Projekt - VIS (viden, instruktion og strategier)

Transkript

1 Projekt - VIS (viden, instruktion og strategier) Baggrund Faglig læsning er et højprioriteret indsatsområde på alle uddannelsesniveauer. Hovedparten af den faglige viden og indsigt, børn og unge skal tilegne sig i løbet af grundskolen og på ungdomsuddannelserne, formidles i skrevne tekster, og elevernes selvstændige faglige læsning kræver såvel gode basale læsefærdigheder som bevidsthed om egen læring og beherskelse af en række kognitive strategier og værktøjer. Ansvaret for at sikre, at eleverne i grundskolen er i besiddelse af gode faglige læse- og skrivefærdigheder ligger hos alle faglærere, der anvender fagtekster som en del af fagets vidensbase. Gode faglige læsefærdigheder blandt eleverne må derfor tilvejebringes i en fælles tværkollegial indsats på den enkelte skole. Det er ikke nogen enkel sag for en faglærer, der er uddannet til at formidle viden i et fagområde, at inkorporere undervisning i forståelsesstrategier og bevidsthedsskabende aktiviteter i fagundervisningen. Undervisning i fagets særlige læsekrav og læsefaglige metoder og redskaber har traditionelt ikke været en del af undervisningen i fagene på læreruddannelsen. De fleste faglærere vil derfor have behov for læsefaglig hjælp og vejledning, at se nye muligheder, redskaber og metoder, der kan gavne elevernes selvstændige videnstilegnelse. Projekt faglig læsning har som ambition at bidrage med forskningsbaseret viden og praktisk afprøvning på dette område. VIS - projektet VIS - projekt er etableret i et samarbejde mellem Danmarks Lærerforening og Ministeriet for Børn og Unge. Projektet har både fokus på samarbejdsstrukturer på skoleniveau og på elevernes faglige læsning, repræsenteret ved faget historie. Overordnet har projektet til formål: at afgrænse og beskrive de involverede faggruppers særlige ansvarsområder i forbindelse med elevernes undervisning i faglig læsning at tydeliggøre grænsefladerne mellem disse faggruppers arbejdsfunktioner at udvikle og afprøve dels en model (struktur) for det tværkollegiale samarbejde på skolen omkring udviklingen af gode faglige læsevaner blandt eleverne (projekt 1) at udvikle og afprøve et planlægnings- og undervisningsværktøj til brug for faglæreren, der har fokus på elevernes arbejde med fagets tekster (projekt 2). Projekt 1 skal resultere i en vejledning til læsevejlederen om arbejdet med at støtte og vejlede faglærerne i udviklingen af elevernes faglige læsefærdigheder og gode faglige læserutiner. Projekt 2 skal resultere i et planlægningsværktøj og en vejledning til faglæreren om arbejdet med at støtte elevernes faglige læseudvikling, bl.a. gennem brugen af planlægningsværktøjet i fagundervisningen. Projekt Faglig læsning VIS omfatter således to projekter: 1. Udvikling og afprøvning af en model for det tværkollegiale samarbejde på skolen omkring udviklingen af gode faglige læsevaner blandt eleverne 2. Udvikling og afprøvning af et planlægnings- og undervisningsværktøj til brug for faglæreren med fokus på arbejdet med fagets tekster. Lektor Elisabeth Arnbak fra Aarhus Universitet er ansvarlig for gennemførelsen af de to projekter.

