Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Ludinfiltration

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Ludinfiltration"

Transkript

1 Bilag 11

2 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Ludinfiltration Loren Ramsay ALECTIA

3 Indhold 1 INDLEDNING BAGGRUND FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET DEMONSTRATIONSPROJEKTETS HOVEDAKTIVITETER FORMÅL MED DEN AKTUELLE AKTIVITET 1 2 AKTIVITETER OG METODER BOREARBEJDE INFILTRATION AF LUD Fortynding Infiltration Erstatningsboring MONITERING Prøvetagning ph-målinger i felten Hurtigmetoder til monitering af hydrolyse Kemiske analyser, sedimentprøver Kemiske analyser, grundvandsprøver MOBILISERING MED SPRIT SIKKERHED VED FELTARBEJDE 9 3 STOFFER OG BEREGNINGER STOFFER Nøgleparametre Navngivning af organofosfor stoffer Stofegenskaber Hydrolyseprocessen BEREGNINGER Mængden af fortyndet lud Basebehov Fortynding Molaritet Densitet ph-værdi Infiltrationshastighed Vandkvalitet 17 4 RESULTATER PH MÅLINGER GRUNDVANDSPRØVER Farveudvikling Hydrolyseprodukter Færdigvarer Fosfor som forureningsindikator Kviksølv MOBILISERING MED SPRIT SEDIMENTPRØVER Relativt stofindhold i sedimentet Absolut koncentrationsniveau i sediment 31 5 DISKUSSION & KONKLUSIONER DISKUSSION Forureningsmængde 33

4 5.1.2 Hydrolyseret mængde Metodeudvikling i forbindelse med prøvetagning/kemiske analyser Kontakt enhancement KONKLUSIONER UAFKLAREDE SPØRGSMÅL 37 6 REFERENCER 38 BILAG Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 FELTSKEMAER, PRØVETAGNING FELTSKEMAER, PH-MÅLING KEMISKE ANALYSER, SEDIMENT KEMISKE ANALYSER, GRUNDVAND KEMISKE NØJLEPARAMETRE

5 Sammenfatning Det aktuelle notat indgår i et projekt, der har til formål at demonstrere afværgeforanstaltningerne basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning. Demonstrationen foregår i pilotskala under realistiske feltforhold på lokaliteten med henblik på at danne grundlaget for projektering af fuldskala afværgeforanstaltninger samt vurdere anlægsøkonomien. Demonstrationsprojektet omfatter en række hovedaktiviteter, opdelt i 3 faser. Det aktuelle notat omhandler alene aktiviteten ludinfiltration. Formålet med denne aktivitet er at dokumentere virkningen af in-situ basisk hydrolyse i felten. I forbindelse med hovedaktiviteten Ludinfiltration blev følgende delaktiviteter udført: Borearbejde Infiltration af lud Monitering Mobilisering af forurening med sprit Undersøgelserne viste følgende: 1. Der blev fundet hovedsagelig EP3 i sedimentet ved forsøgsfeltet. 2. Parathion i sedimentet er meget inhomogent fordelt. 3. Infiltration af lud (1:20 fortynding af 27 % natronlud) skete uden problemer. 4. Hydrolyseprocessen blev indledt meget hurtigt (efter få timer var der dannet hydrolyseprodukter og vandet blev misfarvet). 5. Den høje ph-værdi i forsøgsfeltet holdte sig i minimum 3 måneder. 6. Efter 3 måneder blev der dannet store mængder hydrolyseprodukterne EP2-syre og PNF i forsøgsfeltet (op til hhv. 504 og 136 mg/l). 7. Forholdet mellem dannelse af EP2-syre og PNF var tæt på den forventede støkiometriske fordeling. 8. I pilotforsøget var der formentlig tale om en svag densitetsflow (ph målinger indikerede at luden sank lidt). 9. Der kunne ikke observeres noget fald i sedimentets indholdet af EP3 ved forsøgsfeltet efter 6 måneder. 10. Der var dårlig overensstemmelse mellem felt og laboratorie ph-målinger. 11. Der blev fundet op til 10 mg/l kviksølv i grundvandet ved forsøgsfeltet, 3 måneder efter ludinfiltration. Resultater indikerer, at en del af depotets kviksølv mobiliseres af luden og dermed kan fjernes. 12. Der er ikke umiddelbare tegn på, at sprit mobiliserer parathion fra sedimentet. Det kan dog ikke afvises, at længere tid end de anvendte 4 timer vil medføre en større mobilisering. 13. Hurtig måling for organofosfor stoffer er for kompliceret til at være egnet til feltbrug. Anvendelse af total-p som indikator for opløst forurening kan være anvendelig til visse forhold.

6 Blandt de uafklarede spørgsmål i forbindelse med infiltration er: 1. Kontakt mellem lud og forureningen. Selv om indholdet af hydrolyseprodukter i vandfasen steg kraftig, blev indholdet af EP3 i sedimentet ikke formindsket. Da hydrolysereaktionen i vandfasen vides at være hurtig ved høj ph, vurderes dette at skyldes manglende kontakt mellem lud og forureningen. Det er uklart, hvad årsagen til den manglende kontakt er, og hvordan kontakten kan forbedres mest muligt. En række metode enhancements er foreslået. 2. Hvordan vil hydrolyse forløbe i en hot spot? Målinger viser, at forsøgsfeltet ikke er placeret i et hotspot. Udviklingen i koncentrationen af hydrolyselprodukter med tiden i en hotspot er dermed ikke afprøvet i praksis. 3. Hvor væsentlig er densitetsflow? Hastigheden, hvormed lud synker er ikke klarlagt ved de eksisterende undersøgelser. Hertil kommer, at koncentrationen af klorid og dermed densiteten er ujævnt fordelt i depotet. Det foreslås, at fordeling af klorid kortlægges (evt. ved ledningsevnemålinger) og at densitetsflow modelleres. 4. Kviksølv. Demonstrationen har vist, at kviksølv mobiliseres af lud. Det er dog ikke klarlagt hvilken tilstandsform det befinder sig i, og derfor er det ikke klarlagt, hvorfor det opløses. 5. Metodeudvikling. Der er behov for udvikling af den anvendte procedure omkring prøvetagning og kemiske analyser, specielt mht. prøvemængde/homogenisering, ekstraktion og ph-regulering.

