Fokus på hovedtraumer hos patienter i behandling med blodfortyndende medicin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus på hovedtraumer hos patienter i behandling med blodfortyndende medicin"

Transkript

1 Fokus på hovedtraumer hos patienter i behandling med blodfortyndende medicin Til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) er rapporteret tre alvorlige utilsigtede hændelser hos patienter i behandling med blodfortyndende medicin. Patienterne havde været udsat for et hovedtraume, men var ikke blevet observeret og undersøgt optimalt. Den ene rapporterede utilsigtede hændelse omhandlede en patient, som havde været udsat for et faldtraume. Han blev bragt til skadestuen, men hurtigt sendt hjem. Patienten var i antikoagulationsbehandling. Patienten blev kort efter indlagt med intrakranielle blødninger og døde. Den anden patient blev indlagt efter fald i hjemmet. Patienten var svimmel og utilpas ved indlæggelsen. Patienten blev efter et døgn overflyttet til organkirurgisk afdeling, fordi han en måned forinden ambulant havde fået diagnosticeret en godartet organkirurgisk lidelse. Selv om der ikke i sygehistorien var oplysninger om demens, blev patienten opfattet som dement ved indlæggelsen. Han udviklede efter godt et døgn halvsidig lammelse og talebesvær. Efter tre døgn blev der rekvireret medicinsk tilsyn, som først blev gennemført seks døgn senere. Ved tilsynet var der mistanke om blodprop i hjernen, og der blev anbefalet CT scanning af hjernen og overflytning til medicinsk afdeling samt iværksat behandling med trombocytfunktions-hæmmende medicin (magnyl og persantin). Yderligere fem døgn senere blev patienten undersøgt af læge på medicinsk afdeling, og den ordinerede CT scanning blev nu gennemført akut. Den viste massiv blødning under den hårde hjernehinde, og patienten blev overflyttet til neurokirurgisk afdeling. En patient med halvsidig lammelse var indlagt til rehabilitering. Patienten var i antikoagulationsbehandling på grund af tidligere blodprop i hjertet. Under toiletbesøg skulle patienten mobiliseres fra toilet til kørestol. I forbindelse hermed faldt patienten på toiletgulvet. Patienten ramte gulvet med den lammede højre side og slog samtidig hovedet i gulvet. Der blev umiddelbart observeret stort sår og kraftig blødning fra højre albue og mindre flænge over højre øje. Disse skader blev undersøgt og behandlet. I de følgende timer klagede patienten over diffuse hovedsmerter og blev gradvist bevidsthedssvækket. Efter godt fem timer blev det besluttet at gennemføre en scanning af hovedet. Denne viste en stor blødning under den hårde hjernehinde, og patienten blev overflyttet til neurokirurgisk afdeling. Risiko for hovedtraumer Den årlige hyppighed af sygehusbehandlede hovedtraumer i Skandinavien er ca. 200/ indbyggere. Hovedparten af disse er ved fuld bevidsthed ved ankomsten til sygehuset, Ingebrigtsen et al (2000).

2 Risiko for intrakraniel blødning Næsten hele den videnskabelige litteratur om patienter i behandling med blodfortyndende medicin, som udsættes for hovedtraumer, handler om patienter i antikoagulationsbehandling med vitamin K-antagonister. Men tromboseforebyggelse finder i stor udstrækning sted ved brug af trombocytfunktionshæmmende midler. Størsteparten får acetylsalicylsyre, men en række nye lægemidler er fremkommet indeholdende eksempelvis dipyridamol, clopidogrel, prasugrel, ligesom der er introduceret trombinhæmmende medicin, dabigatran. Af Dansk Kardiologisk Selskabs rapport (2007) om antitrombotisk behandling ved kardiovaskulær sygdom fremgår det, at der er ca personer i Danmark i behandling antikoagulationsbehandling med vitamin K-antagonister og ca i behandling med trombocythæmmere (actylsalicylsyre eller tilsvarende). Risikoen for spontane intrakranielle blødninger ved antikoagulationsbehandling angives at være ca. 3 promille per år og ved behandling med trombocythæmmere ca. 0,25 promille. I en undersøgelse af patienter med atrieflimren i behandling med vitamin K-antagonist, fandt man en årlig risiko for intrakraniel blødning (både spontane og traumatisk betingede) på 7,3 promille, Connolly et al, Især ældre patienter er i risiko for blødningskomplikationer. Der er øget blødningsrisiko hos alle patienter i behandling med vitamin K-antagonister. Jo større behandlingsintensiteten er, udtrykt ved den forlængelse af blødningstiden, der er opnået ved behandlingen, jo større er blødningsrisikoen. Hylek & Singer (1994) foretog en case-kontrol undersøgelse af patienter i antikoagulations behandling indlagt med og uden intrakraniel blødning. De fandt, at for hver 0,5 enhed stigning i Prothrombin Time Ratio (udtryk for blødningstid) blev risikoen for intracerebral blødning fordoblet. Også risikoen for subdural blødning (blødning under den hårde hjernehinde) var afhængig af blødningstiden. Alder var den anden dominerende risikofaktor. Fang et al ((2004) foretog et tilsvarende case-kontrol studie. De fandt, at patienter i antikoagulationsbehandling, som fik intrakraniel blødning, var ældre og havde højere median International Normalized Ratio (INR, udtryk for blødningstid) end patienter, som ikke fik blødning. Risikoen steg med stigende INR. Rosand et al (2004) undersøgte dødeligheden hos 435 patienter indlagt med intracerebral blødning, hvoraf 102 var i antikoagulationsbehandling. Dødeligheden var 25,8 % hos patienter, som ikke var i antikoagulationsbehandling og 52 % hos patienter i denne behandling. To tredjedele af patienterne i antikoagulationsbehandling havde en blødningstid inden for det anbefalede og tilstræbte niveau. Risiko for intrakraniel blødning og død efter traumer Williams et al (2008) undersøgte betydningen af blødningstiden hos ældre patienter indlagt efter tilskadekomst (i bred forstand). Et hundrede og to af patienter havde en INR højere end 1,5. Forfatterne fandt, at efter korrektion for alder og skadens alvorlighed var dødeligheden for de 102 patienter 2,5 gange højere end for de øvrige patienter. Hovedtraumer 2