2 Fokus på faget historie og elevernes arbejde med fagets tekster De modeller og værktøjer, som udvikles til projektet, er ikke knyttet specifikt til en bestemt fag, men begge delprojekter er forankret i faget historie på 7. klassetrin. Faget historie er valgt, fordi læsning af fagets tekster stiller relativt store krav til elevernes forståelses- og følgeslutningsarbejde. Mange elever har derfor svært ved at læse og forstå de tekster, der arbejdes med i faget. Teksterne i faget historie er ofte relativt lange, og forståelse af indholdet kræver, eleven undervejs i læsningen får etableret et overblik over en lang række informationer. Teksterne har ofte en kompliceret struktur med narrative elementer (små fiktive fortællinger) og faglige tekstdele, der skal opfylde forskellige faglige formål og derfor har forskellig informationsstruktur (fx berettende, forklarende og beskrivende tekstdele). Historietekster er præget af ord og begreber, der hører til den erfarne sprogbrugers ordforråd (fx krigserstatning, opgangstider), de indeholder ældre sprogbrug, som ikke indgår i elevernes hverdagsordforråd (fx harnisk, spinderulle, skyttegravskrig, høvding, bedrift) samt metaforer som kilde. Læsning af historietekster kræver derfor en bevidst målrettet læsning, hvor eleven ofte skal leve sig ind i vilkår og samfundsforhold, som denne er ukendt med fra sin egen hverdag. Projekt 1: Udvikling og afprøvning af en model for det tværkollegiale samarbejde på skolen omkring udviklingen af gode faglige læsevaner I projekt 1 udvikles i efteråret 2012 til foråret 2013 en model for det tværfaglige samarbejde på den enkelte skole om udviklingen af elevernes faglige læsefærdigheder med læsevejlederen som omdrejningspunktet. I samarbejdsmodellen beskrives ansvarsområder, arbejdsfunktioner og redskaber for de involverede faggrupper på skolen: faglæreren, læsevejlederen og skolens ledelse. Samarbejdsmodellen afprøves og evalueres efteråret 2013 på skoler i en udvalgt kommune med deltagelse af læsevejledere og faglærere, der underviser (i humanistiske fag?) på 7. årgang. Projektet rapporteres i foråret 2014 og resulterer i udfærdigelsen af en 'vejledning' til læsevejlederen til brug for det tværkollegiale arbejde i forbindelse med elevernes faglige læsning. Parter i projektet I projektet deltager 5 folkeskoler som projektskoler og 5 andre folkeskoler som kontrolskoler (disse deltager kun i forbindelse med evalueringen af projektet, dvs. før og eftermåling). På hver skole deltager mindst én læsevejleder (5-10 læsevejledere), som skal fokusere sit arbejde på undervisningen i humanistiske fag på 7. årgang (fx historie). På hver skole deltager ligeledes faglærere, der underviser i humanistiske fag på 7. årgang. Desuden indgår lektor Elisabeth Arnbak, post doc Louise Rønberg og audiologopæd Karina Bundsgaard i projektet som forskere. Læsevejlederne har følgende ansvarsområder i projektet: Forberedelse til og deltagelse i kursusaktivitet for læsevejlederne i kommunen Mødeforberedelse og afholdelse med faglærerne (faggruppemøder og enkeltmandsmøder) Mødeforberedelse og afholdelse med skoleledelsen Observation i klassen (observation af faglærer og elevers arbejde) Modellering af strategier og redskaber i klassen Besvarelse af evalueringsredskaber (herunder refleksionslog) Faglærerne har følgende ansvarsområder i projektet: Forberedelse til og deltagelse i kursusaktivitet for faglærere Mødeforberedelse og afholdelse af møder med læsevejlederen (faggruppemøder og enkeltmandsmøder) Afprøvning af redskaber og strategier til støtte for elevernes faglige læsning Besvarelse af evalueringsredskaber (herunder refleksionslog) Skoleledelsen har følgende ansvarsområder i projektet: Sikre den nødvendige ressourcetildeling til læsevejledere