7 1 Indledning 1.1 Baggrund I 2006 gennemførte Ringkjøbing Amt og Miljøstyrelsen en systematisk vurdering af 6 forskellige afværgeteknologier overfor sediment- og grundvandsforureningen i depotet ved Høfde 42 på Harboøre Tange. De undersøgte afværgeteknologier var basisk hydrolyse, biologisk nedbrydning, termisk assisteret oprensning, kemisk oxidation, anvendelse af nul-valent jern samt bortgravning. På basis af resultater fra disse vurderinger blev basisk hydrolyse /1/ og biologisk nedbrydning /2/ udvalgt til det videre forløb. Derfor inviterede Miljøstyrelsen, Region Midtjylland og Aktor Innovation udvalgte firmaer til et møde den 30. januar 2007 om det videre forløb. DGE, Watertech (senere ALECTIA) og DHI blev anmodet om at indlede et samarbejde med henblik på demonstration af en afværgeforanstaltning bestående af en kombination af basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning. Det nuværende notat indgår i afrapportering af denne demonstration. 1.2 Formålet med demonstrationsprojektet Formålet med projektet er at udføre en demonstration i pilotskala under realistiske feltforhold på lokaliteten med henblik på at danne grundlaget for projektering af fuldskala afværgeforanstaltninger og præcise vurderinger af anlægsøkonomien. 1.3 Demonstrationsprojektets hovedaktiviteter Hovedaktiviteterne til dette arbejde er fastlagt via en række skrivelser og møder (en opfordringsskrivelse /3/, to møder /4/ & /5/, separate oplæg fra hhv. DGE/Watertech & DHI, et fællesoplæg, et revideret fællesoplæg /6/ og opfølgende skrivelser /7/, /8/ & /9/). Opgaven blev senere udvidet med flere aktiviteter /10/. Dette har resulteret i følgende hovedaktiviteter, opdelt i 3 faser: Fase 1 Fase 2 - Borearbejde/hydrologiske tests - Kolonne tests - Batch tests - Ludinfiltration - Robusthed af materialer - Biologisk vandrensning - Påvirkning af geokemi - Vandretention - Bufferkapacitet - Infiltrations tests Fase 3 - Vurdering af redoxforhold - Skitseprojekt 1.4 Formål med den aktuelle aktivitet Dette notat omhandler alene aktiviteten Ludinfiltration. Formålet med denne aktivitet er at dokumentere virkningen af in-situ basisk hydrolyse i felten. 1

8 2 Aktiviteter og metoder I forbindelse med hovedaktivitet Ludinfiltraton er følgende delaktiviteter udført: Borearbejde Infiltration af lud Monitering Mobilisering af forurening med sprit Kemiske analyser af forureningskomponenter i sediment og grundvand blev udført ved Cheminovas laboratorium, Rønland. Måling af fosfat og kviksølv blev udført af Milana, Helsingør. 2.1 Borearbejde Der er udført borearbejde i forsøgsfelten ad flere omgange. Før ludinfiltration blev der udført en række filterboringer i et forsøgsfelt. Dette arbejde fandt sted i perioden oktober Under ludinfiltration den 2. april 2008 blev der udført en filterboring til erstatning af den centrale infiltrationsboring. Efter ludinfiltration blev der udført en række kontrolboringer uden filtre den 7. oktober Arbejdet beskrives kort i de efterfølgende afsnit. Placering af boringerne vises i Figur 2-1. Den egentlige afrapportering af borearbejdet findes i et separat notat. x DGE16 DGE5 2 meter DGE6 DGE17 N Vesterhavet DGE4A DGE4B DGE18 DGE1 DGE7 DGE20 DGE2 DGE19 infiltrationsboring ringboring kontrolboring Figur 2-1 Principskitse af boringerne i forsøgsområdet. x ikke filtersat Forsøgsfeltet er opbygget af en central infiltrationsboring og 5 klynger af moniteringsboringer, de såkaldte ringboringer, se tabellen. Ringboringerne blev udført for dels at skaffe sedimentprøver til at vise udgangspunktet for 2

9 forureningen og dels for at muliggøre monitering af grundvandet. Hver klynge består af 3 separate boringer med 20 cm afstand, filtersatte i forskellige dybder. Kontrolboringer blev udført i mellemrummene mellem de filtersatte ringboringer efter ludinfiltration og henstand til at give tid til basisk hydrolyse. Kontrolboringerne blev udført for at skaffe sedimentprøver til kemiske analyse og blev filtersat for at give et moniteringspunkt til ventilationsforsøg, se separat notat. Tabel 2.1 Oversigt over filterboringerne i forsøgsfeltet. Nummer Filtertop Filterbund Diameter Type DGE-4a Infiltration DGE-4b Infiltration DGE-1 6,5 7,0 50 Ring - - 7,0 7,5 50 Ring - - 7,5 8,0 50 Ring DGE-2 6,5 7,0 50 Ring - - 7,0 7,5 50 Ring - - 7,5 8,0 50 Ring DGE-5 6,5 7,0 50 Ring - - 7,0 7,5 50 Ring - - 7,5 8,0 50 Ring DGE-6 6,5 7,0 50 Ring - - 7,0 7,5 50 Ring - - 7,5 8,0 50 Ring DGE-7 6,5 7,0 50 Ring - - 7,0 7,5 50 Ring - - 7,5 8,0 50 Ring DGE-16 Kontrol DGE-17 Kontrol DGE-18 Kontrol DGE-19 Kontrol DGE-20 Kontrol 2.2 Infiltration af lud Der blev indkøbt 60 dunke á 25 liter indeholdende 27 % natronlud (svarende til 8,8 M NaOH) fra kemikalieleverandørfirmaet S. Sørensen, Thisted. Vægtfylden af luden er g/l ved 20º C Fortynding Luden blev fortyndet den 2. april 2008 på stranden ved Høfden. Dette skete ved batchvis blanding af vand og lud i to liters palletanke. Der blev iblandet 2 dunke lud under opfyldning af hver palletank. Dette svarer til en koncentration på 0,44 M NaOH og en vægtfylde på ca g/l. 3

10 Figur 2-2 Opstilling på infiltrationsdagen med luddunke til højre. Fortyndingsvand i palletanke til venstre og forsøgsfeltets boringer i forgrunden. Til fortyndingsvandet blev der anvendt to forskellige kilder, begge bestående af almindeligt drikkevand. Den første kilde var vand fra vandhanen i teknikbrønden på grunden. Her blev der anvendt ca. 50 m almindelig ¾ haveslange til at transportere vandet til blandingstankene. Den anden kilde var drikkevand fra Cheminova. Dette vand blev kørt i 2 palletanke fra påfyldning ved Cheminova til stranden ved hjælp af en gummiged fra entreprenørfirmaet Laurits Vejlby ApS, Lemvig. Tankene blev placeret på en stabel paller således, at vandet kunne løbe via en 2 slange og gravitation til blandingstankene. Formålet med at anvende 2 vandkilder var udelukkende at forkorte infiltrationsarbejdet. Lud og fortyndingsvand blev blandet ved hjælp af et speciallavet piskeris koblet til en håndholdt boremaskine. Dette var væsentligt, da densiteten af lud er større end vand, og luden ellers vil lægge sig på bunden af blandingstanken Infiltration Til fuldskala oprensning, er det tanken at det øvre magasin indenfor spunsen tømmes mest muligt for vand inden der infiltreres lud. Infiltration af lud i den resulterende umættede zone forventes bedre at kunne skabe kontakt mellem lud og forureningen end infiltration af lud i en mættede zone, som det blev udført i demonstrationen. Det var ikke praktisk muligt at tømme vandet ved demonstrationen uden at anlægge en spunscelle omkring forsøgsområdet. Af budgetmæssige årsager blev det valgt at udføre demonstrationen uden spuns omkring forsøgsområdet. Infiltrationen af den fortyndede lud i grundvandet blev påbegyndt den 1. april Her blev en enkelt blandingstank fyldt med 2 dunke lud og vand fra teknikbrønden, og den fortyndede lud blev infiltreret ved gravitation i den centrale boring DGE-4a som en slags generalprøve. Til infiltrationen blev der anvendt ca. 5 meter 2 slange fra en studs ved bunden af blandingstanken. Infiltrationen forløb uproblematisk. Herefter blev begge blandingstanke fyldt med 2 dunke lud hver samt vand fra teknikbrønden, således at de var klar til infiltration næste dag. 4

