August Screening af en fast forbindelse over. Kattegat Rapport. Til Transportministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "August 2008. Screening af en fast forbindelse over. Kattegat Rapport. Til Transportministeriet"

Transkript

1 August 2008 Screening af en fast forbindelse over Kattegat Rapport Til Transportministeriet 1

2 Kolofon Titel: Udgiver: Forfattere: Screening af en fast forbindelse over Kattegat NIRAS og NIRAS Konsulenterne NIRAS og NIRAS Konsulenterne Henrik Thomasen (projektleder) Carsten Nielsen Carsten Verner Dahl Christian von Scholten Jan Kragerup Mette Jeppesen Mogens Larsen Stine B. Pedersen Trine de Fine Skibsted Eksterne Rådgivere: Professor, emeritus Niels Jørgen Gimsing Professor Otto Anker Nielsen Layout: Oplag: NIRAS Konsulenterne Jeppe Goll Birgitte Boss 500 stk. Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 SAMMENFATNING De analyserede alternativer Broerne i de forskellige alternativer Andre tekniske forhold Miljømæssige forhold Trafikale effekter Potentiale i vejtrafikken Potentiale i banetrafikken Hvad koster forbindelsen? Udgifter og indtægter for et Kattegatselskab Analyse af taksterne INDLEDNING LINIEFØRINGER Metode De valgte løsninger Alternativ 1A Broer over Kattegat i alternativ 1A Tilslutning til det eksisterende jernbanenet Tilslutning til det eksisterende vejnet Alternativ 1B Alternativ 1C Broer over Kattegat i alternativ 1C Alternativ Forhold vedr. jernbanen TEKNIKSKE FORHOLD VED DE FORSKELLIGE ALTERNATIVER Generelt Broteknik Broen mellem Røsnæs og Samsø i Alternativ Broen mellem Samsø og Jylland i Alternativ Broen over Kattegat i alternativ Jernbaneteknik Grundlag og forudsætninger TEN-net og interoperabilitet Togtyper Hastighed og toglængde Regelgrundlag Tracéring SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT

4 4.3.7 Opgradering Sporteknik Elektrificering Signalering Specifikke forhold Overvejelser i forbindelse med ren jernbaneforbindelse Forbindelse over Kattegat, Røsnæs-Samsø-Jylland Særligt om magnetbaner ANLÆGSØKONOMI Kyst - kyst forbindelserne Anlæggene på Sjælland og i Jylland Baneelementet Vejelementet Usikkerhed og Ny Anlægsbudgettering De skønnede anlægsudgifter Skønnede anlægsudgifter ved ren jernbaneforbindelse MILJØMÆSSIGE EFFEKTER AF DE VALGTE LINIEFØRINGER Indledning og metode Miljøbeskyttelsesområder Natura 2000 områder Beskyttede naturtyper Fredede områder Fredede fortidsminder Regionplaninteresser (biologi, kulturmiljø, potentielle vådområder) Tekniske anlæg Andre områder Opsamling i tabelform Konsekvenser Støj Vandmiljø Sammenligning af linjeføringer TRAFIKALE FORHOLD Rejsetider Forudsætninger for beregning af trafikpotentialet Potentialer for togtrafikken Potentialer for biltrafikken Regionale effekter Aflastning af eksisterende infrastruktur INDTÆGTER OG UDGIFTER FOR ET KATTEGATSELSKAB Storebæltsmodellen SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT

5 8.2 Udgifter Anlægsudgiften Drift, vedligehold og reinvesteringer Andre driftsomkostninger Selskabsskat Indtægter Vej Bane De samlede udgifter og indtægter Andre forhold med økonomisk betydning TAKSTER Hvad skal taksten på en Kattegatforbindelse være for, at den svarer til taksten på Storebæltsforbindelsen Hvad skal taksterne være ved en given trafikudvikling REFERENCER BILAG SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT

6 1 SAMMENFATNING Det har fra flere sider været fremført, at en Kattegatforbindelse mellem Jylland og Sjælland kan være en visionær udbygning af den overordnede infrastruktur i Danmark. Imidlertid har det ikke været analyseret særlig grundigt, hvad en sådan forbindelse kan koste, hvilke natur- og miljømæssige konsekvenser den vil kunne have, og hvad taksterne vil være for at benytte en sådan forbindelse. Transportministeriet har derfor anmodet NIRAS om at gennemføre en screening af en fast vej- og baneforbindelse over Kattegat samt belyse forholdene ved en ren jernbaneforbindelse. Analysen af en evt. Kattegatforbindelse baseres på en Storebæltsmodel, hvilket blandt andet betyder, at der regnes med en brugerfinansieret forbindelse. En sådan screening er en afgrænset opgave, hvor en række relevante forhold vedrørende en mulig Kattegatforbindelse bliver analyseret på et forholdsvis overordnet niveau. Et vigtigt forhold i forbindelse med screeningen er, at den baseres på eksisterende viden om de relevante forhold. Den overordnede konklusion på analysen er, at en Kattegatforbindelse ikke kan realiseres inden for rammerne af en Storebæltsmodel. Det vil således kræve betydelig offentlig (med-)finansiering at realisere projektet. 1.1 De analyserede alternativer Screeningen belyser to overordnede linieføringer over Kattegat. Dels en forbindelse fra syd for Århus over Samsø og videre til nord eller syd for Kalundborg (alternativ 1, som findes i tre varianter). Dels en forbindelse fra Djursland til Sjællands Odde (alternativ 2). Følgende linieføringer er analyseret nærmere, jf. Figur 1: Alternativ 1A: Røsnæs Hov (over Samsø) med nyt vej- og banetracé på Sjælland. Alternativ 1B: Røsnæs Hov (over Samsø) med opgradering af nuværende vej og bane på Sjælland. SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT 3