3 Sikre den nødvendige ressourcetildeling til faglærere Prioritering af læsevejleders timer i skemalægning Deltagelse i faggruppemøder eller møder med læsevejleder Positiv markering af projektets nytteværdi Besvarelse af evalueringsredskaber Projektets struktur Projekt 1 har til formål at udvikle og afprøve en model for det tværkollegiale samarbejde om udviklingen af elevernes faglige læsefærdigheder. Projektet har fokus på læsevejlederen som omdrejningspunkt for skolens arbejde med elevernes faglige læsning. Læsevejlederen har i denne model flere centrale ansvarsområder: Læsevejlederen har ansvaret for, at hele lærerteamet omkring klassen aktivt bidrager til at støtte eleverne i udviklingen af gode faglige læsevaner og færdigheder. Læsevejlederen har ansvaret for at drive og supervisere faglærernes fagdidaktiske udviklingsprocesser. Kollegial vejledning og supervision i forbindelse med fagundervisning er ikke en del af læsevejlederens uddannelse. Derfor har projekt 1 særligt fokus på udviklingen og afprøvningen af metoder og redskaber, som kan støtte læsevejlederen i denne funktion. De deltagende faglærere deltager i møder med læsevejlederen, der observerer deres undervisning, vejleder dem i valget af metoder og redskaber, der er særligt nyttige i arbejdet med teksterne i faget, og tillige modellerer brugen af forståelsesredskaber for elever og faglærer i klassen. faglærerne får mulighed for selv at afprøve udvalgte forståelsesredskaber i deres fagundervisning, men der er ikke fokus på elevernes udbytte af fagundervisningen i projekt 1. projektets evaluering fokuserer på læsevejleders, faglærers og ledelsens tilfredshed med samarbejdsmodellen og de redskaber, der er udviklet til dette arbejde. Projekt 1 indeholder følgende delelementer: 1. Udvikling og afholdelse af et uddannelsesforløb for læsevejledere i kollegial supervision og vejledning, herunder modellering af nyttige strategier og redskaber for elever og lærer 2. Udvikling og afholdelse af et kort kursus for faglærere i faglig læsning 3. Udvikling af metoder og redskaber til brug for læsevejlederens arbejde med faglærer og elever 4. Udvikling af evalueringsredskaber til projektet 5. En praksisperiode, hvor samarbejdsmodellen afprøves og evalueres 6. Rapportering af projektet 7. Udfærdigelse af en vejledning til læsevejlederen om samarbejdsmodellens metoder og redskaber 8. Formidling af projektets model og de praktiske erfaring med denne. Ad 1: Uddannelsesforløb I projektet indgår et uddannelsesforløb for læsevejlederne, som strækker sig over efterårssemesteret Uddannelsesforløbet omfatter a. Læseteoretisk viden (fx viden om forståelsesstrategiers og kognitive redskabers hvad, hvordan og hvorfor, viden om tegn på kvalitet i elevernes brug af strategier og redskaber) b. Læsedidaktisk viden (fx modellering, stilladsering og evaluering af elevernes udbytte af arbejdet med metoder og redskaber) c. Viden om voksenpædagogik (fx coaching, kollegial supervision) d. Kollegial sparring (læsevejledernes erfaringsudveksling) I ugerne mellem kursusgange deltager læsevejlederne i ugentlige netværksmøder. Der er tillige indlagt supervision af forskerne i perioderne mellem kursusgange. Selve uddannelsesforløbet tænkes delt i 2 dele, hvoraf første del om læseteoretisk og læsedidaktisk viden lægges i foråret 2013 og del 2 om voksenpædagogik i efteråret 2013 i forbindelse med selve projektfasen.

4 Ad 3: Metoder og redskaber I projektet udvikles der en række redskaber til læsevejlederens arbejde med faglæreren og eleverne. Det gælder såvel redskaber til læsevejlederens observation af faglærerens undervisning som mere personlige redskaber til støtte for læsevejlederens og faglærerens bevidsthed om egen praksis og professionsudvikling. Det overvejes ligeledes at lave fokusgruppeinterviews med eleverne om deres læsevaner (før- og efter). Der udvikles ligeledes en række redskaber til evaluering af projektets nytteværdi: Faglæreren Afdækning af faglærerens hidtidige planlægnings- og undervisningspraksis, fx overvejelser over hvad der er svært for eleverne i faget, og hvordan læreren håndterer dette (projekt- og kontrollærere) Evaluering af faglærertilfredshed med læsevejledercoaching og samarbejde (projektlærere) Faglærerbevidsthed om forhold der fremmer elevernes udbytte af faget og fagteksterne Faglærervurdering af elevernes udbytte af den faglige læsning (projekt- og kontrollærere). Eleverne Afdækning af elevernes faglige læseforståelse, fx vha. eksisterende læseforståelsestest der omfatter historie og biologitekst (DKP). Denne test kunne tages i august 2013 ved projektstart og i maj 2014 ved projektslut (alternativt ved slutningen af projekt 1 i december). Læsevejlederen har godt nok kun fokus på to humanistiske fag, men redskaber og metoder er nyttige i alle fag og burde fremme tekstforståelse. Afdækning