11 ring boring 2 meter membran originalt vandspejl infiltrationsboring lud infiltration aktuelt vandspejl silt lag ring boring Figur 2-3 Profil af forsøgsområdet ved Høfde 42. Den resterende lud blev infiltreret onsdag den 2. april Luden blev i starten infiltreret i boring DGE-4a. De 2 blandingstanke blev infiltreret (én af gangen), hvorefter der blev infiltreret ca. 1½ blandingstank med vand fra Cheminova (dvs. i alt ca. 4½ m 3 fortyndet lud). På dette tidspunkt i forløbet blev der opdaget 2 problemer. For det første kunne der konstateres små hvide flager, der svævede i palletankene, der blev brugt til at transportere vand fra Cheminova. Ved nærmere belysning kunne det fastlægges, at der var tale om rester af antiskumningsmiddel, der bliver brugt på Cheminova i forbindelse med spildevandsrensning. Midlet stammede fra urensede, brugte palletanke. For det andet kunne man konstatere, at vandet fra Cheminova havde en svag mørk farve. Ved nærmere drøftelser med Sven Erik Bjerg, Cheminova viste det sig, at vandet stammede fra brandhanen ved baderumsbygningen, der var en død ende i en ledningsstrækning uden cirkulation, og at vandet stammede fra Cheminovas egen boring. Vandet var således meget gammelt og har formentlig indeholdt jern- og manganpartikler. Infiltration af 1½ m 3 fortyndet lud med rester af antiskumningsmiddel inden problemet blev opdaget resulterede i, at infiltrationsboringen 4a blev tilstoppet. Efter et mislykket oprensningsforsøg ved spuling ved hjælp af Arkil Miljø A/S borerig blev det efter kontakt med Region Midtjylland besluttet at udføre en erstatningsboring, DGE4b, se nedenfor. Vandet i alle tankene blev tømt, der blev skaffet nye palletanke til vandtransport uden rester af antiskumningsmiddel, og der blev fremover anvendt drikkevand fra kedelhuset, en ledningsstrækning med byvand og med cirkulation. Efter udførsel af erstatningsboringen blev infiltrationen genoptaget. Der blev ikke stødt på yderligere problemer i forbindelse med infiltrationen. I alt blev der infiltreret 28½ m 3 fortyndet lud (1½ m 3 blev smidt ud). Infiltration af de sidste 25 m 3 skete over en periode på ca. 4 timer. 5

12 Efter infiltration blev alle filterboringerne forseglet med lufttæt låg. Formålet var at forhindre adgang af kuldioxid fra luften, der kunne sænke ph i boringsrør samt evt. danne carbonatudfældninger Erstatningsboring Som nævnt ovenfor blev der ved hjælp af Arkil Miljø A/S udført en erstatningsboring ca. 30 cm fra den gamle infiltrationsboring DGE 4a. Erstatningsboringen benævnes DGE 4b. Boringen blev udbygget med 63 mm PEH rør og et 4m-langt filterinterval fra 4-8 m under terræn. 2.3 Monitering I forbindelse med demonstrationen blev der udført målinger og kemiske analyser ved forskellige tidspunkter med forskellige formål: Tabel 2.2 viser en oversigt over de udtagne prøver. Tabel 2.2 Oversigt over målinger og kemiske analyser Tidspunkt Dato Parametre Antal Hovedformål prøver Sediment Før start Forurening 18 Udgangspunkt Efter 6 måneder Forurening 18 Slutresultat Grundvand Før start ph 2, forurening 16 Udgangspunkt ph check A ph 1 16 ph kontrol ph check B ph 1 16 Udbredelse af lud 4 timer ph, forurening 14 Hydrolyse monitering 9 dage ph, forurening 14 Hydrolyse monitering 1 måned ph, forurening 14 Hydrolyse monitering 3 måneder ph, forurening 14 Hydrolyse monitering 1 kun målt i felten; 2 kun målt i lab Prøvetagning Prøver blev udtaget ved hjælp af en dedikeret campingpumpe koblet til et 12V batteri. Monteringsboringerne indeholder ca. 2-4 liter i borerøret (der er ca. 2,2 l/m i en ø 53 mm boring). Der blev typisk forpumpet sekunder, svarende til 5-10 liter. I praksis blev forpumpningens længde styret af farveskift i det oppumpede vand (der blev ofte observeret farveskift i det oppumpede vand efter at de stillestående vand i borerøret var blev fjernet). Årsagen til den lille forpumpning var at undgå forstyrrelse af mønstret af lud og forurening i grundvandet. Prøverne til bestemmelse af forureningsindhold blev udtaget i 100 ml glasflasker med skruelåg fra Cheminova. Prøverne blev afleveret til Cheminovas laboratorium, samme dag som de blev udtaget, til opbevaring ved frysning indtil analyse kunne finde sted. Det oppumpede vand blev opsamlet i en plastdunk og tømt i grædebrønd GB A/B. Ved prøvetagningen den 5. maj 2008 blev det oppumpede vand tømt efter ønske fra Arkil Miljø A/S i grædebrønd GB B/C. 6

13 Feltskemaer fra prøvetagning findes i Bilag ph-målinger i felten ph blev målt i moniteringsboringerne både inden infiltration, under infiltration samt ved monitering efter infiltration, se Tabel 2.2. ph blev målt ved et håndholdt WTW ph-meter. Feltskemaer fra ph-måling findes i Bilag Hurtigmetoder til monitering af hydrolyse I forbindelse med styregruppemøder, blev værdien af en hurtigmetode, der kunne monitere fremdriften af hydrolysen over tid, drøftet. Specifikt blev muligheden for at anvende fosfat nævnt. Måling af P: Hydrolyse af fosforholdige færdigvarer producerer forskellige fosforholdige hydrolyseprodukter såsom EP2-syre. Hydrolyseprodukterne er opløselige i vand, hvorfor man forventer en stigning i fosforindholdet i vandfasen i takt med, at hydrolysen skrider frem. For at måle denne fosformængde er der behov for et oplukningstrin, hvor det organiske stof destrueres og fosfor frigives. Der kan også forekomme orto-fosfat (dvs. uorganisk fosfor). Orto-fosfat forventes ikke umiddelbart at stige ved basisk hydrolyse af færdigvarerne. På denne baggrund kan der være behov for at anvende 2 analysemetoder; totalfosfor og orto-fosfat. Det interessante tal er således forskellen mellem disse to resultater. For at undersøge muligheden for at anvende fosforanalyser blev et sæt grundvandsprøver, udtaget fra filtrene i forsøgsfeltet 3 måneder efter start af hydrolyse, analyseret på Milana, Helsingør. Resultaterne kunne derfor sammenlignes med et prøvesæt udtaget samtidig og analyseret for de enkelte forurenede stoffer af Cheminovas laboratorium. Det bemærkes, at firmaet Hach-Lange har et kit til måling af total fosfor. Her sker destruktion ved hjælp af svovlsyre og opvarmning til 100º C i en time i en specialbygget varmeblok. Herefter dannes det sædvanlige farvede molybdænblåt kompleks ved tilsætning af kemikalier. Prøven måles på spektrofotometer. Test kit for organofosfor pesticider: Der blev indkøbt et OP/Carbamate testkit fra Abraxis, Ivyland, Pennsylvania med kemikalier til 20 prøver. Metoden er baseret på Ellman-metoden, hvor en farvereaktion producerer en gul farve, der måles spektrofotometrisk ved 405 nm. Fremgangsmåden ved analysen omfatter tilsætning af prøven til et reagensglas, hvorefter der tilsættes 2 dråber oxidizer (inkuberes 5 min. ved 70ºC), 2 dråber neutralizer, 2 dråber Ach-E substrat (inkuberes 30 min. ved 70ºC), 2 dråber ATCsubstrat, 2 dråber chromogen-dtnb (inkuberes 30 min. ved 70º C) og 2 dråber stopopløsning, hvorefter der måles på spektrofotometer. Denne fremgangsmåde er så kompliceret, at der egentlig er tale om en laboratoriemetode og ikke et feltvenlig testkit. Det blev vurderet, at metoden ingen fordele har i forhold til Cheminovas metode, hvorfor metoden blev droppet Kemiske analyser, sedimentprøver Analyse af forureningskomponenter i sediment blev udført af Cheminova s laboratorium. Den generelle fremgangsmåde gives nedenfor: 7

14 Prøveforberedelse til polære stoffer: homogenisering med en ske udtagning af en delprøve på 1 eller 2 g (afhængig af ønsket detektionsgrænse) tilsætning af 10 ml 3,5 % NaCl og 2 ml toluen 1 x 30 sekunder manuel udrustning centrifugering Prøveforberedelse til polære stoffer: udtagning af en delprøve på ca. 5 g tilsætning af 10 ml milli-q vand evt. kontrol af ph og justering til neutral 10 min. i ultralydsbad centrifugering Analyse: Polære stoffer (som EP2-syre) blev målt i 20μl af vandfasen ved højtryks væskekromatografi (HPLC) med solvent bestående af en 10 % bufferopløsning med ph 7 PNF blev målt i 100μl af vandfasen ved HPLC med solvent bestående af 10 % bufferopløsning med ph 2,5 Upolære stoffer (som parathion) blev målt i toluenfasen ved gaskromatografi (GC) Kemiske analyser, grundvandsprøver Analyse af forureningskomponenter i sediment blev udført af Cheminova s laboratorium. Den generelle fremgangsmåde gives nedenfor: Prøveforberedelse til upolære stoffer: ca. 20 ml prøve ekstraheres med 2 ml toluen Prøveforberedelse til polære stoffer: ingen Analyse: Polære stoffer (som EP2-syre) blev målt i vandprøven ved højtryks væskekromatografi (HPLC) Upolære stoffer (som parathion) blev målt i toluenfasen ved gaskromatografi (GC) Analyse af kviksølv er foregået på Milana, Helsingør. Til oplukning er der anvendt salpetersyre ved dansk standard metode DS 2210 og til analyse er der anvendt atomabsorption, hydridmetoden. 2.4 Mobilisering med sprit For at vurdere om sprit kan mobilisere parathion fra sedimentet efter basisk hydrolyse, blev liter IPA sprit infiltreret i forsøgsfeltet den 15. august Denne afværgemetode er blevet anvendt en del i udlandet under navnet flushing. Forsøget var et såkaldt push-pull forsøg, dvs. at alkohol blev infiltreret 8

15 i et filter (push), hvorefter der blev udtaget prøver fra samme filter (pull). De udtagne prøver blev analyseret på Cheminovas laboratorium. IPA sprit består af 99,9 % alkohol, hvoraf 10 % er 2-propanol (isopropyl alkohol) til denaturering og resten er ethanol. Det bemærkes, at der er krav om bevilling efter spiritusafgiftsloven til afgiftsfrit at købe IPA-sprit. IPA-sprit blev indkøbt hos Kemetyl, Køge. Forsøg med at anvende en 12-V Whale pumpe til infiltration af spritten viste, at filtrene ikke kunne tage imod ydelsen. Derfor blev spritten infiltreret ved hjælp af gravitation. Spritten blev ligeligt fordelt i følgende 3 filtre (dvs. godt 300 liter i hver): DGE-1, bund DGE-2, bund DGE-7, bund Disse filtre blev valgt, da de udviste tilstedeværelse af parathion selv 1 måned efter ludfinfiltration (de data, der var tilgængelig på det tidspunkt). Dette kan indikere, at der er mere parathion tilstede i sedimentet, der evt. kan mobiliseres af et organisk opløsningsmiddel. Der blev udtaget prøver (fra de samme filtre spritten blev infiltreret i) 4-4½ timer efter infiltrationen. Prøverne blev udtaget ved hjælp af Whale pumper. Det var problematisk at oppumpe spritten, formentlig fordi materialerne i Whale pumperne ikke egner sig til organiske opløsningsmidler. Dette udmøntede sig i, at pumperne gik i stå efter meget kort tid. Derfor var forpumpning begrænset til få liter, mindst i DGE Sikkerhed ved feltarbejde På grund af forureningens toksiske egenskaber og ludens ætsende egenskaber er sikkerhed i forbindelse med feltarbejde et vigtigt punkt. Til beskyttelse mod forurening blev der anvendt gummihandsker samt evt. engangsdragt. Der var kulmaske til rådighed til brug ved prøvetagning og for eksempel arbejde i teknikbrønden. Til beskyttelse mod luden blev der anvendt gummihandsker med hyppigt skift samt tætsluttende sikkerhedsbriller. Der var rindende hanevand og øjenskyllevæske til rådighed hele tiden under feltarbejdet. 9

16 3 Stoffer og beregninger I forbindelse med forberedelserne til pilotskala forsøget var der behov for en del beregninger. For god ordens skyld er de vigtigste beregninger samlet nedenfor. 3.1 Stoffer Nøgleparametre De forureningskomponenter, som er vurderet til at udgøre den største risiko for vandkvaliteten i Vesterhavet /14/, er: Parathion (EP3) Methylparathion (MP3) Ethyl-sulfotep (sulfotep) Fyfanon (malathion, FYF) Diethylthiofoforester (EP2-syre) EP1 Kviksølv Herudover er følgende stoffer også vigtige: Para-nitrofenol (PNF) Aminoparathion (A-EP3) Denne liste af 9 stoffer omfatter formentlig de mest relevante stoffer ved Høfde 42 depotet Navngivning af organofosfor stoffer De såkaldte færdigvarer er blevet produceret, fordi de er toksiske overfor insekter og dermed har en pesticidvirkning. Disse varer består generelt af 2 halvdele, forbundet af en ester binding med fosfor som det centrale atom. Hermed er der tale om organiske fosfor pesticider. Når der angives en forkortelse for færdigvarerne og deres nedbrydningsprodukter, henvises til den generelle kemiske struktur i Figur 3-1: 10

17 X4 R1 X1 P X2 R2 X3 Y Figur 3-1 Den generelle kemiske struktur af en fosforester. P står for fosfor X1-X4 er oxygen eller svovl (normalt er X4 svovl) R1 & R2 og Y er typisk methyl (betegnes M) eller ethyl (betegnes E) Forkortelser angives som R1R2YX1X2X3PX4. Hvis R1, R2 og Y er ens, angives kun et M eller E i stedet for alle tre. Da X4 er normal svovl, ender mange forkortelser med PS. Eks: MOOSPS har en methylgruppe for R1, R2 og Y (derfor nøjes man med at skrive M), ilt for X1 og X2, svovl for X3 og X4. Hvis der er tale om en diester, har molekylet brint for Y Stofegenskaber Færdigvarerne er ikke ladede og de binder relativ stærkt til jordens indhold af ler og naturligt organisk stof. Hermed har færdigvarerne en forholdsvis ringe opløselighed og høj K ow. Disse egenskaber er årsagen til, at man ikke blot kan oppumpe forureningen ved Høfde 42. Ved hydrolyse ændres disse egenskaber, se Bilag 5 giver en række egenskaber for nogle af disse stoffer og deres nedbrydningsprodukter. Figur 3-2 viser sammenhæng mellem to egenskaber, nemlig opløseligheden i vand og ti-tals logaritme til oktanol/vand-forholdet (som udtrykker forureningens sorptionsevnen til sediment). Grafen viser, at jo stærkere stoffet binder til sedimentet, jo ringere opløselighed har den (og omvendt). Stofferne falder i to grupper: færdigvarer, der sorbere til sediment, og hydrolyse- /nedbrydningsprodukter, der kan opløses i vand. Dette er grundlaget for at basisk hydrolyse muliggør oppumpning af de dannede produkter. 11

18 100,000 10,000 PNF EP2 Opløselighed (mg/l) 1, paraoxon FYF MP3 EP3 sulfotep log Kow Figur 3-2 Sammenhæng mellem opløselighed og log oktanol/vand-forholdet for udvalgte organofosfor forbindelser og omdannelsesprodukter En anden vigtig egenskab er densitet. Som det ses af Bilag 5, er densiteten af mange af forureningskomponenterne i størrelsesordenen 1,20-1,30 kg/l. Dette er sammenligneligt med densiteten af 27 % natronlud (1,30 kg/l), mens densiteten af havvand er noget mindre (1,03 kg/l). Densiteten af forureningen har medført, at en stor del af forurening er endt på toppen af det indskudte lerlag Hydrolyseprocessen Ved processen basisk hydrolyse brydes en ester binding og der dannes to hydrolyseprodukter, se Figur 3-3. H 3 C H 3 C O O P S O parathion (EP-3) O N + O - + HO - hydroxid H 3 C O H 3 C S O P O - + O O - fosforsyre diester (EP-2 syre) Figur 3-3 Processen basisk hydrolyse vist med kemiske strukturer. p-nitrophenol (PNF) N + O - Hydrolysen ødelægger den ønskede pesticidvirkning, hvorfor organofosfor pesticider ikke må opbevares i fortyndet tilstand, da de mister deres virkning, specielt i vand med forhøjet ph-værdi. Organofosforforbindelser (fx parathion 12

19 eller sulfotep) og carbamater (fx carbaryl eller pirimicarb) er generelt mere udsatte for hydrolyse end chlorerede kulbrinter (fx DDT eller dieldrin) og pyrethroider (fx lambda-cyhalothrin eller alpha-cypermethrin). Fra landmandens synsvinkel medfører denne basiske hydrolyse et uønsket tab af sprøjtemidlets aktivitet. Derfor findes der utallige vejledninger til landmænd om at kontrollere sprøjtevandets ph og at undgå at lade sprøjtemidlet ligge i tanken natten over inden anvendelse /19/. I forbindelse med afværgeprojektet, er denne reduktion i toksicitet en meget positiv effekt. Ud over at gøre forureningen mobil (se nedenfor), således at den kan oppumpes og fjernes, reduceres basisk hydrolyse forureningens farlighed overfor mennesker. Hydrolyseprodukterne er generelt negativt-ladet ved høj ph. Dette forhold har afgørende betydning for mobiliteten, da der ikke sker sorption til negativt ladede lerpartikler, og da vandopløseligheden stiger enormt. Hermed bliver forureningen mobiliseret, hvor det let kan oppumpes. En beskrivelse af hydrolyseprocessen og dens kinetik under forskellige forhold er undersøgt allerede før 1972 /20/. I dette studie fandt man en første ordens kinetik for parathion med følgende sammenhæng mellem hastighedskonstanten og ph-værdi: Tabel 3.1 Hastighedskonstanter for hydrolyse af parathion (udgangskonc. 11 mg/l) /20/. ph Hastighedskonstant K (t -1 ) Halveringstid (d) 7,4 2,7 x ,0 1,3 x ,4 2,1 x ,4 Den samme reference beskriver, at hydrolysekinetikken af organofosforforbindelser afhænger af molekylets sammensætning. For eksempel kan methylestre hydrolyseres lettere end ethylestre. Generelt vil grupper, der trækker elektroner væk fra fosforatomet, lettest kunne hydrolyseres. Flere detaljer om betydningen af forbindelsens struktur ses i /21/. Grundvandets temperatur er også væsentlig for hydrolysekinetikken. I et studie af temperaturens effekt fandt man /22/ en aktiveringsenergi (E a ) mellem 15 og 40 kj/mol, afhængig af stoffet (phosalon og myclobutanil blev undersøgt). Aktiveringsenergi kan opfattes som en energibarriere, der forhindrer spontane kemiske reaktioner fra at ske hurtigt. Ofte ligger aktiveringsenergier på omkring 50 kj/mol, svarende til ca. en fordobling af reaktionshastigheden for hver 10 C stigning i temperaturen. Hermed er der ingen forventning om, at de forholdsvis kolde grundvandstemperaturer gør mere end en faktor 2 forskel på hydrolysens halveringstider i forhold til halveringstider bestemt under forsøg ved fx stuetemperatur. Af nyere dato kan nævnes forsøg på afværgeforanstaltninger ved brug af teknikken flushing i kombination med hydrolyse /23/. Her blev der tilsat ethanol til en jord forurenet med stoffet phosalon. Ethanol blev anvendt til at forbedre ekstraktion af forureningen og hydrolysen blev anvendt til at nedbryde forurening i det oppumpede vand. Man opnåede 99 % fjernelse fra jorden med flushing med 7 porevoluminer og 10 % ethanol. Hastighedskontanter for basisk hydrolyse ved forskellige ph-værdier ses nedenfor: 13

20 ph Hastighedskonstant K (t -1 ) Halveringstid (d) 10 2,3 x ,0 11 4,7 x ,5 12 6,8 x ,0 Tabel 2-2: Hastighedskonstanter for hydrolyse af phosalon (udgangskonc. 25 mg/kg jord) /23//. Som det ses af tabellen, er der her tale om meget hurtig nedbrydning af stoffet phosalon. Der blev ikke set nogen signifikant indflydelse på hydrolysehastigheden, som skyldtes ethanols tilstedeværelse. Effekten af temperaturen blev kvantificeret med en E a på 2-5 kcal/mol, dvs. en begrænset temperaturafhængighed for dette stof. 3.2 Beregninger Mængden af fortyndet lud Forsøgsfeltet har en radius på 2 meter. For at sikre, at det infiltrerede lud når ud til alle ringboringerne, blev det planlagt at infiltrere lud ca. 1 meter forbi ringboringer, dvs. en radius på 3 meter. Infiltrationsboringen har et filterinterval på 2 meter. På basis af borejournalen for den dybe boring DGE-3 (se /12/) forventes det, at lerlaget ligger i ca. 8,5 meters dybde, dvs. ½ meter dybere end bunden af filtret. Hermed er der ca. 2½ meter fra toppen af infiltrationsboringen til lerlaget. Hvis man antager, at den infiltrerede lud vil erstatte grundvandet i en cylinderform med en højde på 2½ meter, kan den nødvendige ludmængde beregnes som nedenfor. Her antages, at porøsiteten er 40 % ,40m vand π 3 2,5m 3 m jord 3 28m _ fortyndet_ lud Hermed ses, at infiltration af ca. 30 m 3 bør sikre, at luden erstatter grundvandet i en afstand på ca. 3 meter fra infiltrationsboringen, dvs. 1 meter forbi ringboringerne Basebehov Fortynding af luden bestemmes af basebehovet i forsøgsfeltet. Basebehovet stammer fra følgende forhold: 1. Overvindelse af den naturlige bufferkapacitet af sedimentet 2. Neutralisering af hydrolyseprodukter 3. Overvindelse af den naturlige bufferkapacitet i grundvandet 4. Andre buffersystemer Det nødvendige antal kg NaOH kan beregnes ved at lægge disse 4 forhold sammen. Resultater fra notatet om bufferkapacitet viser, at basebehovet hovedsagelig stammer fra det sidste punkt. Denne ukendte buffer er ikke undersøgt, men kan skyldes enhver form for stof, der kan optræde som syre ved høj ph. Dette kan omfatte phosphat, phenol- eller andre funktionelle grupper på organisk stof fra deponeret slam, ammonium, svovlbrinte m.fl. Nedenfor vises beregning af basebehovet for forsøgsfeltet. Det bemærkes, at basebehovet til neutralisering af hydrolyseprodukter er beregnet ud fra en gennem- 14

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Bufferkapacitet

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Bufferkapacitet Notat om Høfde 42, okt. 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Bufferkapacitet Loren Ramsay ALECTIA Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Bilag 13 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Claus Kirkegaard DGE Group Indhold INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Infiltration

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Infiltration Notat om Høfde 42, okt. 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Infiltration Loren Ramsay ALECTIA Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET

Læs mere

Basisk Hydrolyse Indledende Laboratorieforsøg & Forslag til Demonstration i Pilotskala

Basisk Hydrolyse Indledende Laboratorieforsøg & Forslag til Demonstration i Pilotskala Basisk Hydrolyse Indledende Laboratorieforsøg & Forslag til Demonstration i Pilotskala Høfde 42, Harboøre Tange Loren Ramsay & Lars Elkjær Watertech DGE Miljøprojekt Nr. 1196 2007 Miljøstyrelsen vil, når

Læs mere

UDKAST Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Skitseprojekt

UDKAST Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Skitseprojekt Skitseprojekt, Høfde 42, december 2008 UDKAST Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Skitseprojekt Claus Kirkegaard, Loren Ramsay, Claus Jørgensen DGE/Alectia/DHI 1 Indhold 1 SAMMENFATNING

Læs mere

Forundersøgelse af det nye forsøgsfelt Notat. Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 04. mar. 2010

Forundersøgelse af det nye forsøgsfelt Notat. Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 04. mar. 2010 Forundersøgelse af det nye forsøgsfelt Notat Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 04. mar. 20 1 Indhold 1 INDLEDNING 5 1.1 BAGGRUND 5 1.2 FORMÅL 6 2 AKTIVITETER OG METODER 7 2.1 PLANLÆGNING 7

Læs mere

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 Diplomingeniør Eva Bang Rasmussen Diplomingeniør Majbritt Skovgaard Lauritsen Ingeniørhøjskolen i Århus ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

UDKAST Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Skitseprojekt

UDKAST Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Skitseprojekt Bilag 14 1 Skitseprojekt, Høfde 42, december 2008 UDKAST Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Skitseprojekt Claus Kirkegaard, Loren Ramsay, Claus Jørgensen DGE/Alectia/DHI 2 Indhold

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Optimering af hydrolyseprocessen samt vurdering af nedbrydningspotentialet

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Optimering af hydrolyseprocessen samt vurdering af nedbrydningspotentialet Notat om Høfde 42, nov. 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Optimering af hydrolyseprocessen samt vurdering af nedbrydningspotentialet Anke Oberender og Claus Jørgensen DHI

Læs mere

Teknisk brochure. Life 09/ENV/DK 368

Teknisk brochure. Life 09/ENV/DK 368 Historien om Høfde 42 Høfde 42 er et tidligere kemisk giftdepot, som i dag er svært forurenet med 200-300 tons pesticidprodukter, primært parathion og relaterede nedbrydningsprodukter. Depotet anvendtes

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Grundens redoxforhold

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Grundens redoxforhold Bilag 8 Notat om Høfde 4, okt. 008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Grundens redoxforhold Loren Ramsay ALECTIA Indhold 1 INDLEDNING 6 1.1 BAGGRUND 6 1. FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET

Læs mere

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU,

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, contributing approximately 2.2 billion to the protection of the

Læs mere

Høfde 42 Status og perspektiver Region Midtjylland Børge Hvidberg

Høfde 42 Status og perspektiver Region Midtjylland Børge Hvidberg Høfde 42 Status og perspektiver Region Midtjylland Børge Hvidberg 09-10-2014 www.northpestclean.dk 1 Historie 2020 Fuldskala oprensning??? 2010 Forsøg med in situ basisk hydrolysis 2000 3. afværge(indkapsling)

Læs mere

Afgravning Høj Lav Høj Tabel 1. Oversigt over de afprøvede afværgeteknologier.

Afgravning Høj Lav Høj Tabel 1. Oversigt over de afprøvede afværgeteknologier. HØFDE 42, POTENTIALE FOR BIOLOGISK NEDBRYDNING Af Morten Bondgaard, Region Midtjylland Marts 2010 RESUMÉ Undersøgelser har vist, at der foregår en naturlig, ikke-stimuleret biologisk nedbrydning af forureningskomponenterne

Læs mere

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42.

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42. Air sparging test, STEP Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 7449 Dato: 7-1-8 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42 Sparge boring: DGE19a : Ny air2, dybt filter Vand Logger nr. Luft Logger nr. Observationsboring

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund Vordingborg kommune Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

DEMONSTRATIONSPROJEKT OM BASISK HYDROLYSE OG BIOLOGISK NEDBRYDNING VED HØFDE 42. PERSPEKTIVER, UNDERSØGELSER OG FORELØBIGE RESULTATER

DEMONSTRATIONSPROJEKT OM BASISK HYDROLYSE OG BIOLOGISK NEDBRYDNING VED HØFDE 42. PERSPEKTIVER, UNDERSØGELSER OG FORELØBIGE RESULTATER DEMONSTRATIONSPROJEKT OM BASISK HYDROLYSE OG BIOLOGISK NEDBRYDNING VED HØFDE 42. PERSPEKTIVER, UNDERSØGELSER OG FORELØBIGE RESULTATER Civilingeniør Claus Kirkegaard Geolog, ph.d. Lars Elkjær Dansk Geo-servEx

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Geokemi

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Geokemi Notat om Høfde 42, december 28 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Geokemi Loren Ramsay ALECTIA Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET 1 1.3

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning: Simulering ved søjle- og batchforsøg

Demonstration af basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning: Simulering ved søjle- og batchforsøg Bilag 10 Notat om Høfde 42, April 2009 Demonstration af basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning: Simulering ved søjle- og batchforsøg Claus Jørgensen og Anke Oberender DHI Indhold 1 INDLEDNING 8 1.1

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Demonstration af basis hydrolyse & biologisk nedbrydning: In-situ tests

Demonstration af basis hydrolyse & biologisk nedbrydning: In-situ tests Bilag 9 Notat om Høfde 42, december 28 Demonstration af basis hydrolyse & biologisk nedbrydning: In-situ tests Søren Dyreborg DGE Indhold 1 SAMMENFATNING 1 2 INDLEDNING 2 2.1 BAGGRUND 2 2.2 FORMÅLET MED

Læs mere

Undersøgelse af det gamle forsøgsfelt Notat. Høfde 42, Harboøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 26. marts 2010

Undersøgelse af det gamle forsøgsfelt Notat. Høfde 42, Harboøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 26. marts 2010 Bilag 16 Undersøgelse af det gamle forsøgsfelt Notat Høfde 42, Harboøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 26. marts 2010 1 Indhold 1 INDLEDNING 5 1.1 BAGGRUND 5 1.2 FORMÅL 6 2 AKTIVITETER OG METODER 7 2.1 PRØVETAGNING

Læs mere

Notat om Høfde 42, december Vandretensionsforsøg. Steen Vedby DGE Group

Notat om Høfde 42, december Vandretensionsforsøg. Steen Vedby DGE Group Bilag 6 Notat om Høfde 42, december 2008 Vandretensionsforsøg Steen Vedby DGE Group Indhold 1 INDLEDNING 1 2 BESKRIVELSE AF VANDRETENTIONSFORSØGENE 2 3 RESULTATERNE AF VANDRETENTIONSFORSØGENE 4 3.1 Vandindhold

Læs mere

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret

Læs mere

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse: Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Høfde 42, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser omkring planlagt spunsvæg

Høfde 42, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser omkring planlagt spunsvæg UDKAST 22. august 2005 Ringkjøbing Amt Høfde 42, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser omkring planlagt spunsvæg 22. august 2005 UDKAST 22. august 2005 Ringkjøbing Amt Høfde 42, Harboøre Tange Rapport

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Knopper Enge, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser udført i 2005

Knopper Enge, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser udført i 2005 UDKAST 16. juni 2005 Ringkjøbing Amt Knopper Enge, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser udført i 2005 16. juni 2005 Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100

Læs mere

Licitationen - Byggeriets Dagblad 22.11.2010 1. sektion Side 4 72 ord artikel-id: e24d9714. Titel. Emneord. Personer

Licitationen - Byggeriets Dagblad 22.11.2010 1. sektion Side 4 72 ord artikel-id: e24d9714. Titel. Emneord. Personer Licitationen - Byggeriets Dagblad 22.11.2010 1. sektion Side 4 72 ord artikel-id: e24d9714 OPRENSNING Om kort tid vil Region Midtjylland, Miljøstyrelsen og EU sætte gang i et demonstrationsprojekt, NorthPestClean,

Læs mere

NorthPestClean Kontraktbilag 3: Eventuelle rettelsesblade samt spørgsmål og svar til udbudsmaterialet

NorthPestClean Kontraktbilag 3: Eventuelle rettelsesblade samt spørgsmål og svar til udbudsmaterialet Udbyder: Region Midtjylland NorthPestClean Kontraktbilag 3: Eventuelle rettelsesblade samt spørgsmål og svar til udbudsmaterialet pr. 20. januar 2011 vedr. EU-udbud nr. 2010-148563: Demonstrationsforsøg

Læs mere

I alt forberedelse 3.150.000. Detailprojektering 1.800.000 rensningsanlæg 1.000.000 Øvrige anlæg 800.000

I alt forberedelse 3.150.000. Detailprojektering 1.800.000 rensningsanlæg 1.000.000 Øvrige anlæg 800.000 Høfde 42 Prisoverslag for oprensing med basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning Aktivtet Grundlag Enhedspris Overslag Delsum for aktiviteter Forberedelse Supplerende undersøgelser 1.200.000 Grundvandsmodel

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Thyholm Private Fælles Vandværk

Thyholm Private Fælles Vandværk Thyholm Private Fælles Vandværk Indvindingstilladelse Thyholm Private Fælles Vandværk ligger Kalkværksvej 4 B, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 275.000 m³/år gældende til juni 2012. Organisationsform

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Vandrensning- revideret udgave

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Vandrensning- revideret udgave Bilag 12 1 Notat om Høfde 42, Januar 2009 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Vandrensning- revideret udgave Peter Balslev ALECTIA 2 Indhold 1 INDLEDNING 6 1.1 BAGGRUND 6 1.2 FORMÅLET

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

Retardation i mættet zone

Retardation i mættet zone Retardation i mættet zone Definition af retardation Når opløste forureningskomponenter transporteres igennem en jordmatrice vil der ske en sorption til jordens partikler. Resultatet bliver, at stoffronten

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg

Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg 31. oktober 2005 Udført for Gartneri eksempel 1 Kemi- og Vandteknik Undersøgelsesrapport Baggrund Mange gartnerier oplever alt for

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 25. november 2014

Læs mere

Optimering af felt- og analysearbejde Notat. Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 16. nov. 2009

Optimering af felt- og analysearbejde Notat. Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 16. nov. 2009 Bilag 15 Optimering af felt- og analysearbejde Notat Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 16. nov. 2009 Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅL 2 2 AKTIVITETER OG METODER 3 2.1 OPTIMERING

Læs mere

Camilla Sønderby -1-

Camilla Sønderby -1- Camilla Sønderby -1- Indholdsfortegnelse Ørskov Vandværk 1 Ørskov vandværk... 3 1.1 Microdrop anlæg... 4 1.2 Undersøgelse den 26. juni... 6 1.3 Undersøgelse den 31. juli... 9 1.4 Forbedring af arsenreduktion...

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12. Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Skitseprojekt for undersøgelser og afværgeforanstaltning ved høfdedepotet, Harboøre Tange (oktober 2003) Indholdsfortegnelse 1. Formål... 2 2. Grundlag... 2 3. Metode...

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Geokemiker, Lærke Thorling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ENVINA møde 28. nov 2012 om Jordvarme

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Oddesund Nord Vandværk

Oddesund Nord Vandværk Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2005 Betydning af erstatning af

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

Vand parameter beskrivelse

Vand parameter beskrivelse Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE PILOTFORSØG MED KEMISK OXIDATION

KÆRGÅRD PLANTAGE PILOTFORSØG MED KEMISK OXIDATION KÆRGÅRD PLANTAGE PILOTFORSØG MED KEMISK OXIDATION Lars R. Bennedsen, Torben H. Jørgensen, Rambøll Jarl Dall-Jepsen, Lars Nissen, Cowi Neal Durant, Leah MacKinnon, Geosyntec Prasad Kakarla, Isotec Erik

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Foredrag på VTU-fondens seminar den 11. juni 2013 ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI A/S Karlstrup Kalkgrav 1 Projektsamarbejde om nikkelrensning

Læs mere

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Naturstyrelsen cc: Fra: Dato: Ulla Lund. marts 0 QA: Emne: Genanvendelse aff fra svømmebadee forslag til til analysekvalitet I

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund

Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund NYT FRA 2007/3 ISSN: 1901-5437 Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund Kemikaliet, som anvendes til farvereaktion ved bestemmelse af chlor, har vist sig at have begrænset holdbarhed. Dette

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Vandkvalitet i sprøjten

Vandkvalitet i sprøjten Vandkvalitet i sprøjten DLG-vækstforum, onsdag den 18. januar 2012 Michael Rose, Cheminova A/S Emner 1. Indledning 2. Vandets renhed 3. Alkalisk hydrolyse Cypermethrin og Mavrik som eksempler 4. Hårdt

Læs mere

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem

Læs mere

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder.

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine K. Ottsen Dato: 4. maj 2015 QA: Emne:

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Lysimeterudvaskningsforsøg med jord og affald

Lysimeterudvaskningsforsøg med jord og affald Kalvebod Miljøcenter Lysimeterudvaskningsforsøg med jord og affald Årsrapport 203 Udarbejdet af Julie Katrine Jensen, Rambøll Ole Hjelmar, Anke Oberender og Susanne Klem, DHI Marts 204 Lysimeterforsøg

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Application Water Utility. Christian Schou Application manager, Grundfos GMA. Application Water Utility. Hvad oplever i. - derude med Svovlbrinte???

Application Water Utility. Christian Schou Application manager, Grundfos GMA. Application Water Utility. Hvad oplever i. - derude med Svovlbrinte??? Christian Schou Application manager, Grundfos GMA 1 Hvad oplever i - derude med Svovlbrinte??? 1 De gode grunde. H 2 S relaterede problem Problemer med tilstedeværelsen af H 2 S i kloaksystemer opstår

Læs mere

Struer Forsyning Vand

Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,

Læs mere

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i

Læs mere

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion produceres fra rapsolie som består af 95% triglycerider (TG), samt diglycerider (DG), monoglycerider (MG) og frie fedtsyrer (FA). Under reaktionen

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2 By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen i vandige prøver 2 By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010

Dansk Vand Konference 2010 Dansk Vand Konference 2010 DANVA, Århus 12-13. oktober 2010 Kalkudfældning i PE ledninger De problemer det kan medføre Og løsninger Henrik Aktor Lad os lige få det på plads! Hvad er problemet Kalkudfældninger

Læs mere

KEMI C. Videooversigt

KEMI C. Videooversigt KEMI C Videooversigt Afstemning og mængdeberegning... 2 Atomer og det periodiske system... 2 Forsøgsfilm... 2 Ioner og salte... 3 Molekyler... 3 Opløsninger og tilstandsformer... 3 Organisk kemi... 3 Redoxreaktioner...

Læs mere

Rapport til: Ringkjøbing Amt. Aerob omdannelse af parathion i havvand med suspenderet sediment

Rapport til: Ringkjøbing Amt. Aerob omdannelse af parathion i havvand med suspenderet sediment Rapport til: Ringkjøbing Amt Aerob omdannelse af parathion i havvand med suspenderet sediment Juni 2005 Aerob omdannelse af parathion i havvand med suspenderet sediment Agern Allé 5 2970 Hørsholm Tlf:

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år.

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1 Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1. Lovgivning Lovgrundlaget for drikkevandskvalitet på enkeltanlæg:

Læs mere

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020.

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Lyngs Vandværk Indvindingstilladelse Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Organisationsform Vandværket er et

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

Undersøgelser af polyethylenglykol (PEG)

Undersøgelser af polyethylenglykol (PEG) Undersøgelser af polyethylenglykol (PEG) HOECHST AKTIENGESELLSCHAFT, FRANKFURT (MAIN), 1976 Moesgård Museum Jesper Frederiksen og Inge Gry Hyldkrog KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 12

Læs mere

Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning

Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Morten Ejsing Jørgensen Vand og VVM, Center for Miljøbeskyttelse Københavns Kommune Den kommunale håndtering af grundvandskøling og

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af glukose

Kvantitativ bestemmelse af glukose Kvantitativ bestemmelse af glukose Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter, vi indtager med vores mad, er, hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil i en stærk basisk

Læs mere

Kuvettetest LCK 381 TOC Total organisk kulstof

Kuvettetest LCK 381 TOC Total organisk kulstof VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Kuvettetest Princip Total kulstof () og total uorganisk kulstof () bliver gennem oxidation () eller forsuring

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere