså også funderet i fortiden. De får ofte en viruslignende udbredelse, idet deres rationelle kernelogik nemt kan spredes og oversættes til sammenhængende styringssprog med en afsmittende og forførende effekt og derfor nemme at kopiere. De bliver dermed uundværlige attributter for det etablerede samfundssystem. Deres universelle simple svar på virkelighedens komplekse og besværlige problemer gør dem resistente overfor kritik. For hvem formår overbevisende at forklare kompleksiteten og distancen mellem koncept og praksis. Dertil kommer, at koncepterne løbende suppleres med nye begreber og teknikker, som giver dem en aura af uovervindelighed og udødelighed. Viruser muterer og kan derfor fortsætte deres udbredelse i lang tid, indtil deres koncepter til sidst udkonkurreres og fortrænges af nye friske ideer og politiske strømme, som befrier de ansvarlige for eksekveringens medfølgende besvær, usikkerhed og risici. Udskiftningen sker som regel på markedets økonomiske vilkår og modetrends. For det tredje opstår, mobiliseres, legitimeres og forankres ideer i dag ofte med inspiration fra klassiske og grundfæstede filosofier og relationelle idealer, som får nyt liv som konsekvens af kriser, opbrud, opgør, mediekritik, konflikter, diskurser, politiske bevægelser, reformer etc. En sådan social, kulturel og politisk meningsdannelse er naturligvis vigtig for et samfund under forandring. Men udfordringen ligger her i at fastholde idealerne, de konstruktive tankeprocesser og deres energier og synergier. Det svære er også her at forstå essensen og bevare engagementet. Der sker ofte det, at de visionære ideer og nyhedens forførende entusiasme som regel forvitrer og fortoner sig i samfundets kompleksitet, fragmentering, bøvl og institutionelle bindinger. 556

3 Et glimrende eksempel er de gode ledelsesideer, som betegnes som tillidsbaseret eller anerkendende ledelse. De har sit ophav i oplysningstidens store filosoffer som Hegel, Kant, Kierkegaard samt vor tids poststrukturalisme og eksistentialisme (Foucault, Luhman, Sartre etc.). Disse fortidige filosofiske samfundskritikere er i vor tid blevet oversat til ledelsesfilosofier, som bygger på ideen om aktørers gensidige accept af andres frihed til at tænke, tale og handle. Gennem ledelsesprocessens gensidige åbenhed, refleksivitet, erkendelse, fællesskab og magtdeling samskabes videnbaseret, social og kulturel kapital, der styrker samfundets og organisationens kollektive responsivitet, robusthed og fleksibilitet. Tillidsbaseret ledelse kan derfor ses som et idealistisk og kærkomment modspil til auditsamfundets tiltagende bureaukrati, kontrolregimer, centralisme og instrumentalitet. Så langt, så godt. Men problemet er som sagt, hvordan disse gode samfundsideer kan spredes og iscenesættes. Det er her, at kæden ofte ryger af. Tillidsbaseret ledelse er et oplagt tema for politisk manifestation, spin og ideologisering, ikke mindst i en tid, hvor vort velfærdssamfund i over 30 år reelt har befundet sig i økonomisk krise, og hvor øget bureaukrati, evige sparerunder og økonomiske reformer har resulteret i et overreguleret og fragmenteret samfund. I sådanne situationer er der skabt rum for politiske programmer, der i sin ydre retorik går ind for medindflydelse, afbureaukratisering, selv- og medledelse og liberalisering af samfundet, herunder ikke mindst den offentlige sektor. Sådan har det faktisk været i 30 år med skiftende retorik og varierende politisk intellekt. Derfor opstod politiske programmer som Kvalitetsreformen omkring 2007, som med fokus på regelforenkling, ledelsesreformer og kompetenceløft skulle forbedre den offentlige sektors effektivisering og kvalitetskontrol. Kvalitetsreformen var således et politisk svar på en tiltagende modstand mod New Public Management. Men dens rationaler blev aldrig realiseret, fordi den politiske legitimering betød mere end programmets samfundsmæssige betydning. Tilsyneladende var det slet ikke meningen, at den skulle bredes ud i samfundet. Kvalitetsreformen og dens forførende ledelsesideer skabte håb, visioner og forventninger om en ny offentlig styring. Men disse positive forventninger blev dog hurtigt gjort til skamme. Der var mere tale om spin end om konkrete fornyelser og frisætninger. Med reformen vandt Anders Fogh Rasmussen valget i 2007, og lige efter opstod den finansielle verdenskrise som et lyn fra en klar himmel. Magthaverne fik hermed en legitim begrundelse for at stramme grebet på ny. I de sidste 5 år er der sket omfattende økonomiske og forvaltningsmæssige stramninger og magtkoncentrationer, der ligger langt ude over, hvad vi har set i de sidste 50 år. Finansministeriet har f.eks. indført en bureaukratisk og ufleksibel budgetlov, som i sin fundamentalisme og strenghed minder om enevældens embedsmandsvælde. Og ministeriets magtfulde departementschef udtaler tilsyneladende uden offentlig kritik at New Public Management endnu ikke er blevet indført i Danmark og derfor nu bør indføres efter bogen, dvs. efter angelsaksiske forbilleder. Vi må konstatere, at forvaltningsreformer nok skaber håb, men at de i sig selv er et politisk instrument til at aflede kritik, udskyde 557

4 problemer, flytte fokus fra de onde velfærdsproblemer og øge de centrale magtbaser. De har desværre en evne til at udkonkurrere og rydde andre gode ledelsesideer af vejen. Tænk blot, hvordan det gik for andre konstruktive sociale ideer som det etiske regnskab, videnregnskabsforsøgene, SRM-koncepterne etc. Der gik politik i dem, og så mistede de ildsjælenes magi og motivation. Og noget tilsvarende er tilsyneladende ved at ske med de gode sociale tanker omkring den tillidsbaserede ledelse. Inden den nye SRSF-regering kom til i 2011, stod Tillidsreformen højt på regeringens dagsorden. Økonomiministeren italesatte bl.a. reformen som en ledelsesreform, hvor man skulle gå fra»blind tillid«til»seende tillid«. Altså skulle der skabes øget gennemsigtighed og ansvarlighed i produktionen og i de faglige miljøer. Italesættelsen var interessant, fordi den dermed flyttede de sociale frihedsideer tilbage i det nedarvede traditionelle forvaltningshierarki og dets fortidige retorik. Den gensidige tillid forsvandt dermed ud af retorikken. For hvad skal man med gensidig tillid og magtdeling, hvis der hersker fuld gennemsigtighed og kontrol med producenterne og borgerne? Den gode ledelsesidé om gensidig tillid og anerkendelse blev herved uden videre gjort til et rationelt styringskoncept, hvor de oprindelige frihedsidealer og samfundsværdier blev rationaliseret væk. For Hegels frihedstanker og relationelle fornuft er jo ikke forenelig med den herskende centralistiske forvaltningsteori. De er som ild og vand. Heraf kan vi lære, at de gode ideer skal mobiliseres, oversættes, udbredes, iscenesættes lokalt af mennesker dér, hvor de befinder sig. Vores standhaftige forsøg på at skabe bæredygtig velfærdsledelse i konkurrencestaten strander hver gang på samfundets institutionelle og traditionelle magtstrukturer og vores overleverede styrings- og ledelseskultur. Med disse strukturelle bindinger i tid og rum er vi alene i stand til at reproducere fortidens og nutidens styringsideer, koncepter og konventioner gennem en lineær, analytisk og entydig mål-middel-tænkning. Samfundets kroniske økonomiske og kulturelle krise indebærer, at vi ikke længere kan nøjes med at gentage de kendte forvaltningskoncepter, planlægningsidealer og pseudovisioner i én uendelighed. De fører ingen steder hen. De smukke og logiske reformer, styringsmoder og konceptkopier (benchmarking) skaber nok håb, stabilitet og ro, men de har svært ved at leve op til modtagernes virkelighed og forventninger. I længden skaber de det modsatte af deres formål: Skuffelse, mistillid, forvirring, apati og politisk ustabilitet. De skaber et depressivt samfunds- og arbejdsmiljø, der qua vanens magt nok fungerer efter reglerne, men som er afventende, eftergivende, risikoaverst og ikke særligt forandringsberedt. Vi kommer til at miste entusiasmen og livskraften. Summa summarum Man kan lokalt i samfundet fornemme et klart men undertrykt behov for at gøre op med vores nedarvede og samfundsbevarende styringstænkning. Der er brug for en alternativ tilgang. 558

5 Troen på og håbet om en ny fremtid opretholdes, men transformationen begrænses af vores rationalitetssyn. Rationalitet er blevet samfundets manifest, både på kort og langt sigt, men tilsyneladende tænker vi i vores effektivitetsstræben og nyttesyn slet ikke over, hvad der ligger bag styringens højere mening, de usynlige konsekvenser og de udeblevne succeser. Med rationalitetens indsnævrende optik taber vi nemt samfundets overordnede perspektiver af syne: De basale værdier som friheden, uafhængigheden, demokratiet, intuitiv udfoldelse, livskvalitet mm. Vi befinder os åbenbart i et univers af usynlige magtstrukturer, som formår at binde vores udsyn og ikke giver tid og rum for kritisk refleksion, kulturel fantasi og grænseoverskridende normbrud. De politiske reformer, strategier og udviklingsperspektiver er per definition målrettede og tænker altid fremad, men uden egentlig at forholde sig til, hvorfor virkeligheden og dens praksisser ser ud som de gør, og hvorfor der er behov for og skal skabes mulighed for at ændre dem. Hele vores organisatoriske ledelsessyn er funderet i troen på oplagte kortsigtede reformer, hvormed vi kan opretholde illusionen om det gode samfund med velfærd og sikkerhed. Men netop denne tilgang begrænser vores refleksionsevne og handlekraft. Den politiske retorik og de evige og uklare reformer snarere øger vores følelse af usikkerhed, meningsløshed, afmagt og stress. Gennem denne forførelse styrker magthaverne deres position, medens fremtidens muligheder glider os alle af hænde. Derfor må vi lære at leve med, at fremtiden er usynlig, ustyrlig og usikker og i den bevidsthed tro på og forholde os til, at vi selv kan skabe den. Som følge deraf handler lederskab om at sætte os i stand til at opsøge, møde og skabe»mulighedernes mulige mulighedsrum.«men det forudsætter, at vi tør opsøge nye ledelsessyn, der bygger på menneskers sociale medleven, intuition og fantasi. Derfor arbejdes der indenfor ledelsesfeltet i disse år med fremtidsskabende emergerende ideer, der har som mål at erstatte gentagelsen af fortidens strukturer ved at udvikle konstruktive transformative lederskabsprocesser med fremtidens ukendte, men virtuelt udtænkte udfordringer som intuitivt og eksperimentelt ledelsesrum. Heri ligger en radikal tanke, idet vi jo ikke kender fremtidens mulige ledelsesvilkår, den reelle strategiske kontekst eller de lederskabsudfordringer, som vi kommer til at sætte i fokus. I denne tilgang bliver vi nødt til at lege med det ukendte og abstrakte. Man kan sige, at dette ledelsessyn bygger på ideen om, at rationelle reformer, strategier, styringskoncepter og fortidige erfaringer blot er afspejlinger af fortidens problemer og refleksioner, og snarere forvirrer og tilslører processen med politisk at»opfinde«og italesætte fremtiden, end de hjælper med til at skabe den. Traditionel, rationel, refleksiv og transformativ ledelsestænkning må derfor underkastes kritisk tænkning og»afluses«for al den viden og logik, som er meningsløs, uholdbar, vanedannende og perspektivhæmmende. Vi må altså give slip på de kendte styringsformer, den systemiske konsistens og den tilvante tro på evidens, gennemsigtighed og bevisets magt. I stedet skal vi tilføre værdier som essens (start med den indre natur) og emergens (det skabende ud fra det, som opstår). Nogle ledelsesforskere kalder disse lederskabsideer for»beyond strategy«eller»beyond leadership«, fordi de i udgangssituationen radikalt gør op med fortidens rationalitetsidealer, 559

6 styringsdogmer, strategiske arbejdsformer og konventionelle samfunds-, organisations- og ledelsesperspektiver, som tager afsæt i det kendte, det målbare, det styrbare, det bevislige som det eneste ledelsesgrundlag. Det siger sig selv, at disse alternative paradigmer for og tilgange til lederskab åbner op for en række nye og ukendte markante politiske sociale, kulturelle og menneskelige udfordringer og problematikker. Hvor ligger grænsen for vores lederskabsviden og -dannelse? Hvem har magten til at sætte rammerne for ledelsesgrundlaget og ledelsesrummet? Hvordan kan vi som ledere og medarbejdere navigere i dette åbne, mangfoldige og emergerende rum? Etc. Der kan stilles flere store spørgsmål, end der kan gives klare simple svar. Ikke desto mindre må vi i dag erkende, at vi ikke råder over rationelle og objektive lederskabsideer og paradigmer, som tager høje for samfundets tiltagende sociale problemer. Vi er nødt til at erkende, at vi ikke gennem fortidens paradigmer og koncepter kan håndtere hverken nutidens og slet ikke fremtidens kompleksitet. Vi kan heller ikke blot overlade det til politikerne og forvalterne at finde de rigtige løsninger. Nogle kritikere vil ligefrem postulere, at de styringsansvarlige udgør en uddøende race. Men indtil videre har vi ikke fundet ud af, hvordan vi inden for vores demokratiske tradition kan erstatte dem. Men det synes i hvert fald at være påtrængende at supplere dem og udfordre dem med ny viden og nye roller. Ideerne om det fremtidsparate, opsøgende, eksperimentelle og transformative lederskab er imidlertid en stor udfordring for samfundets magtelite af rationelle ledere, økonomer, politologer, teknokrater etc., fordi fortidens videnbaser, analysemetoder, tælleregimer og andre magtstrukturer successivt vil miste sit faglige videngrundlag. Magthaverne vil dermed miste deres magtbaser, legitimitet og instrumentelle overlegenhed. De, som har fantasi, intuition, vovemod og kreativitet til at udforske og forestille sig det»mulige ukendte mulighedsrum af mangfoldige muligheder«vil til gengæld være dem, som de andre vil lytte til. Kan vi mon opfinde og udvikle denne type af tænkere, kunstnere og ledere i»ny forklædning«? Det synes værd at arbejde videre med. Preben Melander 560

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

Teambuilding som ledelsesværkstøj

Teambuilding som ledelsesværkstøj Teambuilding som ledelsesværkstøj 1 Ledelse er et magtinstrument Hvorfor er der egentlig nogen der tillader, at andre tager magten over dem? 2 1 Agenda Magtens legitimering (historiske træk) Behovet for

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

Beyond Strategy: Nye radikale perspektiver på Performance Management and Innovation

Beyond Strategy: Nye radikale perspektiver på Performance Management and Innovation Årets Økonomist yringskonference 2010 Beyond Strategy: Nye radikale perspektiver på Performance Management and Innovation Når Balanced Scorecard og akkreditering ikke mere kan sikre konkurrencekraft, innovationsevne

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

LEDELSE UNDER FORANDRING

LEDELSE UNDER FORANDRING ÅRSMØDE DANSKE PLANCHEFER HINDSGAVL 19. NOV. 2010 LEDELSE UNDER FORANDRING Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og formidler Ekstern lektor, CBS/LPF rennisonresearch@gmail.com Mobil:

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

MBTI 4 dimensioner. Hvad foretrækker du at rette din opmærksomhed mod? Ekstrovert Introvert. Hvordan får du information og finder ud af ting?

MBTI 4 dimensioner. Hvad foretrækker du at rette din opmærksomhed mod? Ekstrovert Introvert. Hvordan får du information og finder ud af ting? MBTI 4 dimensioner Hvad foretrækker du at rette din opmærksomhed mod? Ekstrovert Introvert Hvordan får du information og finder ud af ting? Sansning Intuition Hvordan træffer du afgørelser eller beslutter

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Det er som regel lederen, der slår tonen an Men ikke alle er lige konstruktive Krav Regler Kontrol Den forkerte chef kan give dig hovedpine Og

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Personligt lederskab

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet

Eva Sørensen Roskilde Universitet Eva Sørensen Roskilde Universitet En intenderet formning og påvirkning af en gruppes adfærd med henblik på at forfølge og realisere bestemte målsætninger Tre lederskabsfunktioner: Dagsordenssætte et problem

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

Lederskabsreformationen en udfordring for et samfund i krise og under radikal forandring.

Lederskabsreformationen en udfordring for et samfund i krise og under radikal forandring. MEMO korte indlæg til inspiration og overvejelse Indlæg nr. 6: Styring gennem lederskab Lederskabsreformationen en udfordring for et samfund i krise og under radikal forandring. Om at genopfinde det autentiske,

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Fokus & Forum. Dialog mellem læserne og redaktionen

Fokus & Forum. Dialog mellem læserne og redaktionen Fokus & Forum Dialog mellem læserne og redaktionen Beyond strategy om at finde nye veje for innovations- og risikoledelse, der ikke er blokeret af konventionel centralistisk styringslogik Overalt i vort

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Nye Tider, Nye Skikke - Ny ledelse. Jacob Torfing FSD Årsmøde Crown Plaza, 23. Oktober, 2013

Nye Tider, Nye Skikke - Ny ledelse. Jacob Torfing FSD Årsmøde Crown Plaza, 23. Oktober, 2013 Nye Tider, Nye Skikke - Ny ledelse Jacob Torfing FSD Årsmøde Crown Plaza, 23. Oktober, 2013 Tillykke med jeres 100 års Jubilæum Kagen kommer senere. Oversigt over oplæg Starte med lidt generel snak om,

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område Projektledelse et er, at deltagerne i en dynamisk vekselvirkning mellem teori og praksis kan arbejde med analyse, refleksion og håndtering af projektledelse. Projektbeskrivelse og -specifikation, projektets

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Strategisk ledelse i det offentlige

Strategisk ledelse i det offentlige BKF Region Hovedstaden Strategisk ledelse i det offentlige Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, og leder af Master of Public Management (MPM)

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Side 1 af 6. Fokus på social kapital, som en måde at fremme brugerdreven innovation - og til at udnytte og udvide ressourcer.

Side 1 af 6. Fokus på social kapital, som en måde at fremme brugerdreven innovation - og til at udnytte og udvide ressourcer. Side 1 af 6 IDEKATALOG 2008 www.lederweb.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf: 33 70 35 29 Mail: info@lederweb.dk Tilsendte ideer og ideer udviklet på V- dag 2008 1. Social Kapital (Ledelse af relationer)

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED

SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED INTRODUKTION TIL 4IMPROVE SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED VI HJÆLPER DIG MED AT SKABE FORANDRING Kunder, medarbejdere og netværkspartnere oplever en intensiv og stejl læringskurve

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison. Ph.d., Lektor AAU, Inst. for sociologi/coma rennisonresearch@gmail.

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison. Ph.d., Lektor AAU, Inst. for sociologi/coma rennisonresearch@gmail. 1 POLYFON LEDELSE 2 Fra krydspres til kreativ polyfoni Betina W. Rennison. Ph.d., Lektor AAU, Inst. for sociologi/coma rennisonresearch@gmail.com MASSE- MEDIER NYHED POLYFONIENS POTPOURRI JURA RET OMSORG

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT TEORI U: Skabende nærvær nærvær i samskabende strategiske processer OPPMERKSOMT NÆRVÆR I ARBEIDSLIV OG LEDELSE OSLO 8.- 9. november 2013 IKKE GENTAGE FORTIDENS MØNSTRE OG VANER

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Lean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder. af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk

Lean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder. af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk Lean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk Lean Uden Stress LeanUS-projektet Perjektet er gennemført i 2006-10 Kontekst Lean spredes hastigt

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet Samarbejde i sundhedsvæsenet succeskriterier implementering implikationer for ledelse på tværs

v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet Samarbejde i sundhedsvæsenet succeskriterier implementering implikationer for ledelse på tværs v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet Samarbejde i sundhedsvæsenet succeskriterier implementering implikationer for ledelse på tværs KRAKA Store udfordringer i 00 erne og frem Vi ser, hører om

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere FTF Lederugen 2011 Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere 1 Hvad er ledelse? Ledelse betyder at søge efter eller at finde nye veje. Ledelsesteori er den disciplin at beskue og tænke over, hvad

Læs mere

Ny skoleledelse? - skoleledere har fået pligt for til i morgen

Ny skoleledelse? - skoleledere har fået pligt for til i morgen 2013 Ny skoleledelse? - skoleledere har fået pligt for til i morgen Betyder den kommende skolereform og indgrebets nye arbejdstidsvilkår også efterspørgsel på en ny skoleledelse? Giver reform og indgreb

Læs mere

Professor Hanne Warming Institut for samfund og globalisering; Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Professor Hanne Warming Institut for samfund og globalisering; Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Professor Hanne Warming Institut for samfund og globalisering; Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Hvad er det bedste ved at arbejde evidensbaseret/tage afsæt i evidensbaserede metoder/programmer?

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse Forskningsfeltet: Studier af de ledelsesmæssige effekter af indførelsen af nye ledelseskoncepter

Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse Forskningsfeltet: Studier af de ledelsesmæssige effekter af indførelsen af nye ledelseskoncepter Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse Forskningsfeltet: Studier af de ledelsesmæssige effekter af indførelsen af nye ledelseskoncepter Ændringer i tanke, følelse, tale og handling Strategiske,- organisatoriske,-

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere