August Screening af en fast forbindelse over. Kattegat Rapport. Til Transportministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "August 2008. Screening af en fast forbindelse over. Kattegat Rapport. Til Transportministeriet"

Transkript

1 August 2008 Screening af en fast forbindelse over Kattegat Rapport Til Transportministeriet 1

2 Kolofon Titel: Udgiver: Forfattere: Screening af en fast forbindelse over Kattegat NIRAS og NIRAS Konsulenterne NIRAS og NIRAS Konsulenterne Henrik Thomasen (projektleder) Carsten Nielsen Carsten Verner Dahl Christian von Scholten Jan Kragerup Mette Jeppesen Mogens Larsen Stine B. Pedersen Trine de Fine Skibsted Eksterne Rådgivere: Professor, emeritus Niels Jørgen Gimsing Professor Otto Anker Nielsen Layout: Oplag: NIRAS Konsulenterne Jeppe Goll Birgitte Boss 500 stk. Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 SAMMENFATNING De analyserede alternativer Broerne i de forskellige alternativer Andre tekniske forhold Miljømæssige forhold Trafikale effekter Potentiale i vejtrafikken Potentiale i banetrafikken Hvad koster forbindelsen? Udgifter og indtægter for et Kattegatselskab Analyse af taksterne INDLEDNING LINIEFØRINGER Metode De valgte løsninger Alternativ 1A Broer over Kattegat i alternativ 1A Tilslutning til det eksisterende jernbanenet Tilslutning til det eksisterende vejnet Alternativ 1B Alternativ 1C Broer over Kattegat i alternativ 1C Alternativ Forhold vedr. jernbanen TEKNIKSKE FORHOLD VED DE FORSKELLIGE ALTERNATIVER Generelt Broteknik Broen mellem Røsnæs og Samsø i Alternativ Broen mellem Samsø og Jylland i Alternativ Broen over Kattegat i alternativ Jernbaneteknik Grundlag og forudsætninger TEN-net og interoperabilitet Togtyper Hastighed og toglængde Regelgrundlag Tracéring SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT

4 4.3.7 Opgradering Sporteknik Elektrificering Signalering Specifikke forhold Overvejelser i forbindelse med ren jernbaneforbindelse Forbindelse over Kattegat, Røsnæs-Samsø-Jylland Særligt om magnetbaner ANLÆGSØKONOMI Kyst - kyst forbindelserne Anlæggene på Sjælland og i Jylland Baneelementet Vejelementet Usikkerhed og Ny Anlægsbudgettering De skønnede anlægsudgifter Skønnede anlægsudgifter ved ren jernbaneforbindelse MILJØMÆSSIGE EFFEKTER AF DE VALGTE LINIEFØRINGER Indledning og metode Miljøbeskyttelsesområder Natura 2000 områder Beskyttede naturtyper Fredede områder Fredede fortidsminder Regionplaninteresser (biologi, kulturmiljø, potentielle vådområder) Tekniske anlæg Andre områder Opsamling i tabelform Konsekvenser Støj Vandmiljø Sammenligning af linjeføringer TRAFIKALE FORHOLD Rejsetider Forudsætninger for beregning af trafikpotentialet Potentialer for togtrafikken Potentialer for biltrafikken Regionale effekter Aflastning af eksisterende infrastruktur INDTÆGTER OG UDGIFTER FOR ET KATTEGATSELSKAB Storebæltsmodellen SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT

5 8.2 Udgifter Anlægsudgiften Drift, vedligehold og reinvesteringer Andre driftsomkostninger Selskabsskat Indtægter Vej Bane De samlede udgifter og indtægter Andre forhold med økonomisk betydning TAKSTER Hvad skal taksten på en Kattegatforbindelse være for, at den svarer til taksten på Storebæltsforbindelsen Hvad skal taksterne være ved en given trafikudvikling REFERENCER BILAG SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT

6 1 SAMMENFATNING Det har fra flere sider været fremført, at en Kattegatforbindelse mellem Jylland og Sjælland kan være en visionær udbygning af den overordnede infrastruktur i Danmark. Imidlertid har det ikke været analyseret særlig grundigt, hvad en sådan forbindelse kan koste, hvilke natur- og miljømæssige konsekvenser den vil kunne have, og hvad taksterne vil være for at benytte en sådan forbindelse. Transportministeriet har derfor anmodet NIRAS om at gennemføre en screening af en fast vej- og baneforbindelse over Kattegat samt belyse forholdene ved en ren jernbaneforbindelse. Analysen af en evt. Kattegatforbindelse baseres på en Storebæltsmodel, hvilket blandt andet betyder, at der regnes med en brugerfinansieret forbindelse. En sådan screening er en afgrænset opgave, hvor en række relevante forhold vedrørende en mulig Kattegatforbindelse bliver analyseret på et forholdsvis overordnet niveau. Et vigtigt forhold i forbindelse med screeningen er, at den baseres på eksisterende viden om de relevante forhold. Den overordnede konklusion på analysen er, at en Kattegatforbindelse ikke kan realiseres inden for rammerne af en Storebæltsmodel. Det vil således kræve betydelig offentlig (med-)finansiering at realisere projektet. 1.1 De analyserede alternativer Screeningen belyser to overordnede linieføringer over Kattegat. Dels en forbindelse fra syd for Århus over Samsø og videre til nord eller syd for Kalundborg (alternativ 1, som findes i tre varianter). Dels en forbindelse fra Djursland til Sjællands Odde (alternativ 2). Følgende linieføringer er analyseret nærmere, jf. Figur 1: Alternativ 1A: Røsnæs Hov (over Samsø) med nyt vej- og banetracé på Sjælland. Alternativ 1B: Røsnæs Hov (over Samsø) med opgradering af nuværende vej og bane på Sjælland. SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT 3

7 Alternativ 1C: Asnæs Hov (over Samsø). Som 1A med en linieføring over Asnæs og den sydlige ende af Samsø. Alternativ 2: Odden Djursland med nyt vej- og banetracé. Figur 1: De analyserede linieføringer. Alternativ 2 Alternativ 1A/1B Alternativ 1A Alternativ 1C Alternativ 1B Broerne i de forskellige alternativer I alternativ 1A og 1B etableres kyst til kyst delen med to kombinerede jernbaneog vejbroer: 1. En ca. 19,4 km lang højbro mellem Røsnæs og Samsø med 65 m s gennemsejlingshøjde. 2. En ca. 20,0 km lang, men lavere højbro mellem Samsø og Jylland med en gennemsejlingshøjde på 33 m. Den samlede længde af broanlægget er ca. 39,4 km. I alternativ 1C laves kyst til kyst delen som to kombinerede jernbane- og vejbroer: 1. En ca. 25,6 km lang højbro mellem Asnæs og Samsø med 65 m s gennemsejlingshøjde. 4 SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT

8 2. En ca. 23,8 km lang, men lavere højbro mellem Samsø og Jylland med en gennemsejlingshøjde på 33 m. Den samlede længde af broen er ca. 49,4 km. I alternativ 2 etableres en kombineret jernbane- og vejbro som følger: 1. En ca. 42,6 km lang broforbindelse mellem Sjællands Odde og Djursland med to højbroer med 65 m s gennemsejlingshøjde Andre tekniske forhold Der regnes generelt med, at både på land og på broerne etableres vejforbindelsen som en 4-sporet motorvej, og at jernbanen anlægges som en 2 sporet bane til en hastighed på 250 km/t. I forbindelse med opgradering af eksisterende bane regnes dog med en hastighed på 200 km/t. Det forudsættes endvidere, at jernbanen konstrueres udelukkende til persontransport og ikke til gods. Dette betyder: At kapaciteten forøges, da langsomme godstog ikke spærrer for hurtige passagertog. At forbindelsen teknisk set kan optimeres til hovedproduktet højhastighedstog. At forbindelsen (især kyst til kyst delen) bliver væsentligt billigere. At vedligeholdelsesomkostningerne bliver lavere. Det bemærkes, at der fortsat vil være godstogbetjening via Storebælt. Da Kattegatforbindelsen vil aflaste Storebæltsforbindelsen, vil mulighederne for fragt af jernbanegods mellem Sjælland og Jylland/Fyn blive forbedret. 1.2 Miljømæssige forhold Alene på grund af omfanget af en Kattegatforbindelse med tilhørende landanlæg vil projektet have en række miljømæssige konsekvenser, uanset valg af linieføring. For at få et indtryk af de miljømæssige konsekvenser på overordnet niveau er der foretaget en screening af potentielle miljøkonsekvenser på baggrund af antallet af beskyttelsesområder, der er beliggende i en korridor på ca. 100 meter på hver på hver side af linjeføringen for hvert alternativ. Udvalgte beskyttelsesinteresser som Natura 2000 områder, beskyttede naturtyper, fredede områder, fredede fortidsminder, biologiske interesseområder (økologiske forbindelser/spredningskorridorer), kulturmiljøer og potentielle vådområder er blevet kortlagt. SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT 5

9 På baggrund af erfaringerne med broprojekterne på Øresund og Storebælt vurderes det, at der kan gennemføres en nul-løsning for vandgennemstrømningen i Kattegat. Kattegat har et langt større strømningsareal, og det vurderes muligt at undgå negative konsekvenser, uanset valg af alternativ. På de strækninger, hvor der i dag findes en vej eller jernbane er der allerede barriereeffekter og visuelle påvirkninger. Derfor bliver konsekvenserne ikke så store ved en udvidelse af det eksisterende anlæg eller ved etablering af et nyt anlæg tæt på det eksisterende som tilfældet vil være ved etablering af et nyt anlæg i åbent uberørt natur. Påvirkningerne vil være størst i alternativerne 1 A og 2, da de har de længste uberørte strækninger. Der er ud fra oplysninger om trafikmængder og hastighed udført en overslagsberegning, der fastlægger hvor stort et område omkring anlægget, som vil blive støjpåvirket i forhold til gældende grænseværdier. Der vil i alle alternativerne komme meget støj fra motorvejen, og der skal ske en betydelig afskærmning for at overholde de vejledende støjgrænser i omgivelserne. Et nyanlæg i åbent land (især alternativ 1A og alternativ 2) vil introducere en støjkilde i et område, der i dag er forholdsvis upåvirket. Alternativ 1B vurderes at påvirke omgivelserne mindst støjmæssigt, fordi alternativet indeholder en relativ lang strækning med et eksisterende anlæg, der skal opgraderes og udbygges. Samlet set vurderes alternativ 1B og dernæst alternativ 2 at være bedst miljømæssigt set. Det skyldes bl.a. at alternativ 1B har den korteste uberørte strækning, da alternativet primært består af opgradering af vej og bane på Sjællandsdelen og generelt passerer det mindste antal beskyttede områder. Alternativ 1B skal dog på en nyanlagt strækning for både vej og bane køre igennem et Natura 2000 område 1, hvilket tæller ned i forhold til valg af linieføring. Der skal indbygges en række afværgeforanstaltninger i projektet for at minimere eller undgå miljømæssige effekter. Det må således forventes, at der i områder med mange beskyttede naturtyper og spredningskorridorer skal etableres erstatningsbiotoper og faunapassager. Der er i overslagene over anlægsøkonomi regnet med en generel pris for afværgeforanstaltninger dvs., der er ikke skelnet mellem afværgeforanstaltninger for hvert alternativ. I forhold til det samlede anlægsbudget vurderes udgifterne til afværgeforanstaltninger at være små, og forskellene mellem alternativerne vurderes ikke at være afgørende. 1 H137: Store Å-mose, Skarresø og Bregninge Å. 6 SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT

10 1.3 Trafikale effekter Den væsentligste grund til at etablere en Kattegatforbindelse vil være kortere rejseafstand og -tid mellem Sjælland og Midt-/Nordjylland. Det fremgår af Tabel 1, hvor store besparelser, der kan blive tale om. Der er generelt ikke stor forskel i rejsetidsbesparelsen mellem de forskellige alternativer for hverken vej eller bane. I alternativ 1A vil afstanden mellem Århus og København fx blive 105 km kortere i forhold til en rejse i dag over Storebælt, svarende til en rejsetidsbesparelse på 1 time og 10 min. ved en rejse med personbil 2. De største tidsbesparelser vil opstå ved togrejser. En rejsetid på knap omkring 1 time og 15 minutter mellem Århus og København, svarende til en reduktion på knap 2/3, vil betyde, at byerne knyttes tættere sammen. En effekt heraf vil være en stigning i antal rejser mellem de to byer. Tabel 1: Nuværende og fremtidige rejseafstande og rejsetider. Via Alternativ Alternativ Alternativ Alternativ Storebælt 1A 1B 1C 2 København H - Århus H (bane) 330 km 194 km 209 km 202 km 221 km - besparelse (afstand) km 121km 128 km 109 km - rejsetidsbesparelse, min. 99 min. 105 min. 100 min. København Århus (vej) 303 km 198 km 200 km 206 km 222 km - besparelse (afstand) km 103 km 97 km 81 km - rejsetidsbesparelse - 69 min. 68 min 64 min. 53 min. København Horsens (vej) 264 km 200 km 202 km 208 km 262 km - besparelse (afstand) - 64 km 62 km 56 km 2 km -rejsetidsbesparelse - 37 min. 37 min. 33 min. 2 min. København Aalborg (vej) 415 km 310 km 312 km 318 km 301 km - besparelse (afstand) km 103 km 97 km 114 km - rejsetidsbesparelse - 69 min. 68 min. 64 min. 75 min Potentiale i vejtrafikken Der var i ,2 mio. køretøjer mellem Jylland/Fyn og Sjælland. Heraf benyttede ca. 90 pct. af personbilerne og ca. 86 pct. af lastbilerne Storebæltsforbindelsen, mens de øvrige benyttede Kattegatfærgerne. 2 Rejsetidsbesparelsen for bilisterne er meget afhængig af destinationen og af, om de i udgangssituationen benytter Storebæltsbroen eller de nuværende færgeforbindelser. SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT 7

11 Det samlede trafikgrundlag i dag for en Kattegatforbindelse kan opgøres til ca. 5,1 mio. køretøjer (svarende til ca. 45 pct. af dagens trafik) ved alternativ 1, og ca. 4,3 mio. køretøjer (svarende til ca. 38 pct.) ved alternativ 2, jf. Tabel 2. Trafikpotentialet er beregnet på baggrund af det antal køretøjer som vil få en kortere rejserute ved at benytte en Kattegatbro frem for Storebæltsbroen. Tabel 2: Trafikgrundlag i dag over Storebælt og Kattegat pr. år, mio. køretøjer. Antal køretøjer i dag Antal som vil få gevinst alternativ 1 Antal som vil få gevinst alternativ 2 Trafikgrundlag 11,2 5,1 4,3 Med en forudsat årlig langsigtet vækst i vejtrafikken på 1,5 pct. vil grundlaget ved åbning af en Kattegatforbindelse i 2020 være godt 6 mio. køretøjer (alternativ 1). Hertil kommer, at der ligesom ved åbning af andre store forbindelser forventes at ske et trafikspring. Dette må dog formodes at blive væsentligt mindre end på Storebæltsforbindelsen, da en stor del af trafikspringet mellem Øst- og Vestdanmark skete med Storebæltsforbindelsen. Hermed kan det samlede potentiale for vejtrafikken opgøres til godt 7 mio. køretøjer i alternativ 1 og ca. 6 mio. køretøjer i alternativ 2, jf. Tabel 3. Det vurderes, at der ikke vil være et nævneværdigt antal pendlingsrejser med bil. Tabel 3: Trafikpotentiale for vejtrafik i 2020 for en fast forbindelse over Kattegat, mio. køretøjer. Alternativ 1A Alternativ 1B Alternativ 1C Alternativ 2 Antal køretøjer i 2020 pga. vækst 6,2 6,2 6,2 5,3 Trafikspring 15,2 % 15,2 % 15,2 % 13,0 % I alt 7,2 7,2 7,2 6, Potentiale i banetrafikken Der er i dag knap 9,5 mio. kollektivrejser mellem Jylland/Fyn og Sjælland. Langt den overvejende del af disse er med bane, men der er også en lille andel af busrejser. Samtlige rejsende fra de gamle amter Nordjylland, Århus og Viborg forudsættes at opnå en rejsetidsbesparelse, mens kun en del af de rejsende fra de øvrige jyske amter vurderes at opnå en besparelse. Samlet vil ca. 42 pct. af de rejsende i alternativ 1 og ca. 35 pct. af de rejsende i alternativ 2 opnå en rejsetidsbesparelse ved benyttelse af Kattegatforbindelsen frem for Storebæltsforbindelsen eller de 8 SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT

12 eksisterende færgeforbindelser. Det svarer til knap 4 mio. henholdsvis 3,3 mio. kollektive rejsende årligt, jf. Tabel 4. Tabel 4: Kollektivrejser over Storebælt og Kattegat pr. år, mio. rejsende. Antal kollektive rejsende i dag Antal som vil få tidsgevinst alternativ 1 Antal som vil få tidsgevinst alternativ 2 Rejsende i alt 9,4 3,9 3,3 Med en forudsat årlig vækst i banetrafikken på 2,2 pct. vil grundlaget ved åbning af en Kattegatforbindelse i 2020 være knap 5½ mio. rejser i alternativ 1 og ca. 4½ mio. rejser i alternativ 2. Også på banesiden forventes der at ske et trafikspring. Dette ventes at blive noget større end for vejtrafikken, da tidsbesparelsen er væsentligt større. Hermed kan det samlede potentiale for banetrafikken opgøres til godt 6½ mio. rejser i alternativ 1 og ca. 5½ mio. rejser i alternativ 2. Med en rejsetid mellem Århus og København på ca. 5 kvarter vil der endvidere blive mulighed for pendling. Potentialet for pendling kan blive så stort som 9,3 mio. rejser årligt. Hermed kan det samlede potentiale for jernbanetrafikken komme helt op omkring 15 mio. rejser årligt, jf. Tabel 5. Tabel 5: Estimerede trafikale potentialer (banetrafik) for en fast forbindelse over Kattegat i 2020, mio. personer. Alternativ 1A Alternativ 1B Alternativ 1C Alternativ 2 Kollektive rejser med ny forbindelse 5,3 5,3 5,3 4,4 Trafikspring 25 % 23,8 % 25 % 23,8 % I alt inkl. trafikspring 6,6 6,6 6,6 5,5 Maksimal pendling 9,3 9,3 9,3 9,3 I alt inkl. maks. pendling 15,9 15,9 15,9 14,8 1.4 Hvad koster en Kattegatforbindelse? For hvert alternativ er det vurderet, hvilke særlige forhold, som på overordnet niveau påvirker anlægsudgiften. Det drejer sig fx om tillæg for større vanddybde ved T-renden, særlige behov for ekspropriation, behov for tunnel på stærkt kuperede strækninger mv. Merudgifter som følge af disse forhold er indregnet i anlægsoverslagene. Anlægsoverslagene indeholder således alle relevante udgifter, herunder reserver til uforudseelige forhold og gennemsnitlige udgifter til miljømæssige afværgeforanstaltninger. SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT 9

13 Det fremgår af Tabel 6, hvad anlægsudgifterne skønnes at være i de forskellige alternativer. Alternativ 1A og 1B koster ca. 100 mia. kr., mens den noget længere bro i Alternativ 1C betyder, at denne løsning er noget dyrere, ca. 116 mia. kr. Alternativ 2 er den dyreste med en anlægsudgift på ca. 137 mia. kr. At dette alternativ er så meget dyrere skyldes primært, at broen er lang og består af to højbroer, og at terrænet på land er temmelig kuperet, hvilket gør især jernbanedelen dyrere. Tabel 6: Skønnede anlægsudgifter for de forskellige alternativer, mia. kr priser. Alternativ 1A Alternativ 1B Alternativ 1C Alternativ 2 Kyst til kyst 77,6 77,7 97,5 107,7 Vej 5,9 5,9 5,8 5,2 Bane 16,8 17,7 13,1 24,2 I alt, ekskl. gods 100,4 101,3 116,4 137,1 De viste anlægsudgifter i tabellen indeholder ikke byggerenter og er lavet som en simple summer af anlægsudgifterne i de enkelte år, dvs. beløbene er ikke diskonteret. 1.5 Udgifter og indtægter for et Kattegatselskab Der tages udgangspunkt i, at en Kattegatforbindelse finansieres og organiseres ud fra en Storebæltsmodel i et Kattegatselskab. Det betyder overordnet set, at: Den faste forbindelse over Kattegat vil blive betalt af brugerne, dvs. bilisterne og jernbanen, og at jernbanens betaling for at bruge forbindelsen udgør en fast årlig betaling. Kattegatselskabet finansierer forbindelsen ved optagelse af statsgaranterede lån. Kyst til kyst forbindelsen samt de nødvendige landanlæg skal have en tilbagebetalingstid på 30 år. Denne afgrænsning betyder, at der kun fokuseres på de udgifter og indtægter, der vil tilfalde Kattegatselskabet, og at der derfor ikke indregnes evt. indtægtstab for Storebæltsforbindelsen samt sparede udgifter eller merudgifter til opgradering af andre veje og banestrækninger. Det må forventes, at en fast forbindelse over Kattegat vil medføre lavere trafik på Storebæltsforbindelsen og længere tilbagebetalingstid for denne. 10 SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT

14 Udover anlægsudgifterne og renterne heraf vil Kattegatselskabet have omkostninger til drift, vedligeholdelse og reinvesteringer af forbindelsen samt omkostninger til betalingssystem, markedsføring, forsikringer, IT mv. Mulighederne for betaling fra banesegmentet (infrastrukturforvalter samt togoperatører) til finansiering af den faste forbindelse er beregnet ud fra de samlede driftsøkonomiske konsekvenser for banen af en Kattegatforbindelse. Dvs. overskuddet fra det nye togprodukt over Kattegat fratrukket tabet for banen som følge af lavere banetrafik over Storebælt. Det vurderes, at banen årligt kan betale 0,8 mia. kr. til Kattegatselskabet. I dette beløb er ikke indregnet effekter af øget pendling. Den samlede baneøkonomi forbedres dog ikke særligt meget af pendlingsrejser, da det er begrænset, hvor meget pendlere vil være i stand til at betale for rejserne, og da pendlingsrejser samtidig øger driftsudgifterne. Pendlerne vil således kun i begrænset omfang kunne bidrage til banens samlede økonomi. Økonomien, bortset fra renteudgifter og taksprovenu, for Kattegatselskabet er skitseret i Tabel 7. Tabel 7: Økonomiske parametre bortset fra renteudgifter og takstprovenu, mia. kr. Alternativ 1A Alternativ 1B Alternativ 1C Alternativ 2 Anlægsudgift (ekskl. byggerenter) Drift, vedligehold, og reinvesteringer, årligt Årlig betaling fra jernbanen 100,4 101,3 116,4 131,1 1,59 1,98 1,60 1,99 1,84 2,32 2,04 2,55 0,8 0,8 0,8 0,8 1.6 Analyse af taksterne Hvor stor en del af det identificerede trafikpotentiale, der faktisk vil anvende en Kattegatforbindelse, afhænger bl.a. af taksterne på forbindelsen. Jo højere takst, desto færre vil benytte forbindelsen. Antallet af trafikanter på en Kattegatforbindelse afhænger desuden af, hvad det koster at benytte Storebæltsforbindelsen. For at neutralisere effekten af evt. prisforskelle for at benytte de to broer er det beregnet, hvad taksterne på Kattegatforbindelsen skal være, hvis de skal svare til taksterne på Storebæltsforbindelsen set fra en bilists synspunkt og set fra en lastbils synspunkt - i det følgende kaldet de ækvivalente takster. For rejsende på vejdelen er der to relevante forhold. For det første er afstanden mellem Århus og København 105 km. kortere (alternativ 1A), og de direkte kørselsomkostninger (benzin, vedligehold og afskrivninger) er derfor lavere. For det SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT 11

15 andet betyder den kortere afstand også kortere rejsetid, hvilket ligeledes har en værdi. For togpassagerer vil der ikke være en besparelse i form af lavere kørselsomkostninger, men der vil være en tidsbesparelse. Med en takst for personbiler på 450 kr., kr. for lastbiler og 373 kr. for togrejsende, forventes det fulde trafikpotentiale (bortset fra pendling) at blive udnyttet, jf. Tabel 8. Tabel 8: Takster på Storebæltsforbindelsen og ækvivalente takster på en Kattegatforbindelse, kr. per rejse. Storebæltsforbindelsen Kattegatforbindelse Personbiler Lastbil Togrejsende Anm: Taksterne er gennemsnitstakster for 2007 fremskrevet til 2008-priser. Taksterne tager således højde for div. rabatter (Sund & Bælt Holding 2008). Med disse takster vil indtægterne imidlertid være lavere end udgifterne, og gælden i Kattegatselskabet vil vokse til omkring 2065, jf. Figur 2. Figur 2: Gældsudviklingen for alternativ 1A ved en takst på 450 kr. for personbiler og kr. for lastbiler mio. kr Samlet gældsudvikling Afdrag Samlet rente 12 SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT

16 Hvis det forudsættes, at trafikpotentialet vil blive realiseret uanset takstniveauet, er det beregnet, hvad taksterne skal være, for at gælden, inkl. byggerenter, er tilbagebetalt på 30 år, dvs. ultimo I alternativ 1A skal taksten for personbiler være 870 kr. og for lastbiler i år 2020, jf. Tabel 9. Tabel 9: Taksterne på en Kattegatforbindelse hvis hele trafikpotentialet realiseres. Takst pr. personbil Takst pr. lastbil Alternativ 1A Alternativ 1B Alternativ 1C Alternativ Anm: Taksterne er inkl. moms. I beregningerne er der anvendt de laveste anlægsudgifter, idet der ikke er regnet med mulighed for godstog, og der er ikke afsat midler som følge af Ny Anlægsbudgettering. En vigtig forudsætning bag beregningerne af en takst på 870 kr. for personbiler og kr. for lastbiler er, at hele trafikpotentialet kan realiseres. Dette vil imidlertid ikke være tilfældet. Ved dette takstniveau vil en stor del af trafikanterne vælge Storebæltsforbindelsen - og det betyder, at taksterne skal være endnu højere for at indtægterne er tilstrækkelige store til, at gælden kan afdrages. Men en højere takst giver endnu mindre trafik. Med andre ord: Trafikgrundlaget og taksterne hænger ikke sammen, og Kattegatselskabet vil ikke være i stand til at afdrage gælden ved en takst på 870 kr. for personbiler og kr. for lastbiler. En takst på 870 kr. er lidt højere end billetprisen for hurtigfærgerne over Kattegat. Af trafikken mellem Midt-/Nordjylland og hovedstadsområdet benytter ca. 90 pct. Storebæltsforbindelsen i dag. Selvom der er forskel mellem de to produkter (bro og færge) indikerer dette, at hele trafikpotentialet ikke kan realiseres med en takst på 870 kr. for at køre over en Kattegatforbindelse. For at gælden kan blive betalt tilbage skal en eller flere af de øvrige parametre i beregningerne ændres. Fx skal trafikvæksten være større, der skal være offentligt tilskud til projektet, der skal være højere årlig betaling fra banen (eller betaling fra anden side) eller kombinationer af disse. Tabellen nedenfor viser hvor store ændringer, der skal til, for at økonomien hænger sammen, og gælden kan blive betalt tilbage på 30 år. Hvis gælden skal kunne afdrages i alternativ 1A med en takst, som realiserer det fulde trafikpotentiale dvs. 450 kr. for personbiler, er det således nødvendigt med et offentligt tilskud på knap 53 mia. kr. i Alternativt kan banens årlige be- SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT 13

17 taling øges markant, hvilket dog vil gå ud over den samlede økonomi for jernbanen og dermed reelt kræve offentlig finansiering. En tredje mulighed er, at trafikvæksten viser sig at blive væsentligt højere end antaget. Hvis den bliver knap 4 pct. årligt, vil gælden i selskabet kunne betales tilbage - dette vil dog betyde, at trafikken i 2050 er næsten 5 gange så høj som den er i dag. I en sådan situation vil trafiksituationen i hele landet være fuldstændig anderledes end i dag. Tabel 10: Nødvendige ændringer i forudsætningerne for at økonomien hænger sammen ved en takst for personbiler på 450 kr. Offentligt tilskud i 2020, mia. kr. Årlig betaling fra banen, mia. kr. Årlig trafik vækst, pct. Alternativ 1A 52,8 3,6 3,8 Alternativ 1B 54,0 3,7 3,8 Alternativ 1C 75,3 4,8 4,6 Alternativ 2 115,5 7,0 6,2 En Kattegatforbindelse vil med andre ord kræve betydelig offentlig (med-)finansiering, og den kan således ikke realiseres inden for rammerne af en Storebæltsmodel. Denne konklusion er temmelig robust, idet forudsætningerne bag beregningerne skal ændres ganske betydeligt for at ændre på dette. 14 SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT

18 2 INDLEDNING Det har fra flere sider været foreslået, at en Kattegatforbindelse kan være en visionær udbygning af den overordnede infrastruktur i Danmark. Imidlertid har det ikke været analyseret særlig grundigt, hvad en sådan forbindelse kan skønnes at koste, hvilke natur- og miljømæssige konsekvenser den vil kunne have, og hvad taksterne vil være for at benytte en sådan forbindelse. Transportministeriet har derfor anmodet NIRAS om at gennemføre en screening af en fast vej- og baneforbindelse over Kattegat samt belyse forholdene ved en ren jernbaneforbindelse, idet screeningen skal omfatte overvejelser om følgende elementer: Mulige linieføringer Trafikprognoser Natur- og miljøkonsekvenser Vurdering af de nødvendige landanlæg Overslag over anlægsøkonomien Beregning af rentabilitet og takster ved brugerfinansieret forbindelse Screeningen baseres på eksisterende viden. En sådan screening er en afgrænset opgave, hvor en række relevante forhold vedrørende en mulig Kattegatforbindelse bliver analyseret på et forholdsvis overordnet niveau. Et vigtigt forhold i forbindelse med screeningen er, at den baseres på eksisterende viden om de relevante forhold. Der er gode erfaringer med Storebæltsforbindelsen og Øresundsbroen, herunder organiseringen af disse. Det er derfor lagt til grund for analysen, at en evt. Kattegatforbindelse bliver baseret på en Storebæltsmodel, hvilket blandt andet betyder, at der regnes med en brugerfinansieret forbindelse. SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT 15

19 Da screeningen omhandler en fast forbindelse over Kattegat, er der som udgangspunkt to overordnede linieføringer, der belyses. Enten en forbindelse fra syd for Århus over Samsø og videre til nord eller syd for Kalundborg. Eller en forbindelse fra Djursland til Sjællands Odde. Det er lagt til grund, at forbindelsen i begge tilfælde skal forbinde København og Århus. Screeningen omfatter følgende elementer, som gennemgås i kapitlerne nedenfor: Præcisering af de mulige linieføringer. Teknisk vurdering af mulige brokonstruktioner og de nødvendige landanlæg (både vej og bane). Overslag over anlægsøkonomien af de valgte linieføringer og tekniske løsninger. Vurdering af natur- og miljøkonsekvenser af de valgte linieføringer. Trafikforudsætninger til vurderinger af de mulige trafikale effekter af forbindelsen, herunder mulighederne for pendling mv. Beregning af hvad taksterne skal være, givet der bliver tale om en brugerfinansieret forbindelse. At analysen er beskrevet på et forholdsvis overordnet niveau betyder, at der ikke er vurderet og regnet på detaljer i de forskellige dele af analysen. Mere konkret kommer dette bl.a. til udtryk ved, at: Der er ikke lavet nøjagtige linieføringer, men indikeret korridorer hvor det er muligt at realisere linieføringerne. Der er ikke foretaget egentlige geologiske og topografiske undersøgelser, hvor jordbundsforhold, højdeforhold mv. er undersøgt konkret langs korridorerne. Der er ikke gennemført beregninger af vandgennemstrømning og gennemsejlingsforhold ved hjælp af simulationsmodeller mv. Der er ikke foretaget konkrete ingeniørmæssige projekteringer e.l. af broer og andre anlægskonstruktioner. Vurderingerne af de tekniske løsninger er baseret på erfaringer fra andre gennemførte projekter. De natur- og miljømæssige vurderinger er lavet ud fra foreliggende oplysninger og materiale, og de er således ikke foretaget ud fra konkrete studier af lokaliteterne langs korridorerne. Der er ikke udviklet eller anvendt egentlige trafikmodeller til vurderinger af den fremtidige trafik og de trafikale effekter af en Kattegatforbindelse. Udviklingen i trafikken fremover er i stedet fremskrevet ved hjælp af overordnede forudsætninger om elasticiteter, vækstrater for den generelle trafikudvikling mv. 16 SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT

20 Der er ikke tale om en samfundsøkonomisk analyse. Dvs., det vurderes ikke om en Kattegatforbindelse overordnet set er en god idé for det danske samfund eller ej. Denne undersøgelse skal således ses som en indledende analyse af de overordnede forhold, hvorefter det kan overvejes, om der er grundlag for at arbejde videre med realisering af en Kattegatforbindelse. I en egentlig forundersøgelse af en Kattegatforbindelse er der behov for at gennemføre nøjere registreringer og analyser af ovennævnte forhold. At analysen er foretaget på et overordnet niveau ændrer dog ikke ved, at det samlet set er NIRAS overordnede vurdering, at det teknisk er muligt at lave en Kattegatforbindelse som skitseret i denne rapport. SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT 17

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for vejinfrastrukturen... 3 3.1 Overordnet

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen. Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk

Læs mere

SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN

SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN i:\jan-feb-2001\trafik-02-01.doc RESUMÉ Af Frithiof Hagen - direkte telefon: 3355 7719 12.- februar 2001 SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN Nu godt et halvt år efter Øresundsbroens åbning har der rejst

Læs mere

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Kattegatkomitéen Kattegatkomitéen blev etableret i oktober 2008, på initiativ af regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), formand for Kommunekontaktrådet

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Status for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark. Thomas Jørgensen, Transportministeriet

Status for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark. Thomas Jørgensen, Transportministeriet Status for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark Thomas Jørgensen, Trafikken mellem Øst- og Vestdanmark Fordobling af trafikken mellem Jylland/Fyn og Sjælland siden 1990 Storebæltsforbindelsen,

Læs mere

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Oversigt over status på infrastrukturprojekter

Oversigt over status på infrastrukturprojekter Oversigt over status på infrastrukturprojekter Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen har i august 2014 opdateret Status på Infrastruktur i Region Midtjylland fra december 2012. Rapporten fra

Læs mere

EVALUATION: Express Server

EVALUATION: Express Server Bilag Kattegatforbindelsen DAMVAD og Grontmij Carl Bro analysen fra 2009 I 2009 lavede DAMVAD og Grontmij Carl Bro en redegørelse for interesseorganisationen Kattegatkomitéen med det formål, at gennemføre

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

En Kattegatbane København-Aarhus på kun én time

En Kattegatbane København-Aarhus på kun én time En Kattegatbane København-Aarhus på kun én time November 2015 Forord I januar 2009 indgik den daværende regering (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,

Læs mere

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den

Læs mere

Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse

Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Morten Dam Jespersen, DAMVAD & Brian Gardner Mogensen, Grontmij Carl Bro 1 Vores opdrag - Bygge videre på eksisterende

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København NOTAT DOK 32(A) Dato J. nr. Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København Ingeniør- og rådgivningsfirmaet Atkins har for en række Østjyske kommuner og Region

Læs mere

Forbindelsen over Storebælt

Forbindelsen over Storebælt Forbindelsen over Storebælt fakta 2010 Trafik og marked Trafik Den faste forbindelse over Storebælt har medført flere væsentlige ændringer i trafikstrømmene mellem landsdelene. Det er blevet både nemmere

Læs mere

De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, Transportministeriet

De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, Transportministeriet De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, De strategiske analyser formål og status - Hvad sagde kommissorierne? - Aktuel status for

Læs mere

En fast Kattegatforbindelse

En fast Kattegatforbindelse En fast Kattegatforbindelse Strategisk analyse Rapport 545-2015 STRATEGISKE ANALYSER En fast Kattegatforbindelse Strategisk analyse Rapport 545-2015 Dato: December 2015 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet

Læs mere

JERNBANEFORBINDELSE PÅ TVÆRS AF VEJLE FJORD. Projektleder, Vejdirektoratet

JERNBANEFORBINDELSE PÅ TVÆRS AF VEJLE FJORD. Projektleder, Vejdirektoratet JERNBANEFORBINDELSE PÅ TVÆRS AF VEJLE FJORD Rasmus Larsen Lars Hansen Projektleder, Vejdirektoratet Projektleder, Rambøll OPLÆGSHOLDERE RASMUS LARSEN Projektleder, Vejdirektoratet VVM- og forundersøgelser,

Læs mere

En fast Kattegatforbindelse

En fast Kattegatforbindelse En fast Kattegatforbindelse Jens Kampmann formand for Kattegatkomitéen besøg os på www.metropol-danmark.dk Kattegatkomitéen Etableret i oktober 2008 Formål: Synliggøre, udbrede og videreudvikle visionen

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt Et trafikudspil fra Region Sjælland samt kommunerne på Sjælland, Lolland og Falster Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland

Læs mere

Teknisk notat. Indledning

Teknisk notat. Indledning Teknisk notat Center Plan Byg og Vej Journalnr: 05.01.35-G01-1-16 Ref.: Asger Rahbek Hansen Dato: rev. 26.04.2017 Indledning På foranledning af Søren Søe er nærværende notat udarbejdet, som forslag til

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

EN FAST KATTEGATFORBINDELSE - FORELØBIGE TRAFIKBEREGNINGER MED LANDSTRAFIKMODELLEN

EN FAST KATTEGATFORBINDELSE - FORELØBIGE TRAFIKBEREGNINGER MED LANDSTRAFIKMODELLEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. december 2013 EN FAST KATTEGATFORBINDELSE - FORELØBIGE TRAFIKBEREGNINGER MED LANDSTRAFIKMODELLEN Med dette notat afrapporteres de trafikmodelberegninger vedr.

Læs mere

Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse

Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse IBU: Infrastruktur og byudvikling i Øresund IBU Øresund er et dansk-svensk samarbejde med 28 deltagende kommuner, regioner og myndigheder og har et budget på 28-29

Læs mere

Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt

Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt MINISTEREN Transportudvalget Folketinget Dato J. nr. 1. november 2013 2013-3720 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 K Telefon 41

Læs mere

LILLEBÆLT - NY BANE OG VEJFORBINDELSE

LILLEBÆLT - NY BANE OG VEJFORBINDELSE STRATEGISKE ANALYSER LILLEBÆLT - NY BANE OG VEJFORBINDELSE >>> STRATEGISK ANALYSE RAPPORT 464-2013 LILLEBÆLT - NY BANE- OG VEJFORBINDELSE >>> STRATEGISK ANALYSE Rapport 464-2013 FORFATTERE: Vejdirektoratet

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

Kommissorium VVM-undersøgelse af motorvej på strækningen Give- Billund-E20-Haderslev

Kommissorium VVM-undersøgelse af motorvej på strækningen Give- Billund-E20-Haderslev Dato 13. marts 2017 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon 7244 3606 Dokument 17/00417-1 Side 1/5 Kommissorium VVM-undersøgelse af motorvej på strækningen Give- Billund-E20-Haderslev I

Læs mere

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist. NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske

Læs mere

Banedanmarks kommende projekter

Banedanmarks kommende projekter Banedanmarks kommende projekter Geoteknikerdag 2015 29.05.2015 Præsenteret for Geoteknisk Forening af Jimi Okstoft, Anlægsudvikling 1 Program Introduktion (3 min) Timemodellen (19 min) o 1. etape København-Odense

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Den Sjællandske Tværforbindelse

Den Sjællandske Tværforbindelse CVR 48233511 Udgivelsesdato : 8. juni 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson; Martin Elmegaard Mortensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

Svaret vedlægges i 5 eksemplarer. Europaudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 15. december 2005 004-000331 Trafikudvalget har i brev af 18. november

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Den Sjællandske Tværforbindelse

Den Sjællandske Tværforbindelse Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 206 Offentligt Den Sjællandske Tværforbindelse CVR 48233511 Udgivelsesdato : 9. marts 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson;

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport

Læs mere

Linjeføring. - Fagnotat, screening. Ny forbindelse - Storstrømmen

Linjeføring. - Fagnotat, screening. Ny forbindelse - Storstrømmen Linjeføring - Fagnotat, screening Ny forbindelse - Storstrømmen PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A023755-6-001 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 30.01.2012 Ny forbindelse - Storstrømmen ISBN: 978-87-7126-094-6

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Fast Forbindelse over Kattegat - tilbageblik og muligheder

Fast Forbindelse over Kattegat - tilbageblik og muligheder Jørgen Kristiansen Fast Forbindelse over Kattegat - tilbageblik og muligheder Nr. 2008-15 ISSN 1397-3169-pdf SKRIFTSERIEN INSTITUT FOR SAMFUNDSUDVIKLING OG PLANLÆGNING Fast Forbindelse over Kattegat tilbageblik

Læs mere

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Indhold Resume Referat fra byrådsmøde inkl. sagsfremstilling. Bilag til byrådsmøde s. 1 s. 2 s. 7 Resume: Løjt Kirkeby får ikke en omfartsvej Borgere på Løjt Land har

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Statuskonference for strategiske analyser - 26. november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

God tilgængelighed til den kollektive trafik

God tilgængelighed til den kollektive trafik UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15

Læs mere

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Støjkortlægning i Natura 2000-områder -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-50-7 Banedanmark

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

Jernbaneforbindelse på tværs af Vejle Fjord

Jernbaneforbindelse på tværs af Vejle Fjord Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Politisk aftale om Storebæltstakster mv.

Politisk aftale om Storebæltstakster mv. 26. maj 2005 Politisk aftale om Storebæltstakster mv. Forligspartierne omkring Storebæltsforbindelsen (Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti) er enige om, at der i lyset af den fortsat

Læs mere

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Regstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse. Borgermøde 21. august 2012

Regstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse. Borgermøde 21. august 2012 Regstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse Borgermøde 21. august 2012 PROGRAM 19.00 Velkomst Kommunalbestyrelsesmedlem i Kalundborg Kommune Allan Oris 19.10 Introduktion Planlægningschef Birgitte Henriksen,

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Rapport Transportministeriet Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 3 2 Oversigt 5 2.1 Indledning 5 2.2 Resultater 5 2.3 Struktur i rapporten

Læs mere

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Nørre Alslev 30.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 17. Januar /14954 Niels Fejer Christiansen

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 17. Januar /14954 Niels Fejer Christiansen Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 178 Offentligt DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 17. Januar 2012 11/14954 Niels Fejer Christiansen nfc@vd.dk 7244 3333 Transportministeriet Center for

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929

Læs mere

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juli 2015 Udarbejdet af : Martin Elmegaard Mortensen, Sara Elisabeth Svantesson Godkendt af : Brian Gardner Mogensen

Læs mere

FORUNDERSØGELSE. Rute 54 Næstved-Rønnede ORIENTERINGSMØDE

FORUNDERSØGELSE. Rute 54 Næstved-Rønnede ORIENTERINGSMØDE FORUNDERSØGELSE Rute 54 Næstved-Rønnede ORIENTERINGSMØDE Projektleder Ulrik Larsen Dagsorden: Politiske aftaler Hvad er en forundersøgelse Trafikale problemstillinger Løsningsforslag Konsekvenser Trafik,

Læs mere

Vejdirektoratet. 8 maj 2017

Vejdirektoratet. 8 maj 2017 Vejdirektoratet 8 maj 2017 Vejdirektoratet Har ansvaret for statsvejnettet, som består af: Er en del af: Vores opgaver består primært af: Motorveje Motortrafikveje Hovedlandeveje Broer Planlægning Vi undersøger

Læs mere

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om trafikale beregninger og brugerfinansieringsanalyse

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om trafikale beregninger og brugerfinansieringsanalyse Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om trafikale beregninger og brugerfinansieringsanalyse Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for trafikmodelberegninger...

Læs mere

Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark

Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark Screening af linjeføringer for timemodellen og Marts 2011 Forsidefoto: Bombardier 3 Screening af linjeføringer for timemodellen og Indhold Indhold Indhold 3 Indledning

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k p rojektleder Jørgen Nielsen, Århus Am t,veje og Tra f i k, j n @ a g. a a a. d k. - og andre

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde Afdelingsleder BIRGITTE HENRIKSEN PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Afdelingsleder Birgitte Henriksen, Vejdirektoratet VVM-redegørelse

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

MODELLER FOR ETABLERING AF EN NY FJORDFORBINDELSE OVER ROSKILDE FJORD VED FREDERIKSSUND

MODELLER FOR ETABLERING AF EN NY FJORDFORBINDELSE OVER ROSKILDE FJORD VED FREDERIKSSUND MODELLER FOR ETABLERING AF EN NY FJORDFORBINDELSE OVER ROSKILDE FJORD VED FREDERIKSSUND STATUSKONFERENCE OM DE STRATEGISKE ANALYSER - 26. NOVEMBER 2012 V. VEJDIREKTØR PER JACOBSEN DISPOSITION Baggrund

Læs mere

Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød

Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød Udført i samarbejde med Tølløse og Holbæk kommuner Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød

Læs mere

Lovforslag 152 Ombygning af Ringsted station 1. behandling den 25. marts Ole Lund Jensen, Holstebro / Thomas Albøg Olsen, Ringsted

Lovforslag 152 Ombygning af Ringsted station 1. behandling den 25. marts Ole Lund Jensen, Holstebro / Thomas Albøg Olsen, Ringsted Transportudvalget 2013-14 L 152 Bilag 13 Offentligt Lovforslag 152 Ombygning af Ringsted station 1. behandling den 25. marts 2014 1 1 Ole Lund Jensen, Holstebro / Thomas Albøg Olsen, Ringsted 1 1. Løsningen

Læs mere

FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT. Udarbejdet af Femern Bælt A/S. for. Transportministeriet. Finansiel analyse

FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT. Udarbejdet af Femern Bælt A/S. for. Transportministeriet. Finansiel analyse FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Udarbejdet af Femern Bælt A/S for Transportministeriet Finansiel analyse September 2008 FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Finansiel analyse September 2008 Transportministeriet

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Eskilstrup 16.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

UDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING

UDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Maj 2012 Hans-Carl Nielsen hcn@vd.dk 7244 3652 UDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING OPGAVEBESKRIVELSE

Læs mere

Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev

Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev Indkaldelse af forslag og idéer til VVM-undersøgelse Juni 2017 Ny motorvej på strækning fra Give til Haderslev Med aftale mellem regeringen (V, LA og K), S, DF,

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt MINISTEREN Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Folketinget Dato J. nr. 3. februar 2017 2016-6274

Læs mere

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Vordingborg 22.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Udbygning af NordVestBanen. Danske projekter 11. maj 2011

Udbygning af NordVestBanen. Danske projekter 11. maj 2011 Udbygning af NordVestBanen Danske projekter 11. maj 2011 Martin Lose, Banedanmark Indhold Anlæg & Fornyelse Baggrund Succeskriterier Fysikken Økonomi Tidsplan Hovedudfordringer Anlæg & Fornyelse Områdechef

Læs mere

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,

Læs mere

Timemodellen og Togfonden

Timemodellen og Togfonden Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik

Læs mere

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Holeby 09.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere