Fokus på hovedtraumer hos patienter i behandling med blodfortyndende medicin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus på hovedtraumer hos patienter i behandling med blodfortyndende medicin"

Transkript

1 Fokus på hovedtraumer hos patienter i behandling med blodfortyndende medicin Til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) er rapporteret tre alvorlige utilsigtede hændelser hos patienter i behandling med blodfortyndende medicin. Patienterne havde været udsat for et hovedtraume, men var ikke blevet observeret og undersøgt optimalt. Den ene rapporterede utilsigtede hændelse omhandlede en patient, som havde været udsat for et faldtraume. Han blev bragt til skadestuen, men hurtigt sendt hjem. Patienten var i antikoagulationsbehandling. Patienten blev kort efter indlagt med intrakranielle blødninger og døde. Den anden patient blev indlagt efter fald i hjemmet. Patienten var svimmel og utilpas ved indlæggelsen. Patienten blev efter et døgn overflyttet til organkirurgisk afdeling, fordi han en måned forinden ambulant havde fået diagnosticeret en godartet organkirurgisk lidelse. Selv om der ikke i sygehistorien var oplysninger om demens, blev patienten opfattet som dement ved indlæggelsen. Han udviklede efter godt et døgn halvsidig lammelse og talebesvær. Efter tre døgn blev der rekvireret medicinsk tilsyn, som først blev gennemført seks døgn senere. Ved tilsynet var der mistanke om blodprop i hjernen, og der blev anbefalet CT scanning af hjernen og overflytning til medicinsk afdeling samt iværksat behandling med trombocytfunktions-hæmmende medicin (magnyl og persantin). Yderligere fem døgn senere blev patienten undersøgt af læge på medicinsk afdeling, og den ordinerede CT scanning blev nu gennemført akut. Den viste massiv blødning under den hårde hjernehinde, og patienten blev overflyttet til neurokirurgisk afdeling. En patient med halvsidig lammelse var indlagt til rehabilitering. Patienten var i antikoagulationsbehandling på grund af tidligere blodprop i hjertet. Under toiletbesøg skulle patienten mobiliseres fra toilet til kørestol. I forbindelse hermed faldt patienten på toiletgulvet. Patienten ramte gulvet med den lammede højre side og slog samtidig hovedet i gulvet. Der blev umiddelbart observeret stort sår og kraftig blødning fra højre albue og mindre flænge over højre øje. Disse skader blev undersøgt og behandlet. I de følgende timer klagede patienten over diffuse hovedsmerter og blev gradvist bevidsthedssvækket. Efter godt fem timer blev det besluttet at gennemføre en scanning af hovedet. Denne viste en stor blødning under den hårde hjernehinde, og patienten blev overflyttet til neurokirurgisk afdeling. Risiko for hovedtraumer Den årlige hyppighed af sygehusbehandlede hovedtraumer i Skandinavien er ca. 200/ indbyggere. Hovedparten af disse er ved fuld bevidsthed ved ankomsten til sygehuset, Ingebrigtsen et al (2000).

2 Risiko for intrakraniel blødning Næsten hele den videnskabelige litteratur om patienter i behandling med blodfortyndende medicin, som udsættes for hovedtraumer, handler om patienter i antikoagulationsbehandling med vitamin K-antagonister. Men tromboseforebyggelse finder i stor udstrækning sted ved brug af trombocytfunktionshæmmende midler. Størsteparten får acetylsalicylsyre, men en række nye lægemidler er fremkommet indeholdende eksempelvis dipyridamol, clopidogrel, prasugrel, ligesom der er introduceret trombinhæmmende medicin, dabigatran. Af Dansk Kardiologisk Selskabs rapport (2007) om antitrombotisk behandling ved kardiovaskulær sygdom fremgår det, at der er ca personer i Danmark i behandling antikoagulationsbehandling med vitamin K-antagonister og ca i behandling med trombocythæmmere (actylsalicylsyre eller tilsvarende). Risikoen for spontane intrakranielle blødninger ved antikoagulationsbehandling angives at være ca. 3 promille per år og ved behandling med trombocythæmmere ca. 0,25 promille. I en undersøgelse af patienter med atrieflimren i behandling med vitamin K-antagonist, fandt man en årlig risiko for intrakraniel blødning (både spontane og traumatisk betingede) på 7,3 promille, Connolly et al, Især ældre patienter er i risiko for blødningskomplikationer. Der er øget blødningsrisiko hos alle patienter i behandling med vitamin K-antagonister. Jo større behandlingsintensiteten er, udtrykt ved den forlængelse af blødningstiden, der er opnået ved behandlingen, jo større er blødningsrisikoen. Hylek & Singer (1994) foretog en case-kontrol undersøgelse af patienter i antikoagulations behandling indlagt med og uden intrakraniel blødning. De fandt, at for hver 0,5 enhed stigning i Prothrombin Time Ratio (udtryk for blødningstid) blev risikoen for intracerebral blødning fordoblet. Også risikoen for subdural blødning (blødning under den hårde hjernehinde) var afhængig af blødningstiden. Alder var den anden dominerende risikofaktor. Fang et al ((2004) foretog et tilsvarende case-kontrol studie. De fandt, at patienter i antikoagulationsbehandling, som fik intrakraniel blødning, var ældre og havde højere median International Normalized Ratio (INR, udtryk for blødningstid) end patienter, som ikke fik blødning. Risikoen steg med stigende INR. Rosand et al (2004) undersøgte dødeligheden hos 435 patienter indlagt med intracerebral blødning, hvoraf 102 var i antikoagulationsbehandling. Dødeligheden var 25,8 % hos patienter, som ikke var i antikoagulationsbehandling og 52 % hos patienter i denne behandling. To tredjedele af patienterne i antikoagulationsbehandling havde en blødningstid inden for det anbefalede og tilstræbte niveau. Risiko for intrakraniel blødning og død efter traumer Williams et al (2008) undersøgte betydningen af blødningstiden hos ældre patienter indlagt efter tilskadekomst (i bred forstand). Et hundrede og to af patienter havde en INR højere end 1,5. Forfatterne fandt, at efter korrektion for alder og skadens alvorlighed var dødeligheden for de 102 patienter 2,5 gange højere end for de øvrige patienter. Hovedtraumer 2

3 Karni et al (2001) undersøgte dødeligheden hos patienter med og uden antikoagulationsbehandling forud for, at de pådrog sig hovedtraumer af sammenlignelig sværhedsgrad. I gruppen af patienter i antikoagulationsbehandling døde 50 %. I den anden gruppe døde 20 %. Den gennemsnitlige INR i den antikoagulationsbehandlede gruppe var 2,99. Franko et al (2006) fulgte knap 1500 patienter indlagt efter hovedtraumer, heraf var 11 % i anti-koagulationsbehandling. Dødeligheden i denne gruppe var 23,9 % og hos de øvrige patienter 4,9 %. Både forekomst af intrakraniel blødning og dødelighed steg med stigende INR. Mina et al (2002) fulgte 380 patienter indlagt efter hovedtraume, som før traumet var sat i behandling med medicin, som nedsatte blodets evne til at størkne. Syv og tredive patienter i en sådan behandling, som havde fået diagnosticeret intrakranielle skader, blev sammenlignet med et tilsvarende antal med samme intrakranielle skader, men som ikke fik tilsvarende medicin. I den første gruppe var dødeligheden 38 %, i kontrolgruppen 8 %. Fire af tolv patienter i antikoagulationsbehandling døde. Nitten patienter var i behandling med trombocythæmmere (acetylsalicylsyre), heraf døde ni. I modsætning til ovenstående undersøgelser fandt Wojcik et al (2001) ikke større dødelighed (godt 30 %) blandt 416 patienter i antikoagulationsbehandling udsat for et traume sammenlignet med en kontrolgruppe, som var matchet med hensyn til alle væsentlige parametre. Et lavt antal trombocytter udgør en selvstændig risiko for progression af traumatisk betinget intrakraniel blødning og øger dødeligheden. Schnüriger et al (2010) fulgte 310 patienter og fandt, at et blodpladetal på under øgede risikoen for død med en faktor ni. Anbefalinger i den videnskabelige litteratur Li et al (2001) undersøgte 144 patienter i antikoagulationsbehandling, som blev indlagt efter lettere hovedtraumer. Deres antikoagulationsbehandling var velreguleret med INR inden for det anbefalede niveau. De fik alle foretaget tidlig CT scanning. Syv procent fik derved påvist intrakranielle læsioner. Forfatterne foreslår CT scanning til alle denne type patienter. Cohen et al (2006) fulgte 126 antikoagulerede patienter, som ved CT scanning havde fået påvist skade på hjernen efter hovedtraume. Den gruppe, som klinisk var dårligst bedømt ved Glascow Coma Scale, havde et INR over terapeutisk niveau. Den gennemsnitlige INR var også forhøjet men på et lavere niveau i den gruppe patienter, som fik påvist mindre hjerneskader. Forfatterne foreslår måling af INR hos alle antikoagulerede patienter udsat for hovedtraumer. Forfatterne mener endvidere, at CT scanning skal udføres på bredere indikation hos antikoagulerede patienter udsat for hovedtraumer herunder på alle med forhøjet INR. Blandt internationale anbefalinger vedrørende undersøgelse og behandling af patienter med hovedtraumer indtager National Institute for Clinical Excellence, NICE (2003) en fremtrædende rolle. NICE anbefaler ikke tidlig CT scanning til alle patienter i antikoagulationsbehandling, men til de der samtidig har en eller anden form for bevidsthedstab eller amnesi. NICE anfører endvidere, at patienter i behandling med trombocythæmmer kan have øget risiko for intrakraniel blødning efter hovedtraume, men der er ikke tilstrækkelig dokumentation for, i hvilket omfang risikoen er øget. Hovedtraumer 3

4 NICE anbefalinger anfægtes af Fabbri et al (2004), som foretog en tidlig CT scanning på 66 patienter i antikoagulationsbehandling, som havde været udsat for lettere hovedtraumer, men var uden bevidsthedstab eller amnesi. De fandt intrakraniel blødning hos en fjerdedel. De henviser til Servedal et al, som på vegne af Neurotraumatology Committee og the World Federation of Neurosurgical Societies, som i 2001 udarbejdede anbefalinger og placerede patienter i antikoagulationsbehandling i højrisikogruppen uanset kliniske symptomer, og som derfor bør tilbydes tidlig CT scanning. Den samme anbefaling er der i de skandinaviske retningslinier for behandling af hovedtraumer udarbejdet af Ingebrigtsen et al (2000) på vegne af The Scandinavian Neurotrauma Committee, både offentliggjort i et internationalt og et dansk tidsskrift Romner et al (2000). Alle patienter i risikogruppe, som kommer på sygehus efter hovedtraume, skal have foretaget en tidlig CT scanning og indlægges til observation, selv om de ikke har ledsagesymptomer. Til risikogruppen hører patienter i antikoagulationsbehandling. Konklusion I Danmark er mindst personer i antikoagulationsbehandling og mindst tre gange så mange i behandling med trombocythæmmere. Hovedparten af disse tilhører den ældre del af befolkningen. Blandt så stor en befolkningsgruppe vil sundhedsvæsenet møde en del, der har været udsat for traumer herunder hovedtraumer især taget i betragtning, at ældre mennesker hyppigere er udsat for faldtraumer. Undersøgelser viser, at patienter i antikoagulationsbehandling langt hyppigere et udsat for alvorlige følgevirkninger af hovedtraumer både i form af intrakranielle skader og død. Risikoen er større for ældre patienter, og det skal sammenholdes med, at det netop er den ældre del af befolkningen som hyppigst er i antikoagulationsbehandling. Det samme gælder formentlig patienter i behandling med trombocytfunktionshæmmere, selv om dette ikke er nær så velbelyst. Der er påvist en lineær sammenhæng mellem INR og intrakranielle skader efter hovedtraumer. Det terapeutiske interval ved behandling med vitamin K-antagonist er snævert, og patienter med høje INR værdier har en langt større risiko for blødning efter hovedtraumer. Nogle undersøgelser har vist, at man ved tidlig CT scanning af patienter i antikoagulationsbehandling udsat for lettere hovedtraumer uden bevidsthedstab eller amnesi finder intrakranielle læsioner hos op mod 10 %. Sundhedsstyrelsens anbefalinger På baggrund af den videnskabelige litteratur samt høring af sagkyndig rådgiver i neuromedicin, Dansk Neurokirurgisk Selskab, Danske Selskab for Trombose og Hæmostase samt Dansk Ortopædisk Traumeselskab anbefales det at der foretages en tidlig CT scanning af alle patienter i antikoagulationsbehandling med vitamin K-antagonister, som ankommer til et sygehus efter at have været udsat for et hovedtraume. Det bør overvejes, om symptomfri patienter først skal scannes eller have gentaget scanningen - efter 12 til 24 timer, idet en min- Hovedtraumer 4

5 dre subakut blødning under den hårde hjernehinde vanskeligt vil kunne påvises ved en meget tidlig scanning at patienter med påvist blødning indlægges til observation/behandling, hvorimod patienter uden blødning kan hjemsendes, med mindre de har et meget højt INR kan hjemsendes at følge patientens bevidsthedsniveau samt eventuelle udvikling af neurologiske symptomer at gentage CT scanning ved ændring af bevidsthedsniveau eller udvikling af andre neurologiske symptomer at undersøge patientens hæmostase og blødningsrisiko med f.eks. INR, trombocyttal og APTT, samt tage stilling til om antikoagulationsbehandling fortsat er indiceret at standse behandlingen med vitamin K-antagonister hos patienter med verificeret intrakraniel blødning samt akut revertere behandlingen ved indgift af K-vitamin at fremme reverteringen af antikoagulationsbehandlingen ved akut indgift af protrombin komplex koncentrat (Octaplex) eller indgift af frisk frossent plasma, da seponering af vitamin K-antagonist og indgift af K-vitamin først begynder at virke efter 6-12 timer at udvise skærpet opmærksomhed vedrørende patienter i andre former for antitrombotisk behandling (trombocythæmmere, trombinhæmmere). Hovedtraumer 5

6 Litteratur Cohen DB, Rinker C & Wilberger JE. Traumatic Brain injury in anticoagulated patients. J Trauma 2006;60: Conolly SJ, Ezekowitz MD, Yusuf S et al. Dabitagran versus warfarin in patients with atrial fibrillation. N Engl J Med 2009;361: Dansk Cardiologisk Selskab. Antitrombotisk behandling ved kardiovaskulær sygdom. København Fabbri A, Vendelli A, Servedai F et al. Coagulopathy and NICE recommendations for patients with mild head injury. J neurol neurosurg psychiatri 2004;75: Fang MC, Chang Y, Hylek EM et al. Advanged age, anticoagulation intensity, and risk for intracranial hemorrhage among patients taking warfarin for antrial fibrillation. Ann Intern Med 2004;141: Franko J, Kish KJ O Connell BG et al. Advanced age and preinjury warfarin anticoagulation increase the risk of mortality after head trauma. J Trauma 2006;61: Hylek EM & Singer DE. Risk factors for intracranial hemorrhage in outpatients taking warfarin. Ann Intern Med 1994;120: Ingebrigtsen T, Romner B & Kock-Jensen C. Scandinavian guidelines for initial management of minimal, mild, and moderate head injuries. The Scandinavian Neurotrauma Committee. J Trauma 2000;48: Karni A, Holtzman R, Bass T et al. Traumatic head injury in anticoagulated elderly patients: A lethal combination. American J Surg 2001;67: Li J, Brown J & Levine M. Mild head injury, anticoagulants, and risk of intracranial injury: Lancet 2001;357: Mina AA, Knipfer JF, Park DY et al. Intracranial complications of preinjury anticoagulation in trauma patients with head injury. J Trauma 2002;53: National Institute for Clinical Excellence. Head injury in infants, children and adults: Triage, assessment, investigation and early managemet. Englanad RomnerB, Ingebrigtson T & Kock-Jensen C. Skandinaviska riktlinijer för omhändertagende av skallskador. Ugeskr Læger 2000:162: Rosand J, Eckman MH, Knudsen KA et al. The effect of warfarin and intensity of anticoagulation on ourcome of intracerebral hemorrhage. Arch Intern Med 2004;164: Schnüringer B, Inaba K Abdelsayed GA el al. The impact of platelets on the progression of traumatic intracranial hemorrhage. J. Trauma 2010;68: Servedal F, Teasdale G, Merry G. Defining acute mild head injury in adults: A proposal base don prognostic factors, diagnosis and management. J Neurotrauma 2001;18: Williams TM, Sadjadi J, Harken AH et al: The necessity to assess anticuagulation status in elderly injured patients. J Trauma 2008;65: Wojcik R, Cipolle MD, Seislove E et al. Preinjury warfarin dos not impact outcome in trauma patients. J Trauma 2001;51: Sundhedsstyrelsen 8. september 2010 Hovedtraumer 6

Initial håndtering af minimale, lette og moderate hovedtraumer hos voksne

Initial håndtering af minimale, lette og moderate hovedtraumer hos voksne 2 Initial håndtering af minimale, lette og moderate hovedtraumer hos voksne Vagn Eskesen 1, Jacob Bertram Springborg 1, Johan Unden 2 & Bertil Romner 1 STATUSARTIKEL 1) Neurokirurgisk Klinik, Rigshospitalet

Læs mere

fokus på patientsikkerhed

fokus på patientsikkerhed 2. årgang - nr. 3-15. oktober 2010 fokus på patientsikkerhed En patient udviklede under indlæggelse tegn på tarmslyng (ileus). Den vagthavende læge ordinerede akut oversigt over abdomen. Denne undersøgelse

Læs mere

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV KAP-H Store Praksisdag AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden RADS Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin Nedsat

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014

Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014 Page 1 of 5 Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014 Af Torben Bjerregaard Larsen* Baggrund valg af antikoagulantia Nyeste opgørelse viser, at der i øjeblikket er omkring

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

livsfarlig Guide Din medicin kan være PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin sider April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

livsfarlig Guide Din medicin kan være PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin sider April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Din medicin kan være livsfarlig PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin 20 sider Din medicin kan være livsfarlig INDHOLD

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

og generalforsamling 2014

og generalforsamling 2014 27. NOVEMBER 2014 DSTH efterårsmøde og generalforsamling 2014 Forskningens hus Søndre Skovvej 15 Aalborg Universitetshospital HER LIGGER FORSKNINGENS HUS HUSK Foredragskonkurrence kl. 10.00 - kl. 11.30

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Langvarige symptomer efter commotio cerebri

Langvarige symptomer efter commotio cerebri VIDENSKAB 2679 Langvarige symptomer efter commotio cerebri Reservelæge Mikkel Mylius Rasmussen, afdelingslæge Dorte Clemmensen & overlæge Steffen Skov Jensen RESUME INTRODUKTION: Commotio cerebri-patienter

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Prognosticering!af!cerebralt!udkomme!hos! patienter!med!manglende!opvågning!efter! hjertestop

Prognosticering!af!cerebralt!udkomme!hos! patienter!med!manglende!opvågning!efter! hjertestop Prognosticeringafcerebraltudkommehos patientermedmanglendeopvågningefter hjertestop udarbejdetafenarbejdsgruppenedsataf DanskSelskabforAnæstesiologiogIntensivMedicin(DASAIM) ogdanskselskabforintensivterapi(dsit)

Læs mere

Neurologi Traumatiske læsioner Traumatiske læsioner i CNS n En traumatisk beskadigelse af hjernekassen, hjernen eler andre intrakraniele strukturer n Mere end ca. 50.000 danskere får et hovedtraum e om

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner April 2014 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, godkendt af Statens Serum Institut (SSI). Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Antikoagulationsbehandling

Antikoagulationsbehandling Patientinformation Antikoagulationsbehandling med Marevan eller Marcoumar Revideret 21. november 2014 Forord Antikoagulationsbehandling (fremadrettet benævnt AKbehandling) anbefales til: Personer med uregelmæssig

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

INFORMATION OM ANTIKOAGULANSBEHANDLING VED ATRIEFLIMREN

INFORMATION OM ANTIKOAGULANSBEHANDLING VED ATRIEFLIMREN INFORMATION OM ANTIKOAGULANSBEHANDLING VED ATRIEFLIMREN November 2014 Information om antikoagulansbehandling ved atrieflimren Udgivet af: Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner 20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner Symptomer Pain out of proportion Pressure (palpable painfull tenderness) Pain on passive stretch Paraesthesia Paresis Pulses present

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Registerdata til håndtering af nye lægemidler Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Sektionens organisation Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr/v Henrik G

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER (DAP)

DANSK APOPLEKSIREGISTER (DAP) DANSK APOPLEKSIREGISTER (DAP) FREQENTLY ASKED QUISTIONS SPØRGSMÅL SVAR Inklusion af patienter med akut apopleksi Hvilke afdelinger skal indberette til Dansk Apopleksiregister? Skal de almen medicinske

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Medicineringsfejl 2010

Medicineringsfejl 2010 H:S Enhed for Patientsikkerhed og H:S Klinisk Farmakologisk Enhed Medicineringsfejl 2010, Risikomanager, Hvidovre Hospital Det danske Sundhedsvæsen er generelt sikkert i al fald lige så sikkert som alle

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION Formålet med donordetektion er: At optimere udnyttelsen af det foreliggende donorpotentiale Konstant fokus fra Afdelingsledelse støtte afdelingens undervisning og procedurer NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Når hjernerystelsen bliver ved

Når hjernerystelsen bliver ved 8 Hjernesagen nr. 1 2015 TEMA: Når hjernerystelsen bliver ved De fleste har prøvet at slå hovedet, måske som børn. Så skulle man holde sig i ro en dags tid eller to, og så var alt godt igen. Sådan er det

Læs mere

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning O SVAL II Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning Af Stud.med. Rasmus Broby Johansen Vejleder Overlæge, Ph.D. Karen-Lise Welling Maj

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?!

BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! ANTIFOSFOLIPID ANTISTOFSYNDROM BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Odense Universitetshospital APS :: initial statement In general, apl

Læs mere

Fremtidens hospital har hovedindgang på landevejen og i luften

Fremtidens hospital har hovedindgang på landevejen og i luften Fremtidens hospital har hovedindgang på landevejen og i luften ved Mikkel Malby Schoos, MD, PhD Baseret på PhD afhandlingen: Prehospital Organization and Risk Stratification in ST Segment Elevation Myocardial

Læs mere

Patientsikkerhed & patientforsikring

Patientsikkerhed & patientforsikring Patientsikkerhed & patientforsikring Christian Bjerre Høyer Læge, ph.d. Institut for Retsmedicin Aarhus Universitet Patientsikkerhed & forsikring Patientsikkerhed Patientombuddet Patientforsikringen Forebyggelse

Læs mere

Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer

Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer Instruksdokument Senest revideret d. 09 03 2015 Forfattere: Julie Børlung og Charlotte Starhof Referenter: Jesper Kelsen og Niels Sunde Godkender: Claus

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Opgave 2. I hjemmeplejen, case

Opgave 2. I hjemmeplejen, case Opgave 2. I hjemmeplejen, case Den faste social- og sundhedsassistent er syg, og det har været muligt at indkalde en socialog sundhedshjælper, men hun har ikke kompetence til at varetage alle opgaverne.

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Årsrapport 2012 Utilsigtede hændelser

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Årsrapport 2012 Utilsigtede hændelser "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Årsrapport 2012 Utilsigtede hændelser Indledning Formål med rapportering af utilsigtede hændelser Formålet er at forebygge, at der sker fejl og skader utilsigtede

Læs mere

Medicineringsfejl 2008

Medicineringsfejl 2008 H:S Enhed for Patientsikkerhed og H:S Klinisk Farmakologisk Enhed Medicineringsfejl 2008, Risikomanager, Hvidovre Hospital Defintioner Omfang og inddeling af medicineringsfejl Hvis skyld er det? Systemanalyse

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Der er ca. 370.000 danskere, som indtager blodfortyndende

Der er ca. 370.000 danskere, som indtager blodfortyndende 444 VIDENSKAB & KLINIK Abstract Oral kirurgi i antitrombotisk behandling Et stigende antal patienter med kardiovaskulære lidelser behandles med antitrombotiske midler. Denne behandling medfører en potentiel

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk

Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk Hvorfor er det interessant? Sundhedsloven siger: Let og lige adgang Fakta er: Sundhed

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Myter og fakta om Alkohol og demens

Myter og fakta om Alkohol og demens Myter og fakta om Alkohol og demens Seminar DKDK Birgitte Bo Andersen Nationalt Videnscenter for Demens Alkohol og demens 10. september 2015 Hvor stort er problemet i DK? Danmark: 860.000 er alkoholstorforbrugere

Læs mere

Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling

Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling Forfattere: Jørn Dalsgaard Nielsen, Birthe Søgaard Andersen, Karsten Nørgaard-Andersen, J. Michael Hasenkam og Jørgen Ingerslev Arbejdsgruppe: Birthe

Læs mere

2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland. ikkert atientflo

2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland. ikkert atientflo 2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland ikkert atientflo Styregruppe : Maj-Britt Skovdal & Jane Lerke Susanne L Friis Jens Tingleff Poul Mossin Søren M Madsen Jesper

Læs mere

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7 Åreknuder 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 3.1 Forberedelse til behandlingen... 5 3.2 Faste... 6 3.3 Selve operationen... 6 3.4 Efter operationen...

Læs mere

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-

Læs mere

PATIENTIDENTIFIKATION VED BRUG AF IDENTITETSARMBÅND

PATIENTIDENTIFIKATION VED BRUG AF IDENTITETSARMBÅND PATIENTIDENTIFIKATION VED BRUG AF IDENTITETSARMBÅND 2008 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Patientidentifikation ved brug af identifikationsbånd Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Disposition. Præsentation 30-10-2014. Det juridiske ansvar v/ advokat Lotte Bork. Temadag i Dansk Svømmebadsteknisk Forening den 30.

Disposition. Præsentation 30-10-2014. Det juridiske ansvar v/ advokat Lotte Bork. Temadag i Dansk Svømmebadsteknisk Forening den 30. Det juridiske ansvar v/ advokat Lotte Bork Temadag i Dansk Svømmebadsteknisk Forening den 30. oktober 2014 Disposition Præsentation Generelt om arbejdsgivers og arbejdstagers ansvar Hvordan bedømmer man

Læs mere

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN Diskus er betegnelsen for den elastiske

Læs mere