af elevernes bevidsthed om læsestrategier, fx vha. et afkrydsningsskema. Læsevejledere Evaluering af læsevejlederens hidtidige tidsforbrug i forbindelse med arbejdsopgaver relateret til elevernes faglige læsning (projekt- og kontrollærere) Læsevejledervurdering af faglærer- og elevudbytte (projektdeltagere) Læsevejledervurdering af faglærerudfordringer i. f. m. elevernes faglige læsning. Projektet Evaluering af læsevejlederens og faglærerens tilfredshed med projektets samarbejdsstruktur (herunder tidsramme og forberedelsesbyrde) (projektlærere) og projektets generelle nytteværdi. Ad 5: Coaching: Kollegaobservation og vejledning I projektets 14 uger er læsevejlederens opgave at aftale ugentlige møder med faglærere, observere faglærerens undervisning, modellere strategibrug for elever og faglærer med mere. Dette arbejde registres i ugentlige refleksionslogs. Disse drøftes på de ugentlige netværksmøder, ligesom der indsamles ideer og undervisningsforslag til vejledningen. Projektets nytteværdi Efter gennemførelse af projektet er der gjort erfaringer på udvalgte folkeskoler i en kommune med en samarbejdsstruktur for arbejdet med at styrke elevernes færdigheder i at læse fagets tekster, der kan tages i brug på folkeskoler landet over. Samarbejdsstrukturen bidrager til at synliggøre ledelsens -, læsevejlederens - og faglærerens ansvarsområder i forbindelse med udvikling af elevernes faglige læseog skrivefærdigheder og understøtter dette samarbejde på den enkelte folkeskole på tre måder: 1) læsevejleder og faglærer får rådighed over afprøvede planlægnings- og undervisningsredskaber, 2) der udarbejdes en manual (VIS manual) til læsevejlederen om det praktiske arbejde med at etablere gode faglige læserutiner blandt eleverne og læsefaglig viden blandt skolens faglærere og ledelse.

5 3) Skolens ledelse får overblik over de nødvendige samarbejdsstrukturer og de nødvendige ressourcer, der må være til rådighed for arbejdet med elevernes faglige læsefærdigheder på skolen. 4) DLF afholder efterfølgende en række regionale møder, hvor viden fra projektet spredes til læsevejledere, ledere og lærere. Risikofaktorer Didaktiske forløb, der skal forankres og afprøves i praksis, indebærer en række risikomomenter. Skoler har en relativt fast forankret samarbejds- og undervisningsstruktur, som de nye metoder og arbejdsstrukturer midlertidigt afbryder eller ændrer på. Hvis projektet skal have mulighed for at føre til dokumenterbare erfaringer, så skal metoder og aktiviteter gennemføres og evalueres på en systematisk måde. Således forudsætter en succesfuld gennemførelse af delprojekt 1 en aktiv deltagelse fra ledelse, læsevejledere og faglærere, der positivt og engageret indgår i projektet. Det samlede projekt løber over et helt skoleår. Derfor er den største risiko, at de deltagende faggrupper mister motivationen undervejs i projektet eller samtidig skal deltage i andre obligatoriske udviklingsprojekter, så de rent faktisk ikke har den fornødne tid og energi til at deltage. Gennemførelsen af projekt 1 forudsætter, at skolens ledelse konkret sørger for, at læsevejlederen har det fornødne antal undervisningsfri timer til rådighed til observation i klassen og møder med faglærerne om planlægning af undervisningen, og at disse timer er skemalagt på tidspunkter, hvor projektklasserne har undervisning. Ligeledes skal faglærerne have timer til forberedelse af og deltagelse i møder med læsevejleder og kolleger. Projekt 1 forudsætter ligeledes, at læsevejlederne er i besiddelse af den nødvendige læsefaglige viden og ekspertise og undervisningserfaring på klassetrinnet, så de kan evaluere faglig læseundervisning, og vejlede og rådgive faglæreren om faglige læsestrategier og aktiviteter. Projektet forudsætter ligeledes, at læsevejlederne har en empatisk og respektfuld tilgang til samarbejdet med faglæreren, og at begge parter respekterer hinandens faglige ekspertise. Endelig forudsætter projekt 1, at faglærerne er villige til at ændre på deres eksisterende undervisningspraksis og benytte de anbefalede redskaber og metoder i fagundervisningen. Projekt 2: udvikling og afprøvning af planlægningsværktøj til historieundervisning med fokus på læsning af fagets tekster Projektet har til formål at udvikle et planlægnings- og undervisningsværktøj til støtte for faglærerens arbejde med elevernes faglige læsning og læring og at afprøve dette i praktiske forløb i faget historie. Faglærere er uddannet til at formidle fagets problemstillinger, metoder og redskaber og har ofte ikke tilstrækkeligt fokus på de udfordringer, eleverne kan have, når de skal tilegne sig faglig viden gennem læsning af fagets tekster. I historiefaget sættes dels fokus på udvalgte skelsættende begivenheder, fx Kanslergadeforliget, dels på at give et kronologisk overblik over samfundsudviklingen i forskellige dele af verden og de faktorer, der har haft særlig betydning, fx elektricitet, indførelse af maskiner i produktion af varer, hungersnød og sygdomme som pest og kolera. Historiefaglige tekster indeholder en lang række samfundsfaglige ord og udtryk og ældre ord og udtryk, som ikke indgår i elevernes hverdagsordforråd. I teksterne beskrives samfundsforhold, livsopfattelser og familieforhold, som de har svært ved at relatere sig til. Faglærere, som er ekspertlæsere af fagets tekster, kan have svært ved at opdage informationer, ord og begreber, som eleverne ikke er bekendte med og som derfor vanskeliggør deres forståelse af tekstens indhold. I projektet udvikles og afprøves et planlægningsværktøj, som skal støtte faglæreren i at medtænke forhold i historieteksternes fremstilling af emnet, som udgør problemer for elevernes tekstforståelse og dermed for deres læring i faget. Planlægningsværktøjet vil føre faglæreren gennem en række faglige og sproglige overvejelser og beslutninger, som understøtter elevernes udbytte af den faglige læsning og arbejdet med de historiefaglige emner. Det vil eksempelvis dreje sig om

6 at synliggøre emnets historiefaglige sammenhæng at udarbejde en klar struktur for elevernes arbejde med emnet og de aktiviteter, der indgår i arbejdet med emnet at udarbejde specifikke og detaljerede lektionsplaner til eleverne at udarbejde aktivitetsark og opgaver, der har fokus på det historiefaglige emnes centrale problemstillinger og facts, forståelsen af historiefaglige ord og begreber i teksterne og sammenhængen mellem de historiske begivenheder, der behandles i emnet. Parter i projektet Fra 5 skoler i en udvalgt kommune deltager 5-10 historielærere, der underviser på 7. klassetrin i skoleåret , og deres klasser. Fra hver skole deltager mindst én læsevejleder, som knyttes til de 7. klasser, som faglærerne underviser. Forskere fra AU deltager i projektet som undervisere, vejledere og evaluatorer i projektperioden. Som kontrol-lærere og kontrolklasser deltager ligeledes 5-10 historielærere fra en anden kommune, som underviser på 7. årgang i historie, men som ikke er tilknyttet projektet. Ansvarsfordeling blandt projektets deltagere Læsevejlederne har følgende ansvarsområder i projektet Mødeforberedelse og -afholdelse med faglærerne om arbejdet med redskabets aktiviteter i forbindelse med elevernes faglige læsning Deltagelse i workshop om aktiviteter og redskaber til elevernes arbejde med fagets tekster Observation i klassen (observation af faglærer og elevers arbejde) Modellering af strategier og redskaber i klassen for elever og lærer Besvarelse af evalueringsredskaber (herunder refleksionslog) Faglærerne har følgende ansvarsområder i projektet Forberedelse til og deltagelse i kursusaktivitet for faglærere (3 workshops) Mødeforberedelse og -afholdelse med læsevejlederen om redskabets elevaktiviteter Afprøvning af værktøj i planlægningen og gennemførelsen af historieundervisning Planlægning af historieundervisning vha. værktøjet (måned 2, 3 4) Møder med forskerne om arbejdet med planlægningsværktøjet Besvarelse af evalueringsredskaber (herunder refleksionslog) Skoleledelsen har følgende ansvarsområder i projektet Ressourcetildeling til læsevejledere Ressourcetildeling til faglærere Prioritering af læsevejleders timer i skemalægning Deltagelse i faggruppemøder med læsevejleder Positiv markering af projektets nytteværdi Besvarelse af evalueringsredskaber Projektets struktur Projekt 2 har fokus på faglæreren og dennes arbejde med at støtte elevernes i at udvikle gode faglige læsefærdigheder og vaner. Projektet skal bidrage til øget viden om, hvordan faglæreren kan planlægge og gennemføre sin undervisning i faget, så eleverne lærer at arbejde på en konstruktiv måde med fagets tekster.

7 I projektet vælges som undervisningens indhold et eller flere historiefaglige emner, som indgår i pensum på 7. årgang, formidlet i samme grundbog. De(t) valgte emne(r) udfoldes ved hjælp af det værktøj, som udvikles til projektet, og faglærerne gennemfører undervisningen i det planlagte forløb i deres 7. klasser. Læsevejlederen på skolen deltager i projektet som læsefaglig ressourceperson for faglæreren: hun deltager i planlægning af forløbet, modellerer brugen af de udvalgte forståelsesredskaber og strategier i klassen og observerer og vejleder faglæreren i arbejdet med elevernes faglige læsning. Forskere fra AU deltager løbende i projektets planlægning og udførelse, observerer projektundervisningen og drøfter forløbet sammen med faglærer og læsevejleder. Forskerne står ligeledes for evalueringen af projektet. Projekt 2 indeholder følgende elementer: 1. Udvælgelse af indholdselementer og design af planlægnings- og undervisningsværktøj(konkretiseret i faget historie) 2. Udvikling af evalueringsredskaber til projektet, rettet mod faglærere, elever og læsevejledere 3. Udvikling og afholdelse af et uddannelsesforløb for historielærere på 7. klassetrin i at arbejde med at fagdidaktisk værktøj, som understøtter lærerens planlægning af og undervisning i historiefaglige emner med fokus på elevernes læsning af og arbejde med fagets tekster 4. En praksisperiode, hvor planlægning- og undervisningsværktøjet afprøves og evalueres 5. Rapportering af projektet 6. Udfærdigelse af en vejledning til faglæreren om faglig læsning og værktøjets metoder og redskaber 7. Udarbejdelse af kravspecifikation til computerprogram, der kan understøtte værktøjet 8. Formidling af projektets planlægningsværktøj og de praktiske erfaring med dette. Ad. 1. Indholdselementer og design af planlægnings- og undervisningsværktøj til faget historie Der udvikles et planlægnings- og undervisningsværktøj til historieundervisningen. Værktøjet er ikke bundet til arbejdet i dette fag, men afprøves i projekt 2 i faget historie på 7. årgang. Værktøjet fører faglæreren igennem en række arbejdsgange og overvejelser, som munder ud i den konkrete planlægning og gennemførelse af undervisningen. Den faktiske undervisning i faget historie er kun identisk i det første emne i projektklasserne, men alle faglærere arbejder med samme emne og de samme arbejdsgange og overvejelser, som konkretiseres i værktøjet. Dette betyder, at den enkelte faglærer har mulighed for (i samarbejde med læsevejlederen) at tilrettelægge sin undervisning, så den er tilpasset lærerens individuelle stil og elevgruppens forudsætninger og behov (fx lade nogle elever arbejde med flere fagord og begreber i teksten end andre). Det er strukturen på undervisningen og aktiviteterne, der er identisk for de deltagende klasser. Værktøjet har 2 formål: det er dels et planlægningsværktøj, der konkretiserer vigtige overvejelser og beslutninger, som faglæreren må træffe undervejs i planlægningen af historieundervisningen, dels et arbejdsværktøj for elever og lærer i selve historieundervisningen. I planlægningsfasen skal faglæreren bruge værktøjet til at konkretisere fagdidaktiske beslutninger, fx fastlæggelse af undervisningens formål, nogle overordnede historiefaglige spørgsmål, som eleverne skal arbejde med, emnets omfang (antal lektioner), fagtekster og andre undervisningselementer. Værktøjet skal tillige bruges til at lave en detaljeret planlægning af hver enkelt lektion i forløbet og de aktiviteter og redskaber, eleverne skal arbejde med i disse. Disse besluttes på basis af faglærerens analyse

8 af udfordrende elementer i emnet og teksterne, fx svære fagord og begreber og relationerne mellem historiefaglige begivenheder og fakta. Det er således tanken, at faglæreren har gjort sig disse overvejelser, før eleverne skal arbejde med emnet. I selve undervisningen arbejder elever og lærere med de samme (tomme) strukturer i værktøjet. Disse formuleres og udfyldes af elever og lærer i fællesskab, således at eleverne er aktivt involverede i formuleringen af arbejdsspørgsmål og aktiviteter, de skal arbejde med i emnet. Lærerens opgave i denne proces er at vejlede og styre elevernes valg, så de kommer til ar arbejde med relevante problemstillinger og aktiviteter. Ad. 2: evalueringsredskaber til projektet Faglærerne og læsevejlederne udfylder en refleksionslog hver uge i projektperioden. Dette materiale indgår i evalueringen af projektet. Der udvikles ligeledes en række redskaber til evaluering af projektets nytteværdi: fx Faglærerne Afdækning af historielærerens hidtidige planlægnings- og undervisningspraksis (projekt- og kontrollærere), bl.a. faget og teksternes særlige udfordringer for eleverne Redskab til evaluering af faglærertilfredshed med det udviklede planlægnings- og undervisningsværktøj Faglærervurdering af elevernes udbytte af den faglige læsning(projekt- og kontrollærere) Faglærerlog Eleverne Elevvurdering af deres udbytte af den faglige læsning og arbejdet med emnet Elevernes viden om det historiefaglige emne, de har arbejdet med Elevernes historiefaglige ordkendskab knyttet til det valgte emne. Denne test kan indeholde ord og begreber, der er gennemgået i undervisningen. Der kan også benyttes en historiefaglige ordkendskabstest fra DKP s projekt. Elevernes faglige læseforståelse. Her kan evt. benyttes historiedel af DKP s faglige læsetest Læsevejlederne Læsevejledervurdering af faglærer- og elevudbytte (projektdeltagere) Læsevejlederlog Ad. 3: Et uddannelsesforløb for historielærere Uddannelsesforløbet forløber i 2 faser: 1. fase indeholder 3 workshops, hvor faglærerne introduceres til værktøjets teoretiske og forskningsmæssige baggrund, og hvor de i fællesskab planlægger første emne af 8 lektioner. 2 fase forløber i selve projektperioden. I denne fase skal hver faglærer selv planlægge undervisningsforløb vha. værktøjet. I slutningen af første måned planlægger hver faglærer selv næste forløb á ca. 8 lektioner med støtte fra forskerne. Dette gentages i slutningen af projektets 2. måned. Hver faglærer har således selv anvendt værktøjet i 2 forløb.

9 Introduktionskurset (fase 1) til historielærerne har workshop-struktur. Kurset forløber over 3 gange. Hver gang indledes med et fagligt oplæg, og derefter arbejder historielærerne i grupper med at anvende planlægningsredskabets elementer på emnet. I Første workshop er der fokus på emnets overordnede faglige spørgsmål, vigtige historiefaglige elementer og relationerne mellem disse. I anden workshop er der fokus på en analyse af udfordrende elementer i emnet om teksterne, og i tredje workshop er der fokus på didaktiske overvejelser og en detaljeret lektionsplanlægning. Ad. 7: Udarbejdelse af kravspecifikation til computerprogram, der kan understøtte værktøjet Når planlægningsværktøjet er afprøvet i flere mindre forløb, og det er justeret og tilrettet efter de indhentede erfaringer, så kan der udarbejdes en kravspecifikation til udviklingen af en computerstøttet platform. I denne forbindelse skal forskellige eksisterende programmer undersøges. Projektets nytteværdi Efter gennemførelse af projektet er der gjort erfaringer på udvalgte folkeskoler i en kommune med et planlægnings- og undervisningsværktøj, der synliggør og støtter elevernes arbejde med fagets tekster. Værktøjet afprøves i forbindelse med historieundervisning på 7. årgang, men er ikke specifikt udviklet til undervisning i faget historie og kan derfor tages i brug i fagundervisning på folkeskoler landet over. Planlægnings- og undervisningsværktøjet bidrager til at synliggøre faglærers og læsevejleders respektive ansvarsområder og ekspertiser, ligesom det retter fokus på elevernes faglige læsning i forberedelsen af faglige undervisningsforløb. Projektet resulterer i udarbejdelsen af en håndbog til historielærere om faglig læsning i historiefaget og brugen af de udviklede planlægnings- og undervisningsværktøjer. Håndbogen skal støtte andre faglærere i arbejdet med at integrere forståelsesstrategier og metakognitive redskaber i undervisningen i fagets centrale emner og metoder. (Det er ambitionen, at planlægnings- og undervisningsværktøjet i sin endelige form bliver computerunderstøttet og stilles til rådighed for faglærere landet over. Det vurderes, at projektet øges i nytteværdi, hvis værktøjet kan understøttes af IT, således at det er let for alle faglærere at benytte det. Et computerunderstøttet værktøj muliggør ligeledes, at der kan knyttes en tekst- og opgavebank til værktøjet, således at andre faglærere kan hente allerede udarbejdede undervisningsforløb (tekster og aktiviteter) ind i værtøjet og arbejde videre med disse og dermed få glæde af andre faglæreres erfaringer. Selve udarbejdelsen af den computerstøttede platform ligger uden for estimeringen, da udgiften er afhængig af, om der kan anvendes et standardprogram, om et standardprogram kan tilrettes og dermed opfylde de ønskede krav, eller om der skal udarbejdes et helt nyt program.) Risikofaktorer Som beskrevet under delprojekt 1, så indebærer didaktiske forløb, der skal forankres og afprøves i praksis, en række risikomomenter. Skoler har en relativt fast forankret samarbejds- og undervisningsstruktur, som de nye metoder og arbejdsstrukturer midlertidigt afbryder eller ændrer på. Hvis projektet skal have mulighed for at føre til dokumenterbare erfaringer, så skal metoder og aktiviteter gennemføres og evalueres på en systematisk måde. Således forudsætter en succesfuld gennemførelse af delprojekt 2 en aktiv deltagelse fra faglærere, elever og læsevejledere, der positivt og engageret indgår i projektet. Det samlede projekt løber over et helt skoleår. Derfor er den største risiko, at de deltagende faggrupper mister motivationen undervejs i projektet eller samtidig skal deltage i andre obligatoriske udviklingsprojekter, så de rent faktisk ikke har den fornødne tid og energi til at deltage. Gennemførelsen af projekt 2 forudsætter til dels, at skolens ledelse konkret sørger for, at læsevejlederen har det fornødne antal undervisningsfri timer til rådighed til observation i klassen og møder med faglærerne om planlægning af undervisningen, og at disse timer er skemalagt på tidspunkter, hvor projektklasserne har historieundervisning. Ligeledes skal faglærerne have timer til forberedelse af og deltagelse i kursusaktiviteter og møder med læsevejleder. Projekt 2 kræver, at ledelsen afsætter øget forberedelsestid til de deltagende faglærere, så de får mulighed for at leve op til projektets krav om deltagelse og arbejdsindsats. Det kræver ligeledes, at faglære-

10 ren aktivt forbereder sig til og deltager i faglærerkurset og følger den planlægnings- og undervisningsstruktur, som anvises i projektet, og at denne formår at reflektere over og evaluere egen praksis.