7 Alternativ 1C: Asnæs Hov (over Samsø). Som 1A med en linieføring over Asnæs og den sydlige ende af Samsø. Alternativ 2: Odden Djursland med nyt vej- og banetracé. Figur 1: De analyserede linieføringer. Alternativ 2 Alternativ 1A/1B Alternativ 1A Alternativ 1C Alternativ 1B Broerne i de forskellige alternativer I alternativ 1A og 1B etableres kyst til kyst delen med to kombinerede jernbaneog vejbroer: 1. En ca. 19,4 km lang højbro mellem Røsnæs og Samsø med 65 m s gennemsejlingshøjde. 2. En ca. 20,0 km lang, men lavere højbro mellem Samsø og Jylland med en gennemsejlingshøjde på 33 m. Den samlede længde af broanlægget er ca. 39,4 km. I alternativ 1C laves kyst til kyst delen som to kombinerede jernbane- og vejbroer: 1. En ca. 25,6 km lang højbro mellem Asnæs og Samsø med 65 m s gennemsejlingshøjde. 4 SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT

8 2. En ca. 23,8 km lang, men lavere højbro mellem Samsø og Jylland med en gennemsejlingshøjde på 33 m. Den samlede længde af broen er ca. 49,4 km. I alternativ 2 etableres en kombineret jernbane- og vejbro som følger: 1. En ca. 42,6 km lang broforbindelse mellem Sjællands Odde og Djursland med to højbroer med 65 m s gennemsejlingshøjde Andre tekniske forhold Der regnes generelt med, at både på land og på broerne etableres vejforbindelsen som en 4-sporet motorvej, og at jernbanen anlægges som en 2 sporet bane til en hastighed på 250 km/t. I forbindelse med opgradering af eksisterende bane regnes dog med en hastighed på 200 km/t. Det forudsættes endvidere, at jernbanen konstrueres udelukkende til persontransport og ikke til gods. Dette betyder: At kapaciteten forøges, da langsomme godstog ikke spærrer for hurtige passagertog. At forbindelsen teknisk set kan optimeres til hovedproduktet højhastighedstog. At forbindelsen (især kyst til kyst delen) bliver væsentligt billigere. At vedligeholdelsesomkostningerne bliver lavere. Det bemærkes, at der fortsat vil være godstogbetjening via Storebælt. Da Kattegatforbindelsen vil aflaste Storebæltsforbindelsen, vil mulighederne for fragt af jernbanegods mellem Sjælland og Jylland/Fyn blive forbedret. 1.2 Miljømæssige forhold Alene på grund af omfanget af en Kattegatforbindelse med tilhørende landanlæg vil projektet have en række miljømæssige konsekvenser, uanset valg af linieføring. For at få et indtryk af de miljømæssige konsekvenser på overordnet niveau er der foretaget en screening af potentielle miljøkonsekvenser på baggrund af antallet af beskyttelsesområder, der er beliggende i en korridor på ca. 100 meter på hver på hver side af linjeføringen for hvert alternativ. Udvalgte beskyttelsesinteresser som Natura 2000 områder, beskyttede naturtyper, fredede områder, fredede fortidsminder, biologiske interesseområder (økologiske forbindelser/spredningskorridorer), kulturmiljøer og potentielle vådområder er blevet kortlagt. SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT 5

9 På baggrund af erfaringerne med broprojekterne på Øresund og Storebælt vurderes det, at der kan gennemføres en nul-løsning for vandgennemstrømningen i Kattegat. Kattegat har et langt større strømningsareal, og det vurderes muligt at undgå negative konsekvenser, uanset valg af alternativ. På de strækninger, hvor der i dag findes en vej eller jernbane er der allerede barriereeffekter og visuelle påvirkninger. Derfor bliver konsekvenserne ikke så store ved en udvidelse af det eksisterende anlæg eller ved etablering af et nyt anlæg tæt på det eksisterende som tilfældet vil være ved etablering af et nyt anlæg i åbent uberørt natur. Påvirkningerne vil være størst i alternativerne 1 A og 2, da de har de længste uberørte strækninger. Der er ud fra oplysninger om trafikmængder og hastighed udført en overslagsberegning, der fastlægger hvor stort et område omkring anlægget, som vil blive støjpåvirket i forhold til gældende grænseværdier. Der vil i alle alternativerne komme meget støj fra motorvejen, og der skal ske en betydelig afskærmning for at overholde de vejledende støjgrænser i omgivelserne. Et nyanlæg i åbent land (især alternativ 1A og alternativ 2) vil introducere en støjkilde i et område, der i dag er forholdsvis upåvirket. Alternativ 1B vurderes at påvirke omgivelserne mindst støjmæssigt, fordi alternativet indeholder en relativ lang strækning med et eksisterende anlæg, der skal opgraderes og udbygges. Samlet set vurderes alternativ 1B og dernæst alternativ 2 at være bedst miljømæssigt set. Det skyldes bl.a. at alternativ 1B har den korteste uberørte strækning, da alternativet primært består af opgradering af vej og bane på Sjællandsdelen og generelt passerer det mindste antal beskyttede områder. Alternativ 1B skal dog på en nyanlagt strækning for både vej og bane køre igennem et Natura 2000 område 1, hvilket tæller ned i forhold til valg af linieføring. Der skal indbygges en række afværgeforanstaltninger i projektet for at minimere eller undgå miljømæssige effekter. Det må således forventes, at der i områder med mange beskyttede naturtyper og spredningskorridorer skal etableres erstatningsbiotoper og faunapassager. Der er i overslagene over anlægsøkonomi regnet med en generel pris for afværgeforanstaltninger dvs., der er ikke skelnet mellem afværgeforanstaltninger for hvert alternativ. I forhold til det samlede anlægsbudget vurderes udgifterne til afværgeforanstaltninger at være små, og forskellene mellem alternativerne vurderes ikke at være afgørende. 1 H137: Store Å-mose, Skarresø og Bregninge Å. 6 SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT

10 1.3 Trafikale effekter Den væsentligste grund til at etablere en Kattegatforbindelse vil være kortere rejseafstand og -tid mellem Sjælland og Midt-/Nordjylland. Det fremgår af Tabel 1, hvor store besparelser, der kan blive tale om. Der er generelt ikke stor forskel i rejsetidsbesparelsen mellem de forskellige alternativer for hverken vej eller bane. I alternativ 1A vil afstanden mellem Århus og København fx blive 105 km kortere i forhold til en rejse i dag over Storebælt, svarende til en rejsetidsbesparelse på 1 time og 10 min. ved en rejse med personbil 2. De største tidsbesparelser vil opstå ved togrejser. En rejsetid på knap omkring 1 time og 15 minutter mellem Århus og København, svarende til en reduktion på knap 2/3, vil betyde, at byerne knyttes tættere sammen. En effekt heraf vil være en stigning i antal rejser mellem de to byer. Tabel 1: Nuværende og fremtidige rejseafstande og rejsetider. Via Alternativ Alternativ Alternativ Alternativ Storebælt 1A 1B 1C 2 København H - Århus H (bane) 330 km 194 km 209 km 202 km 221 km - besparelse (afstand) km 121km 128 km 109 km - rejsetidsbesparelse, min. 99 min. 105 min. 100 min. København Århus (vej) 303 km 198 km 200 km 206 km 222 km - besparelse (afstand) km 103 km 97 km 81 km - rejsetidsbesparelse - 69 min. 68 min 64 min. 53 min. København Horsens (vej) 264 km 200 km 202 km 208 km 262 km - besparelse (afstand) - 64 km 62 km 56 km 2 km -rejsetidsbesparelse - 37 min. 37 min. 33 min. 2 min. København Aalborg (vej) 415 km 310 km 312 km 318 km 301 km - besparelse (afstand) km 103 km 97 km 114 km - rejsetidsbesparelse - 69 min. 68 min. 64 min. 75 min Potentiale i vejtrafikken Der var i ,2 mio. køretøjer mellem Jylland/Fyn og Sjælland. Heraf benyttede ca. 90 pct. af personbilerne og ca. 86 pct. af lastbilerne Storebæltsforbindelsen, mens de øvrige benyttede Kattegatfærgerne. 2 Rejsetidsbesparelsen for bilisterne er meget afhængig af destinationen og af, om de i udgangssituationen benytter Storebæltsbroen eller de nuværende færgeforbindelser. SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT 7

11 Det samlede trafikgrundlag i dag for en Kattegatforbindelse kan opgøres til ca. 5,1 mio. køretøjer (svarende til ca. 45 pct. af dagens trafik) ved alternativ 1, og ca. 4,3 mio. køretøjer (svarende til ca. 38 pct.) ved alternativ 2, jf. Tabel 2. Trafikpotentialet er beregnet på baggrund af det antal køretøjer som vil få en kortere rejserute ved at benytte en Kattegatbro frem for Storebæltsbroen. Tabel 2: Trafikgrundlag i dag over Storebælt og Kattegat pr. år, mio. køretøjer. Antal køretøjer i dag Antal som vil få gevinst alternativ 1 Antal som vil få gevinst alternativ 2 Trafikgrundlag 11,2 5,1 4,3 Med en forudsat årlig langsigtet vækst i vejtrafikken på 1,5 pct. vil grundlaget ved åbning af en Kattegatforbindelse i 2020 være godt 6 mio. køretøjer (alternativ 1). Hertil kommer, at der ligesom ved åbning af andre store forbindelser forventes at ske et trafikspring. Dette må dog formodes at blive væsentligt mindre end på Storebæltsforbindelsen, da en stor del af trafikspringet mellem Øst- og Vestdanmark skete med Storebæltsforbindelsen. Hermed kan det samlede potentiale for vejtrafikken opgøres til godt 7 mio. køretøjer i alternativ 1 og ca. 6 mio. køretøjer i alternativ 2, jf. Tabel 3. Det vurderes, at der ikke vil være et nævneværdigt antal pendlingsrejser med bil. Tabel 3: Trafikpotentiale for vejtrafik i 2020 for en fast forbindelse over Kattegat, mio. køretøjer. Alternativ 1A Alternativ 1B Alternativ 1C Alternativ 2 Antal køretøjer i 2020 pga. vækst 6,2 6,2 6,2 5,3 Trafikspring 15,2 % 15,2 % 15,2 % 13,0 % I alt 7,2 7,2 7,2 6, Potentiale i banetrafikken Der er i dag knap 9,5 mio. kollektivrejser mellem Jylland/Fyn og Sjælland. Langt den overvejende del af disse er med bane, men der er også en lille andel af busrejser. Samtlige rejsende fra de gamle amter Nordjylland, Århus og Viborg forudsættes at opnå en rejsetidsbesparelse, mens kun en del af de rejsende fra de øvrige jyske amter vurderes at opnå en besparelse. Samlet vil ca. 42 pct. af de rejsende i alternativ 1 og ca. 35 pct. af de rejsende i alternativ 2 opnå en rejsetidsbesparelse ved benyttelse af Kattegatforbindelsen frem for Storebæltsforbindelsen eller de 8 SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT

12 eksisterende færgeforbindelser. Det svarer til knap 4 mio. henholdsvis 3,3 mio. kollektive rejsende årligt, jf. Tabel 4. Tabel 4: Kollektivrejser over Storebælt og Kattegat pr. år, mio. rejsende. Antal kollektive rejsende i dag Antal som vil få tidsgevinst alternativ 1 Antal som vil få tidsgevinst alternativ 2 Rejsende i alt 9,4 3,9 3,3 Med en forudsat årlig vækst i banetrafikken på 2,2 pct. vil grundlaget ved åbning af en Kattegatforbindelse i 2020 være knap 5½ mio. rejser i alternativ 1 og ca. 4½ mio. rejser i alternativ 2. Også på banesiden forventes der at ske et trafikspring. Dette ventes at blive noget større end for vejtrafikken, da tidsbesparelsen er væsentligt større. Hermed kan det samlede potentiale for banetrafikken opgøres til godt 6½ mio. rejser i alternativ 1 og ca. 5½ mio. rejser i alternativ 2. Med en rejsetid mellem Århus og København på ca. 5 kvarter vil der endvidere blive mulighed for pendling. Potentialet for pendling kan blive så stort som 9,3 mio. rejser årligt. Hermed kan det samlede potentiale for jernbanetrafikken komme helt op omkring 15 mio. rejser årligt, jf. Tabel 5. Tabel 5: Estimerede trafikale potentialer (banetrafik) for en fast forbindelse over Kattegat i 2020, mio. personer. Alternativ 1A Alternativ 1B Alternativ 1C Alternativ 2 Kollektive rejser med ny forbindelse 5,3 5,3 5,3 4,4 Trafikspring 25 % 23,8 % 25 % 23,8 % I alt inkl. trafikspring 6,6 6,6 6,6 5,5 Maksimal pendling 9,3 9,3 9,3 9,3 I alt inkl. maks. pendling 15,9 15,9 15,9 14,8 1.4 Hvad koster en Kattegatforbindelse? For hvert alternativ er det vurderet, hvilke særlige forhold, som på overordnet niveau påvirker anlægsudgiften. Det drejer sig fx om tillæg for større vanddybde ved T-renden, særlige behov for ekspropriation, behov for tunnel på stærkt kuperede strækninger mv. Merudgifter som følge af disse forhold er indregnet i anlægsoverslagene. Anlægsoverslagene indeholder således alle relevante udgifter, herunder reserver til uforudseelige forhold og gennemsnitlige udgifter til miljømæssige afværgeforanstaltninger. SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT 9

13 Det fremgår af Tabel 6, hvad anlægsudgifterne skønnes at være i de forskellige alternativer. Alternativ 1A og 1B koster ca. 100 mia. kr., mens den noget længere bro i Alternativ 1C betyder, at denne løsning er noget dyrere, ca. 116 mia. kr. Alternativ 2 er den dyreste med en anlægsudgift på ca. 137 mia. kr. At dette alternativ er så meget dyrere skyldes primært, at broen er lang og består af to højbroer, og at terrænet på land er temmelig kuperet, hvilket gør især jernbanedelen dyrere. Tabel 6: Skønnede anlægsudgifter for de forskellige alternativer, mia. kr priser. Alternativ 1A Alternativ 1B Alternativ 1C Alternativ 2 Kyst til kyst 77,6 77,7 97,5 107,7 Vej 5,9 5,9 5,8 5,2 Bane 16,8 17,7 13,1 24,2 I alt, ekskl. gods 100,4 101,3 116,4 137,1 De viste anlægsudgifter i tabellen indeholder ikke byggerenter og er lavet som en simple summer af anlægsudgifterne i de enkelte år, dvs. beløbene er ikke diskonteret. 1.5 Udgifter og indtægter for et Kattegatselskab Der tages udgangspunkt i, at en Kattegatforbindelse finansieres og organiseres ud fra en Storebæltsmodel i et Kattegatselskab. Det betyder overordnet set, at: Den faste forbindelse over Kattegat vil blive betalt af brugerne, dvs. bilisterne og jernbanen, og at jernbanens betaling for at bruge forbindelsen udgør en fast årlig betaling. Kattegatselskabet finansierer forbindelsen ved optagelse af statsgaranterede lån. Kyst til kyst forbindelsen samt de nødvendige landanlæg skal have en tilbagebetalingstid på 30 år. Denne afgrænsning betyder, at der kun fokuseres på de udgifter og indtægter, der vil tilfalde Kattegatselskabet, og at der derfor ikke indregnes evt. indtægtstab for Storebæltsforbindelsen samt sparede udgifter eller merudgifter til opgradering af andre veje og banestrækninger. Det må forventes, at en fast forbindelse over Kattegat vil medføre lavere trafik på Storebæltsforbindelsen og længere tilbagebetalingstid for denne. 10 SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT

14 Udover anlægsudgifterne og renterne heraf vil Kattegatselskabet have omkostninger til drift, vedligeholdelse og reinvesteringer af forbindelsen samt omkostninger til betalingssystem, markedsføring, forsikringer, IT mv. Mulighederne for betaling fra banesegmentet (infrastrukturforvalter samt togoperatører) til finansiering af den faste forbindelse er beregnet ud fra de samlede driftsøkonomiske konsekvenser for banen af en Kattegatforbindelse. Dvs. overskuddet fra det nye togprodukt over Kattegat fratrukket tabet for banen som følge af lavere banetrafik over Storebælt. Det vurderes, at banen årligt kan betale 0,8 mia. kr. til Kattegatselskabet. I dette beløb er ikke indregnet effekter af øget pendling. Den samlede baneøkonomi forbedres dog ikke særligt meget af pendlingsrejser, da det er begrænset, hvor meget pendlere vil være i stand til at betale for rejserne, og da pendlingsrejser samtidig øger driftsudgifterne. Pendlerne vil således kun i begrænset omfang kunne bidrage til banens samlede økonomi. Økonomien, bortset fra renteudgifter og taksprovenu, for Kattegatselskabet er skitseret i Tabel 7. Tabel 7: Økonomiske parametre bortset fra renteudgifter og takstprovenu, mia. kr. Alternativ 1A Alternativ 1B Alternativ 1C Alternativ 2 Anlægsudgift (ekskl. byggerenter) Drift, vedligehold, og reinvesteringer, årligt Årlig betaling fra jernbanen 100,4 101,3 116,4 131,1 1,59 1,98 1,60 1,99 1,84 2,32 2,04 2,55 0,8 0,8 0,8 0,8 1.6 Analyse af taksterne Hvor stor en del af det identificerede trafikpotentiale, der faktisk vil anvende en Kattegatforbindelse, afhænger bl.a. af taksterne på forbindelsen. Jo højere takst, desto færre vil benytte forbindelsen. Antallet af trafikanter på en Kattegatforbindelse afhænger desuden af, hvad det koster at benytte Storebæltsforbindelsen. For at neutralisere effekten af evt. prisforskelle for at benytte de to broer er det beregnet, hvad taksterne på Kattegatforbindelsen skal være, hvis de skal svare til taksterne på Storebæltsforbindelsen set fra en bilists synspunkt og set fra en lastbils synspunkt - i det følgende kaldet de ækvivalente takster. For rejsende på vejdelen er der to relevante forhold. For det første er afstanden mellem Århus og København 105 km. kortere (alternativ 1A), og de direkte kørselsomkostninger (benzin, vedligehold og afskrivninger) er derfor lavere. For det SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT 11

15 andet betyder den kortere afstand også kortere rejsetid, hvilket ligeledes har en værdi. For togpassagerer vil der ikke være en besparelse i form af lavere kørselsomkostninger, men der vil være en tidsbesparelse. Med en takst for personbiler på 450 kr., kr. for lastbiler og 373 kr. for togrejsende, forventes det fulde trafikpotentiale (bortset fra pendling) at blive udnyttet, jf. Tabel 8. Tabel 8: Takster på Storebæltsforbindelsen og ækvivalente takster på en Kattegatforbindelse, kr. per rejse. Storebæltsforbindelsen Kattegatforbindelse Personbiler Lastbil Togrejsende Anm: Taksterne er gennemsnitstakster for 2007 fremskrevet til 2008-priser. Taksterne tager således højde for div. rabatter (Sund & Bælt Holding 2008). Med disse takster vil indtægterne imidlertid være lavere end udgifterne, og gælden i Kattegatselskabet vil vokse til omkring 2065, jf. Figur 2. Figur 2: Gældsudviklingen for alternativ 1A ved en takst på 450 kr. for personbiler og kr. for lastbiler mio. kr Samlet gældsudvikling Afdrag Samlet rente 12 SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT

16 Hvis det forudsættes, at trafikpotentialet vil blive realiseret uanset takstniveauet, er det beregnet, hvad taksterne skal være, for at gælden, inkl. byggerenter, er tilbagebetalt på 30 år, dvs. ultimo I alternativ 1A skal taksten for personbiler være 870 kr. og for lastbiler i år 2020, jf. Tabel 9. Tabel 9: Taksterne på en Kattegatforbindelse hvis hele trafikpotentialet realiseres. Takst pr. personbil Takst pr. lastbil Alternativ 1A Alternativ 1B Alternativ 1C Alternativ Anm: Taksterne er inkl. moms. I beregningerne er der anvendt de laveste anlægsudgifter, idet der ikke er regnet med mulighed for godstog, og der er ikke afsat midler som følge af Ny Anlægsbudgettering. En vigtig forudsætning bag beregningerne af en takst på 870 kr. for personbiler og kr. for lastbiler er, at hele trafikpotentialet kan realiseres. Dette vil imidlertid ikke være tilfældet. Ved dette takstniveau vil en stor del af trafikanterne vælge Storebæltsforbindelsen - og det betyder, at taksterne skal være endnu højere for at indtægterne er tilstrækkelige store til, at gælden kan afdrages. Men en højere takst giver endnu mindre trafik. Med andre ord: Trafikgrundlaget og taksterne hænger ikke sammen, og Kattegatselskabet vil ikke være i stand til at afdrage gælden ved en takst på 870 kr. for personbiler og kr. for lastbiler. En takst på 870 kr. er lidt højere end billetprisen for hurtigfærgerne over Kattegat. Af trafikken mellem Midt-/Nordjylland og hovedstadsområdet benytter ca. 90 pct. Storebæltsforbindelsen i dag. Selvom der er forskel mellem de to produkter (bro og færge) indikerer dette, at hele trafikpotentialet ikke kan realiseres med en takst på 870 kr. for at køre over en Kattegatforbindelse. For at gælden kan blive betalt tilbage skal en eller flere af de øvrige parametre i beregningerne ændres. Fx skal trafikvæksten være større, der skal være offentligt tilskud til projektet, der skal være højere årlig betaling fra banen (eller betaling fra anden side) eller kombinationer af disse. Tabellen nedenfor viser hvor store ændringer, der skal til, for at økonomien hænger sammen, og gælden kan blive betalt tilbage på 30 år. Hvis gælden skal kunne afdrages i alternativ 1A med en takst, som realiserer det fulde trafikpotentiale dvs. 450 kr. for personbiler, er det således nødvendigt med et offentligt tilskud på knap 53 mia. kr. i Alternativt kan banens årlige be- SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT 13

17 taling øges markant, hvilket dog vil gå ud over den samlede økonomi for jernbanen og dermed reelt kræve offentlig finansiering. En tredje mulighed er, at trafikvæksten viser sig at blive væsentligt højere end antaget. Hvis den bliver knap 4 pct. årligt, vil gælden i selskabet kunne betales tilbage - dette vil dog betyde, at trafikken i 2050 er næsten 5 gange så høj som den er i dag. I en sådan situation vil trafiksituationen i hele landet være fuldstændig anderledes end i dag. Tabel 10: Nødvendige ændringer i forudsætningerne for at økonomien hænger sammen ved en takst for personbiler på 450 kr. Offentligt tilskud i 2020, mia. kr. Årlig betaling fra banen, mia. kr. Årlig trafik vækst, pct. Alternativ 1A 52,8 3,6 3,8 Alternativ 1B 54,0 3,7 3,8 Alternativ 1C 75,3 4,8 4,6 Alternativ 2 115,5 7,0 6,2 En Kattegatforbindelse vil med andre ord kræve betydelig offentlig (med-)finansiering, og den kan således ikke realiseres inden for rammerne af en Storebæltsmodel. Denne konklusion er temmelig robust, idet forudsætningerne bag beregningerne skal ændres ganske betydeligt for at ændre på dette. 14 SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT

18 2 INDLEDNING Det har fra flere sider været foreslået, at en Kattegatforbindelse kan være en visionær udbygning af den overordnede infrastruktur i Danmark. Imidlertid har det ikke været analyseret særlig grundigt, hvad en sådan forbindelse kan skønnes at koste, hvilke natur- og miljømæssige konsekvenser den vil kunne have, og hvad taksterne vil være for at benytte en sådan forbindelse. Transportministeriet har derfor anmodet NIRAS om at gennemføre en screening af en fast vej- og baneforbindelse over Kattegat samt belyse forholdene ved en ren jernbaneforbindelse, idet screeningen skal omfatte overvejelser om følgende elementer: Mulige linieføringer Trafikprognoser Natur- og miljøkonsekvenser Vurdering af de nødvendige landanlæg Overslag over anlægsøkonomien Beregning af rentabilitet og takster ved brugerfinansieret forbindelse Screeningen baseres på eksisterende viden. En sådan screening er en afgrænset opgave, hvor en række relevante forhold vedrørende en mulig Kattegatforbindelse bliver analyseret på et forholdsvis overordnet niveau. Et vigtigt forhold i forbindelse med screeningen er, at den baseres på eksisterende viden om de relevante forhold. Der er gode erfaringer med Storebæltsforbindelsen og Øresundsbroen, herunder organiseringen af disse. Det er derfor lagt til grund for analysen, at en evt. Kattegatforbindelse bliver baseret på en Storebæltsmodel, hvilket blandt andet betyder, at der regnes med en brugerfinansieret forbindelse. SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT 15

19 Da screeningen omhandler en fast forbindelse over Kattegat, er der som udgangspunkt to overordnede linieføringer, der belyses. Enten en forbindelse fra syd for Århus over Samsø og videre til nord eller syd for Kalundborg. Eller en forbindelse fra Djursland til Sjællands Odde. Det er lagt til grund, at forbindelsen i begge tilfælde skal forbinde København og Århus. Screeningen omfatter følgende elementer, som gennemgås i kapitlerne nedenfor: Præcisering af de mulige linieføringer. Teknisk vurdering af mulige brokonstruktioner og de nødvendige landanlæg (både vej og bane). Overslag over anlægsøkonomien af de valgte linieføringer og tekniske løsninger. Vurdering af natur- og miljøkonsekvenser af de valgte linieføringer. Trafikforudsætninger til vurderinger af de mulige trafikale effekter af forbindelsen, herunder mulighederne for pendling mv. Beregning af hvad taksterne skal være, givet der bliver tale om en brugerfinansieret forbindelse. At analysen er beskrevet på et forholdsvis overordnet niveau betyder, at der ikke er vurderet og regnet på detaljer i de forskellige dele af analysen. Mere konkret kommer dette bl.a. til udtryk ved, at: Der er ikke lavet nøjagtige linieføringer, men indikeret korridorer hvor det er muligt at realisere linieføringerne. Der er ikke foretaget egentlige geologiske og topografiske undersøgelser, hvor jordbundsforhold, højdeforhold mv. er undersøgt konkret langs korridorerne. Der er ikke gennemført beregninger af vandgennemstrømning og gennemsejlingsforhold ved hjælp af simulationsmodeller mv. Der er ikke foretaget konkrete ingeniørmæssige projekteringer e.l. af broer og andre anlægskonstruktioner. Vurderingerne af de tekniske løsninger er baseret på erfaringer fra andre gennemførte projekter. De natur- og miljømæssige vurderinger er lavet ud fra foreliggende oplysninger og materiale, og de er således ikke foretaget ud fra konkrete studier af lokaliteterne langs korridorerne. Der er ikke udviklet eller anvendt egentlige trafikmodeller til vurderinger af den fremtidige trafik og de trafikale effekter af en Kattegatforbindelse. Udviklingen i trafikken fremover er i stedet fremskrevet ved hjælp af overordnede forudsætninger om elasticiteter, vækstrater for den generelle trafikudvikling mv. 16 SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT

20 Der er ikke tale om en samfundsøkonomisk analyse. Dvs., det vurderes ikke om en Kattegatforbindelse overordnet set er en god idé for det danske samfund eller ej. Denne undersøgelse skal således ses som en indledende analyse af de overordnede forhold, hvorefter det kan overvejes, om der er grundlag for at arbejde videre med realisering af en Kattegatforbindelse. I en egentlig forundersøgelse af en Kattegatforbindelse er der behov for at gennemføre nøjere registreringer og analyser af ovennævnte forhold. At analysen er foretaget på et overordnet niveau ændrer dog ikke ved, at det samlet set er NIRAS overordnede vurdering, at det teknisk er muligt at lave en Kattegatforbindelse som skitseret i denne rapport. SCREENING AF EN FAST FORBINDELSE OVER KATTEGAT 17

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

EVALUATION: Express Server

EVALUATION: Express Server Bilag Kattegatforbindelsen DAMVAD og Grontmij Carl Bro analysen fra 2009 I 2009 lavede DAMVAD og Grontmij Carl Bro en redegørelse for interesseorganisationen Kattegatkomitéen med det formål, at gennemføre

Læs mere

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Kattegatkomitéen Kattegatkomitéen blev etableret i oktober 2008, på initiativ af regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), formand for Kommunekontaktrådet

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

En fast Kattegatforbindelse

En fast Kattegatforbindelse En fast Kattegatforbindelse Jens Kampmann formand for Kattegatkomitéen besøg os på www.metropol-danmark.dk Kattegatkomitéen Etableret i oktober 2008 Formål: Synliggøre, udbrede og videreudvikle visionen

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Jernbaneforbindelse på tværs af Vejle Fjord

Jernbaneforbindelse på tværs af Vejle Fjord Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

LILLEBÆLT - NY BANE OG VEJFORBINDELSE

LILLEBÆLT - NY BANE OG VEJFORBINDELSE STRATEGISKE ANALYSER LILLEBÆLT - NY BANE OG VEJFORBINDELSE >>> STRATEGISK ANALYSE RAPPORT 464-2013 LILLEBÆLT - NY BANE- OG VEJFORBINDELSE >>> STRATEGISK ANALYSE Rapport 464-2013 FORFATTERE: Vejdirektoratet

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k p rojektleder Jørgen Nielsen, Århus Am t,veje og Tra f i k, j n @ a g. a a a. d k. - og andre

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Statuskonference for strategiske analyser - 26. november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark

Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark Screening af linjeføringer for timemodellen og Marts 2011 Forsidefoto: Bombardier 3 Screening af linjeføringer for timemodellen og Indhold Indhold Indhold 3 Indledning

Læs mere

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Juni 2015 Forord Som led i forliget om Togfonden DK fra 2014 skal der etableres ny bane mellem Horsens og Aarhus. Den nye banestrækning bliver ca. 23 km lang

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej Nye veje ved Næstved - fra motorvej til motorvej Næstved regionalt center og opland til hovedstaden derikshavn Regionalt center Med sine 41.000 indbyggere er Næstved den største by på Sjælland uden for

Læs mere

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi Annette Christensen, Specialkonsulent, Trafikministeriet Henning L. Kristensen, Chefkonsulent, Carl Bro Peter Bønløkke, Stud.scient.pol., Trafikministeriet

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN

TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN Udarbejdet af: Jens Egdal, Direktør for infrastruktur og transport Stig Grønning Søbjærg, Projektchef Anders Aagaard

Læs mere

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 190 Offentligt Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Vi har kun kort vurderet Femern A/S rentabilitetsberegninger og ønsker her at fremhæve et par

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

Notat vedr. finansiel bæredygtighed af en fast Kattegatforbindelse

Notat vedr. finansiel bæredygtighed af en fast Kattegatforbindelse KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Borups Allé 177_Postboks 250_2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00_Telefax 72 29 32 75_www.kpmg.dk Notat vedr. finansiel bæredygtighed af en fast KPMG Statsautoriseret

Læs mere

En nærmere undersøgelse af en ny jernbaneforbindelse mellem København og Rødby blev indledt i 1992, hvor DSB undersøgte to hovedmuligheder:

En nærmere undersøgelse af en ny jernbaneforbindelse mellem København og Rødby blev indledt i 1992, hvor DSB undersøgte to hovedmuligheder: Undersøgelser af en ny højhastighedsbane København - Rødby af Akademiingeniør Ole Kien, projektleder RAMBØLL Transport og anlæg, Bredevej 2, 2830 Virum Indledning Udbygningen af jernbaneforbindelsen mellem

Læs mere

Broarkitektur - Fagnotat, fase 1

Broarkitektur - Fagnotat, fase 1 Broarkitektur - Fagnotat, fase 1 Ny forbindelse - Storstrømmen Broarkitektur Indhold Side 1. Indtroduktion 2. Linjeføring 3. Tilslutningsfag 4. Hovedspænd 5. Afslutning 4 6 10 32 40 Ny forbindelse - Storstrømmen

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark Niels Græsbøll Olesen Trekantområdet Danmark Gennemførte analyser - i samarbejde med Hærvejsmotorvejskomiteen Trafikal analyse på baggrund af NIRAS rapport Trafikal opemering af linjeføringer og samfundsøkonomisk

Læs mere

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser baggrunden er VIDSTE DU? Transportministeriet peger på, at der på langt sigt er to forskellige strategier for vejkapaciteten i

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej

Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej Trekantområdet Danmark Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Trekantområdet Danmark Supplerende

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER

FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER November 2002 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER Resumé: Når den danske og den tyske trafikminister mødes i begyndelsen af år 2003 for at drøfte

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne - Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Maj 2012 Forord Dette fagnotat omhandler den samfundsøkonomiske sammenligning af grundløsningerne

Læs mere

Øresundsregionen Knude og flaskehals for den Skandinaviske Transport

Øresundsregionen Knude og flaskehals for den Skandinaviske Transport Øresundsregionen Knude og flaskehals for den Skandinaviske Transport Professor Konference om Nordisk Infrastruktur 12/9-2008 Om indlægget Introduktion overblik over trafikken til, fra og gennem Øresundsregionen

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere

FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT. Trafikministeriet, Danmark. Finansiel analyse

FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT. Trafikministeriet, Danmark. Finansiel analyse FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Trafikministeriet, Danmark Finansiel analyse Juni 2004 FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Finansiel analyse Juni 2004 Trafikministeriet Frederiksholms Kanal 27 DK-1220

Læs mere

SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Metode 2

SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Metode 2 DANSKE HAVNE SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Metode

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Danmark som én metropol

Danmark som én metropol Danmark som én metropol Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Udarbejdet for Kattegatkomitéen 2009 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning og konklusioner 2. Baggrund og rammer

Læs mere

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase Nyt godsspor til Havn Debatoplæg til idéfase Deltag i debatten For at sikre at alle relevante og lokale forhold i projektet belyses, opfordrer Banedanmark alle borgere, interesseorganisationer, virksomheder,

Læs mere

Elektrificering af banenettet

Elektrificering af banenettet Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Danmarks hurtigste jernbane

Danmarks hurtigste jernbane Danmarks hurtigste jernbane Den nye bane København-Ringsted Danmarks hurtigste jernbane færdig i 2018 Flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark

Læs mere

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger Principaftale for Odense Letbane Staten, Odense Kommune og Region Syddanmark og er enige om at styrke den kollektive trafik med etablering af Odense Letbane. Odense Letbane vil sikre sammenhængen på tværs

Læs mere

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Trafikministeriet nedsatte i 1994 et baneplanudvalg med henblik på at opstille en samlet langsigtet plan for udbygning og

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer

Læs mere

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet Letbanesekretariatet 1 Letbaneprojektet i Aarhus Status for realisering af etape 1 Intro til projektet Lov om Aarhus letbane og aftale mellem Staten, Aarhus Kommune og Region Midtjylland Udbud af letbanen

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen

Samfundsøkonomisk analyse. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Samfundsøkonomisk analyse -Fagnotat Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Storstrømsbroen ISBN: 978-87-7126-138-7 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Storstrømsbroen

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Ny Midtjysk Motorvej kan stå færdig ca. 2021-2024

Ny Midtjysk Motorvej kan stå færdig ca. 2021-2024 jock/6. juni 2012 Ny Midtjysk Motorvej kan stå færdig ca. 2021-2024 - hvor der er vilje er der en Hærvejsmotorvej Trekantområdet, som er en sammenslutning af kommunerne Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart,

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen Green String Corridor har analyseret den fremtidige persontogstrafik Hamborg - København - Malmö. Analysen viser, at det er muligt at halvere rejsetiden mellem Hamborg og København-Malmö og samtidig etablere

Læs mere

Det kan konstateres at:

Det kan konstateres at: Sammenfatning og synspunkter Det kan konstateres at: Regionale bynetværk spiller en stadig større rolle, og der er stigende konkurrence mellem metropoler. Der er langt mere omvejskørsel mellem de større

Læs mere

Dvs. konklusionen er, at A får tildelt Vejle Fjord og B får tildelt Vestfyn, da denne kombination giver den højeste, vægtede sum af pointtal.

Dvs. konklusionen er, at A får tildelt Vejle Fjord og B får tildelt Vestfyn, da denne kombination giver den højeste, vægtede sum af pointtal. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 12. august 2014 14/08340-9 Leif Hald Pedersen lhp@vd.dk 7244 3606 Til samtlige modtagere af udbudsmateriale vedrørende udbud PLA-PA.R001 og PLA-PA.R002 Ny bane

Læs mere

Jernbane til "take-off"

Jernbane til take-off Jernbane til "take-off" Civilingeniør Carsten Krogh Jensen Teknik- og Miljøforvaltningen, Aalborg Kommune Mail: ckj-teknik@aalborg.dk Civilingeniør Ida Litske Bennedsen Trafikselskabet MOVIA Mail: ibe@moviatrafik.dk

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Kunne en Godsrute over Grenaa / Hundested bringes i spil:

Kunne en Godsrute over Grenaa / Hundested bringes i spil: Kunne en Godsrute over Grenaa / Hundested bringes i spil: JA Hvorfor Grenaa - Hundested? Nationale fordele: Grenaa-Hundested ligger længst væk fra Storebælt Hundested ligger i selve Hovedstadsregionen

Læs mere

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsvillighed samt takst- og rabatmuligheder. Delrapport

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsvillighed samt takst- og rabatmuligheder. Delrapport Betalingsvillighed samt takst- og rabatmuligheder Delrapport Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. METODE... 6 2.1. Spørgeskemaundersøgelse omkring betalingsvillighed... 6 2.2. Modellering af betalingsvillighed...

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

REJSEKORT PRISFORKLARING

REJSEKORT PRISFORKLARING REJSEKORT PRISFORKLARING En detaljeret beskrivelse af principperne for beregning af priser med rejsekort En mere populær forklaring kan ses på wwwrejsekortdk/brug-rejsekort/priser-for-rejseraspx D16737

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012

Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012 Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012 Projektchef Carsten H. Lund fra Vejdirektoratet bemærkede indledningsvist, at formålet med

Læs mere

Natura. 2000-områder. Vejle. Hedensted. også vurderes, hvad der skal gøres for at fjerne eventuelle skader.

Natura. 2000-områder. Vejle. Hedensted. også vurderes, hvad der skal gøres for at fjerne eventuelle skader. Hedensted Bredal Daugård Assendrup Vejle Stouby Vejle Fjord Natura 2000områder Andkær Brejning Linjeføring fra forundersøgelse Natura 2000-områder Fredninger Børkop Natura 2000 er et internationalt netværk

Læs mere

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk Fast HH forbindelse Sund og Bælt modellen stats eller markedstilgang? Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk 1 Spørgsmål Kan en fast HH forbindelse bruger finansieres? Med en

Læs mere

TAL EXTRA SYDDANMARK I. Trafikale konsekvenser BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL EXTRA SYDDANMARK I. Trafikale konsekvenser BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK EXTRA Trafikale konsekvenser Det bliver surt at være syddansker, hvis støtterne bag en fast forbindelse over Kattegat får magt, som de har agt.

Læs mere

Nykøbing Falsters omfartsvej Fra idé til færdigt plangrundlag

Nykøbing Falsters omfartsvej Fra idé til færdigt plangrundlag Nykøbing Falsters omfartsvej Fra idé til færdigt plangrundlag I mange år har det været et ønske at anlægge en østlig omfartsvej ved Nykøbing Falster, og den stadigt stigende trafik har forstærket behovet.

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.

Læs mere

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Af regionsrådsmedlem Andreas Røpke (uden for partierne), 4. november 2013 København skal styrkes som europæisk metropol og som grøn og social storby, hvor mobilitet

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord

Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord Frederiksborg Amt Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord Rapport Marts 2004 Frederiksborg Amt Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord Rapport

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak

Læs mere

Analyse af brugerfinansieringsperspektiverne for en Randers Fjord forbindelse

Analyse af brugerfinansieringsperspektiverne for en Randers Fjord forbindelse Analyse af brugerfinansieringsperspektiverne for en Randers Fjord forbindelse September 2013 Sammenfatning 2. Indhold 1 Baggrund og introduktion... 3 1.1 Baggrund for brugerfinansieringsanalysen af en

Læs mere

Trafikudviklingen skønnes større end i undersøgelsesrapporterne hvilket i givet fald yderligere vil forbedre rentabiliteten af projektet.

Trafikudviklingen skønnes større end i undersøgelsesrapporterne hvilket i givet fald yderligere vil forbedre rentabiliteten af projektet. i:\jan-feb-2000\femer-bælt-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 28. februar 2000 RESUMÈ GODT BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR FAST FEMER BÆLT-FORBINDELSE Trafikministeriet og Transportrådet afholdt

Læs mere

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

De 10 myter om Egholm-motorvejen og hvorfor de er falske

De 10 myter om Egholm-motorvejen og hvorfor de er falske De 10 myter om Egholm-motorvejen og hvorfor de er falske 1. "Det haster med anlæg af en ny forbindelse" 2. "En Egholmforbindelse vil aflaste centrum" 3. "En Egholmforbindelse er bedst for udviklingen i

Læs mere