3 Karni et al (2001) undersøgte dødeligheden hos patienter med og uden antikoagulationsbehandling forud for, at de pådrog sig hovedtraumer af sammenlignelig sværhedsgrad. I gruppen af patienter i antikoagulationsbehandling døde 50 %. I den anden gruppe døde 20 %. Den gennemsnitlige INR i den antikoagulationsbehandlede gruppe var 2,99. Franko et al (2006) fulgte knap 1500 patienter indlagt efter hovedtraumer, heraf var 11 % i anti-koagulationsbehandling. Dødeligheden i denne gruppe var 23,9 % og hos de øvrige patienter 4,9 %. Både forekomst af intrakraniel blødning og dødelighed steg med stigende INR. Mina et al (2002) fulgte 380 patienter indlagt efter hovedtraume, som før traumet var sat i behandling med medicin, som nedsatte blodets evne til at størkne. Syv og tredive patienter i en sådan behandling, som havde fået diagnosticeret intrakranielle skader, blev sammenlignet med et tilsvarende antal med samme intrakranielle skader, men som ikke fik tilsvarende medicin. I den første gruppe var dødeligheden 38 %, i kontrolgruppen 8 %. Fire af tolv patienter i antikoagulationsbehandling døde. Nitten patienter var i behandling med trombocythæmmere (acetylsalicylsyre), heraf døde ni. I modsætning til ovenstående undersøgelser fandt Wojcik et al (2001) ikke større dødelighed (godt 30 %) blandt 416 patienter i antikoagulationsbehandling udsat for et traume sammenlignet med en kontrolgruppe, som var matchet med hensyn til alle væsentlige parametre. Et lavt antal trombocytter udgør en selvstændig risiko for progression af traumatisk betinget intrakraniel blødning og øger dødeligheden. Schnüriger et al (2010) fulgte 310 patienter og fandt, at et blodpladetal på under øgede risikoen for død med en faktor ni. Anbefalinger i den videnskabelige litteratur Li et al (2001) undersøgte 144 patienter i antikoagulationsbehandling, som blev indlagt efter lettere hovedtraumer. Deres antikoagulationsbehandling var velreguleret med INR inden for det anbefalede niveau. De fik alle foretaget tidlig CT scanning. Syv procent fik derved påvist intrakranielle læsioner. Forfatterne foreslår CT scanning til alle denne type patienter. Cohen et al (2006) fulgte 126 antikoagulerede patienter, som ved CT scanning havde fået påvist skade på hjernen efter hovedtraume. Den gruppe, som klinisk var dårligst bedømt ved Glascow Coma Scale, havde et INR over terapeutisk niveau. Den gennemsnitlige INR var også forhøjet men på et lavere niveau i den gruppe patienter, som fik påvist mindre hjerneskader. Forfatterne foreslår måling af INR hos alle antikoagulerede patienter udsat for hovedtraumer. Forfatterne mener endvidere, at CT scanning skal udføres på bredere indikation hos antikoagulerede patienter udsat for hovedtraumer herunder på alle med forhøjet INR. Blandt internationale anbefalinger vedrørende undersøgelse og behandling af patienter med hovedtraumer indtager National Institute for Clinical Excellence, NICE (2003) en fremtrædende rolle. NICE anbefaler ikke tidlig CT scanning til alle patienter i antikoagulationsbehandling, men til de der samtidig har en eller anden form for bevidsthedstab eller amnesi. NICE anfører endvidere, at patienter i behandling med trombocythæmmer kan have øget risiko for intrakraniel blødning efter hovedtraume, men der er ikke tilstrækkelig dokumentation for, i hvilket omfang risikoen er øget. Hovedtraumer 3

4 NICE anbefalinger anfægtes af Fabbri et al (2004), som foretog en tidlig CT scanning på 66 patienter i antikoagulationsbehandling, som havde været udsat for lettere hovedtraumer, men var uden bevidsthedstab eller amnesi. De fandt intrakraniel blødning hos en fjerdedel. De henviser til Servedal et al, som på vegne af Neurotraumatology Committee og the World Federation of Neurosurgical Societies, som i 2001 udarbejdede anbefalinger og placerede patienter i antikoagulationsbehandling i højrisikogruppen uanset kliniske symptomer, og som derfor bør tilbydes tidlig CT scanning. Den samme anbefaling er der i de skandinaviske retningslinier for behandling af hovedtraumer udarbejdet af Ingebrigtsen et al (2000) på vegne af The Scandinavian Neurotrauma Committee, både offentliggjort i et internationalt og et dansk tidsskrift Romner et al (2000). Alle patienter i risikogruppe, som kommer på sygehus efter hovedtraume, skal have foretaget en tidlig CT scanning og indlægges til observation, selv om de ikke har ledsagesymptomer. Til risikogruppen hører patienter i antikoagulationsbehandling. Konklusion I Danmark er mindst personer i antikoagulationsbehandling og mindst tre gange så mange i behandling med trombocythæmmere. Hovedparten af disse tilhører den ældre del af befolkningen. Blandt så stor en befolkningsgruppe vil sundhedsvæsenet møde en del, der har været udsat for traumer herunder hovedtraumer især taget i betragtning, at ældre mennesker hyppigere er udsat for faldtraumer. Undersøgelser viser, at patienter i antikoagulationsbehandling langt hyppigere et udsat for alvorlige følgevirkninger af hovedtraumer både i form af intrakranielle skader og død. Risikoen er større for ældre patienter, og det skal sammenholdes med, at det netop er den ældre del af befolkningen som hyppigst er i antikoagulationsbehandling. Det samme gælder formentlig patienter i behandling med trombocytfunktionshæmmere, selv om dette ikke er nær så velbelyst. Der er påvist en lineær sammenhæng mellem INR og intrakranielle skader efter hovedtraumer. Det terapeutiske interval ved behandling med vitamin K-antagonist er snævert, og patienter med høje INR værdier har en langt større risiko for blødning efter hovedtraumer. Nogle undersøgelser har vist, at man ved tidlig CT scanning af patienter i antikoagulationsbehandling udsat for lettere hovedtraumer uden bevidsthedstab eller amnesi finder intrakranielle læsioner hos op mod 10 %. Sundhedsstyrelsens anbefalinger På baggrund af den videnskabelige litteratur samt høring af sagkyndig rådgiver i neuromedicin, Dansk Neurokirurgisk Selskab, Danske Selskab for Trombose og Hæmostase samt Dansk Ortopædisk Traumeselskab anbefales det at der foretages en tidlig CT scanning af alle patienter i antikoagulationsbehandling med vitamin K-antagonister, som ankommer til et sygehus efter at have været udsat for et hovedtraume. Det bør overvejes, om symptomfri patienter først skal scannes eller have gentaget scanningen - efter 12 til 24 timer, idet en min- Hovedtraumer 4

5 dre subakut blødning under den hårde hjernehinde vanskeligt vil kunne påvises ved en meget tidlig scanning at patienter med påvist blødning indlægges til observation/behandling, hvorimod patienter uden blødning kan hjemsendes, med mindre de har et meget højt INR kan hjemsendes at følge patientens bevidsthedsniveau samt eventuelle udvikling af neurologiske symptomer at gentage CT scanning ved ændring af bevidsthedsniveau eller udvikling af andre neurologiske symptomer at undersøge patientens hæmostase og blødningsrisiko med f.eks. INR, trombocyttal og APTT, samt tage stilling til om antikoagulationsbehandling fortsat er indiceret at standse behandlingen med vitamin K-antagonister hos patienter med verificeret intrakraniel blødning samt akut revertere behandlingen ved indgift af K-vitamin at fremme reverteringen af antikoagulationsbehandlingen ved akut indgift af protrombin komplex koncentrat (Octaplex) eller indgift af frisk frossent plasma, da seponering af vitamin K-antagonist og indgift af K-vitamin først begynder at virke efter 6-12 timer at udvise skærpet opmærksomhed vedrørende patienter i andre former for antitrombotisk behandling (trombocythæmmere, trombinhæmmere). Hovedtraumer 5

6 Litteratur Cohen DB, Rinker C & Wilberger JE. Traumatic Brain injury in anticoagulated patients. J Trauma 2006;60: Conolly SJ, Ezekowitz MD, Yusuf S et al. Dabitagran versus warfarin in patients with atrial fibrillation. N Engl J Med 2009;361: Dansk Cardiologisk Selskab. Antitrombotisk behandling ved kardiovaskulær sygdom. København Fabbri A, Vendelli A, Servedai F et al. Coagulopathy and NICE recommendations for patients with mild head injury. J neurol neurosurg psychiatri 2004;75: Fang MC, Chang Y, Hylek EM et al. Advanged age, anticoagulation intensity, and risk for intracranial hemorrhage among patients taking warfarin for antrial fibrillation. Ann Intern Med 2004;141: Franko J, Kish KJ O Connell BG et al. Advanced age and preinjury warfarin anticoagulation increase the risk of mortality after head trauma. J Trauma 2006;61: Hylek EM & Singer DE. Risk factors for intracranial hemorrhage in outpatients taking warfarin. Ann Intern Med 1994;120: Ingebrigtsen T, Romner B & Kock-Jensen C. Scandinavian guidelines for initial management of minimal, mild, and moderate head injuries. The Scandinavian Neurotrauma Committee. J Trauma 2000;48: Karni A, Holtzman R, Bass T et al. Traumatic head injury in anticoagulated elderly patients: A lethal combination. American J Surg 2001;67: Li J, Brown J & Levine M. Mild head injury, anticoagulants, and risk of intracranial injury: Lancet 2001;357: Mina AA, Knipfer JF, Park DY et al. Intracranial complications of preinjury anticoagulation in trauma patients with head injury. J Trauma 2002;53: National Institute for Clinical Excellence. Head injury in infants, children and adults: Triage, assessment, investigation and early managemet. Englanad RomnerB, Ingebrigtson T & Kock-Jensen C. Skandinaviska riktlinijer för omhändertagende av skallskador. Ugeskr Læger 2000:162: Rosand J, Eckman MH, Knudsen KA et al. The effect of warfarin and intensity of anticoagulation on ourcome of intracerebral hemorrhage. Arch Intern Med 2004;164: Schnüringer B, Inaba K Abdelsayed GA el al. The impact of platelets on the progression of traumatic intracranial hemorrhage. J. Trauma 2010;68: Servedal F, Teasdale G, Merry G. Defining acute mild head injury in adults: A proposal base don prognostic factors, diagnosis and management. J Neurotrauma 2001;18: Williams TM, Sadjadi J, Harken AH et al: The necessity to assess anticuagulation status in elderly injured patients. J Trauma 2008;65: Wojcik R, Cipolle MD, Seislove E et al. Preinjury warfarin dos not impact outcome in trauma patients. J Trauma 2001;51: Sundhedsstyrelsen 8. september 2010 Hovedtraumer 6

Initial håndtering af minimale, lette og moderate hovedtraumer hos voksne

Initial håndtering af minimale, lette og moderate hovedtraumer hos voksne 2 Initial håndtering af minimale, lette og moderate hovedtraumer hos voksne Vagn Eskesen 1, Jacob Bertram Springborg 1, Johan Unden 2 & Bertil Romner 1 STATUSARTIKEL 1) Neurokirurgisk Klinik, Rigshospitalet

Læs mere

fokus på patientsikkerhed

fokus på patientsikkerhed 2. årgang - nr. 3-15. oktober 2010 fokus på patientsikkerhed En patient udviklede under indlæggelse tegn på tarmslyng (ileus). Den vagthavende læge ordinerede akut oversigt over abdomen. Denne undersøgelse

Læs mere

Nedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate

Nedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate Fibrin concentrate / Tranexamic Acid / Protrombin complex-concentrate / rfviia When do we use these drugs? What can we do when patients are treated with the new anticoagulant drugs? FFP Frosset/optøet

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV KAP-H Store Praksisdag AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden RADS Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin Nedsat

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Octaplex - ved blødninger - akut revertering af vitamin K-antagonist (VKA)- behandling

Octaplex - ved blødninger - akut revertering af vitamin K-antagonist (VKA)- behandling Octaplex - ved blødninger - akut revertering af vitamin K-antagonist (VKA)- behandling Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 1.0, udkast september 2014 Forfattere Jørn Dalsgaard Nielsen

Læs mere

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia: Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Trombosecenter Aalborg, Funktioner Rådgivning Placering:

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014

Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014 Page 1 of 5 Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014 Af Torben Bjerregaard Larsen* Baggrund valg af antikoagulantia Nyeste opgørelse viser, at der i øjeblikket er omkring

Læs mere

Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?)

Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?) Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?) Dato: / / Indhold. Side 1. Ambulant samtale præoperativt 1-4 2. Dagen før operation / sygeplejerske 5 3. Dagen før operationen

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Denne instruks/vejledning/actioncard er udarbejdet af Giftlinjen, Bispebjerg Hospital.

Denne instruks/vejledning/actioncard er udarbejdet af Giftlinjen, Bispebjerg Hospital. Denne instruks/vejledning/actioncard er udarbejdet af Giftlinjen, Bispebjerg Hospital. Anvendes af læger/personale på Bispebjerg Hospital i forbindelse med behandling af akut forgiftede patienter. Giftlinjens

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser 2006 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Temarapport 2006: Forberedelse

Læs mere

Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?)

Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?) Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?) Dato: SJ-267 0 Ambulant samtale præoperativt Dato: Punkter 1-5 udfyldes af patient under supervision af læge/sygeplejerske

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi Kvaliteten i behandlingen af patienter med apopleksi Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. januar 2010 31. december 2010 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling

Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling Instruksdokument Senest revideret d. 09 03 2015 Forfattere: Rolf Blauenfeldt og Troels Wienecke Referenter: Grethe Andersen Godkender: Claus Z Simonsen,

Læs mere

Til patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling Til patienter og pårørende Venetrombolyse Behandling af blodprop i dybe vener Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Kort om sygdommen En vene er en blodåre, der leder blodet tilbage til hjerte

Læs mere

Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren.

Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren. Behandlingsvejledning: Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren. Fagudvalget under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast

Læs mere

Årsrapport for utilsigtede hændelser i Tønder Kommune 2015

Årsrapport for utilsigtede hændelser i Tønder Kommune 2015 Årsrapport for utilsigtede hændelser i Tønder Kommune 215 Der er blevet rapporteret utilsigtede hændelser i kommunerne siden maj/juni 211. Denne rapport viser udviklingen i, hvor mange hændelser der er

Læs mere

Center of Excellence Silkeborg

Center of Excellence Silkeborg Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor

Læs mere

Hjernerystelse Observation eller CT-scanning

Hjernerystelse Observation eller CT-scanning Hjernerystelse Observation eller CT-scanning 2008 Kommenteret Udenlandsk Medicinsk Teknologivurdering 2008: 1(4) Hjernerystelse: Observation eller CT-scanning en kommenteret udenlandsk medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 842 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 11. april 2014 Kontor: Politikontoret

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Hovedtraume. Bjarke Viberg

Hovedtraume. Bjarke Viberg Hovedtraume Bjarke Viberg Case 1 4 årig Mikkel har leget i børnehaven og slået sit hoved ca. kl. 15. Han græd stadig, da moren hentede ham ½ time efter, og har villet være hos hende lige siden. Du ser

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Ergoterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase

Ergoterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Ergoterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Mette Schreiber Ørts Ergoterapeut, Neurokirurgisk Team Aalborg Universitetshospital National konference Unge med erhvervet hjerneskade

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

Status for Trombolyse 2009. Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus

Status for Trombolyse 2009. Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus Status for Trombolyse 2009 Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus Godkendelse af trombolysebehandling (Actilyse) Justeret OR (95% CI) for at undgå et neurologisk handicap efter

Læs mere

Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI

Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI Instruksdokument Senest revideret d. 10 01 2015 Forfattere: Dorte Damgaard og Sidsel Thorup Thomsen Referenter: Helle Iversen og Claus Z. Simonsen

Læs mere

Frantz Rom Poulsen, overlæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U 03-10-2012. Odense Universitetshospital

Frantz Rom Poulsen, overlæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U 03-10-2012. Odense Universitetshospital Frantz Rom Poulsen, overlæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U 03-10-2012 Odense Universitetshospital 1 En bevist person er opmærksom på sin egen og omgivelsernes tilstedeværelse! Responderer med normal tale,

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse PhD project Trine Hansen, OTR, MPH, PhD student Copenhagen University and Department of occcupational therapy/ Department

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Nakkesmerter efter færdselsuheld med motorkøretøj Vurderet på baggrund af undersøgelser i skadestuen

Nakkesmerter efter færdselsuheld med motorkøretøj Vurderet på baggrund af undersøgelser i skadestuen efter færdselsuheld med motorkøretøj Vurderet på baggrund af undersøgelser i skadestuen Lars Binderup Larsen Overlæge Ulykkes Analyse Gruppen Odense Universitetshospital efter færdselsuheld med motorkøretøj

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Fælles akutmodtagelse i Region Syddanmark kvalitet og procesmål. Direktør Jens Peter Steensen, OUH Formand for FAM styregruppe i RSD

Fælles akutmodtagelse i Region Syddanmark kvalitet og procesmål. Direktør Jens Peter Steensen, OUH Formand for FAM styregruppe i RSD Fælles akutmodtagelse i Region Syddanmark kvalitet og procesmål 1 Direktør Jens Peter Steensen, OUH Formand for FAM styregruppe i RSD Udgangspunktet for FAM i Dk Styrket Akutberedskab (2007) Større befolkningsunderlag

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Nyhedsbrev. Tema: Risikomedicin. Nyt udvalg skal rådgive om potentielt farlig. medicin. Se listen over risikosituationslægemidler. side!

Nyhedsbrev. Tema: Risikomedicin. Nyt udvalg skal rådgive om potentielt farlig. medicin. Se listen over risikosituationslægemidler. side! 4 Nyhedsbrev Tema: Risiko oktober 2012, årgang 2 Indhold: Nyt udvalg skal rådgive om potentielt farlig Risikosituationslægemidler Hvad bør sundhedspersoner gøre? OBS-meddelelse om stort stomioutput Utilsigtede

Læs mere

Addendum. Metal - Metal (MoM)

Addendum. Metal - Metal (MoM) Addendum: Udredningsprogram: Metal-Metal hoftealloplastik 2. marts 2012 Side 1 af 5 Addendum Metal - Metal (MoM) Udredningsprogram for patienter med MoM standard THA med stort hoved (større end 28 mm)

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242 Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242 Kardiologisk og nefrologisk afdeling Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Kontakt: Uddannelseskonsulent

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Utilsigtede hændelser ved blod- og vævsprøver samt billeddiagnostiske undersøgelser

TEMARAPPORT 2007: Utilsigtede hændelser ved blod- og vævsprøver samt billeddiagnostiske undersøgelser TEMARAPPORT 2007: Utilsigtede hændelser ved blod- og vævsprøver samt billeddiagnostiske undersøgelser 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Utilsigtede hændelser ved blod- og vævsprøver samt billeddiagnostiske

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

og generalforsamling 2014

og generalforsamling 2014 27. NOVEMBER 2014 DSTH efterårsmøde og generalforsamling 2014 Forskningens hus Søndre Skovvej 15 Aalborg Universitetshospital HER LIGGER FORSKNINGENS HUS HUSK Foredragskonkurrence kl. 10.00 - kl. 11.30

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Demens og organisk delirium. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Psykiatrisk center Hvidovre Maj 2016

Demens og organisk delirium. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Psykiatrisk center Hvidovre Maj 2016 Demens og organisk delirium Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Psykiatrisk center Hvidovre Maj 2016 Lydfil Delirium Hvad er det patienterne oplever? Ved interview efter delirium episoder

Læs mere

Fysioterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase

Fysioterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Fysioterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Camilla Pedersen Fysioterapeut, Neurokirurgisk Team Aalborg Universitetshospital National konference Unge med erhvervet hjerneskade

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

Ændring til skade for klager

Ændring til skade for klager Ændring til skade for klager (Årsberetning 2004) Der er den 10. februar 2005 afsagt en principiel dom, som tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt Patientskadeankenævnet kan ændre til skade for klager.

Læs mere

Informeret samtykke til deltagelse i et biomedicinsk forskningsprojekt.

Informeret samtykke til deltagelse i et biomedicinsk forskningsprojekt. Informeret samtykke til deltagelse i et biomedicinsk forskningsprojekt. Forskningsprojektets titel: Ambulant nefrektomi ved kikkert teknik. Er der nogle begrænsende faktorer? Jeg har fået både skriftlig

Læs mere

Tjekliste for Databasen for atrieflimren i Danmark. Dato og initialer. Koder for indikatorer for atrieflimren i Danmark (AFDK)

Tjekliste for Databasen for atrieflimren i Danmark. Dato og initialer. Koder for indikatorer for atrieflimren i Danmark (AFDK) Tjekliste for Databasen for atrieflimren i Danmark Tjeklisten omfatter koderne i relation til indikatorsættet for Databasen for atrieflimren i Danmark Tjeklisten er ikke obligatorisk, men kan anvendes

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Herning, Med. afd. B. Herning Kir. afd * 71* * * 74* 78* *

Herning, Med. afd. B. Herning Kir. afd * 71* * * 74* 78* * Regionshuset Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Tlf. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Bilag til dagsordenspunkt vedr. kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår (akut

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne

Læs mere

At arbejde i traumeteam. Teamlederens rolle

At arbejde i traumeteam. Teamlederens rolle At arbejde i traumeteam Teamlederens rolle Traumeteam! " # $!%! " # $ "$ Traumeteam Effekten af traumemodtagelse beror på (blandt andet) Traume Team Aktivering med differentieret respons Traume Team med

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Hæmofili A Hæmofili B Von Willebrands sygdom

Hæmofili A Hæmofili B Von Willebrands sygdom Koagulationsforstyrrelser Pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle og analyseforskrifterne Arvelige Koagulopatier Erhvervede Koagulopatier Hyperfibrinolyse DICsyndrom Øget Trombose beredskab Analyser Arvelige

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Hovedtraume - håndtering de første timer

Hovedtraume - håndtering de første timer ARTIKKEL Hovedtraume - håndtering de første timer Når hovedtraumepatienter modtages på en skadestue, er udfordringen altid om en patient skal indlægges, -skannes, hjemsendes, intuberes, hyperventileres,

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Nyt studie: Test kan redde dig fra blodprop

Nyt studie: Test kan redde dig fra blodprop Nyt studie: Test kan redde dig fra blodprop Ny, simpel hjemme-test kan tidligt afsløre hjerte-flimmer, som truer flere og flere. Af Torben Bagge og Heidi Pedersen, januar 2013 03 Test redder dig fra blodprop

Læs mere

Forbrug af antipsykotika i Danmark

Forbrug af antipsykotika i Danmark Forbrug af antipsykotika i Danmark Demensdagene 2013 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og Psykiatrisk afd. P - Odense 2004 Sundhedsstyrelsen: Indskærper landets læger at

Læs mere

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 Visitation og overflytning af danske patienter med kulilteog røgforgiftning 1991 1992

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet Referat af Medicintilskudsnævnets møde nr. 354, tirsdag den 24. maj 2011. Tid og sted: Mødet fandt sted i Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S, tirsdag den 24. maj 2011. I mødet deltog:

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

livsfarlig Guide Din medicin kan være PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin sider April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

livsfarlig Guide Din medicin kan være PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin sider April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Din medicin kan være livsfarlig PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin 20 sider Din medicin kan være livsfarlig INDHOLD

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det ERNÆRINGSSONDE VED DYSFAGI VED LENE KJÆRHAUGE CHRISTIANSEN, SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION MIN HVERDAG MED SONDEERNÆRING Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle

Læs mere

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for farmakologisk tromboseprofylakse til medicinske patienter

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for farmakologisk tromboseprofylakse til medicinske patienter Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for farmakologisk tromboseprofylakse til medicinske patienter Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende

Læs mere

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Kvalitet i overgange DSKS 9 jan 2015

Kvalitet i overgange DSKS 9 jan 2015 Kvalitet i overgange DSKS 9 jan 2015 Lars Rytter KAP H (Kvalitetsenheden for almen praksis RegH) Praktiserende læge Albertslund Overskrifter Viden om korttidsindlæggelser? Relevante? Sikker ansvarsoverdragelse

Læs mere

Sådan kan hospitalsbyggerierne hjælpe geriatrien til fordel for patienterne

Sådan kan hospitalsbyggerierne hjælpe geriatrien til fordel for patienterne Sådan kan hospitalsbyggerierne hjælpe geriatrien til fordel for patienterne Else Marie Damsgaard Professor, ledende overlæge Aarhus Universitetshospital Akut Centeret Geriatrisk Afdeling Fru Christensen

Læs mere

Læger ved ikke nok om seponering

Læger ved ikke nok om seponering 6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling

Læs mere